Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. april 2024
J nr.
2024-1604
Folketingsmedlem Theresa Scavenius (UFG) har d. 10. april stillet mig følgende
spørgsmål S 807, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 807.:
"Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig måde at lovgive på, når der i
lovforslag nr. L 106 om vandsektorens økonomiske rammesætning over
1.679 gange står, at ministeren eller vandsektortilsynet »fastsætter«, hvilket i
praksis betyder, at det er embedsfolk i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
som skal træffe en række politiske valg i udmøntningen af de mange
bemyndigelser? "
Svar
I lovforslag nr. L 106 nævnes ordet "fastsætte" i flere forskellige kontekster.
Ordet anvendes i forbindelse med bemyndigelser til klima-, energi- og forsynings-
ministeren og i begrænset omfang andre ministre samt i bemærkningernes beskri-
velser af indhold i og baggrund herfor og den forventede udmøntning.
Ordet bruges derudover i beskrivelsen af konkrete myndighedsopgaver i Vandsek-
tortilsynet vedrørende fastsættelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kon-
trolrammer og fastsættelse af model for benchmarking af vandselskaber og fast-
sættelse af markedsmæssige priser. Heraf er det kun adgangen til at træffe afgø-
relse om fastsættelse af en markedsmæssig pris, der er ny. Der er ikke foreslået
bemyndigelser, hvorefter Vandsektortilsynet kan fastsætte regler.
Herudover bruges ordet "fastsætte" bl.a. i de foreslåede regler om vandselskaber-
nes fastsættelse af drikke- og spildevandstakster og kommunalbestyrelsens myn-
dighedsopgaver i den forbindelse.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2