L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Grønlandsudvalget 2023-24
L 103 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 103

Folketinget 2023-24

Fremsat den 6. februar 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på havet og om

skibsophugningsaktiviteter)

§1

I lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af

havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

foretages følgende ændringer:

Efter § 22 indsættes i

kapitel 10:

»§ 22 a.

Miljøministeren fastsætter regler om forebyggel-

se og begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter

på havet og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er om-

fattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder

med henblik på at opfylde internationale aftaler.«

§ 46, stk. 1,

indsættes efter »§§ 22,«: »22 a,«.

§ 47

ændres »§ 22,« til: »§§ 22 og 22 a,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

DD000360

Miljømin., j.nr. 2022-8837

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslås, at der indsættes en bemyndi-

gelse til miljøministeren i lov nr. 1534 af 19. december 2017

om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske

zone ved Grønland til at fastsætte regler om forebyggelse og

begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på ha-

vet og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er omfattet

af lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 22 a er bl.a.

nødvendig for at kunne gennemføre et forbud mod anven-

delse og transport med henblik på anvendelse af såkaldt

tung olie (herefter benævnt HFO, der står for ”heavy fuel

oil”) som brændstof til skibe i den del af den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland, der ligger i Arktis.

Forbuddet er vedtaget af Marine Environment Protection

Committee (MECP) under FN’s søfartsorganisation i 2021

og indsat i bilag I til den internationale konvention af

1973/78 om forebyggelse mod forurening fra skibe (herefter

benævnt MARPOL), som er tiltrådt af Danmark. HFO-for-

buddet skal som udgangspunkt være gennemført i de kontra-

herende stater senest den 1. juli 2024, dog først den 1. juli

2029 for visse skibe. Forbuddet gælder ikke skibe, der er

involveret i sikring af skibes sikkerhed eller eftersøgnings-

og redningsoperationer, og skibe, der indgår i beredskab i

forbindelse med oliespild.

Formålet med MARPOL’s forbud mod anvendelse og trans-

port af HFO er først og fremmest at forebygge forurening

i Arktis ved oliespild med HFO, der udgør en risiko for

havmiljøet og kystnære økosystemer, idet tungt brændstof er

tyktflydende og nedbrydes langsommere end lettere brænd-

stoffer. HFO-forbuddet vil ligeledes bidrage til forebyggelse

af luftforurening og klimaeffekter, idet brugen af HFO, sam-

menlignet med lettere brændstof, udleder langt flere partik-

ler, herunder såkaldt black carbon, mere CO

og svovl.

HFO nedbrydes især langsomt ved koldere temperaturer og

den tunge olie kan ligeledes fanges under is og spredes over

store afstande, hvorfor det arktiske havmiljø og de arktiske

kystnære økosystemer er særligt sårbare. Stigende skibstra-

fik i Arktis som følge af isafsmeltning, nye råstofprojekter

og turisme forventes at forøge risikoen for oliespild med

tung olie i Arktis i fremtiden.

Det forventes, at miljøministeren vil udmønte bemyndigel-

sen ved fastsættelse af regler om HFO-forbuddet ved be-

kendtgørelse, der vil træde i kraft den 1. juli 2024 og gælde

for danske og grønlandske skibe samt for udenlandske ski-

be, i det omfang det er foreneligt med international ret, der

befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grøn-

land. Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgø-

relse om HFO-forbud for hele det arktiske havområde for

danske skibe, der sejler i Arktis i medfør af gældende be-

stemmelse i § 33, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 25. november 2019 (heref-

ter benævnt havmiljøloven for Danmark). Grønland fastsæt-

ter regler om HFO-forbuddet i søterritoriet for Grønland.

Den foreslåede bestemmelse er endvidere nødvendig for at

gennemføre dele af Hong Kong-konventionen om sikker og

miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe i den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland. Hong Kong-konventionen

blev vedtaget i 2009 i regi af FN’s søfartsorganisation.

Eftersom selve ophugningen ikke finder sted i den eksklusi-

ve økonomiske zone, vil den foreslåede bemyndigelse alene

kunne anvendes til, med henblik på opfyldelse af internatio-

nale aftaler om skibsophugning, at fastsætte regler om pligt

til at have en fortegnelse over farlige materialer om bord

på et skib samt et skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at

fortegnelsen overholder krav fastsat i internationale aftaler,

herunder om metode, form og sprogkrav, om gyldigheden

af certifikater og om tilsynsmyndighedens accept af certifi-

kater, der er udstedt af andre lande. Formålet med reglerne

vil være at bidrage til at forebygge og begrænse forurening

og anden påvirkning af natur og miljø fra skibsophugnings-

aktiviteter på land, hvor selve ophugningen foregår.

Den foreslåede bestemmelse forventes således anvendt til,

at miljøministeren fastsætter regler af relevans for skibsop-

hugningsaktiviteter med henblik på gennemførsel af Hong

Kong-konventionen for skibe, der sejler gennem den eksklu-

sive økonomiske zone. Regler herom forventes fastsat ved

bekendtgørelse med ikrafttræden den 1. juli 2025.

Baggrunden for denne del af den foreslåede bemyndigelse er

Inatsisartutbeslutning af 3. november 2021 om ophævelse af

det grønlandske territorialforbehold for Hong Kong-konven-

tionen. Grønland er ansvarlig for at gennemføre de dele af

Hong Kong-konventionen, der skal gennemføres på landter-

ritoriet og i søterritoriet ved Grønland.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes

af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at

fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af havfor-

urening som følge af aktiviteter på havet og om skibsophug-

ningsaktiviteter omfattet af denne lov, som ikke er omfattet

af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21

eller 22, herunder til gennemførelse af fremtidige internatio-

nale aftaler, der forpligter Danmark på området. I de interna-

tionale havkonventioner og inden for FN’s søfartsorganisati-

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

on foregår der således et løbende arbejde med at forbedre

og udbygge de internationale aftaler om forebyggelse og be-

kæmpelse af havforurening, samt skibsophugning. Den fore-

slåede bemyndigelsesbestemmelse svarer indholdsmæssigt

til bestemmelserne i § 33, stk. 1, og § 33 a i havmiljøloven

for Danmark. § 33 a vil blive sat i kraft af miljøministeren i

forbindelse med Hong Kong-konventionens ikrafttræden.

2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om forebyggelse og

begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på

havet og om skibsophugningsaktiviteter

2.1. Gældende ret

Grønlands selvstyre har overtaget området for beskyttelse

af havmiljøet i søterritoriet, der består af det indre territori-

alfarvand og af det ydre territorialfarvand, der strækker sig

fra de til enhver tid gældende basislinjer ud til en afstand

på 3 sømil. Danmark har fortsat kompetencen inden for

den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, der omfatter

havområdet uden for og stødende op til Grønlands søterrito-

rium indtil en afstand på 200 sømil fra de til enhver tid

gældende basislinjer, jf. § 5 i lov om beskyttelse af hav-

miljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. I

overensstemmelse med Havretskonventionens art. 57 måles

den eksklusive økonomiske zone fra basislinjen, men omfat-

ter alene havområdet uden for søterritoriet, dvs. 3 sømil fra

basislinjen og indtil 200 sømil ud fra basislinjen.

Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomi-

ske zone ved Grønland finder dels anvendelse for danske

og grønlandske skibe og luftfartøjer, der befinder sig i den

eksklusive økonomiske zone ved Grønland, dels for uden-

landske skibe, der befinder sig i og uden for den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland i det omfang, det er forene-

ligt med international ret, jf. lovens § 3, stk. 1. Reglerne for

skibe og luftfartøjer finder tilsvarende anvendelse på aktivi-

teter, der foregår på is i den eksklusive økonomiske zone,

i det omfang sådanne aktiviteter ikke er omfattet af anden

lovgivning, jf. § 3, stk. 2. Loven omfatter ikke beskyttelse

af havmiljøet i forbindelse med aktiviteter omfattet af den

grønlandske råstoflovgivning, jf. lovens § 3, stk. 3. Loven

finder ligeledes ikke anvendelse for orlogsskibe og andre

skibe, der ejes eller benyttes af en stat, når skibet udelukken-

de benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste, jf. § 3, stk. 4.

Lovens kapitel 2-9 indeholder bl.a. bemyndigelser til fast-

sættelse af regler om udtømning af olie, om klassifikation,

transport og udtømning af flydende og faste stoffer som

transporteres i bulk, om losning og udtømning af tankskyl-

levand, om transport af stoffer og materialer i emballeret

form, containere m.v., om udtømning af ballastvand, kloaks-

pildevand og affald og om dumpning af optaget havbunds-

materiale og af fisk og fangst. Herudover er der på lovni-

veau fastsat regler om behandling, herunder typegodkendel-

se af anlæg til behandling, af ballastvand og sedimenter og

regler om forbud mod dumpning af andre stoffer og materia-

ler end optaget havbundsmateriale eller fisk og fangst. § 21

i kapitel 10 fastsætter regler om afbrænding af stoffer eller

materialer, herunder forbud.

Bestemmelsen i § 22 bemyndiger miljøministeren til at fast-

sætte regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til

brændstof om bord på skibe, med henblik på begrænsning

af luftforurening. Det følger af lovbemærkningerne til § 22,

jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 53 som fremsat,

side 42, at bestemmelsen skal begrænse luftforurening, og

at den har baggrund i MARPOL-konventionens bilag VI

om forebyggelse af luftforurening og skal læses i overens-

stemmelse hermed. Bilag VI indeholder bl.a. regler om syn

og certificering, kontrol med skibes emissioner (herunder

forbud mod afbrænding af visse stoffer) og regler om CO

intensitet for international skibsfart. Bemyndigelsen i § 22

er ikke udnyttet.

Der er ikke efter gældende ret hjemmel til at fastsætte reg-

ler med henblik på at forebygge og begrænse forurening

af havmiljøet ved oliespild eller andre aktiviteter på havet

eller ved skibsophugningsaktiviteter, der ikke er omfattet af

kapitel 2-10 eller § 21.

Der er fastsat en tilsynsforpligtelse i lovens § 31, hvoref-

ter miljøministeren og forsvarsministeren fører tilsyn med

overholdelsen af bestemmelserne i loven og de regler, der

fastsættes i medfør af loven. Forsvarsministeren har ansva-

ret for den udøvende virksomhed på havmiljøområdet, her-

under bl.a. maritim miljøovervågning, bekæmpelse af olie-

og kemikalieforurening af havet, modtagelse af indberetnin-

ger, foretagelse af anråb og udstedelse af påbud eller for-

bud. Miljøministerens tilsyn er af mere administrativ karak-

ter, da Miljøministeriet ikke er til stede i Grønland. Miljømi-

nisteren har det lovgivningsmæssige ansvar.

Miljøministeren kan efter § 34, stk. 1, bemyndige en under

ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhand-

ling med vedkommende minister andre statslige myndighe-

der til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt mil-

jøministeren. Således er miljøministerens tilsynsforpligtelse

med reglerne om ballastvand, som er fastsat efter lovens §

16, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 4, delegeret til Miljøstyrelsen i

medfør af lovens § 34, stk. 1.

2.2. MARPOL-konventionen og HFO-forbuddet i bilag I

regel 43A

MARPOL, der har til formål at beskytte havet ved at fore-

bygge mod forurening fra skibe, blev undertegnet den 2.

november 1973 ved FN’s søfartsorganisation. Protokollen af

1978 blev efterfølgende vedtaget, og de trådte begge i kraft

den 2. oktober 1983. Siden er konventionen ændret ved en

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

protokol i 1997 og en række supplerende ændringer gennem

årene.

Den marine miljøbeskyttelseskomité, MEPC, behandler mil-

jøspørgsmål under FN’s søfartsorganisations mandat, herun-

der kontrol og forebyggelse af skibsforurening omfattet af

MARPOL. MEPC vedtog i 2021 resolution 76/15/Add. 2

om forbud mod anvendelse og transport af HFO som skibs-

brændstof i Arktis. Resolutionen er indsat i MARPOL, bilag

I, som regel 43A om særlige krav om anvendelse og trans-

port af olie i arktiske farvande. Reglerne i konventionens

bilag I skal forebygge olieforurening af havet. Forbuddet er

indsat i kapitel 9, der fastsætter særlige krav til anvendelse

og transport af olie i polare farvande. Det arktiske havområ-

de er defineret i bilagets regel 46.2.

HFO-forbuddet, der har som sit primære formål at forebyg-

ge forurening i Arktis ved oliespild med HFO, der udgør en

risiko for havmiljøet og kystnære økosystemer, indebærer, at

olier oplistet i MARPOL, bilag I, regel 43.1.2, ikke længere

vil kunne anvendes som skibsbrændstof eller transporteres

til brug som skibsbrændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske

havområder. Forbuddet gælder ikke skibe, der er involveret i

sikring af skibes sikkerhed eller eftersøgnings- og rednings-

operationer, og skibe, der indgår i beredskab i forbindelse

med oliespild.

For skibe omfattet af MARPOL, bilag I, regel 12A, vil

HFO-forbuddet først finde anvendelse fra og med den 1. juli

2029. Reglen omfatter skibe, som har en samlet oliebrænd-

stofkapacitet på 600 m

eller derover, og som er leveret efter

den 1. august 2010 (ved ”leveret” forstås: skibe a) for hvilke

byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere,

b) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, for hvilke, hvis køl

er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium,

den 1. februar 2008, c) som er leveret den 1. august 2010

eller senere, eller d) som har undergået en større ombygning,

i. for hvilken der blev oprettet kontrakt den 1. august 2007

eller senere, ii. såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse

påbegyndtes den 1. februar 2008 eller senere, eller iii. som

blev afsluttet den 1. august 2010). Det samme vil gælde for

skibe omfattet af regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A, i den

internationale kode for skibe, der opererer i polare farvande

(herefter benævnt ”Polarkoden”). Regel 1.2.1. omfatter så-

kaldte kategori A-skibe og kategori B-skibe (kategori A- og

B-skibe omfatter skibe, der i henhold til skibets polarskib-

scertifikat er certificeret som hhv. et kategori A- eller B-skib

af et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab),

som er bygget efter den 1. januar 2017 med en samlet olie-

brændstofkapacitet på mindre end 600 m

, dog ikke under

30 m

. Der er tale om dobbeltskrogede tankskibe, som er

tankskibe, hvis skrog består af to lag med en vis afstand.

For de skibe, der som udgangspunkt vil være omfattet af

forbuddet mod anvendelse af eller transport med henblik

på anvendelse af HFO som brændstof for skibe fra den 1.

juli 2024, vil dette forbud midlertidigt kunne fraviges af

stater med kystlinje, der grænser op til et arktisk område

for skibe, som sejler dets flag, når de opererer inden for

statens jurisdiktion. I den eksklusive økonomiske zone ved

Grønland vil skibe, der fører dansk eller grønlandsk flag,

således kunne undtages fra HFO-forbuddet indtil den 1. juli

2029, når de sejler inden for Grønlands havområder i Ark-

tis. Ved udstedelsen af dispensationer skal der tages højde

for retningslinjerne herfor, der forventes udstedt af FN’s

søfartsorganisation. Tilmed skal medlemsstaterne underrette

FN’s søfartsorganisation med oplysninger om udstedte dis-

pensationer. Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse

ved udmøntningen af HFO-forbuddet.

HFO kan fortsat transporteres som gods, i modsætning til

som skibsbrændstof, i tankskibe, eftersom der fortsat vil

være behov for at kunne transportere olien til arktiske byer.

2.3. Hong Kong-konvention af 2009 om sikker og miljø-

mæssigt forsvarlig ophugning af skibe

Hong Kong-konventionen blev vedtaget den 15. maj 2009

i regi af FN’s søfartsorganisation. Danmark ratificerede kon-

ventionen den 14. april 2015 med forbehold for Grønland og

Færøerne. Inatsisartut vedtog d. 3. november 2021 beslut-

ning om ophævelse af det grønlandske territorialforbehold

for Hong Kong-konventionen.

Når konventionen træder i kraft den 26. juni 2025, er de

stater, der har tiltrådt eller ratificeret konventionen (kontra-

herende parter), forpligtede til at sørge for, at skibe, som sej-

ler under deres flag, bliver ophugget på anlæg, der overhol-

der konventionens krav, og at skibsophugningsvirksomheder

under deres jurisdiktion kun ophugger skibe, der overholder

konventionens krav. Dette gælder dog kun for de skibe, som

konventionen finder anvendelse på.

Konventionen finder ikke anvendelse på krigsskibe, marine-

hjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller drives af en

kontraherende part, og som på det pågældende tidspunkt

kun anvendes i statens tjeneste til ikkekommercielle for-

mål. Konventionen finder heller ikke anvendelse på skibe

på mindre end 500 bruttotonnage eller skibe, der i hele deres

levetid kun sejler i farvande, der hører under højhedsområ-

det eller jurisdiktionen for det land, hvis flag skibet sejler

under.

Konventionen forbyder og begrænser montering eller brug

af de farlige materialer, der er anført i dens appendiks 1, på

skibe, der sejler under en kontraherende parts flag, uanset

hvor de sejler, og på alle andre skibe, mens de ligger i den

pågældende kontraherende parts havne, på dennes værfter,

reparationsværfter eller offshoreterminaler.

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Opbevaring af en fortegnelse over farlige materialer om

bord på et skib i hele dets levetid er ligeledes et centralt

krav i Hong Kong-konventionen. Fortegnelsen over farlige

materialer skal være specifik for hvert skib og som mini-

mum identificere de farlige materialer, der er anført i ap-

pendiks 1 og 2 til konventionen, og som indgår i skibets

konstruktion eller udstyr, samt disses placering og omtrentli-

ge mængder. Endvidere skal fortegnelsen dokumentere, at

skibet overholder forbuddet mod montering af materialer

indeholdende visse farlige stoffer.

Endvidere vil skibet være underlagt krav om syn og certi-

ficering. Et syn indebærer, at skibet kontrolleres for, om

fortegnelsen over farlige materialer er i overensstemmelse

med konventionens krav. Syn udføres af en myndighed i

det land, under hvis flag skibet sejler, eller af en anerkendt

organisation godkendt af myndigheden - typisk de såkaldte

klassifikationsselskaber. Når synet er gennemført korrekt,

udsteder myndigheden eller den anerkendte organisation et

skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at fortegnelsen over-

holder krav fastsat i internationale aftaler.

Skibe skal synes, inden de sættes i drift, eller inden certifi-

katet over farlige materialer udstedes, og herefter mindst

hvert femte år. Inden skibet tages ud af drift, er det underlagt

et såkaldt endeligt syn, hvorefter der kan udstedes et ende-

ligt certifikat. Certifikater udstedes kun, hvis skibet lever op

til konventionens krav. Kontraherende parter har pligt til at

acceptere certifikater udstedt af andre kontraherende parter.

Konventionen gælder for både eksisterende og nye ski-

be. Ved et nyt skib forstås et skib, for hvilket der er indgået

en byggekontrakt på tidspunktet for konventionens ikraft-

træden eller senere. Foreligger der ikke en byggekontrakt,

betragtes et skib endvidere som nyt, hvis dets køl seks må-

neder efter konventionens ikrafttræden er lagt eller er på

tilsvarende byggestadie. Endelig betragtes et skib som nyt,

hvis levering af skibet sker 30 måneder efter datoen for

konventionens ikrafttræden eller senere. Et eksisterende skib

er et skib, der ikke er et nyt skib.

Eksisterende skibe skal have en fortegnelse over farlige ma-

terialer senest 5 år efter konventionens ikrafttræden. Ophug-

ges skibet tidligere, skal fortegnelsen foreligge før ophug-

ningen. For eksisterende skibe skal der endvidere udarbejdes

en plan, der beskriver den visuelle eller stikprøvebaserede

inspektion, som udformningen af fortegnelsen over farlige

materialer er baseret på, idet der tages højde for de retnings-

linjer, der er udviklet af FN’s søfartsorganisation. Nye skibe

skal altid leve op til de samme krav.

I henhold til konventionen skal de kontraherende parter an-

vende de af konventionens krav, som måtte være nødvendi-

gefor at sikre, at skibe, der ikke sejler under en kontraheren-

de parts flag, ikke nyder større begunstigelse - princippet om

ikke gunstigere behandling, jf. konventionens artikel 3, stk.

Afsløres det, at et skib overtræder konventionens krav, kan

den kontraherende part, der udfører inspektionen, træffe for-

anstaltninger for at advare eller tilbageholde skibet, eller

parten kan afvise eller udelukke skibet fra partens havne.

Konventionen indeholder endvidere krav til både skibsop-

hugningsanlæg og skibsophugningsvirksomheder.

2.4. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det er Miljøministeriets vurdering, at der ikke efter § 22

i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økono-

miske zone ved Grønland er tilstrækkelig hjemmel til imple-

mentering af HFO-forbuddet. HFO-forbuddet har ikke ude-

lukkende til formål at forebygge luftforurening, som § 22 i

lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomi-

ske zone ved Grønland giver hjemmel til at regulere, men

har først og fremmest til formål at forebygge forurening

af havet ved oliespild. Der er endvidere Miljøministeriets

vurdering, at der efter § 22 heller ikke er hjemmel til imple-

mentering af Hong Kong-konventionen gennem fastsættelse

af regler om skibsophugningsaktiviteter.

Det er derfor Miljøministeriets vurdering, at der er behov for

at give miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler

om forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktivite-

ter på havet og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er

omfattet af de øvrige bemyndigelser i kapitel 2-9 eller §§

21 eller 22 i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusi-

ve økonomiske zone ved Grønland, herunder til opfyldelse

af HFO-forbuddet i henhold til MARPOL-konventionen, til

opfyldelse af Hong Kong-konventionen samt til opfyldelse

af andre fremtidige internationale forpligtelser.

Det er Miljøministeriets vurdering, at det er mest hensigts-

mæssigt, at regler om forebyggelse og begrænsning af foru-

rening fra aktiviteter på havet og om skibsophugningsaktivi-

teter fastsættes af miljøministeren ved bekendtgørelse efter

bemyndigelse, dels på grund af reglernes teknisk komplekse

karakter, dels fordi dette vil skabe størst mulig fleksibilitet

i forhold til eventuel fremtidig tilpasning af reglerne, lige-

som bemyndigelsen vil kunne anvendes til gennemførelse af

anden forebyggelse og begrænsning af forurening fra aktivi-

teter på havet og om skibsophugningsaktiviteter, herunder

i forbindelse med indgåelse af nye internationale aftaler her-

om.

Med dette lovforslag foreslås det derfor, at der i kapitel 10

i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økono-

miske zone ved Grønland indsættes en bestemmelse, hvor-

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

efter miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

forebyggelse og begrænsning af havforurening som følge af

aktiviteter på havet og om skibsophugningsaktiviteter, som

ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22,

herunder med henblik på at opfylde internationale aftaler, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende indsættelse af § 22 a.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved fast-

sættelse af regler, der gennemfører HFO-forbuddet for skibe

som defineret i MARPOL artikel 2(4), og i overensstemmel-

se hermed i § 4, stk. 5, i lov om beskyttelse af havmiljøet

i den eksklusive zone ved Grønland. Der forventes fastsat

regler, der forbyder såvel anvendelse som transport med

henblik på anvendelse af HFO som skibsbrændstof i den del

af den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, der ligger

i Arktis.

Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse med forventet

ikrafttræden den 1. juli 2024, der er MARPOL-konventio-

nens frist for gennemførelse af HFO-forbuddet.

Da skibsophugning ikke foregår i den eksklusive økonomi-

ske zone, men på land, vil den foreslåede bemyndigelse til

fastsættelse af regler om skibsophugningsaktiviteter alene

kunne anvendes til at fastsætte regler om pligt til at have

en fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib

samt et skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at fortegnel-

sen overholder krav fastsat i internationale aftaler, herunder

om metode, form og sprogkrav, om gyldigheden af certifika-

ter og om tilsynsmyndighedens accept af certifikater, der er

udstedt af andre lande.

Regler herom forventes fastsat ved bekendtgørelse med

ikrafttræden den 1. juli 2025 med henblik på at gennemføre

de dele af Hong Kong-konventionen, der vil være omfattet

af denne lov.

Formålet med reglerne vil være at bidrage til at forebygge

og begrænse forurening og anden påvirkning af natur og

miljø fra skibsophugningsaktiviteter på land, hvor selve op-

hugningen foregår.

Det bemærkes, at det er Grønland, der skal fastsætte regler

til gennemførelse af Hong Kong-konventionens bestemmel-

ser vedrørende skibsophugningsanlæg- og virksomheder, da

selve ophugningen af skibe kun sker på land.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse svarer indholds-

mæssigt til bestemmelserne i § 33, stk. 1, og § 33 a i hav-

miljøloven for Danmark. § 33 a vil blive sat i kraft af mil-

jøministeren i forbindelse med Hong Kong-konventionens

ikrafttræden.

Miljøministerens tilsyn efter lovens § 31 forventes delegeret

til Miljøstyrelsen i henhold til § 34, stk. 1. Miljøministerens

tilsyn og ansvar efter loven er af mere administrativ karak-

ter, idet myndigheder under miljøministerens ressort ikke er

fysisk til stede i Grønland. Der vil kunne indgås aftaler mel-

lem Miljøstyrelsen og andre myndigheder om samarbejde

ved tilsynet.

Det bemærkes, at det ved lovovertrædelser begået af juridi-

ske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt,

at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en ræk-

ke tilfælde imidlertid være anledning til – ud over tiltalen

mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en

eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende

har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Har

ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat,

herunder direktøren, eksempelvis handlet forsætligt eller ud-

vist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den juri-

diske person som udgangspunkt rejses mod den eller de

personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal

i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særli-

ge omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt

der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede

ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initi-

ativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der

henvises i det hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om

strafansvar for juridiske personer.

Kriminalretligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelser-

ne vil derfor primært blive gjort gældende over for rederi-

et. Kriminalretligt ansvar over for andre end den juridiske

person, eksempelvis føreren af et skib (udover for rederen),

kan dog fortsat bl.a. komme på tale, hvis denne har handlet

forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

For dobbeltskrogede tankskibe, der er omfattet af MAR-

POL, bilag I, regel 12A, og Polarkodens regel 1.2.1. i kapi-

tel 1, Part II-A, vil HFO-forbuddet først finde anvendelse fra

og med den 1. juli 2029, jf. nærmere herom pkt. 2.2.

Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgørelse,

hvorefter der i perioden fra den 1. juli 2024 til og med

den 30. juni 2029 kan meddeles dispensation fra forbuddet

mod anvendelse og transport af HFO i overensstemmelse

med retningslinjerne herfor, der forventes udstedt af FN’s

søfartsorganisation, jf. nærmere herom i pkt. 2.2. ovenfor.

Såfremt FN’s søfartsorganisation vedtager ændringer til

HFO-forbuddet, vil disse ændringer kunne gennemføres

med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes

af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at

fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af havfor-

urening som følge af aktiviteter på havet og om skibsophug-

ningsaktiviteter omfattet af denne lov, som ikke er omfattet

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21

eller 22, herunder til gennemførelse af fremtidige internatio-

nale aftaler, der forpligter Danmark på området.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 1, nr. 1.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Implementeringen af HFO-forbuddet medfører, at oliespild

med HFO i Arktis forebygges. Et forbud mod anvendelse

og transport med henblik på anvendelse af HFO som skibs-

brændstof i Arktis vil bidrage til forebyggelsen af forurening

i havet og dermed til FN’s verdensmål nr. 14 om livet i

havet.

Sammenlignet med lettere brændstof, som f.eks. MGO

(”marine gas oil”), udledes der ved brugen af tung olie som

brændstof langt flere partikler, herunder black carbon, mere

og svovl. Reduktionen af disse stoffer anses således

også for en miljømæssig og klimamæssig gevinst.

Et forbud mod at bruge HFO som skibsbrændstof og at

transportere det som skibsbrændstof i Arktis vil derfor lige-

ledes bidrage til forebyggelse af luftforurening og hermed

FN’s verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel og FN’s ver-

densmål nr. 13 om klimaindsats.

Implementeringen af Hong Kong-konventionens krav om

fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib og

certifikatkrav m.v. vil bidrage til opnåelsen af FN’s verdens-

mål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, der

i første omgang skal udmøntes ved implementering af HFO-

forbuddet og Hong Kong-konventionens krav om fortegnel-

se over farlige materialer om bord på et skib og certifika-

tkrav m.v. i dansk ret. Lovforslaget vil derfor ikke i sig selv

have nogen økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige.

HFO-forbuddet vil dog medføre omkostninger på 9,5 mio.

kr. årligt (8,4 mio. kr. årligt beregnet for år 2020 og senere

prisfremskrevet til 9,5 mio. kr. årligt i 2024) for det grøn-

landske selvstyre, herunder udgifter til implementering og

kontrol.

Det forventes, at HFO-forbuddet generelt vil reducere risi-

koen for oliespild med HFO i den eksklusive økonomiske

zone i Grønland i det arktiske havområde, idet HFO ik-

ke længere kan transporteres som skibsbrændstof. HFO-for-

buddet kan også reducere omkostningerne ved et evt. olie-

spild. Sidstnævnte reduktion er mere uforudsigelig. Det for-

ventes dog, at omkostningerne ved et oliespild vil falde,

hvilket vil øge forbuddets miljøgevinster yderligere, end det

fremgår i afsnit 8.

En implementering af Hong Kong-konventionens krav om

fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib og

certifikatkrav m.v. vurderes at have begrænsede negative

økonomiske og administrative konsekvenser for det offentli-

ge i forbindelse med tilsyn.

Der forventes at være administrative omkostninger for Dan-

mark i forbindelse med varetagelsen af tilsynsforpligtelserne

efter lovens allerede fastsatte bestemmelser herom.

Det vurderes, at der vil være begrænsede økonomiske kon-

sekvenser for Justitsministeriets myndigheder.

Offentlige udgifter holdes inden for myndighedernes eksi-

sterende økonomiske rammer.

Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget og ud-

møntningen heraf følger de syv principper for digitalise-

ringsklar lovgivning, som Digitaliseringsstyrelsen har udar-

bejdet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke i sig selv konsekvenser for erhvervsli-

vet, da der med lovforslaget alene indsættes en bemyndigel-

sesbestemmelse.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil i første om-

gang udmøntes ved implementering af HFO-forbuddet. Det

er uklart præcist hvor mange skibe i den eksklusive økono-

miske zone i Grønland, der vil blive påvirket af HFO-for-

buddet. Det er dog tidligere vurderet af Danske Rederier, at

HFO-forbuddet vil medføre konsekvenser for erhvervslivet

i Grønland på ca. 25,5 mio. kr. årligt (22,7 mio. kr. årligt

beregnet for år 2020 og senere prisfremskrevet til 25,5 mio.

kr. årligt i 2024, hvor forbuddet træder i kraft). Beløbet

afhænger dog af brændstofpriserne og er derfor usikkert.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har vurde-

ret, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4

mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. Der er her-

under tale om, at erhvervslivet vil skulle afgive oplysninger

i forbindelse med ansøgning om dispensation.

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

En implementering af Hong Kong-konventionens krav om

fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib og

certifikatkrav m.v. vurderes ikke at have negative økonomi-

ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget, herunder den påtænkte udmøntning af lovfor-

slaget, vurderes ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser,

da der er tale om indsættelse af en bemyndigelsesbestem-

melse. Udmøntningen, der vil gennemføre HFO-forbuddet

ved bekendtgørelse, forventes at indebære en klimagevinst

på 0,4 mio. kr. årligt (0,33 mio. kr. årligt beregnet for år

2020 og senere prisfremskrevet til 0,4 mio. kr. årligt i 2024,

hvor forbuddet træder i kraft) beregnet som effekten af en

lavere luftforurening, idet tung olie udleder mere CO

end

lettere brændstoffer. Den totale reduktion af CO

er estime-

ret til 2.112 tons. Klimaeffekten af reduceret udledning af

black carbon (sod) er ikke beregnet/estimeret.

Det skal understreges, at de skønnede klimagevinster er ba-

seret på, at et forbud ville træde i kraft i 2020. Der forventes

højere udledninger af black carbon indtil 2029, hvor forbud-

det træder i kraft for alle skibe med undtagelse af orlogsski-

be og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, når

skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste,

jf. lovens § 3, stk. 4, skibe, der er involveret i sikring af ski-

bes sikkerhed eller i eftersøgnings- og redningsoperationer,

og skibe, der indgår i beredskab i forbindelse med oliespild i

Arktis. Visse skibe har dog installeret scrubbere, der reduce-

rer luftforureningen og heraf den negative klimapåvirkning

frem til 2029.

Implementering af regler vedrørende skibsophugningsaktivi-

teter vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser, da der er tale om en bemyndigelsesbestemmel-

se. Udmøntningen af lovforslagets bemyndigelsesbestem-

melse vil medføre, at HFO-forbuddet gennemføres i dansk

ret. HFO-forbuddet har en miljø- og sundhedsgevinst på 70

mio. kr. årligt (62,1 mio. kr. årligt beregnet for år 2020 og

senere prisfremskrevet til 70 mio. kr. årligt i 2024, hvor

forbuddet træder i kraft). Det skyldes en lavere udledning

af partikler, herunder black carbon og svovl. Den totale

reduktion i udledningen af svovl er estimeret til 593 tons,

reduktionen af partikler er estimeret til 66 tons, og reduktio-

nen af black carbon er estimeret til 6,7-14,1 tons.

Ligeledes udgør HFO i Arktis en risiko for det marine

miljø og kystnære økosystemer, idet tungt brændstof er tykt-

flydende og nedbrydes langsommere end lettere brændstof-

fer. HFO nedbrydes især langsomt ved koldere temperaturer,

og den tunge olie kan ved spild ligeledes fanges under is

og spredes over store afstande, hvorfor det arktiske havmiljø

og de arktiske kystnære økosystemer er særligt sårbare for

oliespild med HFO. HFO-forbuddet vil derfor forebygge

sådanne oliespild med HFO. Gevinsten herved indgår dog

ikke i de 70 mio. kr. årlige miljø- og sundhedsgevinster, idet

den er usikker. Omkostningerne ved oliespild med HFO kan

dog være betydelige.

Det skal understreges, at de skønnede miljø- og sundheds-

gevinster er baseret på, at et forbud ville træde i kraft i

2020. Der forventes således fortsat højere udledninger af

partikler og black carbon indtil 2029, hvor forbuddet vil ha-

ve virkning for alle skibe med undtagelse af orlogsskibe og

andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, når skibet ude-

lukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste, jf. lovens

§ 3, stk. 4, for skibe, der er involveret i sikring af skibes

sikkerhed eller i eftersøgnings- og redningsoperationer, og

for skibe, der indgår i beredskab i forbindelse med oliespild

i Arktis. Visse skibe har dog installeret scrubbere, der kan

reducere den negative miljøpåvirkning frem til 2029.

Implementeringen af Hong Kong-konventionens krav om

fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib og

certifikatkrav m.v. i den eksklusive økonomiske zone ved

Grønland vil globalt set kunne bidrage til en forbedring af

beskyttelsesniveauet for både natur, miljø og arbejdsmiljø

i ophugningsnationer uden for EU (primært Kina, Indien,

Bangladesh og Tyrkiet). Skibe, der sejler under dansk eller

grønlandsk flag, forventes allerede i høj grad at leve op til

konventionens krav, hvorfor udmøntningen af den foreslåe-

de bemyndigelse ikke forventes at have miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til de dele af lovforslaget der vedrører implemen-

tering af HFO-forbuddet har i perioden fra den 30. marts til

den 11. maj 2023 været sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer m.v.:

Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm, Advokatrå-

det/Advokatsamfundet, AECO, Arctic DTU, Arktisk Stati-

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

ons sekretariat - Københavns universitet, Danish Seafood

WWF Denmark og AAU arctic sekretariat og Professor Lo-

Association, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

ne Kørnøv.

Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfi-

skerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri,

Et udkast til de dele af lovforslaget, der vedrører imple-

Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Selskab for Miljøret,

mentering af HFO-forbuddet, har været forelagt Grønlands

Dansk Transport og Logistik, Danske Havne, Danske Mari-

Selvstyre til udtalelse i forbindelse med Inatsisartuts efter-

time, Danske Rederier, DCE - Nationalt Center for Miljø

årssamling i 2023 i overensstemmelse § 17, stk. 2, i lov

og Energi, Det Grønlandske Selskab, Det Nationale Netværk

om Grønlands Selvstyre. Det grønlandske Departement for

for Klimatilpasning (DNNK), Det Økologiske Råd, ENER-

Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har udtalt, at

GINET. DK, Ferskvandsfiskeriforeningen, Foreningen af

Grønlands Selvstyre efter afstemning i Inatsisartut har til-

Danske Biologer, Greenland Ecosystem Monitoring (GEM),

sluttet sig forslaget.

Greenland Oil Industry Association (Goia), Greenland oil

spill response (GOSR A/S), Greenpeace Nordic, Grønlands

Erhverv, Grønlands Naturinstitut, Grønlandske Advokater

Det grønlandske Departement for Landbrug, Selvforsyning,

v. Peter Schriver, Grønlands Repræsentation, Grønlands

Energi og Miljø har efter endt høring tilsluttet sig en udvi-

Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, ICC-Green-

delse af lovforslaget, således at der kan tilføjes hjemmel

land, ILISIMATUSARFIK (Institut for Sundhed & Natur),

til at fastsætte regler om skibsophugningsaktiviteter, jf. In-

KNAPK, Kommunernes Internationale Miljøorganisation

atsisartutbeslutning af 3. november 2021 om ophævelse af

(KIMO), Landsforeningen Levende Hav, Miljøteknisk Bran-

det grønlandske territorialforbehold for Hong Kong-konven-

cheforening - Mærsk Olie & Gas A/S, Natur og Ungdom,

tionen. Denne del af lovforslaget har ikke været i offentlig

NOAH, Nusuka: Organizing Greenland Businesses, OCEA-

høring.

NA, Polar Seafood, Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Bas-

se, Professor, dr. jur., Peter Pagh, Politimesteren i Grønland,

11. Sammenfattende skema

Retten i Grønland, Royal Arctic Line, Royal Greenland,

Søfartens Ledere, Transparency Greenland, Visit Greenland,

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

Det forventes, at HFO-forbuddet reduce- HFO-forbuddet vil for det grønlandske selv-

stat, kommuner og regioner

rer risikoen for og omkostningerne ved

styre have omkostninger på 9,5 mio. årligt,

et oliespild med heavy fuel oil. Denne

herunder udgifter til implementering og kon-

reduktion er mere uforudsigelig. Det for- trol.

ventes dog, at omkostningerne ved et olie-

spild vil falde, hvilket vil øge forbuddets

gevinster yderligere.

Det vurderes, at der vil være begrænsede

økonomiske konsekvenser for Justitsministe-

riets myndigheder, som vil kunne holdes in-

den for myndighedernes eksisterende økono-

miske rammer.

En implementering af Hong Kong-konven-

tionens krav om fortegnelse over farlige ma-

terialer om bord på et skib og certifikatkrav

m.v. vurderes at have begrænsede negative

økonomiske konsekvenser for det offentlige.

HFO-forbuddet vil have omkostninger på 9,5

mio. årligt for det grønlandske selvstyre, her-

under udgifter til implementering og kontrol.

Der forventes at være administrative omkost-

ninger for Danmark i forbindelse med vareta-

gelsen af tilsynsforpligtelserne.

Gennemførelsen af HFO-forbuddet vurderes

at få økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet i Grønland på 25,5 mio. kr. årligt. Belø-

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

bet afhænger dog af brændstofpriserne og er

derfor usikkert.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regu-

lering har vurderet, at lovforslaget medfø-

rer administrative konsekvenser for erhvervs-

livet. Disse konsekvenser vurderes at være

under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifice-

res nærmere. Der er herunder tale om, at

erhvervslivet vil skulle afgive oplysninger i

forbindelse med ansøgning om dispensation.

Ingen

Lovforslaget gør det muligt, at implemen- Ingen

tere regler, der skal forebygge og begræn-

se forurening fra aktiviteter på havet. Ud-

møntningen af lovforslagets bemyndigel-

sesbestemmelse medfører, at HFO-forbud-

det gennemføres i dansk ret. HFO-forbud-

det indebærer en klimagevinst på 0,4 mio.

kr. årligt.

Implementering af regler vedrørende

skibsophugningsaktiviteter vurderes ikke

at have klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget gør det muligt, at implemen- Ingen

tere regler, der skal forebygge og begræn-

se forurening fra aktiviteter på havet. Ud-

møntningen af lovforslagets bemyndigel-

sesbestemmelse medfører, at HFO-forbud-

det gennemføres i dansk ret. HFO-forbud-

det har en miljøgevinst på 70 mio. kr.

årligt.

Implementeringen af Hong Kong-konven-

tionens krav om fortegnelse over farlige

materialer om bord på et skib og certifika-

tkrav m.v. i den eksklusive økonomiske

zone ved Grønland vil globalt set kunne

bidrage til en forbedring af beskyttelsesni-

veauet for både natur, miljø og arbejdsmil-

jø i ophugningsnationer uden for EU (pri-

mært Kina, Indien, Bangladesh og Tyrki-

et). Skibe, der sejler under dansk eller

grønlandsk flag, forventes allerede i høj

grad at leve op til konventionens krav,

hvorfor forslaget ikke i sig selv forven-

tes at have miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

plementering af ikkeerhvervsret-

tet EU regulering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 22 i lov nr. 1534 af 19. december 2017 om

beskyttelse af den eksklusive økonomiske zone ved Grøn-

land, at miljøministeren kan fastsætte regler om særlige for-

anstaltninger, herunder krav til brændstof om bord på skibe

med henblik på begrænsning af luftforurening.

I lovens kapitel 2-9 er der fastsat regler om behandling,

herunder typegodkendelse af anlæg til behandling, af bal-

lastvand og sedimenter og regler om forbud mod dumpning

af andre stoffer og materialer end optaget havbundsmateriale

eller fisk og fangst. § 21 i kapitel 10 fastsætter regler om

afbrænding af stoffer eller materialer, herunder forbud. Her-

udover indeholder kapitel 2-9 bemyndigelser til at fastsætte

regler om bl.a. udtømning af olie, om klassifikation, trans-

port og udtømning af flydende og faste stoffer, som trans-

porteres i bulk, om losning og udtømning af tankskyllevand,

om transport af stoffer og materialer i emballeret form, con-

tainere m.v., om udtømning af ballastvand, kloakspildevand

og affald, og om dumpning af optaget havbundsmateriale og

af fisk og fangst.

Der er efter gældende ret derimod ikke regler eller hjemmel

til fastsættelse af regler om krav til brændstof ombord på

skibe, herunder forbud mod anvendelse og transport heraf,

med henblik på begrænsning af forurening af havet, eller til

at fastsættelse af regler om skibsophugningsaktiviteter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 22 a, stk. 1,

at miljøministeren fastsætter regler om forebyggelse og be-

grænsning af havforurening som følge af aktiviteter på havet

og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er omfattet af

reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder med

henblik på at opfylde internationale aftaler.

Det forventes, at bemyndigelsen i

§ 22 a, stk. 1,

bl.a. vil

blive udmøntet ved, at der ved bekendtgørelse fastsættes

regler om forbud mod anvendelse og transport af tung olie

(”heavy fuel oil”, herefter benævnt ”HFO”) i den eksklusive

økonomiske zone i Grønland i Arktis. Forbuddet skal gen-

nemføre regel 43A i MARPOL, bilag I, om forebyggelse af

oliespild med HFO i Arktis.

Forbuddet vil omfatte skibe som defineret i MARPOL, ar-

tikel 2(4), og forventes at træde i kraft den 1. juli 2024,

der er MARPOL-konventionens frist for gennemførelse af

HFO-forbuddet.

Forbuddet vil medføre, at olier oplistet i MARPOL, bilag

I, regel 43.1.2 (olie, bortset fra råolie, med en højere masse-

fylde end 900 kg/m

ved 15° C, eller en højere kinematisk

viskositet end 180 mm 2 /s ved 50° C), ikke vil kunne an-

vendes som skibsbrændstof eller transporteres til brug som

skibsbrændstof i arktiske områder fra og med den 1. juli

2024. Forbuddet vil ikke gælde skibe, der er involveret i

sikring af skibes sikkerhed eller eftersøgnings- og rednings-

operationer og skibe, der indgår i beredskab i forbindelse

med oliespild.

Skibe, der er omfattet af MARPOL bilag I, regel 12A, vil

først blive omfattet af HFO-forbuddet fra og med den 1.

juli 2029. Regel 12A omfatter skibe, som har en samlet

oliebrændstofkapacitet på 600 m

eller derover, og som er

leveret efter den 1. august 2010. Ved ”leveret” forstås: skibe

a) for hvilke byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007

eller senere, b) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, for

hvilke, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende kon-

struktionsstadium, den 1. februar 2008, c) som er leveret den

1. august 2010 eller senere, eller d) som har undergået en

større ombygning, i. for hvilken der blev oprettet kontrakt

den 1. august 2007 eller senere, ii. såfremt kontrakt ikke

forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1. februar 2008 eller

senere, eller iii. som blev afsluttet den 1. august 2010.

Skibe omfattet af regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A, i den

internationale kode for skibe, der opererer i polare farvande

(herefter benævnt ”Polarkoden”) vil først være omfattet af

forbuddet fra og med den 1. juli 2029. Regel 1.2.1. omfatter

såkaldte kategori A-skibe og kategori B-skibe (kategori A-

og B-skibe omfatter skibe, der i henhold til skibets polar-

skibscertifikat er certificeret som hhv. et kategori A- eller

B-skib af et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationssel-

skab), som er bygget efter den 1. januar 2017 med en sam-

let oliebrændstofkapacitet på mindre end 600 m

, dog ikke

under 30 m

. Der er her tale om dobbeltskrogede tankskibe.

Skibe, der sejler mellem Danmark og Grønland, vil således

være undtaget fra HFO-forbuddet frem til 1. juli 2029, hvis

de er omfattet af enten MARPOL, bilag I, regel 12A, eller

Polarkodens regel 1.2.1.

Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgørelse

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

om, at miljøministeren for skibe, der sejler under dansk eller

grønlandsk flag, midlertidigt vil kunne dispensere fra for-

buddet mod anvendelse og transport af HFO for perioden fra

og med den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2029. Der

vil kunne meddeles dispensation inden for rammerne af de

retningslinjer, som forventes udstukket af FN’s søfartsorg-

anisation. Miljøministeriet vil skulle informere FN’s søfart-

sorganisation om udstedte dispensationer.

Det forventes, at kompetencen til at træffe afgørelse om

dispensation vil blive delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af

§ 34 i loven.

Den foreslåede bestemmelse er endvidere nødvendig for at

kunne gennemføre visse bestemmelser i aftaler om skibsop-

hugningsaktiviteter, herunder dele af Hong Kong-konventio-

nen om sikker og miljømæssigt forsvarlig ophugning af ski-

be i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Hong

Kong-konventionen blev vedtaget i 2009 i regi af FN’s sø-

fartsorganisation.

Da skibsophugning ikke foregår i den eksklusive økonomi-

ske zone, men på land, vil den foreslåede bemyndigelse

alene kunne anvendes til med henblik på opfyldelse af inter-

nationale aftaler om skibsophugning at fastsætte regler om

pligt til at have en fortegnelse over farlige materialer om

bord på et skib samt et skibsspecifikt certifikat, der bekræf-

ter, at fortegnelsen overholder krav fastsat i internationale

aftaler, herunder om metode, form og sprogkrav, om gyldig-

heden af certifikater og om tilsynsmyndighedens accept af

certifikater, der er udstedt af andre lande.

Formålet med reglerne vil være at bidrage til at forebygge

og begrænse forurening og anden påvirkning af natur og

miljø fra skibsophugningsaktiviteter på land, hvor selve op-

hugningen foregår.

Med henblik på at gennemføre de dele af Hong Kong-kon-

ventionen, der er relevante for skibe, der sejler gennem den

eksklusive økonomiske zone, forventes det derfor, at den

foreslåede bemyndigelse i § 22 a ligeledes vil blive udmøn-

tet ved, at miljøministeren fastsætter regler om pligt for de

omfattede skibe til at have en fortegnelse over farlige mate-

rialer om bord på et skib samt et skibsspecifikt certifikat,

der bekræfter, at fortegnelsen overholder krav fastsat i inter-

nationale aftaler, herunder om metode, form og sprogkrav,

om gyldigheden af certifikater og om tilsynsmyndighedens

accept af certifikater, der er udstedt af andre lande.

Reglerne vil skulle gælde for skibe over 500 bruttotonnage,

der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved

Grønland, og som sejler under dansk, grønlandsk, eller,

i det omfang det er foreneligt med international ret, uden-

landsk flag. Eksisterende skibe skal have en fortegnelse over

farlige materialer senest 5 år efter konventionens ikrafttræ-

den. Ophugges skibet tidligere, skal fortegnelsen foreligge

før ophugningen. For eksisterende skibe skal der endvidere

udarbejdes en plan, der beskriver den visuelle eller stikprø-

vebaserede inspektion, som udformningen af fortegnelsen

over farlige materialer er baseret på, idet der tages højde

for de retningslinjer, der er udviklet af FN’s søfartsorganisa-

tion. Nye skibe skal altid leve op til de samme krav.

Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse med ikraft-

træden den 1. juli 2025.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne bruges i an-

dre tilfælde. Eksempelvis vil ændringer til HFO-forbuddet

i MARPOL, bilag I kunne gennemføres med hjemmel i

den foreslående bemyndigelse. Bemyndigelsen vil ligeledes

kunne udnyttes til at gennemføre visse andre regler fastsat i

MARPOL, der ikke falder ind under øvrige bemyndigelser i

loven.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes

af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at

fastsætte yderligere regler om forebyggelse og begrænsning

af havforurening som følge af aktiviteter på havet og om

skibsophugningsaktiviteter omfattet af loven, som ikke er

omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller

§§ 21 eller 22, herunder til gennemførelse af fremtidige

internationale overenskomster såsom regler fastsat i de in-

ternationale havforureningskonventioner og inden for FN’s

søfartsorganisation.

Der vil således efter bestemmelsen eksempelvis kunne fast-

sættes regler om specielle aktiviteter, der har betydning for

havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland,

herunder på grund af farvandets særlige karakter eller for

at imødegå aktiviteter, der indebærer en forureningsrisiko i

øvrigt. Som eksempel kan nævnes mulighed for regulering

af bunkervirksomhed (»flydende tankstationer«) og oplæg-

ning af skibe i fjorde o. lign. Den foreslåede bemyndigelse

i § 22 a vil inden for bemyndigelsens rammer eksempelvis

ligeledes kunne anvendes til regulering, der vedrører udtøm-

ning eller dumpning, som ikke er omfattet af lovens øvrige

bestemmelser herom.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes

af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at

fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af havfor-

urening som følge af aktiviteter på havet og om skibsophug-

ningsaktiviteter omfattet af denne lov, som ikke er omfattet

af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21

eller 22, herunder til gennemførelse af fremtidige internatio-

nale aftaler, der forpligter Danmark på området. I de interna-

tionale havkonventioner og inden for FN’s søfartsorganisati-

on foregår der således et løbende arbejde med at forbedre

og udbygge de internationale aftaler om forebyggelse og be-

kæmpelse af havforurening, samt skibsophugning. Den fore-

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

slåede bemyndigelsesbestemmelse svarer indholdsmæssigt

til bestemmelserne i § 33, stk. 1, og § 33 a i havmiljøloven

for Danmark. § 33 a vil blive sat i kraft af miljøministeren i

forbindelse med Hong Kong-konventionens ikrafttræden.

En virkning af den foreslåede indsættelse af § 22 a er,

at miljøministeren eller forsvarsministeren vil skulle føre

tilsyn med overholdelse af de bestemmelser, der fastsættes

i medfør af § 22 a, jf. lovens § 31, stk. 1. Tilsynsmyndig-

heden og politiet vil som et led i tilsynet have adgang til

skibe mod behørig legitimation uden retskendelse, jf. § 31,

stk. 2. Endvidere vil tilsynsmyndigheden have adgang til at

foretage undersøgelser, udtage prøver, fotografere, kopiere

eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden

vederlag, jf. § 31, stk. 3.

Miljøministerens tilsyn forventes delegeret til Miljøstyrel-

sen i henhold til § 34, stk. 1. Miljøministerens tilsyn og

ansvar efter loven er af mere administrativ karakter, idet

myndigheder under miljøministerens ressort ikke er fysisk

til stede i Grønland. Da Miljøstyrelsen ikke er til stede i

Grønland, vil der kunne indgås aftale mellem Miljøstyrel-

sen og andre myndigheder om samarbejde ved tilsynet. Det

forventes, at der i forbindelse med udmøntningen af den

foreslåede bemyndigelse vil foregå drøftelser mellem de re-

levante myndigheder med henblik på at fastlægge den mest

hensigtsmæssige tilsynsordning.

Ved udmøntningen forventes ligeledes fastsat bestemmelser

om klageadgang i medfør af lovens § 34, stk. 2. Herunder

forventes det, at der fastsættes bestemmelser om, at afgørel-

ser ikke kan påklages til miljøministeren.

Den foreslåede indsættelse af § 22 a skal ses i sammenhæng

med den foreslåede ændring af lovens § 46, stk. 1, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 2, hvorefter der vil kunne idømmes straf i

form af bøde ved overtrædelse af regler udstedt i medfør af

den foreslåede § 22 a, ligesom overtrædelse vil kunne med-

føre idømmelse af andre foranstaltninger efter kriminallov

for Grønland, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets

§ 1, nr. 2.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 46, stk. 1, i lov om beskyttelse

af den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, at der i

regler, der fastsættes i medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, §§ 9

og 11-14, § 16, stk. 2-4, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk. 4, § 21,

stk. 4, og §§ 22, 24, 25 og 41, kan fastsættes idømmelse af

bøde for overtrædelse af reglerne. Det følger af § 46, stk. 2,

at der ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler om

udtømning af olie og olieholdigt ballastvand fra olietankski-

be og andre skibe fastsat i medfør af § 9 med henblik på

opfyldelse af internationale aftaler regler skal udmåles en

skærpet bøde med udgangspunkt i den udledte mængde af

olie. Det følger af § 46, stk. 3, at overtrædelse af reglerne

nævnt i stk. 1, kan medføre idømmelse af andre foranstalt-

ninger efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare

herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for

den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. §

46, stk. 3, finder ikke anvendelse på overtrædelser begået af

udenlandske skibe, jf. § 46, stk. 4.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 46, stk. 1,

der indsættes en henvisning til den foreslåede § 22 a, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, indebærer, at der

vil kunne fastsættes regler, hvorefter overtrædelse af regler

udstedt i medfør af den foreslåede § 22 a vil kunne sanktio-

neres med bøde. En virkning af den foreslåede ændring af

§ 46, stk. 1, er endvidere, at overtrædelse af regler udstedt i

medfør af den foreslåede § 22 a på danske eller grønlandske

skibe vil kunne medføre idømmelse af andre foranstaltnin-

ger efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare

herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den

pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser, jf.

lovens § 46, stk. 3 og 4.

Det bemærkes, at det ved lovovertrædelser begået af juridi-

ske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt,

at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en ræk-

ke tilfælde imidlertid være anledning til – ud over tiltalen

mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en

eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende

har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Har

ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat,

herunder direktøren, eksempelvis handlet forsætligt eller ud-

vist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den juri-

diske person som udgangspunkt rejses mod den eller de

personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal

i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særli-

ge omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt

der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede

ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initi-

ativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der

henvises i det hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om

strafansvar for juridiske personer.

Kriminalretligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelser-

ne vil derfor primært blive gjort gældende over for rederi-

et. Kriminalretligt ansvar over for andre end den juridiske

person, eksempelvis føreren af et skib (udover for rederen),

vil dog fortsat bl.a. kunne komme på tale, hvis føreren har

handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 47 i lov om beskyttelse af den

eksklusive økonomiske zone ved Grønland, at påtale ikke

finder sted, når der er forløbet 5 år efter lovovertrædelsens

ophør for overtrædelser m.v. som omhandlet i § 45, stk. 1,

nr. 1-3, og for overtrædelser af regler fastsat i medfør af §§

9, 11, 13, 14, 18 og 19, § 21, stk. 4, § 22, § 24, stk. 1, og §

25.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 47,

at »§ 22,«

ændres til »§§ 22 og 22 a,«.

Den foreslåede ændring af § 47 indebærer, at der fastsættes

en forældelsesfrist, hvorefter påtale ikke vil kunne finde

sted, når der er forløbet 5 år efter lovovertrædelsens op-

hør. Ændringen er i overensstemmelse med den danske hav-

miljølovs § 60, der også fastsætter en 5-årig forældelsesfrist

for lovens § 33, stk. 1.

Baggrunden for ændringen er, at der vil kunne være tale om

”skjulte” overtrædelser, der først opdages på et langt senere

tidspunkt. Det er derfor fundet nødvendigt at fastlægge en

længere forældelsesfrist for disse overtrædelser i overens-

stemmelse med den danske havmiljølovs § 60.

Det bemærkes, at de almindelige regler om kriminalretlig

påtale i øvrigt finder anvendelse ved overtrædelse af loven,

jf. bl.a. § 21 i kriminallov for Grønland.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det bemærkes, at hovedloven gælder direkte for Grøn-

land. Det betyder, at denne lov også gælder direkte for

Grønland.

L 103 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af hav-

miljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

foretages følgende ændringer:

Efter § 22 indsættes i

kapitel 10:

»§ 22 a.

Miljøministeren fastsætter regler om forebyggelse

og begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på

havet og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er omfat-

tet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder

med henblik på at opfylde internationale aftaler.«

§ 46. I regler, der fastsættes i medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk.

2, §§ 9 og 11-14, § 16, stk. 2-4, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk.

4, § 21, stk. 4, og §§ 22, 24, 25 og 41, kan der fastsættes

idømmelse af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 2-3. ---

§ 47. For overtrædelser m.v. som omhandlet i § 45, stk. 1,

nr. 1-3, og for overtrædelser af regler fastsat i medfør af §§

9, 11, 13, 14, 18 og 19, § 21, stk. 4, § 22, § 24, stk. 1, og

§ 25 finder påtale ikke sted, når der er forløbet 5 år efter

lovovertrædelsens ophør.

§ 46, stk. 1

indsættes efter »§§ 22,«: »22 a,«.

§ 47

ændres »§ 22,« til: »§§ 22 og 22 a,«.