Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
6. marts 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 102
Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter
og markedsovervågning. (Gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet, herunder risi
kobaseret tilgang til vandsikkerhed, minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer
i kontakt med drikkevand, minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der
kommer i kontakt med drikkevand, adgang til drikkevand og oplysninger til offentlighe
den).
Af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Spørgsmål 6
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhørende be
mærkninger, som sikrer, at der fremover skal udføres fuld kontrol af drikkevand fra private
brøndejere, og at udmøntning af lovforslagets bemyndigelser ikke som udgangspunkt be
grænses til at implementere drikkevandsdirektivets bestemmelser på minimumsniveau?
Baggrunden for ændringsforslaget er Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar,
som bemærker, at det ganske enkelt er en forkert tilgang at gennemføre minimumsimple
mentering. Danmark kan uden problemer gennemføre strengere tiltag end foreskrevet i
direktivet. F.eks. er den tidligere fjernelse af kontrol af drikkevand fra private brøndejere
(der forsyner en enkelt eller op til 10 husstande) en stor fejl. Det betyder, at en stor
gruppe mennesker, der forsynes med vand fra små anlæg, i dag kan drikke sundheds
skadeligt vand, uden at hverken myndigheder eller borgerne er klar over dette.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1