Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-1760
Den 13. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 102, forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning. (Gennemførelse af dele
af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, minimumskrav til hygiejne
for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, minimumskrav til behandlingskemikalier og
filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand, adgang til drikkevand og oplysninger til
offentligheden) stillet den 23. februar 2024 af Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 3 til L 102
”Det
ikke er meningen, at ministeren skal kontrollere kommunernes indsats gennem indsatsplaner
m.v., men alene modtage disse med henblik på rapportering til EU. Vil ministeren redegøre for, hvad
ministeren vil gøre over for de kommuner, der ikke vedtager eller afleverer f.eks. indsatsplaner og
risikoanalyser m.v., hvilke sanktionsmuligheder ministeren har, og om ministeren egentlig er tilfreds
med primært at være sådan administrator af EU-direktiver?”
Svar
Det er kommunerne, der har ansvaret for at udarbejde og gennemføre indsatsplaner. Der foretages
risikovurdering og risikostyring i indsatsplanenerne, og indsatsplanerne vil således kunne inddrages i
risikovurderingen og risikostyringen efter lovforslagets foreslåede § 10 a. Lovforslaget indebærer ikke,
at miljøministeren vil kunne føre kontrol med kommunernes indsatsplaner m.v. Kommunerne skal
som hidtil følge reglerne i vandforsyningsloven, herunder anvende de eksisterende muligheder i
vandforsyningsloven til beskyttelse af drikkevandet, som skal anvendes. Hvis kommunerne ikke følger
reglerne i loven, vil kommunerne stå til ansvar herfor efter de almindelige gældende regler herom.
Det er Miljøstyrelsen, der skal udføre risikovurderingen, efter bemyndigelse fra miljøministeren. Hvis
Miljøstyrelsen i forbindelse med risikovurderingen bliver opmærksom på, at der mangler oplysninger
til brug for den samlede risikovurdering og risikostyring, vil miljøministeren kunne bestemme, at
kommunalbestyrelsen foretager risikovurdering og risikostyring til brug for den samlede
risikovurdering og risikostyring, hvor kommunalbestyrelsen er myndighed, og at de indberetter
resultatet af vurderingen og om hvilke foranstaltninger, der er planlagt eller iværksat til
miljøministeren, jf. nærmere det foreslåede § 10 a, stk. 2, og de specielle bemærkninger hertil.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42