Det sidste punkt på dagsordenen er:

26) Forespørgsel nr. F 9:

Forespørgsel til udenrigsministeren:

Hvilke initiativer planlægger regeringen at tage med henblik på at afhjælpe gidselsituationen i Gazastriben, herunder specifikt i relation til at få det danske gidsel hjem til Danmark?

Af Peter Kofod (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 03.11.2023. Fremme 07.11.2023).

Da vi nu skal i gang med en forespørgselsdebat, indebærer det, at ordførerne skal logge sig ud ved deres normale pladser og derefter rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind. Derfor holder vi lige en kort pause.

Mens ordførerne rykker frem, kan jeg gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 12. december 2023.

Så vil jeg bede ordførerne om at komme op på de forreste pladser.

Mødet er udsat. (Kl. 01:04).

Den første, som får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo for begrundelse for forespørgslen.

Tak for det, formand, og tak til ministeren og til ordførerne for at møde op på det her tidspunkt af døgnet. Efter den dagsorden, vi har været igennem, giver det en helt ny mening for mig at sige det. Den her forespørgsel tager jo sit udgangspunkt i starten af oktober efter det meget blodige, voldsomme terrorangreb, som Israel blev udsat for den 7. oktober, hvor vi besluttede os for at indkalde til den her hasteforespørgsel. Af forskellige årsager ender hasteforespørgslen med at blive en almindelig forespørgsel, hvorfor den først kommer for i dag. Samtidig falder den sammen med den debat, vi lige har været igennem, om borgerforslaget, og derfor har den her forespørgsel en lidt sjov historie. Jeg har derfor også forståelse for det, hvis der er ordførere i aften, der siger, at meget af argumentationen, mange af argumenterne, mange af talerne har vi måske været igennem. Jeg har også forståelse for, at Enhedslisten har indkaldt til en ny forespørgselsdebat på et senere tidspunkt, ikke i dag, men en anden dag om det her tema.

Hvorom alting er, glæder jeg mig til at høre ministerens besvarelse af spørgsmålet, jeg glæder mig til at høre ordførernes taler. Jeg vil bare lige læse spørgsmålet op: Hvilke initiativer planlægger regeringen at tage med henblik på at afhjælpe gidselsituationen i Gazastriben, herunder specifikt i relation til at få det danske gidsel hjem til Danmark? Tak, formand.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg giver nu ordet til udenrigsministeren.

Tusind tak for det. Så har vi taget hul på en ny dag, hvor vi kan kaste os over denne opgave i bevidstheden om, at vi har 23 timer tilbage af det nye døgn til at få løst denne sag. Det er dejligt. Nej, seriøst, tak for forespørgslen, som bestemt på alle måder er relevant. Jeg synes, det er vigtigt – og det ligger i direkte forlængelse af den debat, vi lige har haft – at starte med at understrege, at Danmarks regering fra dag et, som jo er den 7. oktober, på det kraftigste har fordømt Hamas' terrorangreb mod Israel, og i samme splitsekund har vi sammen med EU opfordret til øjeblikkelig løsladelse af alle gidsler uden forbehold, og det er jo et synspunkt og et standpunkt, vi har holdt fast i, og som også jævnfør den sidste debat har været styrende i forhold til vores stillingtagen til internationale tiltag, bl.a. den resolution i FN's Generalforsamling, der blev nævnt, der var initieret af Jordan, hvor det her forhold ikke var tilstrækkeligt belyst. For det var det forhold, der accelererede den situation, vi befinder os i, og derfor skal der være fokus på det.

Så så vi jo for nylig en udveksling af gidsler, et vigtigt lys i det mørke, der ellers er faldet over Israel og Gaza siden den 7. oktober. Det var en lettelse, at nogle af gidslerne blev frigivet. Der var mange stærke følelser knyttet til det. Selv oplevede vi det tæt på, for en af de pårørende til et af de gidsler, der blev frigivet, havde jeg besøg af på Asiatisk Plads for nogle uger siden, og når man mærkede den sorg og vrede og bekymring, der var hos den person, kan man næsten også fysisk fornemme den glæde, der knytter sig til, at den pårørende blev frigivet. Men der sidder mange endnu. Derfor håber jeg selvfølgelig også, at der kan opstå en situation, hvor der kan frigives yderligere gidsler. Det er Hamas, der har nøglen til det, og det er så også en nøgle, der samtidig kan åbne døren til det, der er brug for, nemlig pauser i kamphandlingerne, der kan dæmme op for den humanitære katastrofe og forhåbentlig også skabe et vindue til, at man så kan forhandle vilkår for permanent våbenhvile og på et tidspunkt også et politisk perspektiv for en varig løsning af situationen.

Danmark arbejder på alle niveauer i et tæt samarbejde med internationale parter for frigivelse af gidslerne. Under min egen rejse til Israel og Palæstina drøftede jeg den her situation med den israelske udenrigsminister, Eli Cohen, og så har jeg også haft mulighed for at drøfte det med mine udenrigsministerkolleger i flere af de centrale lande i regionen. I forhold til den konkrete sag, som nævnes i forespørgslen, kan jeg oplyse, at der er tale om en dansk-israelsk statsborger, som siden den 7. oktober har været taget som gidsel i Gaza. Der er jo i sagens natur tavshedspligt i personsager, og derfor er det begrænset, hvad jeg kan dele i det forum, vi befinder os i her, men jeg kan sige, at vi er i løbende kontakt med de pårørende og yder dem konsulær bistand. Jeg har selv haft mulighed for ved flere lejligheder at mødes med familierne til nogle af gidslerne både i Danmark, men også under mit besøg i Israel, herunder også familien til det dansk-israelske gidsel, som jeg både har mødt i Danmark og i Israel. Og jeg har jo, som jeg også refererede til før, hørt de hjerteskærende personlige beretninger og har haft mulighed for at uddybe, hvad vi fra dansk side gør. Det er dybt, dybt tragisk, og jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse med gidslerne og deres pårørende.

Generelt i forhold til den her sag kan jeg oplyse, at den håndteres i regi af en nedsat myndighedsgruppe bestående af Udenrigsministeriet og relevante myndigheder. Vi er i tæt, løbende kontakt med relevante israelske myndigheder i sagen, og det er bl.a. den særlige taskforce for savnede og kidnappede, og det er i sagens natur det israelske udenrigsministerium, for det er i sagens natur sådan, at Israel spiller en særlig rolle i denne sag, også fordi det danske gidsel også er israelsk statsborger og har dybe rødder i Israel. Vi er også i dialog med USA, og vi er i dialog med indflydelsesrige lande i regionen, herunder ikke mindst Qatar, som har spillet, og hvis der åbner sig muligheder på ny, formentlig også vil være dem, der kommer til at spille en helt central rolle i gidselforhandlingerne. Jeg har bl.a. bragt den konkrete sag op under mine samtaler med Qatars udenrigsminister og Egyptens udenrigsminister, og vores ambassade i regionen er aktiv i sagen. Samtidig er der tæt kontakt til Den Internationale Røde Kors Komité, i både Israel, i Qatar og i Genève med henblik på deling af konkrete oplysninger om det dansk-israelske gidsel.

Endelig og afslutningsvis kan jeg sige, at Udenrigsministeriet er i kontakt med ligesindede lande, som også har gidsler i Gaza, og på den måde sikrer vi os værdifuld viden og erfaringsdeling i forhold til håndtering af gidselsagerne.

Med det sagt må vi desværre nok også se i øjnene, at Danmark ikke alene kan sikre frigivelsen af gidslerne, ej heller det dansk-israelske gidsel. Derfor rækker vi også aktivt ud. Men det er også værd at notere sig, at det danske gidsel jo også er israelsk statsborger og derfor har de israelske myndigheders absolutte og fulde bevågenhed. Men vi gør, hvad vi kan, og vi gør det jo via diplomatisk samarbejde med andre parter. Med det vil jeg bare sige, at jeg ser frem til debatten. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nu adgang til én kort bemærkning fra hver af ordførerne, og der er foreløbig to ordførere, der har trykket sig ind. Den første til en kort bemærkning er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tak for talen. I forbindelse med den FN-resolution, som Danmark stemte blankt til, valgte andre lande i Europa en anden vej, bl.a. Norge. Det var der en del fokus på ved Nordisk Råds session, hvor den danske statsminister blev afkrævet et svar på, hvorfor hun var uenig med sin norske partifælle, der havde valgt en anden vej i det her. Men det, jeg vil spørge udenrigsministeren om, er, hvad sådan bevægelserne er på det her felt i Europa, når udenrigsministrene mødes og diskuterer den her sag. Altså, blæser vindene i Danmarks retning, eller er de mere i retning af Norge, der ikke er medlem af EU? Eller kunne det være i retning af Spanien, der, mener jeg, også havde et andet synspunkt end Danmark? Hvad er ligesom vindretningen i den her sag?

Udenrigsministeren.

Det er virkelig et meget stort spørgsmål, for hvad er det, der gemmer sig nede bagved? Altså, i forhold til det, der egentlig er genstanden for forespørgselsdebatten her i dag, altså gidselsituationen, blæser vindene jo kun én vej og én entydig vej, nemlig at der i hele Europa på tværs af alle de nuancer, der i øvrigt må være i spørgsmålet om, hvornår og hvordan skal man aktivere tostatsperspektivet og sådan noget, jo er uniform enighed om at tage afstand fra den her gidseltagning og forlange en øjeblikkelig frigivelse af gidslerne. Det er jo uden for enhver diskussion – det er uden for enhver diskussion, og det gælder hele vejen rundt.

Så har forskellige europæiske lande jo en forskellig historik også omkring synet på Palæstina. Sverige er jo et land, der f.eks. har anerkendt Palæstina. Det er nok et åbent spørgsmål, om det ville være sket, hvis det ikke var sket og skulle prøves i det svenske parlament i morgen, kunne jeg forestille mig. Og andre lande står et andet sted. Men i det, der er genstanden for forespørgselsdebatten her i dag, er der en uniform ens stillingtagen.

Tak for det. Fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Også herfra tusind tak for en fin tale. Har vi på noget tidspunkt som land rakt ud til Israel og spurgt, om der er noget, vi kan gøre? Måske kan udenrigsministeren bekræfte, at briterne har sendt overvågningsfly ud med henblik på ikke andet end netop at søge efter gidsler. Kunne vi tilbyde noget lignende, eller har der været noget om, hvad vi kunne gøre ud over det diplomatiske arbejde, som selvfølgelig er meget, meget tungtvejende?

Udenrigsministeren.

Jeg tror, at hvis genstanden for vores diskussion her i dag er den danske statsborger, så skal man forstå, at den danske statsborger set med Israels øjne jo er en israelsk statsborger, og det har deres absolut fulde bevågenhed. De ved også, at det har vores, og vores bevågenhed rækker jo ikke til den ene borger, som vi selvfølgelig har tættere på, fordi han er dansk og har familie i Danmark. Men det er jo et generelt syn, vi har på alle gidslerne. Vi har en tæt dialog med Israel. Israel er vores venner, og det var jo også genstanden for den debat, vi havde for et øjeblik siden, og hvis der var noget, vi kunne gøre, så ville vi også gøre det, og det er Israel ikke i tvivl om.

Men altså, vi må også være realistiske og sige: Hvad er det for en situation, der er i Gaza, og hvor kan Danmark bidrage? Vi kan bidrage ved at læne os ind i det her diplomatisk. Vi kan bidrage ved at række ud efter også de andre regionale parter, som jo har været udslagsgivende, i forhold til at der overhovedet var gidsler, der blev frisat. Så det er ligesom der, vi kan lægge vores energi og vores lod.

Hr. Christian Friis Bach.

Tak for det, tak for en god tale, og tak for det meget aktive engagement i at få gidslerne frigivet, herunder det dansk-israelske gidsel. Jeg vil bare høre, om jeg kan få bekræftet det, som jeg nogenlunde klart erindrer at udenrigsministeren sagde på samrådet, nemlig at regeringen gerne ville have stemt for FN-resolution IS-10/21, hvis den havde indeholdt en klar fordømmelse af Hamas og terrorangrebet og en klar fordømmelse af, at Hamas havde taget de her gidsler.

Udenrigsministeren.

Det er sådan, at der lå et canadisk ændringsforslag til den resolution, som vi støttede, og som faktisk også fik mere end halvdelen af stemmerne i generalforsamlingen, men ikke fik det kvalificerede flertal, der skulle til, for at det kunne inkorporeres i resolutionen. Var det sket, havde vi stemt ja, men det skete ikke.

Når vi havde den position, hænger det sammen med, hvad jeg også sagde i den sidste debat, at jeg lægger afgørende vægt på, at vi prøver at have en enig europæisk linje. Og forudsætningen for at have en enig europæisk linje er også, at alle Europas lande er parate til at justere lidt, i forhold til hvad der ville være deres egen linje, hvis de havde den helt alene. Den konkrete afstemning endte jo ved, at Europa indtog alle tre positioner – for, imod og undlod at stemme – og det var på ingen måder hensigtsmæssigt. Det er sådan set baggrunden for, at jeg også selv den dag, også i forhold til kontakter med andre europæiske lande, arbejdede for at fremme en sag, hvor vi kunne støtte det canadiske ændringsforslag, og hvis det var blevet vedtaget, så også kunne have støttet resolutionen. Det canadiske ændringsforslag havde som omdrejningspunkt det her med fordømmelsen af Hamas' terrorangreb.

Fru Sascha Faxe, Alternativet.

Tak til udenrigsministeren for redegørelsen, og tak for indsatsen. Det er et rigtig, rigtig vigtigt arbejde. Jeg er nysgerrig på, om udenrigsministeren måske kunne sige lidt om, hvordan man så støtter familien i Danmark, og hvilket arbejde der er, for at de også kan gribe gidslet, når han kommer hjem.

Udenrigsministeren.

Det kunne jeg godt sige noget om, men jeg synes ikke, at det her forum egner sig til det. Altså, jeg kan sige, at jeg selv har talt direkte med det pågældende gidsels voksne børn og også selv engageret mig i at sikre mig, at der hos relevante myndigheder og relevante organisationer – Røde Kors spiller en kæmpe rolle i forhold til hele det her spørgsmål, også internationalt – er bevågenhed på det her. Det er så i forhold til gidsler, men i forhold til de mennesker, vi har haft i Gaza, har det i øvrigt været sådan, at vi har sørget for at have et ordentligt setup, når folk kom ud, altså i forhold til psykologbistand og andet. Men altså, det er jo en konkret sag og en konkret person, og jeg synes ikke, det egner sig til at stå og folde ud i alle detaljer her fra Folketingets talerstol.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger foreløbig tak til udenrigsministeren.

Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Hamas har magten i Gaza. Hvis man skal have fred, skal man af med Hamas. Hvis man skal udrydde Hamas, er man derfor nødt til at sikre, at Hamas ikke efter krigen igen kan overtage magten i Gaza. Derfor er Israel nødt til at gennemtvinge et regimeskifte i området. Ellers vil det angreb, der skete den 7. oktober 2023, kunne ske igen.

Den bestialske og barbariske fremgangsmåde, Hamas lagde for dagen ved angrebet den 7. oktober, er ekstrem og fuldt ud på højde med den måde, Islamisk Stat for frem på i Irak og Syrien. Det var ikke et almindeligt militært angreb. Det var et forsøg på at bedrive etnisk udrensning ved at slå civile jøder ihjel. Kvinder og børn blev voldtaget, myrdet, spyttet på. Der er eksempler på, at en kvinde, mens hun blev massevoldtaget, fik skåret brysterne af, og at Hamasterroristerne spillede bold med hendes bryster, mens massevoldtægten fortsatte. Det er et overgreb, der trodser ens værste mareridt. Babyer fik skåret halsen over. Hamasterrorister forsøgte at halshugge en mand med en spade. Det er udtryk for et had, som er fuldstændig ubegribeligt.

Kan man få fred mellem Israel og disse kræfter oven på det her? Kan man virkelig stille krav til israelere om at give indrømmelser til palæstinensere på et bagtæppe af massevoldtægt, barbari, mord på babyer og voldtægt af småpiger? Hvis man gør det, har Hamas' aktion den 7. oktober jo tjent sit formål. Derfor kan det ikke være nu, at der skal tales om fred. Hamas skal udryddes.

Hvad forventer vi af regeringen? Vi forventer, at støtten til de palæstinensiske områder stopper, ikke midlertidigt, men permanent. Man kan ikke på nogen måde støtte eller ses som støttende til et styre, der er ledet af Hamas, eller støtte personer og organisationer, der legitimerer Hamas.

Lederen af det palæstinensiske selvstyre sagde den 7. oktober efter Hamas' morderiske overfald på Israel – citat:

Det palæstinensiske folk har ret til at forsvare sig selv mod terrorisme fra bosættere og besættelsesmagten.

Og så sagde han, at han ville – citat: styrke det palæstinensiske folks modstandsdygtighed og standhaftighed i forhold til forbrydelser begået af den israelske besættelsesmagt og bosættelsesbander. Citat slut.

Imens i Europa blomstrer jødehadet desværre igen. Der bliver råbt om jihad i vores gader. Det sker i vores tid på vores vagt. Det er ubegribelig trist, og vi er nødt til at stoppe det. Gidslerne skal hjem nu, og Hamas skal knuses. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Nu giver jeg ordet til hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Jeg vil også godt her igen fordømme Hamas' ekstremt voldsomme og dødelige terrorangreb og gidseltagningerne, de står bag. Jeg vil gerne udtrykke min medfølelse med gidslerne og deres pårørende og herunder sende en særlig tanke til det dansk-israelske gidsel og hans familie. Han og de øvrige gidsler bør frigives omgående og betingelsesløst.

Så vil jeg ellers henholde mig til den, synes jeg, udmærkede besvarelse fra udenrigsministeren om ministeriets arbejde med at få det danske gidsel fri og tilbyde støtte til pårørende i Danmark og de kontakter, der pågår fra Udenrigsministeriets side for at bidrage til, at gidslerne løslades – og jo særlig set fra dansk side med hensyn til det dansk-israelske gidsel.

Så vil jeg oplæse et forslag til vedtagelse på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som lyder:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget fordømmer på det kraftigste Hamas' gidseltagning, der var led i terrorangrebet den 7. oktober og som er i strid med den humanitære folkeret.

Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde for en øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle, der holdes som gidsler i Gaza, herunder det dansk-israelske gidsel.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 27).

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre drøftelser. Jeg giver nu ordet til hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

Tak for det. Som det jo er os alle meget bekendt, er klokken nu ca. 01.30 om natten, og derfor kan man sige det meget, meget klart og enkelt: Vi tager fra Venstre side dyb afstand fra Hamas' terrorangreb den 7. oktober og ikke mindst kidnapningen af helt uskyldige civile, som ingen lod har i eller ansvar har for, hvad Israel har eller ikke har gjort i forhold til Vestbredden og Gaza, som nu i al, al for lang tid stadig væk er gemt væk af en terrorbevægelse som Hamas, som ikke ser deres familier, og som nu, hvor deres familier lever i total usikkerhed, ikke ved, om de nogen sinde ser deres kære igen. Vi støtter, at der bliver gjort alt, for at disse totalt uskyldige israelske gidsler bliver frigivet, og at de bliver frigivet nu. Vi vil også appellere til, at alle lande, alle organisationer lægger alt muligt pres på Hamas, sådan at Hamas bliver tvunget til at frigive de her gidsler nu. Det kan ikke siges mere klart; det kan ikke siges mere enkelt. Det er det, vi alle sammen burde kunne stå sammen om, og det er også det, jeg håber vi kan her i dag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Michael Aastrup Jensen. Og jeg byder nu velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Optagelser fra Hamas' terrorangreb på Israel den 7. oktober viser likvidering af israelere i deres biler, på gaden, i deres hjem, i deres haver og gulve fyldt med blod og skudhuller overalt. Det var fortvivlende at se på. Den islamistiske terrorgruppe Hamas satte ind med et bestialsk angreb på israelske civile, og under massakren blev 1.200 israelere brutalt tortureret og myrdet, heriblandt kvinder og børn, og gidslernes skæbne kender vi ikke. Hamas indledte sit terrorangreb, vel vidende at Israel ville svare hårdt igen, vel vidende at børn ville blive ofre for modsvaret, men som alle andre ekstremister lader de civile lide under deres egen vulgære ideologi. Palæstinenserne lider og har gjort det længe. De seneste uger har særlig i Gaza bragt tingene fra slemt til værre. Tusinder har mistet livet, og lidelseshistorien er i forvejen lang og går langt tilbage. Israelerne lider også, og også deres lidelser går langt tilbage, og i de her uger smertes de over den uvisse skæbne for de gidsler, som holdes fanget af Hamas. De sørger også over deres tab og over uvisheden.

Racismen i Europa og andre steder i verden mod muslimer er ikke et hak bedre end antisemitismen, som herboende jøder oplever. Fra vores privilegerede afstand må det jo være muligt at vise medfølelse med både det jødiske og det palæstinensiske barn, som lige nu er ofre for krig. Hamas er en terrororganisation uden den mindste respekt for krigens regler, en ekstremistisk islamistisk bevægelse, som ikke giver plads til f.eks. homoseksuelle eller selvstændige piger og kvinder. Dens metoder er rædselsvækkende; de udnytter og undertrykker palæstinenserne, de har ikke afholdt valg i snart et par årtier, og de har systematisk skudt og bombet ethvert tilløb til en fredelig løsning med Israel i sænk. Der skal ikke være den mindste tvivl om Israels ret til at eksistere og forsvare sig selv, og både israelere og palæstinensere har helt legitime krav på at kunne leve i fred og tryghed bag sikre grænser.

Hamas har jo som bekendt filmet deres terrorangreb den 7. oktober. Hamas har på RT Arabic pralet med planlægningen og fejret drabene, de har pralet med deres forberedelser og truet med gentagelse, og de praler med deres russiske og iranske forbindelser. Krigen er jo i et vist omfang orkestreret og støttet af nogle af verdens værste regimer, og så sent som her for nogle få uger besøgte Hamas Moskva sammen med netop Iran. Lukker man øjnene for Ruslands og Irans rolle, er man naiv. Og i Israel vil man se tilbage på den 7. oktober som endnu en dag, der bragte en ubærlig sorg med sig. Den bragte også en ny og voldsomt forstærket frygt og en følelse af sårbarhed med sig, for der kom et hul i muren. Terroristerne kom, og de dræbte løs, og nu dræber det israelske militær løs. Den her konflikt vil jo ingen ende tage; frygten og følelsen af sårbarhed driver konflikten videre.

Vi støtter palæstinensernes ret til en egen stat, og vi støtter Israels ret til at leve i tryghed og sikkerhed, og vi fordømmer Hamas, og vi opfordrer det internationale samfund til at arbejde for en frigivelse af alle gidsler. Vi har her og nu brug for en våbenhvile, men vi har også brug for, at en frigivelse af gidslerne bliver en del af en sådan aftale.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne.

Tak for det. Klokken er mange, og jeg deler egentlig hr. Peter Kofods indledende bemærkninger om, hvor ærgerligt det er, at vi skal diskutere det her så sent. Jeg kan også oplyse, at Folketingets tv gik ned for en time siden, så vi er her helt alene. Det her kunne jo egentlig have været løst ved at stille ministeren et spørgsmål, ligesom man gør det i de spørgsmål til ministrene, som man kan stille, men jeg må jo her også erkende, at vi ved den her form for forespørgselsdebatter får nogle længere svar. Det synes jeg vi fik, og de nuancer er jeg glad for. Jeg ville dog ønske, at det var på et andet tidspunkt.

Jeg synes, det var en fin tale, som udenrigsministeren holdt, en tale, som viser, hvor det er, vi som regering og vi som land står i forhold til gidselsituationen. Så det har vi fået ud af forespørgslen, selv om det ikke blev sendt ud i verden. Så jeg vil egentlig ikke spilde mere tid på at gentage nogle af de tanker, som jeg synes andre er kommet med. Der er en vedtagelsestekst, som der er blevet arbejdet med, og som jeg og Moderaterne til fulde deler. Så tak for muligheden for at debattere det her. Der kommer jo en ny mulighed, og den griber vi også.

Så vil jeg afløse formanden, så han kan komme i seng.

Tak til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne for både det ene og det andet. Og jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Tak for forespørgslen og for at rejse denne debat. Der findes et før og et efter den 7. oktober. Sjældent har verden set så bestialsk et angreb på et andet land som det, vi blev vidne til, da Hamas helt uprovokeret angreb Israel en tidlig lørdag morgen, et angreb, der blev indledt med tusindvis af raketter mod Israel, og et angreb ind i selve Israel, hvor mere end 1.200 israelere blev dræbt, børn, unge og ældre, og mange på en meget grusom måde. De militante palæstinensere brød alle krigens love. Hamas er en terrororganisation, og intet af det, som Hamas gjorde, kan retfærdiggøres.

Derimod kan det retfærdiggøres, at det demokratiske Israel forsvarer sig og går ind i Gazastriben for at bekæmpe Hamas og befri gidslerne. Hvad den danske regering konkret kan gøre i denne sag, er nok ikke meget, men den danske regering skal selvfølgelig støtte det demokratiske Israel med alt, hvad Israel måtte have brug for. Ikke mindst kan Danmarks støtte Israel verbalt i alle nationale organisationer og sammenhænge. Herfra skal der lyde en opbakning til regeringen til alle dens bestræbelser på at få gidslerne i Gazastriben løsladt og herunder naturligvis det danske gidsel.

Tak til Danmarksdemokraterne. Der er ingen korte bemærkninger, og den næste ordfører er hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance.

Situationen i Israel og i Gaza bliver værre dag for dag, både for de civile palæstinensere, men også for de mere end 100 civile israelere, der lige nu holdes som gidsler af Hamas. De befinder sig i en helt umenneskelig situation i kløerne på en koldblodig terrororganisation, og det er svært for mig at se, hvordan konflikten skulle blive løst, før alle gidsler er kommet hjem til deres familier. For hvordan kan man forvente, at Israel bare skal lægge våbnene, så længe deres landsmænd holdes fanget i Gaza? Derfor er det første skridt mod en våbenhvile og forhåbentlig fred på længere sigt, at Hamas frigiver gidslerne.

Det er selvfølgelig forsimplet at sige, at konflikten kun handler om gidslerne, og at der, så snart de er frie, bliver vedvarende fred i Mellemøsten. Så blåøjede må vi ikke være, men det kan ikke lade sig gøre for Israel at sætte sig ned ved et forhandlingsbord, så længe Hamas holder deres borgere som gidsler. Det mener jeg heller ikke at vi kan forlange. Det er altså i hele verdens interesse at få frigivet gidslerne, så vi forhåbentlig kan få sat gang i en egentlig fredsproces. Jeg tror ikke, at det kan ske før, og derfor er jeg jo glad for, at den danske regering presser på for at finde en løsning, hvor de israelske gidsler kan komme sikkert hjem til deres familier igen, herunder også det dansk-israelske gidsel. Tak for ordet.

Der er ikke nogen kommentarer. Næste ordfører er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg skulle have startet med at sige, at i dag er det præcis 2 måneder siden, men på grund af det fremskredne tidspunkt laver jeg det om til, at I går var det 2 måneder siden, at vi oplevede det frygtelige Hamasangreb i Israel, et angreb, der betød grusomme drab og et trecifret antal gidsler – mange israelske gidsler, også et dansk-israelsk gidsel og jo i det hele taget en gruppe med mange forskellige nationaliteter. Vi sender alle dagligt en tanke til de personer, som stadig væk er berøvet deres frihed, og til de venner og familier, som venter på en dag forhåbentlig at se deres kære igen.

Med forespørgslen sætter vi fokus på gidselsituationen i Gazastriben, og her står Danmark og vores allierede og Israel med et fælles mål: Hvordan kan vi hjælpe og naturligvis helst helt sørge for frihed til gidslerne i Gaza?

Selvsagt har diplomatiet været i gang, og det skal det jo også. Jeg må indrømme, at jeg har stor og fuld forståelse for, at meget af det arbejde sker bedst i fortrolighed og med diplomatisk konduite, og derfor synes jeg også, at udenrigsministerens tale havde en fin balance i forhold til de krav, der er. Vi må også erkende, at Danmark ikke kan håndtere den her opgave alene. Det siger jo sig selv, at vi ikke kan forhandle med Hamas. Vi er stærkt afhængige af vores internationale allierede, både lande og organisationer.

Midt i en mørk tid fik vi det lille lys, at det har været muligt at opnå en pause og udveksling af gidsler, så nogle af dem kunne komme hjem. Derfor er det jo også en farbar vej med pauser, så vi i de tidsåbninger, hvor mulighederne er størst og mest realistiske og mindst risikable, kan få flere gidsler hjem.

Selv om jeg afslutningsvis lige vil sige noget, som ikke har noget med gidslerne at gøre, vil jeg gerne takke Udenrigsministeriet for at få mange af de danskere hjem, som stod på den danske evakueringsliste. Det er dog også en indsats, der fortjener ros. Tak for ordet.

Tak til Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Da Hamas angreb ind i det sydlige Israel den 7. oktober og dræbte 1.200 mennesker og tog omkring 240 andre som gidsler, var der tale om en terroraktion. Det var drab, voldtægt, seksuel vold og bestialske krænkelser. Civile israelere, også helt små børn, blev udsat for en uhyrlig terrorhandling. Også gidseltagning og bortførelse af civile er en overtrædelse af international ret og udgør krigsforbrydelser. Og terrorhandlinger og krigsforbrydelser fordømmer vi i Enhedslisten på det allerskarpeste, og vi deler og insisterer på kravet om, at frigivelse af alle civile, der holdes som gidsler, skal ske omgående og betingelsesløst.

I sidste uge, da der var en pause for våbnene i nogle få dage, var der grund til en form for behersket optimisme, og der blev da også løsladt en stor gruppe gidsler til gengæld for en løsladelse af et større antal palæstinensere, som var tilbageholdt i fængsler i Israel. Desværre sidder der jo stadig væk formentlig omkring 130 gidsler tilbage hos Hamas i Gazastriben, og udsigten til, at de bliver frigivet, er desværre blevet meget mindre, efter at både Hamas og Israel fredag har genoptaget kamphandlingerne, som indebærer drab på hundredvis af civile hver eneste dag, og som selvfølgelig også dermed kommer til at bringe gidslerne i yderligere livsfare.

Tilbage i oktober arrangerede Det Jødiske Samfund en rigtig fin og i virkeligheden både rørende og temmelig trist begivenhed nede på Kongens Nytorv her i København. Det var under overskriften »Shabbatmiddag med tomme stole – vi glemmer ikke gidslerne«. Det var et billede på den traditionelle jødiske familiemiddag med et langt bord, hvor der var billeder eller navn og alder på gidslerne, og der deltog jeg i respekt for gidslerne og for deres familier. Nogle af stolene var babystole med billeder af børn helt ned i 9-månedersalderen. Det er så voldsomt, at det faktisk er svært helt at tage ind rent følelsesmæssigt, fordi det er så ubegribeligt, at nogle kan finde på det, og også, hvad det egentlig ville gøre ved en selv, hvis man var den, der var moren. Derfor kan også det jo kun møde den skarpeste fordømmelse fra alle.

Vi har i Enhedslisten mødtes med familien til det israelsk-danske gidsel, og det gjorde vi, fordi menneskerettighederne er ukrænkelige og krigens love skal overholdes og alle civile er hellige. Og der er intet men. Det er vores ståsted – konsistent og konsekvent. Lad mig derfor også gentage noget her, som Enhedslisten har sagt hele vejen igennem: Man kan ikke relativere eller ligefrem forsvare drab på uskyldige civile israelere eller palæstinensere. Og den form for kollektiv ansvarspålæggelse, hvor man alene ud fra etnicitet eller religion gør mennesker kollektivt ansvarlige og kollektivt til skyldnere, har ført til nogle af de allermørkeste kapitler i menneskehedens historie. Menneskerettigheder er ukrænkelige, krigens love skal overholdes, alle civile liv er hellige – der er intet men. Derfor er det heller ikke svært eller kompliceret her fra talerstolen i dag at tage stilling; det er ret enkelt. Intet kan retfærdiggøre, at civile mennesker tages som gidsler; intet kan retfærdiggøre bortførelser. Det er en overtrædelse af international ret og udgør en krigsforbrydelse.

Herindefra er det vigtigt at vi samlet viser vejen, viser, at vi står på civile menneskers side, uanset deres etnicitet, nationalitet eller religion, uanset om de er palæstinensere eller israelere eller noget helt tredje. Det betyder jo, at vi også skal gå foran og vise vejen; vise, at vi kan rumme – selv om det er svært at forstå – smerte og lidelse for både den ene og den anden, der er ramt af den ulykkelige konflikt. Det må vi kunne rumme, det må vi kunne levere, både af udenrigspolitiske, men også af indenrigspolitiske grunde. Og det er ikke svært, hvis man anlægger en konsistent og konsekvent linje med de samme principper og set med de samme briller.

Tak til udenrigsministeren for talen, og også tak for indsatsen. Og tak til Dansk Folkeparti for at anmode om debatten. Det er vigtigt, at vi har den her slags debatter i Folketinget og også samlet kan give vores utvetydige fordømmelse af gidseltagning af civile, som intet ansvar skal bære for det, man ønsker kollektivt at pålægge ansvar for, men som man ikke kan pålægge kollektivt. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Det hjalp åbenbart at sige, at vi ikke er på tv. Næste ordfører er hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. At tage gidsler, som Hamas gjorde det under terrorangrebet, og holde dem til fange under en krig, er helt uacceptabelt. Det er ulovligt, det skal fordømmes entydigt og utvetydigt. Det er en krigsforbrydelse entydigt og utvetydigt. Gidslerne i Gaza skal løslades hurtigt og betingelsesløst. Det har vi sagt igen og igen i de 2 måneder, der er gået, og det ønsker vi at sige så klart og tydeligt, som vi kan i dag. Vores tanker og medfølelse går til de israelske gidsler, som hver dag frygter for deres liv, og til de familier, der frygter for deres kære.

Vi opfordrer derfor regeringen til at arbejde hårdt for en øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle gidsler og til at kræve deres sikkerhed, velvære og humane behandling i overensstemmelse med international lov. De må ikke mishandles, de må ikke tortureres, de må ikke sultes – de skal frigives.

Vi har derfor lavet et forslag til vedtagelse sammen med Alternativet og Enhedslisten, som jeg gerne vil læse op. Den første linje lyder:

»Folketinget fordømmer på det kraftigste Hamas' gidseltagning i forbindelse med terrorangrebet den 7. oktober, herunder af det dansk-israelske gidsel, som er en krigsforbrydelse.«

Det svarer til det forslag til vedtagelse, som Socialdemokratiets ordfører hr. Jesper Petersen læste op, det er blot endnu stærkere. Det svarer til det, udenrigsministeren ønskede tilføjet til FN-resolution A/RES/ES-10/21. Men vi ønsker, at den næste sætning i forslaget til vedtagelse svarer til den resolution vedtaget af 120 lande, der nemlig siger:

»Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for en øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle civile, der holdes ulovligt til fange, og kræve deres sikkerhed, velvære og humane behandling i overensstemmelse med international lov.«

Når vi ønsker at bruge den sætning, er det for at anerkende den enighed og balance, som de 120 lande bakkede op om, og for at sende et lille signal – også i lyset af de erfaringer, der allerede er gjort – om, at løsladelse af palæstinensere, der sidder administrativt fængslede, kan bidrage til løsladelse af de gidsler, som Hamas har taget. Grunden til, at vi ønsker sætningen fra FN-resolutionen, er også at sende et lille, men positivt signal til de palæstinensere, der sidder administrativt tilbageholdt, herunder børn og kvinder, og til deres familier.

Ifølge Amnesty International og Human Rights Watch sidder flere tusinde palæstinensere, det højeste antal nogen sinde, administrativt tilbageholdt på mistanke om at forstyrre den offentlige ro og orden. Mange har siddet i måneder, nogle i år. De administrative tilbageholdelser omfatter kvinder og børn, menneskerettighedsaktivister og politiske aktivister. Tilbageholdelserne sker under en militær lovgivning og behandles ved militære domstole. De kan forlænges uendeligt, og uden at de eller deres advokat kan få at vide, hvad de er sigtet for – i øvrigt i modsætning til israelske bosættere i samme område, som stilles for civile og normale domstole.

Menneskerettighedsorganisationerne kritiserer, at børn ned til 12 år tilbageholdes i natlige operationer, afhøres uden en værge og tilbageholdes i dagevis. FN's torturkomité, Amnesty International og Human Rights Watch har udtrykt bekymring for tortur i de israelske militærfængsler, og der er rejst individuelle sager herom.

Vores forslag til vedtagelse har fokus på gidslerne, der holdes i Gaza af Hamas, men den sender også et signal til Israel om, at civile, der holdes tilbage i strid med normal retspraksis og international lov, skal løslades; at der skal sikres en human behandling, og at internationale Røde Kors i henhold til deres mandat i Genèvekonventionerne skal kunne foretage hastebesøg i israelske militære fængsler og tilbageholdelsesfaciliteter og overvåge forholdene for palæstinensiske fanger. At sende det signal er vigtigt for at skabe en balance og for at få gidslerne tilbageholdt i Gaza fri og for at vise, at alle er blevet hørt. Tak for ordet.

Der er ingen kommentarer. Tak til Radikale Venstres ordfører. Så er det fru Sascha Faxe fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Den fjerde og indtil videre sidste Genèvekonvention udtrykker utvetydigt, at man ikke må gå efter civile, at man ikke må tage gidsler, og at man ikke må krænke personlig værdighed og udsætte mennesker for ydmygende og nedværdigende behandling. Alt det har Hamas åbenlyst gjort, og det tager jeg på det kraftigste afstand fra. Gidseltagning og tilfangetagelse uden rettergang er ikke bare ulovligt, men det er også helt forfærdeligt og ufatteligt, især for den tilfangetagne, men i høj grad også for de pårørende. Det har stor psykisk og fysisk påvirkning, og når det drejer sig om børn, er det så meget værre for alle involverede, at mit hoved, som andre ordførere også har sagt, simpelt hen ikke kan fatte det. Altså, det er hjerteskærende.

Derfor tror jeg også, at det er vigtigt, at vi i nat, hvis der overhovedet er nogen, der hører, hvad vi siger, sender støttende og kærlige tanker til både gidslerne, som lever i en voldsom uvished, og til alle jer pårørende, hvis liv er gået fuldstændig i stå og stykker. I Alternativet fordømmer vi utvetydigt alle gidseltagninger af civile, og vi værdsætter regeringens arbejde for hurtig og betingelsesløs frigivelse af alle, der holdes ulovligt fanget i Gaza. Tak for ordet.

Tak til Alternativet. Og vi er live igen. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Jeg skal gøre det rigtig kort. Det er en rigtig god vedtagelsestekst, som Nye Borgerlige har skrevet under på, og modsat hvad SF har gjort tidligere, står vi også ved det senere på aftenen. Så det skal være ordene herfra. Det er en vigtig debat; den har vi taget, og den kom også vidt omkring. Vi støtter den skrevne vedtagelsestekst. Tak for ordet.

Der er ingen kommentarer til det. Så er det udenrigsministeren, som ingen kommentarer har.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så dermed er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som sagt finde sted tirsdag den 12. december.