Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 102 Bilag 1
Offentligt
2821971_0001.png
NOTAT
Rent drikkevand og
sikker kemi
J.nr. 2021 - 814
Den 6. februar 2024
Høringsnotat om udkast til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.,
byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og
markedsovervågning (Gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang
til vandsikkerhed, minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand,
minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand,
adgang til drikkevand og oplysninger til offentligheden) har været i høring fra den 12. september 2023
til den 10. oktober 2023.
Lovforslaget har til formål at sikre rent og sundt drikkevand for alle ved at etablere bemyndigelser og
bestemmelser om bl.a. risikovurdering og risikostyring i hele vandforsyningskæden, fra indvinding til
og med taphanen, krav til hygiejne til materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, krav om
informationspligt til forbrugerne og krav om adgang til drikkevand og fremme af brug af drikkevand
fra vandhanen med henblik på at gennemføre eller muliggøre gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (herefter direktivet).
Udkastet har været sendt i høring hos kommuner, vandforsyninger, foreninger, relevante
erhvervsorganisationer, m.fl. og har været lagt på Høringsportalen i høringsperioden.
Miljøministeriet har modtaget 27 høringssvar fra organisationer, foreninger, virksomheder
og offentlige myndigheder:
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Industri
Dansk Miljøteknologi
Danske Advokater
Danske Regioner
Danske Vandværker
Datatilsynet
DHI
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Professor emerita, dr.jur. (h.c.) Ellen Margrethe Basse
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Glostrup Kommune
HOFOR
Kalundborg Forsyning
Kalundborg Symbiosis
Kommunernes Landsforening (KL)
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mim.dk
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
Landbrug og Fødevarer
Länsstyrelsen Skåne
Lolland Kommune
Projekt Udenfor
Statens serum Institut
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Teknologisk Institut
Tønder Kommune
Aalborg Forsyning
Aalborg Kommune
Heraf har følgende organisationer og foreninger tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger til
lovforslaget:
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Glostrup Kommune
Länsstyrelsen Skåne
Tønder Kommune
Høringssvarene og høringsnotatet kan ses på Høringsportalen i forbindelse med fremsættelse af
lovforslaget. Gennemgangen af høringssvarene og Miljøministeriets bemærkninger hertil er samlet
tematisk.
Lovforslagets udstikker alene den retlige ramme for indberetning af oplysninger (§ 9 a),
risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder for indvindingssteder (§ 10 a),
risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet (§ 59 b), minimumskrav til behandlingskemikalier og
filtermedier (§ 56 e), offentliggørelse af oplysninger om drikkevandskvaliteten, vandforsyningen,
forbrugerrådgivning m.v. (§ 52 c, tidligere § 55 a) og krav til drikkevand til passagerer på visse
søgående skibe, der afsalter vand, befordrer passagerer og fungerer som vandforsyning (§ 64 a). En
række af høringssvarene forholder sig til den konkrete udmøntning i bekendtgørelser, hvilket som
udgangspunkt ikke behandles i dette høringsnotat. De efterfølgende bekendtgørelser sendes i høring
senere i foråret.
Lovforslaget udstikker endvidere alene den retlige ramme for krav til hygiejne for materiale, der
kommer i kontakt med drikkevand, som skal sikre gennemførelse af EU-Kommissionens retsakter for
det sammenhængende EU-system for materialer i kontakt med drikkevand. En række af
høringssvarene forholder sig til det konkrete indhold i EU-Kommissionens retsakter. Hertil bemærkes,
at lovforslaget ikke regulerer dette.
Ud over de ændringer af lovforslaget, som høringen har givet anledning til, er der foretaget en række
strukturelle, sproglige og juridisk-tekniske justeringer af lovforslaget. Bl.a. er det af bemærkningerne
til forslag om tilføjelse af § 56 e, om minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, tilføjet
at der i udmøntningen forventes fastsat en overgangsordning for opfyldelse af de nye krav. Derudover
er forslag om bestemmelse om offentliggørelse af oplysninger om drikkevandskvaliteten mv. rykket fra
§ 55 a til § 52 c. Endvidere er er definitionen af begrebet drikkevand udgået af lovforslaget for af
lovtekniske grunde i stedet at blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Endvidere er reglerne om
tilsynsforpligtelsen for visse søgående skibe flyttet fra § 64 a til tilsynsbestemmelsen i § 65 b.
Kommissionen har siden høringen vedtaget gennemførelsesretsakter om minimumskrav til hygiejne
for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, i henhold direktivets artikel 11, stk. 2.
Kommissionen har endvidere vedtaget delegerede forordninger i henhold til artikel 11, stk. 5, 8 og 11,
2
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0003.png
om henholdsvis en procedure vedrørende ansøgningsprocessen for at optage eller fjerne
udgangsstoffer m.v. fra de europæiske positivlister, om proceduren for overensstemmelsesvurdering
og for udpegning af overensstemmelsesvurderingsorganer og om EU-mærkning af produkter i kontakt
med drikkevand.
Miljøministeriet skal desuden oplyse om, at den danske oversættelse af en række begreber i direktivet
er berigtiget, hvilket har haft betydning for lovforslagets udformning. Bl.a. er ”indvindingsoplande for
indvindingssteder til drikkevand” berigtiget til ”tilstrømningsområder for indvindingssteder til
drikkevand”, og ”blikkenslager” er berigtiget til ”VVS’er”.
Berigtigelsen er direktivet kan tilgås på følgende
link.
Miljøministeriet skal indledningsvis takke høringsparterne for deres afgivne høringssvar. I
det følgende vil høringssvarene gennemgås, opdelt i emner. Ministeriernes kommentarer hertil er
anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Overordnet bemærkning
En række interessenter bemærker, at det er svært at forholde sig til de påtænke regler med de i
lovforslaget foreslåede bemyndigelser, da udmøntningen i bekendtgørelser ikke har været forelagt
interessenterne parallelt i høringsperioden.
Miljøministeriets bemærker, at interessenterne vi blive inddraget ved høring af de bekendtgørelser,
der skal udmønte lovforslagets bemyndigelser.
Risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder - § 10 a
Der lægges med lovforslaget op til, at der i overensstemmelse med drikkevandsdirektivets artikel 8
skal foretages risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder for indvindingssteder af
drikkevand.
Begrebet ”tilstrømningsområder”
HOFOR, GEUS, KL, DANVA, Aalborg Kommune, Aalborg Forsyning og Danske Vandværker
bemærker at det er afgørende, at begrebet ”tilstrømningsområder” defineres, og det står klart, hvor og
hvornår begrebet tænkes anvendt. Ellers kan der nemt opstå misforståelser og forskellige tolkninger,
der medfører unødig uklar sagsbehandling hos myndighederne og usikkerhed hos forsyningerne.
Aalborg Kommune tilføjer i den forbindelse, at sammenhængen mellem tilstrømningsområde og
grundvandskortlægningen og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ikke fremgår.
HOFOR
tilføjer, at det i bemærkningerne til lovforslaget beskrives, hvordan ”tilstrømningsområder”
tænkes anvendt ift. den målrettede risikovurdering og risikostyring, som artikel 8 i direktivet lægger
op til.
KL tilføjer, at der
bør foretages en afgrænsning mellem ”tilstrømningsområder” og
”indvindingsopland”, da begge begreber anvendes i vandforsyningsloven.
GEUS tilføjer, at ideelt set ville det i forhold til indvinding af grundvand til drikkevandsformål være
mere hensigtsmæssigt
at anvende begrebet ”indvindingsopland”.
DANVA efterlyser en oversigt over alle arealbenævnelserne, som er i spil i den nye vandforsyningslov
med en tilhørende beskrivelse af hvordan de hænger og spiller sammen.
Lolland Kommune
spørger om man kunne præcisere begrebet ”tilstrømningsområder for
indvindingssteder af drikkevand”, til ”terrænnære tilstrømningsområder for indvindingssteder af
drikkevand”.
3
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0004.png
Aalborg Forsyning bemærker yderligere, at tilstrømningsområder dækker over de arealer på
jordoverfladen, hvorunder eksisterende kildepladser indvinder fra. Det kunne udpeges med et allerede
kendt begreb, ”indvindingsoplande”.
Ellen Magrethe Basse bemærker, at ministeriet har valgt at definere begrebet tilstrømningsområder ud
fra vandforsyningslovens § 10, og uden nogen relation til vandplanlægningsloven, som burde være den
lovgivning, der var relevant at inddrage, når der skal sikres en sammenhængende beskyttelse og
benyttelse af vandressourcerne.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at begrebet tilstrømningsområder defineres i forhold til
det vedlagte bilag om definition af Grundvands Parker, hvor det beskrives hvordan et opland
afgrænses i forhold til de aktive drikkevandsboringer.
Danske Regioner bemærker yderligere, at den lancerede
betegnelse ”tilstrømningsområder” hverken
er formålstjenstlig eller direktivkonform. I stedet bør man holde fast i den lancerede betegnelse
”indvindingsoplande”, og så definerer den som det areal, hvor grundvandsdannelsen tilløber til et
konkret indvindingspunkt.
Miljøministeriet bemærker, at det nu fremgår af drikkevandsdirektivet, at der skal foretages
risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder, ikke af indvindingsoplande.
Ministeriet bemærker endvidere, at begrebet
”tilstrømningsområde” nu er nærmere beskrevet i
lovforslaget. Ministeriet bemærker, at Miljøministeriet har vurderet, at begrebet indvindingsoplande
ikke en korrekt oversættelse af ”catchment area”, bl.a. grundet den manglende sammenhæng med
vandrammedirektivet og at begrebet rummer et for lille areal, mens begrebet
”tilstrømningsområder” er en mere direkte oversættelse af det engelske begreb ”catchment area” og
stemmer bedre overens med ”catchment area”. Ministeriet bemærker endvidere, at ministeriet vil
redegøre nærmere for de forskellige områder i en vejledning.
Ministeriet bemærker endvidere, at der i lovbemærkningerne nu er nærmere redegjort for, hvordan
”tilstrømningsområder” tænkes anvendt ift. den målrettede risikovurdering og risikostyring, som
artikel 8 i direktivet lægger op til. Ligeledes er sammenhængen med grundvandskortlægningen og
indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse nu nærmere beskrevet i lovforslaget.
Miljøministeriet bemærker endelig, at der med dette lovforslag ikke er tiltænkt ændringer i begrebet
”indvindingsoplande”.
Andre bemærkninger
Ellen Magrethe Basse bemærker, at der i udkastet til ændringen af vandforsyningsloven indgår et nyt §
3, der definerer ”grundvand” og ”overfladevand” uden at respektere de definitioner, der indgår i
vandrammedirektivet. Med de definitioner, der er foreslået indføjet i vandforsyningsloven, vil en
sådan mulig påvirkning fra overfladevandet falde uden for det, der er relevant at foretage en
risikovurdering og styring af efter forslaget til vandforsyningslovens nye § 10 a. I udkastet til
ændringen af vandforsyningsloven mangler der i øvrigt de fleste af de definitioner, der indgår i
drikkevandsdirektivets artikel 2.
Miljøministeriet bemærker, at den nye § 3 om definitioner er udgået af lovforslaget. I
lovbemærkningerne er nu redegjort nærmere definitionerne af grundvand og overfladevand, som de
forstås i henholdsvis vandrammedirektivet og den nuværende vandforsyningslov. Ministeriet
bemærker endvidere, at ministeriet forventer at fastsætte definitioner, der fremgår af
drikkevandsdirektivet, i bekendtgørelse.
Ellen Magrethe Basse bemærker, at ministeriet understreger, at der i dag ikke foretages en
risikovurdering og risikostyring. Ellen Magrethe Basse bemærker, at det i den forbindelse kunne være
nærliggende at henvise til, at de basisanalyser, der skal foretages efter vandplanlægningslovens regler
4
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0005.png
til gennemførelse af vandrammedirektivets artikel 5, indeholder elementer af en sådan risikovurdering
og risikostyring.
Miljøministeriet bemærker, at det nu fremgår tydeligere af lovforslaget, at det er Miljøministeriets
vurdering, at der ikke efter gældende ret er hjemmel til at foretage en risikovurdering og
risikostyring af tilstrømningsområder for indvindingssteder af drikkevand i overensstemmelse med
kravene i artikel 8. Det fremgår endvidere mere tydeligt, at bl.a. basisanalysen kan anvendes til
brug for dele af risikovurderingen.
Ellen Magrethe Basse bemærker, at det i udkastet til lovbemærkningerne til det nye § 10 a fremgår, at
”risikovurderingen
og risikostyringen skal foretages uafhængigt af vandrammedirektivets regler om
miljømål m.v.”
Ellen Magrethe Basse finder det uforståeligt, at ministeriet kan forudsætte, at der skal
foretages en gennemførelse af et datterdirektiv til vandrammedirektivet, hvor de mest centrale
bestemmelser i vandrammedirektivet ikke skal betragtes som relevante.
Miljøministeriet bemærker, at der var tale om en fejl i teksten, som nu er rettet.
Ellen Magrethe Basse bemærker, at det i ministeriets opregning af relevante direktiver i noten til
udkastet af vandforsyningsloven, som skal inddrages i gennemførelsen af drikkevandsdirektivet,
mangler både grundvandsdirektivet og vandkvalitetskravdirektivet. De krav, der følger af de nævnte
direktiver, er efter drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 2, forudsat at skulle indgå i den risikostyring
og risikovurdering der skal foretages.
Miljøministeriet bemærker, at der i risikovurderingen efter det foreslåede § 10 a vil skulle inddrages
de EU-direktiver, som skal inddrages ifølge artikel 8, stk. 2, i drikkevandsdirektiv V.
Ellen Magrethe Basse bemærker afslutningsvist, at der er nye initiativer på vej fra EU, hvor det bliver
centralt, at der er sikret en EU-konform gennemførelse af drikkevandsdirektivet, herunder i
forhold til begrebsanvendelsen, hvis ikke der skal opstå nye retlige uklarheder.
Miljøministeriet bemærker, at ministeriet er opmærksomme på de nye initiativer fra EU.
KL bemærker at det i forbindelse med § 10 a, stk. 2, skal præciseres, i hvilket omfang
kommunen/regionerne skal bidrage til risikovurdering og risikostyring, herunder i hvilket omfang de
skal levere oplysninger m.v. i forbindelse med opgaven.
Miljøministeriet bemærker, at kommunernes og regionernes opgaver i forbindelse med det
foreslåede § 10 a, stk. 2, nu er uddybet nærmere i lovbemærkningerne.
Dansk Miljøteknologi bemærker, at begrebet risikovurdering
kan være
elastik i metermål. Dansk
Miljøteknologi er derfor optagede af, at der opstilles kriterier, der reelt løfter forsyningssikkerheden.
Dansk Miljøteknologi anbefaler, at man skeler til systemer, der bygger på HACCP-principperne
(Hazard Analysis and Critical Control Points) som for eksempel Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed
eller tilsvarende. Dansk Miljøteknologi har en klar forventning om, at de konkrete elementer af
risikovurderingen og risikostyringen udarbejdes på baggrund af en form for høring eller forudgående
interessentinddragelse. Her føder Dansk Miljøteknologi meget gerne ind.
Miljøministeriet bemærker, at miljøministeren vil fastsætte regler om indholdet i risikovurderingen
og risikostyringen efter § 10 a. Reglerne vil komme i forudgående offentlig høring. Høringssvaret
giver ikke anledning til ændringer.
5
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0006.png
Dansk Miljøteknologi bemærker, at ordlyden i § 10 a, stk. 2, skal skærpes, så kommunerne sikres en
rolle ift. risikovurdering og risikostyring af indvindingsstederne. Selvom det nok vil ske i praksis, så er
lovforslaget på nuværende tidspunkt formuleret, så det er en mulighed at inddrage kommunerne. Det
er ikke et krav, selvom det er dem, der har det lokale kendskab.
Miljøministeriet bemærker, at kommunernes og regionernes opgaver i forbindelse med det
foreslåede § 10 a, stk. 2, nu er uddybet nærmere i lovbemærkningerne.
Dansk Miljøteknologi opfordrer på det kraftigste til at komme i gang med risikovurderingen og
risikostyringen af indvindingsoplandene hurtigere, end direktivets fastsatte tidsfrist den 12. juli 2027.
Dansk Miljøteknologi bemærker, at Danmark længe har haft lignende systemer i brug, så der bør være
masser af erfaringer.
Miljøministeriet bemærker, at udarbejdelsen af bekendtgørelsesregler vil gå i gang inden direktivets
fastsatte tidsfrist. Ligeledes vil arbejdet med risikovurdering og risikostyring af
tilstrømningsområderne gå i gang tidligere end direktivets fastsatte frist. Risikovurderingen og
risikostyringen forventes dog først færdig til afrapportering til EU ved direktivets fastsatte frist.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
Aalborg Forsyning efterlyser handling til at benytte de eksisterende muligheder i vandforsyningsloven,
herunder vandforsyningslovens § 15, § 22, stk. 2, og § 37, stk. 1.
Miljøministeriet bemærker, at kommunerne skal følge reglerne i vandforsyningsloven, herunder
anvende de eksisterende muligheder i vandforsyningsloven til beskyttelse af drikkevandet som skal
anvendes. Den i det foreslåede § 10 a nævnte risikovurdering vil vise, hvor der skal iværksættes
foranstaltninger (risikostyring). Heri vil det, som kommunerne har gjort, blive inddraget.
Ministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at ministeriet skal
kortlægge sårbare områder, samt at ministeriet er i gang med kortlægning af disse. Høringssvaret
giver ikke anledning til ændringer.
Aalborg Forsyning bemærker, at det er misvisende, at der aktuelt indvindes grundvand til drikkevand
fra arealer svarende til 95 procent af det samlede landareal, og at dette strider mod den definition, der
er skrevet i lovbemærkningerne.
Miljøministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at projekteringen af
drikkevandsforekomsterne op på landjorden fra de 504 drikkevandsforekomster, der indvindes
drikkevand fra, dækker 95 procent af Danmarks samlede landareal. Høringssvaret giver ikke
anledning til ændringer.
Aalborg Forsyning bemærker, at man med baggrund i indsatsbekendtgørelsen kunne konkludere, at
risikovurderingen i drikkevandsdirektivets artikel 8, stk. 2, allerede er implementereret i dansk
lovgivning, men desværre mange steder ikke håndhævet. Derfor foreslår Aalborg Forsyning, at det
tilføjes i loven, at miljøministeren fremover vil føre tilsyn med dels indholdet i de kommunale
indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse samt effektueringen af disse.
Miljøministeriet er enig i, at der allerede foretages risikovurdering i indsatsplanenerne. Det er
kommunerne, der har ansvaret for at udarbejde og gennemføre indsatsplanerne. Ministeriet
bemærker endvidere, at indsatsplanerne vil kunne inddrages i risikovurderingen og risikostyringen
efter den foreslåede § 10 a. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
6
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0007.png
Aalborg Forsyning
bemærker, at man kan stille spørgsmål ved formålet om at fastholde ”områder med
drikkevandsinteresser” og ”områder med særlige drikkevandsinteresser”.
Miljøministeriet bemærker, at der med dette lovforslag ikke ændres på de områder, der er kortlagt
og udpeget efter vandforsyningsloven og udpegningsbekendtgørelsen, og at disse områder ikke har
været genstand for nærværende revidering af vandforsyningsloven, men at ministeriet tager
høringssvaret til efterretning. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
Aalborg Forsyning efterlyser kontrol af sammenhængen mellem kommuneplanerne med tilhørende
redegørelser, og de udpegede områder hvor drikkevandet indvindes fra, jf. § 11 e i planloven, for her
igennem at sikre overholdelse af forpligtelserne fra drikkevandsdirektivet i hele vandforsyningskæden.
Aalborg forsyning redegør nærmere for sammenspillet i sit høringssvar under afsnittet om
Helhedsplaner.
Miljøministeriet bemærker, at kommuneplaner, lokalplaner vil kunne inddrages i risikovurderingen
og risikostyringen efter den foreslåede § 10 a. Ministeriet har noteret sig Aalborg Forsynings
bemærkninger om helhedsplaner.
Aalborg Forsyning bemærker, at der bør ses på, hvordan sikring af skattefritagelse ifm. frivillige aftaler
kan afkortes med henvisning til den kommunale myndigheds eksisterende kontrol af aftalerne.
Miljøministeriet bemærker, at skattefritagelse ikke har været genstand for nærværende revidering
af vandforsyningsloven, men at ministeriet tager høringssvaret til efterretning. Høringssvaret giver
ikke anledning til ændringer.
Danske Vandværker finder det positivt, at der lægges op til at gennemføre en overordnet statslig
risikovurdering og
–
styring af tilstrømningsområder for indvindingssteder (§ 10 a). Hermed skabes
der grundlag for en mere sammenhængende beskyttelse af grundvandet, som indbefatter etablering af
strategisk vigtige grundvandsdannende oplande (ofte benævnt “grundvandsparker”). Danske
Vandværker bemærker, at det bør tilføjes i lovforslaget, at miljøministeren kan fastsætte regler for
udpegning af grundvandsdannende områder/oplande, som der allerede nu er planer om at medtage i
kortgrundlaget. Danske Vandværker bemærker, at den forbedrede planlægning kun vil være til gavn
for grundvandsbeskyttelsen, hvis der samtidig afsættes tilstrækkelige midler på de kommende års
finanslove til at gennemføre indsatsen.
DN bemærker, at det i teksten skal indpasses, at den fremtidige kvalitet af drikkevandet skal beskyttes.
Midlet bør være etablering af Grundvandsparker. Med fremtidig menes, at der gennemføres
beregninger der viser, hvor stor påvirkningen af drikkevandet vil være om 20, 30, 40 eller 50 år. Der
eksisterer et solidt datagrundlag i GEUS-database Jupiter til at gennemføre disse beregning, som skal
inddrage alle uønskede kemiske bestanddele. Her skal myndighederne ikke indføre engelske tilstande,
hvor der kun medtages fund over de respektive grænseværdier, og det skal afklares om grænseværdien
for nitrat skal sættes ned til 5 mg/l, da der er påvist en signifikant øget risiko for tarmkræft ved højere
koncentrationer.
Miljøministeriet har noteret sig synspunkterne om etablering af grundvandsparker. Kortlægning af
sårbare grundvandsdannende områder er i gang, og det kan indgå i det videre arbejde med
risikovurderingen. Miljøministeriet bemærker, at det igangsat en vurdering af se seneste studier af
sundhedsrisikoen ved nitrat.
7
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0008.png
HOFOR
bemærker i forhold til definitionen af ”risiko” i drikkevandsdirektivet, at denne bør beskrives
nærmere i lovbemærkningerne, og at det bør nævnes i lovbemærkningerne, hvorvidt definitionen blive
nærmere belyst i forbindelse med udmøntning på bekendtgørelsesniveau eller i vejledningsmateriale.
Miljøministeriet bemærker, at ”risiko” skal forstås i overensstemmelse med drikkevandsdirektivet.
Begrebet er kort beskrevet i lovbemærkningerne og forventes nærmere beskrevet i vejledning.
HOFOR bemærker, at det ved udmøntning af § 10 a skal sikres, at den samlede beskyttelsesindsats er
koordineret i praksis, så det undgås, at der blot bliver tale om en administrativ overbygning på de
opgaver, der allerede udføres i dag. Det må forventes at blive en omfangsrig opgave, men kan f.eks. ske
ved indførelse af et planlægningsorgan eller lignende, som har til opgave at fastlægge den overordnede
beskyttelsesramme og prioritering af vandressourcen regionalt både kvalitativt og kvantitativt.
Miljøministeriet har noteret sig HOFOR’s bemærkninger om en samlet plan for vandressourcen.
HOFOR bemærker, at den samlede risikovurdering og -styring i forhold til de grundvandsdannende
områder, skal forholde sig til den manglende implementering af grund- og
drikkevandsbeskyttelsen i de kommunale indsatsplaner. Uden virksomme indsatsplaner er
vandselskabernes muligheder for at sikre drikkevandsressourcen i de grundvandsdannende områder
begrænset til at indgå frivillige aftaler eller købe jord på frivillig basis.
Aalborg Forsyning bemærker fsva. § 13 b, stk. 6, at tilføjelsen om, at indsatsplanerne fremover skal
sendes til miljøministeren forventes at betyde, at det er hensigten, at miljøministeren skal sikre, at
indsatsplanerne er tilstrækkelige for reelt at beskytte grundvandet, og at der sker fremdrift i ikke blot
udarbejdelsen, men også realiseringen af indsatserne. Tilsvarende efterlyses kontrol af
sammenhængen mellem kommuneplanerne, med tilhørende redegørelser, og de udpegede områder
hvor drikkevandet indvindes fra, jf. § 11 e i planloven, for her igennem at sikre overholdelse af
forpligtelserne fra drikkevandsdirektivet i hele vandforsyningskæden.
Miljøministeriet bemærker, at miljøministeren den foreslåede § 13 b, stk. 6, ikke indebærer, at
miljøministeren vil føre kontrol med kommunernes indsatsplaner m.v. Kommunerne skal som hidtil
følge reglerne i vandforsyningsloven, herunder anvende de eksisterende muligheder i
vandforsyningsloven til beskyttelse af drikkevandet, som skal anvendes. Indsatsplanerne m.v. vil
kunne inddrages i risikovurderingen og risikostyringen efter den foreslåede § 10 a.
HOFOR bemærker, at det af bemærkningerne til loven skal uddybes, at forsyningerne bør
inddrages ifm. den risikovurdering og risikostyring, der skal foretages. Dette foreslås, med henblik på,
at den viden og ekspertise som forsyningerne sidder inde med, ’huskes’ ifm. udmøntning af
bestemmelsen på bekendtgørelsesniveau, så denne viden kan komme i spil tidligt i processen og ikke
først når de afhjælpende foranstaltninger skal gennemføres.
Miljøministeriet bemærker, at miljøministeren vil fastsætte regler om indholdet i risikovurderingen
og risikostyringen efter § 10 a. Reglerne vil komme i forudgående offentlig høring. Miljøministeriet
bemærker endvidere, at det endnu ikke er fastlagt, hvordan vandforsyningerne vil blive inddraget
inddrages ifm. den risikovurdering og risikostyring, der skal foretages efter § 10 a, men at de vil
blive inddraget. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
HOFOR
bemærker, at det i lovteksten til § 10 a, stk. 2, bør præciseres, hvad ”foranstaltninger” betyder,
så det er tydeligt. F.eks. således, at der efter ”foranstaltninger” tilføjes ”til imødegåelse af risici”.
Miljøministeriet bemærker, at foranstaltninger er præciseret lidt nærmere i lovteksten, samt at der
er redegjort nærmere herfor i lovbemærkningerne.
8
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0009.png
HOFOR bemærker, at det format, der tales om i § 10 a, stk. 3, skal defineres meget tydeligt i
forbindelse med udmøntning på bekendtgørelsesniveau. Det skyldes, at oplysninger skal indsamles fra
mange kilder, bl.a. regionernes udpegning af forurenede lokaliteter, kommunernes tilsyn og viden om
bl.a. forureningskilder på aktive virksomheder samt nye forureningsundersøgelser udført i privat regi
m.m., samt de statslige overvågningsprogrammer (NOVANA/GRUMO).
Miljøministeriet bemærker, at ministeriet har noteret sig HOFOR’s bemærkninger om format.
Miljøministeriet bemærker endvidere, at reglerne herom vil komme i offentlig høring forud for
fastsættelsen af reglerne.
HOFOR bemærker, at det er afgørende at få tydeligt defineret, hvad der kan ses som en kilde (er det
eksempelvis baseret på faktiske målinger), og hvorfor kilden kan defineres som en risiko
(stofegenskaber, koncentrationsniveauer m.m.). HOFOR anbefaler, at der skabes et effektivt og åbent
system, så ny viden om nye kilder af kendte eller nye stoffer kan formidles så effektivt som muligt, så
de enkelte parter har mulighed for at få det rette overblik og tage aktion. Denne formidling vil kræve
nye arbejdsgange og det bør sikres, at sagshåndteringen bliver ensartet for hele Danmark, så alle har
samme forståelse af de risici, der skal afhjælpes.
Miljøministeriet bemærker, at udarbejdelsen af risikovurdering vil ske efter principperne i WHO’s
Water Safety Plan.
HOFOR bemærker, at risikovurderingen i henhold til direktivet skal omfatte alle stoffer som kan
udgøre en risiko for kvaliteten af drikkevandsressourcen, herunder lægemidler. Det er meget bredt og
det kan medføre store økonomiske byrder i forbindelse med et opdateret prøvetagningsprogram for
forsyningerne, hvilket bør uddybes af bemærkningerne til loven. Det bør bl.a. sammenholdes med, at
bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål ikke har lægemidler med i
prøvetagningsprogrammet for anvendelsen, hvorfor der kan være store fladekilder, som følge af den
manglende overvågning inden udspredning.
Miljøministeriet har noteret sig HOFOR’s bemærkninger om lægemidler ift. drikkevandskvaliteten.
HOFOR bemærker, at det kan overvejes, om § 26 i vandforsyningsloven om bortledning af grundvand
eller anden sænkning af grundvandsstanden med fordel kan revideres ved samme lovforslag, da den
risikovurdering, der skal udføres, potentielt ikke kan leve op til artikel 8, idet permanente
bortledninger som udgangspunkt ikke bliver vurderet og registreret, da der ikke skal ansøges herom og
derfor kan udføres uden videre.
Miljøministeriet bemærker, at der bliver taget stilling til permanent grundvand i
Klimatilpasningsplan 1. Der er derfor ikke i dette lovforslag taget stilling til vandforsyningslovens §
26. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
DANVA bemærker, at tilstrømningsområderne dækker 95 procent af Danmarks landareal. Arealets
størrelse øger sandsynligheden for, at den risikovurdering af tilstrømningsområderne, der lægges op
til, ikke får nogen praktisk betydning for beskyttelsen og bevarelsen af drikkevandsforekomsterne. Vi
har brug for, at der sættes nogle effektive rammer indenfor hvilke beskyttelsen af grundvandet er en
bunden opgave. Nærværende lovforslag er et skridt på vejen, men det er en forudsætning, at
rapporteringsforpligtigelsen, der lægges op til følges op af konkrete handlinger og konsekvenser i
udpegede områder.
Miljøministeriet bemærker, at risikovurderingen af området netop skal vise, hvor der er behov for en
indsats.
9
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0010.png
DANVA gør fsva. risikovurderingen af tilstrømningsområder opmærksom på vandforsyningslovens §§
15 og 16, som med fordel kan konsekvensrettes, så ministerens mulighed for at udarbejde landsplaner
og facilitere samarbejder om vandforsyning udvides og udnyttes. DANVA bemærker, at vandselskaber
og vandforsyninger bør indtænkes som reelle parter, og at indrapporteringsforpligtelsen for
indsatsplaner og risikovurderinger bør suppleres med handlepligter i den kommende udmøntning af
regelsættet. DANVA bemærker endvidere, at der er behov for, at vandselskaberne fremover får status
som parter i disse sager, så der med det økonomiske ansvar for finansiering af grundvandsbeskyttelsen
også følger forvaltningsmæssige rettigheder. DANVA bemærker, at der i lovbemærkningerne er
opremset en lang rækker områdeudpegninger, her savnes BNBO, grundvandsdannende oplande og
indvindingsoplande. Især de to sidste afgrænsninger er afgørende for den målrettede beskyttelse.
DANVA imødeser yderligere dialog om praksisnære løsninger, der kan understøtte de konkrete
handlinger/forebyggende indsatser, der er nødvendige for at risikovurderingen kommer til at gøre en
forskel i virkeligheden.
Miljøministeriet bemærker, at alle relevante risikovurderinger og risikostyringer, herunder planer
efter vandforsyningslovens §§ 15 og 16, vil kunne inddrages i risikovurderingen og risikostyringen
efter den foreslåede § 10 a. Ministeriet bemærker endvidere, at det forventes, at Vandpanelet vil blive
inddraget i arbejdet.
Miljøministeriet bemærker endvidere, at begrebet ”tilstrømningsområde” nu er nærmere beskrevet
i
lovforslaget, og at ministeriet vil redegøre nærmere for de forskellige områder i en vejledning.
DANVA
ønsker en afklaring af, om en ”farlig hændelse” skal forstås udtømmende, sådan at det er en
enhver tænkelig fare, eller gængse, større og måske endda allerede kendte faremomenter, som
vurderes. DANVA ønsker en afklaring af, hvordan det bedømmes, og hvem, der bedømmer alvoren af
konsekvenserne, hvis faren og den farlige hændelse indtræffer i drikkevandsforsyningssystemet.
Miljøministeriet bemærker, at
en ”farlig hændelse” skal forstås i overensstemmelse med
drikkevandsdirektivet.
Miljøministeriet bemærker, at § 62 i vandforsyningsloven finder anvendelse hvis en faglig hændelse
opstår.
DANVA ønsker en afklaring af, hvordan er sammenhængen til anden lovgivning, f.eks.
jordvarmeboringer reguleret i jordvarmebekendtgørelsen?
Miljøministeriet bemærker, at alle relevante risikovurderinger og risikostyringer, herunder
jordvarmeboringer, vil kunne inddrages i risikovurderingen og risikostyringen efter den foreslåede §
10 a.
DANVA ønsker en afklaring af, om hvor der er hjemmel til at få forurener til at samarbejde med
vandforsyningen og andre interessenter. DANVA bemærker, at der er et afsnit om miljøskade i
vandforsyningsloven, og spørger ind til, om det udtømmende for dette. DANVA bemærker, at det må
være kommunalbestyrelsen, der skal pålægge forurener dette. DANVA ønsker fsva. artikel 8, stk. 4,
litra a og b, 3. led, en afklaring af, hvem skal handle i situationen om, hvis det er relevant, sikrer
medlemsstaterne, at forurenere i samarbejde med vandforsyninger og andre relevante interessenter
træffer forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med vandrammedirektivet.
Miljøministeriet bemærker, at der vil kunne anvendes vandforsyningslovens § 13 d, stk. 1, hvor det
fremgår, at en kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning for at gennemføre en indsatsplan
vedtaget efter §§ 13 eller 13 a kan indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder
over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller indgå aftale
om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller den almene vandforsyning. Anvendelse
10
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0011.png
af bestemmelserne om miljøskader kræver at forudsætningerne for dette er tilstede i den konkrete
situation.
DANVA ønsker en afklaring af, om hvem er ansvarlig for og drivkraft i, at den risikobaserede tilgang
bør sikre en løbende udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og vandforsyninger?
Miljøministeriet bemærker, at miljøministeren vil være den ansvarlige. Det forventes, at ministerens
beføjelser vil blive delegeret til Miljøstyrelsen.
DANVA ønsker en afklaring af, om der skal udarbejdes risikovurdering for 98 procent af arealet, hvis
tilstrømningsområderne svarer til 98 procent af Danmarks areal.
Miljøministeriet bemærker, at risikovurderingen efter § 10 a omfatter hele arealet.
Risikovurderingen vil vise, hvor der skal iværksættes foranstaltninger (risikostyring). Heri vil det,
som bl.a. kommunerne har gjort, blive inddraget.
DANVA bemærker ift. risikovurderingen efter § 10 a, at risikovurderingerne udøves i et vist omfang,
men DANVA mener som vandforsyning ikke, at kommunen varetager den forpligtelse i f.eks.
tilladelser til jordvarmeboringer, nedsivningsanlæg m.v. Kommunen henholder sig til anden
lovgivning.
Miljøministeriet bemærker, at alle relevante risikovurderinger (og risikostyringer) vil kunne
inddrages i risikovurderingen (og risikostyringen) efter den foreslåede § 10 a. Risikovurderingen vil
vise, hvor der mangler risikovurderinger og hvor der skal iværksættes foranstaltninger
(risikostyring). Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
DANVA ønsker en afklaring af, om et forsyningsselskab eller DANVA vil kunne melde nye risici ind til
miljøministerens risikovurdering?
Miljøministeriet bemærker, at det kan forsyningsselskaber eller DANVA, f.eks. via Vandpanelet.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
DANVA ønsker en afklaring af med hensyn til den foreslåede bemyndigelse i § 10 a, stk. 2, om
forsyningsselskaberne kan deltage i et ”koordinationsforum” tilsvarende med indsatsplanerne?
Miljøministeriet bemærker, at det endnu ikke er fastlagt, hvordan vandforsyningerne vil blive
inddraget, men at de vil blive inddraget. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
DANVA ønsker en afklaring af, hvordan fremtidige ressourcer er tænkt ind i risikovurderingen og
risikostyringen efter § 10 a, da der ikke nødvendigvis er et tilstrømningsområde endnu.
Miljøministeriet bemærker, at artikel 8 ikke omfatter fremtidige områder. Men eftersom store dele af
Danmarks areal vil blive inddraget, så vil eventuelle fremtidige indirekte også blive tænkt ind.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
DANVA
ønsker en afklaring af, hvordan kommunens ”indsigelsesret” er ift. regionens
prioritering på
jordforureningsområdet. DANVA bemærker, at det f.eks. er problematisk i bykommunerne i
Storkøbenhavn, hvor oprensning/afværge er en ringere forretning end ude i landkommunerne.
Miljøministeriet bemærker, at jordforureningsreglerne ikke har været genstand for nærværende
revidering af vandforsyningsloven. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
DANVA ønsker en afklaring af, hvad der kan ske, hvis man ikke kan aftale sig ud af det efter
vandforsyningslovens § 13 d, stk. 1.
11
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0012.png
Miljøministeriet bemærker, at i så fald må kommunen tage stilling til, om der f.eks. kan gives påbud
efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a.
DANVA ønsker en afklaring af handlepligten ift. kravet om, at der skal ske en vurdering af behovet for
at oprette eller tilpasse beskyttelseszoner for grundvand og overfladevand, som omhandlet i
vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3, og andre relevante zoner.
Miljøministeriet bemærker, at miljøministeren ifm. risikostyringen efter § 10 a vil skulle vurdere
behovet for at oprette eller tilpasse beskyttelseszoner for grundvand og overfladevand, som
omhandlet i vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3, og andre relevante zoner. Høringssvaret giver
ikke anledning til ændringer.
Danske Regioner bemærker fsva. § 10 a i lovforslaget, at der er tale om opgaver, som allerede løses af
regioner og kommuner. Derfor vil der efter Danske Regioners opfattelse være tale om en rent
administrativ overbygning på de opgaver, der allerede løses i dag. Dette vil føre til centralisering, øget
administration og ikke give en bedre beskyttelse af grundvandet. Samtidig har Danske Regioner en
bekymring for, om en administrativ styrelse vil få beføjelser, som går ud over de decentrale
myndigheders politiske handlerum og prioritering. Danske Regioner foreslår, at man i stedet stiller
krav til regioner og kommuner om at udarbejde risikovurdering og risikostyring i fællesskab på
baggrund af de strategier, handleplaner og indsatsprogrammer, som allerede udarbejdes i dag.
Miljøministeriet bemærker, at miljøministeren efter § 10 a skal foretage en samlet vurdering af bl.a.
kommunernes og regionernes risikovurderinger og risikostyringer. Der er således ikke tale om at
gentage opgaver, men om at samle oplysninger og foretage en samlet vurdering ud fra de
indsamlede oplysninger. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
Danske Regioner bemærker, at definitionen af grundvand i lovforslaget ikke er den samme som
definitionen i vandrammedirektivet, og at dette kan have konsekvenser. Tilsvarende gør sig formentlig
gældende for overfladevand.
Miljøministeriet bemærker, at den foreslåede § 3 om definitioner er udgået af lovforslaget. I
lovbemærkningerne til § 10 a er der nu redegjort nærmere definitionerne af grundvand og
overfladevand, som de forstås i henholdsvis vandrammedirektivet og vandforsyningsloven.
Danske Regioner bemærker, at den anvendte definition af tilstrømningsområder medfører, at 95
procent af Danmarks areal er omfattet. Danske Regioner bemærker, at der dermed er næppe tale om
den mere målrettede beskyttelse, som er direktivets formål relativt til den mere generelle beskyttelse i
vandrammedirektivet, hvor det i udgangspunktet er alt vand der beskyttes. Det er heller næppe
hensigten at udvide regionernes i forvejen omfattende opgave med jordforurening, men det vil være
konsekvensen, hvis man tager den risikovurdering alvorligt, som skal gennemføres for
indvindingsoplandene efter direktivet. Regionernes indsats over for jordforureninger, der kan true
grundvand, er p.t. fokuseret på områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og
indvindingsoplande uden for OSD. Disse områder dækker tilsammen ca. 40 procent af Danmarks
areal. Det er mere end indvindingsoplande, men væsentlig mindre og derfor mere fokuseret end
”tilstrømningsområderne”.
Miljøministeriet bemærker, at risikovurderingen af området netop skal vise, hvor der er behov for en
indsats. Miljøministeriet bemærker endvidere, at der ikke er tiltænkt ændringer i regionernes
opgave med jordforurening.
DN bemærker, at minimumsimplementering er en forkert tilgang. Danmark kan uden problemer
gennemføre strengere tiltag end foreskrevet i direktivet. F.eks. er den tidligere fjernelse af kontrol af
drikkevand fra private brøndejere (der forsyner en enkelt eller op til 10 husstande) en stor fejl. Det
12
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0013.png
betyder at en stor gruppe mennesker der forsynes med vand fra små anlæg i dag kan drikke
sundhedsskadeligt vand, uden at hverken myndigheder eller borgerne er klar over dette.
Undersøgelsen af de små vandforsyningsanlæg viste, at grænseværdien var overskredet for pesticider,
nitrat eller bakterielle parametre i 68 procent af 628 undersøgte anlæg.
Miljøministeriet noterer sig DN’s synspunkter om små vandforsyninger og kan oplyse at der stadig
vil være en forenklet kontrol af ikkealmene vandforsyninger med 2-9 husstande.
DN bemærker, at de mange fund af nye og gamle sprøjtegiftrester i grundvandet viser, at det
nuværende godkendelsessystem for både sprøjtegifte og andre kemikalier som f.eks. PFAS er
utilstrækkeligt. Det vides ikke i dag, hvor mange sprøjtegiftrester og andre stoffer, der faktisk findes i
det danske drikke- og grundvand. Der er derfor behov for et udvidet godkendelsessystem, der kan
håndtere de mange nye typer giftstoffer, som er baseret på et konsekvent forsigtighedsprincip, og hvor
nye pesticider og andre giftstoffer kun godkendes i Danmark, hvis de er testede under danske forhold
med danske jordtyper. Miljøstyrelsen godkender stadig pesticider, der siver ned i koncentrationer, der
i gennemsnit overholder grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter i den samlede nedsivningsmænge på
årsniveau. Det betyder, at alt drikkevand i Danmark vil komme til at indeholde stadig flere giftrester,
når stadig flere godkendte stoffer nedvaskes fra marker og befæstede arealer. Ovenikøbet anvendes
modeller der ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til sprækketransport.
Miljøministeriet har noteret sig DN’s synspunkter om godkendelsen af pesticider.
DN bemærker, at såfremt Miljøministeriet ønsker at beskytte befolkningens drikkevandsforsyning
fremadrettet, eksisterer der allerede tilstrækkelig kortlægning, der kan danne grundlag for udpegning
af grund-vandsparker, hvor fremtidens drikkevand dannes. Vandværkernes indvindingsområder
behøver ikke at ligge i OSD og IO, eller i de udpegede indsatsområder, hvor PLUSS rapport viser, at
kommunerne kun har gennemført indsatser i ubetydelige områder. DN bemærker, at der er behov for
at indføre ekspropriation i tilfælde, hvor frivillighed ikke nytter og gennem et landsplandirektiv sikre,
at samfundet kommer i mål med at få etableret den nødvendige beskyttelse af
grundvandsindvindingen og hermed befolkningens ret til rent drikkevand.
Miljøministeriet bemærker, at der igangsat en kortlægning af sårbare grundvandsdannende
områder baseret på den eksisterende grundvandskortlægning. Initiativer til beskyttelse af
drikkevandet følger af de eksisterende regler og dette lovforslag ændrer ikke disse regler.
Indsendelse af indsatsplaner - § 13 b, stk. 6
Der lægges med lovforslaget op til, at kommunerne fremadrettet skal indsende indsatsplaner til
miljøministeren med henblik på, at disse kan indgå i risikovurderingen og risikostyringen af
tilstrømningsområder for indvindingssteder af drikkevand.
Aalborg Forsyning bemærker fsva. § 13 b, stk. 6, at tilføjelsen om, at indsatsplanerne fremover skal
sendes til miljøministeren forventes at betyde, at det er hensigten, at miljøministeren skal sikre, at
indsatsplanerne er tilstrækkelige for reelt at beskytte grundvandet, og at der sker fremdrift i ikke blot
udarbejdelsen, men også realiseringen af indsatserne. Tilsvarende efterlyses kontrol af
sammenhængen mellem kommuneplanerne, med tilhørende redegørelser, og de udpegede områder
hvor drikkevandet indvindes fra, jf. § 11 e i planloven, for her igennem at sikre overholdelse af
forpligtelserne fra drikkevandsdirektivet i hele vandforsyningskæden.
Miljøministeriet bemærker, at miljøministeren den foreslåede § 13 b, stk. 6, ikke indebærer, at
miljøministeren vil føre kontrol med kommunernes indsatsplaner m.v. Kommunerne skal som hidtil
følge reglerne i vandforsyningsloven, herunder anvende de eksisterende muligheder i
13
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0014.png
vandforsyningsloven til beskyttelse af drikkevandet, som skal anvendes. Indsatsplanerne m.v. vil
kunne inddrages i risikovurderingen og risikostyringen efter den foreslåede § 10 a.
Lolland Kommune bemærker, at § 13 b bør udformes, således at det fremgår, at kommunalbestyrelsen
desuden skal indsende kopi af den endelige indsatsplan til miljøministeren. Lolland efterspørger i
øvrigt en henvisning til § 16, stk. 3.
Miljøministeriet bemærker, at miljøministeren i medfør af det foreslåede § 13 b, stk. 6, 2. pkt., kan
fastsætte regler om, at indsatsplanerne skal indsendes i et bestemt format, herunder i form af kopi.
Der findes ikke behov for en henvisning til § 16, stk. 3.
Danske Vandværker bemærker fsva. § 13 b, stk. 6, at lovteksten bør suppleres
med ”og tillæg til
indsatsplanen”, således at både indsatsplan og tillæg til indsatsplanen skal sendes til miljøministeren.
Danske Vandværker bemærker endvidere, at det for at lette administrationen kan overvejes, hvorvidt
indsatsplaner og tilhørende tillæg samt vandforsyningsplaner og tilhørende tillæg blot kan
indberettes i relevant portal fremfor indsendelse til Miljøministeriet, jf. hvad der også
lægges op til i § 9 a. Danske Vandværker opfordrer fsva. § 16, stk. 3, til, at formatet har en karakter, så
der kan sammenlignes på tværs af kommuner.
Miljøministeriet bemærker, at relevante gældende tillæg til indsatsplanen er omfattet af § 13 b, stk. 6,
da de betragtes som en del af indsatsplanen. Det fremgår af det foreslåede § 16, stk. 4, at
miljøministeren kan fastsætte regler om, at indsatsplanerne skal indsendes i et bestemt format. Et
bestemt format vil kunne være en relevant portal.
Miljøministeriet bemærker, at ministeriet er opmærksom på så vidt muligt at sikre, at
indsatsplanerne indsendes på en for ministeriet og kommunerne hensigtsmæssig måde. Reglerne
herom vil komme i offentlig høring forud for fastsættelsen af reglerne.
Miljøministeriet bemærker endvidere, at vandforsyningsplaner ikke har været genstand for
nærværende revidering af §§ 13 b og 16, men at ministeriet tager høringssvaret til efterretning.
Denne del af høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
Danske Vandværker bemærker fsva. § 13 d, stk. 3, at det er uhensigtsmæssigt, at kun frivillige aftaler,
der er omfattet af en kommunes indsatsplan, er omfattet af denne paragraf. Eksempelvis kan nævnes
frivillig aftaler i boringsnære beskyttelsesområder, som mange steder ikke er omfattet af kommunens
indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.
Miljøministeriet bemærker, at § 13 d, stk. 3, ikke har været genstand for nærværende revidering af
vandforsyningsloven, men at ministeriet tager høringssvaret til efterretning. Høringssvaret giver
ikke anledning til ændringer.
DANVA bemærker, at vandforsyningsplanerne på tilsvarende vis som indsatsplanerne bør sendes til
miljøministeren. DANVA mener, at der bør indføres handlepligt, hvis indsatsplanen ikke lever op til
minimumskrav, ikke blot en opbevaringsforpligtigelse. Dele af risikovurderingen er allerede indført i
dansk lov, men der er ikke er ført kontrol med kvaliteten af kommunernes indsatsplanlægning. Derfor
vil tilsyn med dels indholdet i de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse samt
effektueringen af disse være relevant.
Miljøministeriet bemærker, at miljøministeren den foreslåede § 13 b, stk. 6, ikke indebærer, at
miljøministeren vil føre kontrol med kommunernes indsatsplaner m.v. Kommunerne skal som hidtil
følge reglerne i vandforsyningsloven, herunder anvende de eksisterende muligheder i
vandforsyningsloven til beskyttelse af drikkevandet, som skal anvendes. Indsatsplanerne m.v. vil
kunne inddrages i risikovurderingen og risikostyringen efter den foreslåede § 10 a.
14
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0015.png
DANVA bemærker, at der tillige bør være indberetning af pejlinger. Direkte til den myndighed, der har
mest værdi af data, udstilles til brug for andre, herunder kommunens sagsbehandling. Jupiter skal
udbygges som følge heraf.
Miljøministeriet bemærker, at pejlinger ikke har været genstand for nærværende revidering af
vandforsyningsloven, men at ministeriet tager høringssvaret til efterretning. Høringssvaret giver
ikke anledning til ændringer.
Risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet mv. - § 59 b i
vandforsyningsloven og § 4 F i byggeloven
Der lægges med lovforslaget op til, at der i overensstemmelse med drikkevandsdirektivets artikel 10
skal foretages udføres en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet, og at der træffes
foranstaltninger til imødegåelse af risici.
Ressortfordeling
Ved kongelig resolution af 29. august 2023 er det bestemt, at ressortansvaret for sager vedrørende
sundheds- og hygiejnekrav til byggevarer i kontakt med drikkevand, dog undtaget bekendtgørelse nr.
1007 af 29. juni 2016 om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand med senere
ændringer, overføres fra social- og boligministeren til miljøministeren pr. 1. september 2023.
DANVA og Danske Vandværker bemærker, at den nye ressortdeling mellem Miljøministeriet og Social-
, Bolig og Ældreministeriet på området kan være uhensigtsmæssigt, og foreslår derfor, at ansvaret for
installationsbetingede forureninger overgår til byggemyndigheden, Social-, Bolig og Ældreministeriet.
KL opfordrer til, at der opstilles klare snitflader for kommunerne forpligtelse til kontrol,
dokumentation og håndhævelse af forbrugernes fordelingsnet i henholdsvis vandforsyningsloven og
byggeloven.
HOFOR spørger til sammenhængen med den foreslåede § 59 b, i vandforsyningsloven, og Legionella.
HOFOR bemærker endvidere, at det ikke er tydeligt i lovforslaget, om kontrollen for Legionella skal
foretages på samme prøvetagningssteder, som drikkevandskontrollen for bly, og opfordrer her til, at
Legionella i forbrugeres installationer adskilles fra drikkevandskontrollen, da vækst af Legionella
forekommer i varmtvandsinstallationer.
Miljøministeriet og Social-, Bolig og Ældreministeriet vurderer, at ressortfordelingen, som besluttet
ved kongelig resolution den 1. september 2023, er hensigtsmæssig. Risikovurdering mv. i forhold til
Legionella vil ikke være omfattet af den foreslåede § 59 b, i vandforsyningsloven, men i stedet af den
foreslåede § 4 F, i byggeloven. Under pkt. 3.1.2.3. i det fremsatte lovforslag er disse snitflader mellem
ministerierne nærmere beskrevet, og det er fremhævet, at der vil kunne være forskel på, hvilken type
ejendomme, der kontrolleres inden for Miljøministeriets henholdsvis Social-, Bolig- og
Ældreministeriets sagsområde, idet dette vil afhænge af risikotypen. Høringssvarene giver ikke i
øvrigt anledning til bemærkninger.
Kontrol
Aalborg Kommune, Danske Vandværker, HOFOR og KL bemærker, at det er uklart hvordan kontrollen
for bly og Legionella skal varetages i forbindelse med risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet.
Danske Vandværker bemærker, at det bør tydeliggøres i lovforslaget, at kommunernes risikovurdering
af forbrugernes fordelingsnet og kontrol i medfør heraf ikke har sammenhæng med de almene
vandforsyningers kontrolprogram.
KL spørger ind til fsva. bly, hvordan det skal forstås, at vandforsyningernes vandanalyser kan indgå
som del af kontrollen.
15
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0016.png
Aalborg Kommune spørger til, hvordan for kontrollen af parametrene (bly og Legionella) skal forstås,
om kommunerne skal sørge for at kontrollen udføres, eller om kommunerne træffer afgørelse om, at
ejer skal sørge for at prøverne udtages, samt om det er en opgave, der skal gentages.
Miljøministeriet bemærker, at risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet fsva. bly, herunder
den generelle analyse af potentielle risici, og en efterfølgende kontrol af parameteren bly, hvis
analysen giver anledning hertil, vil blive foretaget hvert sjette år, som krævet iht.
drikkevandsdirektivet.
Miljøministeriet bemærker, at kontrollen for bly vil ske ved, at miljøministeren
–
på baggrund af den
generelle analyse af potentielle risici for bly i forbrugernes fordelingsnet, som foretages af
Miljøstyrelsen
–
vil træffe afgørelse over for de kommuner, for hvilke det vurderes relevant, at disse
kommuner skal udføre kontrol af bly i drikkevandet i en eller flere nærmere bestemte typer
ejendomme. Det vil dernæst være op til kommunerne i et kontrolprogram at fastlægge, hvor der helt
præcist skal føres kontrol.
Hvis kommunalbestyrelsen har oplysninger fra vandforsyningens regelmæssige kontrol vedrørende
bly i vandet i en ejendom, som samtidig omfattes blandt de ejendomme, der er udpeget på baggrund
af den generelle analyse og miljøministerens afgørelse, vil sådanne oplysninger efter
omstændighederne kunne begrunde, at kommunalbestyrelsen undlader at føre kontrol med
ejendommen. Dette vil kunne være tilfældet, hvis oplysningerne godtgør, at mistanken om risici for
overskridelse af parameterværdien for bly kan afvises. Lovforslaget giver ikke hjemmel til, at
vandforsyningerne tager del i risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet eller med hensyn til
foranstaltninger, der skal træffes.
Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor under overskriften ”Krav til hygiejne for materialer, der
kommer i kontakt med drikkevand” for
nærmere om markedsovervågning af de krav, der følger af
direktivets artikel 11.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det forventes, at den generelle analyse, der udføres
i forbindelse med risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet fsva. Legionella, vil danne
grundlag for udpegningen af prioriterede ejendomme, hvortil der vil kunne fastsættes krav om
kontrol for Legionella. Det forventes at være bygningsejer, som vil være ansvarlig for at udføre
kontrol for Legionella, hvilket kan omfatte udtagning af vandprøve og indsendelse af vandprøve til
privat analyselaboratorium. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Dansk Miljøteknologi foreslår, at vandforsyninger får bedre adgangsmuligheder til private
ejendomme, da dette vil hjælpe ved håndtering af større fælles problemer.
Miljøministeriet bemærker, at der allerede efter den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens §
64 er hjemmel til, at vandforsyninger, såfremt de er ledsaget af kommunen og bemyndiget hertil af
kommunen, kan få adgang til private ejendomme uden retskendelse.
Foranstaltninger
Aalborg Kommune og Lolland Kommune bemærker, at det er uklart, hvordan og hvem der skal træffe
foranstaltningerne forbundet med udkommet af risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet,
herunder med hensyn til opgaven med at tilskynde ejere af offentlige og private ejendomme til at
udføre en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet, og med hensyn til hvad der defineres som
værende økonomisk og teknisk muligt i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der skal udskiftes
blyrør. Lolland Kommune bemærker, at det er uklart, hvorvidt der vil være krav om udbedrende
16
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0017.png
foranstaltninger ved overskridelse af vejledende værdier som fx temperatur i forbindelse med
risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet.
KL bemærker, at i forhold til udbedrende foranstaltninger og underretning af forbrugere anviser
kommunerne normalt ikke en bestemt teknisk metode. I høringsbrevet lægges der op til, at
kommunerne skal fastlægge, hvilke foranstaltninger, der skal til for at kunne overholde
parameterværdierne for bly og Legionella. Er det en opgave som reguleres under byggeloven eller
vandforsyningsloven? Eller begge regelsæt? Hvis det sidste er tilfældet, så opfordrer KL til meget klare
snitflader mellem de to lovgivninger.
Miljøministeriet bemærker, at for bly vil miljøministeren kunne træffe generelle foranstaltninger,
der gælder på landsplan, eller vil kunne træffe afgørelse om, at kommunerne skal træffe
foranstaltninger, herunder foranstaltninger over for bestemte ejendomsejere i form af f.eks.
tilskyndelse om at foretage risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet i ejendommen eller påbud
om udskiftning af blykomponenter. Miljøministeren vil ved bekendtgørelse eller vejledning kunne
specificere, hvordan vurderingen af, om det er teknisk og økonomisk muligt, skal foretages. Det vil
dog være EU-domstolen, som har det endelige ord.
Social-, Bolig og Ældreministeriet bemærker, at der for Legionella skal træffes foranstaltninger, hvis
parameterværdien er overskredet med henblik på at nedsætte risikoen for fremtidig overskridelse af
parameterværdien. Hvad der udgør passende eller udbedrende foranstaltninger, kan tænkes
sammen med drifts- og vedligeholdelseskravene i bygningsreglementet. For så vidt angår
tilskyndelse til øget kontrol, vurderes disse at være mere overordnede, end hvad der kan varetages
på bygningsniveau. Det vil som udgangspunkt være op til bygningsejeren at vurdere, hvilke
foranstaltninger der skal til for at kunne overholde parameterværdien for Legionella.
For så vidt angår spørgsmålet om snitflader, henvises til svaret ovenfor vedrørende ressortfordeling.
Udgifter
Aalborg Kommune og KL bemærker, at der må forventes udgifter for kommunerne til udarbejdelse af
risikovurdering, at træffe foranstaltninger og finansiering af drikkevandskontrollen, og at det bør
afklares, hvor omfattende kommunernes opgave er, herunder at der kan være stor forskel på, hvor
mange prioriterede ejendomme en kommune har. Aalborg Kommune bemærker, at gebyret kan blive
dyrt, hvis det både skal dække udgifter til analyselaboratoriet, udarbejdelse af kontrolprogram,
udsendelse af kontrolprogrammet, rykker/indskærpelse for manglende prøvetagning, opfølgning ved
overskridelse og indberetning. Aalborg Kommune bemærker, at der vil være udgifter for kommunen
forbundet med at yde Social-, Bolig og Ældreministeriet bistand med den generelle analyse og
bemærker hertil, at det er uklart om denne bistand vil være tilbagevendende eller en engangsudgift for
kommunerne. Aalborg Kommune bemærker, at den foreslåede bemyndigelse til at pålægge
bygningsejer omkostninger i form af gebyrer, udgifter til kontrol samt udgifter til eventuelle
udbedringsforanstaltninger også vil ramme kommunerne økonomisk, idet kommunerne, som
bygningsejere pålægges disse omkostninger. Endvidere kan ændringerne medføre en forøgelse af
omkostninger for kommunerne som bygherre, såfremt de nye regler medfører skærpede krav til
materialevalg i forbindelse med opførelse af nye bygninger. Derudover foreslår Aalborg Kommune, at
der udvikles et smart it-system til håndtering af opkrævning af gebyr, håndtering af
kontrolprogrammer og eventuelle foranstaltninger iværksat på den baggrund, da dette vil lette
arbejdsbyrden for kommunerne.
17
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0018.png
Miljøministeriet bemærker, at håndteringen af de økonomiske konsekvenser for kommunerne vil
blive håndteret i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen i bekendtgørelse. For kontrol af
bly vil der med lovforslaget være hjemmel til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr til dækning
af kommunernes omkostninger. Det er i det fremsatte lovforslag præciseret, at dette omfatter
omkostninger ved analyselaboratoriets arbejde forbundet med kontrollen, herunder
prøveudtagningen, analyse af vandet, kvalitetssikring m.v., samt ved den del af
kommunalbestyrelsens sagsbehandling, der er forbundet med modtagelse og behandling af
kontrolresultaterne. Omkostninger ved planlægning og iværksættelse af kontrollen samt eventuel
opfølgende sagsbehandling vil ikke være omfattet. Gebyret vil skulle fastsættes i overensstemmelse
med Finansministeriets budgetvejledning.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget ikke lægger op til, at der vil blive
fastsat yderligere regler om vandinstallationernes fysisk-mekaniske egenskaber som supplement til
bygningsreglementet.
Den generelle analyse i forbindelse med risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet for så vidt
angår Legionella vil udføres af Social- og Boligstyrelsen. Det forventes ikke, at kommunerne skal
bistå med den generelle analyse.
Social-, Bolig og Ældreministeriet vurderer, at opgaven med at modtage og opbevare
indberetningerne for så vidt angår Legionella bliver i en størrelsesorden, hvor der på nuværende
tidspunkt ikke er grundlag for at overveje at indføre et samlet system for dem. Der vil dog skulle
anvendes et bestemt format. Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at der er foretaget
ændring i lovforslaget således, at der ikke påtænkes at indføres gebyrordning. De økonomiske
udgifter for kommunerne vil blive håndteret ifm. den økonomiske høring af lovforslaget. I
forbindelse med den økonomiske høring har Social-, Bolig- og Ældreministeriet for så vidt angår
Legionella kortlagt opgavens omfang i relation til de forventede økonomiske konsekvenser.
Der henvises i øvrigt til konsekvensafsnittet i lovforslaget.
Indberetning
Aalborg Kommune bemærker, at det er uklart hvem der skal ajourføre datasæt, og hvilke IT-system,
der skal anvendes til dette.
Miljøministeriet oplyser, at det påtænkes, at Jupiter-databasen skal benyttes til administrering af
data indsamlet, som følge af regler, der udspringer af drikkevandsdirektivet, herunder regler om
risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet. Indrapporteringen i JUPITER er ikke fastsat endnu.
Indrapporteringen til et IT-system, forventeligt JUPITER, skal ske løbende af kommunerne og
relevante aktører. Miljøstyrelsen er ansvarlige får indberetningen af et samlet datasæt om
oplysningerne til Europa-Kommissionen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet påtænker for nuværende ikke at benytte Jupiter-databasen til
administrering af data for så vidt angår Legionella. Det forventes, at kommunerne vil skulle
indberette data om kontrol for Legionella til Social- og Boligstyrelsen, som vil have ansvar for at
indberette data til EU. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Tekniske emner
Dansk Miljøteknologi bemærker, at det er positivt, at risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet
fokuserer på prioriterede ejendomme, og støtter, at opdelingen i koldt drikkevand og varmt brugsvand
bibeholdes.
18
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0019.png
Miljøministeriet vurderer, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring af lovforslaget.
Lolland Kommune, HOFOR og TEKNIQ arbejdsgiverne bemærker, at der er behov for, at forståelsen
og
afgrænsningen af en række begreber i lovforslaget tydeliggøres, herunder ”forbrugernes
fordelingsnet”, ”vandhane”, ”taphane”, ”ejendom” og ”vandindlæg”.
HOFOR bemærker, at det ikke
fremgår tydeligt i lovforslaget om f.eks. vandmålere opsat af forsyningen inden for forbrugernes
fordelingsnet vil skulle indgå i risikovurderingen, hvorfor det med fordel kan præciseres i
bemærkningerne til lovforslaget eller som minimum i forbindelse med udmøntning ved
bekendtgørelse.
Miljøministeriet har i det fremsatte lovforslag præciseret forståelsen og afgrænsningen af de nævnte
begreber samt ensrettet terminologien i hele lovforslaget.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke aktuelle planer om at indføre definitioner. Social-, Bolig-
og Ældreministeriet bemærker også, at definitioner vil have virkning på en række nuværende
områder, som vil skulle gennemgås for overensstemmelse. Social-, Bolig og Ældreministeriet
vurderer, at mht. kontrollen for Legionella vil det alene være relevant at udtage vandprøver ved
tapstederne.
Dansk Industri bemærker, at det ikke kan forventes, at forbrugeren besidder den fornødne viden til at
tage vare på risikohåndtering af deres eget fordelingsnet og egen vandkvalitet på professionel vis.
Miljøministeriet bemærker, at for bly vil det være kommunalbestyrelsen, som vurderer
vandkvaliteten baseret på analyser foretager af akkrediterede analyselaboratorier, og som vurderer
hvilke foranstaltninger, der er egnede til risikohåndtering i den konkrete situation.
Social-, Bolig og Ældre ministeriet oplyser, at det følger den almindelige funktionsmåde for
byggeloven og tilhørende bekendtgørelser, at bygningsejer selv har ansvar for at sikre bygningens
stand, herunder i sundhedsmæssig henseende. Det bemærkes hertil, at foranstaltninger kan tænkes
sammen med drifts- og vedligeholdelseskravene i bygningsreglementet.
Krav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand - §§ 56 a-
56 d, artikel 11, stk. 1
Drikkevandsdirektivet fastsætter i artikel 11, stk. 1, fire væsentlige krav til materialer, som kommer i
kontakt med drikkevand. De fire væsentlige krav gennemføres i dansk ret med forslaget til § 56 a, stk.
1. Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af de fire væsentlige krav vedtager Kommissionen i
henhold til direktivets artikel 11, stk. 2, gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de
specifikke minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand.
Miljøministeren kan i medfør af forslaget til § 56 a, stk. 2, fastsætte nærmere regler om krav til
hygiejne for materialer, som kommer i kontakt med drikkevand, jf. forslaget til § 56 a, stk. 1.
Forordning (EU) 305/2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af
byggevarer (byggevareforordningen) indeholder i bilag V en række systemer til vurdering og kontrol af
en ydeevnes konstans, herunder System 1+.
Dansk Miljøteknologi er positivt stemt overfor ensartede regler på tværs af EU. Det gælder også de
harmoniserede hygiejnekrav til materialer og produkter i kontakt med drikkevand.
Danske Vandværker hilser det velkomment, at der nu kommer klare regler for materialer i kontakt
med drikkevand i hele forsyningskæden fra boring til taphane. Med henvisning til forslaget til § 56 a,
stk. 1, nr. 4, bemærker Danske Vandværker, at det bør fremgå, hvilken instans der afgør, om
afsmitning fra et produkt er ”højere end nødvendigt”.
19
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0020.png
DANVA bemærker, at §§ 56-56 d implementerer artikel 11 i drikkevandsdirektivet ved henvisning til
retsakter i form af afgørelser eller forordninger. DANVA bemærker videre, at disse retsakter endnu
ikke er færdiggjort, og at der derfor ikke reelt er mulighed for at gennemskue retsakternes indflydelse
på dansk vandforsyning på nuværende tidspunkt. DANVA finder, at det bør sikres, at bestemmelserne
i lovforslaget henviser til alle retsakter, der udstedes i medfør af artikel 11. Endelig opfordrer DANVA
til, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte danske regler, jf. § 56 a, stk. 2, udnyttes. Her tænkes
især på krav til afgivelse af lugt og smag fra produkter, stoffer og materialer i kontakt med drikkevand.
GEUS bemærker, at det angives, at materialer, som kommer i kontakt med drikkevand, ikke må
medføre afsmitning af forurenende stoffer til vandet på niveauer, der er højere end nødvendig i forhold
til det tiltænkte formål med materialet. Det beskrives ikke nærmere i bekendtgørelsen, hvordan man i
praksis afgør hvilke niveauer, der er nødvendige i forhold til det tiltænkte formål og dermed
acceptable. Der henvises heller ikke til andre bekendtgørelser eller lignende, der kan bidrage til en
afklaring af dette. En sådan beskrivelse eller henvisning vil være hensigtsmæssig.
HOFOR bemærker, at for så vidt angår den del af artikel 11, som omhandler regler om minimumskrav
til hygiejne for materialer i kontakt med drikkevand, fremgår det, at de enkelte medlemsstater, navnlig
når kvaliteten af specifikt lokalt råvand nødvendiggør
det, ”kan fastsætte strengere
beskyttelsesforanstaltninger for anvendelse af færdige materialer i specifikke eller behørigt
begrundede tilfælde”, i tillæg til Kommissionens positivlister, der skal indeholde de specifikke
minimumskrav til materialer i kontakt med drikkevand. Af bemærkninger til lovforslaget fremgår det,
at det ikke aktuelt er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i § 56 a til dette, men at der på
sigt kan opstå behov herfor. HOFOR efterlyser derfor, at det af bemærkningerne fremgår, hvorvidt der
i den forbindelse vil kunne meddeles dispensation af ministeren i de tilfælde, at en forsyning som følge
af at skulle opretholde forsyningssikkerheden kun kan installere komponenter, der er godkendt efter
den foreslåede System 1+ ordning som fremadrettet vil regulere materialer, der kommer i kontakt med
drikkevand. HOFOR ønsker derudover at rejse et opmærksomhedspunkt i forhold til udmøntningen af
§ 56 a, idet standarderne i EU typisk er baseret på kloret drikkevand, og at dette vil kunne medføre, at
det danske drikkevand vil få en forringet smag og lugt. HOFOR opfordrer derfor til, at der bør findes
en bedste fælles reference, som eksempelvis kan inkludere krav om testvand uden klor med lavt
indhold af organisk stof samt lav ledningsevne.
KL bemærker, at i relation til produkter i kontakt med drikkevand, kan der være en udfordring med
stoffer på kandidatlisten (REACH-forordningen), der indgår med under 0,1%, ikke behøver
deklarering, fx PFAS.
Teknologisk Institut finder, at det bør tydeliggøres, at der skal foretages tests iht. kravene i bilag V i
drikkevandsdirektivet, og at der for produkter, der er fremstillet af organiske materialer, skal foretages
test af de færdige produkter og komponenter, jf. bilag V, iht. relevante prøvningsstandarder.
Teknologisk Institut finder videre, at danske hygiejnekrav ikke umiddelbart kan formodes overholdt
ved opfyldelse af kravene i tabel 1 i bilag V, og at den nordiske korttidstest efter NKB-metoden bør
fastholdes. Teknologisk Institut bemærker, at GCMS-metoden for analysering af uforudsete stoffer
ikke er tilstrækkelig specifik til analysering af alle uforudsete stoffer, og finder, at angivelse af metode
bør undtages i den danske lovgivning, så laboratoriet kan vælge den bedst egnede metode. Teknologisk
Institut bemærker derudover, at overskriften ”organoleptiske prøvninger” i tabel 1 er misvisende, da
den ifølge tabellen også omfatter farve og turbiditet, som bestemmes vha. definerede analysemetoder,
og at ordet ”aroma” skal erstattes af ”smag”. Endelig
bemærker Teknologisk Institut, at bruseslanger
og tilhørende produkter, bør være omfattet af tests iht. bilag V, tabel 1, med særligt fokus på bakteriel
vækst.
20
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0021.png
Miljøministeriet skal indledningsvist bemærke, at der ikke på nuværende tidspunkt kan foreslås
ændringer til drikkevandsdirektivet. Miljøministeriet bemærker dernæst, at det følger af artikel 11,
stk. 2, 1. afsnit, at Kommissionen med henblik på at sikre ensartet anvendelse af artikel 11, stk. 1, (de
fire væsentlige krav) vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de specifikke
minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand på grundlag af
principperne i bilag V. Miljøministeriet bemærker videre, at det følger af overskriften til bilag V, at
bilaget omhandler principper for etablering af fremgangsmåder (understregning foretaget her). De
gennemførelsesretsakter, som Kommissionen pålægges at vedtage, er opregnet i direktivets artikel
11, stk. 2, 1. afsnit, litra a-c.
Kommissionen har med hjemmel i artikel 11, stk. 2, 1. afsnit, litra a, vedtaget en
gennemførelsesbeslutning for så vidt angår metoder til test og accept af udgangsstoffer,
sammensætninger og bestanddele, der skal opføres på de europæiske positivlister. Kommissionen
har endvidere med hjemmel i artikel 11, stk. 2, 1. afsnit, litra b, vedtaget en gennemførelsesbeslutning
for så vidt angår oprettelsen af de europæiske positivlister over udgangsstoffer, sammensætninger
eller bestanddele, som er godkendt til anvendelse ved fremstilling af materialer eller produkter, som
kommer i kontakt med drikkevand. Kommissionen har endvidere med hjemmel i artikel 11, stk. 5,
vedtaget en delegeret forordning for så vidt angår fastsættelse af en procedure for opførelse på eller
fjernelse fra de europæiske positivlister over udgangsstoffer, sammensætninger eller bestanddele.
Endelig har Kommissionen med hjemmel i artikel 11, stk. 2, 1. afsnit, litra c, vedtaget en
gennemførelsesbeslutning for så vidt angår procedurer og metoder for test og accept af færdige
materialer som anvendt i produkter, der kommer i kontakt med drikkevand.
Miljøministeriet bemærker, at gennemførelsesbeslutningerne er bindende for dem, som afgørelserne
berører, og vil som sådanne ikke skulle gennemføres i dansk ret. Den delegerede forordning vil være
umiddelbart gældende i dansk ret. Det er på denne baggrund Miljøministeriets vurdering, at stoffer
m.v., som er eller bliver opført på de europæiske positivlister, vil opfylde de fire væsentlige krav,
herunder kravet om, at de ikke må medføre afsmitning af forurenende stoffer til vandet på niveauer,
der er højere end nødvendig i forhold til det tiltænkte formål med materialet. Miljøministeriet
bemærker, at det ikke er regeringens politik at fastsætte nationale krav til materialer, som kommer i
kontakt med drikkevand medmindre, der er helt særlige grunde hertil.
Kommissionen har med hjemmel i artikel 11, stk. 8, vedtaget en delegeret forordning, som fastsætter
de relevante procedurer for overensstemmelsesvurdering, på grundlag af modulerne i bilag II til
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af
produkter. Der kan eksempelvis være tale om EU-typeafprøvning, typeoverensstemmelse på
grundlag af intern produktionskontrol eller typeoverensstemmelse på grundlag af kvalitetssikring af
fremstillingsprocessen. Den delegerede forordning vil være umiddelbart gældende i Danmark. Det er
på baggrund af ovenstående Miljøministeriets vurdering, at regulering af krav til hygiejne for
materialer, som kommer i kontakt med drikkevand, herunder materialer i produkter, som kommer i
kontakt med drikkevand, på EU-niveau alene fastsættes i drikkevandsdirektivet (som gennemført i
dansk ret) og i retsakter udstedt af Kommissionen i henhold til drikkevandsdirektivet. Det er følgelig
Miljøministeriets vurdering, at det System 1+, som er omhandlet i bilag V i byggevareforordningen,
ikke fremover vil finde selvstændig anvendelse på krav til hygiejne for materialer, som kommer i
kontakt med drikkevand, herunder materialer i produkter, som kommer i kontakt med drikkevand.
Byggevareforordning, herunder dennes bilag V, vil efter Miljøministeriets vurdering fremover finde
anvendelse på fysisk-mekaniske krav til produkter, som kommer i kontakt med drikkevand. Der
henvises endvidere til Miljøministeriets bemærkninger vedr. markedsførings- og formodningsregler
21
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0022.png
Test og accept af færdige materialer som anvendt i et produkt foretages som nævnt ovenfor i
henhold til Kommissionens gennemførelsesbeslutning om procedurer og metoder til test og accept af
færdige materialer som anvendt i et produkt, der kommer i kontakt med drikkevand.
Miljøministeriet bemærker, at Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 10, anmoder en eller flere
europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en europæisk standard for ensartet test
og vurdering af produkter i kontakt med drikkevand. Det er Miljøministeriets vurdering, at såfremt
der er væsentlige faglige argumenter herfor, vil der i forbindelse hermed kunne arbejdes for, at der
fastsættes krav til henholdsvis kloret og ikke-kloret vand, som skal danne grundlag for den
pågældende test og accept. Miljøministeriets bemærker afslutningsvist, at lovforslaget ikke
fastsætter regler om de specifikke krav til test af materialer og udgangsstoffer i færdige materialer,
som kommer i kontakt med drikkevand, men at sådanne krav håndteres under de retsakter, som
Kommissionen har vedtaget.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Forholdet mellem forslagene til §§ 56 a og 56 e
Med forslaget til § 56 a, stk. 1, foreslås de fire væsentlige krav i drikkevandsdirektivets artikel 11, stk. 1,
gennemført, mens miljøministeren med forslaget til § 56 a, stk. 2, bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om krav til hygiejne for materialer, som kommer i kontakt med drikkevand. Med forslaget til §
56 e bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om anvendelse af og krav til
behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand.
HOFOR finder det uklart, hvordan den nye § 56 b hænger sammen med § 56 e for de materialer, der
kommer i kontakt med behandlingskemikalier f.eks. i forbindelse med blødgøring. HOFOR spørger til,
om det i forbindelsen med udmøntningen af § 56 b bliver vurderet om råvand, der er af reducerende
eller korrosiv karakter, vil skulle vurderes anderledes henset til den kemiske forskel på lige fod med
f.eks.
Miljøministeriet lægger til grund, at der med HOFOR’s høringssvar er tænkt på, hvordan § 56 a
hænger sammen med § 56 e. Miljøministeriet bemærker, at § 56 a, stk. 1, alene fastsætter de
væsentlige krav, som materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, skal overholde, når de
pågældende materialerne bruges i de situationer, som er angivet i bestemmelsen. De specifikke
minimumskrav til hygiejne for stoffer m.v. fastsættes i de retsakter, som Kommissionen skal
udarbejde i medfør af artikel 11, stk. 2, i drikkevandsdirektivet, og i givet fald i regler udstedt i
medfør af § 56 a, stk. 2. Det er Miljøministeriets vurdering, at når materialer overholder de
lovgivningsmæssigt fastsatte krav til materialer i kontakt med drikkevand, vil de fire væsentlige
krav også være overholdt. Miljøministeriet bemærker videre, at krav til materialer i medfør af § 56 a
og § 56 e begge har til formål at sikre samme fire væsentlige krav. Hertil oplyser Miljøministeriet, at
der ved behandlingskemikalier skal forstås stoffer eller blandinger, der tilsættes vandet, og har til
formål at behandle vandet ved f.eks. at fjerne mikroorganismer, justere pH-værdien eller ændre
vandets kemiske sammensætning, og at der ved filtermedier skal forstås et medie, som f.eks. aktivt
kul, polymerbaserede filtre eller biologiske aktive filtre, der har til formål at filtrere vand, som led i
produktionen af drikkevand. Det er således Miljøministeriet vurdering, at faste komponenter i f.eks.
et blødgøringsanlæg, skal overholde krav i medfør af § 56 a, og at udskiftelige medier og kemikalier,
som f.eks. pellets og pH-regulering, skal overholde krav i regler fastsat i medfør af § 56 e.
Miljøministeriet bemærker endelig, at de nærmere krav til behandlingskemikalier og filtermedier vil
følge ved fastsættelsen af regler i henhold til bemyndigelsen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
22
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0023.png
Markedsførings- og formodningsregler - § 56 b, artikel 11, stk. 7
Med forslaget til § 56 b, stk. 1, gennemføres drikkevandsdirektivets artikel 11, stk. 7, 1. afsnit. Artikel
11, stk. 7, 2. afsnit, foreslås gennemført ved tilføjelsen af et nyt nr. 5 i § 5, stk. 1, i lov om produkter og
markedsovervågning. Artikel 11, stk. 7, 3. afsnit, giver medlemsstaterne mulighed for, navnlig når
kvaliteten af specifikt lokalt råvand nødvendiggør det, at vedtage strengere
beskyttelsesforanstaltninger for anvendelsen af færdige materialer i specifikke eller behørigt
begrundede tilfælde.
Dansk Industri fremhæver, at for materialer i forbindelse drikkevand og behandlingskemikalier er det
væsentligt, at der gennemføres ensartede godkendelses- og kontrolprocedurer på tværs af EU-landene,
så der reelt bliver et indre marked for disse produkter. Dansk Industri støtter endvidere, at GDV-
ordningen bliver afløst af en EU-ordning, og påpeger samtidig, at de ikke finder, at der bør fastsættes
yderligere krav end det, der fremgår af direktivet af hensyn til muligheden for at afsætte varer på tværs
af EU.
Danske Vandværker anfører, at
brugen af ordet ”formodes” i § 56 b er problematisk, fordi en almen
vandforsyning ikke kan føle sig tryg ved indkøb af et produkt på baggrund af en formodningsregel.
Danske Vandværker anfører videre, at det bør fremgå, at anvendelse efter en formodningsregel er at
betragte som godkendt på gældende tidspunkt.
DANVA bemærker, at den såkaldte formodningsregel skal udformes, så der ikke kan opstå tvivl om, at
et materiale eller et produkt skal underlægges test, godkendelse, krav om certificering og
overensstemmelseserklæringer, inden det markedsføres.
DHI citerer artikel 11, stk. 7, og foreslår, at bestemmelsen tilrettes, så den kan finde anvendelse til at
afvise materialer, hvor migrationen af sundhedsskadelige kemiske stoffer fra materialer overskrider
det niveau, der har været accepteret i Danmark.
Det er Miljøministeriets vurdering, at artikel 11, stk. 7, 1. og 2. afsnit, fastsætter frihandels- og
markedsføringsregler i EU’s indre marked, for så vidt angår produkter, som anvender materialer,
der kommer i kontakt med drikkevand. Miljøministeriet bemærker, at formodningsreglen i forslaget
til § 56 b, stk. 1, ikke står alene, men er ét af elementerne i det sammenhængende system, som
etableres med drikkevandsdirektivet i hver enkelt medlemsstat i EU. Dette sammenhængende system
omfatter alle led lige fra krav til test og accept af udgangsstoffer, sammensætninger eller
bestanddele i henhold til Kommissionens gennemførelsesbeslutning, etablering af europæiske
positivlister over stoffer, sammensætninger og bestanddele, som er godkendt til anvendelse ved
fremstilling af materialer og produkter, jf. Kommissionens gennemførelsesbeslutning, regler for at
optage eller fjerne stoffer m.v. på positivlisten, jf. Kommissionens delegerede forordning, og krav til
test og accept af færdige materialer som anvendt i produkter, som kommer i kontakt med
drikkevand i henhold til Kommissionens gennemførelsesbeslutning, over regler for udpegning og
akkreditering af bemyndigede organer, de bemyndigede organers overensstemmelsesvurdering af
produkterne, de bemyndigede organers certificering af produkterne, den erhvervsdrivendes
udstedelse af overensstemmelseserklæring i henhold til Kommissionens delegerede forordning, og
EU-mærkning af produkterne, jf. Kommissionens delegerede forordning, til den generelle pligt for de
erhvervsdrivende til at sikre, at et produkt, som anvender materialer, der kommer i kontakt med
drikkevand, opfylder kravene det foreslåede § 56 a, stk. 1, i vandforsyningsloven, krav fastsat i
regler udstedt i medfør af det foreslåede § 56 a, stk. 2, i vandforsyningsloven og de specifikke
minimumskrav til hygiejne som fastsat i retsakter vedtaget i henhold til drikkevandsdirektivet.
Miljøministeriet bemærker videre, at dette sammenhængende system i kraft af drikkevandsdirektivet
etableres i alle medlemslande i EU. Det er således Miljøministeriets vurdering, at formodningsreglen
23
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0024.png
i forslaget til § 56 b, stk. 1, går på, at et produkt, som anvender materialer, der kommer i kontakt
med drikkevand, overholder samtlige EU og nationalt fastsatte krav, således som det er foreskrevet i
de ovenfor nævnte retsakter, når det markedsføres i Danmark. Miljøministeriet finder, at dette
sammenhængende system grundlæggende svarer til den gældende ordning i Danmark
–
blot udvidet
til at omfatte hele EU. Der henvises endvidere til Miljøministeriets bemærkninger ovenfor til krav til
hygiejne for materialer og produkter i kontakt med drikkevand.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Mærkning - artikel 11, stk. 11
Kommissionen fastsætter i henhold til artikel 11, stk. 11, harmoniserede specifikationer for en
mærkning, der er synlig, letlæselig og ikke kan slettes, og som skal bruges til at angive, at produkter i
kontakt med drikkevand er i overensstemmelse med artikel 11. Med forslaget til § 56 b, stk. 3,
bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om krav til mærkning af et produkt, som anvender
materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, jf. forslaget til § 56 a, stk. 2.
Dansk Miljøteknologi bemærker, at det ikke er ønskværdigt, at det fysiske mærke placeres på selve
produktet, og at det skal sidde på emballagen, for ikke at påvirke udvikling og design af produkterne.
Miljøministeriet bemærker, at Kommissionen med hjemmel i artikel 11, stk. 11, vedtager en delegeret
forordning om harmoniserede specifikationer for mærkning af produkter, som kommer i kontakt
med drikkevand. Den delegerede forordning vil være umiddelbart gældende i Danmark. Det følger
af artikel 1, i det foreliggende udkast til delegeret forordning, at den mærkning, der henvises til i
drikkevandsdirektiv V (mærkningen) skal indeholde det symbol, der er gengivet i bilaget til den
delegerede forordning. Symbolet skal være mindst 5 mm højt. Det følger videre, at hvor symbolet
med mindste størrelse ikke kan anbringes på en eller flere overflader på produktet, anbringes det på
emballagen og på dokumentationen. Endelig følger det, at symbolet skal anbringes synligt på en
eller flere af produktets overflader, på alle tekniske og administrative dokumenter, som ledsager
produktet (dokumentationen) og på produktets emballage. Miljøministeriet bemærker videre, at
miljøministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om krav til mærkning af et produkt, som
anvender materialer, der kommer i kontakt med drikkevand. Et udkast til en sådan bekendtgørelse
vil i givet fald blive sendt i offentlig høring inden udstedelsen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Klageadgang og klageafskæring
Med forslaget til § 56 c, stk. 2, bemyndiges miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om
udpegning af bemyndigede organer. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om, hvilke
opgaver de bemyndigede organer skal udføre. Med forslaget til § 56 c, stk. 4, bemyndiges
miljøministeren til at fastsætte regler om klageadgang herunder om klageafskæring.
Dansk Miljøteknologi bemærker i forhold til den foreslåede bemyndigelse i 56 c, stk. 4, for ministeren
til at fastsætte regler om klage, herunder om klageafskæring, at det handler om producenters adgang
til markedet, og at det kan være liv eller død for virksomheder. Dansk Miljøteknologi finder, at
virksomhederne skal høres, hvis de er uenige i en afgørelse.
Miljøministeriet bemærker, at Kommissionen med hjemmel i direktivets artikel 11, stk. 8, har
vedtaget en delegeret forordning for så vidt angår fastsættelse af
overensstemmelsesvurderingsprocedurer for produkter, der kommer i kontakt med drikkevand, og
regler for udpegelse af overensstemmelsesvurderingsorganer, der skal deltage i sådanne procedurer.
24
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0025.png
Den delegerede forordning vil være umiddelbart gældende i Danmark. Det er hensigten, at den
foreslåede bemyndigelse i § 56 c, stk. 4, vil blive udnyttet til at afskære klage over disse afgørelser til
anden administrativ myndighed. Det følger af artikel 4, stk. 7, i afgørelse 768/2008, at det
bemyndigede organs afgørelser skal kunne appelleres. Det er Miljøministeriets vurdering, at der heri
ligger, at producenten eller importøren skal kunne klage over en afgørelse overfor det bemyndigede
organ. Det bemyndigede organ skal herefter behandle klagen i henhold til den standard for krav til
kompetence, konsistent udførelse af aktiviteter og upartiskhed hos organer, der udfører certificering
af produkter, processer og serviceydelser, som gælder for det bemyndigede organ. Miljøministeriet
bemærker endvidere, at det står producenten eller importøren frit for at vælge et hvilket som helst
bemyndiget organ i EU.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Fødevarekontaktmaterialer
Drikkevandsdirektivet stiller hygiejnekrav til materialer, som kommer i kontakt med drikkevand,
herunder om afgivelse af stoffer til drikkevandet og om negativ påvirkning af drikkevandets farve, lugt
eller smag. Forordningen om fødevarekontaktmaterialer stiller parallelt hermed krav til materialer og
genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
Landbrug og Fødevarer anmoder om, at der i implementeringen undgås overlap mellem kravene til
”godkendt til drikkevand” og kravene til fødevarekontaktmaterialer,
så det undgås, at eksempelvis
vandbehandlingsanlæg, tanke, rør m.v. reguleres af begge regelsæt.
Miljøministeriet bemærker, at den europæiske positivliste over udgangsstoffer for organiske
materialer i henhold til artikel 11, stk. 3, 2. afsnit, tager hensyn til den liste, som Kommissionen har
udarbejdet i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer og genstande
bestemt til kontakt med fødevarer. Miljøministeriet noterer sig, at forordningen om
fødevarekontaktmaterialer i henhold til dennes artikel 3, litra a, ikke finder anvendelse på faste
installationer i offentlige eller private vandforsyningssystemer. Miljøministeriet noterer sig
endvidere, at begrebet fødevarer omfatter vand efter det sted, hvor kravene skal overholdes i
henhold til artikel 6 i drikkevandsdirektivet, og uden at det berører kravene i drikkevandsdirektivet,
jf. artikel 2, 2. afsnit, i fødevareforordning (EF) Nr. 178/2002. Der henvises endvidere til
Miljøministeriets bemærkninger ovenfor vedrørende krav til hygiejne for materialer og produkter i
kontakt med drikkevand.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Overgangsperiode
Den gældende danske ordning vedrørende markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med
drikkevand opretholdes, indtil de nye EU-regler træder i kraft.
Dansk Miljøteknologi bemærker, at der vil være en overgangsperiode, inden den nye EU-
mærkningsordning træder i kraft, der bliver svær at manøvrere i for producenterne. Gældende regler i
den mellemliggende periode skal kommunikeres klart og tydeligt.
Danske Vandværker finder, at det bør fremgå, hvordan almene vandforsyninger og producenter skal
forholde sig i overgangsperioden
indtil EU’s harmoniseringsregler træder i kraft, og
at der bør
indsættes et afsnit i lovteksten, som vedrører overgangsperioden.
25
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0026.png
Miljøministeriet bemærker, at efter høringen er overgangsperioden mellem de nuværende regler og
de nye EU-regler beskrevet mere udførligt i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Markedsovervågning
Danske Vandværker bemærker, at kontrol af parameteren bly bør indgå i Sikkerhedsstyrelsens
markedsovervågning af produkterne som reguleret i lov om produkter og markedsovervågning.
Miljøministeriet bemærker, at det følger af drikkevandsdirektivet, at
markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på produkter, der er omfattet af direktivets
artikel 11. Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet vil udføre denne markedsovervågning, jf.
den foreslåede ændring af lov om produkter og markedsovervågning i lovforslaget. Miljøministeriet
bemærker, at der ikke er tale om en ændring i forhold til gældende ret, hvorefter kontrol med
markedsføring og salg af fabriksfremstillede byggevarer også udøves af Sikkerhedsstyrelsen, jf. § 1 i
GDV-bekendtgørelsen. Der vil derimod ikke udføres en kontrol af, om produkter, der allerede er
installeret i en ejendom, overholder de krav, der følger af artikel 11.
For nærmere om den kontrol af bly i drikkevandet i installerede vandinstallationer, som
kommunerne vil skulle udføre i nærmere bestemte ejendomme, til opfyldelse af direktivets artikel 10,
henvises til afsnittet ovenfor under overskriften om risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet
mv.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Behandlingskemikalier og filtermedier - § 56 e
Der lægges med lovforslaget op til at indføre bemyndigelse til miljøministeren til at fastsatte regler om,
at vandforsyningernes anvendelse af behandlingskemikalier og filtermedier skal følge gældende EU-
standarder, og at kommunerne får en besparelse ved ikke at skulle meddele tilladelser til anvendelse af
disse.
Høringssvarene indeholder spørgsmål til, hvorledes der skal føres kontrol med vandforsyningers
overholdelse af disse regler, en tilkendegivelse om, at der fortsat vil være en opgave for kommunerne,
samt ønske om tydeliggørelse af definitionen på behandlingskemikalier og filtermedier.
Aalborg Kommune bemærker, at det er deres forståelse, at kommunen fortsat vil have en
tilsynsforpligtelse vedrørende vandforsyningernes anvendelse af vandbehandlingskemikalier og
filtermedier, og at der dermed ikke vil være tale om en besparelse for kommunen.
KL bemærker, at de ikke er enige i, at regler i medfør af lovforslaget om vandforsyningernes
anvendelse af behandlingskemikalier og filermedier vil medføre en besparelse for kommunerne.
Derudover anmoder KL om præcisering af reglerne for kontrol med vandforsyningernes anvendelse af
behandlingskemikalier og filtermedier.
HOFOR bemærker, at der mangler en tydelig definition for materialer i kontakt med drikkevand og
herunder hvilke filtermedier og behandlingskemikalier, der omfattes af reglerne. Derudover
efterspørger HOFOR en konsekvensændring af reglerne på andre område, om bl.a. krav til indhold af
vilkår om behandlingskemikalier i tilladelser, som følge af de nye regler. HOFOR bemærker, at
lovforslaget om ændring til § 71 a i vandforsyningsloven bør præciseres, således at internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer (EU-standarder) skal foreligge på engelsk, hvis de ikke
26
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0027.png
forefindes på dansk. Endelig finder HOFOR, at der mangler et vurderingsorgan til kvalitetssikring af
EU-standarderne.
Danske Vandværker bemærker, at det er uklart hvorvidt § 56 e kun omfatter de behandlingskemikalier
og filtermedier, der anvendes i forbindelse med videregående vandbehandling, eller om filtermateriale,
der indgår som en del af den simple vandbehandling, også er omfattet. Derudover ønsker Danske
Vandværker tydeliggjort, hvorledes § 56 e omfatter filtermedier, der allerede er anvendt i
vandbehandlingssystemet.
Miljøministeriet bemærker, at ministeren i overensstemmelse med kravene i artikel 12 vil fastsætte
regler om, at vandforsyningerne skal føre egenkontrol med, at de behandlingskemikalier eller
filtermedier, som forsyningen anvender, opfylder kravene i standarderne. Der har ikke på
nuværende tidspunkt været krav om egenkontrol, hvorfor det vil lette kommunens arbejde.
Herudover vil kommunalbestyrelsen dog i tråd med deres allerede gældende tilsynsopgave fortsat
skulle føre tilsyn. Der er samlet set tale om en besparelse.
Miljøministeriet har tilføjet en definition af behandlingskemikalier og filtermedier i lovforslagets
bemærkninger.
Miljøministeriet oplyser, at kommunerne i medfør gældende regler ikke har en hjemmel til at
meddele tilladelse til anvendelse af behandlingskemikalier og filtermedier. Miljøministeriet er dog
bekendt med, at flere kommuner har give tilladelse til brugen af behandlingskemikalier og
filtermedier i medfør af § 21 i vandforsyningsloven. Lovforslaget vil samle regler om
behandlingskemikalier og filtermedier i § 56 e, med hvilken der også vil blive fastsat regler om
anvendelse af og krav til behandlingskemikalier og filtermedier fremadrettet.
Miljøministeriet kan oplyse, at der fortsat vil skelnes mellem behandlingskemikalier og filtermedier
til simpel og videregående vandbehandling. Nærmere regler vil blive fastsat på
bekendtgørelsesniveau.
Miljøministeriet kan oplyse, at § 56 e også vil omfatte behandlingskemikalier og filtermedier, som
bruges i vandforsyningen på nuværende tidspunkt, og som har været anvendt før lovens
ikrafttræden. Miljøministeriet vil fastsætte passende overgangsordninger for sådanne
behandlingskemikalier og filtermedier. Det er nærmere beskrevet i bemærkningerne, og konkrete
overgangsordninger vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Miljøministeriet oplyser, at det med forslaget til ændringen af § 71 a lovliggøres, at internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer kan findes på andet sprog end dansk, som f.eks. engelsk. Det
er Miljøministeriets vurdering at størstedelen af standarderne vil findes på engelsk.
Dansk Miljøteknologi bemærker, at vandforsyningsloven med fordel kunne bringe brugen af teknologi
mere i spil, fx i forhold til at kræve rensning af drikkevandet. Derudover opfordrer Dansk
Miljøteknologi generelt Danmark til at være ambitiøs i forhold til implementeringen af EU-direktiver,
da vandbranchen er afhængig af ambitioner og visioner på vandområdet. Endelig efterspørger Dansk
Miljøteknologi i forhold til den risikobaserede tilgang for hele forsyningskæden, at risikovurderinger
og risikostyringer sker på baggrund af en forudgående interessentinddragelse. Dansk Miljøteknologi
opfordrer endvidere til hurtigere implementering af direktivet. Dansk Miljøteknologi mener mht.
risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet, at det er fornuftigt at lægge op til, at indsatsen skal
fokuseres på prioriterede ejendomme.
Miljøministeriets bemærker, at formålet med drikkevandsdirektivet er ikke at implementere mere
rensning af drikkevandet men at sikre rent drikkevand. Det er netop hensigten i direktivets artikel 8,
der implementeres i § 10 a, at risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder for
indvindingssteder af drikkevand skal ske med henblik på at gøre vand mindre behandlingskrævende.
27
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0028.png
Anvendelse af indikatorparametre til kontrolformål samt vurdering af og
underretning om sundhedsfare og nærliggende sundhedsfare - § 62
KL bemærker om § 62, stk. 3, at formuleringen er uklar og at indikatorparametre bør medtages i
paragraffen.
Miljøministeriet oplyser, at det foreslåede § 62, stk. 2, 3. pkt. i lovforslaget som fremsat (§ 62, stk. 3 i
høringsudgaven) kun vedrører de parametre, der er opført på bilag I, del D, i drikkevandsdirektiv V,
for nuværende bly og Legionella. Parametrene på dette bilag anses ikke for indikatorparametre,
men derimod kvalitetskrav. Derfor bør indikatorparametre ikke nævnes i den foreslåede
bestemmelse. Bestemmelsen har til formål at gennemføre artikel 14, stk. 2, 2. pkt., i direktivet.
KL, Danske Vandværker og Dansk Miljøteknologi bemærker om § 62, stk. 6, at formuleringen er uklar,
at det bør præciseres, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurderer, om vandet er
sundhedsfarligt, samt at det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen skal vurdere om en
overskridelse er ubetydelig, og at det bør være Styrelsen for Patientsikkerhed, som vurderer dette.
Derudover efterspørger KL henvisninger til dansk lovgivning i stedet for bilag i direktivet, og at
indikatorparametre (fx coliforme bakterier og kim ved 22°C) bør være omfattet af bestemmelsen, da
der er fastlagt ”kogegrænser” for disse parametre i kogevejledningen.
Miljøministeriet vurderer, at tilføjelsen i artikel 14, stk. 3, 2. pkt., i drikkevandsdirektiv V, alene er en
præcisering af, at overskridelse af parameterværdierne i direktivets bilag I, del A og B, altid vil
anses for en potentiel fare, mens dette omvendt ikke altid vil være tilfældet for overskridelse af
parameterværdier på direktivets bilag I, del C (indikatorparametre). Dette er i overensstemmelse
med gældende dansk ret og praksis, og Miljøministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre i
den gældende bestemmelse af den grund. Vandforsyningsloven § 62, stk. 5 (i høringsudgaven stk. 6)
er dog opdateret, så bestemmelsen retvisende angiver den myndighed, Styrelsen for
Patientsikkerhed, som har kompetenceområdet i dag. Endvidere er det foreslået præciseret
–
for at
sikre ensartet gennemførelse i loven af direktivets begreb om ”potentiel fare” –
at drøftelsen med
Styrelsen for Patientsikkerhed ikke blot skal ske, når vandet bedømmes sundhedsfarligt, men også
når der er nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt. Drøftelsen skal ske uafhængigt
af, om sundhedsfaren mv. skyldes en overskridelse af kvalitetskrav, indikatorparametre eller andet.
Miljøministeriet har ikke i øvrigt fundet anledning til at ændre i bestemmelsen.
KL og Danske Vandværker bemærker om § 62, stk. 8, at formuleringen er uklar i forhold til
forpligtelsen om rådgivning af forbrugeren. KL bemærker, at ændringen er en udfordring for
kommunerne, som har en vejledningsforpligtelse, men ikke forpligtelse til at rådgive, samt
at ”normal
tjeneste” bør ændres til ”almindelig drift”.
Danske Vandværker bemærker, at det er positivt, at der nu
bliver pligt for vandforsyningen til at oplyse forbrugerne om, når driften igen er normal efter en
utilsigtet hændelse, men bemærker, at det er uklart, hvem der skal sørge for at ajourføre rådgivning af
forbrugere.
Miljøministeriet vurderer, at artikel 14, stk. 4, i drikkevandsdirektiv V, alene stiller krav om, at
medlemsstaterne vejleder forbrugerne. Den foreslåede nyaffattelse af § 62, stk. 7 (i høringsudgaven §
62, stk. 8) anvender derfor den terminologi i stedet for ”rådgivning”. Miljøministeriet er endvidere
enig med KL i, at formuleringen ”normal tjeneste” ikke er gængs sprogbrug i dansk ret, og at ”den
almindelige drift” er mere passende,
hvilket derfor er tilrettet i lovforslaget som fremsat. Det vil være
kommunalbestyrelsen, der skal sørge for at ajourføre vejledningen til forbrugerne, hvilket er
præciseret i lovforslaget som fremsat.
28
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0029.png
HOFOR bemærker om gennemførelsen af artikel 14 i direktivet, at det er vigtigt, af hensyn til en
ensartet styring og kontrol hos landets forsyninger og myndigheder, at de indikatorparametre, der i
direktivet er angivet med ”ingen unormal ændring”
fortsat i den danske gennemførelse i
bekendtgørelser har en parameterværdi, og at disse ikke lempes.
HOFOR og Lolland Kommune bemærker, at det af lovforslaget ikke er tydeligt, hvilke foranstaltninger,
der skal træffes ved overskridelse af indikatorparametre, samt om foranstaltningerne også gælder for
drikkevandskvalitetskriterierne. Hertil understreger HOFOR, at det er vigtigt ikke at negligere, at
overskridelse af indikatorparametre på sigt kan føre til forringet og sundhedsskadelig vandkvalitet,
hvis indholdet ikke nedbringes. Lolland Kommune
spørger, om begrebet ”sundt og rent drikkevand”
giver mulighed for, at kommunen kan regulere med påbud efter § 62 (stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt.
”kvalitetskrav eller indikatorparametre”) hvis drikkevandskvalitetskriterierne
(Bilag B i
drikkevandsvejledningen) og vejledende værdier overskrides på lige vilkår som
drikkevandskvalitetskrav.
DANVA bemærker, at indførelsen af begrebet indikatorparametre gør op med praksis om, at kvaliteten
af den simple vandbehandling reguleres ens for alle og baseres på kvalitetskrav, og DANVA mener, at
det vil være en barriere for at opnå rent og sundt vand, hvis der gives mulighed for at
indikatorparametre fraviges efter en lokal vurdering.
Derudover bemærker Danske Vandværker, HOFOR og Aalborg Kommune at begrebet
”indikatorparameter” bør defineres.
Det er i det fremsatte lovforslag præciseret, at indikatorparametre er parametre, der ikke er fastsat
af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed, men alene til kontrolformål. Dvs. overskridelse af
indikatorparametrene er en indikator for, at der er noget galt med vandet, som bør undersøges
nærmere, men vandet udgør ikke nødvendigvis nogen risiko eller fare. Årsagen til overskridelsen af
indikatorparametre skal således fortsat undersøges, og med lovforslaget skal dette, både for
kvalitetskrav og indikatorparametre, undersøges straks, som krævet efter drikkevandsdirektivet.
Bedømmes overskridelsen af indikatorparametre at være sundhedsfarlig, eller er der nærliggende
fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt, herunder en overskridelse, der på sigt medfører
sundhedsfare mv., vil der som hidtil skulle træffes foranstaltninger f.eks. påbud efter den gældende
bestemmelse i § 62, stk. 3, i vandforsyningsloven, jf. § 62, stk. 1. Indikatorparametre kan kun
fraviges, hvis det ikke medfører en sundhedsfare eller nærliggende fare for, at vandet kan blive
sundhedsfarligt.
Drikkevandskvalitetskriterier er vejledende værdier, der kan anvendes, hvis stoffet findes i
drikkevandet. Anvendelsen af § 62 er ikke begrænset til stofferne på drikkevandsbekendtgørelsen, og
finder derfor anvendelse, hvis vandet vurderes sundhedsfarligt eller der er nærliggende fare for, at
vandet kan blive sundhedsfarligt.
Adgang til drikkevand og fremme af brugen af drikkevand fra vandhanen -
vandforsyningslovens §§ 64 b og 64 c - lovforslagets § 1, nr. 42 og pkt. 3.5
Generelle betragtninger
DANVA og HOFOR støtter tilgængelighed af vand til alle grupper og fremme af brug af vand fra
vandhanen.
29
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0030.png
Projekt Udenfor bemærker, at
Miljøministeriet kunne tilføje ’for alle’ til sidst i sætningen ’forbedret
adgang til drikkevand’ i lovforslagets §1 nr. 3, for at betone den lige ret i overensstemmelse med
drikkevandsdirektivets mål om at sikre forbedret adgang til drikkevand ”for alle i Unionen”.
Aalborg Forsyning bemærker, at sikring af befolkningens adgang til rent drikkevand falder ind under
begrebet ”almenvellet”. Her er ikke tale om snævre særinteresser, her er tale om tidsmæssig aktualitet,
nødvendighed og afvejning mellem særinteresser og befolkningens ret til drikkevand og hensynet til
folkesundheden.
Projekt Udenfor ærgrer sig over at Miljøministeriet planlægger gennemførelsen af væsentlige dele af
drikkevandsdirektivets artikel 16 som en nålestiksoperation. Projekt Udenfor er bekymrede for, at
identificeringen gennem en kortlægning resulterer i kortsigtede enkeltindsatser i kommunerne for at
kunne udarbejde tilfredsstillende indberetninger til Miljøministeren, fremfor langsigtede strategier,
der tager afsæt i ambitioner om at ville fremme alles adgang til drikkevand.
Miljøministeriet vurderer, at det er tilstrækkeligt, at det fremgår af den materielle bestemmelse i den
foreslåede § 64 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til, i det omfang det ikke følger af
andre regler i loven, regler fastsat i medfør af loven eller af anden lovgivning, at opretholde eller
forbedre adgangen til drikkevand, gælder for alle. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 3, hvor sammenhængen mellem formålsbestemmelsen og den materielle
bestemmelse er beskrevet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at opretholde eller forbedre adgangen til
drikkevand - § 64 b, stk. 1
Aalborg Forsyning bemærker, at der henvises fejlagtigt til § 48, stk. 4, i § 64b, stk. 1. Det må rettelig
være § 45, stk. 4
.
Miljøministeriet bemærker, at ordlyden af den foreslåede § 64 b, stk. 1, er ændret sammenlignet med
ordlyden i høringsversionen. Med den nye ordlyd er det præciseret, at kommunalbestyrelsen er
forpligtet til at opretholde eller forbedre adgangen til drikkevand for alle, i det omfang det ikke
følger af andre regler i loven, regler fastsat i medfør af loven eller af anden lovgivning.
Lolland Kommune bemærker, at der mangler en hjemmel i vandforsyningsloven, som giver mulighed
for at pålægge en vandforsyning at levere drikkevand i kortere perioder til et andet forsyningsområde
fx ved svigtende vandforsyning på de små øer. Det vil være i tråd med adgang til drikkevand for alle.
Miljøministeriet vurderer, at det ligger uden for drikkevandsdirektivets artikel 16, og dermed uden
for rammerne af dette lovforslag, at fastsætte regler om, at en vandforsyning skal levere drikkevand
i kortere perioder til et andet forsyningsområde fx ved svigtende vandforsyning på de små øer.
Projekt Udenfor anbefaler, at kommunerne forpligtes til at udarbejde en (nød)strategi for uddeling af
drikkevand i tilfælde af, at samtlige eller store dele af det udstyr
–
eller andre foranstaltninger
–
der
skal sikre adgang til drikkevand, i en periode ikke er funktionsdygtigt. Erfaringer fra corona, hvor
Københavns Kommune så sig nødsaget til at lukke samtlige drikkeposter i byen grundet risiko for
smittespredning, og i en periode ikke tilbød alternativer til fx. mennesker i gadehjemløshed,
understreger vigtigheden af sådan en strategi.
Miljøministeriet bemærker, at der ikke er nogen aktuelle planer om, at der skal fastsættes
nødstrategier for drikkevand. I visse tilfælde og efter omstændighederne, herunder hvis der ikke er
anden lovgivning f.eks. beredskabslovgivning, der indeholder hjemmel hertil, vil de foreslåede
bemyndigelser i § 64 b, stk. 4, og § 64 c, stk. 2, kunne anvendes.
30
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0031.png
Projekt Udenfor anbefaler, at ministeriet etablerer en effektiv kontrolordning, så det sikres, at
kommunerne rent faktisk lever op til forpligtelsen til at sikre sårbare og marginaliserede
befolkningsgruppers adgang til drikkevand.
Miljøministeriet bemærker, at det vil høre under det almindelige kommunale tilsyn, at der også føres
kontrol med de forpligtelser for kommunalbestyrelsen, der foreslås med den foreslåede §§ 64 b og 64
c. Derudover vil miljøministeren, med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser i § 64 b, stk. 4, og § 64
c, stk. 2 og 3, kunne fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser. Det forventes
endvidere, at miljøministerens kortlægning vil medvirke til sikring af, at der er tilstrækkelig adgang
til drikkevand i kommunerne.
Kortlægning - § 64 b, stk. 2
Projekt Udenfor anser den ikke-udtømmende
beskrivelse af kategorien ’sårbare og marginaliserede
befolkningsgrupper’ i bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 33,
som væsentlig og anbefaler, at den
fortsat fremgår tydeligt i bemærkningerne, ligesom det bør fremgå, at opholdsgrundlag ikke skal
afgøre en persons adgang til drikkevand.
Projekt Udenfor opfordrer til, at det ikke på forhånd fastlægges, hvilke grupper, der vil blive undersøgt
i kortlægningen, men at Miljøstyrelsen forholder sig eksplorativt til opgaven, så at udsatte
befolkningsgrupper, der ikke nødvendigvis er hjemløse men af forskellige årsager opholder sig mange
af døgnets timer på gaden, kan inkluderes i kortlægningen. Derudover kunne kortlægningen også
forholde sig til, hvordan adgang til drikkevand på herberger er sikret (fx rindende vand på værelserne)
og vurdere, om det udgør et værdigt niveau.
Aalborg Forsyning spørger vedrørende § 64b, stk. 3, om miljøministeren skal kortlægge årsagerne til,
at befolkningsgrupper er uden eller med begrænset adgang til drikkevand. Umiddelbart virker det
mere relevant i denne kontekst at få kortlagt de geografiske områder, hvor behovet er for forbedret
adgang til drikkevand.
Miljøministeriet bemærker, at kortlægningen vil skulle fokusere på at identificere sårbare og
marginaliserede befolkningsgrupper, som ikke har en bopæl eller et fast opholdssted, og som ikke er
omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse. Kortlægningen vil dog også kunne omfatte
andre mennesker, f.eks. mennesker, som bor eller fast tager ophold i en ejendom, der ikke er tilsluttet
en drikkevandsforsyning, med henblik på at kunne oplyse disse mennesker om deres eventuelle
muligheder for at blive tilsluttet fordelingsnettet eller om alternative midler til at få drikkevand. Der
er således tale om en bred afgrænsning. Det forventes, at miljøministeren på bekendtgørelsesniveau
vil definere dette nærmere med hjemmel i det foreslåede § 64 b, stk. 4.
Der vil være tale om en landsdækkende kortlægning, der så præcist som muligt vil skulle definere og
afgrænse grupper af mennesker, som er uden eller med begrænset adgang til drikkevand, herunder
det omtrentlige antal af disse mennesker.
Det vil i henhold til det foreslåede § 64 b, stk. 3, nr. 1, være op til kommunalbestyrelsen at vurdere,
om der i kommunen er tilstrækkelig adgang til drikkevand for sårbare og marginaliserede
befolkningsgrupper på de steder, herunder lokale herberger, hvor de befinder sig.
Projekt Udenfor bemærker, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper, som lever eller
opholder sig mange timer på gaden/i det offentlige rum, ikke er en statisk størrelse og anbefaler
derfor, at opfølgende kortlægninger foretages jævnligt og med 2-3 års mellemrum.
31
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0032.png
Miljøministeriet bemærker, at der vil være tale om en løbende forpligtelse for kommunalbestyrelsen
til at sikre adgangen til drikkevand og fremme af brugen af drikkevand fra vandhanen.
Foranstaltninger mv. til sikring af adgang til drikkevand for mennesker uden eller med
begrænset adgang - § 64 b, stk. 3
KL bemærker, at kommunerne bl.a. skal informere om mulighed for tilslutning til forsyningsnettet
eller andet ifm. adgang til drikkevand art. 16. KL gør opmærksom på, at nogle landkommuner ikke
nødvendigvis har almen vandforsyning i alle dele af kommunen.
Danske Vandværker understreger vedrørende § 64b, stk. 3, 3. pkt., at det bør tydeliggøres, at det er
kommunalbestyrelsens ansvar at afholde etableringsomkostninger, såfremt kommunalbestyrelsen
træffer beslutning om at opstille vandposter i en almen vandforsynings forsyningsområde for at
tilgodese sårbare grupper.
Miljøministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer en forpligtelse for kommunalbestyrelsen
til at sørge for, at enhver person eller ejendom kan tilsluttes fordelingsnettet. I det fremsatte
lovforslag er det præciseret, at kommunalbestyrelsen skal afholde omkostningerne forbundet med
foranstaltninger mv., der træffes efter den foreslåede §§ 64 b og 64 c, herunder etablering af
eventuelle vandposter for at tilgodese sårbare grupper.
Etablering af udstyr i det offentlige rum - § 64 c, stk. 1 og 2
HOFOR, DANVA og Danske Vandværker forventer fuld omkostningsdækning for etablering af
tappesteder i tilknytning til bygninger og som vandposter, udgifter til drift, vedligehold og betaling af
vandforbrug, som udgangspunkt betales af ejeren.
Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning ønsker afklaring på, hvem der skal betale for opsætning,
drift/vedligehold samt vandforbrug, og om det er tænkt, at kommunerne skal løfte denne opgave.
Vandselskaberne kan/må ikke, da vandforsyningerne med den nuværende lovgivning ikke må donere
vand, jf. vandsektorloven.
KL bemærker, at opgaven med adgang til drikkevand i det offentlige rum kan medføre økonomiske
omkostninger for kommunen. For eksempel forventer KL at § 64 c, stk. 1 og 2, medfører en
meromkostning for kommunerne til anskaffelse, etablering og vedligeholdelse af udstyr samt til
formidling af adgangen til drikkevand.
KL ønsker svar på, hvorvidt en kommune vil blive pålagt at skulle etablere vandposter, hvis
kommunen ikke har et tilstrækkeligt antal vandposter eller afstanden mellem dem er for stor til, at
udsatte grupper kan benytte sig af dem, da det vil være en ekstra udgift for kommunerne. Det bør
præciseres, hvor stort et omfang denne opgave har.
Projekt Udenfor ser med tilfredshed, at Miljøministeriet foreslår, at der i kommunernes vurdering af,
om der er tilstrækkelig med udstyr, kan indgå overvejelser om tilgængelighed, altså reel adgang til
dette udstyr. Dette er fx ikke tilfældet, hvis der skal fremvises sundhedskort, kræves betaling, eller hvis
udstyret er lukket på særlige tidspunkter af døgnet eller året. Projekt Udenfor foreslår, at kommunerne
forpligtes til at gøre disse vurderinger vedrørende udstyr offentligt tilgængelige fx på deres
hjemmeside.
DANVA efterspørger et kort, der viser hvor du kan finde offentligt vand af god kvalitet, og at det
præciseres, hvem der skal have ansvaret for dette udstyr, hygiejne mm.
Miljøministeriet er enige i, at vandforsyninger ikke med den nuværende lovgivning må donere vand.
Det er i det fremsatte lovforslag præciseret, at kommunalbestyrelsen skal afholde omkostningerne
forbundet med etablering af udstyr til drikkevand i det offentlige rum. Det vil endvidere være
32
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0033.png
kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for udstyret. Det er endvidere præciseret i lovforslaget,
hvordan kommunalbestyrelsen foretager vurderingen af, om der er tilstrækkeligt med udstyr i det
offentlige rum.
Den foreslåede bemyndigelse i § 64 c, stk. 3, nr. 1, giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om
foranstaltninger, der øger kendskabet til det nærmeste udstyr udendørs og indendørs.
Bemyndigelsen er ikke begrænset til at fastsætte regler om foranstaltninger af et bestemt format. Det
vil således være muligt at fastsætte regler om offentliggørelse på hjemmeside såvel som at der
etableres kort over vandposter og lignende udstyr til drikkevand.
Andre foranstaltninger til fremme af drikkevand fra vandhanen - § 64 c, stk. 3
Lolland Kommune spørger, om det skal forstås således, at kunder i restauranter og kantiner m.fl. skal
tilbydes gratis vand, og om det betyder, at der lægges op til takstdifferentiering til bestemte typer
virksomheder herunder restauranter og kantiner m.fl., jf. § 64 c.
Miljøministeriet oplyser, at lovforslaget ikke giver hjemmel til at fastsætte krav om, at kunder i
restauranter og kantiner m.fl. skal tilbydes gratis vand, eller til at der skal ske takstdifferentiering til
bestemte typer virksomheder herunder restauranter og kantiner m.fl.
Indberetning om adgang til drikkevand
Projekt Udenfor foreslår at indberetninger fra kommunen om deres indsats for at forbedre adgangen
til drikkevand gøres offentlige, så andre aktører på området i de pågældende kommuner, har mulighed
for at læse dem. Projekt Udenfor anbefaler også, at kommunernes arbejde med at sikre og indberette
om adgangen til drikkevand for sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper følger
kortlægningerne, så indberetningerne også skal falde hver 2-3 år. Projekt Udenfor beder
Miljøministeriet overveje, hvorvidt tidsfristen for første indberetning i 2028 kan fremrykkes.
Miljøministeriet bemærker, at kommunalbestyrelsens indberetning om foranstaltninger mv., der
træffes i henhold til den foreslåede §§ 64 b og 64 c, har til formål at sikre opfyldelsen af
drikkevandsdirektivets artikel 18, stk. 1, litra a, hvorefter medlemsstaterne skal etablere og hvert
sjette år ajourføre et datasæt med oplysninger om foranstaltninger, der er truffet for at forbedre
adgangen til og fremme brugen af drikkevand, og om andelen af deres befolkning, som har adgang
til drikkevand. Som udgangspunkt vil sådanne oplysninger ikke være fortrolige.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Oplysninger til offentligheden om drikkevandskvalitet og til forbrugerne om
kvaliteten af det leverede drikkevand, forbrug og pris m.v.
–
Forslag til
indsættelse af § 52 c i vandforsyningsloven
Lovforslaget indeholder forslag til ny § 52 c i vandforsyningsloven (§ 55 a i høringsversionen),
hvorefter almene vandforsyninger samt ikkealmene vandforsyninger, som i gennemsnit leverer 10 m
3
eller mere pr. dag og forsyner 50 personer eller flere, skal offentliggøre oplysninger om
drikkevandskvaliteten, vandforsyningen, forbrugerrådgivning m.v. Endvidere bemyndiges
miljøministeren og klima-, energi og forsyningsministeren til inden for hver deres ressortområde at
fastsætte nærmere regler om offentliggørelsen, herunder om digital offentliggørelse med henblik på at
sikre, at vandforsyningerne sikrer online adgang til en række oplysninger om bl.a.
drikkevandskvaliteten og vandforsyningen. Endelig bemyndiges miljøministeren henholdsvis klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at disse vandforsyninger skal informere
deres forbrugere om drikkevandets kvalitet, prisen for leveret forbrug og husstandsforbrug m.v., samt
33
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0034.png
regler om form og hyppighed for afgivelse af denne information. Indsættelsen af § 52 c i
vandforsyningsloven foreslås som en del af implementeringen af direktivets artikel 17.
Aalborg Forsyning bemærker, at det er svært at vurdere, om offentliggørelse af information giver
væsentligt mere værdi for forbrugerne ift. den nuværende praksis. HOFOR, Lolland Kommune og
Danske Vandværker bemærker at, det er problematisk, at vandforsyningen skal levere separate
oplysninger direkte til den enkelte forbruger i stedet for via hjemmesider, og at dette er forbundet med
unødig administration og usikkerhed. Danske Vandværker bemærker, at forbrugeren blot bør
orientere sig på den almene vandforsynings hjemmeside, hvortil det bemærkes, at de finder det
tilstrækkeligt, at der via faktura/vandregning henvises til hjemmesiden frem for at medtage alle
informationer på faktura/vandregning. HOFOR bemærker, at det grundet forsyningsstrukturen i nogle
dele af landet kan være vanskeligt, at give præcise oplysninger til forbrugeren om, hvilket vandværk de
får leveret vand fra, fordi vandet kan være en blanding af vand fra flere forskellige vandværker.
HOFOR bemærker hertil, at oplysningspligten derfor bør omhandle kvaliteten af drikkevandet på de
vandværker, der bidrager til drikkevandet hos forbrugeren. Derudover bemærker HOFOR, at det vil
kræve et større set-up for vandforsyningerne at opsætte systemer til at videregive oplysninger direkte
til den enkelte forbruger/boligselskab. Lolland Kommune bemærker at erfaringen viser, at vigtig og
akut information, uanset type af digitale midler, ikke når ud til alle forbrugere, fx lejere i
udlejningsfritidshus, gæster på hotel, camping, entreprenører som arbejder i forsyningsområdet,
dagspatienter m.fl.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet oplyser, at det i henhold til direktivets
artikel 17, stk. 1, jf. bilag IV, er et krav, at offentligheden gives online adgang til en lang række
nærmere angivne informationer, herunder om drikkevandskvaliteten.
Miljøministeriet oplyser, at der ved oplysninger om drikkevandets kvalitets skal forstås de
informationer, som vandforsyningen har i medfør af kontrollen af drikkevandets kvalitet ved
taphanen. Hvis drikkevandet er sammensat af vand leveret fra forskellige vandværker grundet
forsyningsstrukturen, skal oplysninger om kvaliteten af drikkevandet repræsentere vandet, der
kontrolleres ved taphanen. Oplysninger om anvendt vandbehandling skal omfatte det eller de
vandværker, som bidrager til leveringen af drikkevandet til forbrugeren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet oplyser endvidere, at det efter
ministeriernes vurdering ikke er tilstrækkeligt at informere om f.eks. drikkevandets pris og kvalitet
på vandforsyningens hjemmeside, som der hidtil har været krav om efter bl.a. vandforsyningslovens
§ 53, stk. 1, og drikkevandsbekendtgørelsens § 33. Det er ministeriernes vurdering, at kravet efter
direktivets artikel 17, stk. 2, om, at oplysningerne skal være tilgængelige ”uden at skulle anmode
herom”, skal forstås
således, at forbrugeren ikke selv skal opsøge oplysningerne på
vandforsyningens hjemmeside.
Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der med lovforslaget ikke
fastsættes regler om, at vandforsyningen skal opsætte IT-systemer til at informere forbrugeren, men
at forskellige kommunikationsformer kan anvendes, f.eks. i form af faktura eller ved hjælp af digitale
midler. Lovforslaget er ikke til hinder for, at vandforsyningen etablerer andre digitale midler til
videregivelse af oplysninger.
Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser endvidere, at der med
lovforslaget lægges op til at et boligselskab, udlejer eller lignende får pligt til at videreformidle
information fra vandforsyningen til alle husstande, såfremt der foretages fælles afregning. Det er
Miljøministeriets og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at informationspligten
kun omfatter husstande med permanent beboelse, men at lovforslaget ikke er til hinder for, at
midlertidige forbrugere bliver informeret.
Miljøministeriet oplyser, at oplysninger til forbrugeren om kvaliteten af drikkevandet,
vandforsyningen m.v. ikke berører gældende regler om underretning af forbrugeren om
34
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0035.png
foranstaltninger i medfør af vandforsyningslovens § 62, hvis drikkevandet vurderes sundhedsfarlig
eller, at der er nærliggende farer herfor.
HOFOR bemærker, at vandprøver udtaget hos den enkelte forbruger kan være påvirket af lokale
forhold hos denne forbruger, og at dette bør adresseres i forbindelse med udmøntning af
oplysningsforpligtelsen.
Miljøministeriet oplyser, at oplysninger om kvaliteten af drikkevandet til forbrugerne skal være
repræsentative for forbrugeren. Det er således Miljøministeriets vurdering, at kvaliteten af
drikkevandet ikke kan anses for repræsentativ for flere forbrugere, hvis det kan dokumenteres at et
lokalt forhold som f.eks. afsmitning fra forbrugerens fordelingsnet påvirker drikkevandet. I sådanne
tilfælde bør mere repræsentative kontrolresultater anvendes.
DANVA og HOFOR bemærker, at det bør præciseres, hvad der skal forstås med oplysninger om
sundhedsvurderinger og trusler mod folkesundheden. HOFOR bemærker, at vandforsyningerne ikke
laver sundhedsvurderinger af drikkevandet, og at det derfor er afgørende at det i lovforslaget
præciseres i lovforslaget, hvordan sundhedsvurderingerne, som vandforsyningerne skal informere om,
foretages, og hertil en afgrænsning af begrebet ”folkesundhed”.
Miljøministeriet oplyser, at oplysninger til forbrugeren om kvaliteten af drikkevandet,
vandforsyningen m.v. ikke berører gældende regler om underretning af forbrugeren som
foranstaltninger i medfør af vandforsyningslovens § 62, hvis drikkevandet vurderes sundhedsfarlig
eller, at der er nærliggende farer herfor. Miljøministeriet oplyser, at oplysninger om overskridelser
af kvalitetskrav og tilfælde med potentielle fare for folkesundheden, som der forventes fastsat regler
om i bekendtgørelser i medfør af den foreslåede § 52 c, skal stemme overens med de underrettende
foranstaltninger, som træffes i medfør af § 62.
Miljøministeriet henviser desuden til ministeriets bemærkninger i dette høringsnotat om den
foreslåede ændring af § 62 i vandforsyningsloven.
HOFOR bemærker, at det er uklart og bør præciseres i bemærkninger til lovforslaget, hvordan de
påtænkte regler om forbrugerklager skal afgrænses i forhold til forsyningsselskaberne, således at en
evt. benchmarking ikke er afhængig af det enkelte selskabs egen vurdering af, hvad en klage er.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet oplyser, at nærmere regler om
information om forbrugerklager vil blive fastsat ved udmøntning i bekendtgørelse.
Danske Vandværker og DANVA bemærker, at det bør fremgå tydeligt, hvilke oplysninger almene
vandforsyninger, der ikke er omfattet af vandsektorloven, skal sende direkte til forbrugeren, hvilke
oplysninger, der kan fremgå af forsyningens hjemmeside.
Aalborg Forsyning bemærker, at det er uklart, hvor stor en opgave offentliggørelse af informationer
om vandkvalitet, anlægs- og driftsbidrag, godkendt regulativ samt vandforbrug vil være for
vandforsyningen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at lovforslagets bemærkninger er blevet
præciseret, i forhold til hvilke informationspligter der gælder for henholdsvis vandforsyninger, som
er omfattet af vandsektorloven, og vandforsyninger, som ikke er omfattet af vandsektorloven.
Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser endvidere, at
vandforsyningerne allerede i dag har pligt til at informere deres forbrugere om vandkvalitet, pris og
regulativer på vandforsyningens hjemmeside, jf. vandforsyningslovens § 53, stk. 1, § 55, stk. 2, og
drikkevandsbekendtgørelsens § 33.
TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker at informationer om den leverede vandkvalitet og andre væsentlige
parametre, som fx vandtryk
er værdifulde for VVS’ere og bygningsejere ved planlægning af
35
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0036.png
installationsarbejde, herunder valg af materialer og dimensionering m.v. TEKNIQ Arbejdsgiverne
foreslår derfor, at indhentning af oplysninger om drikkevandet skal kunne tilgås via et standardiseret
digitalt format, fx API.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet oplyser, at det ikke følger af
lovforslaget eller direktivet, at oplysninger skal kunne stilles til rådighed via f.eks. API'er, men at
lovgivningen i øvrigt ikke er til hinder for, at der laves digitale platforme.
DANVA bemærker endvidere, at det er uklart, hvordan vandforsyningerne skal sende oplysningerne til
deres forbrugere, herunder om der skal skrives via eBoks eller mail.
Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at oplysningerne skal sendes
til forbrugerne på samme måde, som faktura udsendes i dag, hvilket f.eks. kan være mail, Digital
Post, app eller brev. Der lægges i lovforslaget op til, at hvis en vandforsyning allerede i dag
anvender Digital Post, skal de udsende på denne måde, men det bliver ikke et krav at
vandforsyninger skal begynde at anvende Digital Post.
Både DANVA og Danske Vandværker bemærker, at begrebet præstationsniveau er uklart. Danske
Vandværker anfører, at ”præstationsniveau” antages at dække over ”performancebenchmarking” i
medfør af vandsektorloven, og således kun dækker de almene vandforsyninger, som er omfattet af
denne lov. Danske Vandværker bemærker endvidere, at det bør overvejes, for klarhedens skyld, at
erstatte ”præstationsniveau” med ”performancebenchmarking”.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at det er ministeriets vurdering, at det nødvendigt
at anvende
direktivets begreb ”præstationsniveau” direkte i vandforsyningsloven. Der er dog blevet
præciseret i lovforslagets bemærkninger, at ”præstationsniveau” vil skulle forstås som
performancebenchmarking efter performancebenchmarkingbekendtgørelsen.
DANVA bemærker, at det skal sikres, at omkostningerne til gennemførelsen af forpligtigelserne efter §
55 a kan opkræves via taksten, som angivet i lovbemærkningerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser at udgifter til opfyldelsen af lovbundne krav for
vandforsyninger, der relaterer sig til vandforsyningsaktiviteter er nødvendige udgifter og vil kunne
indregnes i taksterne efter vandforsyningslovens § 52 a.
Indberetningspligt for offentlige myndigheder og institutioner, vandforsyninger
og laboratorier - § 9 a
Lovforslaget indeholder forslag til § 9 a, om bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte regler om
indhentning af oplysninger fra offentlige myndigheder og institutioner, vandforsyninger og
laboratorier til brug for etableringen og opdateringen af datasæt i medfør af drikkevandsdirektivets
artikel 18.
Indberetningssystemer
KL bemærker ønske om udvikling af gode indberetningssystemer sker i god dialog og samarbejde med
Danmarks Miljøportal og kommunerne. Hertil uddybes, at det er vigtigt, at de digitale systemer til
indberetning af nye data er er færdigudviklet og testprøvet inden nye krav om indberetning træder i
kraft. KL forventer, at kommunerne får tid og ressourcer til at tilpasse data inden nye krav træder i
kraft, da nuværende data langt fra altid passer til indberetningssystemer.
KL bemærker, at der bør være så få indberetningssystemer som muligt, både i forhold til kommuner og
specielt i forhold til vandforsyninger, og at der skal tages højde for, at vandforsyninger indberetter
mange andre data end krævet via vandforsyningsloven.
36
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0037.png
KL bemærker at den nationale Jupiter-database ikke er egnet til at håndtere data om formidling af
offentlig tilgængelige drikkevandshaner i det offentlige rum. KL opfordrer til, at der i fællesskab
udvikles et nyt IT-system under Dansk Miljøportal.
Aalborg Kommune bemærker at, at det ikke er tydeligt i lovforslaget, hvem og hvordan der skal
ajourføre datasæt, og hvor dette skal gøres i Jupiter-databasen.
Danske Vandværker opfordrer til, at alle de oplysninger som almene vandforsyninger årligt skal
indberette, samles i ét og samme indberetningssystem, samt at indberetningerne gøres enkle. Danske
Vandværker bemærker i den sammenhæng at, de ser frem til at arbejde med en reform af Jupiter-
databasen igangsættes.
DANVA og Aalborg Forsyning bemærker, at eksisterende indberetningssystemer bør benyttes til
indberetningen, som fx Jupiter-databasen. DANVA bemærker hertil at indberetninger i relation til en
myndighedsopgave bør gå via myndigheden.
KL bemærker at i relation til nye og forskelligartede krav til vandforsyningerne om offentliggørelse
af drikkevandskvaliteten, at det er vigtigt med en entydig definition af anlægstype, fx V01, V03, V95
mv., samt almen og ikke-almen vandforsyning.
KL bemærker, at det skal fremgå tydeligt, hvem der er ansvarlig for tilsyn i forhold til
indberetningerne. Og at kommunernes opgave med tilsyn med data skal digitaliseres i videst muligt
omfang.
Danske Vandværker oplyser, at det generelt er en udfordring, at oplysninger om de almene
vandforsyninger ikke er opdateret i Jupiterdatabasen. Og KL oplyser, at erfaringer viser, at hvis der
ikke er ansvar for tilsyn med indberetningen og indberetningssystem ikke er nemt tilgængeligt, så
bliver indberetning af data ikke pålidelige.
Miljøministeriet oplyser, at regler om indberetning af data til Jupiter-databasen og Miljøstyrelsen,
og herunder detaljer og format og ansvarlig vil blive fastsat ved udmøntning i bekendtgørelser.
Der vil i forbindelse med en fornyelse af Jupiter-databasen blive set nærmere på de definitioner, der
skal anvendes fremover. Der vil i den forbindelse blive set på ønsker til forbedring af systemerne.
Ændring af § 24 d
Aalborg Kommune, Danske Vandværker og KL bemærker at § 24 d, stk. 1 nr. 4, i vandforsyningsloven
bør ændres. Aalborg Kommune og KL opfordrer til ændring om oplysninger om ejerens CVR- eller
CPR-nummer, navn og adresse. Danske Vandværker opfordrer til ændring om at gøre det lovpligtigt at
indberette pejlinger, samt at det bør blive en indberetningspligtigt for de kommunale sagsbehandlere
at indberette ”aktive almene vandforsyningers AnlægsID”.
Miljøministeriet bemærker, at § 24 d ikke ændres med lovforslaget og bemærkningen giver derfor
ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Anvendelsesområde for drikkevandsdirektiv V - § 62, stk. 2, og § 66, stk. 3
KL bemærker, at der er behov for, at der hurtigt kommer en vejledning i, hvordan kommunerne skal
forholde sig til opdelingen af anlæg, der indvinder mere end 10 m
3
pr. dag og forsyner mere end 50
personer.
Miljøministeriet bemærker, at ministeriet vil redegøre for sondringen og opgørelsen heraf i
drikkevandsvejledningen Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
KL bemærker, at der er en uoverensstemmelse mellem bemærkningerne til lovforslaget side 37 og
drikkevandsbekendtgørelsen for så vidt angår, hvilke vandforsyninger, der er omfattet af forenklet
kontrol.
37
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0038.png
Miljøministeriet er enig heri, og formuleringen i bemærkningerne til lovforslaget ændres.
KL bemærker, at der bør
’ryddes op’ i begreberne ’over/under 10 m
3
’, 50 personer,
ikkealmene,
almene, ejendomme og husstande, da det er uhensigtsmæssigt, at der anvendes så mange forskellige
begreber, når drikkevandsdirektivet primært
medtager ’over/under 10 m
3
og 50 personer’.
KL
bemærker endvidere, at begrebet offentlig og kommerciel aktivitet bør simplificeres, da det i praksis er
meget svært at administrere efter. Det bør herunder overvejes, om begrebet kan simplificeres ved evt.
at medtage bagatelgrænser. Aalborg Kommune bemærker, at det ikke fremgår klart, hvordan større
ikkealmene vandforsyninger defineres. Aalborg Kommune oplyser, at ikke alle måler indvundne
vandmængder. Det er således svært at vurdere, om et stort vandforbrug skyldes et større antal
tilsluttede forbrugere eller skyldes vandforbrug til husdyrbrug o.l. Der er ikke altid en bestyrelse ved
ikkealmene vandforsyninger. I den forbindelse kan det være svært at vurdere, hvem der er den
juridiske person, der kan risikere bødestraf, hvis den ikkealmene vandforsyning ikke lever op til
vandforsyningslovens bestemmelser.
Miljøministeriet bemærker, at begreberne forklares i drikkevandsvejledningen. Høringssvaret giver
ikke anledning til ændringer.
Danske Regioner bemærker, at det, at lovforslaget bevarer den nuværende definition af almene
vandforsyninger, samtidig med at drikkevandsdirektivets definition indføres, medfører en væsentligt
øget kompleksitet for de decentrale myndigheder, der skal administrere lovgivningen. Det bør
overvejes, om der i højere grad kan ske en sammensmeltning af definitionerne og forenkling af
reglerne.
Miljøministeriet bemærker, at ministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har
undersøgt, om det var muligt at sammensmelte begreberne. Begreberne almene og ikkealmene
vandforsyninger anvendes dog også på andre ressortområder. Det vil derfor indebære en større
udredning for at sikre en hensigtsmæssig sammensmeltning. Høringssvaret giver ikke anledning til
ændringer.
Danske Advokater bemærker, at direktivet anvender to ikke-kumulative betingelser (mindre end 10 m
3
pr. dag eller færre end 50 personer), mens man i lovudkastet anvender kumulative betingelser. Det
fremgår ikke klart af bemærkningerne, om der er tale om en tiltænkt overimplementering af
direktivets regler om undtagelse på dette punkt. Det fremgår endvidere ikke af udkastet eller
direktivet, over hvilken periode, gennemsnittet på 10 m
3
beregnes. Det kan muligvis følge af en specifik
administrativ praksis, men det kunne med fordel uddybes i bemærkningerne.
Miljøministeriet bemærker, at formuleringen ”eller/og” ændrer sig afhængig af, hvordan sætningen
er konstrueret. Der er ikke tale om yderligere overimplementering, end den, som nævnes i
bemærkningerne til lovforslaget. Miljøministeriet bemærker endvidere, at perioden, hvor
gennemsnittet på 10 m
3
beregnes, er pr. dag. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
Danske Vandværker bemærker, at det fremgår af vandforsyningslovens § 10, stk. 2, nr. 1, at
drikkevandsforekomster udpeges på baggrund af forekomster, der frembringer mere end 10 m
3
om
dagen eller leverer vand til mere end 50 personer. I den øvrige lovtekst fokuseres på vandforsyninger,
som i gennemsnit leverer 10 m
3
drikkevand eller mere pr. dag og forsyner 50 personer eller flere (f.eks.
§ 55 a + § 62). Danske Vandværker finder det uhensigtsmæssigt at introducere denne definition
fremfor at fastholde de definitioner, som den nationale lovgivning allerede har defineret.
Miljøministeriet bemærker, at vandforsyningslovens § 10, stk. 2, nr. 1, gennemfører
vandrammedirektivets artikel 7, stk. 1. De øvrige ændringer i lovteksten vedrører gennemførelsen af
drikkevandsdirektivets artikel 3, stk. 3, litra b. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
38
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0039.png
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) foreslår, at der
introduceres en definition på ”ikkealmene vandforsyninger”. Overordnet foreslås det, at det overvejes
at præcisere definitionen af almene vandforsyninger i til ”Forsyninger der leverer drikkevand
til 10
eller flere husstande” (altså ikke bare vand), hvilket, vi mener, er
den almindelige opfattelse af
begrebet ”almene vandforsyninger”, og i den forstand begrebet umiddelbart også synes at blive
anvendt i bekendtgørelsen.
Miljøministeriet bemærker, at ministeriet vil redegøre nærmere for begreberne i
drikkevandsvejledningen. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
GEUS
bemærker endvidere, at der konsekvent anvendes formuleringen ”… ikkealmene
vandforsyninger, som i gennemsnit leverer 10 m
3
drikkevand eller mere pr. dag,
og
som forsyner 50
personer eller flere…”. GEUS formoder, at der menes ”… ikkealmene vandforsyninger, som i
gennemsnit leverer 10 m3 drikkevand eller mere pr. dag,
eller
som forsyner 50 personer eller flere…”,
som angivet i høringsbrevet.
GEUS bemærker, at introduktionen af den nye gruppe af ”ikkealmene
vandforsyninger, som i gennemsnit leverer 10 m
3
drikkevand eller mere pr. dag, eller som forsyner 50
personer eller flere” i visse tilfælde kan betyde, at der skal ændres i definitioner
i Jupiterdatabasen og
udtræk herfra.
Miljøministeriet bemærker, at formuleringen ”eller/og” ændrer sig afhængig af, hvordan sætningen
er konstrueret. Miljøministeriet er opmærksom på, at definitionerne skal ændres i Jupiterdatabasen.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
Aalborg Kommune bemærker, at det er svært at se, hvorfor ikkealmene vandforsyninger, der indvinder
mere end 10 m
3
pr. dag og forsyner 50 personer eller mere, pålægges flere opgaver/forpligtelser à la
almene vandforsyninger.
Miljøministeriet bemærker, at afgrænsningen i vandforsyningsloven mellem almene
vandforsyninger, der er omfattet af alle krav i bestemmelserne i vandforsyningsloven, og ikke
almene vandforsyninger, der kun i begrænset omfang eller slet ikke omfattet af disse krav, ikke fuldt
ud svarer til afgrænsningen i direktivets artikel 3, stk. 3, litra b, mellem de vandforsyninger, der er
fuldt ud omfattet af direktivets krav, og de vandforsyninger, der kan undtages helt eller delvist
herfra. Med henblik på at sikre korrekt anvendelse af artikel 3, stk. 3, litra b, i vandforsyningsloven
er der derfor behov for at ændre de nævnte bestemmelser i loven, der bidrager til at gennemføre
drikkevandsdirektiv V. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
Aalborg Kommune bemærker, at det fremgår af bemærkningerne i lovforslagets side
37, at ”Samme
gælder for ikke almene vandforsyninger, som forsyner 50 personer eller flere og som ikke leverer vand
som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, jf. § 6, stk.
2”.
I drikkevandsbekendtgørelsens § 6, stk.
2, står der ”færre end 50 personer”.
Miljøministeriet bemærker, at der er tale om en fejl i bemærkningerne til lovforslaget, og at
formuleringen i bemærkningerne til lovforslaget vil blive ændret.
Krav til drikkevand på visse søgående skibe - § 64 a
Lolland Kommune bemærker, at hvis private organisationer skal udføre dele af tilsynet, hvem er så
myndighed ved håndhævelse af kvaliteten på drikkevand på f.eks. en færge mellem Tyskland og
Danmark eller fragtskibe som kun gæster en havn i få timer?
Miljøministeriet bemærker, at miljøministeren vil være den overordnede myndighed ved
håndhævelse af kvaliteten på drikkevand på søgående skibe, der er omfattet af den foreslåede § 64 a.
Opgaven forventes delegeret til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen vil kunne delegere selve udførelsen af
tilsynet til bl.a. private organisationer. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
39
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0040.png
Indvinding af havvand til drikkevand - § 25
Kalundborg Symbiosen bemærker, at Kalundborg Forsyning står over for et stadig stigende behov for
drikkevand fra især de industrivirksomheder, som er beliggende i Kalundborg Forsynings
forsyningsområde. For at kunne møde den stigende efterspørgsel, og dermed opfylde sin
forsyningspligt, er Kalundborg Forsyning nødt til at kunne producere større mængder drikkevand.
Kalundborg Forsyning ser derfor blandt andet på mulighederne for produktion af drikkevand ved
afsaltning at havvand. Kalundborg Symbiosen vurderer, at det på den baggrund er helt centralt, at
mulighederne for at producere drikkevand baseret på afsaltning af havvand ikke begrænses.
Kalundborg Forsyning ønsker ikke at producere drikkevand baseret på afsaltet havvand til borgerne.
Miljøministeriet bemærker, at § 25, stk. 1, vedrører indvinding af vand til drikkevandsforsyning
gennem afsaltning af havvand. Indvinding af havvand til andre formål, f.eks. til brug for
virksomheders produktion, er omfattet af § 25, stk. 2, som med lovforslaget fastholdes, dog således,
at § 25, stk. 2, med lovforslaget bliver § 25, stk. 4. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
Kalundborg Symbiose opfatter den foreslåede ændring af § 25, således at Miljøministeriet vil
indskrænke adgangen til at opnå tilladelse til indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem
afsaltning af havvand sammenlignet med den nugældende regulering. Kalundborg Symbiosen ser ikke
et behov for en indskrænkning i adgangen til indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem
afsaltning af havvand. Kalundborg Symbiosen fremhæver i den forbindelse, at bestemmelsen ifølge
høringsudkastet ikke tidligere har været anvendt. Hvis Miljøministeriet fastholder den foreslåede
formulering af § 25, anmoder Kalundborg Symbiose om, at Miljøministeriet begrunder, hvorfor det er
“hensigtsmæssigt’, at indvinding af havvand til drikkevand kun sker “undtagelsesvist”, og hvorfor der
er behov for at indskrænke adgangen til at indvinde havvand til drikkevand til “særlige tilfælde”.
Kalundborg Symbiosen opfordrer til, at Miljøministeriet genovervejer, om det er nødvendigt at
begrænse adgangen til at indvinde drikkevand fra havvand ved afsaltning i så betydeligt omfang, som
det foreslås i høringsudkastet.
Miljøministeriet bemærker, at baggrunden for, at ministeriet vurderer, at indvinding af afsaltet
havvand til drikkevand også fremadrettet kun bør ske undtagelsesvist vil blive præciseret i
lovforslaget. Det vil således fremgå, at det er Miljøministeriets vurdering, at det danske grundvand
har en god kvalitet, idet de naturlige uorganiske salte giver en bedre smag m.m. Formålet med
forslaget er således ikke, at der fremadrettet skal indvindes drikkevand fra havvand i større omfang.
Formuleringen i bemærkningerne til lovforslaget vil således blive præciseret.
Kalundborg Symbiosen anser det for positivt, at det vil fremgå udtrykkeligt af lovteksten, at der i en
tilladelse efter vandforsyningslovens § 25 fastsættes vilkår. Kalundborg Symbiosen opfordrer i den
forbindelse til, at Miljøministeriet i bemærkningerne udtrykkeligt nævner vilkår. Kalundborg
Symbiose mener dog, at det ikke i høringsudkastet er nærmere beskrevet, om og i givet fald hvordan,
bemyndigelsen forventes udnyttet. Den forventede udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen i § 25,
stk. 2, er således ikke nærmere beskrevet. For at sikre forudsigelighed i retsanvendelsen, opfordrer
Kalundborg Symbiosen til, at det i lovforslaget præciseres, om og i givet fald hvordan,
bemyndigelsesbestemmelsen forventes udnyttet.
Miljøministeriet bemærker, at ministeriet har uddybet de nærmere regler, som miljøministeren kan
fastsætte om på hvilke vilkår, der kan meddeles tilladelse efter § 25, stk. 1, i bemærkningerne til
lovforslaget.
Kalundborg Symbiosen
bemærker, at det ikke i høringsudkastet er nærmere uddybet, hvorfor det “vil
være hensigtsmæssigt” at afskære klageadgangen til Miljø-
og Fødevareklagenævnet. Kalundborg
Symbiosen opfordrer til, at Miljøministeriet genovervejer, om det er hensigtsmæssigt at afskære
klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, særligt henset til, at der er klageadgang til Miljø- og
40
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0041.png
Fødevareklagenævnet for kommunalbestyrelsens afgørelser om tilladelse til vandindvinding efter
vandforsyningslovens § 20 og anden lovgivning på miljøområdet.
Miljøministeriet bemærker, at det i lovforslaget er blevet præciseret, at der er i dag ikke
klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet over miljøministerens afgørelser efter § 25, og at det
er på den baggrund, at miljøministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsens
afgørelser om tilladelser efter det foreslåede § 25, stk. 1, og om påbud og forbud meddelt i forbindelse
med tilsynet efter de foreslåede § 65 a og b, ikke vil kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Det er hensigten, at den almindelige administrative rekurs til miljøministeren
vil bestå. Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer, men begrundelsen for afskæring
af klageadgang fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Kalundborg Forsyning har uddybet det fælles høringssvar med Kalundborg Symbiose med et
selvstændigt høringssvar. Kalundborg Forsyning bemærker i det selvstændige høringssvar for god
ordens skyld, at Kalundborg Forsyning ikke ønsker at producere drikkevand til borgerne baseret på
afsaltet havvand, overfladevand eller spildevand.
Miljøministeriet bemærker, at § 25, stk. 1, vedrører indvinding af vand til drikkevandsforsyning
gennem afsaltning af havvand. Indvinding af havvand til andre formål, f.eks. til brug for
virksomheders produktion, er omfattet af § 25, stk. 2, som med lovforslaget fastholdes, dog således,
at § 25, stk. 2, med lovforslaget bliver § 25, stk. 4. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
Aalborg Forsyning bemærker, at hensigten til indsættelsen af muligheden af afsaltning af havvand til
drikkevand, er uklar. Aalborg Forsyning spørger, om det er et forsøg på at reducere påvirkningen fra
vandindvindingen på landarealerne.
Miljøministeriet bemærker, at formålet med lovændringen er justeret i bemærkningerne til
lovforslaget. Det fremgår således mere tydeligt, at der er behov for at tilvejebringe en ny hjemmel
for bl.a. at kunne tage højde for de særlige forhold på Ertholmene, der ikke er omfattet af en
kommunal inddeling, og dels for at gennemføre kravene til drikkevand i drikkevandsdirektiv V i
dansk ret. Bemærkningerne til lovforslaget er således blevet ændret.
Aalborg Kommune bemærker, at efter lovforslagets foreslåede § 3, nr. 3, litra a, er definitionen af
drikkevand også drikkevand på flasker, herunder kildevand. Aalborg Kommune spørger, om det
indebærer, at der ikke må importeres flaskevand/kildevand på flasker fra udlandet, § 25, stk. 5.
Miljøministeriet bemærker, at definitionen af drikkevand ikke længere vil fremgå af lovforslaget. I
stedet vil den indsættes i drikkevandsbekendtgørelsen. Miljøministeriet bemærker endvidere, at § 25,
stk. 5, ikke har til hensigt at regulere import af flaskevand/kildevand på flasker fra udlandet.
KL bemærker, at Miljøministeriet lægger op til, at Miljøstyrelsen kan give tilladelse til indvinding til
grundvand og overfladevand, der samtidigt iblandes havvand. Hvilket også omfatter tilladelse til
etablering af anlæg. KL ønsker, at Miljøstyrelsen i § 25 forpligtes til at inddrage og høre relevante
kommunerne i disse sager.
Miljøministeriet bemærker, at lovforslaget tilrettes, således at miljøministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en indstilling til brug for ministerens
afgørelse om tilladelse til indvinding af grundvand eller overfladevand, der iblandes afsaltet
havvand, jf. det foreslåede § 25, stk. 3, og lovbemærkningerne hertil. Lovtekst og bemærkningerne til
lovforslaget vil således blive ændret.
DANVA spørger,
om PtX hører under ”andre formål” i § 25.
Miljøministeriet bemærker, at § 25, stk. 1, vedrører indvinding af vand til drikkevandsforsyning
gennem afsaltning af havvand. Indvinding af havvand til andre formål, f.eks. til brug for
41
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0042.png
virksomheders produktion, er omfattet af § 25, stk. 2, som med lovforslaget fastholdes, dog således,
at § 25, stk. 2, med lovforslaget bliver § 25, stk. 4. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
DANVA bemærker, at der er lidt uklarhed i § 25, stk. 5, i forhold til terminologien. Grundvand og
overfladevand må eksporteres til udlandet med tilladelse, men må godt importeres? Kan man ikke få
”råvandet” fra udlandet?
Miljøministeriet bemærker, at det er korrekt, at levering af grundvand og overfladevand til udlandet
kræver tilladelse, jf. § 25, stk. 3, som med lovforslaget bliver § 25, stk. 5. Levering af drikkevand fra
udlandet til Danmark kræver også tilladelse, jf. § 25, stk. 1, som med lovforslaget bliver § 25, stk. 5.
Bestemmelserne er ikke ændret, men flyttet i lovforslaget. Høringssvaret giver ikke anledning til
ændringer.
DANVA
spørger, om det foreslåede § 59, stk. 2, gælder ”almindelig” indvinding af havvand, og at
afsaltning af havvand på skibe er undtaget og reguleres via det foreslåede § 64 a.
Miljøministeriet bemærker, at lovforslagets tilrettes, således at ændringen af § 59, stk. 2, udgår.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
DANVA bemærker, at der i § 65 b om regler om tilladelser til afsaltning, egenkontrollen kan
iværksættes af
ministeriet og betales af tilladelsens indehaver, står ”vandforsyning eller tilladelsens
indehaver”. Hvad betyder det?
Miljøministeriet bemærker, at § 65 b, nu § 65 a, stk. 5, omhandler tilsyn med hele § 25, ikke kun § 25,
stk. 1. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
HOFOR bemærker, at i forbindelse med implementering artikel 2, stk. 1, i § 25 om indvinding af
havvand til drikkevand, er det uklart om bestemmelsen skal forstås således, at det vil være
vanskeligere at opnå tilladelse til anvendelse af havvand end overfladevand til produktion af
drikkevand. HOFOR vurderer, at bestemmelsen potentiel kan blive vigtig fremadrettet, særligt i lyset
af presset på grundvandsressourcen. Det bør overvejes om havvand og overfladevand skal sidestilles,
således at de behandles af samme myndighed, da begge vandtyper kræver videregående behandling og
potentielt indeholder andre antropogene stoffer end grundvand.
Miljøministeriet bemærker, at ministeriet med lovforslaget ikke har tiltænkt ændringer i regler eller
praksis for indvinding af overfladevand til drikkevand, dog med undtagelse af overfladevand, der
iblandes det afsaltede vand, jf. nærmere det foreslåede § 25, stk. 1. Ministeriet bemærker, at
indvinding af overfladevand til drikkevand, med undtagelse af overfladevand, der iblandes afsaltet
havvand efter § 25, stk. 1, ikke har været genstand for nærværende revidering af
vandforsyningsloven og ikke ændres for nuværende. Høringssvaret giver ikke anledning til
ændringer.
HOFOR bemærker for så vidt angår det foreslåede § 25, stk. 5, om, at levering af grundvand og
overfladevand til udlandet og levering af drikkevand fra udlandet ikke må ske uden tilladelse fra
ministeren, at det i forbindelse med udmøntning af reglerne ved bekendtgørelse, bør defineres, hvilke
krav der kan stilles til kvalitet og kontrol til vand leveret fra udlandet, hvis dette ikke allerede er
defineret i forbindelse med den eksisterende § 25. HOFOR oplyser, at på det danske ledningsnet
forventes det at være de danske krav, men mht. kontrol af indvinding og vandbehandling er det uklart,
om Danmark kan sætte krav til udenlandske forsyninger.
Ministeriet bemærker, at levering af grundvand og overfladevand til udlandet og levering af
drikkevand fra udlandet, jf. § 25, ikke har været genstand for nærværende revidering af
vandforsyningsloven og ikke ændres for nuværende. Høringssvaret giver ikke anledning til
ændringer.
42
 L 102 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2821971_0043.png
Dansk Miljøteknologi bemærker, at afsaltning af havvand til brug som drikkevand ikke er en udbredt
praksis herhjemme, men teknologierne kan gøre en stor forskel ude i verden. Derfor er det positivt, at
der med lovforslaget er skabt en hjemmel til den praksis. Dog fremhæver paragraffen, at indvindingen
kun skal ske i særlige tilfælde. Det er en afgørende forudsætning for danske virksomheders eksport, at
de kan demonstrere deres løsninger herhjemme. Derfor opfordrer vi kraftigt til, at
demonstrationsprojekter af nye teknologiske løsninger til afsaltning af havvand til drikkevand tænkes
med som et særligt tilfælde, så man holder døren åben for innovation.
Miljøministeriet bemærker, at § 25, stk. 1, vedrører indvinding af vand til drikkevandsforsyning
gennem afsaltning af havvand. Indvinding af havvand til andre formål er omfattet af § 25, stk. 2,
som med lovforslaget fastholdes, dog således, at § 25, stk. 2, med lovforslaget bliver § 25, stk. 4.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.
Danske Advokater bemærker til den foreslåede § 65 a, stk. 3, som giver miljøministeren beføjelse til at
lade en foranstaltning udføre for den ansvarliges regning, hvis et påbud eller forbud ikke er
efterkommet inden for den fastsatte frist, at det ikke fremgår af udkastet til bemærkninger, om der
stilles særlige krav til processen og myndighedernes sagsbehandling for så vidt angår sådanne
selvhjælpshandlinger. En tilsvarende regel findes for kommunalbestyrelsens tilsyn i den eksisterende §
65, stk. 4. Der er så vidt ses heller ikke sådanne bemærkninger i forarbejderne til § 65, stk. 4. Danske
Advokater bemærker, at man f.eks. kunne anføre, at kommunen, i det omfang situationen konkret
tillader det af hensyn til sundhedsmæssige hensyn m.v., skal partshøre den ansvarlige vedrørende de
forventede omkostninger som følge af selvhjælpshandlingen. Det kan f.eks. være baseret på, at
myndigheden har indhentet tilbud fra eksterne teknikere m.v., som man kender det fra øvrige
selvhjælpsprocesser i bygge-, plan- og miljølovgivningen. Det kan bidrage til at sikre hensynet til den
ansvarlige, der kan udsættes for tvangsmæssig selvhjælp umiddelbart efter udløbet af en påbudsfrist.
Miljøministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, at den
foreslåede bestemmelse svarer kommunalbestyrelsens kompetence efter vandforsyningslovens § 65,
stk. 4. Lovbemærkningerne vil ved denne revidering af vandforsyningsloven ikke blive præciseret
nærmere. Hvis bestemmelsen i fremtiden vil vise sig at give anledning til præciseringer, vil
ministeriet se på, om lovbemærkningerne bør præciseres. Høringssvaret giver ikke anledning til
ændringer.
43