Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag.
Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 43 af Astrid Krag (S), Anni Matthiesen (V) og Lars Arne Christensen (M). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 57 (S, V, M og UFG), imod stemte 50 (SF, LA, DD, KF, EL, RV, DF, ALT og Kim Edberg Andersen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Forslag til vedtagelse nr. V 43 er vedtaget.
Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 42 af Lotte Rod (RV), Sigurd Agersnap (SF), Helena Artmann Andresen (LA), Karina Adsbøl (DD), Lise Bertelsen (KF), Anne Hegelund (EL) og Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og forslag til vedtagelse nr. V 44 af Alex Ahrendtsen (DF) bortfaldet.
Hermed er forespørgslen afsluttet.