Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 102:

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning. (Gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand, adgang til drikkevand og oplysninger til offentligheden).

Af miljøministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 06.02.2024).

Vi er klar. Første ordfører er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I dag behandler vi L 102, som handler om at gennemføre drikkevandsdirektivet i en dansk kontekst. Formålet er helt overordnet at sikre en bedre beskyttelse af vores drikkevand, og at vi alle sammen har adgang til sundt og rent drikkevand. Som jeg læser lovforslaget, er der mange ting i direktivet, som allerede flugter med de krav og tilgange, som vi har til drikkevandsforsyning i Danmark. Men der er også nogle nye elementer i lovforslaget, der f.eks. sikrer et større fokus på og kontrol med, hvordan vandrør, samlinger og haner i bygninger kan påvirke vandets kvalitet og f.eks. medføre bakterier som legionella. Lovforslaget indeholder derfor også nye fælles EU-krav til de materialer, som benyttes i vandforsyningen ude hos forbrugerne. Ligeledes kommer der også fælles EU-standarder, der skal sikre kvaliteten af behandlingskemikalier og filtermedier til brug ved rensning af drikkevandet. Det er nogle af elementerne i det her lidt tekniske lovforslag, som skal være med til at styrke vores drikkevandsbeskyttelse yderligere.

Lovforslaget kan naturligvis ikke stå alene, men skal jo ses i sammenhæng med det lovforslag, vi snart skal behandle, om de boringsnære beskyttelsesområder samt det arbejde, der er sat i gang med at kortlægge de danske drikkevandsressourcer for at sætte ind med mere målrettet beskyttelse der, hvor det giver bedst mening. Rent vand i hanen er noget af det vigtigste, vi har, og som vi skal passe utrolig godt på. Derfor støtter Socialdemokratiet også L 102 og ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken – og først sige tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet – og byde velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre som ordfører.

Tak for det. Lovforslaget her er, som det også glimrende er gennemgået af den foregående ordfører, om gennemførelsen af drikkevandsdirektivet. Vi skal altid sikre, at vi har rent vand i hanerne. Vi skal også bruge det her princip, vi kalder den risikobaserede tilgang, til at sikre de rigtige initiativer til det. Så det er et ret teknisk lovforslag, men det er et godt lovforslag, så derfor støtter vi selvfølgelig også lovforslaget.

Tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre for den ordførertale. Der var ingen korte bemærkninger. Jeg kan ikke se hr. Carl Valentin fra SF, så vi går videre til hr. Alexander Ryle som ordfører for Liberal Alliance.

Rent og sundt drikkevand er vigtigt for alle mennesker, og heldigvis har langt de fleste danskere, rige som fattige, adgang til rent drikkevand i hanen både i hjemmet og i det offentlige rum. Faktisk vil jeg gå så langt som til at påstå, at de fleste af os nok tager for givet, at det vand, der kommer ud af hanen, er både rent og sundt. Det er i hvert fald ikke noget, jeg selv har bekymret mig om, når jeg har taget et glas vand i mit køkken – i hvert fald ikke før jeg blev miljøordfører. Men så snart man rejser til Sydeuropa eller over Atlanten, bliver man jo straks mindet om det, for kioskerne på gaden er fyldt med flaskevand, og når man skyller tandbørsten under vandhanen på hotelværelset, smager det bagefter ikke lige så godt, som man er vant til at herhjemme.

Med det in mente giver det god mening, at vi fastholder et stort fokus på at opretholde den høje kvalitet af drikkevand i Danmark, for vi skal naturligvis beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevandet, og vi skal undgå, at vi i fremtiden må købe drikkevand i kioskerne. Så selv om der i min optik ikke er nogen tvivl om, at man med direktivet her har haft nogle andre lande i tankerne, da det blev lavet, så betyder det ikke, at vi bare skal læne os tilbage og sænke standarderne i Danmark. Det er jo så heldigt, at vi har at gøre med et minimumsdirektiv, som giver os mulighed for at gå endnu længere end det, som direktivet stiller krav om, og det mener vi i Liberal Alliance at man bør gøre. For hvis vi bare lægger os op ad direktivets minimumskrav, vil vi på mange punkter skulle gå på kompromis med de høje standarder, som vi i forvejen har.

I stedet skal vi være et foregangsland i forhold til rent vand i hanerne, og derfor er vi også tilfredse med, at lovforslaget her lægger op til at overimplementere drikkevandsdirektivet på en række områder. Det gælder eksempelvis grænseværdien for bly, hvor der lægges op til, at det højst må være 5 mikrogram i stedet for de 10 mikrogram, som direktivet stiller krav om. Sådan er det allerede i dag, og sådan bør det blive ved med at være.

Lovforslaget lægger også op til, at vi ikke skal undtage visse mindre vandværker fra det høje beskyttelsesniveau, hvad angår krav til parameterværdier, hvilket direktivet ellers giver mulighed for. Det samme gælder i forhold til de mindre almene vandforsyninger. De vil også i fremtiden blive kontrolleret, selv om direktivet giver mulighed for at undtage dem. Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg synes i det hele taget, det er meget positivt, at vi på de punkter går foran.

Noget andet, der er positivt, er, at vi med fælles EU-regler gør det nemmere for erhvervslivet at eksportere til andre EU-lande. Nu er jeg også EU-ordfører, så derfor er jeg jo meget glad for det, når der er fælles EU-regler, for det gør det bare nemmere. På den måde kan man også lave nye innovative produkter, som kan udbredes til hele EU, og på den måde kan man gøre noget godt for miljøet med et lidt bredere sigte.

Til gengæld er der nogle dele af direktivet, som jeg håber at vi måske ikke behøver at implementere. Jeg er ikke sikker på, om det er et krav, eller om det er frivilligt, men der lægges f.eks. op til at kortlægge sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper med begrænset adgang til drikkevand og at fremme drikkevand i form af bl.a. opretholdelse og etablering af drikkevandshaner, hvor der er behov for det, og tilskyndelse til, at drikkevand fra vandhanen stilles til rådighed. Som jeg var inde på i min indledning, mener jeg jo, at langt de fleste allerede har adgang til rent drikkevand fra hanen, og derfor ville det være fjollet, hvis vi skulle til at bruge en masse penge og energi på at kortlægge et problem, som måske slet ikke eksisterer.

På trods af sidstnævnte tidsel i direktivet mener vi i Liberal Alliance, at det er et godt forslag, og vi kan støtte op om det.

Tak til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance for den ordførertale. Formanden er i godt humør i dag, og der er et jubilæum i SF, så derfor går han tilbage i ordførerrækken og giver ordet til hr. Carl Valentin fra SF som ordfører. Værsgo.

Tak, formand. Der er også grund til at være i godt humør. Fru Pia Olsen Dyhr har 10-årsjubilæum, og det var jeg lige til, og det var derfor, jeg kom løbende ind.

SF er selvfølgelig positive over for at gennemføre EU's miljølovgivning og ikke mindst, at det skal ske i tide, således at vi undgår åbningsskrivelser og det, der er værre. Vi er generelt positive over for indholdet af det, der ligger her. Vi vil i udvalgsarbejdet inddrage kritikken af, at forslaget bringer endnu mere kaos ind i den danske miljølovgivning, fordi der anvendes forskellige og nye definitioner og laves henvisninger til andre direktiver på kryds og tværs, hvilket gør det en lille smule uoverskueligt. Vi bemærker, at det ikke er meningen, at ministeren skal kontrollere kommunernes indsats gennem indsatsplaner m.v., men alene modtage disse med henblik på rapportering til EU. Så vi har tænkt os at høre, hvad ministeren vil gøre over for de kommuner, der ikke vedtager eller afleverer f.eks. indsatsplaner og risikoanalyser m.v., hvilke sanktionsmuligheder ministeren har, og om ministeren egentlig er tilfreds med primært at være sådan administrator af EU-direktiver.

Forslaget burde rette op på, at de helt små forsyninger ikke er omfattet af den nuværende lovgivning, fordi kontrol af drikkevand hos private brøndejere blev fjernet tidligere. Mange mennesker, der forsynes med vand fra små anlæg, kan i dag drikke sundhedsskadeligt vand, uden at hverken myndighederne eller borgerne er klar over det. Grænseværdierne er overskredet for pesticider, nitrat og bakterielle parametre i 68 pct. af 628 undersøgte anlæg.

I det hele taget burde regeringen være længere fremme i skoene, synes vi. Det er ikke nok at henvise til igangværende undersøgelser af problemets omfang, efter at kommunerne som forventeligt ikke har sikret de boringsnære beskyttelsesområder gennem frivillige aftaler. Vi ved nok, til at vi kunne gribe ind, uanset om vi kalder det indvindingsområder eller tilstrømningsområder. SF vil have forbud mod brug af pesticider og syntetiske menneskeskabte kemikalier i alle sårbare vandindvindingsområder. Fremover skal områderne enten bruges til økologisk landbrug eller udlægges til natur, så driften ikke belaster drikkevandet. Vi burde indføre det krav, mens vi samtidig gennemfører ændringerne i drikkevandsdirektivet her. Tak for ordet. Og så skulle jeg hilse fra Radikale og sige, at de også støtter det.

Tak til hr. Carl Valentin fra SF for den ordførertale. Så er det fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det formand. (Mette Abildgaard (KF) er gået op på talerstolen.) Det ser ud til, at vi har fået et nyt medlem i Moderaterne. Du er hjertelig velkommen!

Jeg vil spare jer for alle teknikaliteterne i det her lovforslag. Det har de foregående ordførere været inde på. I Moderaterne støtter vi lovforslag nr. L 102, som gennemfører dele af EU's drikkevandsdirektiv. Lovforslaget repræsenterer nemlig ikke blot en opfyldelse af EU's krav, men også en fortsættelse af Danmarks lange tradition for at sikre rent og sikkert drikkevand til alle borgere. Med dette lovforslag tager vi nye skridt til at sikre, at vores børn og børnebørn også vil nyde godt af rent drikkevand.

Selv om lovforslaget i høj grad handler om at implementere EU's minimumskrav, skal det bemærkes, at Danmark på flere områder faktisk går længere end de nye krav. F.eks. har vi i Danmark en lavere grænseværdi for indholdet af bly i drikkevand. Mens EU's direktiv tillader en grænseværdi på op til 10 mikrogram pr. l indtil år 2036, har vi en strengere grænseværdi på 5 mikrogram pr. l i Danmark. Andre eksempler inkluderer lavere grænseværdier for stoffer som arsen og PFAS. Det synes vi jo er godt, og det skal vi selvfølgelig holde fast i.

Med lovforslaget bevarer og styrker vi hermed det høje danske beskyttelsesniveau for drikkevand, hvilket er en styrke, vi skal være stolte af, og vi skal selvfølgelig fortsat arbejde med at beskytte vores drikkevand. Med lovforslaget understreges derfor vores engagement i at sikre sunde og sikre levevilkår for alle i Danmark. Vi skal sikre, at vores drikkevand forbliver rent, sikkert og tilgængeligt for alle, nu og i fremtiden. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne og går videre i ordførerrækken, og det er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne som ordfører. Værsgo.

Der skal også fra Danmarksdemokraternes side bydes velkommen til det lovforslag, som miljøministeren har sendt til behandling her i Folketinget i dag. Det er jo ved at være et par år siden, man lavede de her aftaler i forhold til det nye drikkevandsdirektiv, og det er jo sådan set også, som andre ordførere også har været inde på, sund fornuft hele tiden at have et vågent øje på, hvordan det går med sikringen af rent drikkevand i hele Danmark. Med det her lovforslag introduceres den risikobaserede tilgang i hele vores vandforsyningskæde, helt fra indvindingen af vandet, og indtil det ender i forbrugernes taphaner. Det er sund fornuft, og det er også det, der medvirker til, at vi samlet set kan have en målrettet overvågning af drikkevandet, og at vi også bedre kan lokalisere de steder, hvor der er de største risici forbundet med sikringen af drikkevandet imod det, der ikke skal komme i drikkevandet, altså naturligvis skadelige stoffer og alt muligt andet. Så med lovforslaget får vi en bedre sikring, vi får bedre kontrolmuligheder, og vi får også en bedre sporing, hvis det alligevel skulle ske, at det går galt.

Så på den baggrund hilser vi det i Danmarksdemokraterne velkomment, men jeg vil så også, hvis man nu også skal prøve at kigge lidt efter håret i suppen, sige, at det jo, som Liberal Alliances ordfører også var inde på, er lidt tragikomisk, at vi overhovedet skal til at lovgive omkring de her kortlægninger af drikkevandet forskellige steder her i Danmark, og hvorhenne man kan få drikkevand. Hvis vi kigger på, hvordan det er gået igennem de senere år, så kan vi også se, at man har lukket toiletter, hvor der også er håndvaske med drikkevand, på togstationer, i caféer, på posthuse, på busstationer og alle mulige andre steder, og at vi så nu skal til at lede efter dem igen. Det er sådan lidt morsomt, vil jeg sige. Danmark er jo ikke et land, hvor folk dør af tørst, hverken når det drejer sig om det, der er alkohol i, eller det, der er helt gratis og lige fra vandhanerne. Skal vi nu til at lave en grundlæggende kategorisering af vores frie, liberale adgang til vandhaner, lige fra vandhanerne på Gråbrødre Torv, Kongens Nytorv og Helsingør Torv og til alle mulige andre skøre steder her i Danmark, så virker det sådan lige en kende for morsomt.

Men det er en del af det lovforslag, som miljøministeren lægger frem, og nu blev det jo også sagt, at det her ikke var et minimumsdirektiv, og at der er muligheder i det. Men jeg synes måske også godt, at vi kunne kigge lidt på, om vi nu er ved at skabe en administrativ byrde, som vi egentlig ikke behøver at tage på os, i forhold til at kortlægge omfanget af gratis vandtapning rundtomkring i det ganske danske land. Men ellers hilser vi det velkomment, og vi støtter lovforslaget.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Så er det fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg vil starte med at udløse den spænding, jeg kan fornemme sitrer i rummet, og afsløre, at også Det Konservative Folkeparti kommer til at bakke op om lovforslaget her, som jo implementerer det her EU-direktiv.

Jeg må godt nok indrømme, at da jeg sad og forberedte det her, tænkte jeg: Puha, sikke en omgang. Det her er virkelig kompliceret stof. Så tænkte jeg: Okay, nu prøver jeg orientere mig i det, så godt jeg overhovedet kan, og så læser jeg høringsmaterialet. Det kan jo tit være en god vejledning til os politikere. Det er jo tit dem, der arbejder på området og har en dyb indsigt i det, der kan sætte en finger på de steder i et lovforslag, hvor det virkelig gør ondt. Så åbnede jeg høringsmaterialet og konstaterede, at det var på omkring 60 sider, og at det var præcis lige så teknisk. Og så tænkte jeg: Puha, det her bliver en lille smule op ad bakke.

Men jeg synes, jeg har kæmpet mig igennem det på en måde, så jeg med tryghed i maven kan sige, at der er god fornuft i det, vi implementerer her, dels i forhold til den her risikobaserede tilgang i hele tilsynet, og dels i forhold til det der blik på vandet lige fra indvindingen, til det i sidste ende kommer ud af hanen. Det giver rigtig god mening. Den risikobaserede måde at arbejde på er i øvrigt også efterhånden udbredt inden for alle mulige andre områder af vores miljøovervågning, så det giver rigtig god mening.

Det giver mening at overimplementere på enkelte områder, som også LA's ordfører, hr. Alexander Ryle, rigtig fint var inde på. Den her minimumsimplementering, vi egentlig i udgangspunktet praktiserer, når det gælder EU-direktiver, kan der være god grund til at afvige fra. Det her er jo et eksempel, hvor det giver mening at vi samarbejder, og at vi også går længere i en dansk kontekst. Så det synes jeg er fuldstændig rigtigt.

Det eneste, jeg studsede over, og som jo også er blevet fremhævet af mange andre her i salen i dag, er det her med adgangen til drikkevandshaner. Jeg er også enig med hr. Hans Kristian Skibby i, at der nok ikke er ret mange danskere, der dør af tørst; jeg tror tværtimod, at problemet kan være det modsatte, hvis jeg skal være helt ærlig, og hvis jeg kender den danske kultur nogenlunde ret. Jeg sad godt nok også og tænkte: Hvor meget bøvl og bureaukrati skal det her nu medføre? Men jeg har egentlig også sådan helt grundlæggende en tillid til, at man nok i ministeriet skal finde ud af at implementere det her på en måde, hvor det ikke går helt bananas i forhold til det her.

Så vi kommer i Det Konservative Folkeparti til at bakke op om implementeringen af det her tekniske, men jo dog ekstremt vigtige lovforslag. Jeg vil bare komme med en vigtig påmindelse om, at det grundvand, vi i Danmark mere eller mindre hiver direkte op, og som kommer ud af vores haner, bare er en kæmpe gave, som vi aldrig nogen sinde må tage for givet, og som vi aldrig nogen sinde må have en forventning om kommer af sig selv. Det kræver også, at vores generation af politikere træffer beslutninger, der gør, at fremtidige generationer vil kunne hive grundvandet op, som vi gør i Danmark i dag. Så jeg vil komme med en vigtig påmindelse om, at vi der virkelig i fællesskab har en udfordring.

Men vi støtter lovforslaget.

Tak til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti for den ordførertale. Der er ingen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er nu hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten som ordfører. Værsgo.

Tak. Jamen det er altid et problem, når der er sådan et høringsnotat, som er for teknisk og for langt. Jeg synes, det her lovforslag om at implementere et EU-drikkevandsdirektiv er nødvendigt, men det kunne jo være interessant, hvis vi ville gøre det bedre end det, der er fremlagt i lovforslaget her. Jeg synes, at høringssvarene lynhurtigt kommer ind på, at det er andre emner, man egentlig gerne vil gøre mere for, så vi kommer frem til at sikre vores drikkevandsressourcer i højere grad ved at beskytte vores grundvand. Skal det så forstås sådan, at det kan vi altså ikke sådan lige fastsætte i det her lovforslag, men at vi skal tage det i en anden ombæring, og at det her i højere grad er et spørgsmål om at sætte normer for, hvad det er for nogle materialer, man bruger i vores drikkevandsforsyning?

I det her lovforslag har man også relateret sig til, i hvilket omfang man i det offentlige rum har adgang til vand. Jeg synes, det er noget overdrevet. Det er faktisk færre og færre steder, der er adgang til rindende vand, som man gratis kan tage. Det er sådan set mere plastikflaskerne, der har overtaget det hele, og det er jo egentlig ikke rimeligt. Så jeg kunne egentlig godt ønske mig, at vi i udvalgsbehandlingen fik afklaret, om ikke det skal være mere tilgængeligt, end det er i øjeblikket. Der henvises til, at man kan gå på biblioteket og få noget vand. De fleste biblioteker har ikke er åbent i døgndrift, medmindre man bruger sit sygesikringskort til at komme ind. Er det det, vi skal bruge vores biblioteker til, nemlig at sikre vand til de hjemløse eller dem, der er blevet tørstige? Jeg synes, det er lidt spøjst.

Som det ligger nu, kan vi tilslutte os det, idet vi noterer os, at det mere er et spørgsmål om at forholde sig til, hvad det er for en slags rør, man bruger i drikkevandsforsyninger og ikke det mere overordnede med, hvordan vi sikrer vores grundvandsressourcer i fremtiden. Så med de ord kan vi tilslutte os lovforslaget.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten for den ordførertale. Der var ikke nogen korte bemærkninger. Vi har fået en melding igennem SF om, at Radikale Venstre også støtter det, og der er afbud fra Dansk Folkeparti. Og så er det fru Sascha Faxe fra Alternativet som ordfører. Værsgo.

Det at tage drikkevand for givet tror jeg det er rigtig mange år siden vi har gjort. Jeg vidste, hvad nedsivning var, inden jeg startede i skole, og til dem af jer, der kigger med deroppe, vil jeg sige, at det er mange år siden, jeg startede i skole.

Så derfor er det jo på høje tid, at vi får gået om bord i et drikkevandsdirektiv, der bliver omsat til dansk lovgivning. Der er nogle udfordringer med den måde, der lægges op til det på i lovforslaget. En af de helt store udfordringer – og det er jo også noget af det, der er blevet sagt i høringssvarene – er, at meget af det er på minimumsimplementeringsniveau, og at der er nogle upræcise ting i det.

De seneste uger, i snart et par måneder, har vi haft en sag om et jordskred i Randers, som ministeren og også mange af os andre har brugt vanvittig meget tid på. Og mange af de udfordringer, vi står med som Folketing, og som også Randers Kommune står med, vedrører, at vi, da vi tilbage i 2007 og 2008 skulle implementere EU's direktiv om miljøskader, lavede en minimumsimplementering, der simpelt hen blev for kompliceret; den indeholdt for mange dele og tog ikke højde for de ting, som vi står med. Der var dengang et ekspertudvalg, der kom med nogle forslag til, hvordan vi kunne undgå det, og havde vi implementeret det, så havde vi sandsynligvis ikke stået med de udfordringer, vi står med i dag.

Vi ser, at de høringssvar, vi har fået, igen nævner f.eks. kommunens rolle, der ikke er tilstrækkelig specificeret. Som det er blevet nævnt før, har vi en udfordring med de private brønde. Jeg er fra landet og kender rigtig mange private brønde, og jeg kender også mange af dem, der ikke nødvendigvis har været særlig sunde at drikke af, men det gjorde vi alligevel. Og så er der også nogle uklarheder i ressortfordelingen, bl.a. mellem nogle ministerier såsom Miljøministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Så derfor tænker jeg, at det ville være rigtig, rigtig godt, hvis vi faktisk gav os selv den gave og gav fremtidens generationer den gave for drikkevandet, at vi gav os tid til at lytte til det her og lave en grundigere implementering. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi godt kunne tænke os, at der også blev tænkt i, hvordan vi sikrer, at der ikke bliver sprøjtet tættere på boringer. Skal vi lave nogle grundvandsparker? Det ville være rigtig oplagt at tage med i det her. Men det vigtigste er, at vi simpelt hen ikke får lavet noget, som ikke virker i fremtiden. Vi tænker, at det virker et par år, men lige pludselig står vi med en sag af lige så stor en størrelse som det, vi nu ser i Ølst, og det ville være rigtig, rigtig ærgerligt.

Tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg vil høre noget, når vi nu har muligheden for at få bare lidt debat her i Folketinget om drikkevand. Jeg tror sådan set, at Alternativet og Danmarksdemokraterne er rimelig enige om, at vi gerne vil have rent drikkevand i Danmark. Men jeg kan bare huske, og det er jo ikke så forfærdelig længe siden, at netop Alternativet var ude med et udspil til 43 mia. kr., tror jeg. Det er jo ikke noget, der sker hver dag – heldigvis, for så gik Danmark bankerot, hvis det var virkeligheden hver dag i kongeriget. Men ikke desto mindre kom ordførerens parti jo med et forslag om at bruge 43 mia. kr. på det, og der kom man bl.a. med et ønske om at lave en lov, som skulle gøre det ulovligt at tage penge for drikkevand på danske restauranter.

Der vil jeg bare gerne høre, om det stadig væk er Alternativets holdning, at man vil lovgive om, at der ikke må tages penge for at levere drikkevand på restauranter – og heller ikke, selv om der kommer isterninger og citroner i.

Værsgo til ordføreren.

Det var så uden isterninger og citroner, men jeg noterer mig med stor glæde, at Danmarksdemokraterne har læst vores udspil i den dybde. Det gik jo også ud på 20.000 drikkevandsposter rundtom i landet, der var grundvandsparker osv., og det var i øvrigt et forslag, der var fuldt finansieret. Så kan man jo diskutere, hvor vigtigt det er med rent vand.

Men hvis vi går tilbage til den del med restauranterne, er det, der er vigtigt, at man faktisk kan få adgang til vand, hvor man er. Men vi synes selvfølgelig ikke, at en restaurant skal stå og skære citroner ud og have udgifter til isterninger osv.; det skal man jo kunne bestille separat. Og det skal også være betalende kunder, der kan få det. Det er ikke sådan, at jeg bare kan gå ind og sige, at nu vil jeg have et glas vand, og så gå ud igen. Altså, det er ret vigtigt at have den skelnen. Men det helt basale i at kunne få et glas vand, bede om et glas vand og få slukket tørsten i noget rent vand, synes vi stadig er en virkelig god idé, men det var ikke det, der udgjorde de mange millioner, som ordføreren henviste til.

Værsgo til spørgeren.

Jeg takker for svaret, men jeg synes alligevel ikke rigtig, at der var et svar i forhold til det lidt absurde i det. For mener ordføreren vitterlig, at hvis der lige pludselig blev lavet en lov om, at man ikke skulle kunne tage penge for at levere en service på en restaurant, så ville man ikke bare lægge sin avance et andet sted? Altså, vi ved jo, at danske restauranter tjener penge på ikke bare at levere vin, øl, sodavand og sådan noget, men selvfølgelig også på at levere koldt kildevand med og uden brus. Men vi ved jo også godt, at en stor del af avancen i vores restaurationsbranche er drikkevarerne og ikke så meget maden.

Hvis man laver den her lov, som Alternativet foreslår, og som jeg synes er noget absurd, tror ordføreren så ikke, at de samme restauranter sådan set bare vil gøre menuerne dyrere, hvad angår fødevarerne? Og så er vi jo sådan set lige vidt.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Altså, jeg har en fortid i restaurationsbranchen, og jeg vil sige, at man flytter rundt på betalingerne, alt efter hvad man gerne vil tjene på, alt efter hvilken type restaurant man er. Der er jo også caféer, hvor det er en del af deres måde at fremstå på, at der altid er adgang til drikkevand, man kan tage fra sådan en lille dispenser.

Selvfølgelig vil de flytte rundt på det, men princippet er jo heller ikke, at folk gratis skal drikke kande på kande af vand. Det er jo ikke det, det handler om. Det er jo fedt, at vi kan have den her dialog her, for det gør, at vi faktisk får en snak om, hvad rent drikkevand betyder. Jeg synes faktisk – og det mener Alternativet – at vi skal kunne tilbyde et glas rent drikkevand, også på restauranter, men det er ikke store mængder, vi taler om her.

Så siger vi tak til Alternativets ordfører, fru Sascha Faxe, og byder velkommen til miljøministeren. Værsgo, hr.

Tak for det. Flere har været inde på det, og det er jo helt korrekt: Vi i Danmark har en meget, meget vigtig ressource, nemlig vores drikkevand. Når vi er til møder om miljøpolitik i andre lande, tror de simpelt hen næsten ikke på os, når vi siger, at vi drikker det; vi filtrerer det, men vi renser det ikke. Det kommer direkte fra grundvandet og ud af vandhanen. Det er bare en fjern drøm mange steder. I Danmark er det altså virkelighed. Men det er jo ikke noget, der kommer af sig selv. Det handler om hele tiden at beskytte og værne om det og prøve at kigge fremad og se på, hvad det er for nogle ting, der kan true vores grundvand fremover.

Det her lovforslag handler om at implementere EU's drikkevandsdirektiv. Det vil sige, at det jo altså er alle EU's lande, vi har med at gøre. Så ordførerne kan også regne ud, at der i Europa er en stor variation i, hvordan man får vandforsyning. Man får så hævet bunden for kvaliteten af drikkevand på det her niveau – det gør man helt sikkert – men det er også sådan, at Danmark har eksisterende regler, som sikrer beskyttelsen af drikkevandet, og de lever altså også op til kernen i det her direktiv. Så det er altså ikke i Danmark, at den store drikkevandsrevolution sker på grund af det her direktiv. Vi fastholder vores skrappe krav, og så er der andre lande, som så får skærpet deres krav. Men der er nu også en række mindre og tekniske, vil jeg også godt indrømme, nye regler, som indpasses i dansk lovgivning som følge af det her. Det prøver jeg at gennemgå minutiøst, sådan at det i hvert fald er sagt heroppefra.

Så vil jeg sige, at i og med at vores drikkevandsbeskyttelse er af en helt særlig karat i forhold til store dele af Europa og den måde, de får vand på, så er det også sådan, at det har krævet noget arbejde, altså rent teknisk arbejde, på embedsmandsplan at finde ud af, hvordan vi implementerer det her direktiv, så det netop passer til vores eksisterende regler og det også i enkelte tilfælde kan forbedre vores beskyttelse af drikkevandet.

Det har taget noget tid, og det betyder også, at implementeringen, som jo skulle have været sket i januar sidste år, altså er lidt forsinket. Så vi tager implementeringen nu. Det har været hårdt arbejde for flere forskellige ministerier at få færdiggjort det her lovforslag. Men jeg mener nu, at det er godt, at vi lige bruger lidt tid på at tænke os om for at finde den rette implementering, så vi netop ikke risikerer at gøre noget, der er forkert og eventuelt kunne svække vores danske drikkevandsbeskyttelse, og det er så heller ikke tilfældet her.

Der er nogle tilpasninger og ændringer nogle steder i vandforsyningsloven som følge af det her lovforslag, og derudover er der også andre lovgivninger, f.eks. byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning, som ændres som følge af det her lovforslag. Så derfor er det temmelig avanceret, hvad der sker i de enkelte paragraffer.

Jeg vil også bemærke her – det er der også flere der har været inde på – at det her lovforslag som udgangspunkt er det, der i EU-sprog hedder en minimumsimplementering. Det er det netop, fordi de danske regler er på et helt andet niveau. Men der er også i enkelte tilfælde lagt op til større grader af implementeringer af direktivet for at videreføre allerede eksisterende overimplementeringer eller for at bibeholde det nuværende høje danske beskyttelsesniveau, der altså går videre end de krav, der ellers er i direktivet. Det siger sig selv, hvorfor det er vigtigt at gøre for at beskytte vores drikkevand.

Nu prøver jeg lige for en god ordens skyld at gennemgå de her de enkelte elementer. For det første indeholder forslaget en risikobaseret tilgang til hele vandforsyningskæden, og det betyder, at der skal laves en risikovurdering og risikostyring af drikkevandsressourcer. Det vil indebære et fokus på drikkevandsbeskyttelse af de områder, hvor grundvandet dannes. Det er det, som kaldes tilstrømningsområder for indvindingssteder til drikkevand, og det vil være et nyt krav. Det er i høj grad den tilgang, vi har i Danmark og har haft i Danmark, når vi f.eks. har fundet et nyt stof i drikkevandet, som skulle testes.

Det er altså en risikobaseret tilgang, som indebærer, at der som noget nyt skal foretages en risikovurdering af, hvordan drikkevandskvaliteten påvirkes af installationerne i bygningerne. Det kan være sådan noget som rør, samlinger og også vandhaner, altså det, der er forbrugernes fordelingsnet. Hvis man ikke har fokus på det, kan man jo risikere en afsmitning, og der ved vi jo, at der nogle steder i Europa vil kunne være risiko for bly fra installationer i drikkevandet eller vækst af bakterien legionella. De her regler stiller nye krav om en risikovurdering og også kontrol af det, der hedder prioriterede ejendomme. Hvad er det? Når det handler om legionella, er det jo typisk sådan noget som plejehjem. Kravene stilles netop for at mindske risikoen der, hvor man kan være særlig udsat for at blive ramt af sådan nogle sygdomme.

Jeg kan i forlængelse af fokusset på afsmitning fra installationer også fortælle, at lovforslaget for det andet indeholder minimumskrav til materialer i kontakt med drikkevand. Det er krav til produkter som vandhaner og rør, og formålet her er at skabe rammerne for et fælles, sammenhængende EU-system, der stiller krav til brugen af stoffer og materialer, som kommer i kontakt med drikkevand, hele vejen fra vandforsyningen, og til man skruer på vandhanen hjemme hos sig selv. I dag er det sådan, at EU's lande har vidt forskellige systemer og krav til de her produkter, og det giver sig selv, at det jo er vanskeligt. Selv om vi i Danmark har en meget, meget stærk vandsektor, der kunne eksportere de danske løsninger, er det svært at komme ind på andre markeder, hvis der er forskellige krav, og det er heller ikke særlig effektivt, hvis man skal have viden og fokus samlet. Derfor er det her et stort ønske, også fra det danske erhvervslivs side, men jeg mener også, at det vandsundhedsmæssigt er klogt at få nogle fælles regler på det her område. Det her fælles EU-system træder i kraft i 2026.

For det tredje indebærer lovforslaget, at der skal sættes krav til vandforsyningers anvendelse af kemikalier og filtermedier, f.eks. tilsætning af stoffer til at sikre vandets surhedsgrad eller brugen af aktivt kul i behandling af drikkevandet. Det vil indebære, at kvaliteten af behandlingskemikalier og filtermedier skal sikres af vandforsyningerne efter EU's standarder. Det her er altså også et nyt krav. Der har ikke tidligere været regler omkring det i Danmark.

For det fjerde er begrebet indikatorparameter introduceret i lovforslaget. Vi har begrebet i Danmark, og vi har haft det anvendt på linje med kvalitetskrav. Det anvendes til kontrolformål. En overskridelse af sådan nogle indikatorparametre kan være sådan noget som, hvis man kan registrere, at klarheden i vandet eller smagen af vandet forandrer sig.

Derudover har vi for det femte også en implementering af FN's verdensmål om adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle, og det er der flere ordførere, der har nævnt fra Folketingets talerstol her under førstebehandlingen. Det handler slet ikke kun om kvaliteten af drikkevandet; det handler også om adgangen til drikkevandet. Der er ingen tvivl om, at det her jo er en selvfølge for mange, og det er der også flere, der har nævnt her, men i mange lande vil det være sådan, at der vil være nogle grupper, som har vanskeligt ved at få adgang til rent drikkevand. Derfor indebærer forslaget, at den adgang til drikkevand, vi har i Danmark, skal opretholdes, men også, at hvis der er behov, skal adgangen forbedres. Der er særlig fokus på sårbare og marginaliserede grupper, og det kan jo f.eks. være hjemløse.

Derudover indebærer forslaget for det sjette også, at der skal etableres drikkevandshaner til at fremme brugen af drikkevand fra hanen, men det skal være rimeligt i forhold til behovet og til de lokale forhold. Det vil sige, at det altså er lokale bestemmelser, der skal gælde, og at det er lokale byråd, der skal vurdere, om der er lokale forhold, der gør, at man skal sætte sådan en vandpost op. Der er flere ordførere, der har rejst en bekymring om, om vi nu er ved at lave en form for bureaukratisk monster her, og der vil jeg i hvert fald tilkendegive her ved førstebehandlingen, at jeg vil gøre mit yderste for, at det ikke bliver tilfældet. Men samtidig vil jeg sige, at kan det gøre noget for at hjælpe mennesker, der er i en alvorlig situation, hvor de ikke har noget hjem, hvor de kan tænde for vandhanen i alle timer af døgnet, og der ikke er mulighed for det på herbergerne, jamen så lad os da prøve at hjælpe med at få det til at kunne lade sig gøre at give dem en bedre hverdag. Vand er en selvfølge for os, men jo ikke for dem.

For det syvende indebærer lovforslaget oplysningspligt for vandforsyningen over for forbrugerne. Det skal udbredes, således at man som forbruger har let adgang til oplysninger om drikkevandets kvalitet, men også forbrug og pris. Det vil sige, at vandforsyningen på fakturaen eller på hjemmesiden skal videregive oplysninger til forbrugerne, så man får oplysninger, som man altså har sværere ved at få i dag, i hvert fald visse steder.

Vores danske drikkevand stammer jo, som alle ved, som udgangspunkt fra vores grundvand, og det startede jeg også med at sige. Der er også steder i Danmark, få steder, men der er steder, hvor vi er nødt til på grund af helt praktiske forhold at fremstille drikkevand fra havvand. Det er på enkelte større skibe. Der findes afsaltningsanlæg, som omdanner havvand til drikkevand, og derfor indebærer lovforslaget for det ottende, at der skal fastsættes regler for drikkevand om bord på søgående skibe, der altså i dag afsalter havvand, og som befordrer passagerer og derfor fungerer som vandforsyning. I dag har vi kun krav til besætningens drikkevand, og det er jo fint. Fremover kommer det også til at gælde for passagererne, og man skal jo også oplyse, hvis vandet overskrider kvalitetskravene.

I samme boldgade er der for det niende en ændring af eksisterende regler om tilladelse til indvinding af havvand til drikkevand, herunder hvor havvand blandes med grundvand. Det forslag har ikke til formål, at vi nu skal til at bruge vandet i havet i stedet for grundvandet. Når jeg nævner det, er det, fordi det er en del af forslaget, for det er selvfølgelig vigtigt, at loven kan tage højde for alle eventualiteter. Men det er altså ikke det, der er formålet, altså at vi skal bruge andet end grundvand. Vi skal bruge så meget grundvand som overhovedet muligt til det her formål.

Derudover er der også nogle mindre præciseringer i lovforslaget, som har til formål at sikre en direktivnær implementering.

Så jeg er glad for at kunne præsentere det her forslag, og jeg er glad for de bemærkninger, der er faldet. Jeg mener, at den bedste vej til en implementering er adresseret i det her lovforslag, hvori vi altså på mange punkter tilpasser vores eksisterende regler eller praksis og samtidig fastholder det nuværende beskyttelsesniveau – på nogle punkter kommer der endda nogle forbedringer af mindre art, men det tager vi selvfølgelig også med – og hvori vi hele tiden har risici for vores drikkevand i fokus.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til miljøministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.