Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. april 2024
J nr.
2023-4430
Svar på KEF L 106
–
spm. 8
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. marts 2024 stillet mig
følgende KEF L 106
–
spm. 8, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 8
Hvordan vurderer ministeren, at lovforslaget L 106 vil påvirke prisen på vand for
landbruget og private forbrugere?
Svar
Lovforslaget skal styrke effekten af henholdsvis Vandsektortilsynets økonomiske
tilsyn, hvis formål bl.a. er at give lavest mulige, stabile priser for forbrugerne,
samt kommunernes kontrol med, at vandselskaberne opkræver takster og bi-
drag, så der alene afholdes nødvendige udgifter i henhold til gældende lovgiv-
ning.
Mere specifikt indføres med lovforslaget bl.a. et aktivt tilsyn med overholdelse af
reglerne om tilknyttet virksomhed og markedsmæssighed i aftaler, og erfaringer
fra andre forsyningsområder tyder på, at der kan være et potentiale for, at styr-
kelse af tilsynet vil have en dæmpende virkning på taksterne.
På den anden side indeholder lovforslaget elementer, der isoleret set vil kunne
bidrage til marginalt højere vandtakster for forbrugerne. Vandselskaberne vil
bl.a. med forslagene få mindre administrative merudgifter i forbindelse med ind-
beretning af oplysninger og dokumenter til Vandsektortilsynet, som vil kunne
overvæltes på taksterne. Dertil vil de øgede opgaver i Vandsektortilsynet
–
lige-
som øvrige opgaver i Vandsektortilsynet
–
blive finansieret af de vandselskaber,
som er omfattet af vandsektorlovens regulering med økonomiske rammer.
Visse elementer vil altså isoleret set kunne medføre lavere takster, og andre
elementer vil isoleret set kunne medføre øgede takster. Det er ikke muligt at
kvantificere forslagenes samlede påvirkning på taksterne.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2