Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. april 2024
J nr.
2023-4430
Svar på KEF L 106 – spm. 3
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. marts 2024 stillet mig
følgende KEF L 106 – spm. 3, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 3
Vandselskabernes køb af jord til andre formål end grundvandsbeskyttelse kan
ikke indregnes i priserne. Det er fordi, der ikke er afskrivninger på jord. Hvornår
forventer ministeren, at det bliver løst?
Svar
Vandselskabernes køb af jord kan indregnes i priserne i henhold til hvile i sig
selv-princippet, hvis der er tale om en nødvendig udgift. Dette gælder også køb
af jord til andre formål end grundvandsbeskyttelse.
I forhold til de økonomiske rammer efter vandsektorloven er det rigtigt, at køb af
jord til andre formål end grundvandsbeskyttelse som udgangspunkt ikke udløser
tillæg til rammen, fordi der ikke afskrives på jord.
I visse tilfælde kan omkostningen dækkes via salg af grunde, som vandselska-
bet ikke længere har brug for. Efter de gældende regler kan der i forhold til den
økonomiske ramme ske modregning af indtægt og omkostning, hvis køb og salg
sker inden for en periode på 4 år.
Der er imidlertid også tilfælde, hvor omkostningen ikke kan dækkes via salg af
grunde, eller i hvert fald ikke inden for perioden på 4 år, og hvor modregnings-
reglen derfor ikke finder anvendelse. DANVA, HOFOR og Aarhus Vand har i hø-
ringen over lovforslaget anført en række eksempler herpå.
Energistyrelsen vil sammen med Vandsektortilsynet (Forsyningssekretariatet)
overveje de nævnte tilfælde i forhold til eventuelle mulige løsninger i forbindelse
med udarbejdelsen af den reviderede bekendtgørelse om økonomiske rammer
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2