Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 101:

Forslag til lov om opgradering af Øresundsbanen.

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 31.01.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, som får ordet, er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Med lovforslaget sikres gennemførelsen af tre projekter på vores internationale jernbanekorridor Øresundsbanen, som forbinder Skandinavien med resten af Europa. I flere år har der været problemer med kapaciteten på Øresundsbanen, og det bliver kun værre i fremtiden, når Femern Bælt åbner. Derfor er det vigtigt, at særlig projektet ved Københavns Lufthavn Station bliver færdiggjort til åbningstidspunktet for Femern Bælt-forbindelsen, så der er kapacitet til den forventede kraftige stigning i trafikken på Øresundsbanen.

Opgraderingen af Øresundsbanen består af i alt tre projekter. Det drejer sig som sagt om udvidelsen af Københavns Lufthavn Station, etablering af overhalingsspor ved Kalvebod og etablering af et vendespor ved Københavns Lufthavn Station. Projekterne er en del af en ny sydlig jernbanekorridor, som skal muliggøre flere tog fra Roskilde og Vestdanmark til hovedstadsområdet og Københavns Lufthavn Station. Samtidig skal projekterne øge kapaciteten i forbindelse med etablering af den faste forbindelse over Femern Bælt, hvorefter der forventes flere passagerer og godstog. Med udvidelsen af Øresundsbanen og den kommende København Syd Station, vil kapaciteten på jernbanen blive øget, så det bliver muligt at indsætte langt flere tog end i dag. Derfor er det godt, at vi med dette lovforslag kan sætte gang i processen.

I forhold til det konkrete indhold vil jeg sige, at det er et lidt anderledes lovforslag, end vi plejer at have, for vi plejer at give miljøgodkendelsen med lovforslaget, men denne gang vil det være sådan, at de tre delprojekter efterfølgende skal miljøundersøges i overensstemmelse med gældende miljøregler. Og med loven gives der bl.a. hjemmel til at fastsætte regler om støj og vibrationer under anlæggelsen af projekterne, og det bemærkes, at anlæggelsen tilstræbes foretaget i dagtimerne, så den ikke forstyrrer folk nattesøvn så meget.

Lovforslaget lægger op til, at der fastsættes regler for kompensation, såfremt transportministeren fastsætter regler om gener og støj, som afviger fra miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Og med indførelsen af muligheden for kompensation i lovforslaget er det også muligt at give støjpåvirkede borgere tilbud om kompensation eller midlertidigt ophold uden for eget hjem, og de eventuelle udbetalinger af kompensation og beløb i forbindelse med midlertidigt ophold uden for eget hjem bør ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og derfor lægges der op til ændringer af ligningsloven, så borgerne vil kunne opnå skattefrihed for den udbetale kompensation.

Til brug for anlæg af de tre projekter indeholder lovforslaget en række bestemmelser, som regulerer forhold for miljø- og domstolsprøvelse, og det skyldes et ønske om at sikre projekternes fremdrift, så de dels kan blive færdige til tiden, dels at anlægsperioden ikke skal trække ud med gener for naboer og togtrafikken på strækningen. Men det er vigtigt at understrege, at natur- og miljøhensyn selvfølgelig fortsat vil blive varetaget under projekternes udførelse, men at miljøgodkendelsen foregår i et administrativt spor, der derfor ikke gives med denne lov. Det bemærkes, at vi i forligskredsen bag »Infrastrukturplan 2035« har besluttet at udskyde beslutningen om anlæg af og udformning af vendesporet ved Københavns Lufthavn Station til et senere tidspunkt. Projektet er stadig omfattet af loven, med henblik på at projektet kan anlægges på et senere tidspunkt.

Alt i alt er det her et vigtigt lovforslag, som skal sikre øget kapacitet på den danske jernbane, så der kan køre flere passagerer såvel som godstog med god punktlighed. Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Dette lovforslag, forslag til lov om opgradering af Øresundsbanen, udspringer af den store politiske aftale om fremtidens infrastruktur i Danmark, og det er en aftale på mere end 160 mia. kr. Formålet med lovforslaget er at udmønte den del af aftalen, der gør det muligt for Sund & Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber at komme i gang med tre vigtige jernbaneprojekter på Øresundsbanen. Opgraderingen af Øresundsbanen består af en udvidelse af Københavns Lufthavn Station, etablering af overhalingspor ved Kalvebod og etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station. Med lovforslaget sikres projektets gennemførelse, da manglende gennemførelse eller forsinkelse vil indebære betydelige trafikale eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet der er tale om anlæg af projekter på en international jernbanekorridor, som forbinder Skandinavien med resten af Europa. Såfremt udvidelsen af Københavns Lufthavn Station bliver forsinket, vil det endvidere indebære en risiko for, at projektet ikke vil blive færdiggjort til åbningstidspunktet for Femern Bælt-forbindelsen.

I Venstre glæder vi os over, at vi udbygger jernbaneinfrastrukturen, at togtrafikken dermed styrkes, og at det bliver endnu mere attraktivt at vælge toget til. Venstre bakker op om lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. De to tidligere ordførere har jo redegjort grundigt for, hvad dette lovforslag indebærer. Det handler om tre projekter, hvoraf det sidste i første omgang er udskudt. De to andre er med til at sikre kapaciteten på Øresundsbanen og sikre, at vi i fremtiden kan køre flere tog og ikke færre tog på tværs af Amager og forbi København. Det falder jo meget godt i tråd med de debatter, vi havde i Folketingssalen i går om den internationale togdrift, for det er fuldstændig afgørende, for at toget kan være et alternativ til andre transportformer som fly og bil, at togdriften også er international, og at der er gode forbindelser både mod Tyskland, men også mod Sverige og Norge. Det er bl.a. noget, der sikres ved at sikre, at netop Øresundsbanen er velfungerende og har høj kapacitet til både godstog og passagertog, for forhåbentlig får vi i fremtiden også fortsat og gerne mere gods transporteret med tog, i stedet for at det hele skal køres i lastbiler.

Så alt i alt er det en positiv udvikling, at vi nu vedtager det her lovforslag. Som Socialdemokratiets ordfører gjorde rede for, er der endnu ikke lavet miljøkonsekvensvurderinger. Det er selvfølgelig vigtigt, at de rigtige miljøhensyn tages i den videre proces, men SF støtter det samlede forslag og forventer, at disse miljøhensyn selvfølgelig vil blive vægtet højt.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Med infrastrukturplan 2035 besluttede vi at opgradere Øresundsbanen, fordi der er en række flaskehalse dér, som gør, at togene ikke kan køre så godt og så punktligt, som vi ønsker det. Den opgave ligger mest naturligt hos Sund & Bælt, som jo har ansvaret for Øresundsforbindelsen. Derfor har vi brug for et lovgrundlag for at give Sund & Bælt mulighed for at projektere og anlægge de tre projekter, og det handler det lovforslag, som vi behandler her, om, og det stemmer vi selvfølgelig for.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Ole Birk Olesen. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Baggrunden for lovforslaget, som vi behandler i dag, er en aftale indgået mellem den daværende regering og en bred vifte af politiske partier tilbage i 2021 om infrastrukturplan 2035, som Moderaterne bakker fuldt op om. Konkret handler lovforslaget, som det allerede er blevet sagt, om at fastsætte de retslige rammer for, at Sund & Bælt Holding A/S og de dertil hørende datterselskaber kan projektere og anlægge tre jernbaneprojekter på Øresundsbanen. De tre jernbaneprojekter har stor betydning for samfundet og for mobiliteten i hovedstaden og for erhvervslivet. Derfor ønsker man med dette lovforslag at sikre projekternes fremdrift. Det støtter Moderaterne op om, og dermed støtter vi også op om lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Have fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. I dag behandler vi lovforslag L 101, og formålet med det her lovforslag er at fastsætte de retlige rammer, for at Sund & Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber kan projektere og anlægge følgende tre jernbaneprojekter på Øresundsbanen på strækningen fra Københavns Hovedbanegård og Vigerslev til Øresundsbroen: udvidelse af Københavns Lufthavn Station, etablering af overhalingsspor ved Kalvebod og etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station. De er udsat, men vi får de retlige rammer på plads med det her forslag.

De tre jernbaneprojekter har det tilfælles, at de etableres med henblik på at udvide kapaciteten på Øresundsbanen. Formålet med udvidelsen af Københavns Lufthavn Station og etablering af overhalingsspor ved Kalvebod er at sikre, at jernbanestrækningen kan understøtte mulighederne for en bedre punktlighed samt håndtere den forventede stigning i togtrafikken, når Femern Bælt-forbindelsen åbner. Hertil kommer, at kapacitetsudvidelsen skal muliggøre flere passagertog fra Vestdanmark direkte til Københavns Lufthavn uden om Københavns Hovedbanegård. Og formålet med etableringen af vendesporet ved Københavns Lufthavn Station er på sigt at muliggøre enten vending af myldretidstog i Øresundstrafikken, vending af meget forsinkede tog fra Sverige eller indsættelse af flere tog over Øresund.

Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget. En opgradering af Øresundsbanen er afgørende for, at den øgede godstrafik fra Sverige kan håndteres, når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2029, og lovforslaget vil også som nævnt give mulighed for flere direkte togafgange fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn, ligesom etableringen af vendesporet på Københavns Lufthavn Station som nævnt vil bidrage til en mere stabil togdrift på tværs af Øresund. Vi har også en forhåbning om, at togdriften fra Helsingør og ned langs Kystbanen vil kunne blive mere stabil, når det her er færdigt.

Som nævnt stemmer Danmarksdemokraterne for forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Så står vi her jo endnu engang, klar til at udmønte vores historiske aftale Infrastrukturplan 2035, for at støtte det fremlagte forslag, som tjener som fundament for realiseringen af vitale jernbaneforbindelser på Øresundsbanen. Må jeg i den forbindelse ikke godt takke alle de mange tilskuere, der er i salen i dag, for at støtte op om vores store arbejde omkring infrastrukturplanen – tak, fordi I er kommet.

Dette forslag udspringer af den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035, og det giver Sund & Bælt Holding A/S og dets datterselskaber den nødvendige hjemmel til at gennemføre de tre afgørende projekter. Infrastrukturen er jo hjørnestenen i vores samfund, og disse jernbaneprojekter udgør en væsentlig del af udviklingen af vores nationale transportnetværk. Opgraderingen af Øresundsbanen er ikke blot en investering i infrastrukturen, men også en investering i vores fremtidige økonomiske vækst og internationale forbindelser. Projekterne omfatter udvidelse af Københavns Lufthavn Station, etablering af overhalingsspor ved Kalvebod og etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn. Disse tiltag er ikke kun essentielle for at imødekomme den stigende passager- og godstransport, men udgør også grundlaget for en ny sydlig jernbanekorridor, der vil facilitere øget togtrafik fra Roskilde og Vestdanmark til hovedstadsområdet og Københavns Lufthavn Station.

Vi kan ikke ignorere, at disse projekter er af national og international betydning. Med etablering af den faste forbindelse over Femern Bælt, forventes der en markant stigning i både passagerer og godstog, og en forsinkelse eller manglende gennemførsel af lige nøjagtig de her projekter vil have betydelige trafikale og samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er afgørende at forstå, at vi står over for komplekse udfordringer, der kræver handlekraft og beslutningstagning, og lovforslaget giver ikke alene hjemmel til projekternes gennemførsel, men det sikrer også, at eventuelle forsinkelser undgås, hvilket er afgørende for, at Femern Bælt-forbindelsen kan åbne som planlagt.

I erkendelse af at projekter i den her skala kan medføre visse udfordringer for nogle borgere, foreslås i lovforslaget muligheden for kompensation og midlertidigt ophold uden for eget hjem for de støjplagede borgere. Det er et nødvendigt skridt for at imødekomme potentielle konsekvenser af infrastrukturopgraderingen, samtidig med at vi sikrer borgernes velfærd. For at sikre, at borgerne ikke lider økonomisk under disse foranstaltninger, foreslås der ændringer i ligningsloven for at sikre skattefrihed for de berørte borgere. Dette er en retfærdig og nødvendig foranstaltning, der viser stor hensyntagen til borgernes velbefindende.

I sidste ende handler dette lovforslag jo ikke kun om infrastruktur, men om vores fælles fremtid. Så lad os arbejde sammen for at skabe et stærkere, mere effektivt og mere tilgængeligt transportnetværk, der vil bringe vores samfund og vores borgere nærmere hinanden.

Konservative kan naturligvis støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg giver nu ordet til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Tak. Jeg vil starte med at berolige forligskredsen og måske især ministeren med, at Enhedslisten stemmer for det her forslag. Men der er to betragtninger i det, som jeg synes er lidt principielle. Den ene ting er spørgsmålet om den efterfølgende miljøgodkendelse, som jo er meget vigtig, og som tager højde for alle typer af eventuelle konsekvenser ved forslaget, f.eks. grundvandssænkning og alle mulige andre ting. De betragtninger er selvfølgelig overordentlig vigtige, og i den forbindelse indeholder lovforslaget en bemyndigelse til ministeren til i særlige tilfælde selv at fastsætte krav og grænseværdier og sådan noget i forhold til støj og nogle af de andre miljøkonsekvenser. Der vil jeg gerne have det sådan, at jeg kunne bede ministeren om i det mindste at underrette Folketinget, i tilfælde af at han bruger den bemyndigelse. For jeg synes, det er vigtigt, at det er noget, der foregår som en del af en lovbehandling.

Den anden betænkelighed, jeg har, stammer jo lige præcis fra det med, at man afskaffer klageadgangen. Der kunne være grundlag for, at klager kunne opstå som følge af nogle uforudsete ting. Men der afskaffes klageadgangen i forbindelse med anlæg, og det er selvfølgelig ikke første gang, det sker, men når jeg nævner det her som noget specielt, er det, fordi der jo er to måder at reagere på, hvis der er grund til at klage over noget. Man kan afskaffe klageadgangen, eller man kan sikre en meget hurtig sagsbehandling af klager. Nu vælger man altså at afskaffe klageadgangen for ikke at forhindre gennemførelsen af projektet, og det er sådan set en vigtig vægtning, som jeg mener må finde sted nogle gange. Men jeg vil mene, at man skal overveje det meget nøje, før man beslutter at afskaffe en klageadgang.

Derfor har jeg de to betragtninger, som jeg egentlig gerne vil diskutere i udvalget, når vi sender det derhen. For det er noget rigtig principielt, altså klageadgangen og det med, hvem der fastsætter miljøgrænseværdier og på hvilken måde. Så de to ting er et lille men. Men Enhedslisten støtter forslaget, fordi det fremmer den kollektive trafik, forhåbentlig også på bekostning af den mere individuelle transportform.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Jette Gottlieb. Jeg byder nu velkommen til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Jeg får nærmest lyst til at undskylde over for tilhørerne, at det måske ikke er den mest ophidsende debat, som de får lov til at overhøre her i salen. Men tak til de foregående ordførere, som jo, især dem fra regeringspartierne, har redegjort i detaljer for det lovforslag, vi her skal behandle. Det omhandler jo som bekendt, at vi skal give lovhjemmel til etablering af tre jernbaneprojekter, en udvidelse af Københavns Lufthavn Station, etableringen af et overhalingsspor ved Kalvebod og etableringen af et vendespor. Alle tre projekter er en del af den politiske aftale om infrastrukturplan 2035.

Når vi går i gang med de her projekter, vil det give mulighed for, at der kan køre flere tog med både passagerer og gods, og det er en positiv ting, at vi kan få flyttet mere trafik væk fra vejene og over på banenettet. I Radikale Venstre vil vi selvfølgelig have fokus på de miljø- og klimamæssige konsekvenser ved etableringen, men forventer naturligvis, at det bliver anlagt på en hensigtsmæssig måde. At udbygge vores jernbanenet er en positiv udvikling, som vi i Radikale Venstre bakker op om, og vi støtter derfor lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg kan sådan set gøre det ganske kort, for Dansk Folkeparti kan selvfølgelig støtte det her forslag, som jo er en del af vores infrastrukturplan 2035. Det er vigtigt med vores kapacitet på jernbanenettet og de tre dele af Øresundsbaneopgraderingen, bl.a. udvidelsen af Københavns Lufthavn Station og etableringen af vendesporet. Og i Dansk Folkeparti er vi særlig glade for, at der i lovforslaget gives mulighed for kompensation til de borgere, der bliver påvirket af støjen fra byggeriet, så de også kan tage ophold uden for deres egne hjem.

Som sagt støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Det her lovforslag er en del af »Aftale om Infrastrukturplan 2035«, som Alternativet og resten af Folketinget er en del af. Med lovforslaget styrker vi fremdriften i jernbaneprojekterne på Øresundsbanen. Projekterne er væsentlige for at udvide kapaciteten på banen. I det sidste kvartal af 2023 var der 125.000 personrejser pr. døgn over Øresund, hvoraf en stor del var med Øresundsbanen.

Derfor synes vi i Alternativet, at det giver rigtig god mening at sørge for, at kapaciteten udvides, så der kan køre flere passagertog såvel som godstog.

Alternativet støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak for det, formand. Der er ingen tvivl om, at jeg nok er bilejernes mand på Christiansborg, men derfor skal man jo ikke tale dårligt, når der sker noget godt for godstransporten og også for togtransporten. Det ene udelukker jo ikke det andet, så derfor kommer jeg også til at støtte forslaget, selv om jeg måske ikke helt deler Konservatives højspændte tale om, at det er revolutionerende for Danmark. Men godt gået, vil jeg sige til den konservative ordfører.

Må jeg ikke også komme med en lille bemærkning til go Uber-ministeren dernede om, at det er fornemt, hvis det kommer til at lykkes.

Men jeg kommer til at støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Jeg giver nu ordet til transportministeren.

Tak for ordet og de faldne bemærkninger. Det er jo især sjovt at tale med ordførerne i korridorerne, når vi taler om jernbaner, jernbaneoplevelser, nattogsoplevelser osv. og hører om, hvordan man i sin ungdom også oplevede sin første forelskelse i et nattog. Så det her kan række vidt, men hvis vi skal holde os lidt mere stramt til, hvad det er, vi vedtager, så er det jo et lovforslag, som udspringer af vores IP35-aftale. Og det følger jo af infrastrukturplanen, at parterne med aftalen ønsker at udbygge vores jernbaneinfrastruktur, så togtrafikken styrkes og det bliver endnu mere attraktivt at vælge toget. Og det er projekterne i lovforslaget gode eksempler på.

Med lovforslaget bliver der fastlagt rammer for en række konkrete anlægsprojekter, som har det tilfælles, at de vil øge kapaciteten på Øresundsbanen, der jo er den centrale korridor mellem Danmark og Sverige. Kapacitetsudvidelsen vil være til gavn for de togpassagerer, der rejser på tværs af landegrænsen, men udvidelsen vil også være til gavn for de mange passagerer, der skal mellem hovedstaden og resten af Danmark, da Øresundsbanen sammen med det kommende store knudepunkt København Syd Station vil muliggøre indsættelsen af flere tog. Hertil kommer, at Øresundsbanen i mange år har været presset på kapaciteten, hvilket har resulteret i en lav punktlighed, og med disse projekter afhjælper vi altså den udfordring. Kapacitetsudvidelsen vil også være til gavn for godstogstrafikken, da det sikrer bedre kapacitet til at håndtere den forventede fremtidige stigning af banegods som følge af etableringen af Femern Bælt-forbindelsen, og her tænker jeg særlig på overhalingssporet ved Kalvebod.

I forbindelse med et anlægsprojekt vil der i sagens natur være mange bekymringer om, hvilke påvirkninger anlægsprojekterne vil have i det nære miljø. Et anlægsprojekt vil i et vist omfang altid påvirke dets nærmiljø, og i sidste ende er det en afvejning mellem på den ene side at genere miljøet omkring jernbanen mindst muligt og på den anden side at sikre en hensigtsmæssig anlægsproces for vigtige projekter for samfundet.

Som det fremgår af lovforslaget, skal de tre projekter fortsat efter lovforslagets vedtagelse godkendes og miljøundersøges i overensstemmelse med de gældende miljøregler. Et centralt element er muligheden for at fastsætte særlige støjgrænser, samtidig med at der er en mulighed for behørig kompensation til de berørte borgere. Projekterne bliver planlagt og projekteret, så de generer omgivelserne mindst muligt. Det ses bl.a., i forhold til hvornår man arbejder i forhold til dag og nat.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak for de faldne bemærkninger. Jeg har stor respekt for ønsket om drøftelser i udvalget, og kan jeg bistå med noget, står jeg naturligvis til rådighed. Fru Jette Gottlieb spurgte i sin tale til spørgsmålet om den efterfølgende miljøgodkendelse, hvilket er helt normalt. Det kommer til at ske efter de helt normale rammer, der er, men jeg vil naturligvis inddrage forligskredsen i den løbende proces, så når jeg får resultater ind, vil jeg involvere forligskredsen. Og vedrørende det her med at afskaffe klageadgangen kan jeg godt forstå, at det ikke lyder særlig optimalt, men på den anden side er vi i gang med at have lukket sporet et sted og er i gang med et anlægsarbejde, og kommer der en klage, som vil have opsættende virkning, vil det have rimelig store konsekvenser at stoppe et anlægsarbejde, på grund af at vi nu skal have behandlet en klage. Så det er jo årsagen dertil, og det er igen helt normal praksis, det bliver kørt efter. Dette var ordene.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare værdsætte, at ministeren anerkender, at der er tale om en vægtning mellem de forskellige hensyn. Det er jeg glad for, og jeg er også glad for, at ministeren siger, at forligskredsen, dvs. hele Folketinget, vil blive inddraget i situationer, hvor ministeren vil lave f.eks. ændrede grænseværdier, forstår jeg, og sådan noget. Så tak for imødekommelsen.

Ønsker ministeren at svare?

Jamen selv tak. Jeg kommer til at inddrage jer i hele processen.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.