Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
26. april 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 106
Forslag til lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om beta-
lingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af
vandselskaber. (Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren).
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Spørgsmål 21
Det følger af politisk aftale om Finansloven for 2022 af 6. december 2021 i afsnittet Drik-
kevandsfond, at »Aftalepartierne er enige om at styrke drikkevandsindsatsen. Rent og
urenset drikkevand direkte fra undergrunden er en unik dansk ressource, og der skal væ-
re tryghed om drikkevandskvaliteten i Danmark. Kommunerne og vandselskaberne har
ansvar for udarbejdelse af indsatsplaner hhv. kvaliteten af drikkevandet. Vandselskaberne
kan foretage en vurdering af behovet for beskyttelse og foreslå konkrete indsatser, der
kan indgå i kommunale indsatsplaner og finansieres af vandforsyningerne, hvis kommu-
nalbestyrelsen i den pågældende kommune er enig i vurderingen af beskyttelsesbehovet.
Opkøb af jord eller dyrkningsrestriktioner – fx forbud mod brug af pesticider eller krav
om økologi – er i mange tilfælde en både nødvendig og hensigtsmæssig metode til at
sikre vandværkernes forsyningssikkerhed af rent drikkevand samtidig med, at det ofte
er den på langt sigt billigste metode. Vandselskabernes udgifter til opkøb af jord og
dyrkningsrestriktioner øger efter gældende regler indtægtsrammerne 1:1 og uden effekti-
viseringskrav, hvis kommunerne vurderer indsatsen nødvendig og hensigtsmæssig for
vandselskabet og hermed godkender indsatsen. Aftalepartierne er enige om herudover at
give vandselskaberne mulighed for fremover at fordele udgifter til køb af jord, således at
opkrævning af omkostninger hertil kan spredes over en årrække. For at sikre en ensartet
forståelse af reglerne vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeren sikre, at kommuner og
vandselskaber orienteres om ændringerne.« Vil ministeren redegøre for, hvordan lovfor-
slaget sikrer, at ovenstående aftale om Finansloven for 2022 kan gennemføres, da det
umiddelbart ikke virker muligt inden for rammerne af svar på L 106 spørgsmål 3?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 2. maj 2024 kl. 10:00.
På udvalgets vegne
Rasmus Horn Langhoff
formand
1/1