Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-1760
Den 13. marts 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 102, forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning. (Gennemførelse af dele
af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, minimumskrav til hygiejne
for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, minimumskrav til behandlingskemikalier og
filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand, adgang til drikkevand og oplysninger til
offentligheden) stillet den 27. februar 2024 af Alexander Ryle (LA).
Spørgsmål nr. 5 til L 102
”Vil
ministeren redegøre for, om det efter drikkevandsdirektivet er et krav, eller om det er frivilligt, at
kortlægge sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper med begrænset adgang til drikkevand og at
fremme drikkevand i form af bl.a. opretholdelse og etablering af drikkevandshaner, hvor der er behov
for det, og at tilskynde til, at drikkevand fra vandhanen stilles til rådighed? Langt de fleste i Danmark
har allerede adgang til rent drikkevand fra hanen. Er ministeren enig i, at det ville være fjollet, hvis vi
skulle til at bruge en masse penge og energi på at kortlægge et problem, som måske slet ikke
eksisterer?”
Svar
Det er efter drikkevandsdirektivet et krav, at medlemsstaterne skal identificere mennesker uden eller
med begrænset adgang til drikkevand, herunder sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper.
Jeg er enig i, at direktivets krav på dette punkt bør søges opfyldt på den administrativt mindst
byrdefulde måde. Netop derfor foreslås med lovforslaget, at identificeringen foretages af
Miljøstyrelsen som en kortlægning på statsligt og landsdækkende niveau, efter bidrag fra andre
relevante myndigheder og institutioner såsom Social- og Boligministeren og Udlændinge- og
Integrationsministeren. Kortlægningen vil blive sendt i høring hos kommuner og interessenter, så de
har mulighed for at komme med relevante bidrag. På baggrund af kortlægningen vil kommunerne
skulle vurdere, hvilke muligheder der lokalt er for at forbedre adgangen til drikkevand for de
mennesker, som er identificeret i den landsdækkende kortlægning.
I drikkevandsdirektivet er det også et krav, at medlemsstaterne skal sikre etablering i det offentlige
rum af udstyr til indendørs og udendørs brug, hvor det er teknisk muligt, på en måde, der står i et
rimeligt forhold til behovet for sådanne foranstaltninger, og under hensyntagen til særlige lokale
forhold såsom klima og geografi.
Det er Miljøministerens vurdering, at dette krav bedst opfyldes ved vurderinger, der foretages af
kommunerne lokalt, idet de f.eks. kender behovet for sådanne foranstaltninger lokalt.
Der henvises til ministerens besvarelse af spørgsmål 1 og 4 for nærmere om kommunernes
handlemuligheder og -pligter med hensyn til at sikre adgangen til drikkevand og fremme af
drikkevand fra vandhanen.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk