Retsudvalget 2023-24
L 10 Bilag 1
Offentligt
2759525_0001.png
UDKAST
Retsudvalget 2023-24
L 10 - Bilag 1
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af udleveringsloven
1
(Ændring af kompetencen i sager vedrørende anmodning om samtykke til
yderligere strafforfølgning)
§1
I udleveringsloven, lov nr. 117 af 11. februar 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 51, stk. 1,
ændres »rigsadvokaten« til: »retten«, og efter »stk. 2«
indsættes: »og 3«.
2.
I
§ 51
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
En anmodning som nævnt i stk. 1 til stater uden for Norden og
Den Europæiske Union, udstedes af rigsadvokaten.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
I straffesager, der ved lovens ikrafttræden er eller vil komme under
behandling ved domstolene
,
hvor rigsadvokaten før lovens ikrafttræden har
anmodet om samtykke fra det udleverende land til, at Danmark kan
strafforfølge en person for andre lovovertrædelser begået før udleveringen
end dem, der er sket udlevering for, udsteder retten på
anklagemyndighedens begæring en anmodning om samtykke, når
betingelserne herfor er opfyldt. Retten kan træffe afgørelse herom uden
afholdelse af retsmøde.
§3
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets rammeafgørelse
2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for
overgivelse mellem medlemsstaterne, EF-Tidende 2002, nr. L 190, side 1.
1
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UDKAST
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
2
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Generelt om kompetencen til at udstede en europæisk arrestordre
2.1.1.2. Om specialitetsreglen
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ved lov nr. 117 af 11. februar 2020 vedtog Folketinget en ny udleveringslov,
der afløste den dagældende lov nr. 249 fra 1967 om udlevering af
lovovertrædere med senere ændringer.
I udleveringsloven blev den danske ordning for udlevering af
lovovertrædere ændret, således at afgørelse om udstedelse af en europæisk
arrestordre samt afgørelse om udlevering fra Danmark til udlandet fremover
i alle tilfælde træffes af domstolene. Kompetencen til at udstede og afsende
udleveringsanmodninger forblev ved anklagemyndigheden.
Det er et grundlæggende princip, at en person som udgangspunkt ikke kan
strafforfølges, dømmes eller tilbageholdes for andre lovovertrædelser
begået inden udleveringen end den lovovertrædelse, som den pågældende
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UDKAST
er udleveret for (”specialitetsreglen”). Udgangspunktet er således, at den
udleverede ikke må drages til ansvar for andre handlinger end den eller dem,
der har begrundet udleveringen. En fravigelse af specialitetsreglen kan f.eks.
finde sted, såfremt det udleverende land samtykker til, at der kan ske
yderligere strafforfølgning af en tidligere overført lovovertræder.
Rigsadvokaten er efter de gældende regler kompetent myndighed til at
udstede en anmodning om samtykke til lande uden for Norden til, at
Danmark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark,
for andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket
udlevering for.
En anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til et andet
nordisk land, udstedes af den lokale anklagemyndighed.
Rådet for den Europæiske Unions rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni
2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse
mellem medlemsstaterne (herefter »rammeafgørelsen«) artikel 27, stk. 3,
litra g, og artikel 27, stk. 4, fastslår, at fravigelse af specialitetsreglen kan
finde sted, såfremt den judicielle myndighed i den anmodede stat samtykker
hertil.
Den 6. februar 2023 blev Folketinget orienteret om, at Justitsministeriet på
baggrund af en fornyet vurdering fandt, at udleveringslovens § 51, stk. 1,
ikke kan opretholdes i lyset af rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g,
jf. stk. 4.
Lovforslaget gennemfører en ændring af udleveringslovens § 51, stk. 1,
således at det fremover vil være domstolene, der udsteder en anmodning om
samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til stater i Den Europæiske
Union.
Ordningen i udleveringslovens § 51, stk. 2, hvorefter det er
anklagemyndigheden, der udsteder en anmodning til de andre nordiske
lande om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen, videreføres uændret.
Med lovforslaget foreslås indsat en bestemmelse om, at en anmodning om
samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske Union til, at
Danmark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark,
for andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket
udlevering for, udstedes af rigsadvokaten. Bestemmelsen er en
videreførelse af gældende ret.
4
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UDKAST
Det bemærkes i den forbindelse, at rammeafgørelsen anvender »den
udstedende stat« i stedet for »den anmodende stat«, som er den terminologi,
der anvendes i udleveringsloven om den medlemsstat, der udsteder en
europæisk arrestordre. På tilsvarende vis anvender rammeafgørelsen »den
fuldbyrdende stat« i stedet for »den anmodede stat«, som er den terminologi,
der anvendes i udleveringsloven om den medlemsstat, der skal gennemføre
en europæisk arrestordre. Da der ikke er nogen indholdsmæssig forskel på
begreberne, anvendes udleveringslovens begreber i forbindelse med
omtalen af rammeafgørelsen.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Generelt om kompetencen til at udstede en europæisk
arrestordre
Kompetencen til at udstede og fuldbyrde en europæisk arrestordre var
tidligere tillagt rigsadvokaten med adgang til domstolsprøvelse. I 2020 blev
kompetencen til at udstede og fuldbyrde en europæisk arrestordre ændret i
forbindelse med en revision af udleveringsloven, der havde til formål at
sikre, at dansk ret er i overensstemmelse med rammeafgørelsen som
fortolket af EU-Domstolen i de forenede sager C-508/18 og C-82/19 PPU
samt i sag C-509/18. I de pågældende sager kom EU-domstolen frem til, at
en anklagemyndighed ikke kan udgøre en judiciel myndighed i henhold til
rammeafgørelsens artikel 6, såfremt den risikerer direkte eller indirekte at
blive underlagt styring eller modtage instruktion fra den udøvende magt i
forbindelse med en konkret sag om udstedelse af en europæisk arrestordre.
Da det følger af retsplejelovens § 98, stk. 3, at justitsministeren kan give
anklagemyndigheden pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager,
kan den danske anklagemyndighed ikke udgøre en judiciel myndighed i
overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 6.
Som følge af ovenstående fremgår det af udleveringslovens §§ 45 og 46, at
kompetencen til at udstede en europæisk arrestordre hører under
domstolene. Ligeledes fremgår det af udleveringslovens § 35, stk. 1, at
kompetencen til at fuldbyrde en europæisk arrestordre hører under
domstolene.
5
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UDKAST
Ved notifikation af 15. april 2020, har Danmark oplyst Rådet for den
Europæiske Union om, at de danske domstole udgør den udstedende og
fuldbyrdende judicielle myndighed for den europæiske arrestordre i
Danmark.
2.1.1.2. Om specialitetsreglen
Specialitetsreglen fastsætter det grundlæggende princip om, at en person
ikke kan strafforfølges, dømmes eller tilbageholdes for andre
lovovertrædelser begået inden udleveringen end den lovovertrædelse, som
den pågældende er udleveret for. Udgangspunktet er således, at den
udleverede ikke må drages til ansvar for andre handlinger end den eller dem,
der har begrundet udleveringen.
Betingelserne og procedurerne for en anmodning fra Danmark til en stat
uden for Norden og Den Europæiske Union om samtykke til fravigelse af
specialitetsreglen vil afhænge af det internationale retsgrundlag, som
regulerer udleveringsspørgsmål mellem Danmark og det pågældende land,
samt gennemførelseslovgivningen i det land, hvorfra der er sket udlevering.
Betingelserne for en anmodning fra Danmark til et andet nordisk land om
samtykke til fravigelse af specialitetsreglen er fastsat i den nordiske
udleveringskonvention.
Det bemærkes, at de internationale aftaler om udlevering, som Danmark har
indgået med stater uden for Norden og Den Europæiske Union, ikke aktuelt
indeholder et krav om, at en anmodning om fravigelse af specialitetsreglen
skal udstedes af domstolene.
Den nordiske udleveringskonvention indeholder ligeledes ikke et krav om,
at en anmodning om fravigelse af specialitetsreglen skal udstedes af
domstolene.
Det følger imidlertid af rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g, og artikel
27, stk. 4, at fravigelse af specialitetsreglen kan finde sted, såfremt den
anmodede judicielle myndighed samtykker hertil. Anmodningen om
samtykke skal indgives til den anmodede judicielle myndighed med de i
artikel 8, stk. 1, omhandlede oplysninger og ledsaget af en oversættelse som
anført i artikel 8, stk. 2. Samtykke skal gives, når den lovovertrædelse, for
hvilken der er anmodet om samtykke til strafforfølgning af, i sig selv giver
anledning til overgivelse i henhold til rammeafgørelsens bestemmelser.
Samtykke skal nægtes af de årsager, der er nævnt i artikel 3, og kan ellers
kun nægtes af de årsager, der er nævnt i artikel 4 og 4a.
6
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UDKAST
Udleveringslovens § 41 fastslår, at domstolene træffer afgørelse om
fravigelse af specialitetsreglen i sager, hvor en person er blevet udleveret fra
Danmark til et andet land, og der efterfølgende anmodes om tilladelse til
strafforfølgning eller fuldbyrdelse for en anden strafbar handling begået af
den pågældende før udleveringen.
I medfør af udleveringslovens § 51, stk. 1, er rigsadvokaten tillagt
kompetencen til at fremsætte en anmodning om samtykke til fravigelse af
specialitetsreglen i sager, hvor en person er blevet udleveret fra et andet land
til Danmark, således at Danmark kan strafforfølge personen for andre
lovovertrædelser begået inden udleveringen end dem, for hvilken den
pågældende er udleveret.
Af udleveringsloven § 51, stk. 2, fremgår, at en anmodning om samtykke til
fravigelse af specialitetsreglen til et andet nordisk land, udstedes af
anklagemyndigheden.
Det fremgår af bemærkningerne til § 51, jf. Folketingstidende 2019-20,
tillæg A, L 78 som fremsat, side 99, at det er forudsat, at rammeafgørelsen
ikke stiller krav om, at en anmodning om samtykke fra det udleverende land
til, at Danmark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til
Danmark for andre lovovertrædelser begået inden udleveringen end dem,
for hvilken den pågældende er udleveret, skal fremsættes af en judiciel
myndighed.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
I bemærkningerne til udleveringslovens § 51, stk. 1, er det således lagt til
grund, at rammeafgørelsen ikke stiller krav om, at en anmodning om
samtykke til fravigelse af specialitetsreglen skal fremsættes af en judiciel
myndighed, som fortolket i overensstemmelse med rammeafgørelsens
artikel 6.
Efter en fornyet vurdering er det imidlertid Justitsministeriets vurdering, at
rammeafgørelsens artikel 27, stk. 4, 2. pkt., må forstås således, at en
anmodning om fravigelse af specialitetsreglen vil skulle fremsættes af en
judiciel myndighed, som fortolket i overensstemmelse med
rammeafgørelsens artikel 6 og EU-domstolens praksis.
Justitsministeriet har lagt afgørende vægt på, at det fremgår af ordlyden til
artikel 27, stk. 4, 2. pkt., at samtykke skal gives, når den lovovertrædelse,
for hvilken der er anmodet om samtykke, i sig selv giver anledning til
overgivelse i henhold til rammeafgørelsens bestemmelser.
7
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2759525_0008.png
UDKAST
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det udledes heraf, at den udvidelse af
tiltalen, der er den direkte følge af fravigelsen af specialitetsreglen, i sig selv
skal kunne begrunde udstedelse af en europæisk arrestordre.
Det følger heraf, at en anmodning om fravigelse af specialitetsreglen skal
fremsættes af en judiciel myndighed, som tillige ville kunne udstede en
europæisk arrestordre. En sådan fortolkning er endvidere i
overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om den europæiske
håndbog om udstedelse af en europæisk arrestordre, del I, afsnit 2.6,
hvorefter en anmodning om samtykke skal afgives efter den samme
procedure og skal omfatte de samme oplysninger, som gælder for en normal
arrestordre. Den kompetente judicielle myndighed sender således
anmodningen om samtykke direkte til den fuldbyrdende judicielle
myndighed, der overgav personen.
I Danmark er den kompetente judicielle myndighed ved udstedelse af en
europæisk arrestordre domstolene, hvorfor det ligeledes vil skulle være
domstolene, der udsteder en anmodning om samtykke til fravigelse af
specialitetsreglen i medfør af rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g, jf.
stk. 4.
Justitsministeriet finder, at den nuværende ordning i forhold til stater uden
for Norden og Den Europæiske Union bør videreføres, således at en
anmodning om samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske
Union til, at Danmark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til
Danmark, for andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der
er sket udlevering for, fortsat udstedes af rigsadvokaten.
Ordningen i forhold til de andre nordiske lande, hvorefter en anmodning om
samtykke
til
fravigelse
af
specialitetsreglen
udstedes
af
anklagemyndigheden, findes ligeledes at burde videreføres uændret.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at udleveringslovens § 51, stk. 1,
ændres, således at anmodninger om samtykke til fravigelse af
specialitetsreglen til stater i Den Europæiske Union, bortset fra de andre
nordiske lande, vil skulle udstedes af retten.
Den foreslåede ordning vil indebære, at kompetencen til at udstede en
anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til en stat i Den
Europæiske Union vil overgå fra rigsadvokaten til domstolene.
8
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås endvidere ved lovforslagets § 1, nr. 2, at indsætte et nyt stk. 3 i
udleveringslovens § 51, hvorved den nuværende ordning i forhold til stater
uden for Norden og Den Europæiske Union videreføres, således at en
anmodning om samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske
Union til, at Danmark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til
Danmark, for andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der
er sket udlevering for, fortsat udstedes af rigsadvokaten.
Med lovforslaget videreføres § 51, stk. 2, uændret, således at kompetencen
til at udstede en anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen
til de andre nordiske lande, fortsat er hos anklagemyndigheden.
Lovforslaget indebærer således ingen ændringer i forhold til gældende ret
på dette punkt.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2, medfører, at retten i
straffesager, der er eller vil komme under behandling ved domstolene, og
hvor rigsadvokaten før lovens ikrafttræden har udstedt en anmodning om
samtykke fra det udleverende land til fravigelse af specialitetsreglen, kan
udstede en ny anmodning om samtykke på anklagemyndighedens begæring,
når betingelserne herfor er opfyldt. Retten kan træffe afgørelse herom uden
afholdelse af retsmøde.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke straffesager, der er endeligt
afgjort. Der vil således kunne være sager, hvor rigsadvokaten har udstedt en
anmodning om samtykke fra det udleverende land til fravigelse af
specialitetsreglen, og hvor den tiltalte i sagen er dømt skyldig ved endelig
dom for de forhold, som indgik i anmodningen.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 7
indebærer et forbud mod straf med tilbagevirkende kraft. Forbuddet
vedrører alene materielle straffebestemmelser, der definerer en forbrydelse
eller
foreskriver
en
straf,
jf.
bl.a.
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 17. september 2009 i sagen
Scoppola
mod Italien (Nr. 2),
præmisserne 110-113, og finder således ikke anvendelse
på processuelle regler som den foreslåede ændring af udleveringslovens §
51, stk. 1. Den foreslåede ordning, der også vil finde anvendelse på
verserende straffesager, herunder sager, hvor der er truffet afgørelse i 1.
instans, vurderes af den grund ikke at rejse spørgsmål i forhold til forbuddet
mod straf med tilbagevirkende kraft i EMRK artikel 7.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og § 2, stk. 2, samt
bemærkningerne hertil.
9
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UDKAST
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det
offentlige af betydning. Begrænsede merudgifter vil blive håndteret inden
for myndighedernes eksisterende økonomiske rammer.
Lovforslaget opfylder første princip om digitaliseringsklar lovgivning om
enkle og klare regler. De øvrige principper er ikke relevante for lovforslaget.
Lovforslaget vurderes ikke at ville have implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører en ændring i dansk lovgivning, der er nødvendig
for Danmarks opfyldelse af artikel 27, stk. 3, litra g, jf. stk. 4, i Rådets
rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske
arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2023 til den 18. august
2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Procesbevillingsnævnet,
Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Amnesty International,
Danske Advokater, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af
10
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2759525_0011.png
UDKAST
Fængselsinspektører m.fl., Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen
af Statsadvokater, Fængselsforbundet, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben for
Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Naalakkersuisut (via
Rigsombudsmanden i Grønland), Politidirektørforeningen, Politiforbundet,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne og
Rigspolitiet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
Negative konsekvenser/merudgifter
udgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
nej, anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen
Ja, de begrænsede merudgifter vil
blive
håndteret
inden
for
myndighedernes
eksisterende
økonomiske rammer.
Implementerings
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
11
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2759525_0012.png
UDKAST
Miljø-
og
naturmæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU- Med lovforslaget gennemføres de ændringer i dansk lovgivning, der er
retten
nødvendige for Danmarks opfyldelse af artikel 27, stk. 3, litra g, jf. stk. 4, i
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske
arrestordre.
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
12
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af udleveringslovens i § 51, stk. 1, at det er rigsadvokaten, der
udsteder en anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen, som
sendes til det land, hvorfra den pågældende er blevet udleveret.
Det fremgår af udleveringslovens § 51, stk. 2, at en anmodning som nævnt
i stk. 1 til et andet nordisk land, udstedes af anklagemyndigheden.
Det foreslås i udleveringslovens
§ 51, stk. 1,
at »rigsadvokaten« ændres til
»retten«, og at der efter »stk. 2« indsættes »og 3«.
Den foreslåede ordning indebærer, at kompetencen til at anmode om
samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til en stat i Den Europæiske
Union, bortset fra de nordiske lande, vil blive overført fra rigsadvokaten til
retten.
For så vidt angår de andre nordiske lande videreføres udleveringslovens §
51, stk. 2, uændret, således at kompetencen til at udstede en anmodning om
samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til de andre nordiske lande,
fortsat er hos anklagemyndigheden. Lovforslaget indebærer således ingen
ændringer i forhold til gældende ret på dette punkt.
Såfremt anklagemyndigheden ønsker at udvide tiltalen mod en udleveret
person for forhold, der er begået før udleveringen, og som ikke er omfattet
af udleveringsanmodningen, vil anklagemyndigheden fremover skulle
anmode retten om at udstede en anmodning til den pågældende stat i Den
Europæiske Union om samtykke til at fravige specialitetsreglen.
Det formodes, at anklagemyndigheden til brug for rettens afgørelse om,
hvorvidt der skal udstedes en anmodning til det udleverende land om
samtykke til fravigelse af specialitetsreglen, udarbejder et udkast med de
relevante oplysninger til en sådan anmodning til det udleverende land.
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UDKAST
Det forudsættes endvidere, at såfremt retten imødekommer begæringen om
udstedelse af anmodningen, forestår rigsadvokaten den praktiske
fremsendelse af den af retten udstedte anmodning til det udleverende land.
Ved modtagelse af samtykke til fravigelse af specialitetsreglen fra det
udleverende land, forudsættes rigsadvokaten at fremsende dette til den
lokale anklagemyndighed med henblik på, at samtykket kan fremlægges i
retten i forbindelse med behandlingen af straffesagen her i landet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af det foreslåede
§ 51, stk. 3,
at en anmodning som nævnt i stk. 1
til stater uden for Norden og Den Europæiske Union, udstedes af
rigsadvokaten.
Med bestemmelsen foreslås den gældende retstilstand, for så vidt angår
lande uden for Norden og Den Europæiske Union, videreført uændret.
Det vil således fortsat være rigsadvokaten, der udsteder en anmodning om
samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske Union til, at
Danmark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark,
for andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket
udlevering for.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Det vurderes påkrævet, at loven træder i kraft dagen efter kundgørelse i
Lovtidende, idet lovændringen har til formål at rette op på en retstilstand,
som ikke er i overensstemmelse med rammeafgørelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at i straffesager, der ved lovens ikrafttræden er eller vil
komme under behandling ved domstolene
,
hvor rigsadvokaten før lovens
ikrafttræden har udstedt en anmodning til det udleverende land om
samtykke til fravigelse af specialitetsreglen, udsteder retten på
anklagemyndighedens begæring en ny anmodning til det udleverende land
14
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UDKAST
om samtykke til yderligere strafforfølgning, når betingelserne herfor er
opfyldt.
Bestemmelsen forudsættes anvendt i straffesager, hvor det udleverende land
på baggrund af en af rigsadvokaten udstedt anmodning, har samtykket til
fravigelse af specialitetsreglen, hvor anklagemyndigheden har fremsendt
anmodningen som led i behandlingen af spørgsmålet om tiltalerejsning, og
straffesagen derfor endnu ikke er fremsendt til retten.
Det forudsættes, at bestemmelsen tillige vil blive anvendt, hvis en dom
afsagt forud for lovens ikrafttræden, ankes inden for ankefristens udløb,
uanset om ankemeddelelsen først indleveres, efter at loven er trådt i kraft.
Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse på straffesager, hvor
der forud for lovens ikrafttræden er afsagt dom, og hvor dommen ikke er
anket inden ankefristens udløb, uanset om ankefristen først udløber efter
lovens ikrafttræden.
Retten kan behandle anklagemyndighedens begæring om udstedelse af en
anmodning til det udleverende land om samtykke til fravigelse af
specialitetsreglen uden afholdelse af et retsmøde. Det forudsættes, at
anklagemyndigheden i forbindelse med fremsendelse af anmodningen til
retten sender en kopi af anmodningen til forsvareren, således at forsvareren
vil have mulighed for at komme med sine bemærkninger skriftligt over for
retten.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
For Grønland gælder lov nr. 249 af 9. juni 1967 om udlevering af
lovovertrædere, som ændret ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 og lov nr. 494 af
12. maj 2010, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 668
af 8. juni 2016. Lov nr. 117 af 11. februar 2020 om udlevering til og fra
Danmark er således ikke sat i kraft for Grønland.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det
strafferetlige område. Loven kan derfor ikke gælde eller ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne.
15
 L 10 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2759525_0016.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om udlevering til og fra
Danmark
(udleveringsloven),
foretages følgende ændringer:
§ 51.
En anmodning om samtykke
fra det udleverende land til, at
Danmark kan strafforfølge en
person, der er blevet udleveret til
Danmark,
for
andre
lovovertrædelser
begået
før
udleveringen end den, der er sket
1.
I
§ 51, stk. 1,
ændres
udlevering for, udstedes af »rigsadvokaten« til »retten«, og
rigsadvokaten, jf. dog stk. 2.
efter »stk. 2« indsættes »og 3«.
Stk. 2
---
2.
I
§ 51
indsættes som
stk. 3.
»En
anmodning som nævnt i stk. 1 til
stater uden for Norden og Den
Europæiske Union, udstedes af
rigsadvokaten.«
16