Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 10:

Forslag til lov om ændring af udleveringsloven. (Ændring af kompetencen i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, som får ordet, er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det forslag, vi nu skal behandle, indeholder enkelte ændringer af udleveringsreglerne. Konkret handler det om at flytte kompetencen fra Rigsadvokaten til domstolene, når det kommer til udstedelse af anmodninger om samtykke til yderligere retsforfølgelse af personer, der er blevet udleveret til Danmark.

Det lyder måske noget teknisk, men udleveringssystemet fungerer sådan, at vi gennem det europæiske arrestordresystem kan få udleveret personer fra andre EU-lande, som vi her i Danmark mener har begået noget kriminelt, så vi kan retsforfølge dem her i landet. Og når de danske myndigheder anmoder om at få udleveret en person, angives det, hvad det er for et konkret kriminelt forhold, man ønsker at retsforfølge den pågældende for. Men så kan det jo hænde, at man, når man har fået udleveret den pågældende person i Danmark, opdager endnu et eller flere forhold begået før udleveringen, som man også ønsker at strafforfølge for, altså forhold, som ikke var en del af den oprindelige udleveringssag.

Det kan vi dog ikke bare gøre, altså strafforfølge for noget nyt. Det er det, man med en god juridisk betegnelse kalder for specialitetsreglen. Hvis de danske myndigheder ønsker at udvide retsforfølgningen, skal de derfor indhente et samtykke fra det land, som der er sket udlevering fra. Det har hidtil været Rigsadvokaten, som havde den kompetence, men det har Justitsministeriet nu vurderet ikke stemmer overens med den rammeafgørelse om den europæiske arrestordre, som ligger til grund for reglerne. Derfor kommer dette forslag til ændring af udleveringsloven.

Fremover bliver det altså domstolene, der udsteder anmodninger om samtykke til andre EU-lande. Det gælder bortset fra ved de nordiske lande, hvor det stadig vil være anklagemyndigheden, der har kompetencen. Og som det fremgår af lovforslaget, vil det også fortsat være Rigsadvokaten, der udsteder en anmodning om samtykke til yderligere retsforfølgelse til lande uden for Norden og EU.

Når Justitsministeriet nu har vurderet, at det er nødvendigt med denne formelle ændring af kompetencen, for at vores system kan bringes i overensstemmelse med EU-retten, kan vi selvfølgelig kun bakke op om det. Vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg. Jeg giver nu ordet til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Ja, forslaget vedrører den situation, at Danmark har fået udleveret en person, der er mistænkt – eller måske ovenikøbet sigtet – for en forbrydelse. Det kunne eksempelvis være en brandstiftelse. Når man så har fået vedkommende til Danmark og har begyndt efterforskningen, finder man ud af, at der måske også var et mord, det kunne være relevant at tiltale den pågældende for. Det kan man ikke sådan uden videre gøre, når vedkommende er udleveret fra udlandet til sigtelse for en bestemt ting.

Nu udvider man således sigtelserne, og derfor skal der en ny anmodning af sted. Den anmodning har Rigsadvokaten tidligere kunnet sende til udlandet. Det nye i det her forslag er så, at det skal være en dommer, der afsender denne anmodning. Det er ikke det mest epokegørende forslag, Folketinget har behandlet, men Venstre kommer til at støtte forslaget; det skulle i øvrigt bringe det i overensstemmelse med nogle nærmere specificerede europæiske regler, så vidt jeg har forstået. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen, og jeg byder nu velkommen til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ministeren for at fremsætte dette forslag. I dag er det første gang, jeg står her på talerstolen, siden jeg blev valgt ind i Folketinget for Moderaterne. Jeg har været på barsel, men jeg har glædet mig meget til at skulle stå heroppe på talerstolen og kævle løs – for at citere statsministeren. Det er et stort privilegium.

Lovforslaget, som vi i dag skal behandle, bliver således min længe ventede debut – og sikke en debut at starte med L 10. Forslaget har til formål, at kompetencen til at udstede en anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen for lande i EU undtagen de nordiske lande skal overgå fra Rigsadvokaten til domstolene. Det skyldes, at Justitsministeriet har vurderet, at den gældende § 51, stk. 1, i udleveringsloven ikke kan opretholdes, jævnfør europæisk lovgivning om arrestordre og procedurer for overgivelse mellem medlemslandene. Det er, på grund af at Rigsadvokaten selv har rettet henvendelse til Justitsministeriet om to konkrete sager om narko, hvor retten i Amsterdam har sået tvivl om Rigsadvokatens kompetence i sagen.

Rent hypotetisk kunne man forestille sig, at kriminelle med de nuværende regler reelt kan undgå den fulde retsforfølgning, hvis anklagemyndigheden ikke kan medtage de forhold, som en fravigelse af specialitetsreglen indebærer. Derfor er den her ændring mere af processuel karakter, end den er af materiel karakter. For det er sådan, at tilliden til retssystemet bunder i, at vi kan strafforfølge personer, der har gjort noget kriminelt, også personer, som er udleveret til Danmark fra udlandet.

Dansk lovgivning om udlevering skal selvfølgelig være i overensstemmelse med EU-reglerne og domstolspraksis på området, så der ikke opstår nogle komplikationer, når udleverede personer skal retsforfølges. Derfor er det selvfølgelig nødvendigt, at vi laver den her justering, således at det bliver fastsat i udlændingeloven, at det er domstolene, der har kompetencen til at udstede en anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til andre EU-lande.

Derudover ser jeg ikke rigtig grund til at gå yderligere i detaljer med lovforslaget. Jeg vil spare mine ord til at kævle løs til andre fremtidige debatter. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm og byder ham velkommen tilbage fra barsel. Jeg giver nu ordet til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg skal starte med at sige, at jeg også taler på vegne af Enhedslisten, som desværre ikke kan være her til den her debat. Den 6. februar i år blev Folketinget orienteret om, at Justitsministeriets vurdering af udleveringslovens § 51, stk. 1, ikke stemte overens med EU's rammeafgørelse om europæiske arrestordrer og procedurerne for overgivelse af anklagede personer mellem medlemslandene. Det har derfor siden været Justitsministeriets vurdering, at Danmark har været ude af trit med europæisk ret. Lovforslaget her skal så rette op på den tilstand.

Med vedtagelsen af det her lovforslag vil danske retsprocedurer så komme på linje med de rammer, som vi har accepteret gennem vores EU-medlemskab og andre retspolitiske samarbejder i Norden. Derfor bakker vi i SF også op i forhold til lovforslagets ændringer af de nuværende bestemmelser. Det vil således ikke længere være Rigsadvokaten som repræsentant for den anklagende myndighed, der anmoder om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen. Det vil fremover være den fuldbyrdende myndighed, nemlig domstolene. Anmodning om samtykke vil fremadrettet være en dialog mellem domstolene i Danmark og i EU-landene samt Norden. Lovforslaget vil bare overføre kompetence fra én myndighed til en anden; det vil derfor ikke have omfattende betydning i forhold til anklagede eller retsprocessens gang.

Det er dog værd at bemærke, at Dommerforeningen har nogle bekymringer. Den påpeger, at der til flytningen af opgaverne også hører nye opgaver og udgifter for domstolene, og at de lange sagsbehandlingstider i retssystemet jo ikke bliver afhjulpet, ved at vi flytter flere opgaver over til et i forvejen presset system.

Vi bemærker også Justitsministeriets svar til det. Der har i perioden fra omkring vedtagelsen af udleveringsloven i 2020 og til september i år kun været 12 tilfælde, hvor man har anmodet om en fravigelse af specialitetsreglen. Det tænker vi nok går ressourcemæssigt, men vi vil også gerne påpege, at det jo ikke skal forekomme mange gange, at vi flytter sådan nogle små opgaver over til domstolene, for så ender det med at betyde noget i et overbelastet system med lange sagsbehandlingstider.

Regelændringen er jo nødvendig, for at vi kan overholde vores europæiske forpligtelser, og derfor kan vi meddele, at vi i SF stemmer for lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Jeg byder nu velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Som der er blevet sagt, behandler vi i dag L 10, som er en ændring af udleveringsloven, hvor kompetencen for at anmode om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen flyttes fra Rigsadvokaten til domstolene. De tidligere ordførere har på fin vis gennemgået forslaget, så det vil jeg ikke bruge tid på, men jeg vil derimod påpege, ligesom fru Karina Lorentzen Dehnhardt gjorde, at det i høringssvarene bliver påpeget af både Den Danske Dommerforening og Domstolsstyrelsen, at det må forventes at skabe merudgifter og øgede sagsbehandlingstider ved domstolene. Justitsministeren påpeger, at merarbejdet forventes at blive begrænset, men da vi jo netop er i gang med at forhandle en flerårsaftale for domstolene, vil jeg på den baggrund sende et skriftligt spørgsmål til justitsministeren for at få undersøgt, om omkostningerne kan holdes inden for domstolenes eksisterende ramme.

Med det sagt stemmer Danmarksdemokraterne for lovforslaget, og så skal jeg hilse fra De Konservative og sige, at de også bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Betina Kastbjerg. Og jeg giver nu ordet til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Det er dejligt at være tilbage her i salen. Det forslag, vi behandler her, sikrer, at vi overholder EU's krav til udlevering af borgere fra andre EU-lande. Det er et rent processuelt forslag, som alene vedrører at flytte kompetencen fra anklagemyndigheden til retten. Og det betyder ydermere, at man også efterfølgende kan retsforfølge for andre forbrydelser end dem, de bliver udleveret for.

Så grundlæggende er vi tilfredse med forslaget. Det har vi ingen kvababbelser over; det er et godt forslag. Og man kan også nævne, at det eneste problem, der trods alt kunne være, er, at man lægger nogle problemer over hos domstolene, som før lå hos anklagemyndigheden. Men med den begrænsede mængde af sager, der har været – 12 sager fra 2020 til nu her, som også Karina Lorentzen Dehnhardt bemærker – så ser vi ikke, at det skulle være et større problem, men man kan selvfølgelig ikke fortsætte med altid bare at lægge opgaver til domstolene; de er pressede i forvejen. Med de ord vil jeg sige tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen Larsen. Og jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Det her er jo, som andre har sagt, et processuelt forslag, der handler om at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-retten, og som i øvrigt er ganske fornuftigt. Derfor skal jeg meddele på Radikale Venstres vegne, at vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe. Og jeg byder nu velkommen til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet.

Tak for ordet, formand. Når man har begået en forbrydelse, ligegyldigt hvilken slags, skal det selvfølgelig have en konsekvens. Det er et fair princip, men det kommer ikke uden udfordringer. Med lovforslaget vil der ske en beskeden merbelastning af retssystemet og særlig af vores domstole, som i forvejen er pressede, hvilket vi jo er i gang med at arbejde på at finde en løsning på. Som ordsproget siger: Mange bække små gør en stor å. Og den her å skal nødig blive for stor, så den går ud over sine bredder.

Vi støtter forslaget, fordi vi mener, at ret skal være ret, og vi kan se en fordel i at holde det princip, når vi stemmer for det her lovforslag. Men vi har i Alternativet, ligesom flere tidligere ordførere har nævnt det, en bekymring for, hvorvidt lovforslaget kan skabe en stigende kapacitetsudfordring for vores retssystem. Det er en bekymring, vi håber justitsministeren har fokus på i det kommende arbejde med lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen. Og jeg byder nu velkommen til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Tidligere ordførere har gennemgået forslaget, og den tekniske del behøver vi ikke at gå videre med her. Nye Borgerlige støtter forslaget og deler bekymringen i forhold til at lægge flere opgaver hos domstolene, som i forvejen har en presset økonomi.

Så undrer det os i Nye Borgerlige, at når vi kigger ned over forslaget og ser på konsekvenserne, altså de økonomiske konsekvenser, af forslaget, så står der, at der ingen økonomiske konsekvenser er. Et eller andet sted kan man sige, at det så må betyde, at de penge, der i dag går til Rigsadvokaten, i fremtiden går til domstolene. Det kan jeg ikke læse nogen steder, men hvis ikke det er tilfældet, er der enten nogle, der har arbejdet gratis, eller nogle, der bliver ved med at få penge for noget, de så ikke skal lave. Så der er et eller andet i måden, vi får præsenteret forslaget på, som undrer os. Hvis det er sådan, at pengene bare følger med over til domstolene, er vores bekymring, i forhold til om domstolene kan løfte opgaven, altså om der er ressourcer til det økonomisk, måske mindre; så er det mere et spørgsmål om mandskab. Men lige hvad angår den del, kunne vi da godt tænke os at få udboret, om man vitterlig har haft opgaver, som man ikke har taget penge for, eller om det er sådan, at pengene følger med over til domstolene. Det havde været rart at få det beskrevet i lovforslaget.

Men vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pernille Vermund. Og jeg byder nu velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Som sagt er det et processuelt forslag, og jeg kan godt støtte det. Jeg håber, at ministeren, når han kommer op, lige kan svare på det med økonomien, som flere har rejst her, eller måske kan man svare skriftligt. Ellers burde der ikke være det helt store i det her forslag, så det kan jeg støtte.

Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, og jeg giver nu ordet til justitsministeren.

Tak til alle ordførere for bemærkningerne. Det er jo vigtigt for danskernes tillid til retssystemet, at vi kan strafforfølge personer, der har gjort noget kriminelt. Det gælder selvfølgelig også, når der er tale om personer, som er blevet udleveret til Danmark fra udlandet. I dag er det jo sådan, som flere også har været inde på, at vi ikke uden videre kan strafforfølge personer, som er udleveret til Danmark, for andet end de lovovertrædelser, som den pågældende er udleveret for. Det er kendt som specialitetsreglen. Hvis myndighederne vurderer, at der er grundlag for at strafforfølge yderligere, f.eks. fordi den pågældende i tillæg til narkotikasmugling har begået vold, skal Rigsadvokaten indhente samtykke fra det land, personen er udleveret fra.

Rigsadvokaten har imidlertid rettet henvendelse til Justitsministeriet på baggrund af to konkrete straffesager, hvor retten i Amsterdam i den ene sag har sået tvivl om Rigsadvokatens kompetence til at indhente samtykke til yderligere strafforfølgelse, og retten i Amsterdam henviser til rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og en fortolkning af, at det skal være en judiciel myndighed, som udsteder anmodningen. Det har givet anledning til, at Justitsministeriet har set på, om der på det her punkt skulle være en uoverensstemmelse mellem den danske udleveringslov og rammeafgørelsen, og det er der.

En anmodning om at fravige den såkaldte specialitetsregel skal ifølge rammeafgørelsen fremsættes af en judiciel myndighed, som også vil kunne udstede en europæisk arrestordre. I Danmark er det domstolene, der er kompetente til at udstede europæiske arrestordrer, hvorfor det også skal være domstolene, der er kompetente til at udstede en anmodning om samtykke til yderligere retsforfølgning fra det udleverende land.

Regeringen foreslår derfor, at det fremover bliver domstolene og altså ikke som i dag Rigsadvokaten, der udsteder anmodninger om samtykke til at fravige specialitetsreglen. Ændringen skal gælde, når der er tale om anmodninger til lande i EU bortset fra de nordiske lande. Arbejdet med at udstede anmodninger til lande i Norden skal fortsat ligge hos den lokale anklagemyndighed. For at videreføre den gældende retstilstand, hvorefter det er Rigsadvokaten, der udsteder en anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til tredjelande, foreslås der indsat en bestemmelse i loven om det. Det vil således efter lovforslaget også i fremtiden være Rigsadvokaten, der udsteder en anmodning om samtykke til yderligere retsforfølgning til lande uden for Norden og EU.

Som I nok kan høre, indebærer lovforslaget ingen revolution af de nugældende regler. Der er tale om en mindre justering, der skal bringe reglerne i overensstemmelse med EU's rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemslandene. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.