Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 104:

Forslag til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love. (Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.).

Af ministeren for ligestilling (Marie Bjerre).

(Fremsættelse 07.02.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Velkommen.

Hver dag udsættes tusindvis af danskere for vold i deres hjem, i deres parforhold – lige der, hvor alle parader burde være nede, og hvor der burde være tryghed. Vold kan være fysisk, eller den kan være psykisk. Den kan være økonomisk eller seksuel. Uanset hvad ødelægger den mennesker. Langsomt spiser volden selvværd og evnen til at sætte spørgsmålstegn ved det, der foregår, og så spiser den de våben, vi som mennesker normalt bruger, når vi siger fra over for urimelig opførsel fra andres side.

Vold rammer både kvinder og mænd. Heldigvis er vi de seneste år blevet meget bedre til at sætte ord på, at vold ikke alene rammer kvinder, og vi har fået etableret tilbud rundtomkring i landet til både mænd og kvinder. Med lovforslaget her sikrer vi, at lovgivningen også følger med. Det er vigtigt for at sikre, at der er et stærkt fagligt indhold, og at der er initiativer som eksempelvis efterværn.

Det har været vigtigt for os i Socialdemokratiet, at vi ikke har udvisket de kønsforskelle, der er i vold. For selv om vold rammer både kvinder og mænd, er der forskelle. Derfor har det været afgørende at få en lovgivning, der har blik for, at vold er kønnet. Det er vores forhåbning, at vi med formuleringerne i den nye lovgivning både styrker tilbuddene til de mænd, der rammes af vold, men samtidig sikrer, at vi fortsat udvikler vores forståelse og blik for voldens kønnede autonomi.

Uanset hvem der udsættes for vold, skal der være hjælp, og derfor glæder vi os også over, at det er lykkedes at finde en model i lovgivningen, der sikrer bedre hjælp til alle, der er udsat for vold, uanset køn. Og vi ser frem til at følge af lovgivningens anvendelse og ikke mindst følge op på den, for det er sådan, at vi sikrer, at vi også i fremtiden har de bedste tilbud til voldsramte.

Lad mig også tilføje, at målet jo sådan set ikke er, mennesker ender på krisecentre, men at vi bliver langt bedre til at gribe ind, inden mennesker ender på krisecentre – uanset om det er kvinder eller mænd. Så derfor må det være en fælles opgave for Folketinget, at vi bliver bedre til at gribe ind i privatsfæren, opdage volden tidligere og sikre, at der er tilbud tidligere. Det ændrer ikke ved, at lovforslaget her er vigtigt, og at det er vigtigt, at vi fortsat udvikler de bedste tilbud til voldsramte.

Lad mig så slutte med at sige, at det i forbindelse med vold aldrig, aldrig må blive en kamp mellem køn; det er og bliver en fælles kamp mod voldspersoner, ikke mellem kvinder og mænd. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Kim Valentin, Venstre. Velkommen.

Tak til formanden. I dag behandler vi et vigtigt forslag om ligestillingen af krisecentertilbud til mænd m.v., og jeg siger tak for ordet.

Der er i det her lovforslag sådan tre hovedelementer, og det første element er, at voldsudsatte mænd har ret til at tage ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. At mænd også kan være ofre for partnervold, har vi ikke sådan tidligere taget alvorligt nok i det omfang, det kræves, og vi har ikke anerkendt, at mænd også kan have brug for hjælp og støtte. Denne ligestillingsudfordring bliver nu ændret, og det er jeg sammen med mit parti glad for at vi retter op på. Det har vi faktisk længe arbejdet for, og det er dejligt, at det nu bliver til virkelighed. Lovforslaget, som er en del af regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab fra sidste år, betyder, at både mændene og deres børn får ret til psykologhjælp, der kan hjælpe med de negative følgevirkninger af volden, at mændene kan være ledsaget af børnene, som modtager omsorg og støtte under opholdet, og at mændene får ret til en indledende og koordinerende støtte og vejledning i kommunen, så de får den rette hjælp til at kunne etablere en selvstændig tilværelse uden vold.

Den anden del af lovforslaget sikrer samtidig, at flere børn, der oplever vold i hjemmet, kan få den hjælp, som de har brug for. Det gør vi, ved at børn og unge, som er vokset op med vold, fremover kun behøver samtykke fra én forældremyndighedsindehaver for at få psykologhjælp.

Den tredje del af lovforslaget er, at vi naturligvis stadig væk sikrer, at indsatsen til voldsudsatte kvinder ikke påvirkes negativt. For vi må ikke glemme, at det fortsat er kvinderne, som er de mest udsatte, når det kommer til partnervold og partnerdrab. Kvinder udsættes oftere for grovere vold og er oftere ofre for partnerdrab. Derfor får kvinderne også efter lovændringen den helt samme gode hjælp og støtte, som de får i dag. Med lovforslaget får mændene den samme ret til hjælp, uden at der sker på bekostning af hjælpen til kvinderne.

Jeg vil godt have lov at takke de øvrige regeringspartier og partierne, som er med i aftalen om finansloven for 2023, som afsatte den nødvendige finansiering, og som dermed muliggør det her lovforslag, som vi er meget glade for i Venstre, og som vi selvfølgelig støtter op omkring.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Valentin, Venstre. Den næste ordfører er fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Det er en stor dag i dag, og noget, som jeg ved at der er mange der har ventet længe på. For det er helt skævt, at mænd ikke har haft ret til hjælp under § 109 om vold i nære relationer, når de har været udsat for partnervold, og at de dermed heller ikke har haft ret til psykologhjælp eller til at tage deres børn med på et krisecenter.

Det er en klar ligestillingsudfordring, når voldsramte mænd ikke tilbydes den samme hjælp, som kvinder gør i lignende situationer. Heldigvis er der ildsjæle derude, som også under den nuværende lovgivning er lykkedes med at hjælpe voldsudsatte mænd, og særlig Mandecentret gør et vigtigt stykke arbejde. Men det har også været tydeligt for mig, at der er benspænd, når man skal lave et tilbud i forhold til vold under § 110, som egentlig ville høre bedre til under § 109 om vold i nære relationer, for ikke at tale om den underkendelse af volden, som mange voldsudsatte mænd oplever og fortæller om at være udsat for, når de og deres børn ikke har haft ret til den samme behandling, som hvis de havde været kvinder. Derfor er det godt, at vi nu udvider § 109 til at omfatte alle mennesker, der har været udsat for vold.

I SF støtter vi selvfølgelig lovforslaget, som helt generelt omfatter nogle betydelige forbedringer af behandlingsmulighederne for mandlige voldsofre og deres familier, og som ligestiller voldsudsatte, uanset hvilket køn de har. Under lovarbejdet har det været vigtigt for mig og for SF, at indsatsen for voldsudsatte mænd ikke måtte ske på bekostning af indsatsen for voldsudsatte kvinder, og så har det også været helt centralt, at vi med lovændringen fastholder et fokus på de kønsbaserede faktorer ved partnervold. Kvinder udsættes generelt for grovere og farligere vold, og derfor er vi glade for, at det i lovgivningen er blevet tydeliggjort, at der er forskel på karakteren og konsekvenserne af den vold, som henholdsvis kvinder og mænd udsættes for, og at der skal tages hensyn til dette i indretningen af de konkrete tilbud – det ved jeg er vigtigt, både for kvindekrisecentrene, men også for mandecentrene – samt at personer og ledsagende børn på krisecenteret skal modtage støtte og omsorg under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære relationer.

Derudover har det været vigtigt for os, at vi med lovforslaget fortsat sikrer voldsofrenes fysiske og psykiske sikkerhed, når de er på krisecenteret. Flere organisationer peger på, at vi med lovforslaget måske øger risikoen for, at et voldsoffer møder sin voldsudøver på et krisecenter, da der nu er større risiko for, at de begge kan indlogeres det samme sted. Jeg ved, at der allerede i dag findes krisecentre med både mænd og kvinder under henholdsvis § 110 og § 109, hvor det her ikke har været et problem for dem, men jeg vil dog alligevel opfordre ministeren til at følge implementeringen af den nye lovgivning tæt med henblik på at sikre, at udøveren og den voldsramte selvfølgelig aldrig indkvarteres på det samme krisecenter.

Til sidst håber jeg, at ministeren fortsat vil arbejde med krisecenterområdet og voldsområdet helt generelt. For vi er langtfra i mål med at hjælpe de tusindvis af danskere, som i dag lever i et voldeligt parforhold, og vi kan gøre langt mere for at forebygge og sikre et bedre efterværn og hjælpe beboere på krisecentre ud i et nyt liv, f.eks. i en passende og tryg bolig. Det vil vi i SF i hvert fald fortsat have fokus på, for vi er langtfra færdige med at arbejde med voldsområdet. Tak for ordet. SF støtter lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Astrid Carøe, SF. Den næste ordfører er fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak. Når man udsættes for vold, er noget, der er – det tror jeg de fleste af os kan være enige om – af meget afgørende betydning, at man kan komme hjem, at man kan få noget støtte til at bearbejde og hele efter situationen. Det er der, vores trygge base er, hvor vi typisk også får den bedste støtte til at komme videre. Men hvad gør man, når volden udøves af de mennesker, der bor derhjemme, og som egentlig skal være de nærtstående relationer, som vil hjælpe dig igennem sådan en hændelse? Så er det jo meget svært at søge trøst og støtte inden for husets fire vægge.

Den situation er dybt tragisk, men desværre en realitet for rigtig mange mennesker, og der er det, at jeg som dansker er stolt over, at vi træder til som samfund og tilbyder støttemuligheder, både i form af krisecentre, men også andre tilbud. Og derfor er det jo også en selvfølge, at det skal gælde alle mennesker; det nytter ikke noget at dele det her op i køn. Vi kommer desværre ikke fra et ligestillet samfund, og derfor er der stadig nogle tråde, der er trukket hele vejen op til 2024.

Det får vi rettet op på i dag. Vi siger, at retten til at komme på krisecenter er til personer – uanset om man er mand eller kvinde, skal man selvfølgelig have den rettighed. Vi er i Liberal Alliance utrolig glade for, at vi er lykkedes med at komme til den konklusion, at vi laver en enkelt, ukønnet paragraf, for selv om vi kan se gennemsnitlige forskelle mellem kønnene osv., er sandheden, at ingen situation er ens i så svære sager som dem her, og derfor vil det altid være individuelt, hvad det er, man har behov for.

Så derfor er der fuld opbakning fra Liberal Alliance til lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er hr. Kenneth Bjerg Andersen, Moderaterne – har jeg forstået det rigtigt, at det er første gang, ordføreren er på talerstolen? Ja. Så velkommen på talerstolen for første gang.

Det er fuldstændig korrekt, tak. Og tak for ordet. Jeg er glad for, at det er det her vigtige lovforslag, som ministeren har fremsat, der er anledning til min debut her på stolen. Jeg skal prøve at gøre det så godt, jeg kan. Lovforslaget er som tidligere nævnt en del af regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab. Partnervold er ikke begrænset til et enkelt køn, og det er det, som lovforslaget søger at anerkende.

Med lovforslaget gives der mulighed for, at alle personer, der er udsat for vold i nære relationer, kan tage på ophold i krisecentre, både med og uden deres børn. Det skal nemlig ikke kun være kvinder, der kan komme på krisecentre. Det er et tilbud, som alle voldsudsatte uanset køn skal stilles til rådighed.

Børn, der har oplevet eller været vidne til vold i nære relationer i familien, skal tilbydes psykologhjælp, enten i offentligt eller privat regi. Vi skal sikre, at de her børn ikke tabes i systemet, hvis de har oplevet den her vold i familien. Derfor er jeg rigtig glad for, at forslaget også sikrer, at det fremover kun kræver samtykke fra én forældremyndighedsindehaver, når børn og unge tilbydes psykologbehandling.

Lovforslaget anerkender problemstillingen og det hidtidige svigt, der har været af voldsudsatte mænd. Samtidig anerkendes den virkelighed, at det fortsat er kvinderne, som oftest er udsat for vold i de nære relationer. Derfor er der i lovforslaget selvfølgelig også lagt vægt på, at indsatserne på krisecentrene indrettes og målrettes under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter. Der skal tages hensyn til den enkelte, og lovforslaget ændrer ikke ved muligheden for at målrette krisecentrenes indsatser og tilbud til f.eks. kvinder, lgbtq+-personer, etniske minoriteter eller selvfølgelig mænd.

Vi mener, at alle voldsudsatte uanset køn skal have de samme muligheder for ophold på krisecentre samt adgang til den dertilhørende hjælp. Ligestilling handler netop om lige rettigheder og muligheder og om værdighed. Ved at indføre ændringen i ordlyden i § 109 sender vi et klart budskab om, at vi som samfund anerkender og ønsker at sikre alles ret til beskyttelse mod vold. Moderaterne støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Kenneth Bjerg Andersen, Moderaterne, for en fremragende præstation første gang på talerstolen. Tillykke med det.

Næste ordfører er fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak, og tillykke med den første gang på talerstolen. Da vi for sådan cirka et år siden førstebehandlede et beslutningsforslag her i Folketingssalen – jeg tror, det var Nye Borgerlige, som havde fremsat et forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af mandlige ofre for partnervold – startede jeg min tale med en lille anekdote om en, der hedder Søren, hvis fortælling blev vist på museet KØN i forbindelse med en udstilling, der handlede om vold mod mænd. Hans fortælling handlede om, at han havde oplevet at blive hoppet på sin brystkasse, udsat for nogle frygtelige ting, brækkede ribben og en punkteret lunge, og at den psykiske vold, der startede, udviklede sig til fysisk vold hen ad vejen. Jeg tror, vi alle sammen kan være enige om her, at vold er vold, og at vold er vold, selv om det foregår mod mænd.

Der er sager, som politikere her på Christiansborg kæmper for i årevis. Derfor er det jo en stor dag i dag, og sådan tror jeg også mange herinde har det. Der er nogle, der har kæmpet for det her i rigtig, rigtig mange år, og jeg vil også lige sende en lille hilsen til min gode kollega fru Karina Adsbøl, som i årevis har kæmpet for det her. Hun er en rigtig glad kvinde i dag, selv om hun ikke er her til behandlingen af det her lovforslag. For det er helt rigtigt, som det fremgår af tal fra VIVE, at der er allerflest kvinder, der bliver udsat for partnervold. Tal fra 2020 siger, at det er omkring 83.000 kvinder. Men også mange mænd udsættes faktisk for partnervold. Det er omkring 43.000 mænd, og vi ved jo alle sammen godt herinde, at servicelovens § 109 ikke omfatter mænd udsat for vold i nære relationer på samme måde, som den omfatter kvinder, og der er bare et helt klart ligestillingsproblem her, som der skal gøres op med.

Det var der jo grundlæggende også bred enighed om, da vi ligestillingsordførere var herinde for et år siden og behandle det her beslutningsforslag fra Nye Borgerlige med nogle af de samme takter. Jeg er med på, at der også er gode ting i det her lovforslag, som ikke var med dengang. Det er glædeligt og på tide, at mænd og kvinder sidestilles på det her område og fremover også kan få voldsfaglig støtte og rådgivning på et krisecenter. Jeg er også rigtig glad for, at der nu også lægges op til at styrke børn og unges adgang til at modtage behandling af en psykolog, hvis de har været udsat for eller været vidne til fysisk eller psykisk vold. Så er det jo også bare i virkeligheden helt absurd, at vi først nu får åbnet op for, at det kun kræver én forælders samtykke, at børnene må modtage psykologhjælp. For når man flygter fra en voldelig mand eller kvinde, er det jo klart, at man kun skal have samtykke fra den ene forælder, som er med på krisecenteret – selvfølgelig, selvfølgelig. Det er sund fornuft.

Så der er mange ting i det her forslag, som skulle have været gennemført for mange år siden, for det er bare sund fornuft. Det gør vi nu, og det er positivt. Tak til ministeren for det, og tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet. Vores ligestillingsordfører er forhindret, så I må nøjes med, at jeg læser en rigtig god tale op. I årevis har der for mænd været en ulighed i adgangen til krisecentre. Det ændrer vi på med det her lovforslag. Gennem årene har der været mange debatter her i Folketingssalen om emnet. Der har været mange bump på vejen. Skiftende regeringer har været konfronteret med den manglende lovhjemmel for mænd, når der nu var § 109 for kvinderne. Derfor er det også en stor dag, når vi nu skaber lige muligheder for mænd og kvinder. For mænd kan også være i krise. Med lovforslaget i dag anerkender Folketinget, at mænd også kan have brug for støtte og sikkerhed i svære situationer.

Krisecentre for mænd handler ikke blot om ligestilling; det handler om at anerkende den universelle værdighed og ret til beskyttelse for alle – både mænd og kvinder. Mænd kan ligesom kvinder opleve fysisk, følelsesmæssigt og psykologisk misbrug eller vold i deres liv. De kan være for alle partnere, familiemedlemmer eller andre, og det er afgørende, at der er et sted, hvor de kan søge hjælp og tryghed. At skabe en lovgivning, som giver mænd ret til ophold på et krisecenter, hvis de er udsat for partnervold, sender for os et tydeligt signal om et samfund, der er empatisk og retfærdigt over for alle dets medlemmer uanset køn. Det handler om at give mænd et fristed, hvor de kan bearbejde deres traumer og få rådgivning og støtte til at genopbygge deres liv uden frygt og skam.

Det har tidligere været fremme i debatten, at nogle mænd måske føler sig utilpas ved tanken om at søge hjælp eller stå frem med deres smerte. Her har det bestemt ikke hjulpet, at selv hvis de søgte hjælp, var der ikke nødvendigvis hjælp at hente. For der er ikke en lovfæstet rettighed til ophold på krisecenter, som kvinderne har og har haft i mange år. Det er her, at vi som samfund nu skal træde til og skabe et miljø, der opmuntrer til åbenhed, og som støtter mænd i at søge den nødvendige støtte. Ved at styrke krisecentre for mænd sender vi et klart budskab om, at det er okay at bede om hjælp, og at der altid vil være et sted, hvor man kan finde hjælp og støtte. Derfor støtter Konservative naturligvis lovforslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Velkommen.

Tak, og tak for det her lovforslag, som vi i Enhedslisten er rigtig glade for. Vi er særlig glade for det her lovforslag, fordi det adskiller sig fra det beslutningsforslag, som Nye Borgerlige fremsatte i sin tid. Der fremsatte de jo et beslutningsforslag, som ikke gik ud på at ligestille mænd og kvinders rettigheder, men som gik ud på at give mænd nogle rettigheder, mens man så samtidig forringede kvindernes rettigheder, og det tror jeg ikke var meningen.

Jeg husker selv debatten sådan, at der faktisk var en enighed herinde i salen om, at uanset hvilket køn man har, skal man have ret til at komme på et krisecenter, når man er voldsudsat. Derfor tror jeg egentlig heller ikke, at det i sin tid var intentionen med det beslutningsforslag, at man skulle forringe kvinders rettigheder. Ikke desto mindre var det sådan, forslaget var formuleret, og derfor er vi i Enhedslisten rigtig glade for, at det lykkedes her at lave et lovforslag, hvor man udvider rettighederne uden at forringe rettigheder for nogle andre.

Vi håber, at styrkelsen af tilbuddene vil gøre, at flere mænd vil søge hjælp, når de udsættes for partnervold, og det er et skridt i den rigtige retning i forhold til at gøre op med det tabu og den stigmatisering, der er forbundet med at være udsat for partnervold som mand. Vi finder det ekstremt positivt, at der kan tages særlige hensyn til behov, som udspringer af seksualitet, køn og etnicitet, ligesom vi også synes, at det er rigtig godt, at § 109 om krisecentre holdes adskilt fra § 110, så vi sikrer os, at tilbuddene under § 109 kan fastholde en specialiseret voldsfaglig indsats til voldsudsatte.

Trods begejstringen for det her lovforslag har vi lige nogle ting, vi gerne vil påpege. Det største hensyn af alle skal tages til den voldsudsatte og dennes potentielle børns sikkerhed. De har et beskyttelsesbehov, og det behov skal gå forud for alt andet. Jeg kan jo godt læse i lovforslaget, at man har taget nogle af høringssvarene, som netop påpeger børns ret til psykologhjælp, med. Det er vi rigtig, rigtig glade for. Men jeg tror, at det er vigtigt, at vi fremhæver det lidt mere. Det vil vi i hvert fald i udvalgsbehandlingen lægge vægt på om man kan, sådan at der ikke bliver tvivl, når man står som medarbejder ude på krisecentret – hvad enten man står på et krisecenter for kvinder eller et krisecenter for mænd – om, hvem der egentlig har ret til hvad. Så det synes vi skal fremhæves, og det vil vi tage op under udvalgsbehandlingen.

For os er det vigtigt, at vi lytter til krisecentrene, når de i høringssvarene til lovforslaget fortæller om dobbelt udsathed hos nogle grupper, f.eks. kvinder med migrantbaggrund. Der er grupper, som har brug for en skærpet indsats og beskyttelse, fordi deres problemstillinger kan være mere komplekse. Det er vigtigt for Enhedslisten at påpege, at mens alle skal have adgang til krisecentre på baggrund af partnervold, så er der en kønsdimension i partnervold. Uanset hvordan vi vender og drejer tallene, er der flere kvinder end mænd, der udsættes for partnervold. Derfor er det også vigtigt for os, at det bliver afspejlet i tilbuddene, præcis ligesom det er i dag.

Det betyder ikke, at mænd ikke også udsættes for partnervold, for det gør de desværre. Det betyder heller ikke, at mænd ikke skal have hjælp, for det skal de, og det er lige præcis det, det her lovforslag sikrer. Jeg synes bare, at det er vigtigt, at vi som Folketing ikke er blinde for tallene, altså at det er kvinder, der oftest udsættes for partnervold. Derfor er det vigtigt for os, at vi ikke anskuer det her problem kønsneutralt.

Jeg er med på, at der kan være situationer, hvor det kan være fint at blande kønnene på krisecentre, men det må altid være ud fra en faglig vurdering af, om det kan lade sig gøre. Det kan jo f.eks. være tilfældet med krisecentre, som arbejder med lgbt+-personer, men for langt de fleste krisecentre vil det altså være direkte farligt at blande køn. For det skal jo ikke være sådan, at man som indskrevet på et krisecenter risikerer at møde sin voldsudøver. Det er måske en tænkt situation; måske er det det ikke. Vi er i hvert fald i Enhedslisten rigtig, rigtig glade for, at man tager hensyn til det i det her lovforslag, og vi vil, som jeg sagde før, i udvalgsbehandlingen arbejde på at få fremhævet, at børn har nogle særlige rettigheder, og få fremhævet, at det altid må tage udgangspunkt i en voldsfaglig vurdering af, om man kan blande kønnene på krisecentre.

Enhedslisten støtter lovforslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Jeg havde egentlig bare lige et lille behov for at korrigere noget. For jeg sad lige og kiggede på Nye Borgerliges forslag. Af gode grunde kan de jo ikke være her i dag; det er der mange forskellige grunde til, kan man sige. Deres beslutningsforslag hed jo forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af mandlige ofre for partnervold, og så vidt jeg husker, var det sådan, at da vi havde debatten hernede, handlede det mere om finansieringen. Altså, det var det der med, at man jo så udledte, at fordi der ikke blev anvist en finansiering, så betød det, at nogle af pengene ville gå fra kvinderne til mændene.

Det ville jeg også bare lige sige, sådan at vi kan få bekræftet, at det var sådan, det var med det beslutningsforslag. Det kunne man jo måske også godt have løst på en eller anden måde, og det mener jeg også at der var en åbenhed over for fra Nye Borgerliges side på det tidspunkt. Man kunne sagtens have kigget på det med finansieringen og så have taget den derfra, og så kunne vi jo have sparet et år.

Ordføreren.

Det er også sådan, jeg husker det, men jeg husker det også sådan, at det ikke var det eneste. Det er jo på en måde også, som Danmarksdemokraternes ordfører siger, strengt at stå her og snakke om nogle, der af alle mulige årsager ikke er her. Som jeg husker det, ville man gerne kønsneutralisere paragraffen, og det er det, vi i Enhedslisten mener at man ikke kan, og det er derfor, at vi i Enhedslisten er rigtig glade for, at det heller ikke er det, som regeringen lægger op til, og derfor støtter vi lovforslaget. Det var grunden til, at vi ikke støttede Nye Borgerliges forslag for et år siden. Men jeg er enig så langt, at det da ville være dejligt, hvis vi havde gjort det, der står i det her lovforslag, for et år siden.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak. Jeg håber, at det her lovforslag, som vi behandler i dag, og som der er en udbredt enighed om her i Folketingssalen, kan rydde en forside eller to. For det, der sker her, er altså stort. Vi får omsider ligestillet voldsudsatte mænd med voldsudsatte kvinder. Mænd, der er udsat for vold, udgør ifølge VIVE's rapport om partnervold i Danmark fra 2020 43.000. 43.000 mænd udsættes hvert år for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold.

At vi indtil nu ikke har haft en ligestilling, der sikrer dem et tilbud på krisecentreog ikke mindst deres børn psykologhjælp, er ikke i orden, og jeg er rigtig glad for, at vi i fællesskab sikrer det nu. Det er rigtigt, at det tog udgangspunkt i et beslutningsforslag fremsat af Nye Borgerlige, som, sådan som jeg også husker det, dengang samlede et Folketing om, at der her var et problem, som vi alle sammen rigtig gerne ville løse, og det gør vi så i fællesskab i dag.

Jeg glæder mig over, at lovforslaget, som det er fremsat, anerkender, at vold mod kvinder generelt er hyppigere og grovere, og at den også oftere desværre har en dødelig udgang. I Radikale Venstre har vi bl.a. forsøgt at få en forsikring om, at voldsudsatte mænd og kvinder ikke indkvarteres på samme krisecentre, og jeg håber, at ministeren i sin tale heroppefra måske også vil adressere, at det er tilfældet, sådan som jeg i hvert fald har forstået det. Ellers er der bare at sige, at også Radikale Venstre bakker op om lovforslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Det er jo et glimrende forslag, vi behandler nu. Det er et forslag, der har til hensigt at skabe en større ligestilling og ligestilling for det køn, som ikke får så meget opmærksomhed i ligestillingsdebatten, nemlig manden.

En enkelt ordfører berørte det i sin tale, inden jeg kom herop, og det må være, synes jeg, ret væsentligt: det enorme tabu, det må være for en mand at få tæsk derhjemme. Det er ikke særlig mandigt. Det er nok ikke noget, man fortæller om nede på den lokale kro eller deler i omklædningsrummet eller alle mulige andre steder, og derfor er det godt, at man med det her forslag gør noget for, at også manden kan få hjælp. For også manden kan være svag, og også manden kan udsættes for noget, der er forfærdeligt og frygteligt, og noget, som vi som samfund skal sætte ind over for. Derfor kan vi som Dansk Folkeparti selvfølgelig støtte forslaget. Tak, formand.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Christina Olumeko, Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Hjemmet er for langt de flestes vedkommende en sikker base. Det er et sted, man kan samle kræfter og føle sig tryg. Men desværre er hjemmet for nogle borgere ikke et trygt sted. Antallet af borgere, der i Danmark bliver udsat for partnervold eller vold i nære relationer, er stadig alt for højt. En ny rapport fra 2024 fra Justitsministeriet viser, at hver femte drab i Danmark er et partnerdrab. Det er ikke til at bære, især ikke fordi der i flere af sagerne har været tegn på trusler og/eller vold eller stalking og/eller kontrol forud for drabet.

Når personer er ofre for vold, trusler, kontrol, stalking og andre forfærdelige ting i deres hjem, er det vigtigt, at der er et sted, hvor de kan tage hen og få beskyttelse, støtte og rådgivning. Derfor er landets krisecentre ekstremt værdifulde og vigtige. Frygt og utryghed er noget, vi alle kan opleve – uanset vores køn. Alternativet er derfor glade for, at alle personer uanset køn nu får samme mulighed for hjælp, som kvinder har i dag, hvis vi vedtager det her lovforslag. Det er og har været et ligestillingsproblem, at voldsudsatte mænd ikke har haft ret til at få den samme hjælp som kvinder.

For os er det også vigtigt, at et krisecentertilbud efter det foreslåede § 109, stk. 1, kan målrettes til en mindre del af den samlede målgruppe. Det betyder nemlig, at et krisecenter også kan indrettes på tværs af køn til f.eks. lgbt+-personer, og det er vigtigt, fordi den gruppe potentielt oftere er udsat for vold end heteroseksuelle kvinder og mænd. Vi vil også gerne fremhæve det tiltag, hvor børn, der oplever fysisk eller psykisk vold i nære relationer, kan få psykologhjælp med samtykke fra kun én forældremyndighedsindehaver. Ingen børn burde være vidne til vold eller utryghed i hjemmet, men vi har et ansvar for at hjælpe dem, som det alligevel er sket for, så meget som muligt.

For Alternativet er ligestilling vigtigt – ikke bare for kvinder, men for alle køn. Dog er det også vigtigt, at vi ikke negligerer de desværre triste statistikker, der viser, at kvinder er mere udsat for partnervoldend mænd. Kvinder udsættes i højere grad for vold, og den vold, kvinder udsættes for, er ofte grovere og mere voldsom. Derfor er det vigtigt for Alternativet, ligesom andre ordførere også har nævnt, at vi med lovforslaget ikke gør rammerne for voldsudsatte kvinder dårligere.

Jeg vil slutte af med at sige, at Alternativet synes, at lovforslaget er enormt vigtigt, og vi kan støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Christina Olumeko, Alternativet. Så er vi igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er ministeren for ligestilling. Velkommen.

Den her dag har jeg virkelig glædet mig til, og jeg er oprigtigt stolt af, at vi med lovforslaget sikrer, at mænd udsat for vold i nære relationer nu får mulighed for og ret til samme tilbud på krisecentre som kvinder. Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for den meget, meget positive modtagelse af lovforslaget og også for de gode refleksioner og betragtninger.

Det her er en stor ligestillingssejr, og jeg glæder mig over, at alle Folketingets partier grundlæggende bakker op. Lovforslaget er en del af regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, der kom i juni sidste år. Med lovforslaget retter vi op på, at vores nuværende lovgivning reelt har understøttet en forståelse af, at mænd ikke rigtig er udsat for partnervold – i hvert fald ikke sådan,at de har haft brug for hjælp. Vi har simpelt hen ikke taget mænds voldsudsathed seriøst nok, og vi har ikke anerkendt, at mænd også kan have brug for hjælp og støtte, og det har betydet, at voldsudsatte mænd og deres børn er blevet ladt i stikken. Det er en ligestillingsudfordring.

Med lovforslaget får voldsudsatte mænd nu ret til at tage ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. Mændene kan være ledsaget af børn, som modtager omsorg og støtte under opholdet. Både mændene og deres børn får ret til psykologhjælp, der kan hjælpe med de negative følgevirkninger af volden. Og mændene får ret til indledende og koordinerende støtte og vejledning i kommunen, så de får den rette hjælp til at kunne etablere en selvstændig tilværelse uden vold. Med lovforslaget sikrer vi også, at børn og unge, som er vokset op med vold, fremover kun behøver samtykke fra én forældremyndighedsindehaver for at få psykologhjælp. På den måde sikrer vi, at flere børn, der oplever vold i hjemmet, kan få den hjælp, de har brug for.

Der har generelt været stor opbakning til lovforslaget, men der har også været en bekymring for, om indsatsen til voldsudsatte kvinder ville blive påvirket negativt. Lad mig lige slå helt fast: Selvfølgelig både vil og skal vi fortsat have et fokus på at bekæmpe vold mod kvinder. For kvinder er de mest udsatte, når det kommer til partnervold og partnerdrab, og det skal vi fortsat sætte ind over for. Det skal vi fortsat have et fokus på. Og selvfølgelig får kvinder også med lovændringen den helt samme gode hjælp og støtte, som de får i dag. Det, der ændrer sig med lovforslaget, er, at mænd og deres børn nu også kan få de samme tilbud om hjælp, og det er kun ret og rimeligt. Det er ikke på bekostning af hjælpen til voldsudsatte kvinder, men samtidig med.

Jeg vil gerne slutte med en særlig tak til de øvrige regeringspartier, men også til SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, som med aftalen om finansloven for 2023 var med til at gøre det her lovforslag til en mulighed. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg står naturligvis også til rådighed for eventuelle besvarelser af de spørgsmål, der måtte komme iudvalgsbehandlingen. Mange tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til ministeren for ligestilling.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.