Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 106 Bilag 1
Offentligt
2821166_0001.png
HØRINGSNOTAT
Der tages forbehold for mindre justeringer, så høringsnotatet, der
oversendes og offentliggøres ved fremsættelse, vil være den endelige
version.
Center i departementet
Center for el, vand og VE på
land
Kontor
Sol, landvind og vand
Dato
19. januar 2024
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af vandsektorloven, lov om
vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
og lov om kommuners afståelse af vandselskaber (Styrkelse af økonomisk tilsyn og
takstkontrol m.v. i vandsektoren)
Lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber
(Lovforslag om styrket økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren) blev sendt i
ekstern høring den 9. november 2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 23.
november 2023. Der er modtaget i alt 19 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 15 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
Bornholms Energi og Forsyning på vegne af Bornholms Vand og Bornholms
Spildevand
-
Dansk Industri (DI)
-
Dansk Miljøteknologi (DMT)
-
Danske Vandværker (DVV)
-
DANVA
-
Dataetisk Råd
-
Forbrugerrådet Tænk
-
Frederiksberg Forsyning
-
HOFOR
-
Intelligent Energi
-
Kommunernes Landsforening (KL)
-
Københavns Kommune
-
Landbrug & Fødevarer
-
TREFOR Vand
-
Aarhus Vand
Heraf henviser følgende 4 høringsparter til høringssvaret fra DANVA:
-
Bornholms Energi og Forsyning
-
Intelligent Energi
-
TREFOR Vand
-
Aarhus Vand
Disse høringsparter er alene nævnt nedenfor med gengivelse af de væsentlige
bemærkninger, de herudover har anført.
J nr.
2023 - 4430
/ CHLNI
Side 1/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Kommunernes Landsforening (KL) henviser til deres tidligere afgivne høringssvar til
lovforslaget, som var i høring i juni-august 2022.
Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
Byggeskadefonden
-
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
-
Danske Kloakmestre
-
Danske Regioner
Det bemærkes, at lovforslaget udspringer af det tidligere lovforslag om justeret økonomisk
regulering af vandsektoren, styrkelse af takstkontrol m.v., som var i høring i juni-august
2022, hvorfor visse dele af dette lovforslag allerede har været i høring. Høringssvar, der blev
afgivet vedrørende det tidligere lovforslag eller bekendtgørelse om kontrol med
vandselskabers regulativer, betalingsvedtægter, bidrag og takster m.v., er ikke behandlet i
forbindelse med høringen over nærværende lovforslag.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Ministeriets bemærkninger er
markeret med kursiv. Der er herudover modtaget en tekstnær kommentering fra DANVA af
lovforslagets samlede bemærkninger. Disse kommentarer er gennemgået og indarbejdet i
lovforslaget i det omfang, det er vurderet hensigtsmæssigt. Enkelte væsentlige
kommentarer, som ikke i øvrigt fremgår af DANVA’s høringssvar, er medtaget i
høringsnotatet. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende overordnede emner:
1.
2.
3.
4.
5.
Overordnede og tværgående emner
Styrkelse af Vandsektortilsynets økonomiske tilsyn med vandsektoren
Justeringer vedrørende indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer
Styrkelse af kommunalbestyrelsernes kontrol med bidrag, takster, regulativer og
betalingsvedtægter
Øvrige emner
Ud over ændringer, der er sket med udgangspunkt i de modtagne høringssvar, er der
foretaget en række øvrige ændringer, herunder ændringer af lovteknisk karakter. Der er
justeringer i fremstillingen af den foreslåede udlægning af hvile i sig selv-princippet til et
kontantprincip, herunder ændringer til bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler for opgørelsen af nødvendige
udgifter. Desuden er der indsat en bemyndigelse, så klima-, energi- og forsyningsministeren
vil kunne fastsætte regler om vandselskabers betaling af renter af eventuelle krav om
vandselskabers tilbagebetaling af for meget opkrævede bidrag. Der er også skrevet
yderligere bemærkninger om bl.a. gældsinddrivelsesloven og om, hvilke typer gebyrer
vandselskaberne eksempelvis opkræver i dag.
Side 2/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
1. Overordnede og tværgående emner
1.1. Generelle kommentarer til lovforslaget
Forbrugerrådet Tænk anfører, at forbrugerperspektivet skal være i centrum, når reguleringen
og kontrollen af vandselskaberne fastlægges. Forbrugerrådet Tænk støtter, at
vandselskaberne skal have midler til investeringer, vedligehold og klimatilpasning, hvorfor
forbrugerpriserne på vand kan stige, hvis der er saglige grunde til det. Priserne skal dog
ifølge Forbrugerrådet Tænk ikke stige uforholdsmæssigt og ukontrolleret, og der skal føres
en tilstrækkelig kontrol med driften af selskaberne.
Landbrug & Fødevarer anfører, at fødevareerhvervet står for en betydelig del af det samlede
vand- og spildevandsforbrug i Danmark, og at det må forventes, at erhvervet også i
fremtiden vil være storforbruger af vand- og spildevandsydelser. Landbrug & Fødevarer
anfører, at adgang til og afhængigheden af konkurrencedygtige priser for vand- og
spildevandsforsyning er essentielt for fødevareerhvervets udvikling, konkurrenceevne og
overlevelse i Danmark.
Danske Vandværker foretrækker, at man helt afstod fra en indtægtsrammeregulering og
nøjedes med at lade vandforsyningerne følge hvile i sig selv-princippet, som Danske
Vandværker mener, er en fornuftig metode til at styre udgifter og indtægter på i
vandforsyningerne. Derudover anfører Danske Vandværker, at alle forbrugerejede
vandværker under 800.000 m
3
ikke burde være omfattet af vandsektorlovens
formålsparagraf for at mindske administrativt besvær for vandværkerne.
Bornholms Energi og Forsyning og TREFOR Vand ønsker overordnet en økonomisk
regulering af vandselskaberne, der giver selskaberne mulighed for levering af vand og
håndtering af spildevand af høj kvalitet, løbende omkostningsdækning og en robust
kapitalstruktur ud fra sunde og positive forretningsmæssige incitamenter til effektiv drift,
innovation og sektorudvikling.
TREFOR Vand ønsker som multiforsyningsvirksomhed størst mulig ensartethed i
reguleringen af forsyningsvirksomheder. TREFOR Vand opfordrer til harmonisering med
reguleringen af elnetvirksomhederne, der efter TREFORs opfattelse har en mere moden
incitamentsregulering end f.eks. reguleringen af vandselskaberne. TREFOR Vand finder det
positivt, at der med lovudkastet sker harmonisering af begreber og administration med
elnetreguleringen, og anfører, at enhver fastholdelse eller indførelse af forskellighed mellem
reguleringerne på vand- hhv. elnetområdet bør skulle begrundes selvstændigt i lovforslaget.
Intelligent Energi anfører, at de tidligere har argumenteret for etablering af en
samfundskontrakt mellem politikere og myndigheder på den ene side og
forsyningsselskaberne på den anden side. Politikere og myndigheder skal skabe rammerne,
og forsyningssektoren skal forpligte sig til at levere og tage vare på detaljerne. En sådan
Side 3/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
gensidig forståelse bør være fundamentet for dialog og regulering af alle forsyningssektorer,
også vandsektoren.
DANVA finder det vigtigt, at der skrives en evaluering ind i lovforslaget, så det kan blive
undersøgt, om de angivelige fordele (herunder ensartethed i kontrol og bedre
håndhævelsesmuligheder) med de kommende regler er større end ulemperne (herunder
øget bureaukrati). DANVA påskønner, at ministeriet har bestræbt sig på at sikre et
hensigtsmæssigt samspil mellem hvile i sig selv-princippet og den økonomiske
rammeregulering, men anfører, at emnet bør evalueres.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet takker for bemærkningerne og tager dem til efterretning.
Ministeriet bemærker, at der løbende pågår et arbejde med at harmonisere reglerne på
tværs af forsyningsområderne, hvor det vurderes at give mening.
I forhold til evaluering bemærkes det, at ministeriet har et løbende ansvar for at følge med i,
om reglerne virker efter hensigten. Det er vurderingen, at der ikke herudover er behov for en
mere generel evaluering.
1.2. Vandreguleringsudvalg
Forbrugerrådet Tænk og Landbrug & Fødevarer anmoder om at deltage i det kommende
Vandreguleringsudvalg, for at forbrugerperspektivet er repræsenteret. Landbrug &
Fødevarer anfører, at der er behov for en opstramning af den økonomiske regulering, så
omkostningerne i vandsektoren reduceres, blandt andet til gavn for de storforbrugere, som
Landbrug & Fødevarer repræsenterer.
DI ser frem til at bidrage til udvalgets arbejde og de efterfølgende diskussioner om
vandsektorens økonomiske regulering.
Dansk Miljøteknologi er bekymrede for, at det kommende Vandreguleringsudvalgs arbejde
med at løse nogle af de store knaster kan trække ud og frygter, at gode løsninger på
presserende problemstillinger med at sikre ordentlige rammer for vandselskabers
investeringer har lange udsigter. Det, mener Dansk Miljøteknologi, er uholdbart. Dansk
Miljøteknologi ser frem til at blive inddraget i Vandreguleringsudvalgets arbejde og bidrager
gerne med input. Dansk Miljøteknologi håber, at det kommende arbejde vil afspejle de
mange gode tanker, der ligger i den oprindelige aftaletekst omkring miljø, klima og
vandselskabernes rolle i forhold til at sikre teknologiudvikling, og selv om der har været et
ønske om en ny proces, bør man også skele til den tekst, som en meget bred kreds af
Folketingets partier blev enige om i 2018.
Side 4/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Intelligent Energi anfører, at de håber, at det kommende Vandreguleringsudvalg vil barsle
med en fremtidig regulering af vandsektoren, der bygger på mere tillid og mindre kontrol,
mere rammeregulering og mindre detailregulering.
DANVA, Aarhus Vand, HOFOR og Danske Vandværker anfører, at det er positivt, at
regeringen har taget initiativ til Vandreguleringsudvalget og bidrager meget gerne til
udvalgets arbejde. DANVA er bekymret for, om dele af lovforslaget er i strid med
beslutningen om at udskille justeringen af den økonomiske regulering fra lovforslaget og
risikerer at foregribe og styre Vandreguleringsudvalgets arbejde.
Bornholms Energi og Forsyning og TREFOR Vand anfører, at der nu og i fremtiden med den
nuværende økonomiske regulering vil være manglende omkostningsdækning, hvilket kan
nødvendiggøre udsættelse af nødvendige renoveringsprojekter eller nedskæring af driften til
et utilstrækkeligt niveau. Bornholms Energi og Forsyning appellerer derfor til, at der afledt af
det nedsatte Vandreguleringsudvalg, konstrueres et reguleringsregime, der balancerer
forholdet mellem forsyningssikkerhed, miljøhensyn og økonomi langt bedre end det
eksisterende.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Regeringen har besluttet at nedsætte et Vandreguleringsudvalg. Det forventes, at udvalget
skal komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan den økonomiske regulering af
vandsektoren kan udformes under hensyn til Vandsektorlovens formålsparagraf.
Ministeriet understreger, at kommissoriet for det kommende Vandreguleringsudvalg fortsat
er under udarbejdelse, og at nærværende lovforslag ikke rummer bindinger eller har
indflydelse på, hvilke emner der kan besluttes at skulle indgå i udvalgets arbejde.
Ministeriet hilser opbakningen til det kommende Vandreguleringsudvalg velkomment.
1.3. Balance mellem lov og bekendtgørelse
Danske Vandværker finder det problematisk, at ministeren er tillagt mange beføjelser, der
kan udmøntes ved bekendtgørelse. Dette gør ifølge Danske Vandværker det svært at
vurdere omfanget af lovforslaget og skaber en risiko for, at væsentlige dele af den
økonomiske regulering vil kunne besluttes uafhængigt af det politiske flertal og den politiske
kontrol.
DANVA mener, at lovforslaget indeholder hjemler til, at ministeren, uden om Folketinget, kan
ændre forhold, der er helt grundlæggende for vandselskabernes økonomi. DANVA mener, at
eventuelle forslag om ændringer direkte til den økonomiske regulering må være begrænset
til helt åbenlyse fejl og/eller mangler samt forhold, der er enighed om i forligskredsen.
DANVA anfører, at det bør fremgå udtrykkeligt af lovforslaget, at det ikke har til formål at
ændre ministerens bemyndigelse eller de regler, ministeren allerede har udstedt i henhold til
Side 5/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
sin bemyndigelse, dog undtaget forhold, hvor der er behov for en udbedring, der ikke bør
afvente Vandreguleringsudvalgets arbejde.
DI konstaterer, at en stor del af reglerne er hjemler, som efterfølgende skal udstedes på
bekendtgørelsesniveau. DI finder det svært at forholde sig til den planlagte anvendelse af
hjemlerne i lovforslaget, og at det ville have været en fordel, hvis lov og
bekendtgørelsesudkastet var udarbejdet og sendt i høring sideløbende.
Dansk Miljøteknologi er i forhold til det specifikke lovudkast tøvende over for lovforslagets
bemyndigelser, der kan have stor betydning for vandselskabernes økonomi.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Lovforslaget og dets bemærkninger er tilstræbt udformet således, at de giver en klar
forståelse af de foreslåede løsninger og samtidig sikrer en hensigtsmæssig balance mellem
lov og efterfølgende udmøntning i bekendtgørelse.
Hvor der foreslås bemyndigelser til, at nærmere regler kan udmøntes på
bekendtgørelsesniveau, har der været særligt stort fokus på tydeligt at beskrive i
lovforslagets bemærkninger, hvad bemyndigelsen kan anvendes til. Ministeriet er enig i
intentionen om, at det mest væsentlige skal stå i loven, og at det i den sammenhæng skal
overvejes, hvad bemyndigelsesbestemmelserne skal bruges til. Samtidig finder ministeriet,
at der i lighed med en række andre større og komplekse lovgivningsområder, og sådan som
der også hidtil har været praksis for på vandområdet, er behov for – inden for de rammer,
som loven og lovgivers intentioner som udtrykt i bemærkningerne og de øvrige forarbejder
udstikker – at gennemføre en del af den samlede økonomiske regulering af sektoren på
bekendtgørelsesniveau.
Formålet er dels at holde meget tekniske regler ude af loven, dels at sikre en vis smidighed,
så reguleringen løbende kan justeres og forbedres. Dette muliggør, at reglerne løbende kan
tilpasses, hvis udviklingen medfører, at der opstår behov for nye eller ændrede regler, f.eks.
behov for nye typer tillæg, eller hvis det konstateres, at reglerne giver uhensigtsmæssige
incitamenter til vandselskaberne eller medfører uhensigtsmæssige administrative
konsekvenser.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at bekendtgørelser på Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets ressortområde, som altovervejende hovedregel, først udstedes efter
forudgående ekstern høring af relevante parter.
Ved den kommende udmøntning i bekendtgørelser vil ministeriet invitere bl.a. branchen
med og have en tæt dialog om de konkrete løsninger.
Der henvises i øvrigt til ministeriets bemærkninger afsnit 3.2.
Side 6/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
1.4. Risiko for dobbeltkontrol
TREFOR anfører, at kommunalbestyrelsernes godkendelse af vandselskabernes takster
efter hvile i sig selv-princippet er udtryk for dobbeltregulering af selskabernes indtægter, når
der samtidig fastsættes indtægtsrammer efter vandsektorloven.
TREFOR mener, at så længe der fastsættes indtægtsrammer, bør kommunernes
godkendelse derfor fjernes for at undgå dobbeltregulering.
DANVA bemærker, at det bør være et klart fokuspunkt for alle aktører, at ressourcer ikke
bruges på dobbeltkontrol. Efter DANVAs vurdering vil reglerne samlet set medføre
væsentligt mere bureaukrati særligt i kommunerne, men også i vandselskaberne. F.eks.
mener DANVA, at det kommende Vandsektortilsyn og kommunerne på nogle områder vil
have overlappende tilsynsforpligtelser. Dertil kommer diverse gensidige
underretningsforpligtelser mellem Vandsektortilsynet og kommunerne.
KL mener, at det er vigtigt at undgå dobbeltkontrol, og at der bør tilføjes et kapitel herom i
den kommende revidering af vejledning om fastsættelse af takster for vand, som omhandler
kommunens forpligtigelser i forhold til godkendelse af takster for vandforsyninger, som er
omfattet af vandsektorloven.
Danske Vandværker mener, at det udelukkende bør være vandværker, der er omfattet af
reguleringen, som skal kontrolleres af Vandsektortilsynet, mens vandværker, der er uden for
den økonomiske regulering, skal kontrolleres af kommunen og dermed kun have kontrol ét
sted fra.
DANVA og Københavns kommune kritiserer, at der lægges op til, at Vandsektortilsynet får
mulighed for at underkende kommunalbestyrelsernes og Energiklagenævnets afgørelser om
takstkontrol og overholdelse af hvile i sig selv-princippet. Herunder finder Københavns
Kommune, at omkostninger til miljø, klimatilpasninger, drikkevandsbeskyttelse og lignende,
som er godkendt som en hvile i sig selv-omkostning, ikke skal kunne underkendes af
Vandsektortilsynet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at der er afgørende forskelle mellem indtægtsrammeregulering og
hvile i sig selv-princippet, idet de indebærer forskellige krav, som supplerer hinanden. Det
ligger ikke inden for rammerne af dette lovforslag at ændre på dette.
Ministeriet er enig i hensynet om at sikre så effektivt tilsyn som muligt, og har derfor haft
fokus på at undgå dobbeltkontrol i reguleringen. Baggrunden for at have forskellige
myndigheder med forskellige opgaver er, at myndighederne fører kontrol med forskellige
regelsæt, som omfatter forskellige grupper af vandselskaber.
Side 7/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Der er med lovforslaget foreslået muligheder for at fastsætte regler, som skal gøre
opdelingen mellem myndighedernes opgaver tydeligere, f.eks. orienteringspligter mellem
kommunalbestyrelsen og Vandsektortilsynet med det formål at undgå dobbeltkontrol. Ved
udmøntningen i bekendtgørelserne vil der ligeledes være fokus på at skabe klarhed om
opgavefordelingen mellem myndighederne.
Ministeriet finder, at det bør være Vandsektortilsynet, der fører tilsyn med
markedsmæssighed og tilknyttet virksomhed for alle de vandselskaber, som er omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1. Ministeriet er således ikke enig i, at tilsynet for vandselskaber,
som ikke er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, og dermed af
indtægtsrammereguleringen, bør udføres af kommunalbestyrelsen.
Derudover bemærkes det, at Vandsektortilsynet efter lovforslaget vil kunne træffe afgørelse
om lovligheden af en udgift, hvis det er relevant i forhold til Vandsektortilsynets opgaver,
uden at være bundet af kommunalbestyrelsens eller i givet fald Energiklagenævnets
vurdering heraf, men Vandsektortilsynet vil ikke kunne underkende kommunalbestyrelsens
afgørelser vedrørende godkendelse af takster, herunder i forhold til hvile i sig selv-princippet.
2. Styrkelse af Vandsektortilsynets økonomiske tilsyn med vandsektoren
2.1. Generelle bemærkninger
Forbrugerrådet Tænk støtter, at lovforslaget styrker det statslige økonomiske tilsyn, således
at der til enhver tid er redskaber til at føre en effektiv administration og et effektivt tilsyn med
den økonomiske regulering af vandsektoren, og at lovforslaget sikrer klare rammer for
tilsynet og styrker tilsynet med og håndhævelse af regler om markedsmæssighed af aftaler
og tilknyttet virksomhed med henblik på at styrke forbrugersikkerheden. Vandsektortilsynet
skal ifølge Forbrugerrådet Tænk have adgang til al relevant viden fx om
selskabskonstruktioner, herunder koncernforhold eller de interne aftaler, der måtte ligge hos
de enkelte vandselskaber, hvis det er nødvendigt for at sikre et fyldestgørende tilsyn.
Forbrugerrådet Tænk mener derudover, at Vandsektortilsynets løbende kontrol af
vandselskaberne er et vigtigt redskab til at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed og
forbrugernes tillid til monopolselskabernes drift og nye investeringer. Vandsektortilsynet bør
desuden i dette arbejde løbende have et stort fokus på potentielle effektiviseringsmuligheder
i branchen.
Landbrug & Fødevarer er positive over for de nye muligheder for Vandsektortilsynet, og
støtter generelt tiltag, som styrker tilsynet. Landbrug & Fødevarer anfører, at et stærkere
tilsyn er med til at sikre en øget effektivitet i sektoren.
Landbrug & Fødevarer anfører derudover, at der i dag ikke eksisterer effektive
håndhævelsesmuligheder, hvis et selskab bryder den økonomiske regulering og finder det
derfor naturligt, at håndhævelsesmulighederne styrkes, men noterer, at en bøde til et
Side 8/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
selskab reelt kun kan betales af forbrugerne, hvorfor sanktionsmuligheden har ringe effekt.
Det er derfor ifølge Landbrug & Fødevarer positivt, at det bliver muligt at indføre et fradrag i
indtægtsrammen, ligesom det bliver muligt for Vandsektortilsynet at offentliggøre navne på
selskaber, der har overtrådt reglerne.
Dansk Industri støtter, at tilsynet nu får et navn, der umiddelbart beskriver opgaverne. Med
lovforslaget tilføres Vandsektortilsynet en række nye opgaver, som virker logiske og i
overensstemmelse med de opgaver, som tilsyn af andre forsyningsområder er pålagt. Dansk
Industri bemærker, at lovforslaget bør indeholde en evaluering af tilsynet.
DANVA er af den opfattelse, at udformningen af denne del af lovforslaget ikke er et udtryk
for et effektivt tilsyn, der balancerer den samfundsmæssige gevinst og den økonomiske
byrde for vandforbrugerne. DANVA kritiserer, at der indføres et stadigt stigende antal krav og
strafelementer over for vandselskaberne samtidig med, at rettigheder, eksempelvis til
rimelige frister, retssikkerhed samt offentlighed og åbenhed, er udeladt.
DANVA kritiserer, at man holder fast i den eksisterende tilsynsstruktur med to stærke
uafhængige tilsyn, hvor vand- og spildevandsforsyningen er isoleret hos et tilsyn, mens
tilsynet med de øvrige forsyningssektorer er samlet hos et andet (Forsyningstilsynet), der i
øvrigt har som væsentlig opgave at overvåge og analysere på tværs af sektorerne. DANVA
anfører endvidere, at der ikke tages højde for betydningen af sektorkobling eller erfaringerne
fra evalueringen af Forsyningstilsynet.
DANVA anfører, at lovforslaget fremsættes uden at der er foretaget en evaluering af
Forsyningssekretariatet og anfører bl.a., at der hvert år er klager til Konkurrenceankenævnet
over Forsyningssekretariatets afgørelser, og at Forsyningssekretariatet har tabt sager hos
såvel Konkurrenceankenævnet som Højesteret. DANVA efterlyser, at forslaget sikrer kontrol
med og evaluering af tilsynet. HOFOR foreslår ligeledes, at der foretages en evaluering af
Vandsektortilsynet.
DANVA stiller spørgsmål til, hvordan det hænger sammen, at de økonomiske konsekvenser
af lovforslaget vil kunne afholdes inden for den nuværende afsatte indtægtsbevilling samtidig
med, at den årlige meromkostning fremadrettet vil stige.
Frederiksberg Forsyning anfører, at lovforslaget vil medføre øgede omkostninger for
vandselskaberne og forbrugerne, hvilket er i modstrid med de politiske styresignaler.
Frederiksberg Forsyning mener ikke, at gevinsten for forbrugerne ved det styrkede tilsyn vil
stå mål med vandselskabernes øgede omkostninger i form af såvel øgede omkostninger hos
vandselskaberne selv som finansiering af øgede omkostninger hos Vandsektortilsynet.
Intelligent Energi anfører, at de er bekymrede over forslagets elementer vedrørende et
styrket tilsyn for vandsektoren. Intelligent Energi anfører, at der mangler ressourcer, og at
der er grund til at have høj tillid til forsyningssektorernes aktører. Ifølge Intelligent Energi bør
det også forplante sig til lovgiver og tilsynsmyndighed med afsæt i, at kontrol er godt men
Side 9/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
tillid er billigere. Intelligent Energi opfordrer derfor til, at man erstatter lovforslaget på dette
punkt med overvejelser – i Vandreguleringsudvalget – om, hvordan tilsynet kan styrkes på
tværs af forsyningsarterne.
Intelligent Energi efterspørger en helhedstænkning i forhold til øvrige forsyningsområder, idet
der kan sikres synergier gennem tilsyn på tværs, og der skal nytænkes i forhold til
tilsynsmyndigheder for både vand, el, varme og gas, hvor detailregulering og kontrol er en
udfordring i forhold til den grønne omstillingsbehov for fremdrift. Intelligent Energi foreslår
endvidere, at en evaluering af tilsynene for alle forsyningsarter gennemføres og danner
grundlag for beslutning om det fremtidige tilsyn af forsyningsarterne bl.a. med fokus på
fremme af sektorkobling.
Danske Vandværker er grundlæggende stærkt skeptiske over for et nyt og endnu mere
omfattende lovkompleks, der påfører især mindre vandværker en række unødvendige
udgifter og administrative byrder, som ikke er til gavn for forbrugerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at lovforslagets elementer vedrørende styrket økonomisk tilsyn følger
af aftale om justeret økonomisk regulering fra 2018. Med lovforslaget implementeres aftalens
punkt 6 om stærkt økonomisk tilsyn med sektoren, bortset fra punkt 6.4 om
Forsyningssekretariatets udformning og implementering af de tekniske regler på området.
Et effektivt tilsyn er vigtigt for, at borgere og virksomheder ikke betaler for meget for ydelser i
en sektor, der er et naturligt monopol.
Det anerkendes, at forslagene vedr. styrket økonomisk tilsyn i mindre grad fører til øgede
administrative byrder hos vandselskaberne. Det bemærkes dog i den forbindelse, at
lovforslaget også indeholder en række elementer, der vil bidrage til at forsimple reguleringen
og undgå unødig administration. Den forudsatte udmøntning af lovforslagets del om
styrkelse af takstkontrol samt det nye kontrolsystem med de økonomiske rammer vurderes
samlet set at medføre administrative lettelser for vandselskaberne.
I forhold til evaluering af det økonomiske tilsyn på vandområdet bemærkes det, at
regeringen bakker op herom. En sådan evaluering bør dog afvente, at de nye regler er trådt i
kraft, og de har fungeret i et stykke tid.
I forhold til den afsatte indtægtsbevilling har Folketinget tidligere vedtaget en forhøjelse af
Vandsektortilsynets indtægtsbevilling til et styrket økonomisk tilsyn med vandsektoren. Med
dette lovforslag er det vurderet, at de økonomiske konsekvenser for Vandsektortilsynet vil
kunne afholdes inden for den nuværende afsatte indtægtsbevilling.
Side 10/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
I forhold til koordinering på tværs af forsyningssektorerne bemærkes, at Vandsektortilsynet
og Forsyningstilsynet er i løbende dialog, og at Energistyrelsen også har fokus på at se på
tværs af forsyningssektorerne, hvor det er relevant.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.2. Analyse- og overvågningsvirksomhed
Forbrugerrådet Tænk mener, at Vandsektortilsynet løbende skal bringe fx reguleringsforslag,
behov for nye ressourcer, hjemler, sanktionsmuligheder og effektiviseringsforslag m.v. videre
til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren og Folketinget.
Landbrug & Fødevarer er positive over for de nye muligheder for Vandsektortilsynet,
herunder bedre muligheder for at udarbejde analyser m.v.
DI anfører, at det er naturligt, at Vandsektortilsynet har opgaver i forhold til analyse og
overvågning som også andre tilsyn på forsyningsområdet.
DANVA anfører, at Vandsektortilsynets analysevirksomhed bør finansieres over de
almindelige skatter og ikke via den afgift, som vandselskaberne – og dermed vandkunderne
– betaler til Vandsektortilsynet. DANVA opfordrer desuden til, at der sikres åbenhed ikke kun
om resultaterne af tilsynets analyse- og overvågningsvirksomhed, men også om
resultaternes anvendelse i regeludviklingen, herunder også i forhold til møder mellem
Vandsektortilsynet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet f.eks. via en udvidet adgang
til aktindsigt.
Danske Vandværker understreger, at Energistyrelsen fortsat skal have indflydelse på
analyser, og finder det uhensigtsmæssigt, at det kommende Vandsektortilsyn både skal
udarbejde grundlaget for kommende regulering og samtidig skal forholde sig til effekten af
den regulering, de har udarbejdet. Danske Vandværker mener, at der mangler et uvildigt syn
på Vandsektortilsynets arbejde. Det vil derfor være vigtigt, at Energistyrelsen foretager
selvstændige analyser, hvor de vurderer reguleringens effekt.
Frederiksberg Forsyning anfører, at indsatsen med overvågning og analyser skal være
politisk styret og ikke af tilsynets egen drift. Frederiksberg Forsyning anfører, at
Vandsektortilsynets beføjelser til at indhente oplysninger ikke må være en byrde i forhold til
vandselskaberne, som i forvejen er tynget af administrative byrder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
I forhold til finansiering af Vandsektortilsynets analyse- og overvågningsarbejde bemærkes,
at Vandsektortilsynets samlede indtægter i form af en afgift fra vandselskaberne fortsat vil
blive fastsat på finansloven. Vandsektortilsynet kan således ikke blot vælge at øge den
Side 11/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
samlede afgiftsopkrævning for at finansiere yderligere aktiviteter, da det vil kræve en
vedtagelse i Folketinget.
Adgangen til aktindsigt er reguleret i anden lovgivning og berøres ikke af lovforslaget. Det
vurderes ikke hensigtsmæssigt at indføre særregler om aktindsigt på vandsektorlovens
område. Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets bemærkninger vedrørende
Vandsektortilsynets orientering af ministeren på møder svarer til bemærkningerne til den
tilsvarende bestemmelse i lov om Forsyningstilsynet.
Ministeriet bemærker derudover, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og herunder
Energistyrelsen fortsat vil være ressortansvarlig for regler om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, og at Vandsektortilsynets kommende analyser kun kan føre til ændrede
eller nye regler i sammenspil med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, herunder
eventuelt efter en politisk proces.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.3. Tilsyn med vandselskabernes deltagelse i tilknyttet virksomhed
Landbrug & Fødevarer kan fuldt ud støtte op om et aktivt tilsyn med selskabernes tilknyttede
aktiviteter, herunder mulighederne for at kunne påbyde selskaber at afvikle tilknyttede
aktiviteter, hvis de er i strid med reglerne. Der er tale om aktiviteter, som ikke direkte har
noget at gøre med selskabernes kerneaktiviteter, og hvor det i dag er muligt for selskaberne
at tage for store risici i forhold til de tilknyttede aktiviteter.
DANVA og Frederiksberg Forsyning finder ikke, at der er evidens for behovet for et styrket
tilsyn med tilknyttet virksomhed, og DANVA efterlyser den evaluering af vandselskabernes
tilknyttede virksomhed, som fremgår af såvel 2018-aftalen som 2015-aftalen. DANVA
henviser desuden til, at der allerede i dag er et kontrolsystem i form af krav om årlig
revisorerklæring om overholdelse af reglerne.
Danske Vandværker finder, at pligten til at indsende en revisorerklæring bør bortfalde, når
Vandtilsynet skal føre kontrol med tilknyttet virksomhed, så der ikke bliver tale om dobbelt
kontrol.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet finder, at der er behov for, at ansvaret for, at der føres et aktivt tilsyn med
overholdelse af reglerne om tilknyttet virksomhed, placeres entydigt i Vandsektortilsynet.
Ansvaret for tilsynet med reglerne om tilknyttet virksomhed har hidtil været uklart.
Ministeriet er ikke enig i, at opretholdelse af kravet om revisorerklæring vil medføre en
dobbeltkontrol. Revisorerklæringerne forventes således at indgå som en væsentlig del af
grundlaget for Vandsektortilsynets tilsyn med overholdelsen af reglerne, således at tilsynet
Side 12/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
bl.a. følger op på de tilfælde, hvor revisor har haft anmærkninger vedrørende tilknyttet
virksomhed. Vandsektortilsynet bør dog derudover også kunne foretage tilsyn i andre
tilfælde, f.eks. på grundlag af en risikobaseret tilgang eller stikprøver.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.4. Tilsyn med indgåelse af aftaler på markedsvilkår
Forbrugerrådet Tænk anfører, at kritikken fra Statsrevisorerne af tilsynet med koncerninterne
handler på andre forsyningsområder understreger vigtigheden af, at der er klare rammer for
kontrollen med vandsektoren. Forbrugerrådet Tænk anfører, at der skal være tilstrækkelige
hjemler i lovgivningen til, at Vandsektortilsynet kan føre tilsyn, herunder med koncerninterne
handler i vandselskaberne.
Landbrug & Fødevarer støtter op om et tilsyn med de aftaler, som selskaberne indgår på
markedsvilkår, men hvor der i dag ikke er effektive håndhævelsesmuligheder.
DANVA er enig i kostægte priser, hvor indtægter til vand skal gå til vand, og indtægter til
spildevand skal gå til spildevand. DANVAs bekymring i forhold til tilsyn med
markedsmæssighed går på de administrative byrder, og om man utilsigtet får besværliggjort
samarbejde på tværs af forsyninger gennem forøgede administrative omkostninger.
DANVA bemærker, at der er væsentlig øgede omkostninger for vandselskaberne, fordi
dokumentationskravene til selskaberne skærpes. Dertil er der øgede administrative
omkostninger til koncern- og interesseforbundne selskaber, der ikke tidligere har været
underlagt indberetning til Forsyningssekretariatet. DANVA spørger, om det er nødvendigt, og
om det kan forventes at give tilsvarende gevinster.
DANVA anfører, at selskaberne har en interesse i at undgå at påføre sig selv højere
omkostninger eller lavere indtægter end nødvendigt, og at selskaberne derudover vil blive
straffet i benchmarkingen. DANVA foreslår, at analyse- og beslutningsgrundlaget bag en så
markant styrkelse af tilsynet med vandselskabernes aftaler fremlægges, så det tydeligt
fremgår for vandselskaberne, at omfanget af ikke-markedsmæssige aftaler er af et sådant
omfang, at det retfærdiggør det administrative resurseforbrug, der vil være resultatet af
lovforslaget. DANVA foreslår, at en solnedgangsklausul overvejes, så tilsynet går ned på et
minimum, hvis man som med intern overvågning observerer, at behovet for tilsyn er
minimalt.
DANVA påpeger i forhold til muligheden for at foretage fradrag i et vandselskabs
økonomiske ramme for hele perioden fra 1. juli 2009, at det har potentiale til at blive en
vidtfavnende opgave for Vandsektortilsynet og ikke mindst for vandselskaberne, der skal
tilvejebringe dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat. Derudover kan det
potentielt have meget store konsekvenser for et vandselskabs økonomiske ramme, hvis
Side 13/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
gældende aftaler fra 2009 vurderes af Vandsektortilsynet til ikke at være indgået på
markedsmæssige vilkår.
DANVA påpeger ligeledes, at et påbud til koncern- og interesseforbundne parter om tilbage-
eller efterbetaling vil kunne omfatte en periode på op til 5 år før påbudstidspunktet. DANVA
foreslår på den baggrund, at fradrag i indtægtsrammen ligeledes maksimalt kan omhandle
op til 5 år før påbudstidspunktet.
Frederiksberg Forsyning og TREFOR anfører, at hjemlen til, at Vandsektortilsynet kan
fastsætte den markedsmæssige pris, er vidtgående og kræver en registreret oplevelse af, at
der er tale om en konkret udfordring i de danske vandselskaber med ulovlig fastlæggelse af
priser. Frederiksberg Forsyning anfører dertil, at det virker uproportionalt at indsætte så
indgribende en hjemmel til administrativ indgriben i selskabernes forhold, som bør være
forbeholdt Konkurrenceankenævnet og domstolene.
TREFOR anfører, at det er væsentligt at få fastslået i lovbemærkningerne, at en
dokumentation i overensstemmelse med OECD/SKATs transfer pricing-principper (TP)
opfylder kravene i Vandsektorloven.
TREFOR anfører videre, at Vandsektortilsynet i sit tilsynsarbejde skal vurdere aftalernes
prissætning ud fra samme TP-metode som selskabet, og at det kun er, når en vurdering ikke
er mulig efter selskabets valgte metode, at der kan benyttes en anden.
TREFOR bemærker, at Vandsektortilsynets kompetence kun bør rette sig mod det
regulerede vandselskab og forbrugerpriserne. Eventuelle konsekvenser for aftalerne med
koncerninterne selskaber eller andre parter bør ske aftaleretligt – og er relationen mellem
forbruger og vandselskab uvedkommende. Den foreslåede bestemmelse gør det ifølge
TREFOR usikkert og risikabelt for et serviceselskab at indgå aftale med vandselskabet, og
tiltaget risikerer at begrænse en hensigtsmæssig serviceselskabsstruktur i f.eks.
multiforsyningskoncerner.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Styrkelse af tilsynet med, at vandselskabernes aftaler er markedsmæssige, er en del af
gennemførelsen af 2018-aftalens punkt om styrket tilsyn.
Det er i mange tilfælde ønskeligt, at vandselskaberne effektiviserer ved at gå sammen med
andre vandselskaber eller andre forsyningsselskaber, herunder danner fælles
serviceselskaber o. lign. Den forventede stigende tendens til etablering af
multiforsyningsselskaber øger imidlertid objektivt set risikoen for, at der forekommer
krydssubsidiering m.v. Bl.a. på den baggrund vurderer ministeriet, at der er behov for, at der
føres et aktivt tilsyn med området, og at der er effektive håndhævelsesmidler.
Side 14/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Det er vurderingen, at tilsynet ikke i væsentligt omfang øger de administrative byrder for
selskaberne i forhold til det, som de allerede har pligt til efter de gældende regler. Det
tydeliggøres med forslaget – og er blevet tydeliggjort yderligere efter høringen – at
vandselskaberne allerede før aftalens indgåelse skal tilvejebringe og herefter ligge inde med
dokumentationen, men dette har hele tiden været en forudsætning for, at vandselskaberne
kunne opfylde deres gældende forpligtelse til at udlevere dokumentationen på begæring.
Pligten til at ligge inde med dokumentation vil fortsat alene omfatte væsentlige aftaler.
I forhold til, hvor langt Vandsektortilsynet kan gå tilbage i sit tilsyn og deraf afledte fradrag i
indtægtsrammerne, bemærkes, at det er hensigten, at Vandsektortilsynets tilsyn primært
vedrører de aftaler, som et vandselskab aktuelt har eller har haft inden for de seneste år. Der
vil ikke blive tale om, at Vandsektortilsynet for alle omfattede vandselskaber vil kontrollere
samtlige væsentlige aftaler hvert år eller med kort mellemrum, og dette har heller ikke været
tilfældet for så vidt angår de tidligere regler om interne overvågningsprogrammer i årene
2009-16. Af hensyn til forbrugerne vurderes det uhensigtsmæssigt, hvis tilsynet kun har
mulighed for at gribe ind, og i givet fald træffe afgørelse om fradrag i indtægtsrammen, over
for transaktioner, der er foregået inden for den seneste kortere årrække. Afgørelse om
fradrag vil som altid bero på en konkret vurdering.
Det vurderes, at vandselskaberne har relativt få transaktioner, som er omfattet af
skattekontrollovens regler om transfer pricing, og derfor vurderes der ikke at være væsentlig
risiko for dobbeltkontrol i forhold til skatteforvaltningen. Som led i sagsbehandlingen i
Vandsektortilsynet er det hensigten, at der sker en erfaringsudveksling og dialog med
skatteforvaltningen og med Forsyningstilsynet, hvor det er relevant.
Af samme grund vurderes det, at dokumentationskravene ikke nødvendigvis skal følge
dokumentationskravene på skatteområdet, da de ikke i alle tilfælde vil være egnede, og da
de i nogle tilfælde vil være for omfattende. Dette er baggrunden for, at der i bemærkningerne
er lagt op til en vis fleksibilitet i forhold til kravene på skatteområdet.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hvis et vandselskab
har anvendt en anerkendt metode for dokumentation for markedsmæssighed, vil
Vandsektortilsynet som udgangspunkt skulle følge denne metode i sit tilsyn, medmindre
væsentlige forhold taler for anvendelse af en anden prisfastsættelsesmetode.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den foreslåede hjemmel til at give
påbud til koncern- eller interesseforbundne parter om tilbage- eller efterbetaling er et
hensigtsmæssigt supplement til de øvrige håndhævelsesmuligheder, der indføres i forhold til
reglerne om markedsmæssighed. Det vurderes, at særlig når aftalen er indgået med en
koncern- eller interesseforbundet part, vil vandselskabet ikke nødvendigvis have
tilstrækkeligt incitament til at sørge for at få justeret en aftale, så den bliver markedsmæssig,
eller sørge for at få det, vandselskabet har betalt for meget eller modtaget for lidt,
tilbagebetalt, henholdsvis efterbetalt.
Side 15/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Den foreslåede 5-årige forældelsesfrist vil følge de skatteretlige regler på området om
transfer pricing.
Ministeriet bemærker, at der foreslås en bestemmelse i lovforslaget, hvorefter såvel
vandselskabet som andre parter i aftalen vil kunne påklage Vandsektortilsynets afgørelser
om fastsættelse af en markedsmæssig pris om påbud til en koncern- eller
interesseforbunden part om tilbage- eller efterbetaling. Der henvises til det foreslåede § 27,
stk. 3, i vandsektorloven og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes endelig, at ministeriet på baggrund af høringssvarene i lovforslagets
konsekvensafsnit har tydeliggjort, at lovforslaget i forbindelse med konkrete sager, hvor der
er behov for yderligere oplysninger, eller hvor reglerne ikke er overholdt, kan være forbundet
med mindre administrative udgifter og mindre økonomiske konsekvenser for parter, der er
koncern- eller interesseforbundet med et vandselskab.
2.5. Bebyrdende afgørelser ved manglende indsendelse af oplysninger
DANVA, HOFOR og Aarhus Vand finder, at der lægges op til urimeligt strenge regler om
konsekvenserne af at indberette for sent eller ikke indberette tilstrækkelig dokumentation
m.v. Høringsparterne mener, at der bør tages højde for, at der f.eks. kan ske
procesmæssige fejl og misforståelser eller menneskelige fejl, og Vandsektortilsynet bør
derfor have pligt til at rykke for oplysningerne, før der kan træffes bebyrdende afgørelse.
Ligeledes bør der ikke kunne træffes bebyrdende afgørelse, hvis dokumentationskravene
ikke er klare, eller der ændres praksis eller retningslinjer med kort eller intet varsel.
DANVA og HOFOR foreslår, at der tilsvarende også bør sættes klare krav til
Vandsektortilsynet om rimelige og realistiske svarfrister på høringer og efterspørgsmål om
dokumentation mv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Formålet med at fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet i visse tilfælde kan træffe
bebyrdende afgørelser ved manglende efterlevelse af oplysningspligter, er at sikre, at
Vandsektortilsynet kan træffe afgørelse efter loven inden for de fastsatte frister, og at et
Vandselskab ikke ved at undlade at indsende oplysninger kan opnå en bedre retsstilling, end
hvis det havde indberettet. Særlig det sidste hensyn er baggrunden for, at en regel om
skønsmæssig fastsættelse af indtægtsramme m.v. ikke er tilstrækkelig. Hvis et vandselskab
f.eks. er blevet væsentligt mindre effektivt siden den seneste benchmarking, vil en ren
skønsmæssig fastsættelse i mangel af indberetning i mange tilfælde resultere i, at
selskabets effektivitet overvurderes.
Eftersom Vandsektortilsynet selv er bundet af frister for udsendelse af udkast til og endelige
afgørelser om vandselskabernes økonomiske rammer, er det afgørende for kvaliteten af
Side 16/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
afgørelserne, at vandselskaberne overholder indberetningsfristen. Ministeriet finder det
derfor ikke hensigtsmæssigt at fastsætte regler om, at tilsynet har pligt til at udsende
rykkerskrivelser ved vandselskabers overskridelse af fristen.
Ministeriet bemærker, at det er understreget i bemærkningerne, at ministeren ved
anvendelsen af bemyndigelsen til at fastsætte regler vil skulle tage højde for, at reglerne
fastsættes i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper,
herunder forvaltningsretlige principper om proportionalitet og dansk ret i øvrigt.
Det fremgår også af bemærkningerne, at de påtænkte regler ikke vil betyde, at
Vandsektortilsynet vil have pligt til at træffe bebyrdende afgørelse i de nævnte tilfælde, og at
Vandsektortilsynet i den forbindelse som altid vil skulle overholde almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet.
Vandsektortilsynet vil løbende bestræbe sig på at gøre indberetningen i Vanddata så
brugervenlig og effektiv som muligt, ligesom Vandsektortilsynet har til hensigt at fortsætte
med de årlige vejledningsaktiviteter, herunder med information til selskaberne om
indberetningsfristen.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Justeringer vedrørende indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer
3.1. Kontrolsystem for overholdelse af indtægtsrammer
DANVA og HOFOR er enige i, at det nuværende kontrolsystem med regulerings- og
kontrolperioder er administrativt tungt og har for lidt fleksibilitet for vandselskaberne, især i
forhold til selskabernes mulighed for indkrævning af underdækninger (situationen hvor
selskabet ikke har opkrævet den samlede indtægtsramme). DANVA og HOFOR støtter
derfor det foreslåede mere fleksible kontrolsystem og finder det også fornuftigt, at det
foreslås, at omkostninger til tillægsberettigede aktiviteter og IPO (ikke-påvirkelige-
omkostninger) kan indregnes i det år, de afholdes, da selskabernes likviditet dermed kan
forbedres, og idet HOFOR formoder, at der ved kontrollen af rammen sker en korrektion af
tillægget i forhold til de faktisk realiserede omkostninger.
DANVA og HOFOR finder dog på visse punkter, at der er behov for yderligere fleksibilitet i
forhold til det, der lagt op til i lovforslaget, da vandselskaberne ikke ved fastsættelsen af
taksterne kan forudsige den præcise størrelse af deres indtægter det følgende år. Med det
nye indregningstidspunkt for tillæg kender selskaberne heller ikke den præcise størrelse af
rammen, da det bl.a. afhænger af, hvilke tillægsgivende projekter der færdiggøres i løbet af
året.
DANVA og HOFOR nævner bl.a. længden af den periode, hvor et vandselskab må have en
positiv eller negativ saldo, bagatelgrænsens størrelse og fleksibilitet i forhold til
Side 17/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
indregningstidspunkt for tillæg som mulige stilleskruer. DANVA foreslår yderligere, at en
saldo i selskabets favør ikke skal bortfalde, hvis vandselskabet dokumenterer, at de har
budgetteret med at opkræve en tidligere underdækning, men ikke er lykkedes med at
indkræve denne. Alternativt foreslår DANVA, at der kunne indføres et first-in-first-out (FIFO)
princip, så hvis vandselskabet har haft fire år i streg med en underdækning, så mister
selskabet kun første års underdækning.
DI anfører, at de nuværende regler om kontrol med indtægtsrammerne er tunge og svære at
forstå. DI hilser tiltag til simplificering velkomne, men påpeger, at det er uklart ud fra
lovforslaget, hvor store de administrative lettelser bliver. DI ser derfor frem til høringen af
bekendtgørelserne om dette.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Det overordnede formål med kontrolsystemet er at sikre, at selskaberne følger
indtægtsrammerne i overensstemmelse med lovgivningen. Håndhævelsen af
bestemmelserne om kontrol indebærer derfor, at overskridelser har konsekvenser. Sådan er
det også i dag. Dette bidrager til at sikre forbrugerne en effekt af lovgivningen gennem lavere
priser.
Forslaget om et nyt kontrolsystem indeholder imidlertid en øget fleksibilitet for selskaberne,
bl.a. ved at kontrolsystemet ikke er afhængigt af reguleringsperioden, så fleksibiliteten er den
samme, uanset hvornår i reguleringsperioden en difference mellem indtægter og
indtægtsramme opstår. Den nye fleksibilitet giver bl.a. selskaberne mulighed for at styre
deres økonomi sådan, at konsekvenser ved over- eller underdækninger i enkelte år må
forventes at kunne undgås.
Ud over at reglerne skal sikre, at vandselskaberne ikke vedvarende overskrider deres
økonomiske ramme, vurderer ministeriet også, at det er nødvendigt at sikre, at selskaberne
ikke har en relativ stor og langvarig differencesaldo i selskabets favør (et de facto
tilgodehavende hos forbrugerne). Det skyldes, at selskaberne ikke på et senere tidspunkt
skal have mulighed for at anvende et større og/eller længerevarende udestående hos
forbrugerne som en omkostningsfri finansieringsmulighed. Det er af samme årsag, at et
FIFO-princip, hvor differencesaldoen bortfalder gradvist i samme takt, som den er opstået,
ikke anses som hensigtsmæssig. Herudover kan det bemærkes, at selskaberne efter
ministeriets vurdering vil have rimelige muligheder for at undgå bortfald af differencesaldoen.
Det vurderes ligeledes, at risikoen for at skulle foretage takstændringer i løbet af et år er
relativt lille, hvilket skyldes den ovenfor beskrevne fleksibilitet i det nye kontrolsystem.
De nærmere grænser for fleksibiliteten vil blive fastlagt i ØR-bekendtgørelsen, herunder
også hvilke undtagelser der skal være til reglerne om bortfald af differencesaldoen.
Side 18/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
I forhold til indregning af tillæg kan det bekræftes, at tillæg i forbindelse med kontrollen vil
blive indregnet med de faktisk realiserede omkostninger, ikke de budgetterede. Også på
dette punkt bemærkes, at de nærmere regler vil blive fastlagt i ØR-bekendtgørelsen.
Det fremgår ligeledes af lovforslagets bemærkninger, at det i forbindelse med udmøntningen
vil blive overvejet, om der skal være tilfælde, hvor tillæg, herunder særligt engangstillæg,
omkostninger til uforudsete hændelser og den årlige justering af IPO, ikke skal indregnes for
det år, hvor omkostningen er afholdt, men for et senere år. Sådanne regler vil kunne tage
højde for nogle af de bekymringer, som høringsparterne har anført. Omkostninger til
uforudsete hændelser er tilføjet i bemærkningerne på baggrund af høringssvarene.
3.2. Andre mindre justeringer vedrørende indtægtsrammer og regnskabsmæssige
kontrolrammer
DANVA, DI, HOFOR, Aarhus Vand og Københavns kommune er bekymrede for
rækkevidden af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om værdiansættelse og
levetider for vandselskabernes aktiver, idet den efter høringsparternes opfattelse vil gøre det
muligt for ministeren at fjerne de historiske afskrivninger, der på brancheniveau udgør næste
halvdelen af vandselskabernes indtægtsgrundlag.
DANVA, HOFOR og Aarhus Vand anfører, at det er et problem, at der ikke kan gives tillæg
for køb af grunde (til andre formål end grundvandsbeskyttelse), f.eks. til anlæggelse af et nyt
rensningsanlæg. Det skyldes, at der ikke afskrives på grunde. Det bør efter høringsparternes
opfattelse løses ved, at der fastsættes en regulatorisk afskrivningsperiode, f.eks. på 40 år.
DANVA mener, at der bør være øgede muligheder for modregning mellem udgifter og
tilhørende indtægter, herunder ved salg af grunde, hvor der bør være mulighed for
modregning med alle udgifter i forbindelse med salget, og ikke som nu kun med de direkte
salgsomkostninger. DANVA nævner desuden bl.a. indtægter i form af tilskud til projekter og
kompensation til dækning af skader/brud pga. udefrakommende forhold og
forsikringsindtægter.
DI finder også, at der bør kunne ske modregning i forbindelse med tilskud til deltagelse i
demonstrations- og udviklingsaktiviteter.
Aarhus Vand anfører, at der bør indføres adgang til modregning på det finansielle område,
så konvertering af en låneportefølje, som resulterer i både kurstab og kursgevinster, ikke
straffer selskaberne.
DANVA opfordrer til, at tillægsreglerne indrettes sådan, at vandselskaberne kan få tillæg til
styrkelse af cybersikkerhed og beredskab, herunder til deltagelse i SektorCERT.
DANVA og HOFOR anfører, at Forsyningssekretariatets nuværende praksis i forhold til
benchmarking og den deraf afledte fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav er
Side 19/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
uhensigtsmæssig på en række områder, bl.a. i forhold til selskaber, der følger den politiske
intention om øget låntagning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Med den gældende affattelse af vandsektorlovens § 6, stk. 2, og § 6 a, stk. 2, hvorefter en
indtægtsramme, henholdsvis regnskabsmæssig kontrolramme, fastsættes med
udgangspunkt i vandselskabets tidligere fastsatte rammer og årsregnskaber, vil et revideret
POLKA ikke indebære en genberegning af grundlaget i rammerne. Ministeren vil således
hverken med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i vandsektorlovens § 15, stk. 4, eller
den foreslåede bemyndigelse i § 8, nr. 1, litra d, kunne fastsætte regler om, at et revideret
POLKA kan anvendes i en genberegning af grundlaget i rammerne. Det ville kræve et nyt
lovforslag med ændring af §§ 6 og 6 a om, hvordan de økonomiske rammer fastsættes.
Dette er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Vedrørende manglende afskrivning på grunde vurderer ministeriet ikke, at den foreslåede
løsning kan anvendes generelt. Ministeriet vil i forbindelse med udmøntningen i ØR-
bekendtgørelsen overveje de tilfælde, som er nævnt i høringssvarene, i forhold til eventuelle
mulige løsninger.
De nærmere regler om, hvilke indtægter der skal indtægtsføres, og hvilke der undtagelsesvis
kan modregnes med udgifter, fastlægges i ØR-bekendtgørelsen. Det er præciseret i
lovforslagets bemærkninger, at der vil kunne ændres i reglerne om modregning, hvis
udviklingen medfører, at der opstår behov for nye eller ændrede regler, eller hvis det
konstateres, at reglerne giver uhensigtsmæssige incitamenter til vandselskaberne.
Udgifter til cybersikkerhed vil blive overvejet i forbindelse med udmøntningen af lovforslaget i
ØR-bekendtgørelsen. Det er skrevet ind i lovforslagets bemærkninger, at det forventes, at
der ved den første udmøntning vil ske visse mindre præciseringer og tilpasninger af
tillægsreglerne, f.eks. i forhold til udgifter til cybersikkerhed.
Indholdsmæssig ændring af reglerne om benchmarking og beregning af det individuelle
effektiviseringskrav er ikke en del af dette lovforslag, og det er derfor ikke hensigten, at der
foretages sådanne ændringer ved den første udmøntning. Ministeriet har noteret sig
høringsparternes synspunkter.
4. Styrkelse af kommunalbestyrelsernes kontrol med bidrag, takster, regulativer og
betalingsvedtægter
4.1. Vandselskabers og kommunalbestyrelsers opgaver, herunder vedrørende
godkendelse, anmeldelse og tilsyn
KL påpeger, at lovforslaget ophæver kravet i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 1. pkt.,
hvorefter den almene vandforsyning skal fastsætte anlægs- og driftsbidragene mindst en
Side 20/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
gang årligt. KL har ingen bemærkninger hertil, hvis det fremgår tydeligt af tilhørende
bekendtgørelse, at godkendelsen skal ske én gang årligt eller min. hvert 3. år, hvis taksterne
ellers overholder krav til anmeldelse.
DANVA bemærker, at afsnittet, som beskriver, at kravet om, at vandselskaberne ikke må
takstfinansiere unødvendigt dyre tiltag til løsning af selskabets opgaver som følge af, at
udgifter skal være nødvendige, og at der således ikke må være en anden, samlet set
billigere måde at løse den pågældende opgave på, bør udelades. DANVA mener, at afsnittet
kan give fortolkningsudfordringer i forhold til de præciseringer, der er foretaget fra 2022-
forslaget til nærværende forslag.
Frederiksberg Forsyning bemærker, at lovændringen i forhold til det kommunale tilsyn er
baseret på en mulig risiko for uens beslutningsgrundlag – uden at der er dokumenteret et
reelt problem. Ændringer på dette område bør først ske, når der er en dokumenteret risiko
for at kommunernes praksis er skadelig. Der bør efterlades et rum for individuel
tilrettelæggelse af processerne i de enkelte kommuner.
Landbrug & Fødevarer finder det fornuftigt at forenkle procedurerne, men skal anmode om,
at der foretages en vurdering af, hvilke konsekvenser reglerne får for forbrugerne. Landbrug
& Fødevarer stiller spørgsmål ved, om ændringerne fx kan betyde, at forbrugerne får mindre
indflydelse på takster, der blot anmeldes.
Landbrug & Fødevarer har ikke fundet ændringer eller andet med betydning for
takststrukturen på spildevandsområdet, herunder den trappemodel, som er indført i
spildevandsbetalingen. Det er helt afgørende for Landbrug & Fødevarer, at denne struktur
ikke ændres, således at der fastholdes en struktur, hvor betalingen for
spildevandsforsyningen hænger sammen med omkostningerne, dvs. en kostægte betaling.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at det er korrekt, som bemærket af KL, at lovforslaget vil indebære, at
det gældende krav i vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en almen
vandforsyning skal fastsætte størrelsen på anlægs- og driftsbidrag mindst en gang årligt,
ophæves i loven. Ministeriet henviser til de specielle bemærkninger i lovforslaget. Heraf
fremgår, at det er hensigten, at der i bekendtgørelserne i første omgang fastsættes
tilsvarende regler, hvorefter vandselskabernes fastsættelse af størrelsen på bidrag og
takster og deraf følgende kommunal godkendelse skal ske mindst én gang årligt eller
minimum hvert tredje år, hvis reglerne om anmeldelse er overholdt.
Ministeriet bemærker i forhold til afsnittet om takstfinansiering af unødvendigt dyre tiltag, at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelsen af bidrag og takster fortsat ikke vil
skulle vurdere, om de finder, at vandselskabernes afvejninger og beslutninger vedrørende
selskabsdriften er hensigtsmæssige eller effektive. Dette har været tilfældet siden
indførelsen af vandsektorloven i 2009, hvor det blev understreget, at drift af vandselskaber
Side 21/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
klart skulle adskilles fra den kommunale myndighedsudøvelse. Kommunalbestyrelsen vil
således fortsat ikke kunne afvise at godkende et vandselskabs bidrag og takster med den
begrundelse, at de ikke sikrer effektiv drift, eller at vandselskabet har truffet andre
driftsmæssige valg, end kommunalbestyrelsen ønsker eller finder hensigtsmæssige. Det
henvises til nærmere bemærkninger i lovforslagets afsnit 3.3.1.1.
I forhold til baggrunden for lovforslaget vedrørende det kommunale godkendelses- og
tilsynssystem, herunder den i lovforslaget nævnte risiko for uens beslutningsgrundlag for
kommunalbestyrelsen, henvises til den såkaldte Praksisundersøgelse, der er nævnt i
lovforslagets afsnit 3.3.1.2. Denne omfattende Praksisundersøgelse peger på betydelige
forskelle i det materiale, kommunerne modtager til brug for kommunalbestyrelsens
godkendelse af størrelsen på bidrag og takster. Undersøgelsen peger endvidere på
betydelige forskelle i forhold til kommunalbestyrelsernes kontrol af vandselskabernes
overholdelse af hvile i sig selv-princippet. På baggrund af bemærkningen fra Frederiksberg
Forsyning er der i lovforslagets almindelige bemærkninger indsat en nærmere omtale af
disse betydelige praksisforskelle. Praksisundersøgelsen er tilgængelig på Energistyrelsens
hjemmeside. Ministeriet bemærker endvidere, at det i overensstemmelse med lovforslaget
og den forventede udmøntning forventes, at der fremadrettet vil kunne være et
hensigtsmæssigt rum for individuel tilrettelæggelse af processerne i de enkelte kommuner.
I forhold til konsekvenser for forbrugerne af forslaget om indførelse af mulighed for
vandselskabers anmeldelse af bidrag og takster til kommunalbestyrelsen, vurderes det, at
konsekvensen vil være, at vandselskaberne kan anvende en administrativt mere enkel
procedure, hvilket kan komme forbrugerne til gavn. Samtidigt forventes det, at der med
lovforslaget vil kunne fastsættes regler om anmeldelse, der sikrer tilstrækkelig kontrol. Det
forventes således, at den kommunale kontrol vil blive forbedret ved, at de almene
vandforsyninger, der ifølge den i lovbemærkningerne omtalte Praksisundersøgelse fra 2020
ikke indsender til kommunalbestyrelsens godkendelse, fremover vil kunne foretage en mere
enkel anmeldelse. Denne forventning understøttes af, at der med lovforslaget indføres bedre
håndhævelsesmuligheder for kommunalbestyrelsen. Da indførelsen af mulighed for at
anmelde bidrag og takster samt ændringer af regulativer og betalingsvedtægter imidlertid er
ny, vil Energistyrelsen følge udviklingen i anvendelsen af reglerne.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke vil indebære ændringer i takststrukturen på
spildevandsområdet, herunder i den trappemodel, som er indført med bl.a. bekendtgørelsen
om den variable del af vandafledningsbidraget.
4.2. Vandselskabernes oplysningspligter
DANVA mener, at de omfattende dokumentationskrav, som det fremgår i det samlede
udkast til lovændring, er udtryk for en mistænkeliggørelse af vandsektoren, som DANVA ikke
finder berettiget i historikken for sektoren.
Side 22/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DANVA finder endvidere de foreslåede bemyndigelser om at kunne fastsætte regler om
meddelelse af påbud til et vandselskabs koncernforbundne selskaber meget vidtgående og
vil kunne blive oplevet som værende inkriminerende af både vandselskabet, som har
anmodet om takstgodkendelsen, og tredjeparten, der bliver anmodet om dokumenter.
DANVA spørger, om det er blevet undersøgt, om sektorlovgivningen under Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet kan indeholde en sådan bestemmelse.
KL bemærker, at kommunerne med lovforslaget får mulighed for gennem påbud at kræve
yderligere oplysninger fra vandselskaberne. KL bemærker, at kommunerne har efterspurgt
hjemmel til at håndhæve vandselskabernes oplysningspligt og er derfor positive over for den
nye hjemmel.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Det er ministeriets vurdering, at det er nødvendigt at indføre bemyndigelser om mulighed for
at fastsætte regler om indsendelse af nødvendige oplysninger til brug for
kommunalbestyrelsens godkendelse af takster, bidrag og leveringsbetingelser, eftersom
hverken vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven indeholder konkrete og
eksplicitte krav om, hvilke oplysninger selskaberne skal indsende. Det er således
ministeriets vurdering, at en tydeliggørelse af gældende krav til indsendelse af oplysninger
vil sikre, at kommunalbestyrelsen modtager mere relevant, ensartet og tilstrækkeligt
materiale.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at det er nødvendigt at indføre bemyndigelser i
lovforslaget om mulighed for meddelelse af påbud til vandselskabers koncernforbudne
selskaber, da kommunalbestyrelsen skal kunne få adgang til alle nødvendige oplysninger til
brug for godkendelsen af takster og bidrag. Det skal hertil bemærkes, at der ikke vil kunne
meddeles påbud til koncernforbudne selskaber, uden der tidligere er meddelt påbud om
samme oplysninger til selve vandselskabet.
4.3. Vandselskabers klageadgang
KL bemærker, at det er fint, at eventuelle uenigheder mellem kommune og vandselskab om
kommunens afgørelser om takster og bidrag kan afklares i Energiklagenævnet. KL opfordrer
til, at der i en opdatering af Energistyrelsens vejledning om fastsættelse af takster for vand,
udarbejdes et nyt kapitel om klagemulighed, hvori det fremgår, hvilke dele af kommunernes
afgørelser der kan påklages, og om der er andre dele, som ikke kan påklages.
Landbrug og Fødevarer bemærker, at der på lige fod med vandselskabernes mulighed for
klageadgang bør indføres en mulighed for klageadgang for forbrugerne, hvis de mener,
selskaberne ikke varetager deres kerneopgaver tilstrækkeligt effektivt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Side 23/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Energistyrelsen vil inddrage KL og andre interessenter i arbejdet med kommende
bekendtgørelser og dertilhørende vejledning. I denne forbindelse vil der, som nævnt af KL,
indgå vejledning om de nye klagemuligheder, herunder om hvilke dele af
kommunalbestyrelsens afgørelser der vil kunne påklages.
I forhold til forbrugernes klageadgang kan ministeriet oplyse, at private forbrugere kan klage
til Forbrugerklagenævnet i forhold til konkrete tvister med vandselskaber, jf.
forbrugerklageloven. I forhold til erhvervsmæssige forbrugere er der i gældende lovgivning
hjemmel til, at der kan indføres brancheklagenævn, som erhvervsmæssige forbrugere vil
kunne indbringe konkrete tvister for. Denne hjemmel er ikke udmøntet på nuværende
tidspunkt.
4.4. Vandbranchens standardiserede vejledninger om bidrag, takster, regulativer og
betalingsvedtægter
DANVA bemærker, at forslaget indebærer, at vandsektoren kan blive pålagt at udforme
vejledninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Det har ikke været hensigten, at forslagene i vandforsyningsloven og
spildevandsbetalingsloven skulle indebære, at myndigheder kan pålægge vandbranchens
organisationer at udarbejde vejledninger. Det er i lovbemærkningerne tydeliggjort, at
forslaget alene omfatter fastsættelse af regler om, at vandbranchens organisationer skal
indsende udkast til standardiserede vejledninger, som vandbranchens organisationer måtte
udarbejde af egen drift.
4.5. Øvrige mindre ændringer
4.5.1. Krav til regulativer og betalingsvedtægter
DANVA bemærker, at det af lovbemærkningerne fremgår, at der vil blive fastsat
overgangsregler for bl.a. kommunalbestyrelsens kontrol af renter og gebyrer.
Frederiksberg Forsyning bemærker, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet angiver, at
det er ønskeligt at have fælles krav til regulativer, og at disse krav kan fastlægges
administrativt. Frederiksberg Forsyning anfører, at der i dag findes en normal vedtægt, som
mange vandselskaber har modelleret deres leveringsbestemmelser over, og at der kan være
lokale forskelle, som er inden for den gældende lovgivning, men anderledes end
normalvedtægten. Dette gælder fx ejerskabet til stikledninger, som på Frederiksberg er ejet
af kunderne, mens disse de fleste andre steder er ejet af selskabet. Frederiksberg Forsyning
bemærker, at en ændring af dette forhold gennem fælles krav til regulativer vil få betydelige
konsekvenser for Frederiksberg Forsynings økonomi.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Side 24/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
I forlængelse af høringsbemærkningen om overgangsregler vedrørende renter og gebyrer er
det i lovbemærkningerne præciseret, at der i forbindelse med fastsættelse af minimumskrav
til vandselskabers regulativer og betalingsvedtægter, herunder fastsættelse af krav om
indsættelse af vilkår om opkrævning af renter og gebyr, vil kunne indsættes en
overgangsregel i bekendtgørelsen. En sådan overgangsregel vil kunne indebære, at
minimumskrav til regulativer og betalingsvedtægter først skal være gennemført af
vandselskaberne efter en passende overgangsperiode.
Ministeriet bemærker endvidere, at forslaget indeholder mulighed for at fastsætte
minimumskrav til regulativer eller betalingsvedtægter. Det er dermed ikke hensigten at
udstede regler, der forhindrer, at regulativer og betalingsvedtægter kan indeholde yderligere
bestemmelser.
4.5.2. Vejledning om kommende regler
KL understreger vigtigheden af, at lovgivningen er klar og praktisk anvendelig. KL ønsker
fortsat, at Energistyrelsen fokuserer på en tydelig vejledning, især vedrørende kommunernes
rolle i tilsynet og takstkontrollen. KL mener, at den nuværende vejledning om fastsættelse af
takster for vand bør opdateres snarest, og at der bør tilføjes et kapitel, som omhandler
kommunens forpligtigelser i forhold til godkendelse af takster for vandforsyninger, som er
omfattet af vandsektorloven. KL ønsker, at der i en opdatering af den gældende vejledning
om fastsættelse af takster for vand bliver givet konkrete eksempler på, hvordan kommunerne
forventes at administrere, hvis kommunen opdager, at en vandforsyning har opkrævet
takster til dækning af ulovlige udgifter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen forventer, at der udstedes en vejledning om de kommende regler om bl.a.
kommunalbestyrelsens godkendelse og tilsyn inden tidspunktet for de nye reglers
anvendelse, som aktuelt forventes at være 1. januar 2025. KL og andre interessenter vil
blive inddraget i udarbejdelsen af denne vejledning.
5. Øvrige emner
5.1. Innovation, teknologiudvikling og udnyttelse af egne ressourcer
DANVA og HOFOR fremfører, at mange vandselskaber har et ønske om at udnytte egne
ressourcer i højere grad, men at den økonomiske regulering ikke understøtter denne
udvikling, da indtægten herfra skal modregnes i indtægtsrammen, og et overskud dermed
ikke kan bruges til at få dækket omkostningerne til ressourcegenvindingen. Høringsparterne
anfører, at det er meget uhensigtsmæssigt i forhold til den grønne omstilling af
vandsektoren.
Side 25/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
De to høringsparter anfører derudover en tilsvarende udfordring i forhold til deltagelse i
demonstrations- og udviklingsaktiviteter, hvor samme regelstruktur gør sig gældende, idet
indtægter fra eksterne tilskud som udgangspunkt indregnes i indtægtsrammen
DANVA, HOFOR, Aarhus Vand, TREFOR og Bornholm Energi og Forsyning foreslår med
inspiration fra reguleringen af elnetselskaber, at det tillades at modregne visse indtægter i
omkostningerne (nettoficering).
DI og Intelligent Energi anfører et tilsvarende synspunkt som ovennævnte og tilføjer, at
ændringer i reguleringen vedr. dette emne ikke bør afvente det kommende
Vandreguleringsudvalgs arbejde. Konkret opfordrer DI derudover til, at klimamålsætning og
sektorintegration indskrives i vandsektorlovens formålsparagraf.
Københavns Kommune anbefaler, at rammerne ændres, så vandselskaber i højere grad kan
deltage i recirkulering af ressourcer i f.eks. spildevand. Vandsektoren kan f.eks. understøtte
Power to X-projekter, men den økonomiske regulering er til hinder for, at fx spildevand
renses til bedre kvalitet, hvorved vandet kan genanvendes i fx PtX anlæg.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at der jf. ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonom”
(2020) er igangsat en undersøgelse af, om den økonomiske regulering kan indrettes, så
drikke- og spildevandsselskaber får stærkere incitamenter til at udnytte egne ressourcer
effektivt til gavn for forbrugerne. Branchen vil fortsat blive inddraget i dette arbejde.
Der pågår ligeledes et arbejde, som skal afdække, om og hvordan der kan skabes mere
klare og hensigtsmæssige rammer for projekter med teknisk vand eksempelvis renset
spildevand, og der er en aktiv dialog med branchen herom.
De fremsatte bemærkning har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
5.2. Kommunale indberetningsfrister efter lov om kommuners afståelse af
vandselskaber
Københavns Kommune anbefaler, at afleveringsfristen vedrørende revisorerklæringer til
kommunernes stoplovsindberetning rykkes fra 1. februar til 1. september.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Den fremsatte bemærkning har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Ministeriet er enig i, at den nuværende indberetningsfrist er uhensigtsmæssig. Der er i 2016-
loven vedtaget en ændring, som imidlertid endnu ikke er sat i kraft. Dette skyldes en
forventning om, at der også kom ændringer af fristerne på de andre forsyningsområder og et
ønske om at koordinere fristerne. Disse ændringer er ikke sket, og det forventes, at den
Side 26/27
 L 106 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
eksisterende ændring bliver sat i kraft for vandområdet med virkning fra indberetningsåret
2025.
Side 27/27