Det næste punkt på dagsordenen er:

23) Forespørgsel nr. F 8:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:

Hvad agter ministeren at gøre i forbindelse med de gentagne problemer, herunder kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, der er med beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård, for beboere i området omkring udrejsecenteret, og agter ministeren at ændre måden, hvorpå centeret drives?

Af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 03.11.2023. Fremme 07.11.2023).

Vi skal nu i gang med endnu en forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig af deres almindelige pladser og derefter rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind. Vi holder lige en kort pause, mens ordførerne og ministeren kommer på plads.

Mødet er udsat. (Kl. 13:09).

Så gør jeg til en start opmærksom på, at afstemning om de eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 5. december 2023.

Den første, der får ordet, er ordfører for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Udrejsecenter Kærshovedgård er et af de mest illustrative eksempler på udfordringerne i dansk udlændingepolitik. Her har vi som skakspillere placeret os selv fanget i et evigt skakmat forpligtet på at tage imod mennesker i tusindvis uden at have rekvireret hverken værktøjerne eller viljen til at vise selv samme mennesker døren, når de begår kriminalitet og ødelægger helt almindelige danskeres liv.

Kærshovedgård står som en dyster ruin i det danske landskab, et monument over den fejlslagne politik, der plager vores nation, og som et flertal af danske partier her i Folketinget ønsker at bevare – et sorgens teater, hvor lovens bogstav er blevet forvandlet til en parodi.

Spørgsmålet til ministeren som repræsentant for regeringen er klart: Hvilke initiativer forbereder regeringen for at sikre, at udvisningsdømte kriminelle udlændinge ikke færdes frit i Danmark og forpester vores land med utryghed og kriminalitet?

Der er en bekymrende mangel på effektive konsekvenser over for beboerne, der ikke overholder meldepligten, hvilket yderligere forstærker bekymringen over centerets forvaltning og sikkerhed. Hvordan agter ministeren at sikre, at Kærshovedgård ikke fortsætter med at være en kilde til utryghed og lovovertrædelser, og hvilke konkrete planer er der for at forbedre situationen både for beboerne i centeret, men ikke mindst for det omkringliggende samfund? Tak for ordet.

Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Til besvarelse af forespørgslen får udlændinge- og integrationsministeren ordet.

Tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgselsdebat. Jeg vil starte med at sige, at de udlændinge, der skaber utryghed for lokalbefolkningen omkring Kærshovedgård, jo slet ikke skal være her i landet. De bor på et udrejsecenter, fordi de ikke har lovligt ophold i Danmark, og den eneste langsigtede løsning på situationen omkring Kærshovedgård er at få flere mennesker til at rejse ud af landet. Det er derfor, vi de sidste par år har haft et meget stort fokus på hjemrejseområdet.

Vi oprettede i 2020 Hjemrejsestyrelsen, som styrker indsatsen, ved at lave en hjemrejselov, der giver en række værktøjer i arbejdet med at sikre, at udlændinge uden lovligt ophold udrejser af Danmark. De er til stede på udrejsecenteret, hvor de indkvarterede udlændinge som udgangspunkt er pålagt melde- og opholdspligt, for at sikre deres tilstedeværelse og motivere dem til at rejse hjem. Hjemrejsestyrelsen har en opsøgende og proaktiv tilgang til hjemrejsearbejdet, og gennem motiverende indsatser med konkrete værktøjer bliver de enkelte udlændinge løbende gjort bevidst om, at de skal rejse hjem.

Det har virket. Antallet af afviste asylansøgere i udrejseposition er mere end halveret, siden styrelsen blev etableret. I dag er der under 500 afviste asylansøgere i udsendelsesposition, og derudover er der knap 200 udlændinge, som siden 2021 er blevet straksudsendt direkte fra fængslet. Det er alt sammen med til at styrke trygheden omkring udrejsecentrene.

Hjemrejsepolitikken virker, og vi vil fortsætte med at arbejde benhårdt for, at flere afviste asylansøgere og udviste kriminelle forlader landet til gavn for både Danmark, men selvfølgelig også lokalsamfundet omkring f.eks. Kærshovedgård. Der findes allerede flere tiltag til at støtte naboerne og lokalområdet. Vi har etableret en kompensationsordning, der giver naboerne mulighed for en økonomisk håndsrækning. Det er muligt for naboerne omkring centeret at modtage et engangsbeløb som kompensation for den utryghed, de oplever ved at bo tæt på centeret. Afhængigt af hvor tæt på man bor, giver kompensationsordningen mulighed for, at staten kan opkøbe boligen, så de allernærmeste naboer kan komme godt videre.

Et andet tiltag er nedsættelsen af vores tryghedsgruppe, som har til formål at sikre, at borgerne har mulighed for at søge støtte til foranstaltninger og initiativer, som man lokalt mener kan bidrage til trygheden i området. Lokaltryghed, som det hedder, har iværksat flere gode initiativer, som er med til at højne trygheden. Bare for at nævne nogle af de ting – det er jo mindre ting hver især – vil jeg sige, at man har lavet venteskure ved busstoppesteder, fast tilstedeværelse af uniformeret personale på Bording Station og i de nærmeste omgivelser mellem kl. 8.00 og kl. 18.00 alle ugens dage, tilskud til virksomheders videoovervågning samt alarmtryk til virksomhedernes medarbejdere, tilskud til, at private husstande kan etablere alarmsystemer, og gratis psykologhjælp til naboer, der oplever utryghed på grund af nærheden til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Oplevelsen af Lokaltryghed som initiativ bidrager også til dialog blandt naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård og har skabt et forum, hvor man varetager kontakten på naboernes vegne til myndigheder, politikere m.v. Derudover ved jeg, at politiet også har stort fokus på trygheden i området, hvilket justitsministeren redegjorde for på et fælles samråd den 27. oktober 2023. Og lad mig så understrege, at enhver form for kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd naturligvis er uacceptabelt, både på Kærshovedgård og andre steder på vores asyl- og udrejsecentre. Derfor anmeldes alle former for kriminalitet og mistanke om kriminalitet på centrene også til politiet, som er fast til stede på udrejsecenteret.

Det er vigtigt at sikre trygheden for beboerne, medarbejderne, naboerne og lokalsamfundet. Det er en meget høj prioritet for regeringen. De egentlige kriminalitetsforebyggende og kriminalitetsbekæmpende indsatser ligger naturligvis hos politiet, og det har jeg svært ved at gå nærmere ind i. Men generelt kan jeg sige, at der allerede er en lang række tiltag, som kan sikre trygheden og modvirke kriminalitet på og omkring Kærshovedgård, men det løser dog ikke det at opnå den egentlige ambition, som er at sørge for, at folk rejser hjem. Det er i sidste ende den eneste rigtige løsning, og det fortsætter vi med at arbejde på som regering.

Så vil jeg måske bare sige – nu har vi jo diskuteret det flere gange løbende – at det jo er spøjst, at de samme partier, som sad i regering, eller hvis partileder endda var ansvarlig for at oprette Kærshovedgård, men som også bakkede op om regeringen, som nu Dansk Folkeparti gjorde på det tidspunkt, nu løbende kommer med indkaldelser til samråd, udvalgsspørgsmål og forespørgsler, hvor man problematiserer Kærshovedgård. Vi anerkender fra regeringens side, at det er der, det nu ligger. Vi mener også, at man løbende alvorligt skal tage stilling til, hvilke grupper af beboere der er på Kærshovedgård, og vi mener i udgangspunktet, at der skal være færre grupper, end der er i dag. Men jeg synes, det parlamentarisk set er mærkværdigt, særlig når kritikken kommer fra det parti, som har en partileder, som selv stod bag Kærshovedgård og dengang sagde, at det var, og nu citerer jeg, en god løsning.

Det vil jeg bare sige, inden vi starter debatten, for jeg ved, det kommer til at blive en diskussion. Jeg synes, man egentlig skulle stå ved arv og gæld og sige, at ja, det var min partiformand, der oprettede Kærshovedgård, at dengang sagde hun, det var en god løsning, og at det står vi selvfølgelig ved, i stedet for at prøve at løbe fra det og sige, at det er regeringens skyld, der er kommet de problemer, som man selvfølgelig på det tidspunkt godt kunne forudsige ville komme. Med den bemærkning vil jeg sige tak for ordet.

Tak til ministeren. I den her særlige debatform, forespørgselsdebatten, er det sådan, at nu har hver ordfører adgang til én kort bemærkning. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan jo sige, at grunden til, at vi kritiserer Kærshovedgård, ikke som sådan er, at der er et udrejsecenter. Det er der jo nødt til at være. Men grunden til, at vi kritiserer det, er, at dørene er fuldstændig åbne. Altså, de her udvisningsdømte kriminelle udlændinge kan færdes frit rundt i Danmark, begå ny kriminalitet og forpeste lokalsamfundet med utryghed og kriminalitet.

Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at der er noget hyklerisk i at kritisere Kærshovedgård, hvis man samtidig, som nogle partier herinde gør, forsvarer de her kriminelle menneskers ret til at færdes frit rundt i det danske samfund. Der mener vi i Dansk Folkeparti bare helt grundlæggende, at de her mennesker selvfølgelig, inden de afsoner den del af deres straf, som er udvisningen, skal opholde sig på udrejsecenteret, indtil de meddeler, at de er villige til at forlade landet.

Jeg vil egentlig godt spørge ministeren ind til, om han ikke mener, det er en falliterklæring at tale om psykologhjælp til beboerne i lokalområdet i stedet for at tale om, at de her mennesker selvfølgelig skal sidde bag lås og slå, indtil de meddeler deres villighed til at forlade landet.

Ministeren.

Jeg vil sige, at der et sted går en streg i sandet, hvor man siger: Anerkender man, at Danmark skal blive i de internationale konventioner, eller mener man, at Danmark skal udtræde af eller i hvert fald ikke være med i alle de konventioner, vi er med i nu? Jeg ved, at Dansk Folkeparti står på den ene side, men hvad angår alle partier, der står på den anden side af stregen, bliver jeg nødt til at sige, at det her er et vilkår. Altså, vi kan ikke låse folk inde, hvis vi skal overholde de konventioner, som vi har tilsluttet os, for det er ikke et fængsel.

Jeg er uenig med hr. Mikkel Bjørn i, at det betyder, at man kan vandre frit rundt, for hvis man er der som afvist asylansøger, skal man jo melde sig tre gange om dagen, og hvis man er der på tålt ophold, skal man melde sig dagligt. Det vil sige, at man eksempelvis ikke kan bo i København og samtidig melde sig dagligt på Kærshovedgård. Det er jo i sig selv fysisk en ret svær logistisk ligning at få til at gå op. Men jeg er enig med hr. Mikkel Bjørn i, at hvis man ønsker sig meget strammere regler, hvis man ønsker sig, at folk ikke skal gå frit rundt, så ligger der i det ønske også, at vi udtræder af de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Ministeren ved, at jeg holder af, at vi diskuterer fakta, når vi diskuterer spørgsmålet om Udrejsecenter Kærshovedgård. Så jeg vil bare gerne bede ministeren bekræfte, at der bor mange forskellige grupper af afviste og udviste asylansøgere på Kærshovedgård. Der er ikke kun tale om udvisningsdømte, og der er ikke kun tale om kriminelle; der er tale om mange grupper. Det er den ene ting, jeg gerne vil have ministeren til at bekræfte.

Den anden ting, jeg gerne vil have ministeren til at bekræfte, er noget, som ministeren egentlig lidt sagde i sit svar til hr. Mikkel Bjørn, og det er, at man jo har meldepligt, når man bor på Kærshovedgård. Det vil altså helt logisk sige, at så kan man ikke færdes frit omkring, for man skal faktisk være på Kærshovedgård på bestemte tidspunkter. Det er bare, tænker jeg, et godt udgangspunkt for debatten, at vi har fakta på plads.

Ministeren.

Ja, det er rigtigt, at der bor forskellige grupper. Man kan sige, at de to store grupper enten er folk, der er blevet afvist som asylansøgere, eller folk, som er blevet dømt til at forlade landet, og de falder så også i to forskellige grupper. Det er jo regeringens ambition, at der bliver færre grupper. Det, vi sidder og kigger på nu, er, at der er et trygt miljø for enlige kvinder, der er afviste asylansøgere og bor på Kærshovedgård. Det er en meget relevant diskussion, i forhold til at vi ikke ønsker at blande grupperne sammen.

I forhold til meldepligten er jeg ikke sikker på, at jeg er lige så enig, for sagen er jo, at vi ved, at der er en væsentlig del af beboerne på Kærshovedgård, som ikke overnatter der – altså som melder sig, som man skal, men så måske har en bil stående i nærheden og kører til Gellerupparken, eller hvor de nu bor henne, og så lever et liv der, indtil de næste dag eller nogle dage efter skal møde ind. Vi kan jo se på antallet af måltider, der bliver serveret om aftenen, i forhold til antallet af måltider, der bliver serveret ved middagstid, at det er forskelligt. Så der er i hvert fald for de afviste asylansøgeres vedkommende en vis fleksibilitet til også at leve et liv uden for Kærshovedgård.

Næste korte bemærkning er til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er et spørgsmål omkring meldepligten, for vi kunne jo se i TV Midtvest her for nylig, at fra juni 2020 og et par år frem var der en af beboerne på udrejsecenteret, der 855 gange »glemte« sin meldepligt. Så mit spørgsmål til ministeren er egentlig: Hvad tænker ministeren at gøre for at sikre, at sådan nogle situationer ikke opstår, hvor man »glemmer« sin meldepligt så mange gange og render rundt og sælger narko på Sjælland i stedet for?

Ministeren.

Lige nu har vi en manuel meldepligt på Kærshovedgård for at sikre, at det fungerer. Der var problemer med det it-system, som var på Kærshovedgård, og det er klart, at det jo skal fungere. Der er nogle meget hårde strafferammer for at overtræde melde- og opholdspligten på Kærshovedgård. Jeg tror, at hvis man sammenligner med andre typer af forbrydelser, vil selv folk, der ligger langt til højre, også synes, at det er relativt stramme, relativt hårde straffe, man får, hvis man ikke overholder meldepligten, særlig hvis det sker flere gange i træk. Så jeg mener, vi har et system nu, der fungerer, og hvor folk i hvert fald skal overholde den pligt.

Men er det sådan, at man står på konventionernes grund, som jeg også har fået indtryk af Danmarksdemokraterne gør, så er det ekstremt svært at gøre det mere restriktivt, end det er nu. Vi kan ikke lukke folk inde, som om det var et fængsel, hvad det jo var før i tiden, bare sådan på den måde. Så der er en grænse for, hvor restriktivt det kan være, og jeg synes, der er grund til, at vi hver især siger, at hvis vi anerkender vores medlemskab af de internationale konventioner, må vi også anerkende, at så kan vi ikke stramme det meget mere, for der er ikke meget mere at give af.

Næste korte bemærkning er fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg har delvis fået svar, for jeg ville have stillet det samme spørgsmål, som fru Rosa Lund stillede om adskillelse af de to grupper, og jeg er meget glad for at høre ministeren sige, at der er overvejelser om at tage især de enlige kvindelige afviste asylansøgere ud af Kærshovedgård.

Det var egentlig noget af det, jeg bed mærke i, i ministerens tale – og det er jo selvfølgelig heller ikke det, han er blevet spurgt om – nemlig at ministeren nævnte tryghed for naboer og lokalområdet, men jo ikke for beboerne. Og mit spørgsmål var egentlig: Hvad har regeringen tænkt sig at gøre for at øge trygheden for de beboere, som ikke er udvisningsdømte og har en kriminel fortid? For der har vi i hvert fald også fået meldinger om, at det er et særdeles utrygt miljø at være i.

Så har jeg bare lige et andet spørgsmål, når jeg har ordet: Kunne regeringen være interesseret i at se på alternative modeller, f.eks. fodlænke til udvisningsdømte? Det er et forslag, vi tidligere er kommet med, og jeg vil sige, at på nogle måder er det jo, kan man sige, en hårdere model, hvor man hele tiden har kontrol med, hvor folk er, hvis de har fodlænke på som alternativ til, at de skal opholde sig i sådan et udrejsecenter til gene for lokalområdet.

Ministeren.

Først vil jeg svare i forhold til fodlænke: Personligt ville jeg synes, det gav mening, men som jeg har forstået det juridiske grundlag, er det at sidestille med frihedsberøvelse, og derfor kan vi ikke gøre det. Det er sådan, jeg har forstået det, og jeg tror, det er ret endeligt.

I forhold til det med grupperne vil jeg sige, at vi jo er helt enige i, at det er uhensigtsmæssigt, at man har forskellige grupper. Det er jo også derfor, vi har Avnstrup som et andet center, hvor børnefamilierne er. Det er jo, fordi det er forskellige mennesker og det er usundt, at folk er sammen.

Men jeg vil også sige, at den sådan, hvad kan man sige, demokratiske erfaring, vi har haft, jo er, at først prøvede man at lave et center på Lindholm, som der jo på ingen måde var flertal for i Folketinget, heller ikke nu, og efterfølgende prøvede den tidligere regering så at lave et center på Langeland, som der jo heller ikke viste sig at være flertal for, eller hvor der i hvert fald viste sig at være et flertal imod et beslutningsforslag om det i Folketinget. Så det er en meget, meget svær proces, hvis man ønsker at adskille de to grupper.

Tak til ministeren. Vi går nu over til selve forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Udrejsecenter Kærshovedgård er og bliver en torn i øjet på Dansk Folkepartis retfærdighedssans. Det huser individer, som af forskellige årsager stadig befinder sig i Danmark, selv om der egentlig er bred konsensus om, at de burde udrejse. Den her paradoksale situation skyldes i høj grad internationale konventioner, som Danmark ifølge regeringen er bundet af. Disse konventioner sikrer kriminelles rettigheder og forhindrer den nødvendige handling i udlændingepolitikken. Det er et tankevækkende paradoks, at visse politiske partier offentligt fordømmer Kærshovedgård og den utryghed, som udrejsecenteret medfører, samtidig med at de støtter de selv samme konventioner, der sikrer de kriminelles rettigheder. Det er en åbenlys konflikt mellem retorik og handling.

Siden oprettelsen af Kærshovedgård i 2016 har udrejsecenteret været omdrejningspunkt for debat og frustration. Lokalbefolkningen har gentagne gange udtrykt deres bekymringer, men deres røst synes ofte at blive overhørt i den større politiske diskurs. Det har efterladt en følelse af afmagt og utryghed. For Dansk Folkeparti er det klart, at udrejse skal være en del af straffen for personer uden lovligt ophold. Vi argumenterer derfor for, at de, der ikke har en fremtid i Danmark, bør motiveres til at rejse hjem. De daglige påvirkninger fra Kærshovedgård såsom lokal utryghed og kriminalitet er en konstant påmindelse om utilstrækkeligheden i de nuværende politiske løsningsforslag. Det er på tide at tage mod til os og at træffe de afgørende beslutninger, der vil sikre, at disse mennesker rent faktisk forlader landet. Hvis man ikke vil rejse, bør man opholde sig bag lås og slå, indtil en vilje til udrejse forefindes.

Beboerne på Kærshovedgård kan nemlig bevæge sig frit, i princippet komme og gå på centeret, som de ønsker det. Og det gør de så sandelig også brug af: voldtægtsforbrydere, voldsmænd, terrorister, 700.000 kr. i kontanter, 8 kg hård narkotika, ulovlige våben, 885 brud på meldepligten for bare en enkelt beboer – næsten 40.000 overtrædelser i alt på bare et enkelt år. Som forbundsformanden fra Fængselsforbundet udtaler, vil man gerne vise handlekraft, men der er ikke nogen regler, man kan bruge til at udvise den handlekraft. Ministeren taler om psykologhjælp til de lokale beboere – det er en falliterklæring i vores øjne. I sidste ende handler det her om at beskytte Danmarks interesser og sikre, at dem, der befinder sig her ulovligt, ikke kaster skygger over almindelige menneskers hverdag.

Vores udfordring er at finde politisk opbakning til den her tilgang. Desværre mangler der ofte vilje blandt de andre politiske partier til at tage de nødvendige skridt, og det er en indsats, der kræver mod og beslutsomhed. Vi står over for en stor udfordring, men der mangler politisk vilje blandt alle partier lige fra Enhedslisten til Danmarksdemokraterne, når det kommer til at få løst den her udfordring. Dansk Folkeparti vil fortsat kæmpe for en stram udlændingepolitik og for ændring af de begrænsninger, der forhindrer os i effektivt at beskytte Danmark og sikre danskernes tryghed. Tak for ordet.

Der kom lige her til sidst et ønske om en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Vi ved jo godt, at Dansk Folkeparti vil udtræde af konventionerne, men det er der så ikke flertal for, og så må man jo operere på baggrund af den virkelighed, der findes. Der synes jeg, at det var nogle ret relevante kommentarer, som ministeren kom med. For når vi nu er i den her virkelighed, hvor vi har tiltrådt konventionerne, er det så den mest trygge måde at håndtere det her problem på at samle de her mennesker i ét lokalområde til stor gene for de lokale beboere?

For det er jo en beslutning, som nogle, herunder ordførerens eget parti, har truffet. Der må jeg bare spørge: Er det den bedste beslutning for danskerne? Er det den bedste måde at håndtere den her situation på, når præmissen nu er, at vi har tiltrådt konventionerne, hvilket man selvfølgelig godt kunne ønske var anderledes, men det er nu engang det grundlag, vi står på. Er det her så den bedste løsning for danskerne?

Ordføreren.

Den bedste løsning for danskerne er selvfølgelig, at de her dybt kriminelle individer finder et andet sted at opholde sig. De skal ikke være i Danmark. De skal ikke forpeste trygheden for helt almindelige danske borgere. Det er det, der er den bedste løsning for danskerne. Hvor de præcis opholder sig, altså om de opholder sig i 1 eller 30 forskellige udrejsecentre, er sådan set ikke af stor betydning for mig. Det vigtige er bare, at der er lås og slå på de her udrejsecentre, sådan at de her mennesker rent faktisk har en motivation til at rejse hjem.

Spørgeren.

Men ordføreren svarer jo udenom, for det er jo ikke den virkelighed, vi er en del af. Virkeligheden er, at vi er en del af nogle konventioner. Hvordan håndterer vi så bedst situationen inden for de konventioner? Har Dansk Folkeparti tænkt sig kun at være sådan et parti, der forestiller sig, at vi sidder på månen? Der er vi bare ikke, og det tror jeg ikke er den bedste politik for danskerne, for der er også en virkelighed derude, der gælder for dem, og hvis Dansk Folkeparti vil gøre noget for danskerne, skulle de måske komme ned i virkeligheden og forholde sig til den i stedet for at ønske, at vi var et eller andet helt andet sted, end vi er.

Ordføreren.

Nu fører vi jo i Dansk Folkeparti den politik, vi mener er den rigtige for Danmark, og ikke den politik, Radikale Venstre mener er den rigtige for Danmark. Så vi opererer selvfølgelig inden for de rammer, vi synes er de rigtige for Danmark, og ikke inden for de rammer, som Radikale Venstre synes er de rigtige for Danmark. Så hvorfor skulle vi spille på Radikale Venstres spilleplade inden for konventionernes rammer, når vi ikke er optaget af at overholde de konventioner, som begrænser os i at smide de her kriminelle individer ad h... til ?

Snydebandeord bliver heller ikke accepteret inden for forretningsordenen.

Den næste, der får ordet, er hr. Mads Fuglede, Venstre.

Kan hr. Mikkel Bjørn pege på et land, der med nogen rimelighed kan sammenlignes med Danmark, som er trådt ud af konventionerne, og som har held med at sende folk ud af deres eget land?

Ordføreren.

Der er lande, der tager forbehold for dele af konventionerne og fører den politik, de mener er den rigtige for deres land på visse områder. Men hvorfor skal jeg sammenligne Danmark med lande, som også insisterer på at operere inden for nogle rammer, som vi i Dansk Folkeparti grundlæggende synes er ufornuftige?

Altså, jeg kunne godt nævne lande, som har en langt mere fornuftig linje på det her specifikke område, eksempelvis Ungarn, som fører en langt mere restriktiv udlændingepolitik end Danmark, og som jo i første omgang gør det ved slet ikke at lukke de her mennesker ind. Det er selvfølgelig det, vi burde have gjort i stedet for at lukke dem ind i første omgang. Men det har man nu engang gjort, og så må vi jo skabe de bedste incitamenter til, at de her mennesker forlader landet.

Spørgeren.

Hr. Mikkel Bjørn har svært ved at svare på spørgsmålet, fordi det, hvis man vil sende folk ud af eget land, kræver, at man overholder de konventioner, der gør, at man kan sende folk ud. I vil jo indføre en politik, der betyder, at alle, der ender i Danmark og strander her, ikke kan sendes ud, for hvem vil samarbejde med et land, der ikke overholder de konventioner, der findes på det her område?

Ordføreren.

Nu handler vores forslag om lås og slå på udrejsecentrene jo ikke så meget om at tvangsudsende folk, men sådan set om at skabe positive incitamenter til, at de her mennesker selv vælger at rejse. Det er jo det, der ikke er der i øjeblikket, når man kan færdes frit rundt i Danmark. Sætter du lås og slå på udrejsecentrene, tror jeg da nok at der er nogen af dem der skulle få lyst til at bestille en flybillet. Og så behøver vi sådan set ikke forholde os til det, som hr. Mads Fuglede spørger ind til.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg skal lige sikre mig, om ordføreren for forespørgerne har et forslag til vedtagelse. Så får han tid til at læse det op nu.

Ja, vi har et forslag til vedtagelse.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der ikke er styr på forholdene på Udrejsecenter Kærshovedgård, som er plaget af kriminalitet og bidrager til utryghed både lokalt og nationalt.

Folketinget mener ikke, at udviste kriminelle udlændinge skal bevæge sig frit rundt blandt sagesløse borgere. Man har ikke udstået sin straf, hvis man modsætter sig en udvisning, man er blevet pådømt.

Med tusindvis af brud på både opholds-, melde- eller underretningspligt mener Folketinget, at udviste udlændinge skal opholde sig på et lukket og aflåst udrejsecenter, indtil de selv meddeler et ønske om at forlade landet. Dette vil skabe den nødvendige ro for lokalbefolkningen omkring udrejsecenteret, eliminere kriminaliteten samt motivere beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård til at udrejse.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 18).

Forslaget til vedtagelse indgår nu i Folketingets videre forhandlinger.

Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Nu går vi i gang med den egentlige ordførerrække, og den første, der får ordet, er hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak, formand. I Socialdemokratiet tager vi det meget alvorligt, at beboere på Kærshovedgård er involveret i kriminelle aktiviteter og udviser en adfærd, der skaber utryghed for borgerne i lokalområdet og for de øvrige beboere på udrejsecenteret.

Jeg ved, at Midt- og Vestjyllands Politi er meget opmærksom på at bekæmpe den kriminalitet, der hersker blandt flere af beboerne på Kærshovedgård, og på at sikre trygheden i lokalområdet. Politiet har en døgnbemandet vagt på udrejsecenteret, som har en tryghedsskabende funktion for personalet, beboerne, lokalbefolkningen, og politiet følger op på henvendelser fra borgere, der deltager i det forebyggende arbejde i lokalområdet. Tre gange i døgnet foretages der desuden tryghedsskabende patruljeringer, og politiet vurderer løbende, om der er behov for flere patruljeringer. Endelig udfører politiet med jævne mellemrum razziaer på Kærshovedgård og i området omkring. Det betyder naturligvis ikke, at situationen ikke er ubehagelig og frustrerende for lokalbefolkningen; det forstår jeg udmærket den er.

Beboerne på Kærshovedgård bor der, fordi de ikke har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark, og de bør rejse hjem. Derfor oprettede vi Hjemrejsestyrelsen i 2020, og vi fik vedtaget en hjemrejselov i 2021 for at opruste indsatsen for at få de her mennesker til at vende retur til deres hjemlande. I den forbindelse fik vi gjort det muligt at straksudsende udlændinge, og siden 2021 er knap 200 udlændinge blevet straksudsendt, og antallet af afviste asylansøgere i udrejseposition er faldet markant.

Pr. oktober 2023 havde vi færre end 500 afviste asylansøgere i Danmark. Det er mere end en halvering siden slutningen af 2020. Både den tidligere S-regering og den nuværende SVM-regering gør altså med andre ord en vigtig indsats for at bekæmpe kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i og omkring Kærshovedgård, ligesom der bliver arbejdet ihærdigt for at nedbringe antallet af udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.

Med de ord vil jeg så læse en vedtagelsestekst op fra Socialdemokratiet, Venstre, SF og Moderaterne.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at trygheden for borgerne i nærområdet til Udrejsecenter Kærshovedgård er af stor vigtighed, og at kriminalitet og utryghedsskabende adfærd er aldeles uacceptabelt på og omkring udrejsecentre i Danmark ...«

Undskyld, må jeg bede om, at man dæmper stemmerne og i øvrigt forlader Dronningelogen, for man kan ikke fremvise det område, når der er forhandlinger i gang i Folketinget. Jeg vil bede om at forlade området med det samme, og det var nu! Tak.

»Folketinget konstaterer videre, at en aktiv indsats for at nedbringe antallet af personer i udsendelsesposition er afgørende for den oplevede tryghed for borgerne i nærområdet til Udrejsecenter Kærshovedgård.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 19).

Tak for forslaget til vedtagelse, som nu vil indgå i Folketingets videre forhandlinger.

Den første korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg vil godt spørge ordføreren ind til noget, som ministeren egentlig nævnte, nemlig det med, at ministeren var glad for, at der var sikret psykologhjælp til de lokale beboere i området omkring Kærshovedgård. Mener ordføreren ikke grundlæggende, at det er en falliterklæring at glæde sig over psykologhjælp til de lokale beboere, altså psykologhjælp til de danskere, som skal lide under konsekvenserne af den politik, som regeringen fører på det her område?

Hvorfor er det danskerne, der skal lide, i stedet for at de her beboere, som er dømt til udvisning af Danmark, selvfølgelig sidder bag lås og slå, indtil de meddeler en fængselsvagt, at nu er de faktisk parate til at udrejse? Det, der er udfordringen, er jo, at de her mennesker modsætter sig at forlade landet. Hvorfor skal danskere udsættes for den kriminalitet, som de her mennesker begår, og den utryghed, de skaber, så de ligefrem skal have psykologhjælp på bagkant, i stedet for at regeringen fører den rigtige politik på det her område?

Ordføreren.

Den danske befolkning skal have absolut færrest mulige gener af, at vi har nogle mennesker uden lovligt ophold i Danmark. Det var jo også derfor, den tidligere regering forsøgte at finde en løsning, hvor man kunne få håndteret problemet på en måde, så det gjorde mindre skade i området omkring Kærshovedgård og der ikke var så mange mennesker samlet der. Der blev konsekvensen jo så den, at der var et flertal i Folketinget, der kunne blive enige om, at man ikke skulle gøre noget. Men man kunne ikke blive enige om, hvad man så skulle gøre. Derfor er vi jo så tilbage ved status quo, som fru Inger Støjberg i sin tid oprettede, da hun oprettede Kærshovedgård.

Vi kan jo alle sammen blive enige om, at det er frustrerende – eller det ved jeg ikke om vi alle sammen kan blive enige om, men det er der i hvert fald nogle af os der kan blive enige om – at der er folk i Danmark, som er her uden et lovligt opholdsgrundlag. Der skal være så få som overhovedet muligt med den baggrund, og det er der så heldigvis også. For vi er lykkedes med de senere år at få nedbragt antallet betragteligt. Altså, i europæisk sammenhæng er det et rekordlavt antal, også set i forhold til vores befolkningsstørrelse, at vi kun har 500 mennesker, som er afviste asylansøgere.

Spørgeren.

Bare en enkelt beboer har lavet næsten 900 brud på melde- og opholdspligten. 900 brud er da ikke udtryk for, at der er noget incitament til, at de her mennesker rent faktisk forlader landet.

Hvis man bare kan færdes frit rundt og lave 900 brud på opholds- og meldepligten uden nogen synderlige konsekvenser, er der jo ingen motivation for de her mennesker til at forlade landet, og så skal danskerne så i stedet for tilbydes psykologhjælp for at håndtere konsekvenserne af, at man ikke fører den rigtige politik og sætter de her mennesker bag lås og slå. Altså, det er bare det, jeg spørger ind til. Hvad mener ordføreren og Socialdemokratiet egentlig om det her forslag?

Ordføreren.

Jeg kender ikke til den konkrete sag, men jeg vil da sige, at det jo netop var derfor, at vi strammede lovgivningen på det her område og vilkårene for dem, der skal bo på Kærshovedgård. Det var jo, fordi danskerne ikke skal lide under, at der er folk uden lovligt opholdsgrundlag her. Det er jo også derfor, at det er sådan, at hvis man ikke overholder sin opholds- og meldepligt, kan man straffes med fængsel i flere år. Det er klart, at det selvfølgelig skal have en konsekvens, hvis man ikke overholder den lovgivning, som gælder for folk, der bor på Kærshovedgård.

Næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvad regeringen gør for at stramme adgangskontrollen på Kærshovedgård, for jeg synes, det var rimelig fattigt i forhold til initiativer fra regeringen i den her sag. Det er jo sådan, at der nu både har været skyderi, narko og alle mulige problemer omkring Kærshovedgård, og det virker, som om man bare kan komme og gå, som det passer en, uanset om der er meldepligt eller ej. Det er jo nok, fordi adgangskontrollen er for dårlig.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad der vil blive gjort fra regeringens side i forhold til det, og hvad der i øvrigt vil blive gjort for at sikre, at der eksempelvis ikke opholder sig terrormistænkte på Kærshovedgård. Vi har jo for nylig set en udlænding begå terror i Belgien mod to svenske statsborgere, som var fodboldtilhængere, og vedkommende har levet der illegalt. Han var både afvist i Belgien og i Sverige, men har rejst rundt i Europa, som om ingenting var hændt. Der er jo altså en stor risiko for, at man også på Kærshovedgård kan have personer boende, der er terrorister, når der ikke er tilstrækkelig kontrol.

Ordføreren.

Det er klart, at myndighederne, herunder efterretningstjenesterne, har et ansvar for at holde øje med – og det gør man jo også – om der er nogle, der radikaliseres og på anden måde har en adfærd, som bør føre til, at der tages særlige initiativer i forhold til dem. Derudover er der den mere tekniske del af hr. Peter Skaarups spørgsmål om, hvad man ellers træffer af foranstaltninger, og der vil jeg anbefale enten at spørge ministeren eller stille et udvalgsspørgsmål, for det tør jeg ikke sige.

Endelig vil jeg pege på, at jeg synes, at det er en smule hyklerisk, at man som repræsentant for et parti, der har en formand, som oprettede Kærshovedgård og hele den model, nu ligesom forsøger at vaske hænder og få det til at lyde, som om det er noget, den her regering har fundet på. Altså, det er jo faktisk under den her regering og den tidligere regering, at det er lykkedes at nedbringe antallet af mennesker, der bor på Kærshovedgård, og få sendt nogle folk ud. Inden da, altså da hr. Peter Skaarups formand sad på en fremtrædende post i regeringen på det her område, skete der jo ikke meget substantielt. Der havde det jo sådan mere symbolsk karakter; man skrev ting på Facebook osv.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg kunne igen godt tænke mig at høre: Hvad vil der blive gjort for at stramme op på adgangskontrollen? Fordi der er sket noget engang, friholder det jo ikke regeringen i forhold til ingenting at gøre nu.

Når man gang på gang kan se, at der opholder sig personer på Kærshovedgård, som ikke skal opholde sig der, og når der opholder sig kriminelle, der er medlem af narkobander, hvad mener ordføreren så der skal gøres ved det? Vil man f.eks. indføre brug af fingeraftryk? Vil man indføre konstant visitationszone, så man kan se, hvad der er på værelserne? Vil man eksempelvis indføre narkohunde? Altså, der må jo ske noget fra regeringens side.

Det får vi et svar på nu. Ordføreren.

Det er helt rigtigt, at det ikke friholder hverken den tidligere eller nuværende regering for at tage affære, at det var hr. Peter Skaarups partiformand, som etablerede problemet, altså skabte et center, som jo har medført en masse problemer for folk, der bor i området omkring Kærshovedgård. Men det har vi jo så også gjort, og det er der, jeg synes det bliver en falsk præmis i spørgsmålet, altså at der intet er sket. For der er sket masser. Bl.a. er der jo sket det, at hvis man ikke overholder opholds- og meldepligten, kan man straffes med fængsel i indtil flere år.

Jeg skal beklage, at maskinen lavede kludder i rækkefølgen. Det burde egentlig have været hr. Kristian Bøgsted, der fik ordet før hr. Peter Skaarup, men hr. Kristian Bøgsted får ordet nu for Danmarksdemokraterne.

Det går nok, teknikken kan jo drille. Men lad os komme tilbage til, hvad man egentlig kan slippe af sted med på Kærshovedgård. Jeg vil egentlig bare høre ordføreren om noget. Vi skal en uge tilbage, så var der skyderi derinde. Anerkender ordføreren ikke, at det er fuldstændig vanvittigt, at man egentlig kan slippe af sted med at have skydevåben med ind på udrejsecenteret?

Ordføreren.

Selvfølgelig er et skyderi da fuldstændig vanvittigt. Det er da ikke noget, der kan være to meninger om. Vi kan ikke finde en uenighed, tror jeg, mellem nogen partier i Folketinget om, at der ikke skal være skyderier på Kærshovedgård.

Spørgeren.

Så går vi videre til næste spørgsmål, og lad nu være med at begynde med det der med, at det er hyklerisk, i forhold til hvem der har oprettet det og sådan noget, for det fritager virkelig ikke regeringen for ansvar her. Hvad har regeringen tænkt sig at gøre? Hvad skal vi lave af kontrol, for at der ikke kommer skydevåben ind? Er det ikke en visitationszone måske, der skal indføres? Hvordan ser ordføreren og regeringen på det?

Ordføreren.

Jeg ville egentlig slet ikke have omtalt hykleriet, men nu føler jeg mig jo næsten kaldet til at gøre det alligevel. For det rummer jo et element af hykleri, at man etablerer en institution, som så påfører et lokalområde meget store gener, og så kommer man flere år efter, hvor man ikke selv har ansvaret, og så siger man: Hvorfor har I dog ikke ryddet op efter os? Det er jo så der, hvor jeg prøver at sige, at det har vi sådan set forsøgt på, både den tidligere S-regering og den nuværende regering, ved at skabe sanktioner over for folk, der ikke efterlever spillereglerne på Kærshovedgård. Så det er da hyklerisk.

Næste korte bemærkning er til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil egentlig lige vende tilbage til den person, som hr. Mikkel Bjørn nævnte, der jo blev væk fra Kærshovedgård næsten 900 gange og var i København og tjente 1 mio. kr. på narkosalg. Mener ordføreren ikke, at det er fuldstændig vanvittigt, at det kan lade sig gøre, og at der er behov for noget skærpet kontrol, at der bliver sat nogle initiativer i værk, så vi kan få stoppet det her?

Ordføreren.

Helt ærligt må jeg sige, at jeg ikke kendte til det eksempel, som jeg også sagde til hr. Mikkel Bjørn. Men jeg er da enig i, at som det bliver fremlagt, lyder det fuldstændig vanvittigt, og jeg håber da også, at myndighederne er på sagen. Men jeg kan ikke gøre så meget andet her fra talerstolen lige på nuværende tidspunkt.

Spørgeren.

Nå jamen, det var jo lidt et trist svar, for jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvor mange yderligere sager der skal til, før regeringen har tænkt sig at handle på det her.

Ordføreren.

Jamen faktisk har regeringen, især i sidste valgperiode, altså den tidligere regering, gennemført en lang række initiativer for at stramme op på vilkårene for folk, der bor på Kærshovedgård og ikke overholder spillereglerne. Det er jo alt, lige fra hvis man har noget på sit værelse, man ikke må have, til hvis man ikke overholder opholds- og meldepligten. På den måde er der jo et relativt stramt regelsæt, som myndighederne kan anvende. Det håber og forventer jeg selvfølgelig at de gør, sådan at vi oplever færrest mulige gener for de mennesker, der bor i nærheden af Kærshovedgård.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Mads Fuglede, Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Det er et vigtigt emne, så tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten. Vi har haft den før, og vi kommer nok til at få den igen. Den gentagne kriminalitet og den utryghedsskabende adfærd, som borgerne særlig i og omkring Bording oplever, er på alle måder uacceptabel og uforenelig med det at være i Danmark. Derfor er der også en grund til, at de udlændinge, som skaber utryghed for lokalbefolkningen, er på udrejsecenteret. De skal slet ikke være i Danmark, og de hører på ingen måder til her. De har ikke lovligt ophold her i landet, og de skal rejse hjem.

Derfor glæder jeg mig ligesom ministeren over, at vi i Danmark har et meget stort fokus på hjemrejseområdet. Hjemrejsestyrelsen gør et vigtigt arbejde i at sørge for, at udlændinge uden lovligt ophold rejser ud af Danmark, og deres indsats har virket. I dag er der mindre end 500 afviste asylansøgere i udrejseposition, og derudover er knap 200 udlændinge siden 2021 blevet straksudvist direkte fra fængslet. Det er alt sammen med til at styrke trygheden omkring udrejsecentrene, som altid vil være vanskelige at have som nabo. Det er dog positivt, og vi skal sikre, at arbejdet med at få flere afviste asylansøgere til at forlade Danmark fortsætter. Det er til gavn for både Danmark og lokalsamfundene omkring udrejsecentrene som eksempelvis Kærshovedgård.

Dermed ikke sagt, at hjemrejsepolitikken løser det alene, for som Dansk Folkepartis ordfører beskriver det, og som det også jævnligt er beskrevet i medierne, oplever lokalbefolkningen i Bording stadig mange problemer med udlændingene på Kærshovedgård. Derfor er vi i Venstre glade for, at der i dag er flere tiltag, som støtter naboerne og lokalområdet omkring Kærshovedgård generelt. Det vil altid være en falliterklæring for et samfund, at man påfører et lokalsamfund et udrejsecenter som Kærshovedgård, og det er vores pligt at sørge for, at det fungerer så godt, som det tænkes kan, under de givne omstændigheder.

Som ministeren også har beskrevet det, har man nedsat tryghedsgruppen Lokaltryghed, som netop er et lokalt initiativ, hvor de borgere, som oplever problemerne på nærmeste hold, selv kan være med til at spille ind med forslag til, hvad de mener der kan bidrage til at øge trygheden i området. Der er bl.a. indført fast tilstedeværelse af vagtpersonale på og omkring togstationen, mens både virksomheder og private har fået tilskud til alarmsystemer og til videoovervågning i tilfælde af kriminalitet. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at det er nødvendigt for virksomheder og private at etablere alarmsystemer og overvågning, fordi man tilfældigvis bor som nabo til et udrejsecenter. Men alternativet ville være, at man ikke havde et udrejsecenter, og at disse personer så ville opholde sig andre steder i samfundet, og at vi ville have meget mindre kontrol med dem.

Vi er meget optagede af at reducere antallet af beboere på Kærshovedgård, for det spiller selvfølgelig en rolle for problemernes omfang. Derfor arbejder vi for, at nogle grupper af beboere rykkes til en anden lokation. Det er ingen hemmelighed, at Venstre tidligere har haft den holdning, at man burde afsondre en gruppe af de mest belastede beboere så meget, som man overhovedet kan, og det er stadig væk Venstres holdning. Men den egentlige løsning på problemet er, at disse udlændinge på Kærshovedgård rejser ud af Danmark hurtigst muligt. Det er vi i Venstre som sagt meget optagede af, for de har ikke noget at gøre her. Jeg deler selvfølgelig derfor ministerens ambition om, at alle rejser hjem, og at alle de indsatser, som man kan iværksætte for at få det her til at fungere, bliver iværksat så hurtigt som muligt. Tak for ordet.

Første korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil godt spørge ordføreren om den her mand, der har brudt meldepligten 900 gange. Han er blevet anholdt i København, og så har betjentene så ladet ham gå med et klap på skulderen og en besked om, om ikke han ville være sød at indfinde sig på udrejsecenteret. Ud over det er han også i nogle breve blevet informeret om, at han altså har pligt til at overholde meldepligten. Det har han så også valgt at ignorere. Står det mål med nogen form for rimelighed, at det er måden, man informerer udvisningsdømte kriminelle udlændinge om, at de skal være på udrejsecenteret, altså at de får et klap på skulderen af to betjente, der spørger, om ikke godt personen gider indfinde sig? Men det gider personen ikke, og så får man nogle breve i e-Boks, men dem gider man heller ikke tage til efterretning. Er det måden, vi fører udlændingepolitik på i Danmark?

Ordføreren.

Hvis det stod til mig, ville jeg håbe, at politiet havde grebet sagen anderledes an, og at man havde retsforfulgt vedkommende og havde givet vedkommende en straf, i stedet for, som det bliver refereret, at vedkommende gentagne gange bryder de regler, som vi i Folketinget har vedtaget. Der er pålagt dem et melderegime, som vi kan forvente vores myndigheder skal overholde og straffe folk for at bryde.

Spørgeren.

Nu kalder ordføreren det et melderegime, men det er vel nærmere sådan en melde-lyserød-sky. Der er jo ikke noget regime her, for der er jo ikke nogen, der overholder noget. 900 gange kan man bryde meldepligten. Socialdemokratiets ordfører stod og sagde, at der er hårde straffe for at bryde meldepligten. Du kan bryde den 900 gange! Hvordan kan det lade sig gøre, hvis det rent faktisk står til troende, at der er hårde sanktioner for at bryde meldepligten?

Ordføreren.

Hvis Folketinget vedtager noget, som der er en straf for, og den straf så ikke bliver håndhævet, så har vi et problem, og så må vi forvente af myndighederne, at de sørger for, at det bliver overholdt, og at de personer, der bryder reglerne, bliver straffet. Det er sådan, det fungerer inden for magtens tredeling. Det er selvfølgelig at gøre grin med Folketinget, hvis politimyndighederne ikke følger de love, som vi vedtager herindefra.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak til hr. Mads Fuglede for talen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre: Hvad ser ordføreren som nogle af svarene på, hvordan vi får løst nogle af problemerne og får strammet op derovre og sørget for, at de her kriminelle folk ikke render frit rundt og begår kriminalitet? Har Venstre og Venstres ordfører nogen gode forslag til det?

Ordføreren.

Jeg nævner jo en løsning i min tale. Vi mener, at der er et behov for at se på, om man skal afsondre den hårdest belastede gruppe, altså den, der er mest udadreagerende og har det største synderegister, og isolere dem på anderledes vis, end man gør i dag, og adskille dem fra de mennesker, som sidder på et udrejsecenter, og som i princippet ikke har gjort andet forkert, end at de ikke har fulgt de danske myndigheders påbud om at forlade Danmark. Det ville være at foretrække, og derfor foreslog vi også tidligere, at man skulle afsondre dem på en ø med færgeforbindelse til fastlandet.

Men selvfølgelig er den bedste løsning at fortsætte det arbejde, man har haft meget succes med, nemlig at sørge for at komme i bund med det at få dem til at hjemrejse og få gode aftaler med de lande, som man skal have dem hjem til. Det gør man jo ved at sørge for at overholde de regler, der gør sig gældende på området, bl.a. konventionerne.

Spørgeren.

Det lyder da også meget fint, men jeg synes jo, at det er lidt ærgerligt, at regeringen i samlet flok egentlig lyder til at have opgivet at afsøge terrænet for, hvor kan vi så sætte nogle af dem her hen. Men kunne en løsning måske ikke også være bedre indsatser, kontrol med narkohunde og betjente og visitationszoner? Hvad mener ordføreren om sådan nogle forslag?

Ordføreren.

Hvis politiet ønsker at gøre en øget indsats for at komme kriminalitet, der er forbundet med Kærshovedgård, til livs, så er det jo noget, vi vil bakke varmt op om. Det vil jeg slet ikke afvise, og det vil jeg da også forvente at politiet gør en stor indsats for.

Den næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Nu stiller jeg et lidt frækt spørgsmål, eller det ved jeg ikke om det er. Nu har ordføreren jo sin gang i det jyske. Helt ærligt, er det ikke en lidt underlig følelse at have fået et udrejsecenter på Kærshovedgård, som er så upopulært, når man tænker tilbage på, hvordan virkeligheden var, før vi fik udrejsecenteret. Jeg havde dengang selv fornøjelsen af at bo i nærheden af Allerød og Sandholm, og jeg mindes ikke, at der var meget store og voldsomme debatter om det regime, man havde dengang. Så er det ikke sådan lidt ærgerligt, når man har sin gang i det jyske, at konstatere, at den løsning virker mindre spiselig for danskerne end den løsning, der i virkeligheden var før, hvor der ikke var det samme pres på lokalmiljøet og den samme debat i lokalmiljøet om eksistensen af de her mennesker?

Ordføreren.

Altså, alternativet til et udrejsecenter, hvor man ikke har et melderegime, er jo, at de her mennesker forsvinder ud i det danske samfund og har et mere normaliseret liv i Danmark, hvor man slet ingen hånd i hanke har med deres færden i det danske samfund. Det ønsker vi ikke i Venstre. Vi ønsker, at det her er en gruppe, vi holder øje med, og vi ønsker, at det er en gruppe, som vi holder øje med på en sådan facon, at vi slår hårdt ned på den kriminalitet, de måtte begå, og giver dem forhold herhjemme, der gør, at det at rejse tilbage til deres oprindelsesland er noget, de bliver tilskyndet til.

Spørgeren.

Jo, men før havde de jo også meldepligt. De havde bare meldepligt til Sandholm, og der er lidt flere mennesker, der bor i det område, og derfor var det måske ikke noget, der belastede det lokalsamfund helt lige så meget, fordi det er et lokalsamfund med rigtig mange mennesker, hvorimod belastningen jo virker mere voldsom, når det er en lille by og et lille lokalsamfund. Derfor spørger jeg bare igen: Er der slet ikke noget i regeringen og Venstre, der kan skabe refleksion, i forhold til om det virkelig var den rigtige løsning at tage den her opgave og placere på et lille lokalsamfund, set i forhold til før, hvor det var et meget stort lokalsamfund med omkring en million mennesker, der så at sige skulle leve med det her udrejsecenter?

Ordføreren.

Det er i hvert fald rigtigt, at når man i et stort område har en gruppe, der opfører sig kriminelt, så syner det af meget mindre, end hvis det er i et lille område. Det var problemet før, og derfor skal et udrejsecenter ligge langt fra et af Danmarks store bysamfund, hvor der også er nemmere adgang til den kriminalitet, som nogle af dem desværre begår. Jeg har svært ved at se Radikale Venstres positive udlægning af, at de havde nemmere ved at få adgang til det kriminelle arbejdsmarked, de var en del af, da de boede tæt på København.

Næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Jeg bed mærke i ordførerens udtalelse om, at Venstre gerne vil gøre mere end regeringen, må man forstå, i forhold til at afsondre de elementer, der først og fremmest laver balladen. Og det er jo et rigtig godt synspunkt, som vi kun kan være enige i i Danmarksdemokraterne. Vi ønsker så ordføreren held og lykke med at prøve at påvirke de her meget stålsatte herrer i regeringen, der åbenbart ikke rigtig vil gøre noget. For det er jo det, der sker, hver gang der er samråd eller forespørgselsdebat, altså at der ingenting sker fra regeringens side.

Men det, som jeg så godt vil høre hr. Mads Fuglede om, er, at hvis det ikke kan lade sig gøre at få afsondret de pågældende udlændinge på grund af loyaliteten over for storebror i regeringen, nemlig Socialdemokratiet, kunne man så ikke gå ind på det forslag, som Danmarksdemokraternes ordfører, hr. Kristian Bøgsted, har været inde med i dag, nemlig en reel adgangskontrol, altså med fingeraftryk, konstant visitationszone og narkohunde? For vi kan se, at der er problemer med narko og skud på Kærshovedgård.

Ordføreren.

Først vil jeg lige sige, at jeg synes, det er en urimelig fremstilling af det, som ministeren selv sagde, altså at man jo netop kigger på en øget afsondring af nogle af grupperne, og at man kigger på, om man skal flytte grupper for at få det her løst. Det er jo noget, der arbejdes med.

I forhold til om man kan gøre mere imod den færden ud og ind af Kærshovedgård med eksempelvis våben osv., som der var eksempler på, ser vi gerne, at politiet løfter og afsætter ressourcer til den opgave.

Spørgeren.

Det vil jeg jo trods alt betragte som et positivt tilsagn om, at det er noget, man vil arbejde med. I den forbindelse vil jeg godt spørge ordføreren: Er det ikke lidt at gøre grin med borgerne her i Danmark, at man kan have så mange overtrædelser af meldepligten, som det har været tilfældet – som det har været fremme i medierne – uden at nogen så siger, at okay, nu må vi have strammet op på det system? Nu har regeringen siddet i et års tid eller mere, og der er i hvert fald ikke sket noget. Der er ikke kommet noget med fingeraftryk, der er ikke kommet visitationszone, og der er ikke kommet narkohunde. Så ordføreren kan måske fortælle, hvornår der sker noget?

Hr. Mads Fuglede.

Jeg så gerne, at der var flere, der blev dømt for at bryde melderegimet og bryde de regler, de bliver påbudt af det danske samfund. Jeg synes også, det er meget vigtigt at huske, at vi har haft stor succes med at få mange flere til at rejse hjem fra Danmark. Vi er vel et af de lande i Europa, der er mest effektive på det her område lige nu, og det er jo værd at huske, at den danske udlændingepolitik har det rigtig godt hos regeringen. Hvis vi sammenligner med et land som Østrig, har man der lige nu 65.000 asylansøgere, og i Danmark har vi omkring 500 om året. Og der er jo trods alt forskel på de to tal, fordi vi fører en meget effektiv politik.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mads Fuglede, Venstre. Næste ordfører er hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Kærshovedgård er ikke noget normalt asylcenter. Centeret huser både afviste asylansøgere, som ikke selv har villet medvirke til udrejsen, udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste og personer, som er udvist, fordi de vurderes at være til fare for statens sikkerhed. Med andre ord er der flere på Kærshovedgård, som under ideelle omstændigheder slet ikke ville befinde sig i Danmark, og de lokale har oplevet konkrete tilfælde af gener såsom tyveri i den lokale Netto og truende adfærd og lignende.

Det er ikke nemt at finde et godt sted at placere et udrejsecenter, og slet ikke et med beboere, som i et vist omfang også har plettede straffeattester. Borgerne i området omkring Kærshovedgård har ikke selv valgt, at udrejsecenteret skulle ligge der, hvor det ligger, men det påvirker deres hverdag uanset det. For nogle kan centerets tilstedeværelse endda betyde, at deres ejendom falder i værdi, og af samme grund tog vi også den beslutning, at vi gerne vil være med til at kompensere naboer af Kærshovedgård økonomisk, ligesom SF tidligere har bakket op om skærpelser af sikkerheden på centeret. Noget kunne tyde på, at vi fortsat ikke har taget tilstrækkelige skridt for at sørge for sikkerheden omkring centeret. Derfor er vi i SF sådan set også åbne over for dagens debat.

Men jeg vil også lige sige, at de hensyn selvfølgelig også skal balanceres med det faktum, at der blandt Kærshovedgårds beboere er regulære asylansøgere, og at selv beboere, der kan udgøre et problem, ikke nødvendigvis er dømt for noget. Derfor kan man ikke indrette Kærshovedgård som et fængsel, hvad jeg f.eks. synes den vedtagelsestekst, som Nye Borgerlige lægger op til, meget tydeligt gør.

Jeg kiggede på regeringens udkast til en vedtagelsestekst og synes egentlig, den er ganske fin. Vi har bestemt uenigheder med regeringen på udlændingepolitikken og også i forhold til de her centre og forholdene på dem osv., men at trygheden på centrene skal være i orden, hvilket er hovedbudskabet i vedtagelsesteksten, synes jeg er meget svært at være uenig i. Så vi kan godt støtte op om regeringens vedtagelsestekst.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, som er fra Dansk Folkeparti.

Ja, det er Dansk Folkepartis vedtagelsestekst, ordføreren kritiserer, men ikke desto mindre, og nu har jeg læst vedtagelsesteksten her, er det jo bare en konstatering af, hvordan forholdene er. Der er jo ikke nogen løsningsforslag i den her vedtagelsestekst overhovedet. Det er bare sådan noget med: Vi kan konstatere, der er utryghed, og det er træls, uacceptabelt, og det er ikke godt. Altså, der er jo ikke nogen løsningsforslag. Er det forsvarligt over for de beboere, som er udsat for kriminalitet og utryghed i deres lokalsamfund, at man på den måde bare konstaterer, at der er nogle problemer, uden at fremlægge de fjerneste former for løsningsforslag? Vi i Dansk Folkeparti har faktisk fremlagt substantielle forslag til, hvordan vi løser det her problem. Så kan det godt være, ordførerens parti ikke er enig, men så må ordførerens parti, SF, jo selv komme med nogle løsningsforslag til, hvordan vi stopper den her kriminalitet i at forpeste de her borgeres dagligdag.

Ordføreren.

Først skal jeg lige beklage, at jeg kom til at sige Nye Borgerlige. Det var altså ikke min intention. Jeg er med på, at ordføreren er fra Dansk Folkeparti.

Jeg vil sige, at jeg sådan set synes, at ingen forslag er bedre end helt elendige forslag. Og jeg håber, regeringen har tænkt sig også at kigge videre på det her. Det vil vi meget gerne være med til i SF. Det er meget sjældent, at vi her i Folketinget ender med sådan at vedtage meget konkret politik i forespørgselsdebatter, så jeg synes nu også, det er fair nok, at man fremsætter et forslag til vedtagelse, hvor man klart siger, at man sådan set anerkender problemet, og at man er klar til at se på det.

Man må også bare konstatere, at der er taget en hel del initiativer i de senere år, vil jeg mene. SF har også været med til det. Vi vil gerne kigge på det, men det skal ikke være på en måde, hvor man begynder at indrette det her som et fængsel, for vi har sådan set også et ansvar over for de borgere, der bor der. Jeg tror også, der kan ske en forråelse, hvis man bare banker de her menneskers levevilkår fuldstændig i bund, sådan som jeg ofte også oplever det foreslået fra højrefløjen. Det tror jeg ikke gavner trivslen blandt beboerne og på den måde heller ikke deres opførsel ude i det omkringliggende samfund.

Spørgeren.

Det er måske ikke normalt, at man præsenterer ny politik i forespørgselsdebatter, men det er måske normalt, at man præsenterer, hvilken politik man så har helt generelt om, hvordan man så løser det her problem.

Men jeg er bare grundlæggende uenig med ordføreren i, at vi har et ansvar over for de borgere, kriminelle mennesker, der bor på de her udrejsecentre. Jeg synes, vi har et ansvar for de almindelige borgeres hverdag, som de her kriminelle mennesker forpester på daglig basis. Det er de mennesker, vi har et ansvar over for, og det er de menneskers dagligdag og hverdag og tryghed, vi i øjeblikket svigter.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke kun kriminelle, skal jeg lige sige først. Derudover synes jeg faktisk, det er en vild udtalelse at sige, at man ikke har noget ansvar over for kriminelle borgere f.eks. Jeg er overhovedet ikke uenig med ordføreren i, at vi har et ansvar over for folk i det omkringliggende samfund, og det synes jeg også jeg understregede meget klart i min tale. Men der er også noget, der hedder retssikkerhed, og der er også en nedre grænse for, hvordan man kan tillade sig at behandle folk.

Næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Der er sådan set ikke noget af det, ordføreren har sagt, jeg er uenig i. Men jeg er måske også lidt skuffet over, at SF gerne vil gå med på regeringens forslag til vedtagelse. Det er heller ikke, fordi jeg har noget mod det, men der mangler jo noget, som ordføreren selv nævnte i sin tale, nemlig pointen med adskillelse af udvisningsdømte tidligere kriminelle på den ene side og afviste asylansøgere på den anden. Det er vi jo i hvert fald nogle partier der er optaget af og også mener er meget vigtigt, når man diskuterer tryghed. Derfor vil jeg bare høre, om ordføreren også kunne være indstillet på at stemme for et forslag til vedtagelse, som understreger behovet for at adskille de to grupper, så vi kan skabe tryghed for de beboere på Kærshovedgård, som ikke er tidligere kriminelle.

Ordføreren.

Det vil jeg gerne være åben over for, men så skal jeg selvfølgelig lige se, hvad det handler om. Jeg modtog en vedtagelsestekst inden debatten fra Enhedslisten, som for mig i hvert fald fremstod relativt polemisk, og som ikke forholdt sig så meget til det spørgsmål, der faktisk skulle debatteres, nemlig trygheden. Derfor syntes vi ikke, at vi kunne tilslutte os den. Så har vi nogle gange i SF bare skrevet vores egen vedtagelsestekst, men jeg kunne alligevel konstatere, at jeg faktisk var enig i det, regeringen skrev, selv om jeg synes, det er mangelfuldt, og det er jeg enig med fru Zenia Stampe i. Derfor endte vi, hvor vi gjorde.

Spørgeren.

Jeg synes ikke, den er specielt polemisk. Den understreger bare, at det ikke gør noget godt for nogen at blande tidligere kriminelle med afviste asylansøgere, heriblandt ikke mindst enlige kvinder. Men lad os nu tage en runde, og så kan det være, at vi kan – hvad hedder sådan noget – flirte dig hjem i vores vedtagelsestekst i stedet for regeringens, som jo ikke siger noget forkert, men som desværre også er temmelig intetsigende, hvis man synes, at det her er vigtigt, altså trygheden for den del af beboerne, som så ikke har noget som helst at gøre med kriminalitet.

Ordføreren.

Det er jeg bestemt åben over for en videre drøftelse af. Det, som jeg syntes var problematisk, var, at vi har en debat, som handler om tryghed for beboerne i det omkringliggende samfund. Så er det godt nok præsenteret af DF, og derfor er det, der er fremlagt, rimelig hårdt, og jeg synes også, at det er nogle vilde forslag, der kommer fra Dansk Folkeparti. Ikke desto mindre er trygheden for borgerne i det omkringliggende samfund jo ret relevant. Og det synes jeg at det, jeg fik oversendt fra Enhedslisten, i hvert fald overså.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Carl Valentin, SF. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det, formand. Man skal jo lige vænne sig til, at man er nummer fire nu.

Tak for ordet. Det er ikke første gang, vi står her på talerstolen og skal tale om de problemer, der er ved Udrejsecenter Kærshovedgård – og det forstår jeg godt. Den lette løsning vil selvfølgelig være at lukke stedet og sende menneskerne tilbage til hjemlandet, men sådan er realiteterne bare ikke. Der findes ingen lette løsninger på det her. Det er ikke sjovt for de mennesker, der delvis har fået ødelagt deres hverdag, fordi man i sin tid besluttede, at der skulle ligge et udrejsecenter i deres lokalområde. Derfor skal vi naturligvis også tage problemerne alvorligt. Kriminalitet og utryghedsskabende adfærd er ikke okay, uanset hvem du er, eller hvor du bor.

Danmark har afvist de her mennesker af forskellige årsager. Derfor skal der også stilles krav til, hvordan vi som land vælger at håndtere det. Derfor leder jeg også stadig efter den helt rigtige løsning på udfordringerne – uden helt at vide, hvilken form eller farve den har. Det betyder ikke, at vi stopper med at lede efter andre løsninger eller som minimum forbedre den, vi har fundet. Det viste vi også tidligere på året ved at indføre en kompensationsordning til naboerne nær Kærshovedgård. Det er selvfølgelig ikke nok. Der findes allerede følgende tiltag, som ministeren også har været inde på. Vi har en tryghedsgruppe, som de lokale er en del af, herunder tryghedsgruppen, der tager en række initiativer som f.eks. gratis psykologhjælp, hjælp til naboer, der bor tæt på centeret, videoovervågning osv. Der er jo også medarbejdere, der er uniformeret, og vagtpersonale på Bording Station alle ugens dage.

Med andre ord løfter lokalsamfundet faktisk en rigtig stor opgave her, og det skal de have tak for. Men noget skal der gøres, og jeg er åben for en god debat med løsningsforslag, der naturligvis er inden for de rammer og de love, som konventionerne tillader. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Man taler om en god debat om løsningsforslag. Man kan sige, at midterregeringens fundament jo i hvert fald er budskabet om: Vi kan lave de gode og svære løsninger, når vi arbejder sammen på midten. Så er det jo lidt paradoksalt, at man præsenterer et forslag til vedtagelse, som egentlig bare er en konstatering af problemerne, og som ikke fremlægger nogen som helst løsningsforslag, i forhold til hvordan vi sikrer borgernes tryghed og sikkerhed på baggrund af Udrejsecenter Kærshovedgård. Altså, kan ordføreren måske belyse lidt, hvad det er for nogle løsningsforslag, regeringen har på bedding i forhold til at sikre de her borgeres tryghed og sikkerhed i deres eget land?

Ordføreren.

Jeg synes, at både ministeren og de regeringsordførere, der har været heroppe, har fortalt noget omkring det, i forhold til at vi gerne vil øge den tryghed, der er, f.eks. ved måske også at øge antallet af politibetjenteog give noget mere tilskud til de her tryghedsgrupper. Jeg tror bare, det er svært at stå heroppe og komme med sådan nogle fuldstændig konkrete løsninger på det her, fordi det er noget mere kompliceret, end vi tror. Men der skal selvfølgelig gøres noget, og der skal øges noget tryghed derude.

Spørgeren.

Nej, det er ikke svært at komme med konkrete løsninger. Det er faktisk meget nemt. Dansk Folkeparti har fremlagt et fremragende forslag til vedtagelse, som egentlig handler om en meget simpel løsning, og som kunne løse det her fra den ene dag til den anden, nemlig ved at sige, at de her mennesker selvfølgelig ikke skal have lov til at bevæge sig frit rundt i samfundet, når de er dømt til udvisning, men endnu ikke har forladt landet. Det synes jeg sådan set er en meget rimelig og fair ting. De her mennesker er jo sådan set ikke fængslet. De er frie til at meddele fængselsbetjentene, at de faktisk godt vil tilbage til deres hjemland nu, og så ville de kunne rejse den dag i morgen, hvis det var det, de ville. Men at de skal bevæge sig frit rundt i det danske samfund som dømte kriminelle, kan vi ikke acceptere i Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Jamen den løsning, Dansk Folkeparti er kommet med, kan jo sådan set ikke lade sig gøre, medmindre vi træder ud af konventionerne. Det er jo også blevet fremlagt op til flere gange i dag. Det kan vi sådan set ikke, og det støtter vi absolut heller ikke. Vi kan ikke frihedsberøve de her mennesker. Det kan vi ikke. Der er en opholds- og meldepligt. Det er sådan set godt, der er det, og det skal der fortsat være. Så kan vi gå ind og se, om der er noget yderligere, vi kan gøre inden for den ramme.

Næste korte bemærkning er til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Tak for talen. Jeg hører det jo lidt, som om ordføreren og Moderaterne er villige til at kigge på nogle eventuelle stramninger for at skabe mere tryghed derude. Ordføreren nævner også selv et par forslag. Er sådan noget som visitationszoner, narkohunde og flere betjente derude noget, ordføreren vil kigge velvilligt på som en del af løsningen for at skabe mere tryghed for beboerne i nærheden?

Ordføreren.

Tak. Hvis det kan være med til at skabe noget tryghed, kunne vi jo godt gå ind og kigge på nogle af de her ting, men jeg har ikke, som jeg også sagde før, sådan helt konkrete forslag til, hvordan vi kan gøre det. Det vigtigste for mig er, at de mennesker, der bor ude ved Kærshovedgård, føler sig trygge. Der er de her tryghedsgrupper, politiet er derude, og lokalsamfundet gør rigtig meget den dag i dag.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare sige tak for den forholdsvis positive opbakning til nogle af de her forslag, og det håber jeg da ordføreren vil tage med videre ind i regeringen, så vi kan få kigget på nogle af de her løsningsforslag.

Ordføreren.

Selv tak.

Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren er jo udlændingeordfører for et regeringsparti, og det er rigtigt, at det er det emne, vi taler om nu, og ordføreren siger så, at han er villig til at se på nogle ting, hvis det kan løse nogle problemer. Det synes jeg simpelt hen ikke er godt nok for en ordfører for et regeringsparti. Det er for slapt simpelt hen.

Så vil jeg godt lige komme lidt tilbage til konventionerne. Nu har vi stået her den ene gang efter den anden i Folketingssalen og talt om stramninger på forskellige områder, ikke alene i forhold til Kærshovedgård, men også mange andre ting. Jeg føler bare, at jeg er nødt til at sige – for så bliver det bogført – at før vi får taget hul på at kigge på konventioner, kommer vi ikke meget længere i udlændingedebatten i Danmark. Så er det sagt.

Ordføreren.

Tak for det. Nu ved jeg ikke, om fru Pia Kjærsgaard var her, da jeg læste min tale op, men som jeg også sagde før, går jeg meget op i, at lokalsamfundet ude ved Kærshovedgård har det godt, og at de får forbedret deres situation. Det gør jeg. Det var også derfor, at jeg sagde i ordførertalen, at jeg gerne vil være med til at øge den tryghed, der er derude, f.eks. ved at få noget mere politi derude, f.eks. ved at give noget mere tilskud til de her lokale tryghedsgrupper, der er derude. Det vil jeg hundrede procent rigtig gerne være med til. Jeg har også selv været ude at besøge nogle af de her grupper og har set Kærshovedgård.

I forhold til konventionerne er det rigtigt nok, at når vi har de her debatter omkring udlændingepolitikken, er det svært at komme uden om konventionerne – det er rigtig svært at komme uden om konventionerne. Jeg forstår godt den holdning, som Dansk Folkeparti har og har haft i mange år. Min holdning er bare, at jeg ville have rigtig svært ved at træde ud af de her konventioner.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det tror jeg sådan set heller ikke nødvendigvis bliver lige i morgen. Men det, at vi begynder en ordentlig debat om, hvad vi kan gøre, ville være relevant: Det kunne være en revision, eller at vi måske ikke er duksen i klassen, som andre lande heller ikke er.

Men så bliver jeg bare nødt til, når man hele tiden taler om tryghed for beboerne, at sige, at det jo er absurd, at man taler om tryghedsgrupper, og at man taler om økonomisk kompensation for, at beboerne omkring Kærshovedgård skal føle tilværelsen lidt bedre. Det er jo grotesk, at vi er kommet dertil, og derfor er ordføreren nødt til at komme med noget mere konkret.

Tak. Ordføreren.

Det er fuldstændig grotesk, at vi er kommet derhen til, at vi har beboere i Midtjylland, som føler sig utrygge. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i. For vi er kommet derhen, hvor de her beboere ikke har det særlig godt. Jeg har også selv mødt nogle af de her beboere, og det er ikke særlig sjovt for dem, og derfor vil jeg også gerne være med til at kigge på, som jeg også sagde før, også til Danmarksdemokraterne, hvad vi yderligere kan gøre, i forhold til at de her beboere har det godt.

Tak. Så er der ikke flere spørgsmål, og vi siger tak til ordføreren. Den næste, vi skal se heroppe, er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til forespørgselsdebatten her. Den 27. oktober havde Danmarksdemokraterne udlændinge- og integrationsministeren og justitsministeren i samråd, fordi TV MIDTVEST i august kunne afsløre, at fem beboere på Kærshovedgård var blevet varetægtsfængslet i en stor narkosag på udrejsecenteret. De fem tiltalte blev anholdt, mens de tilsammen havde 700.000 kr. i kontanter, og de havde kokain og heroin, der ville kunne indbringe langt over 6 mio. kr. ved salg på gaden. Det er fuldstændig uacceptabelt, at så omfattende kriminalitet overhovedet har kunnet finde sted på Kærshovedgård.

Desværre fik vi på samrådet med ministrene ikke svar på, hvad regeringen helt konkret agter at gøre for at øge kontrollen med beboerne og bekæmpe kriminaliteten på og omkring Kærshovedgård. Derfor har Danmarksdemokraterne igen indkaldt udlændinge- og integrationsministeren og justitsministeren til et samråd den 14. december, hvor ministrene endnu en gang får mulighed for at svare på, hvordan de vil sikre lov og orden på Kærshovedgård. Og jeg vil benytte lejligheden under dagens forespørgselsdebat til at stille regeringen samme spørgsmål: Hvad vil regeringen gøre?

Siden samrådet den 27. oktober har vi kunnet konstatere, at flere og flere problemer bare pibler frem fra Kærshovedgård. Den 21. november kunne Midt- og Vestjyllands Politi efter en ransagning finde ulovlige stoffer, en strømpistol, ulovlige knive, en peberspray og 39.500 i ulovlige eurosedler på udrejsecenteret. Dagen efter kunne TV MIDTVEST afsløre, at en beboer med meldepligt på Udrejsecenter Kærshovedgård var blevet væk fra udrejsecenteret næsten 900 gange, og imens har han ernæret sig som narkopusher på Sjælland. Det er fuldstændig ubegribeligt, at det har kunnet finde sted. Blot dagen efter igen, altså den 23. november, kunne TV MIDTVEST så også berette om skud på Kærshovedgård. Der er jo noget rivravruskende galt, når en beboer på et af landets udrejsecentre kan være bevæbnet, uden at det bliver opdaget af nogen af myndighederne på centeret.

Det er for at sige det ligeud helt forrykt, at så omfattende kriminalitet bare får lov til at fortsætte på Kærshovedgård, og det er ikke kun et problem for Kærshovedgård, det er et problem for naboer og hele lokalområdet til Kærshovedgård. De gentagne sager fra Kærshovedgård viser tydeligt, at der mere end noget andet er brug for mere kontrol og strenge regler på udrejsecenteret, og ikke mindst, at der er brug for et tredje udrejsecenter, hvor vi kan placere de dybt kriminelle udlændinge så afsondret som muligt, så de ikke kan skabe utryghed for små lokalsamfund.

Jeg håber, at regeringen vil lytte til vores bekymringer og se på mulighederne for bl.a. at øge kontrollen med beboerne, således at vi kan få bedre styr på beboerne med opholds- og underretningspligt, for vi kan ikke acceptere den nuværende situation af lovløshed på Kærshovedgård. På denne baggrund vil jeg gerne på vegne af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård ikke har ret til at opholde sig i Danmark og derfor skal rejse hjem. Det forhold, at regeringen ikke har til hensigt at løse problemerne med utryghedsskabende adfærd og kriminalitet på Udrejsecenter Kærshovedgård, viser, at regeringen ikke tager indsatsen med beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård alvorligt. Det er ubegribeligt, at den omfattende lovløshed og kriminalitet på Udrejsecenter Kærshovedgård, som også går ud over lokalsamfundet og resten af landet, blot har fået lov til at fortsætte, uden at regeringen foretager sig noget.

Folketinget vil derfor opfordre regeringen til at bekæmpe kriminaliteten på Udrejsecenter Kærshovedgård, således at der kan sikres en mere effektiv overvågning og kontrol af beboerne, der har opholds- og underretningspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård, og afsøge muligheden for at etablere et nyt udrejsecenter, som er så afsondret som muligt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 20).

Tak for ordet.

Tak for det. Så er der en række spørgere. Den første er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå, at Danmarksdemokraterne ikke ligesom Dansk Folkeparti vil låse de her kriminelle, bandemedlemmer, terrorsympatisører og voldtægtsforbrydere inde på et aflåst udrejsecenter. Hvordan kan det være, at Danmarksdemokraterne ikke vil være med til at sørge for, at de her kriminelle mennesker ikke kommer til at forpeste danskernes tryghed og hverdag?

Ordføreren.

Jamen vi vil meget gerne kigge på, hvordan vi sørger for, at de bliver der, og at vi strammer op på reglerne og får mere kontrol, men hvis Dansk Folkepartis forslag betyder, at vi forlader konventionerne, er det ikke præcis den vej, vi kommer til at gå. Men vi støtter op om, at vi skal gøre mere for at holde styr på beboerne på Kærshovedgård.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Dermed siger ordføreren jo også, at det er vigtigere for Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg at overholde internationale konventioner, end det er at sikre almindelige danskeres tryghed og sikkerhed i deres eget land, og insistere på, at voldtægtsforbrydere, bandemedlemmer og terrordømte skal have lov at færdes frit rundt i det danske samfund, fordi man gerne vil overholde nogle internationale konventioner. Er det virkelig Danmarksdemokraterne – Inger Støjbergs officielle linje?

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti ved udmærket godt, at vi gerne vil sørge for, at de her folk ikke kommer rundt og laver kriminalitet rundtomkring. Det er også derfor, vi gerne vil lave nogle skrappere regler og kontroller, så de ikke kan slippe af sted med det. Men nej, vi kommer ikke til at stemme for, at vi skal ud af konventioner; vi vil gerne ændre konventionerne.

Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu kan jeg forstå, at ministeren på det samråd, som Danmarksdemokraterne tidligere har indkaldt til, faktisk også satte Danmarksdemokraterne lidt på plads, netop i forhold til det med, at hvis man vil låse dem inde, er man nødt til at diskutere konventioner. Det er der, vi er. Derfor synes jeg, at Danmarksdemokraterne og – må jeg desværre sige – også Konservative og Liberal Alliance er præcis, hvor vi hele tiden har været. Der sker intet efter den her forespørgselsdebat. Altså, man står og siger, at man gerne vil sikre tryghed og man gerne vil gøre dit og dat. Jeg vil godt vædde på, at det her bare er ord. Der sker intet overhovedet.

Så vil jeg godt til sidst lige spørge ordføreren: Når man siger, at der skal være et andet center så afsides som muligt, hvor er det så? Er det Lindholm?

Ordføreren.

Jeg har ikke truffet beslutning om, hvor sådan et center eventuelt skal ligge henne. Vi mener fra Danmarksdemokraternes side, at vi skal kigge på at finde en anden mulighed, der ligger så afsondret som muligt, og der er vi åbne for de idéer, der nu måtte dukke op der, og for at kigge på, hvad der kan lade sig gøre.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jamen så er det jo Lindholm, som jeg kan huske fra valgkampen at hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne, som er opstillet i Sjællands Storkreds, ikke ville gå med til, men så blev sat på plads af fru Inger Støjberg, som syntes, det var en rigtig god idé, at vi stadig væk havde Lindholm.

Jeg bliver bare nødt til at spørge, når man nu ikke kommer ud af stedet: Hvad vil Danmarksdemokraterne? Man siger, at det skal være et sted så afsondret som muligt. Jamen det var jo Lindholm. Altså, det var jo Lindholm, og hvad vil man der? Jeg kan roligt sige, at man skal meget længere væk. Man skal faktisk til Grønland, hvis Dansk Folkeparti kan bestemme.

Ordføreren.

Jamen vi er åbne for at kigge på de muligheder, der er. Jeg står ikke her og afviser Lindholm eller Grønland eller noget som helst andet. Jeg kigger på de muligheder, der er, og så ser vi, hvad der kan lade sig gøre. Men nu har vi altså ikke 90 mandater alene i Danmarksdemokraterne, så det er ikke os alene, der træffer en beslutning her.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Så bliver jeg da bare lige nødt til at minde folk om, at Lindholm ikke bare er en afsondret ø. Der ligger altså et lille lokalsamfund, som hedder Kalvehave – eller Kallehave, som man kalder det dernede – og som var ret oprørt over udsigten til at have et udrejsecenter liggende der med en færge, der sejlede i rutefart mellem Lindholm og deres lokalområde. Det er bare lige en påmindelse til fru Pia Kjærsgaard, hvis gamle storkreds det også er. Det her var også et lokalsamfund, der blev ramt.

Jeg vil gerne spørge, om Danmarksdemokraterne – hvis partiformand jo er fru Inger Støjberg – vil fastholde, at det var en god idé at flytte opgaven med at huse de udvisningsdømte på tålt ophold fra hovedstadsområdet til Jylland.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at jeg som ordfører har været her længe nok til at træffe beslutning om, om det er en god idé eller ikke er en god idé. Jeg konstaterer, at forholdene på Kærshovedgård, som de er i dag, ikke fungerer.

Fru Zenia Stampe.

Jeg bliver så nødt til at stille spørgsmålet igen. Det her handler jo om, at det er en opgave, som er svær at løse for et lokalsamfund. Spørgsmålet er så, om det er en opgave, som man mener kunne løses af hovedstadsområdet med en million mennesker, eller om det er en opgave, som man synes at et lille lokalsamfund i Jylland skal bære på sine smalle skuldre.

Hr. Kristian Bøgsted.

Jeg er ret overbevist om, at hvis du får lavet den rigtige løsning og får det skruet sammen på den rigtige måde, kan det også løses der, hvor det ligger nu. Det kan løses mange steder. Kan man løse det i hovedstadsområdet? Det kunne man sikkert også, hvis man laver den rigtige løsning. Men hvis ikke man laver den rigtige løsning, betyder det jo bare, at alle de her mennesker, der er kriminelle og også er til stede der, får så meget nemmere adgang til at begå deres kriminalitet. Det er ikke der, vi vil hen.

Så er det hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om han er enig med sin partiformand, da hun begrundede, hvorfor Kærshovedgård skulle ligge i Ikast-Brande Kommune. For hun sagde jo til Ekstra Bladet, og jeg citerer :

»Jeg mener, det er bedst, at det udrejsecenter, der skal huse de kriminelle og dem på tålt ophold, ligger meget langt væk fra større byer«.

Det vil jeg gerne spørge om ordføreren er enig i. Det er den ene del af mit spørgsmål. Den anden del af mit spørgsmål er: Når nu ordførerens parti mener, at vi skal være en del af konventionerne, og at vi nu er gået så langt, som man kan med alle de lovstramninger, vi har lavet på en lang række områder – jeg har jo selv nævnt nogle af dem tidligere i min tale – hvad er det så, vi skal gøre yderligere inden for rammerne af konventionerne, hvis ordføreren stadig væk mener, at vi skal blive inden for de rammer?

Men først og fremmest er jeg meget nysgerrig efter, og det synes jeg er den vigtigste del af mit spørgsmål, om ordføreren er enig med sin partiformand – og lad mig citere igen, så vi får det i klar erindring – når ordførerens formand siger:

»Jeg mener, det er bedst, at det udrejsecenter, der skal huse de kriminelle og dem på tålt ophold, ligger meget langt væk fra større byer«.

Og det er begrundelsen for, at det så er blevet i Ikast-Brande Kommune.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg er sådan set meget enig i, at det skal ligge langt væk fra de store byer, for når de har så nemt ved at komme ud, som de har i dag, så har de også nemmere ved at komme ind til de store byer og begå kriminaliteten. Vi kan tage den person, der manglede at opfylde sin meldepligt næsten 900 gange. Hvor er det, han bliver fanget? Det er på Sjælland. Det er i nærheden af en af de store byer, hvor han fungerer som narkopusher. Det ville jo være endnu nemmere for ham, hvis han var placeret tæt på storbyen.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Er ordføreren så også enig med sin formand i, hvad hun bl.a. har sagt til Politiken, at vi har fundet en god løsning på et presserende behov, som hun formulerede det? Det var jo sådan, hun omtalte Kærshovedgård i sin tid, og det er jeg ud fra mit kendskab til det ikke sikker på at folk i lokalområdet altid nødvendigvis bakker helt op om. Men ikke desto mindre kniber det jo med at pege på alternativerne, og det fremgår jo også af nogle af de svar, ordføreren tidligere har givet, at man jo ikke er særlig villig til at pege på, hvor i Danmark det så ellers er, man skulle placere de her mennesker.

Ordføreren.

Jeg er helt overbevist om, at den måde, man planlagde at lægge det dér på, var en god idé. Så har det så vist sig, at vi har nogle problemer med nogle kriminelle indvandrere derude, og det er så dem, vi skal have løst nu. Vi skal have løst de problemer med dem, der er der.

Når ordføreren nævner, at vi ikke kan lave flere stramninger derude, er jeg ikke helt enig. Der er foreslået ting, der kan laves, f.eks. visitationszoner og mere kontrol med narkohunde derude. Det kunne være nogle af løsningerne.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Udrejsecenter – ordet fortæller i sig selv om kernen i problemet: institutionaliseringen af mennesker, der slet ikke burde være til stede. De burde være udrejst. De er her mod vores sans for ordentlighed, de er her mod lovens ånd, ja, de er her mod folkets vilje. Så når vi placerer en sådan institution, har det enorme skadevirkninger på lokalsamfundet. Men det, at vi overhovedet har et behov for en sådan institution, der har enorme skadevirkninger på hele landet, er problemet. De borgere, der bor i nærheden af f.eks. Kærshovedgård, har en ekstra ting, de nu skal være frygtsomme omkring, noget, der gør, at de kan føle sig fremmedgjort i deres egen landsby, deres eget hjem, deres eget land.

Derfor valgte vi også med et overvældende flertal i Folketinget at lave en lov om erstatning til disse borgere. Men det er også rent moralsk en falliterklæring at betale en sådan erstatning, selv om det er svært at se, hvad alternativet skulle være. I årevis har vi set kriminelle, terrordømte og lignende bevæge sig ind og ud af Kærshovedgård og de øvrige udrejsecentre. De har ikke overholdt deres meldepligt, de er dukket op i ghettoer, de har fortsat deres bandeaktiviteter, de har begået uhyrligheder, imens vi har siddet og ventet – ventet på, at de endelig ville forsvinde, ventet, vel vidende at deres kriminelle adfærd fortsatte. Flere af dem har nu fået nye domme, og værre endnu har de skabt flere ofre – flere ofre for deres forbryderiske adfærd, der fik dem udvist i første omgang.

Det er også derfor, at vi i Liberal Alliance har foreslået, at der skal være omvendt fodlænke på de udvisningsdømte. De skal ikke kunne bevæge sig rundt i samfundet, uden at myndighederne kan følge dem, for deres dom er ikke eksekveret, før de har forladt Danmark og Schengen. Udrejsecentrene er altså en skamplet, ikke fordi vi ikke har brug for dem, men netop fordi de er nødvendige. De fortæller historien om det naive og utilgivelige svigt i udlændingepolitikken, i integrationsindsatsen, og det personlige ansvar, som nye borgere har for at tage ansvar for sig selv og deres integration i det danske samfund. De fortæller derfor også historien om, hvordan vi er endt, hvor vi er nødt til at opbevare mennesker i disse institutioner, selv om de ikke hører hjemme inden for hverken Danmarks eller EU's grænser, ofte på grund af deres forbrydelser mod de danske borgere, der har taget imod dem, udvist dem tolerance og næstekærlighed.

I den bedste af alle verdener var Kærshovedgård tomme bygninger, der ventede på udvikling, på nyskabelse og på en bedre fremtid. Men nu er det et sted for afvikling af det omkringliggende lokalsamfund og den sunde og konstruktive kultur, der normalt hersker i sådanne landlige og gode steder. Derfor er det også et sted, hvor en stor del af Folketingets energi og kræfter bør lægges. Derfor er vi i Liberal Alliance glade for denne forespørgselsdebat, for vi skal også kunne tale om de ubehagelige sandheder, for verden er ikke bare regnbuer og solskin, der er også tordenskyer. Udrejsecentrene er symptomet på et dybere og kraftigere underliggende problem, som skabes af modkultur, af modstand mod vores institutioner og af de opståede parallelsamfund og parallelle kulturer. Tak.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er lidt nysgerrig på det, ordføreren nævner om fodlænke til de her udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Jeg ved det ikke, men jeg er ret overbevist om, at det altså ikke er ladsiggørligt inden for de internationale konventioner. De her mennesker har formelt set, juridisk set, udstået deres straf. De er ikke udvist. Jeg er enig i, at de ikke har udstået den del af deres straf, men det har de dog inden for vores retssystems rammer, og det vil sige, at jeg altså ikke tror, at vi kan tvinge dem til at rende rundt med en fodlænke inden for de internationale konventioner.

Så derfor er jeg lidt nysgerrig, i og med at Liberal Alliance er et parti, der insisterer på overholdelse af de internationale konventioner: Mener ordføreren oprigtig talt, at det er en mulighed inden for rammerne af de internationale konventioner? For det er jeg altså ikke overbevist om. Så er der reelt set kun Dansk Folkepartis løsning tilbage, nemlig at udtræde af de internationale konventioner, og så kunne vi jo gøre det, som vi allerhelst ville, nemlig at låse de her mennesker inde, indtil de forlader landet.

Ordføreren.

Jeg mener, at det kan lade sig gøre inden for konventionerne, og det mener jeg af en meget simpel årsag. Vi ved, at vi kan tage folk, som f.eks. har udført chikane eller andre ting, og give dem en omvendt fodlænke på, så vi kan kontrollere, hvor de bevæger sig henne. Hvis vi kan gøre det ved en person, der har udført chikane, altså ved dom sige, at vedkommende skal bevæge sig rundt med en omvendt fodlænke, hvilket man gør i Norge, hvilket man gør i mange andre lande, så må du da også ved dom kunne give de her mennesker, hvis de f.eks. 900 gange i streg bryder deres meldepligt, en sådan straf.

Derfor må det da være muligt at kunne give dem den sanktion, at de skal gå rundt, så vi ved, hvor de er, altså så de ikke bare kan bryde deres meldepligt, uden at vi ved, hvad fanden det er, de laver. Undskyld.

Ja, det var godt, at ordføreren irettesatte sig selv. Og så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det vil jeg meget gerne have at vide; det tænker jeg vi spørger ministeren ind til, for det kunne jeg godt tænke mig en juridisk vurdering af, altså om det egentlig er muligt.

Men jeg er stadig lidt nysgerrig på noget. Vi har en beboer her, der har brudt meldepligten 900 gange. Altså, det ville en fodlænke jo ikke have ændret på. Man ved tilsyneladende, at han har brudt den 900 gange, men der er åbenbart ikke de store konsekvenser ved det. Det har formentlig også noget med de internationale konventioner at gøre.

Altså, jeg tror bare ikke, at det ville ændre det store at sætte en fodlænke på de her mennesker. Det ville selvfølgelig være lettere at holde øje med, hvor de er, men hvis vi ikke har mulighederne for reelt at sanktionere den her adfærd, så er det jo lige meget.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg mener, at der skal følge sanktioner med. Jeg mener, at der f.eks. skal følge fængsel med, hvis man bryder sin meldepligt. Det skal der jo også i den lovgivning, der er lige nu, hvorfor det for mig at se jo er absurd problematisk, at man har individer, der har brudt meldepligten så mange gange, uden at det medfører kraftige sanktioner, for det skal det gøre. Og med fodlænken har vi da også et bevis for, at den er brudt, så det vil være sådan, at vi kan sanktionere det hårdt igen og igen, når det sker.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Nu tror jeg også, at ordføreren og jeg selv er helt enige om, at de her mennesker skal hjem. De skal slet ikke være i Danmark, men indtil de kommer hjem, er vi nødt til at foretage forskellige initiativer, og der synes jeg da bare, det er positivt, at ordføreren er inde på nogle gode forslag, f.eks. fodlænke, og at der kommer nogle initiativer, modsat regeringen, som ikke rigtig kommer med noget, men som bare lader tiden gå.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om den attitude, som regeringen i det hele taget har – og jeg ved ikke, om det er, fordi man indbyrdes er uenige, eller hvad det er – altså at man, fordi nogle engang har lavet en lov, så kan man ingenting gøre for at rette op på de problemer, som man med den pågældende lov i dag står over for, nemlig at der ikke behøves være fingeraftryk, en visitationszone, narkohunde, overholdelse af meldepligt og alle de her ting. Altså, de ting, som det er naturligt for enhver ville ligge lige for, vil regeringen slet ikke røre ved. Er ordføreren ikke enig i, at det da er for fattigt?

Tak. Ordføreren.

Jeg er enig så langt, at det er et problem, at de sanktioner, som er vedtaget ved lov her i Folketinget, tilsyneladende ikke overholdes, og det må jo påligge ministrene, der er den udøvende magt, at sørge for, at det sker.

Så er spørgsmålet jo, om det er justitsministeren, eller om det er udlændinge- og integrationsministeren, der skal sørge for, at der er hånd i hanke med det. Nu er det jo politiet, der har haft fat i en person tilsyneladende uden at føre ham tilbage til udrejsecenteret eller reelt set muligvis endda fængsle ham for forbrydelsen, som han begår.

Altså, der er det problem, og det her er vi jo nødt til at kigge alvorligt på. Hvis det står til troende, at man kan udeblive 900 gange, uden at der følger sanktioner med, så er det så stort et problem, at jeg ikke kan overskue de konsekvenser, det egentlig burde have for regeringen. Det er dybt alvorligt.

Spørgeren for den anden kort bemærkning. Værsgo.

Jeg er glad for, at ordføreren også er enig i, at der selvfølgelig påhviler regeringen et ansvar, når de sanktioner, man gerne vil lave, ikke bliver overholdt. Det siger jo næsten sig selv. Det er jo ikke nok at sige, at man er positive, hvis politiet mener, at der skal gøres et eller andet. Nej, regeringen må da komme med initiativerne her i Folketinget, når vi har en debat om det.

Så kunne jeg i tillæg hertil godt lige tænke mig at spørge i forhold til terrorproblemet. Nu bliver der jo løsladt en hel del terrormistænkte og terrordømte, som kommer til Kærshovedgård. Er det ikke også et problem, at der er så løsagtig en kontrol med, hvem der overhovedet opholder sig der, når vi har den her situation?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg har jo selv stillet en række spørgsmål til ministeren om netop det her, altså hvor mange, i hvilket omfang, hvem og hvornår de stort set ville dukke op, og jeg har også fået nogle svar. De er ikke alle sammen helt så tilfredsstillende, som man kunne tænke sig det, men det er da et problem. Vi havde jo den såkaldte øksemand, som var efter Kurt Vestergaard, og som forsvandt fra et udrejsecenter, og myndighederne lader til at vide, hvor han er, men han er ikke i Danmark længere, og det er jo så en interessant måde at se på verden på.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det kan være, at ministeren kan svare på det senere. Men jeg mener helt klart, at det med en fodlænke er en overvågning, og at det strider mod konventionerne. Så det tror jeg ikke man kan gøre. Man kan godt komme med alle de der snuptagsløsninger.

I Norge er det jo frivilligt, og det er en helt anden sag, og man kan godt forsøge at komme med et eller andet. Men jeg tror bare ikke, det virker, og det kan ministeren måske svare på. Jeg mener klart, at det er en form for fængsel, og der er i hvert fald også nogle, der gør meget ud af, at man, når man har haft en fodlænke, så sandelig også har været i fængsel. Så det er imod konventionerne. Det mener jeg helt klart, og det ville være godt, hvis vi kunne skride ind med alt muligt. Men jeg tror bare ikke på det.

Ordføreren.

Nu er det, jeg taler om, en omvendt fodlænke, og når det kommer til dem i Norge, der chikanerer, så er det, så vidt jeg er orienteret, ikke frivilligt for dem. Der har de reelt set valget mellem fængsel og senere så en fodlænke, når de pålægges den sanktion. Så jeg vil sige, at mit bud er, at det umiddelbart ville være muligt at indføre. For de har muligheden for at indføre det i andre lande, som overholder de samme konventioner som os. Hvorfor skulle vi så ikke kunne gøre det?

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Så vidt jeg er orienteret, er det i forbindelse med stalking eller noget i den stil eller en eller anden person, der nærmer sig en anden persons hjem. Det har ikke noget at gøre med det, som vi taler om nu, altså at der faktisk er terrorister eller andre dybt kriminelle, som kan gå rundt med en fodlænke. For så er det i strid med konventionerne og det er det evige problem, og jeg bliver bare nødt til at gentage det. For jeg tror, at vi på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at gøre op med de konventioner, og jeg tror også, de øvrige partier vil indse, at det må være sådan.

Så kan jeg jo også ligesom med så mange andre ting rigtig godt lide, at det bliver bogført, at Dansk Folkeparti har kæmpet for det her i årevis.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror ikke, der var noget spørgsmål til mig. Det var vist bare en konstatering af, hvad Dansk Folkeparti står for i den her sag.

Så siger jeg tak til ordføreren, og så går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse forespørgslen her. Ja, så står vi her jo igen på grund af gentagne problemer på Udrejsecenter Kærshovedgård, hvor en stor gruppe kriminelle udlændinge, som er udvist af Danmark, opholder sig. Her taler vi om udviste kriminelle udlændinge, der er udvist på grund af fare for statens sikkerhed, og personer, der har fået frataget deres opholdstilladelse og opholdsret af hensyn til statens sikkerhed, herunder fremmedkrigere. Der er således tale om en persongruppe, der giver anledning til stor utryghed og bekymring.

I 2021 kunne vi konstatere, at beboerne på Kærshovedgård i stedet for at rejse hjem rejste Danmark tyndt som et slags kriminelt slaraffenland. Fra udrejsecenteret tog de på togter i hele Danmark og begik kriminalitet, som i den grad skabte utryghed. I 2022 kunne vi konstatere alvorlige fejl på Kærshovedgård, hvor politiet og PET ikke fik besked om, at flere udlændinge var under mistanke for radikalisering. Og i august måned i år kunne vi læse om Bording, der er forvandlet til Pusher Street. Fem beboere på Kærshovedgård var i besiddelse af mere end 8 kg hård narko svarende til 6 mio. kr. på gadeplan. Og en 29-årig mand blev bare væk fra Kærshovedgård næsten 900 gange, mens han tjente 1 mio. kr. på narkosalg i København. Her i november måned kunne vi læse om en 25-årig mand på Kærshovedgård, som affyrede skud med en pistol på et værelse. Tænk engang, at der findes skydevåben på Kærshovedgård.

Sådan kunne jeg desværre blive ved, da problemerne åbenbart kommer i en lind strøm. Det er jo fuldstændig vanvittigt, og jeg synes faktisk, at vi er til grin i vores eget land. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at vi lader den store utryghed og vanvittige kriminalitet stå på år efter år. Jeg savner i den grad, at regeringen kommer med en holdbar løsning på problemet med Kærshovedgård. Tænk også på de stakkels naboer til Kærshovedgård, som hver dag må leve med den utryghedsskabende adfærd i deres lokalområde.

De udviste udlændinge skal ikke begå kriminalitet og skabe utryghed i Danmark; de skal rejse hjem. Indtil de gør det, skal de som minimum ikke være til gene for det danske samfund og for lokalsamfundet. Det er simpelt hen ikke holdbart. Og det er om noget på tide, at regeringen finder en løsning langt væk fra lokalsamfundet.

Tak for ordet. Og undskyld, så vil jeg lige sige, at Det Konservative Folkeparti støtter vedtagelsesteksten, som Danmarksdemokraterne læste op.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren for talen. Jeg er jo sådan set helt enig med ordføreren i, at der mangler konkrete løsninger fra regeringen – det savner vi også i Dansk Folkeparti. Men jeg må indrømme, at jeg er lidt nysgerrig på, hvad det helt præcis er for nogle konkrete løsninger, Det Konservative Folkeparti så foreslår, for vedtagelsesteksten, som man har lavet sammen med Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, foreslår jo ikke rigtig nogen konkrete løsninger. Og uanset hvor i Danmark du placerer det her udrejsecenter, vil de her mennesker have konventionsbeskyttet ret til at bevæge sig frit rundt i det danske samfund – de kan tage til Sjælland, de kan tage til København og begå hjemmerøverier og kriminalitet og sælge narko i spandevis og så tage tilbage til udrejsecenteret bagefter.

Så hvad er det konkret for nogle løsninger, som Konservative foreslår, som kommer til at løse det problem, i modsætning til det, Dansk Folkeparti foreslår, nemlig bare at låse de her mennesker inde, indtil de meddeler en villighed til at forlade landet?

Ordføreren.

Vi synes jo f.eks., at det kunne være en rigtig god idé at kigge på, om vi kunne skærpe kontrollen yderligere, og om det f.eks. er muligt at indføre fodlænker. Og så synes jeg faktisk, at der er blevet stillet mange andre rigtig gode forslag fra partier, som ikke sidder i regeringen, her i salen i dag, og vi synes bestemt, at ministeren burde tage og indkalde partierne til en drøftelse af, om der er nogle af de her forslag, som vi måske kan bruge til noget.

Men jeg synes godt nok også, at det er lidt sørgeligt, at det er partier uden om regeringen, som har et kæmpe apparat bag sig, der skal komme med løsninger på det her. Der synes jeg altså, at regeringen burde se at komme i arbejdstøjet og også komme med nogle løsninger i forhold til den her vanvittige situation.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak for det. Jeg tror bare, at vi i Dansk Folkeparti har den grundlæggende indstilling, at det lidt er en falliterklæring, at løsningerne på det her problem er mere kontrol med meldepligten, mere politi på gaderne, psykologhjælp til de lokale beboere osv. Det er jo lappeløsninger, som man kommer med på bagkant, og som reelt ikke løser problemet.

Så vi kan jo godt få mere politi og mere kontrol med meldepligten og sådan noget, men det ændrer jo bare ikke på det grundlæggende forhold, at de her mennesker har konventionsbeskyttet ret til at bevæge sig frit rundt i det danske samfund, og den er det mig bekendt alle partier, måske med undtagelse af Dansk Folkeparti og muligvis Nye Borgerlige, som ønsker at forsvare.

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at det er et kæmpestort problem, at de kan bevæge sig rundt i samfundet. Det er jeg fuldstændig enig i, og stod det til mig, ville det også være fint, at de skulle opholde sig på Kærshovedgård. Men det kan man, som ordføreren selv nævner, jo ikke gøre i forhold til konventionerne, og dem har vi altså ikke tænkt os ikke at støtte op om. Vi støtter op om de ting, vi har forpligtet os til i forhold til det. Men jeg er helt enig i, at det er et kæmpestort problem.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Jeg synes ligesom hr. Mikkel Bjørn også, at jeg på en eller anden måde føler mig så underlig over for danskerne, der sidder og følger med i det her, når en ordfører står og fortæller, hvor forfærdeligt det er. Tænk, vi er til grin, og det er i vores land. Jamen vi er lovgivere. Det burde vi jo ikke stå og sige. Vi burde jo være dem, der sørgede for, at man ikke stod og sagde: Det hele er forfærdeligt.

Jeg må bare sige om det der med fodlænken, at fodlænken kun er for dem, der selv går med til det og ønsker det, og sådan en fodlænke tror jeg ikke at der er nogen af de bandekriminelle eller terrormistænkte eller andre på Kærshovedgård der ønsker at gå med. Det er i stedet for fængsel, og man skal selv medvirke til det, og det tror jeg ikke et øjeblik på at nogen af de her forbrydere gør. Så lad os ligesom lade være med at lade, som om det er en løsning, for det er det ikke. Men jeg tror, vi kan få svar fra ministeren, måske skriftligt, på, om ikke også det med en overvågning er i strid med konventionerne.

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt at få undersøgt, om det kan lade sig gøre. Jeg synes i hvert fald, at det er noget, som vi gerne vil kigge på. Er det noget, som kan lade sig gøre? Det må vi jo så få undersøgt nærmere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Når vi i Folketinget i dag taler om problemer med kriminalitet og utryghedsskabende adfærd omkring Kærshovedgård, taler vi i høj grad om et selvskabt problem – et problem skabt af det flertal herinde i Folketinget, der gennem årene har støttet en stadig hårdere kurs over for afviste asylansøgere og mennesker på tålt ophold. Eller jeg tænker i hvert fald: Hvad havde man egentlig forestillet sig, da man besluttede at sende en gruppe mennesker ud i et øde plantageområde i Midtjylland uden ret til at arbejde, med stærkt begrænsede muligheder for at se deres ægtefæller, begrænsede muligheder for at se deres børn, med melde-, opholds- og underretningspligt og med trusler om strengere straffe ved overtrædelse af disse selvopfundne pligter? Hvad havde man egentlig forestillet sig der ville ske?

Faktisk er det lidt et mirakel, synes jeg, at kriminaliteten ikke er mere omfattende, alt taget i betragtning. Og jeg synes, det er værd i den her debat at hæfte sig ved, at Midt- og Vestjyllands Politi i september 2022 med tørre tal dokumenterede, at kriminaliteten i området ikke er steget, siden Kærshovedgård blev et udrejsecenter. Det er altså ikke noget, jeg står og finder på, så I bare kan sige, at det er noget, Enhedslisten går og tænker. Nej, det er Midt- og Vestjyllands Politis egne tal. Den såkaldte kriminalitet på centeret handler især om overtrædelse af reglerne om opholds-, melde- og underretningspligten. Det kan man læse i svaret på et nylig stillet udvalgsspørgsmål, som er stillet af fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Tak til hende for at kaste lys over det forhold – altså igen et selvskabt problem. For de mange straffesager om opholds-, melde- og underretningspligt fylder godt op ved domstolene og i fængslerne, hvor de forlænger ventelisterne og betyder store udgifter for de danske skatteydere.

Mennesker på tålt ophold kan ikke sendes ud, for det ville være i strid med Danmarks menneskeretlige forpligtelser at sende dem ud af Danmark. De er ikke frihedsberøvet, for de har udstået deres fængselsstraf. Normalt resocialiserer og reintegrerer vi mennesker, der har udstået deres fængselsstraf, men lige præcis den her gruppe fortsætter vi med at straffe på ubestemt tid uden at give dem noget som helst at have noget fremtidshåb i. Afviste asylansøgere, der ikke kan tvangsudvises, tvinger vi også til at bo på Kærshovedgård. Samfundsøkonomisk ville det give langt mere mening at give dem en midlertidig opholdstilladelse, så de kan arbejde og betale skat, indtil det eventuelt kan lade sig gøre at sende dem ud af Danmark.

Det hårde system med pligter, tvang og straffe koster millioner af kroner og skaber trods fraværet af en stigning i kriminaliteten utryghed i lokalområdet omkring Kærshovedgård. Det system har spillet fallit, og det synes jeg da også vi kan høre på debatten i dag, og derfor må vi gå helt andre veje. Det synes vi i hvert fald i Enhedslisten. Som minimum bør vi da gøre det sådan, at vi adskiller de grupper, som bor på Kærshovedgård, som jo både er mennesker på tålt ophold, afviste asylansøgere, som jo ikke har begået nogen som helst former for kriminalitet, og så udvisningsdømte. Der er tale om tre meget forskellige grupper, som man så placerer sammen det samme sted. Dem synes jeg da som minimum vi burde skille ad, og så tror jeg egentlig også, vi ville få en bedre debat om det, når vi taler om Kærshovedgård herinde.

På vegne af Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet vil jeg læse følgende vedtagelsestekst op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at det ikke fører noget godt med sig at koncentrere en gruppe desperate mennesker, hvoraf nogle er psykisk syge, på udrejsecentre langt fra byerne, pålægge dem opholds-, melde- og underretningspligt og fratage dem ethvert fremtidsperspektiv. Forholdene på Udrejsecenter Kærshovedgård er utålelige, og det skaber utryghed for både beboerne og borgerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.

Folketinget opfordrer til at skille de udvisningsdømte fra de afviste og dem på tålt ophold for at imødegå den unødvendige utryghed for både beboerne og borgerne i lokalområdet.

Folketinget opfordrer også regeringen til at udarbejde en model for brug af fodlænke som alternativ til opholds- og meldepligt.

Endelig opfordrer Folketinget til, at der iværksættes en række tryghedsskabende initiativer for at imødegå utrygheden i området omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 21).

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Enhedslisten udstiller jo her virkelig sin himmelråbende naivitet. Altså, det lyder på ordføreren, som om grunden til, at de her mennesker er blevet kriminelle, er opholds- og meldepligten. Nej, det her er mennesker, der selv har taget initiativ til at gå ud og begå kriminalitet i Danmark. Det er voldtægtsforbrydere, det er terrordømte, og det er voldskriminelle og narkokriminelle. Det er da deres helt egen skyld, at de er kriminelle, og de mennesker foreslår Enhedslisten, kan jeg læse mig til, at lukke ud i det danske samfund, så de kan leve som helt almindelige borgere, selv om de er dømt til udvisning af Danmark.

Er det virkelig Enhedslistens holdning, at terrordømte, bandemedlemmer og voldtægtsforbrydere skal fordeles ud blandt sagesløse danskere?

Ordføreren.

Så er vi jo tilbage til det, jeg sagde, med, at der bor mange forskellige grupper, hr. Mikkel Bjørn, på Kærshovedgård. Når vi snakker afviste asylansøgere, er deres eneste – i gåseøjne – kriminalitet sådan set, at de har fået afslag på deres asylansøgning. Det er da ikke kriminelt. Det burde det i hvert fald ikke være.

Men det er fuldstændig korrekt, at vi i Enhedslisten har foreslået som alternativ til Kærshovedgård, at man afsoner sin straf i fodlænke, netop for ikke at koncentrere kriminelle mennesker, som kan gå op og ned ad hinanden og skabe utryghed i området omkring Kærshovedgård. Der synes vi, fodlænke er et rigtig godt alternativ.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

De her mennesker har jo afsonet deres straf. De er bare ikke blevet udvist endnu. Det er der, hvor jeg spørger Enhedslisten konkret ind til de terrordømte, voldtægtsforbryderne, bandemedlemmerne osv.: Foreslår Enhedslisten i ramme alvor, at de mennesker skal fordeles frit ud i det danske samfund og leve en fri tilværelse blandt sagesløse danskere?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er, fordi hr. Mikkel Bjørn ikke ved, hvad det vil sige at have en fodlænke på, at han taler om, at man kan gå frit rundt. I hvert fald vil jeg opfordre Dansk Folkepartis ordfører til lige at lave lidt research på, hvad en fodlænke egentlig er i det danske straffesystem. Så tror jeg ærligt, at vi får en bedre debat.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Med risiko for at blive stemplet, som om jeg hører til på venstrefløjen med Enhedslisten, er det jo et punkt, hvor vi trods alt er enige om noget af det. Det er langt fra alt, men noget af det. Og det, vi er enige om, er jo, at når man samler de her mennesker på ét sted, er der en risiko for, at vi øger radikaliseringen af de mennesker, som ikke som udgangspunkt er kriminelle, men som opholder sig der i en periode, hvor de så afventer, at de kan eller vil rejse ud, hvad der jo også er problemet for nogle af dem. Så den del er vi sådan set enige om. Det er et problem, at vi samler dem til bunke.

Når vi så taler om dem på tålt ophold, er det jo rigtigt, som hr. Mikkel Bjørn siger, at det er mennesker, som har begået meget grov kriminalitet. Der skal relativt meget til at blive udvist af Danmark, og der skal også ofte meget til, før deres hjemlande ikke vil tage dem tilbage igen, medmindre det er, fordi man selv nægter, og det er der også nogle af dem der gør. I forhold til den gruppe kan jeg så forstå, at der ønsker Enhedslisten, at de skal leve i fodlænke. Er det, fordi man tænker, de skal blive her, eller fordi man tænker, at det vil øge incitamentet til, at de rejser ud?

Tak. Så er det ordføreren.

For det første tror jeg ikke, fru Pernille Vermund skal være bange for, at der er nogle, der tænker, at fru Pernille Vermund hører til på venstrefløjen. For det andet vil jeg sige, at det, som vi tænker på i forhold til dem på tålt ophold, er, at vi er bundet af konventionerne – og gud ske tak og lov for det. Vi kan og skal jo ikke sende mennesker tilbage til lande, hvor de risikerer at blive slået ihjel. Derfor foreslår Enhedslisten fodlænke eller endnu bedre – men det kan jeg jo høre på debatten i dag der nok ikke er flertal for lige i morgen – at vi resocialiserer dem, og at vi kører det, præcis som vi gør med andre mennesker, der har udstået deres straf, så de bliver resocialiseret ud i det danske samfund, hvis de er på tålt ophold.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så vil jeg bare af nysgerrighed stille spørgsmålet: Hvis man nu forestiller sig, at de mennesker, som så har afsonet deres straf og i dag jo kan gå frit rundt, fordi de er på Kærshovedgård – det er jo et af problemerne, at de går frit rundt i samfundet – skulle leve med en fodlænke, indtil de så eventuelt frivilligt rejser ud, mener ordføreren så, som det ene, at det vil være i overensstemmelse med de konventionsforpligtelser, som ordførerens parti ønsker at vi overholder, og er det, som det andet, med den hensigt, at de så skal få en interesse i at rejse ud? Eller er det, som en tredje mulighed, med den hensigt, at de stille og roligt skal blive en del af samfundet igen?

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen ikke enig i præmissen om, at man bare kan gå frit rundt, når man er beboer på Kærshovedgård. Der er opholds-, melde- og underretningspligt, så jeg synes, det er en fuldstændig forkert præmis. Og jeg synes også, det vidner om, at der er flere her i salen, som ikke rigtig forstår de regler, de selv har lavet, men lad nu det ligge. Man kan ikke bare gå frit rundt. Det, vi gerne vil i Enhedslisten, er at overholde vores konventionsmæssige forpligtigelser, og det betyder for os at se for de her mennesker, at de kan udstå deres straf i fodlænke. For det mener vi trods alt er bedre end der, hvor de er nu, på Kærshovedgård, hvor man koncentrerer dem, og hvor de ikke har mulighed for at se deres børn og deres potentielle ægtefæller.

Så er der en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal bare høre, om Enhedslisten mener, at det her med fodlænke, som vi nu i denne del af debatten er begyndt at diskutere så meget, er, efter at man har udstået sin straf. Eller hvornår er det egentlig, at man skal have den her fodlænke på?

Ordføreren.

Som vi også har diskuteret tidligere i debatten i dag, er det jo sådan, at hvis en del af ens straf er, at man er udvisningsdømt, men så er udvisningsdømt til et land, som Danmark ikke har en tilbagesendelsesaftale med, så ender man jo på Kærshovedgård. Og jeg mener ikke, at vi skal begynde at indgå aftaler med hverken Syrien eller Iran, som er nogle af de lande, det drejer sig om.

Derfor forestiller vi os i Enhedslisten, at man kan afsone den del af sin straf, indtil man kan udvises, i fodlænke, fordi det trods alt vil være bedre end de forhold, som vi byder de her mennesker i dag på Kærshovedgård. Det vil også være bedre for de mennesker, som bor omkring Kærshovedgård. Jeg tror faktisk, at det vil betyde noget for trygheden i området, at vi spreder de her mennesker.

Tak. Så er der endnu en kort bemærkning til spørgeren.

Altså, skal man have fodlænke på med det samme? Er det sådan, vi skal forestille os det? Altså, det må jo være sådan, at først får man en straf, og så skal man faktisk udvises, men det kan man så ikke. Er det der, man skal have fodlænke på, eller hvornår er det? Jeg har altså ikke helt forstået, hvad det er, Enhedslisten mener.

Ordføreren.

Det vil jo altid være op til domstolene, altså til en dommer at idømme den straf, en person skal have. Det kommer jo fuldstændig an på, hvad det er for en kriminalitet, vedkommende har begået. Lad os sige, at vedkommende har begået butikstyveri – så får man en straf for det, og den straf, man får oveni, er, at man også er udvisningsdømt. Og der mener jeg ikke, at det er op til os herinde i Folketinget at pålægge den straf, man får, som ikke handler om det, at man er udvisningsdømt, men altså det, der må være bødestraffen eller fængselsstraffen. Så det kan jeg simpelt hen ikke svare fru Pia Kjærsgaard på, og det er, fordi jeg tror på magtens tredeling.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan godt forstå, at naboerne omkring Kærshovedgård er ærgerlige og utrygge ved at have sådan et udrejsecenter liggende op ad sig. Også selv om vi kan se, at det ikke har ført til forøget kriminalitet i lokalområdet, kan jeg godt forstå, at det bestemt ikke er en opgave, man er særlig begejstret for at være blevet pålagt. Man kan vel også kalde det sådan lidt af en hadegave, som Inger Støjberg fik placeret omkring Bording i sin tid. Jeg boede selv i Allerød, dengang de her mennesker havde meldepligt på Sandholm. Jeg mindes ikke, at det var et stort tema blandt borgerne i lokalområdet, og derfor kan man jo også diskutere, eller man kan påstå, eller man kan sige, at man jo i virkeligheden skabte et problem, man ikke havde før, for der var ikke opstand over, at mennesker havde meldepligt i Sandholm, i lokalområdet. Men fru Inger Støjberg ville gerne have dem til Jylland, så derfor placerede hun dem på Kærshovedgård og var dermed med til at skabe stor utryghed og en stor belastning for det her lokalsamfund. Det må jo så være et mellemværende mellem hende og vælgerne i Bording.

Vi har fra start været meget kritiske over for at koncentrere den her gruppe og placere den i et lille lokalsamfund, fordi det jo netop skaber en urimelig stor belastning for det her lille lokalsamfund og et urimelig hårdt miljø for de her mennesker at befinde sig i. Der, hvor det især bliver problematisk, er, at de her mennesker sidder sammen med en anden gruppe, nemlig afviste asylansøgere og ofte enlige kvinder. Altså, hvad der har været tanken med, at man skulle blande enlige kvinder med udvisningsdømte i et tidligere fængsel i Jylland, ud over symbolpolitik, er svært at finde svar på.

Vi er fra start gået ind i den her debat med et konstruktivt, løsningsorienteret perspektiv. Vi har foreslået, at man skulle kigge på en ordning med fodlænke og bare lige for at gå i detaljer med hensyn til det: Ja, det er ikke i overensstemmelse med menneskerettighederne, hvis man gør det og det ikke er frivilligt, men hvis man gør det som et frivilligt alternativ, skulle det efter sigende være muligt. Her taler vi ikke om en fodlænke under dommen, vi taler om efter dommen. Altså, det er jo klart, at hvis man er dømt, hvis man har fået en narkodom eller en voldtægtsdom osv., sidder man jo i fængsel, og sådan skal det være. Men når man så har afsonet sin straf, men ikke kan udvises, selv om man har fået en udvisningsdom, så er det jo, man ender på Kærshovedgård, og så er det, man får det her ret forhærdede miljø. Og det er der, hvor vi siger: Vi vil hellere finde andre modeller, hvor man ikke belaster et lokalsamfund på den måde, det er tilfældet i Bording, og på den måde, man var på vej til at gøre i min egen valgkreds, Storkreds Sjælland, med forslaget om at placere den her gruppe på Lindholm. Der var vi jo nogle, der heldigvis fik besked i så god tid, at vi kunne mobilisere imod at få placeret den her opgave i et lille lokalsamfund.

Men det ændrer jo ikke ved, at man stadig væk sidder tilbage med den opgave i Bording – den helt urimelige opgave, synes vi, som vi herinde burde have et fælles ansvar om at fordele på flere, så der ikke er nogen, der skal sidde tilbage med hele den store urimelige opgave på deres smalle skuldre. Det er også derfor, det falder mig en lillebitte smule for brystet, når fru Inger Støjberg – og det var hr. Rasmus Stoklund, der læste det citat op – ligefrem havde det som formål, at det skulle være uden for de store byer; det skal være ude i de små lokalsamfund. Så har man jo besluttet sig for, at man vil løse den her opgave på en måde, hvor der er nogle danskere, der kommer til at sidde tilbage med en meget, meget stor utryghed. Det er super usolidarisk, og hvis jeg sad ovre i Vestjylland omkring Bording, ville jeg godt nok føle mig dårligt behandlet af fru Inger Støjberg og dem, der i øvrigt bakker op om det her udrejsecenter.

Men for at summere op: Vi vil gerne gå med til alt muligt, der skal skabe tryghed for de lokale beboere, men roden til problemet er jo, at der er nogen, der har valgt at koncentrere den her gruppe i ét center, og som har valgt, at det center skal være i et lille lokalsamfund, i stedet for kigge på andre løsninger, der kunne handle om at sprede opgaven mere ud, placere dem mere solidarisk, sådan at det altså ikke er ét lille lokalsamfund, der sidder tilbage, og så i øvrigt også sikre trygheden for den gruppe, som så sidder sammen med de udvisningsdømte, nemlig de her afviste asylansøgere, hvoraf jo mange er enlige kvinder og måske den gruppe, man mindst af alle ville sætte sammen med udvisningsdømte.

Tak. Jeg skulle lige være sikker på, at ordføreren var færdig. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Roden til problemet er jo ikke, at de her mennesker sidder på et udrejsecenter. Roden til problemet er, at de her mennesker er blevet lukket ind i første omgang, og det er jo bl.a. på Radikale Venstres foranledning, på grund af den udlændingepolitiske linje, som Radikale Venstre repræsenterer.

Men det er jo i virkeligheden det totale maskefald, vi er vidne til her, eller måske i mindre grad i forhold til Radikale Venstre, fordi man jo sådan set er ærlig, når man siger: Nej, det kan ikke lade sig gøre med de her fodlænkeløsninger inden for de internationale konventioner, medmindre det er frivilligt. Men forestiller man sig i ramme alvor, at dømte voldtægtsforbrydere, bandemedlemmer og terrordømte kommer hen og siger: Ved du hvad, en fodlænke kunne sgu være meget lækkert, det kunne jeg godt tænke mig, så kan du ikke sætte sådan en på, så finder vi ud af det? Det er jo totalt urealistisk. De her mennesker er da ikke interesseret i en fodlænke. Hvorfor i alverden skulle de være interesseret i det? Lige nu kan de færdes frit rundt i det danske samfund, begå kriminalitet og så tage tilbage til udrejsecenteret indimellem og lige sige halløj. Forestiller man sig i ramme alvor, at de mennesker frivilligt skulle anmode om at få fodlænke?

Ordføreren.

For det første vil jeg gerne lige påpege herfra, at man ikke bander i Folketingssalen. Det glemte vores ordstyrer lige at sige. Jeg synes, vi skal holde lidt på formerne. (Fjerde næstformand (Karina Adsbøl): Tak). Tak.

For det andet vil jeg gerne sige, at alternativet til, at de skulle sidde på Kærshovedgård, skulle så være at fordele opgaven, hvor man så fordelte de udvisningsdømte mellem flere lokaliteter. Men det, de så i stedet for kunne få tilbudt, var, at de fik en fodlænke på, og det vil jo sige, at der hele tiden er styr på og kontrol med, hvor de her mennesker er.

Jeg ved godt, at det jo nok er, fordi vi har to forskellige grunde til, at de skal sidde på et udrejsecenter. Min grund, der også er den grund, som vi har hjemmel til, er, at vi skal have styr på, hvor de er henne, så det er muligt at få fat på dem, hvis vi på et tidspunkt får en hjemsendelsesaftale med deres hjemland. Så skal de ikke kunne gå under jorden. Så skal vi have fat i dem, så vi kan sende dem ud. Men så vidt jeg forstår hr. Mikkel Bjørn, er formålet ifølge ham at gøre opholdet så utåleligt, at de af sig selv rejser ud. Der må man jo bare sige, at grunden til, at nogle af dem er her, er, at vi ikke kan udvise dem, fordi de er i risiko for at blive udsat for tortur i deres hjemland, og derfor ...

Tak! Tiden er gået, og det er helt korrekt, at man ikke bander i Folketingssalen.

Så er det hr. Mikkel Bjørn for den anden korte bemærkning, værsgo.

Vi kan jo have nok så mange udrejseaftaler med alle mulige lande, men hvis de her mennesker insisterer på at blive i Danmark, er det jo det, de gør. For vi kan ikke tvangsudsende dem, og det er derfor, vi er nødt til at skabe nogle positive incitamenter til, at de her mennesker selv bliver interesseret i at udrejse, og et positivt incitament er selvfølgelig at sætte dem bag lås og slå, indtil de meddeler fængselsvagten, at de faktisk gerne vil ud af vagten nu. Det er selvfølgelig måden at gøre det på. Radikale Venstre har ikke nogen reelle forslag andet end en frivillig fodlænke til mennesker, der selvfølgelig ikke kommer til at anmode om det.

Ordføreren.

Jamen det er jo, fordi vi ikke kan sende dem ud, når vi ikke har en aftale og måske ikke kan få en aftale med nogle regimer, og det står jeg gerne ved. Altså, jeg vil ikke forhandle med Assad, men det vil hr. Mikkel Bjørn måske godt. Det vil jeg ikke. Jeg vil ikke forhandle med en diktator. Jeg synes trods alt, at vores værdier er for vigtige til, at jeg skal forhandle med den type mennesker. Men det er jo måske lige præcis det, der adskiller hr. Mikkel Bjørn og mig. Grunden til, at jeg tror på menneskerettigheder og internationale konventioner, er, at jeg tror på nogle værdier, og dem vil jeg kæmpe for.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Det bliver mere og mere sådan, kan jeg forstå på de øvrige partier, at man ønsker en fodlænke. Nu er vi kommet så langt, at også Radikale Venstre siger, at det kun kan lade sig gøre, hvis det er frivilligt. Jeg tvivler på, at der er ret mange af de her forbrydere, der vil have sådan en fodlænke på frivilligt. Så siger fru Zenia Stampe, at det er, fordi man hurtigt skal kunne få fat i de her personer, hvis de er et eller andet sted og man får en hjemsendelsesaftale med hjemlandet. Altså, man vil kontakte Kurt Westergaards øksemand, hr. Muhudiin Mohamed Geele, der lige i øjeblikket er i Taastrup – jeg ved ikke, hvor han er lige nu; det skal jeg sige. Nu bruger jeg ham bare som eksempel. Man vil kontakte hr. Muhudiin Mohamed Geele på sms: Du er i Taastrup lige nu, men kom hjem, for vi har lige fået en aftale om, at du skal tilbage nu. Altså, helt ærligt, det er for naivt.

Ordføreren.

Måske skulle fru Pia Kjærsgaard sætte sig ind i, hvad der står i loven. Altså, Kærshovedgård er ikke et fængsel. Der er faldet flere domme omkring mennesker på tålt ophold, og det, de domme handler om, er, at man ikke må frihedsberøve dem. Det er ikke et fængsel; de har afsonet deres straf. Men det, vi godt må, er at sørge for at have kontrol med, hvor de er henne. Det er derfor, de har meldepligt, og det er derfor, en fodlænke ville kunne løse det formål. Det ville samtidig kunne sprede opgaven med at kontrollere de her udvisningsdømte over hele Danmark, i stedet for at ét lokalsamfund skal sidde tilbage med det. Det kunne f.eks. betyde, at en person, der har afsonet sin straf, kan få lov til at bo på Midtsjælland, have fodlænke på og have meldepligt til den lokale politistation, i stedet for at han eller hun skal samles med 50 andre kriminelle på Kærshovedgård og så ødelægge lokalsamfundet der.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men når nu fru Zenia Stampe synes, at Allerød ikke er så godt, og jeg heller ikke er sikker på, at beboerne omkring Allerød syntes, det var særlig godt, så må København jo være et fantastisk sted – eller Bernstorff Slot ude i Charlottenlund. Altså, der er adskillige steder, hvor der er rigtig mange mennesker. Jeg tror bare heller ikke, de ville bryde sig særlig meget om det.

Jeg må bare sige, at når man nu er ligeglad med meldepligt, tror jeg faktisk ikke, man frivilligt ifører sig en fodlænke. Altså, det er jo der, vi er. Vi står her fra Dansk Folkepartis side, fordi vi gerne vil lave reglerne om. Vi ønsker ikke de eksisterende regler; dem ønsker vi ikke. Vi vil gerne lave dem om, sådan at dem, der er ude i terror, dem, der har våben, og dem, der stadig er kriminelle, rent faktisk bliver låst inde.

Tak. Tiden er gået. Ordføreren.

For det første har jeg ikke sagt, at jeg ikke bryder mig om Allerød. Tværtimod har jeg sagt, at jeg engang boede mellem Hillerød og Allerød og tog bussen fra der, hvor bussen også gik til Sandholm. Der var ikke stor utilfredshed med, at den gruppe boede der. Det er der så blevet, efter man har koncentreret dem i et lille lokalsamfund i Jylland. Så jeg ville da sådan set ønske, at de kom tilbage på Sandholm og fik meldepligt der.

For det andet kan jeg sagtens se for mig, at nogle af de udvisningsdømte godt vil bytte meldepligt tre gange om ugen på Kærshovedgård ud med en fodlænke, og at de så får lov til f.eks. at bo på Midtsjælland, hvis det er der, deres familie bor.

Tak. Vi skal lige være opmærksomme på tiden.

Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Fru Zenia Stampe erkender, at de her mennesker, der er på tålt ophold, udgør et problem. Fru Zenia Stampe siger selv, at det jo er et problem, at de bor sammen med f.eks. enlige kvinder, som bare er afviste asylansøgere, og også, at det er et problem i de lokalsamfund, de er i.

Så taler fru Zenia Stampe om menneskerettigheder, men det handler for fru Zenia Stampe og for Radikale Venstre ofte om menneskerettigheder for mennesker, som jo har overtrådt enhver form for, hvad skal man sige, rimelighed i forhold til at leve i det danske samfund. Altså, det er mennesker, der har begået enormt grov kriminalitet, og som nu nægter at rejse ud. Hvad med menneskerettighederne for danskerne?

Ordføreren.

Altså, en af de mest kendte sager, der har været omkring tålt ophold, vedrørte en iraner, der hed Karkavandi, og som sad i mange år på tålt ophold oppe i Center Sandholm, og der faldt også en dom, som havde ret stor betydning for området. Han var, så vidt jeg husker, dømt for at have været narkovagt på Christiania, og jeg medgiver, at det også er en alvorlig forbrydelse, men at sende ham tilbage til tortur, synes jeg der er en manglende proportionalitet i. Og selv om han har begået en forbrydelse, som jeg synes er alvorlig, og som har gjort, at han har siddet i fængsel i mange år og har fået en udvisningsdom, så synes jeg af respekt for menneskerettighederne ikke, at det berettiger, at vi kan sende ham tilbage til tortur.

Så vidt jeg husker, var der også et problem med overhovedet at få en hjemrejseaftale for ham, og det er jo den anden dimension. Der er jo flere grunde til, at man ikke kan sende folk hjem. Den ene grund kan være, at de er i direkte risiko for tortur og dødsstraf. Den anden kan være, at man simpelt hen ikke kan lave en hjemsendelsesaftale med landet, og så er det jo mere et praktisk problem.

Tak. Fru Pernille Vermund for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Altså, prøv at høre her: Hvis man kommer fra et land, som er underlagt diktatur, og hvor man ved, at man risikerer at blive udsat for tortur eller få hugget hænderne af, eller hvad ved jeg, hvis man begår kriminalitet, så bør man jo tænke sig om, før man gør det.

De mennesker ved jo udmærket, når de er i deres hjemlande, hvordan de skal opføre sig, men når de kommer hertil, har det ingen konsekvenser. De ved, at når de har afsonet deres straf, kan de få lov til at blive her i nærmest ubegrænset tid, og så sidder der partier som Radikale Venstre og resten af venstrefløjen og kæmper for deres menneskerettigheder frem for danskernes.

Tak. Så er det ordføreren.

Først og fremmest ved vi jo virkelig ikke, hvordan de ville have opført sig derhjemme. Jeg synes, det er en lidt underlig påstand at komme med, at man godt ville kunne finde ud af at opføre sig ordentligt, hvis man befandt sig i Iran. Ja, det kan da være, hvis man var i risiko for at få dødsstraf eller tortur, hvis man brød loven. Men det er heldigvis ikke sådan et land, vi lever i, i Danmark. Der får man en retfærdig rettergang, og man bliver ikke udsat for tortur og dødsstraf.

Det er derfor, vi er så stolte af vores land. Og det er også derfor, vi holder os for gode til at sende folk tilbage til dét. Der skal være en proportionalitet, og hvis man har stået narkovagt på Christiania, berettiger det altså ikke til, at man skal sendes tilbage til eventuel tortur og dødsstraf.

Tiden er gået. Formanden bliver nødt til at være lidt skrap, for ellers sidder I her stadig væk i nat. Derfor vil jeg gerne sige tak til ordføreren.

Så vil jeg gerne se fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige, som ordfører. Værsgo.

Udrejsecenter Kærshovedgård er og bliver en lappeløsning – en lappeløsning, som en tidligere regering har indført, og en lappeløsning, som den nuværende regering desværre fastholder. Et udgangscenter er nok et mere retvisende navn, for de udvisningsdømte kriminelle udlændinge vælter desværre ind og ud af centeret, præcis som det passer dem. Og ja, der er meldepligt, men det er helt åbenlyst, at de jo er fløjtende ligeglade. Flere bor kun formelt på centeret og fortsætter reelt den kriminelle tilværelse rundtomkring i landet.

I Nye Borgerlige mener vi ikke, at udvisningsdømte kriminelle udlændinge skal have lov til at gå frit omkring. De skal opholde sig et sted, hvor der kun er én dør ud, og det er døren ud af landet. Det vil være det letteste og mest naturlige verden, når udvisningsdømte ikke vil forlade landet frivilligt. Men jeg ved godt, at ingen regeringer har haft viljen til det. De følger deres tåbelige fortolkning af den europæiske menneskerettighedskonvention og mener derfor, at man ikke kan tillade sig at sætte lås på porten. Endnu en gang er vi dukse, endnu en gang betaler danskerne prisen. Jeg og Nye Borgerlige mener ikke, at man kan tillade sig at lade være med at handle på det her. Vi kan godt behandle udvisningsdømte kriminelle udlændinge ordentligt og forsvarligt på et lukket center, indtil de frivilligt vælger at rejse ud. Det er hverken inhumant, uretfærdigt eller udtryk for frihedsberøvelse. De kan vælge at forlade Danmark når som helst, lige præcis når de har lyst, men de skal ikke gå frit rundt i Danmark.

Indtil et flertal herinde måtte beslutte at sikre retfærdighed og menneskerettigheder for danskerne og ikke for kriminelle udlændinge, vil chikanen og den kriminelle hærgen fortsætte. Bare den seneste uges tid er følgende kommet frem om Kærshovedgård: Der er efter en ransagning blevet beslaglagt stoffer, våben og falske eurosedler på Kærshovedgård; en beboer har set stort på meldepligten og er blevet væk fra Kærshovedgård næsten 900 gange, imens han tjente 1 mio. kr. for salg af narko i kilovis; og så har der lige været en skudepisode. Vicepolitiinspektøren fra Midt- og Vestjyllands Politi forklarede i den forbindelse, at Kærshovedgård ikke kan sidestilles med et fængsel, så beboerne er ikke underlagt nogen form for visitation ind og ud af centeret. Det forklarer problemet ganske glimrende og betoner behovet for, at vi har et sted, hvor der kun er én dør ud, nemlig døren ud af landet. Og regeringens aflåste cykelskur og videokamera og sådan lidt økonomisk kompensation til hårdtprøvede naboer i Bording er måske et lille plaster, men det er altså på et blødende kødsår, som hverken den her regering eller den tidligere regering har løst, og det forslår som en skrædder i helvede. (Fjerde næstformand (Karina Adsbøl): Hov!). Det siger man så ikke her, og jeg beklager.

Da jeg selv besøgte området for lidt over 2 år siden, kunne flere fortælle om chikane, hærværk, trusler og vold fra de kriminelle udlændinges side, der ikke respekterer noget eller nogen som helst. Den rigtige kompensation vil selvfølgelig være at sende de udvisningsdømte kriminelle udlændinge ud af landet. Indtil et flertal herinde måtte beslutte sig for det, skal problemerne ikke flyttes til Kalvehave, Langeland eller et tredje sted. Problemerne skal løses, og der skal lås på Kærshovedgård, så de udvisningsdømte ikke kan gå frit omkring, for hensynet til danskerne må og skal veje tungere end hensynet til udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil også godt sige tak til ordførerne, men der har været noget mandefald her undervejs i en ellers vigtig debat. For mig er det sådan set også et billede på den dobbeltbund i kufferten, som rigtig mange rejser med i den her debat, den uærlighed, som kendetegner en del af den harceleren, som også er foregået heroppe fra talerstolen. Det er jo grænsende til det parodiske, at man har tre partier, som fremsætter et fælles forslag til vedtagelse, hvor man skælder ud. Det er Danmarksdemokraterne, LA og Konservative. De skælder ud over Kærshovedgård, og man siger, at det simpelt hen er noget, der rammer lokalsamfundet og resten af landet. Men hov, hvem var det, der lavede Kærshovedgård? Det var formanden for det ene parti, og så var det de to andre partier, der sad i den regering, som oprettede det. Er der ingen eftertanke i de her partier, er der ingen vedståelse af arv og gæld i ens politiske gerning?

Nu citerer jeg fra, hvad der blev sagt til Ekstra Bladet fra den daværende udlændinge- og integrationsminister, som nu er formand for Danmarksdemokraterne, nemlig fru Inger Støjberg:

»Jeg mener, det er bedst, at et udrejsecenter, der skal huse de kriminelle og dem på tålt ophold, ligger meget langt væk fra større byer.«

Nu står man og kritiserer, at det ligger langt væk fra større byer, men det var lige præcis det, der var begrundelsen. Nu er ordføreren her ikke, så jeg skal nok lade være med at tage fat i de konkrete udtalelser, som ordføreren kom med. Der var ellers nok interessante ting. Men hvis jeg alligevel bare skal sige det, og så kan hr. Peter Skaarup jo videreformidle budskabet, for hr. Peter Skaarup sidder stadig i salen, bliver der sagt: Det har vist sig, at der var nogle problemer med kriminelle udlændinge. Viste det sig efter 2016, at folk, der er udvisningsdømte, der er på tålt ophold, er kriminelle? Altså, de er jo dømt for det!

Man bliver helt paf, når man hører den totale mangel på indre logik i argumentet, som der er hos de tre partier, der fremsætter det her forslag til vedtagelse. Og jeg kan forstå, at man nu i det midt- og vestjyske turnerer som dem, der ønsker at gøre noget ved problemet, vel vidende at der ikke er nogen af de løsninger, som det allerede er blevet gjort tydeligt og klart af fru Pia Kjærsgaard og flere andre, man præsenterer, som ikke allerede er blevet diskuteret og endevendt, rodet rundt og endevendt igen, og så har man lige prøvet til sidst også at prøve dem af for at konstatere, at ja, man kan godt give folk en fodlænke på, hvis de gerne vil det selv. Som det også blev konstateret undervejs i debatten, formoder man, at folk, der er udvisningsdømte, gerne vil have en fodlænke på, elektronisk eller i støbejern. Det forestiller jeg mig ikke. Derfor er det bare en spøjs debat, der bliver taget op.

Jeg kan godt forstå, hvorfor Dansk Folkeparti tager den her debat op, og jeg kan godt forstå, hvis man fra Dansk Folkepartis side kigger på sine sidekammerater og tænker, at hvis de er så sure over alt det her, hvorfor træffer de så ikke den logiske konsekvens, som ville være det, som alle dem, der har deltaget i den her debat og i mange andre debatter, der har været om det her tema, har sagt, nemlig at man ikke kan stramme reglerne markant, uden at man træder ud af konventionerne. Det kan ikke lade sig gøre, så det er et skuespil, og det er en dobbeltbund i kufferten, som man har fra de her tre partiers side. For på den ene side vil man gerne signalere til danskerne og i særdeleshed til folk, der bor omkring Bording, at man gerne vil gøre noget meget markant ved de problemer, som de oplever, men på den anden side er man ikke klar til at tage konsekvensen, for konsekvensen vil jo være, eksempelvis for Det Konservative Folkeparti, at hvis man en dag kommer i regering, vil man sandsynligvis falde tilbage til den holdning, som Det Konservative Folkeparti har haft alle år, som er, at man understøtter og bakker op om de internationale konventioner. Men nu, hvor man er i opposition, hvor man er udenfor, siger man med fynd og klem, at nu skal der sandelig ske noget. Men alle, der har brugt mere end 5 minutter på den her debat, ved, at det desværre er et slag i luften, og at der selvfølgelig ikke kommer til at ske noget, fordi man også gerne på et tidspunkt vil være et parti, der sidder i en position, som man sad i i 2016, da man lavede Udrejsecenter Kærshovedgård.

Så for at summere op har jeg kæmpe sympati med de lokale beboere, som er ramt af generne fra Kærshovedgård. Vi arbejder i regeringen ustoppeligt for at sørge for, at de her mennesker kommer ud af landet så hurtigt som muligt, og det er vi lykkedes med indtil nu i vidt omfang, og det kommer vi til at fortsætte med at forsøge, så godt som det overhovedet er muligt for os. Men man hvirvler støv op og påstår, at man har en masse løsninger på et problem, man selv har skabt. Efterfølgende har man, som det blev sagt, fundet ud af, og nu skal jeg være præcis: Det har vist sig, at der var problemer med kriminelle udlændinge.

Det må jeg bare sige jeg ikke synes er et alvorligt svar, og jeg synes, det afslører, at man har svært ved at finde ud af, hvor man gerne vil stå henne i den her debat, for det er nu engang en diskussion, der har været i gang i mange år, og man har jo heller ikke selv fundet et alternativ. Der har jo ikke været noget. Vi havde diskussionen om Lindholm, som det rigtigt nok er blevet sagt, men det var der et lokalsamfund på Sydsjælland der var rigtig ærgerlige over. Så var der diskussionen om Holmegaard, men det var lokalsamfundet på Sydlangeland ærgerlige over. Det, der er fælles for de to, var, at der ikke var flertal i Folketinget for nogen af dem. Hvis Det Konservative Folkeparti eller Danmarksdemokraterne eller LA, som skriver meget kraftfuldt omkring generne for Bording og omegn, har forslag eller idéer til, hvor det skal ligge henne, så kom dog med det, så lad os få det på bordet. Hvor skal det ligge? Skal det ligge i Greve Strand? Skal det ligge i Lyngby, hvor en anden af ordførerne bor? Skal det ligge i Ringkøbing, hvor en tredje af ordførerne bor? Lad os da få det på bordet, hvis man har så konkrete svar på det, for dem vil jeg gerne høre. Ellers betragter jeg det her som endnu et forsøg på at virke strammere, end man egentlig er.

Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren. Vi deler jo i Dansk Folkeparti ministerens undren eller det, han kalder den dobbelte bund i kufferten, i forhold til partier, der, hvad skal man sige, kommunikerer én ting udadtil, men så fører en anden politik på de indre linjer. Og vi nærer jo grundlæggende en dyb frustration over partier, der soler sig i handlingskraftens lys, men som, når det kommer til stykket, ikke er villige til at ibrugtage de værktøjer, som rent faktisk altså er de eneste, der er mulige, hvis man ønsker handling på det her område, fordi vi allerede har taget en spændetrøje på i forhold til at agere yderligere inden for rammerne af de internationale konventioner.

Vi er jo vidne til en eller anden form for politisk teater, hvor regeringen på den ene side står og fremlægger en vedtagelsestekst uden nogen handlingsløsninger. Det er man måske lidt ærlig om at der ikke er. Og på den anden side har vi så en række partier, som kritiserer det sønder og sammen, men præsenterer deres egen vedtagelsestekst uden nogen handlinger. Altså, så står man som Dansk Folkeparti uden for hele det politiske teater og tænker: Hvor blev løsningerne af?

Ordføreren ... ministeren.

Tak, det er jeg trods alt stadig.

Det kan jeg hundrede procent genkende. Og jeg må jo sige: I kender virkemidlerne; jeg skal ikke gentage det, og der er også blevet lavet sjov med noget af det. Men jeg tror, det er vigtigt at sige, at for os handler det også om at finde nogle løsninger sammen med nogle af dem, der bor i lokalområdet, og det, som de peger på, for det er noget, der påvirker folk. Men jeg forsøger ikke at bilde folk ind, at der kan komme noget, som ikke kan komme, og det er jo det, som jeg synes der er blevet gjort her i dag. Det er vi uenige om.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Ja, ministeren bekræftede det mere eller mindre i sin egen tale. Men det var egentlig bare vedrørende det her med fodlænker, som en del partier har brugt som den gyldne løsning i dag. Kan ministeren bekræfte, at det ikke kan lade sig gøre med fodlænker, andet end hvis personer selv anmoder om det? Altså, det er ikke en mulighed at tvinge de her mennesker til at tage fodlænke på.

Ministeren.

Ja, det er den vurdering, jeg er blevet præsenteret for. Hvis det er det, der er den store løsning, så er det da fint, at vi kigger på det igen. Jeg mener bare, at det er blevet kørt igennem så mange gange, at det ligger rimelig fast. Men for min skyld kan vi sagtens bede om at få den vurdering en gang til, hvis det er det, der så gør, at man kommer hen et sted, hvor man kan have en ærlig debat om de her emner.

Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil spørge ministeren, om ministeren umiddelbart vil tage initiativ til tre ting på Kærshovedgård. Den ene er indførelse af fingeraftryk ved indgang og udgang af centeret, den anden er indførelse af en permanent visitationszone på Kærshovedgård, sådan at man kan gå ind på værelser og på stedet og finde eventuelle våben m.v., og den tredje er, om ministeren vil sikre, at politiet efterlyser personer, der bryder deres meldepligt, og som har bopæl på Kærshovedgård.

Ministeren.

Hvad angår visitationszone, er det jo en konkret vurdering fra Midt- og Vestjyllands Politi, om man skal oprette en visitationszone i det område. Det er jo sådan, loven er indrettet. Så det kan jeg ikke som udlændinge- og integrationsminister gå ind og bestemme.

Jeg vil gerne kigge ned i, hvilke muligheder der er for at efterlyse personer. Vi havde 121, tror jeg det var, sidste år, som blev dømt for at overtræde meldepligten, og det er også bare for at korrigere det der billede af, at folk render rundt og bryder meldepligten, uden at der nogen sinde bliver gjort noget ved det. Det gør der altså, og der er en strafferamme i gentagelsestilfælde på op til 4 års fængsel. Så det sker.

I forhold til fingeraftryk vil jeg sige, at jeg ikke har vurderet det hidtil. Jeg vil gerne prøve at se, om det er noget, der giver mening, men det er klart, at vi kun skal indføre det, hvis det skærper noget. Og min umiddelbare vurdering ville være, at de jo godt kan genkende folk. Det er ikke det, der er problemet. Problemet er, at folk ikke tilbringer nok tid på Kærshovedgård.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg vil bare lige tilbage til det med fingeraftryk og sådan set også ansigtsgenkendelse, for det ville også være en mulighed for at få fat i dem, som snyder med systemet, og spørge ministeren, hvordan det kan være, at ministeren ikke anser det for det bedste redskab. Vi ved jo, at der i dag svindles med adgangskontrollen, sådan at man erhverver sig adgang på andres vegne, når man skal ind og ud af Kærshovedgård. Det er jo et af problemerne med dem, der laver narkokriminalitet uden for centeret. Det andet er jo det med efterlysning. I dag sejler det jo med meldepligten. Hvorfor ikke efterlyse, første gang man bryder meldepligten?

Ministeren.

I forhold til det elektroniske vil jeg sige, at udfordringen med meldepligten bl.a. har bundet i, at det har været et elektronisk system, hvorfor vi er gået over til et manuelt system. Så før vi har et helt skudsikkert elektronisk system, synes jeg det ville være ærgerligt at lave f.eks. ansigtsgenkendelse. Det koster så selvfølgelig noget mere at have det manuelt, men vi skal huske, at der bor ca. 180 mennesker nu. Det er ikke et antal, som man ikke kan genkende nogenlunde ud fra de identitetspapirer, som de har.

Så vil jeg yderligere sige, at man jo godt kan hoppe over hegnet på Kærshovedgård. Der er jo ikke pigtråd på toppen. Det er jo et sted, man godt kan komme ind, hvis man virkelig gerne vil det.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Når nu ministeren står sådan lidt og bruger meget af talen på at sige, at han er paf – og det er altså ikke i orden, at man forestiller sig, hvad der skal ske, når man selv har været med til at vedtage det osv. – hvordan tror ministeren så, jeg har det? Jeg spørger bare.

Men det er jo sådan, at den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg var utrolig stolt af det her. Jeg husker faktisk, at hun viste en nordisk delegation rundt for at vise, at sådan gør vi i Danmark. Det synes jeg bare man skal stå ved. Det, der egentlig er det vigtigste for politikere, er at stå ved det, de har gjort, det, de mener. Vil de lave det om, må de jo sige det.

For det her er en paradedebat. Det kan vi lige så godt sige. Altså, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige lufter nogle synspunkter om, at hvis vi vil gøre noget alvorligt ved det her, skal vi gå i gang med at revidere konventionerne, og det står vi ved. Men alle andre partier forsøger jo med et eller andet med fingeraftryk og med gps, som ikke kan lade sig gøre, og alt det der, fordi vi stadig væk har de konventioner. Jeg vil bare have ministerens bekræftelse.

Tak. Ministeren.

Det er jeg i store træk helt enig i, og det var også det, jeg forsøgte at sige: Man kan selvfølgelig godt finde nogle hjørner, hvor man kan stramme op, men de store ting, som handler om enten at, lad os sige, give folk fodlænke på, lave egentlig reelle fængselslignende forhold, pigtråd på toppen af hegnene osv., må vi jo ikke. Vi holder jo ikke folk indespærret. Det er det, som konventionerne klart siger.

Der siger jeg på vegne af regeringen: Vi står på konventionerne, og derfor forsøger vi hele tiden at gøre det lidt tryggere for folk i lokalområdet og gøre det lidt mere bøvlet for dem, der gerne vil snyde med reglerne. Men vi påstår ikke, at der nu lige om lidt kommer en eller anden stor løsning, som virkelig forandrer det hele.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over at regeringen gør, men det gør regeringen nu engang, og det må vi så arbejde med, som vi har arbejdet med så mange andre ting i forhold til udlændingepolitikken.

Jeg vil også bare sige, at Lindholm også har været nævnt i den her debat, og det forestillede man sig var en øde ø. Det er det jo ikke. Altså, der er rigtig mange forhold, der gør, at der er beboerne også utrygge, og derfor kan det simpelt hen ikke lade sig gøre. Der er ikke nogen øde øer i Danmark – der er Grønland – men ellers er der ikke nogen øde øer. Det vil jeg også bare have en bekræftelse på, for jeg synes, det er sund fornuft at sige, hvad det her handler om, i stedet for at bruge 3, 4, 5 timer på at foregøgle hinanden noget, der ikke kan lade sig gøre.

Tak. Ministeren.

Jeg er enig i, og mit gæt ville være, at hvis man tager Lindholm og så laver en cirkel på et kvarters rejsetid fra Lindholm og ser, hvor mange mennesker der bor der – altså først og fremmest i Kalvehave – så bor der flere inden for den cirkel, end der gør rundt om Kærshovedgård, simpelt hen fordi der ligger en by lige på den anden side af færgelinjen. Og sådan er det næsten alle steder i det egentlige Danmark. Hvis man vil finde et sted, hvor der både er en bygning, der kan huse folk, og hvor man vil kunne rekruttere de medarbejdere, der skal til, så vil der sandsynligvis også være et lokalsamfund, hvor der bor en del mennesker.

Tak. Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg har tre helt konkrete spørgsmål. Punkt 1: Erkender ministeren, at uanset om vi taler om, at vi gerne vil udvise flere kriminelle, hvilket der jo – i hvert fald i dag – er et bredt flertal for i Folketinget, eller om vi taler om, at de kriminelle, som er udvisningsdømte, skal ud, så er det konventionerne, der står i vejen for, at vi kan gøre mere, end vi gør i dag?

Punkt 2: Hvad ville den reelle konsekvens for Danmark være, hvis man havde en regering, der sagde, at den var klar til at få en dom imod sig, og at det levede man med?

Og punkt 3: Kan ministeren bekræfte, at der er flere andre lande, der har domme imod sig, som de lever med, og at Danmark er et land, som ikke har domme imod sig, som vi lever med, og at vi i virkeligheden er duksen på det område?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at det på nogle stræk er konventionerne, der gør, at vi ikke kan udvise folk, men selv hvis vi ikke var omfattet af nogen konventioner, ville der stadig være folk, som vi ikke ville kunne udvise. Den største enkeltgruppe på Kærshovedgård er iranere, og dem ville vi ikke kunne udvise uanset hvad, fordi Iran ikke tager imod dem. Og vi er ikke som land i en position, hvor vi kan pålægge i Iran det ene og det andet. Så det ville løse nogle af problemerne, men ikke alle problemerne.

I forhold til konsekvensen ved at træde ud vil jeg sige, at der vil være konsekvenser, hvis vi træder ud af de internationale aftaler, vi har. Hvis man f.eks. forudsætter, at vi røg ud af Dublinforordningen, hvormed vi sender folk til andre lande, hvor de er registreret først, så vil det betyde, at mange migranter vil se Danmark som en anden mulighed. Så ville man f.eks. først kunne søge i Tyskland, blive afvist, og så ville man kunne tage til Danmark og prøve igen, kan man sige. Så jeg tror, der ville være nogle konsekvenser, og jeg vil gætte på, at der også er lande, der har fået domme imod sig, men det kan jeg eventuelt følge op på skriftligt.

Ønsker spørgeren ordet for den anden korte bemærkning?

Ja, for jeg spørger ikke til det at træde ud. Det, jeg spørger til, er noget andet. Det helt logiske er, at folk, der har fået en udvisningsdom, må leve under nogle andre vilkår end resten af befolkningen, og det betyder, at de ikke bare skal kunne gå frit rundt i samfundet. De har jo fået en dom, som betyder, at de skal ud. Hvis ikke vi kan sende dem ud, eller hvis ikke de frivilligt rejser ud, så må de opholde sig et sted, hvor der kun er én dør ud, og det er døren ud ad landet. Det er jo det, som regeringen nu siger formentlig ikke vil kunne lade sig gøre inden for konventionerne. Så er spørgsmålet: Hvis man alligevel gør det og får en dom imod sig, hvad vil konsekvensen så være for Danmark?

Tak. Ministeren.

Den praksis, vi har i Danmark, er jo, at hvis vi får en dom imod os, så retter vi ind efter det. Det ved jeg godt at fru Pernille Vermund er uenig i, men det mener vi jo er den måde, vi respekterer de konventioner, vi har tilsluttet os, på. Der er da lande, som ikke har samme, kan man sige, egen vurdering af det her, og også lande, som er inden for EU, og som i langt højere grad har udrejsecentre, som har fængselslignende forhold. Men det er så lande, som måske i mindre grad går op i også at overholde de konventioner.

Tak. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ministeren ynder meget, synes jeg, at tale om, hvad den forrige, forrige regering lavede af tiltag. VLAK-regeringen kom jo med en løsning. Den kan man så være enig i eller ej, og der var heller ikke opbakning til den i Folketinget, men regeringen kommed en løsning. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvad den nuværende regerings løsning er på den her fuldstændig groteske situation, der er omkring Kærshovedgård. For jeg synes ikke rigtig, at jeg hører, at der kommer noget, andet end at de forslag, der kommer her i salen, ligesom bliver fejet af bordet. Så hvad er regeringens løsning på den nuværende situation?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at VLAK-regeringen sad i 3 år uden at løse det. Så var man tæt på en valgkamp, og så kom man med det, man påstod var en løsning, men som der jo så ikke var et flertal i Folketinget for. Så jeg synes ikke, at man kan sige med ærlighed, at man løste problemet, selv om man havde hele 3 år til at gøre det. Det var en hel valgperiode, hvor man havde magten.

Det, som vi skriver i vores regeringsgrundlag, er, at vi mener, at der er for mange forskellige grupper på Kærshovedgård. I første omgang mener vi – og det er noget af det, vi også sidder og arbejder på – at de enlige kvinder på Kærshovedgård skal have et andet sted at være. I anden omgang er der det, der hedder Bjelkegruppen, som er nedsat for at se på, hvad det er for en påvirkning, der er fra de beboere, som er radikaliserede eller kriminelle, i forhold til dem, som er almindelige afviste asylansøgere. Den gruppe kommer med deres anbefalinger i starten af 2024.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at høre noget. Jeg synes, at der er kommet mange forslag her i salen under forespørgslen i dag. Vil ministeren tage de her forslag og prøve at gå dem igennem for at se, hvor man kan gå rigtig langt med de her forslag, frem for bare blankt at afvise at kigge på dem? Nogle gange kan man jo være heldig at finde en vej ved at trykke nogle steder og udfordre nogle steder.

Ministeren.

Det vil jeg bestemt også gerne. Hvis der er noget af det, der gør, at vi enten sørger for, at der er flere, der rejser til ud af landet og rejser hjem til der, hvor de hører til, eller sørger for, at der er flere, der overholder meldepligten og opholder sig reelt på Kærshovedgård, eller sørger for, at der generelt bliver mindre kriminalitet, og hvis det kan lade sig gøre inden for de rammer, vil jeg gerne arbejde videre med det. Men der er også noget af det – hvis det f.eks. handler om at identificere de beboere, der er der – hvor det ikke er min oplevelse, at det er det, der har været det store problem på Kærshovedgård hidtil.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi videre til hr. Mikkel Bjørn som ordfører for forespørgerne. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes jo i virkeligheden, det har været en meget afslørende debat, vi har været vidne til i dag. For der er en lang række partier – Danmarksdemokraterne, Konservative og Liberal Alliance – som vi ellers har et glimrende samarbejde med, som gør meget ud af at virke meget handlekraftige, men som, når det kommer til stykket, jo ikke er villige til at applicere de løsninger, der reelt skal løse det her problem, nemlig at de her kriminelle udvisningsdømte udlændinge selvfølgelig ikke skal vade frit rundt i det danske samfund.

På den anden side har vi så en regering, som er forholdsvis ærlig, med hensyn til at de desværre ikke har de store løsninger på programmet. Man kan godt sætte noget mere politi ind, man kan godt lave noget mere kontrol, det kan godt være, man kan kigge på at indføre nogle visitationszoner eller andet, men sandheden er jo, at mange af de her ting grundlæggende er lappeløsninger, der ikke kommer til at løse det overordnede problem, nemlig at kriminelle udlændinge – udvisningsdømte udlændinge – har fri adgang til at bevæge sig rundt i det danske samfund og påføre lokalsamfund og borgere i Danmark ny kriminalitet.

Jeg håber, at både regeringen og de andre partier på et eller andet tidspunkt kommer til fornuft. Det tror jeg de gør, for sandheden er, at vi allerede mere eller mindre på alle områder har strammet så meget inden for udlændingepolitikken, som der er mulighed for inden for rammerne af de internationale konventioner, og det er jo nogle rammer, vi har nået inden for en relativt kort årrække. Det vil sige, at man lige nu stadig væk med troværdighed i befolkningen kan forklare, at der er nogle små ting, man kan rette på, og at man godt kan gøre lidt, men om 20 år kan man altså ikke længere stå og blive ved med at præsentere de samme ikkeløsninger over for befolkningen. Der vil det være åbenlyst for befolkningen, at løsningerne ikke findes inden for rammerne af de internationale konventioner, de findes uden for dem, og løsningen på det her konkrete problem, når vi taler om Kærshovedgård, er selvfølgelig, at de her udvisningsdømte udlændinge sidder bag lås og slå, indtil de meddeler fængselsvagten på udrejsecenteret, at de nu faktisk er parate til at forlade Danmark.

Det håber jeg at de andre partier vil indse fornuften i over årene og forhåbentlig over en kortere periode, men jeg vil godt takke for debatten i dag og ser frem til yderligere debat om Kærshovedgård de næste mange år.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 5. december 2023.