Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 4:

Forespørgsel til indenrigs- og sundhedsministeren:

Vil regeringen tage initiativ til, at der indføres offentligt tilskud til fedmemedicin til udvalgte grupper, som man eksempelvis har gjort det i Storbritannien?

Af Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 11.10.2023. Fremme 13.10.2023).

Da vi nu skal i gang med en forespørgselsdebat, indebærer det, at ordførerne skal rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind. Det kan jeg se er gjort; det er dejligt.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 5. december 2023.

Jeg vil nu give ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg vil egentlig ikke sige så meget nu; jeg vil vente, til jeg skal holde min ordførertale senere i ordførerrækken. Men jeg vil egentlig bare kort give en forklaring på, hvorfor vi i Dansk Folkeparti mener, det her er et vigtigt emne at drøfte og et vigtigt emne at adressere.

Svær overvægt er meget invaliderende for dem, det rammer. Rigtig mange af dem, som rammes af svær overvægt, er højst sandsynligt også nogle mennesker, som lider af en eller anden form for spiseforstyrrelse. Der følger rigtig mange sygdomme med – hjerte-kar-sygdomme, andre livsstilssygdomme, diabetes osv. I dag har vi et A-hold og et B-hold: der er dem, der har råd til den dyre vægttabsmedicin, og så er der dem, der ikke har. Og det er jo noget af det, vi godt vil gøre op med.

Hvis man eksempelvis ser på de tal, der er i forhold til den her vægttabsmedicin Wegovy, ved vi, at den nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme med omkring 20 pct. Så ud over at vi mener, at en tilskudsmodel for mennesker med svær overvægt, men selvfølgelig en bæredygtig tilskudsmodel, måske kan forebygge, at man ender med en decideret operation, altså enten det, der hedder en gastric sleeve-operation eller en gastrisk bypassoperation, så mener vi sådan set også, det vil være godt for det enkelte menneske at komme ud af den her svære overvægt. Men det er også noget, der vil være rigtig godt for samfundsøkonomien, fordi man i den anden ende ikke ender på hospitalet med livsstilssygdomme og andre følgesygdomme på grund af det her.

Jeg glæder mig rigtig meget til en debat, og det er derfor, vi har indkaldt til en forespørgselsdebat – fordi vi synes, det er et utrolig vigtigt emne at adressere. Og når vi ved, at der er andre lande, eksempelvis Storbritannien, som allerede er i gang med nogle forsøgsordninger, synes vi jo, det er vigtigt, at vi også drøfter det her i Danmark.

Så jeg vil lade det være ordene herfra for nu, og så holder jeg min ordførertale i talerrækken, som vi plejer. Jeg glæder mig til at høre fra de andre ordførere.

Tak for det. Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forespørgerne, fru Mette Thiesen.

Jeg byder nu velkommen til indenrigs- og sundhedsministeren for besvarelse af forespørgslen.

Dansk Folkeparti har indkaldt til den her forespørgselsdebat, fordi medlemmerne af partiet ønsker at høre, om regeringen vil indføre offentligt tilskud til såkaldt fedmemedicin, som Dansk Folkeparti skriver.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg selv foretrækker at bruge betegnelsen vægttabsmedicin i respekt for de omkring 900.000 mennesker i Danmark, der har svær overvægt. Jeg vil ikke bidrage til stigmatisering af en stor befolkningsgruppe ved at kalde dem for fede eller tale om fedmemedicin. Det synes jeg er med til at udskamme og stigmatisere mennesker, der lever med svær overvægt. Det kan også være med til at udbrede misforståelsen om, at svær overvægt udelukkende er en selvforskyldt tilstand, der nemt kan afhjælpes, hvis bare den enkelte tager sig sammen. Sådan forholder det sig ikke.

Svær overvægt er en kompleks tilstand, der er knyttet til meget andet end fysisk aktivitet og kalorieindtag. Den enkeltes gener, psykologiske omstændigheder, økonomi og meget andet har også indflydelse på, hvordan vores kroppe ser ud og reagerer på forskellige påvirkninger. Derfor er vi også nødt til at se på hele værktøjskassen, hvis vi skal vende udviklingen, så færre danskere må leve med svær overvægt.

Mange, der lever med svær overvægt, har gentagne gange på egen hånd forsøgt at tabe sig. Nogle har også gentagne gange forsøgt at få hjælp på forskellig vis. Det lykkes for nogle, men ofte sker det også, at de efter et stykke tid tager på igen. De har brug for en målrettet indsats, så de kan få hjælp, støtte og redskaber til at ændre livsstil og få sundere vaner i hverdagen, og som supplement til livsstilsinterventioner kan vægttabsmedicin for nogle være en yderligere hjælp til at opnå og fastholde et vægttab, men det er vigtigt at understrege, at medicin aldrig må stå alene.

I øjeblikket er der ganske få lægemidler på det danske marked, der er godkendt til behandling af overvægt. I december sidste år kom et nyt lægemiddel, der har været meget omtalt, nemlig Wegovy, der er effektivt, men også dyrt. Afhængigt af hvilken dosis den enkelte skal tage, koster medicinen mellem 17.000 og 31.000 kr. om året. Hvis man forestiller sig, at alle 900.000 danskere, der lever med svær overvægt, skulle have offentligt tilskud til behandling med Wegovy, skønner Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det vil medføre offentlige tilskudsudgifter i størrelsesordenen 23-28 mia. kr. årligt. For lige at sætte det tal i perspektiv: Hvis man ser på, hvad regionernes samlede udgifter i dag er til både tilskudsmedicin og til sygehusmedicin, altså både al den medicin, der bliver udleveret på sygehusene, og alt det, der bliver solgt med tilskud på apotekerne, så svarer det tal til ca. 16 mia. kr. sidste år for det hele. Det tal skal altså holdes op imod, at det vil koste 23-28 mia. kr., hvis alle 900.000 danskere med svær overvægt skulle have offentligt tilskud til behandling med Wegovy. Det læser jeg ikke ud af dagens forespørgsel at Dansk Folkeparti foreslår, men jeg synes bare, det er vigtigt lige at have proportionerne med, når vi diskuterer det her spørgsmål.

På baggrund af en ansøgning fra lægemiddelvirksomheden Novo Nordisk har Medicintilskudsnævnet, der i øvrigt rådgiver Lægemiddelstyrelsen i sager om medicintilskud, vurderet, at der ikke bør være generelt tilskud til vægttabsmedicinen. Det beror på en faglig vurdering af bl.a. medicinens effekt, men også pris, men udviklingen inden for vægttabsmedicin går også hurtigt, og i takt med at der kommer nye relevante data om f.eks. medicinens effekt, kan det resultere i, at Medicintilskudsnævnet vil nå frem til en anden vurdering, end de har i dag. Det samme kan være tilfældet, hvis man fra producentens side f.eks. beslutter at sætte prisen ned, eller hvis der kommer nye lægemidler og dermed også mere konkurrence på markedet.

Selv om der i dag ikke gives generelt tilskud til vægttabsmedicinen, har danskere med svær overvægt mulighed for at få det, der hedder enkelttilskud. Den praktiserende læge kan nemlig søge om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen, hvis lægen eksempelvis vurderer, at medicinen vil have en særlig behandlingsmæssig betydning. Det gælder i øvrigt også for alle andre lægemidler på recept.

Novo Nordisk, der producerer Wegovy, har også søgt om tilskud på vilkår om risikodeling. Lægemiddelstyrelsen er i øjeblikket i gang med at behandle den ansøgning og skal bl.a. vurdere, hvilken målgruppe der eventuelt kan komme i betragtning til tilskud. Hvis Lægemiddelstyrelsen godkender ansøgningen, vil patienter i målgruppen kunne få offentligt tilskud til Wegovy på normale vilkår, men med den økonomiske risiko, at hvis målgruppen utilsigtet bliver udvidet, vil den udgift blive delt mellem regionen og virksomheden, altså deraf betegnelsen risikodeling. Derudover kan patienter, som i dag er henvist til kirurgisk behandling af svær overvægt, men som ikke kan opereres på grund af en anden sygdom, allerede i dag på visse sygehuse, eksempelvis Amager Hospital og Hvidovre Hospital, få vederlagsfri vægttabsmedicin. Der er således i dag mulighed for at få enten offentligt tilskud til eller gratis vægttabsmedicin i det danske sundhedsvæsen under nogle nærmere vilkår.

Dansk Folkeparti har i sin forespørgsel spurgt, om regeringen vil give tilskud til vægttabsmedicin, som man eksempelvis har gjort det i Storbritannien. Her synes jeg det er vigtigt at holde sig for øje, at briter, der lever med svær overvægt, ligesom herhjemme kan konsultere deres praktiserende læge og få udskrevet en recept på Wegovy, hvis de vel at mærke lever op til indikationen for medicinen, men de kan som udgangspunkt ikke få offentligt tilskud. De skal selv betale for medicinen nøjagtig som i Danmark.

I Storbritannien har man imidlertid besluttet, at borgere, som er tilknyttet det, der hedder et specialiseret vægttabsprogram, typisk på et sygehus, kan få tilbudt vederlagsfri vægttabsmedicin som en del af deres behandling. Medicinen ordineres typisk af speciallæger i endokrinologi og altså ikke af praktiserende læger, men det er imidlertid ganske få briter, som forventes at få et tilbud. Så vidt jeg er oplyst, drejer det sig om 35.000, og med tanke på at der bor 67 millioner mennesker i Storbritannien, er det altså ganske, ganske få. Derudover er det også velkendt, at det aktuelt er en udfordring for Novo Nordisk at dække den store globale efterspørgsel på vægttabsmedicin. Derfor har det britiske sundhedsvæsen i praksis ikke kunnet tilbyde vægttabsmedicin til alle patienter, som er tilknyttet et specialiseret vægttabsprogram, typisk på sygehusene.

Til gengæld er der ikke nogen tvivl om, at svær overvægt allerede i dag er et alvorligt folkesundhedsproblem i Danmark, og antallet af danskere, der lever med svær overvægt, forventes at stige i de kommende år. Det er en udfordring for den enkelte og for samfundet. Det er også baggrunden for, at regeringen vil styrke forebyggelsesindsatsen og sikre, at mennesker med svær overvægt kan få en bedre hjælp til et varigt vægttab. Svær overvægt øger nemlig risikoen for at udvikle en lang række sygdomme; det gælder bl.a. hjerte-kar-sygdomme, diabetes, slidgigt og visse typer af kræft. Det skal vi gøre, hvad vi kan, for at undgå. Robusthedskommissionen har senest peget på, at vores sundhedsvæsen bliver mere og mere presset i fremtiden af et stigende behandlingsbehov og et endnu større pres på de sparsomme personaleressourcer. En forebyggende indsats og mere hjælp til at nedbringe overvægt vil altså kunne bidrage til at gøre vores sundhedsvæsen mere robust.

Men en indsats for at forebygge og nedbringe overvægt vil først og fremmest være en håndsrækning til de mange mennesker, der kæmper en svær kamp med overvægten, og som i dag ofte løber panden mod en mur, når de rækker ud efter hjælp. Det kan vi gøre bedre i Danmark. Her kan vægttabsmedicin som supplement til livsstilsinterventioner være et relevant nyt værktøj for nogle som en del af den samlede indsats for at forebygge og behandle svær overvægt. Tak for ordet.

Tak for det. Det er nu sådan, at der er adgang til én kort bemærkning for ordførerne, og der er allerede tre, som har trykket sig ind. Jeg giver først ordet til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Og tak til ministeren for at komme til det her. Det har været længe undervejs. Jeg indkaldte til den her forespørgselsdebat allerede noget før sommerferien, men det er rigtig dejligt, at det endelig kunne lade sig gøre. Jeg har også stillet nogle spørgsmål for netop at være forberedt på det her, og som ministeren fuldstændig rigtigt siger, fik jeg et svar, der handlede om det tilfælde, at man skulle give tilskud til alle mennesker med en bmi over 30. Jeg tror ikke, at der er nogen, der gør sig forhåbninger eller formodninger om, at det er det, vi skal gå efter. Til gengæld kunne ministeriet ikke svare på de ret konkrete spørgsmål, jeg stillede i forhold til en bmi på over 35 plus en eller flere følgesygdomme, som jo netop er det, man i øjeblikket laver en meget, meget stor forsøgsordning med i Storbritannien. Så der er altså andre lande, der er i gang. I Japan er man faktisk også i gang med at kigge på det.

Jeg synes jo, at ministeren har nogle rigtig, rigtig gode pointer her, så derfor kunne jeg egentlig bare godt tænke mig at spørge ministeren: Hvis det ikke er den her løsning som forebyggelse af svær overvægt, man fra regeringens side vil sætte ind med, hvad vil regeringen så sætte ind med? For alt andet lige vil det være godt for det enkelte menneske med svær overvægt, at man forhåbentlig forebygger det, men det vil i særdeleshed også være godt for samfundsøkonomien, hvis man forebygger det her langt bedre end i dag.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, i forhold til hvornår der er blevet indkaldt til forespørgselsdebatten, at ordføreren også godt ved, at når man stiller den før sommerferien, bortfalder den, fordi der starter en ny folketingssamling i oktober. Hvis man er utilfreds med det regime, må man tage det op med Folketingets Præsidium – det følger fuldstændig de gængse regler.

Jeg stiller mig naturligvis til rådighed, når der indkaldes til forespørgselsdebat her i Folketinget. Jeg vil gerne korrigere ordføreren, i forhold til at man taler om forsøget i Storbritannien som en meget, meget stor forsøgsordning. Altså, som jeg redegjorde for, taler vi om ca. 35.000 briter ud af en befolkning på 67 millioner indbyggere. Hvis vi skal omregne det til danske forhold, altså set ud fra den danske population, så snakker vi altså om ganske få tusinde danskere. Så jeg synes bare, at vi nu lige skal få proportionerne med, når vi diskuterer det her.

Jeg har ikke siddet i dag og afvist – ordføreren tillægger mig nogle ord, som jeg ikke har sagt – at vi så ikke kan se på spørgsmålet omkring at afsøge nye muligheder i forhold til vægttab og igangsætte egnede tiltag, også når det gælder nye medicinske muligheder. Der er vi åbne for også at kigge på, hvad der sker i udlandet. Og som jeg også redegjorde for i min besvarelse af forespørgslen, foreligger der jo aktuelt en ansøgning om Wegovy i Lægemiddelstyrelsen, for så vidt angår spørgsmålet om risikodeling.

Jeg giver nu ordet til fru Runa Friis Hansen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil høre ministeren, om hun mener, at der bør strammes op i forhold til alle de her onlineklinikker, som udskriver recepter uden at se patienten.

Ministeren.

Den del er der allerede blevet strammet op på, ved at Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget en række tilsyn, for så vidt angår de klinikker. For det er klart, at vi skal sikre os, at de patienter, der får udskrevet medicinen, også er dem, der lever op til indikationen.

Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Der er rigtig mange pointer i talen, som jeg virkelig deler. Også tak for at påpege, at stigmatisering er et af de sværeste problemer, når vi taler om mennesker med overvægt. Det sætter jeg virkelig pris på. Ministeren nævner selv det meget, meget store beløb, altså hvor dyrt det ville være, hvis man forestillede sig, at alle patienter skulle have adgang til den her nye vægttabsmedicin. Det har regionerne også allerede mærket, og det er jo en af grundene til, at regionernes budgetter lige nu bliver overskredet for det her år; altså det er på grund af meget, meget store medicinregninger, som følger af bl.a. vægttabsmedicin, og det er sådan set også på grund af en øget brug af diabetesmedicin, som har de samme virkningsmæssige stoffer. Tænker ministeren ikke, at når man har sådan et nyt produkt, bør man også holde hånden under regionerne i forhold til medicinudgifter?

Ministeren.

Jo, jeg er helt enig i, at vi skal holde hånden under regionerne, og det har den her regering også lagt sig i selen for ved at tilføre sundhedsvæsenet betydelige beløb, og det vil den også gøre fremover, altså investere i vores sygehusvæsen såvel som i vores samlede sundhedsvæsen.

Tak til ordføreren for de gode bemærkninger, herunder jo også altså i forhold til spørgsmålet om, hvor det er, vi også kan blive udfordret, når det handler om nogle af de økonomiske udfordringer på det her område i en situation, hvor der både er forsyningsproblemer, og hvor der også er relativt begrænset konkurrence på markedet, må man sige. Det er jo også noget af det, der har haft meget stor betydning for, hvilke priser producenterne kræver for de pågældende lægemidler. Det er også derfor, jeg faktisk synes, at den ansøgning, der i øjeblikket ligger hos Lægemiddelstyrelsen omkring risikodeling, er interessant. Jeg skal ikke blande mig i sagsbehandlingen, men hvis Lægemiddelstyrelsen godkender ansøgningen, vil det jo betyde, at der vil kunne blive givet tilskud til Wegovy, samtidig med at producenten, altså Novo Nordisk, deler den økonomiske risiko med regionerne.

Tak for det. Der er ikke flere bemærkninger til sundhedsministeren. Vi siger foreløbig tak til sundhedsministeren.

Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger, og jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Der findes rigtig mange fordomme om mennesker med svær overvægt. Der findes også rigtig mange grunde til svær overvægt. Når vi taler svær overvægt, taler vi jo selvfølgelig ikke om, at man lige mangler at tabe 10 kg efter en barnefødsel, at man gerne lige vil tabe 15 kg, fordi man har fundet en kjole i skabet, som man kunne passe engang, eller de 20 kg, som har sneget sig på igennem mange år. Her taler vi om massiv og livstruende overvægt; overvægt, der skaber mistrivsel og manglende livslyst; overvægt, der er farlig, dødelig, og som skader både den enkeltes liv og helbred, men som også gør, at man indlægges oftere, at man har langt flere sygedage, og at man er langt mere udsat for følgesygdomme. Det er altså den sidste form for overvægt, som vi taler om i dag.

Min påstand vil være, at langt de fleste, der bliver svært overvægtige, har en eller anden form for spiseforstyrrelse. Man har altså også noget psykisk, der gør, at man spiser meget, tvangsspiser måske ovenikøbet, og i hvert fald har et forhold til mad, som både er og bliver problematisk. Desværre har man i mange år ikke i lige så høj grad anerkendt den form for spiseforstyrrelse. Når man har talt om spiseforstyrrelser, har man udelukkende talt om anoreksi, altså spisevægring, og jeg tror, de fleste af os kender en, der har lidt af anoreksi eller en spiseforstyrrelse.

Jeg har selv lidt af en efter en lidt for voldsom slankekur i gymnasiet, hvor maden blev min fjende i hverdagen; det, der gjorde, at jeg undgik sociale sammenhænge, der involverede mad; det, der gjorde, at jeg løj og brugte undskyldninger for at betrygge omgivelserne i, at jeg huskede at spise, selv om kiloene raslede af mig og det var meget synligt, da jeg blev student. Heldigvis kom jeg ud af det, men hvad nu, hvis det havde været omvendt? Hvad, hvis jeg havde overspist og var blevet svært overvægtig? Havde bekymringen, havde omsorgen, havde forsøgene på hjælp været det samme? Jeg er faktisk i tvivl.

Vi står her i dag, fordi vi desværre ser i Danmark, at vi har et A- og et B-hold: dem, der har råd til den her nye slankemedicin, og dem, der ikke har; mennesker, der er svært overvægtige, og hvor man faktisk måske ville kunne forebygge en operation, men hvor det ikke lader sig gøre, fordi de simpelt hen ikke har råd til at købe medicinen. Hvor mange operationer kunne man forebygge, hvis man havde en tilskudsmodel? Hvor mange liv kunne man redde fra hjerte-kar-sygdomme og andre svære følgesygdomme? Hvorfor skal Dorte fra Gentofte have bedre vilkår end Tanja fra Langeland eller fra Lolland? Der er masser af spørgsmål i det her. Vi mangler stadig en masse svar, men det er jo bl.a. derfor, vi står her i dag.

Mit bud er, at det er rigtig mange, vi kunne redde fra både den svære overvægt, men også alle de følgesygdomme, der følger med. Det er jo godt, hvis vi kan det. Det er godt for det enkelte menneske med svær overvægt. Jeg kender bl.a. en, der selv har været udsat for den her fedmeoperation eller overvægtsoperation. Man mister livslyst, man mister glæde, når man lider af så svær overvægt. Man begynder at isolere sig. Man har svært ved at komme ud og være sammen med andre mennesker. Så det er det menneskelige aspekt i det. Det er det ene ben, og det er vigtigt, ekstremt vigtigt, for der er mennesker, der bliver ensomme af det her.

Men den anden del er altså også samfundsøkonomien; samfundsøkonomien, som vi ved bliver ekstra udfordret af både flere sygedage, altså det her med, at man simpelt hen ikke kan passe sit arbejde, men også i forhold til vores sygehusvæsen, som er presset nok i forvejen, på grund af alle de her følgesygdomme. Så helt sikkert vil jeg mene, at en tilskudsmodel i forbindelse med den her vægttabsmedicin vil være en ren win-win-situation, både for det enkelte menneske, men så sandelig også for samfundsøkonomien. Men det handler selvfølgelig om, at vi skal finde en bæredygtig model for tilskuddet. For som vi talte om før, handler det jo ikke om, at alle mennesker skal have mulighed for tilskud til det her, men det skal være langt mere gennemskueligt, og det skal være langt mere retfærdigt, end det er i dag.

I Dansk Folkeparti ønsker vi i hvert fald at gøre op med det her A- og B-hold, også på det her område. Vi vil rigtig gerne forebygge hjerte-kar-sygdomme og alt det, der følger med svær overvægt, og det er jo faktisk bare sund fornuft og udtryk for rettidig omhu. Jeg glæder mig rigtig meget til debatten i dag, og jeg håber, at vi kan lande en bred forståelse for at sikre en tilskudsmodel og derved forebygge svær overvægt med alt, hvad deraf følger, langt bedre, end vi gør i dag. Tak for ordet.

Har ordføreren en vedtagelsestekst?

Det har ordføreren, ja. Ordføreren har en vedtagelsestekst, der lyder:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at svær overvægt er et problem for mange danskere, og at svær overvægt koster samfundet mange penge i form af udgifter til sundhedsvæsenet samt tabt produktion. Folketinget noterer sig videre, at der findes medicinsk behandling, som har vist sig at hjælpe borgere til store vægttab samt forebyggelse af hjerteanfald og slagtilfælde, men at denne medicin er dyr, og at man p.t. ikke kan få tilskud til medicinen. Folketinget noterer sig, at dette skaber ulighed i sundhed, fordi nogen har råd til medicinen, mens andre, der kunne have stor gavn af medicinen, ikke har råd og derfor må undvære. Folketinget pålægger derfor regeringen at indkalde til forhandlinger om en økonomisk bæredygtig model for tilskud til vægttabsmedicin til dem med det største behov.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 22).

Tak for det, og forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger. Vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat i dag om tilskud til medicin mod overvægt. Det er en dagsorden, der optager både mig og Socialdemokratiet. For os er spørgsmålet om svær overvægt tæt knyttet til spørgsmålet om social ulighed i sundhed, for vi ved, at overvægt vender den tunge ende nedad. Der er mennesker, som bliver alvorligt begrænset i at leve det liv, de ønsker, og mennesker, som har prøvet et utal af slankekure og træningsprogrammer, men alligevel oplever, at kiloene bliver siddende. De mennesker skylder vi en bedre hjælp i fremtiden. Det er også derfor, det af regeringsgrundlaget fremgår, at vi skal styrke forebyggelsesindsatsen og sikre, at mennesker med svær overvægt kan få bedre hjælp til et varigt vægttab.

Svær overvægt har nemlig ikke kun menneskelige omkostninger. Det har også økonomiske konsekvenser for samfundet. Der er ikke mindst risikoen for følgesygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme og diabetes, og der er ledmæssige udfordringer – knæ og ryg kan ikke holde til svær overvægt. Det er noget af det, som vi ved kommer til at presse vores sundhedsvæsen i fremtiden. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal bruge penge i forhold til svær overvægt, for det gør vi allerede i dag, og det kommer vi til i fremtiden, når der bliver flere kroniske patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme og ledsygdomme. Derfor er der for mig at se også god samfundsøkonomi i at investere mere i at forebygge svær overvægt og i at sikre bedre hjælp til dem, der lider af svær overvægt. Derfor mener vi, at flere skal have adgang til forebyggelse og behandling af svær overvægt. Vi skal se på, hvilke tiltag der er egnede i den forbindelse.

Det seneste år har der været rigtig meget fokus på slankemidlet Wegovy, og vi er selvfølgelig også meget nysgerrige på, hvad den nye medicin kan i forhold til at hjælpe nogle af de mennesker, som kæmper med svær overvægt. Vi lytter selvfølgelig også til de erfaringer, der i disse år bliver indsamlet fra både ind- og udland. Ligesom på så mange andre områder skal vi nok passe på med at tro, at der findes et enkelt quickfix, som kan løse komplicerede problemstillinger, som overvægt jo ofte er udtryk for. Men vi er selvfølgelig åbne for, at medicin kan være en del af løsningen for nogle mennesker. Samtidig hører vi også fra regionerne, at udgifter til ny sygehusmedicin er noget af det, som i disse år gør det svært at få enderne til at nå sammen, og som kan risikere at medføre, at der må skæres ned på andre områder. Så selv om vi kan spare penge på sigt, er der selvfølgelig også et økonomisk perspektiv på den kortere bane, som vi skal være opmærksomme på.

Når det kommer til spørgsmålet om økonomisk tilskud til konkrete produkter, har vi i Danmark en model, hvor det er Lægemiddelstyrelsen med rådgivning fra Medicintilskudsnævnet, som vurderer, om et produkt skal have tilskud. Det synes jeg grundlæggende er vigtigt at holde fast i. Jeg tror ikke, det ville være hensigtsmæssigt, at vi politikere begyndte at lovgive om det herinde i Folketinget, så medicinalvirksomheder begynder at lobbye os som politikere for at få indført tilskud til bestemte produkter. Vi skal for alt i verden undgå, at pengene flyder derhen, hvor der er de største økonomiske interesser, frem for derhen, hvor der er mest sundhed for dem. Som jeg forstår det, har Novo Nordisk nu ansøgt Lægemiddelstyrelsen om tilskud på baggrund af den såkaldte model for risikodeling, som vi har vedtaget her i Folketinget.

Vi er meget optaget af at styrke ligheden i sundhed. Vi vil sikre bedre hjælp til mennesker med overvægt, og vi ser meget gerne, at vi undersøger alle de muligheder, der er til rådighed. På den baggrund vil jeg gerne (på vegne af S, V og M) læse et forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at regeringen i regeringsgrundlaget har tilkendegivet at ville styrke forebyggelsesindsatsen og sikre, at mennesker med svær overvægt kan få bedre hjælp til et varigt vægttab.

Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen ønsker, at flere får adgang til forebyggelse og behandling af svær overvægt. Folketinget opfordrer regeringen til at identificere og igangsætte egnede tiltag i den forbindelse.

Folketinget noterer, at tildeling af medicintilskud beror på faglige vurderinger inden for de lovgivningsmæssige rammer. Et af hovedkriterierne er, om lægemidlets behandlingsmæssige værdi står i et rimeligt forhold til prisen.

Folketinget konstaterer i den forbindelse, at Lægemiddelstyrelsen aktuelt vurderer en ansøgning om tilskud til vægttabspræparatet Wegovy. Ansøgningen behandles som en del af forsøgsordningen med risikodeling i medicintilskudssystemet, som blev vedtaget af Folketinget den 21. april 2022. Såfremt Lægemiddelstyrelsen godkender ansøgningen, vil patienter inden for målgruppen kunne få offentligt tilskud til køb af Wegovy.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 23).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre drøftelser.

Der er et enkelt ønske om en kort bemærkning. Det er fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Og tak for en som altid rigtig god tale fra ordførerens side. Der er selvfølgelig tidligere truffet politiske beslutninger, når man har villet prioritere på sundhedsområdet, eksempelvis på vaccineområdet, for bare at tage et konkret eksempel. Så det er altså ikke noget, der ikke er set før. Men lad os lægge det til side. Jeg er fuldstændig enig i det, ordføreren siger om, at det her ikke er en lynløsning, altså at man bare kan sige, at så er der tilskud til vægttabsmedicin, og så løser problemerne sig. Det var egentlig også det, jeg forsøgte at adressere i min tale, for der er rigtig mange andre ting, der også gør sig gældende.

Jeg har faktisk lige i dag fået svar på et spørgsmål, som jeg stillede for nogen tid siden, for der var noget, der undrede mig. Jeg har en bekendt, som fik den her operation, og jeg kan ikke huske, om det var en gastric sleeve-operation eller en gastrisk bypassoperation, men hvor der ikke fulgte psykologhjælp med efterfølgende. Det undrede mig faktisk lidt, for én ting er, at du får noget hjælp til en diætist, men der er altså nogle – og jeg tror, det er flere, end man egentlig tror – som får svær overvægt på grund af bl.a. en spiseforstyrrelse. Mener ordføreren ikke også, at det er vigtigt at kigge på hele indsatsen, når vi både skal forebygge og behandle svær overvægt?

Ordføreren.

Jeg mener, det er utrolig vigtigt at kigge på det hele menneske og årsagen til, at man havner, hvor man havner. Jeg mener derfor også, det er uendelig vigtigt, at vi får landet spørgsmålet om Wegovy på den rigtige måde. For vi har set andre gange, hvor man har lavet de hurtige løsninger, at det faktisk er endt med at have en meget, meget større samfundsomkostning. Vi så med operationerne for overvægt, hvordan de på grund af ventetidsgarantien blev lagt ud til privathospitalerne, hvor der så ikke længere fulgte psykologsamtaler med, og hvor der ikke længere fulgte håndteringskurser og andre ting med. Vi så, hvordan de kom ind på de offentlige hospitaler, når noget gik galt, fordi man på privathospitalerne blev udskrevet efter 12 timer, mens man på de offentlige hospitaler lå der i 5 dage, og når de kom ind, lukkede de en hel akutmodtagelse, fordi de var så syge, og fordi det var så farligt.

Så jeg er meget enig med ordføreren i, at vi bliver nødt til lande det her ordentligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for ordet. I Danmark ser vi desværre også en kedelig udvikling med hensyn til svær overvægt, og det er en stigende udfordring. Næsten 1 million danskere kæmper med svær overvægt. Vi ser med stor alvor på udfordringen, som er et problem i forhold til den danske folkesundhed. Det skal vi tage alvorligt for samfundets skyld, men særlig for den enkeltes skyld, der kæmper med de udfordringer, som svær overvægt kan give. Derfor er det også rigtig vigtigt for os, at vi giver gode muligheder for forebyggelse og behandling af overvægt, og derfor er vi også rigtig glade for, at det er et af fokusområderne i regeringsgrundlaget og noget, som vi arbejder med.

Vi skal tage ansvar for de overordnede rammer, men hvad angår tilskud til konkret medicin såsom Novo Nordisks vægttabsmedicin Wegovy, er vores holdning egentlig ret simpel: Vi ønsker ikke fra politisk side at gøre os klogere end Lægemiddelstyrelsen og Medicintilskudsnævnet ved politisk at udpege, hvilke medicinske præparater der skal gives offentligt tilskud til. Vi er bange for, at det vil blive en glidebane, der kan underminere danskernes tiltro til, at der ligger saglige og faglige overvejelser bag prioriteringerne i vores sundhedsvæsen.

Vi har stor tillid til fagligheden hos de dygtige ansatte i Lægemiddelstyrelsen og i Medicintilskudsnævnet, og jeg er helt sikker på, at de er bedre til at vurdere den behandlingsmæssige værdi af en specifik medicin i forhold til prisen, end jeg selv er. Derfor er jeg også tryg ved, at de tager de rigtige faglige beslutninger, hvad tilskud angår, også til vægttabsmedicin.

Medicintilskudsnævnet har i forbindelse med den konkrete ansøgning i forbindelse med Wegovy vurderet, som flere tidligere ordførere også har været inde på, at der er en meget høj omkostning ved at give det til en meget bred målgruppe, der lever med svær overvægt. Det skal dog siges, at udviklingen af vægttabsmedicin går stærkt, og det vil også kunne medføre, at Medicintilskudsnævnet på et senere tidspunkt vil komme frem til en anden vurdering end den nuværende, f.eks. i forhold til en mindre målgruppe, hvilket vi også har hørt flere af de tidligere ordførere være inde på. Det er en udvikling, vi vil følge med i i forbindelse med hele den debat, vi skal have, i forhold til hvordan vi bliver bedre til at behandle og forebygge overvægt. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til forespørgslen om tilskud til medicin mod overvægt. Emnet er aktuelt, al den stund at nye produkter ofte er meget efterspurgte, og sådan har det faktisk altid været. Overvægt har alle dage været et godt marked for diverse producenter, og både lovende slankekure, medicin og operationer har alle dage solgt godt. Udfordringen med produkterne har også altid været spørgsmålet om varig effekt og bivirkninger. En række produkter, som tidligere blev anvendt mod overvægt, er derfor siden taget af markedet. Hvem husker eksempelvis ikke annoncer fra private hospitaler, som kunne tilbyde gratis gastriske bypassoperationer for patienter med bmi over 32? Det blev for en tid en guldrandet forretning. Men operationer er aldrig uden risici, og heldigvis er kriterier for operationer siden blevet strammet betydeligt, i det mindste for de operationer, som kan foretages på det offentliges regning.

Jeg forstår sagtens den patient, som måske har kæmpet med svær overvægtig i mange år, og som er klar til at afprøve ny medicin. Men jeg vil insistere på, at sundhedsmyndigheder har et særligt ansvar for at sikre, at nye produkter er sikre og uden alvorlige bivirkninger. Derfor har jeg også med tilfredshed noteret mig, at sundhedsmyndighederne har opstillet en række kriterier for udskrivelse af det nye produkt. Jeg føler mig til gengæld ikke betrygget i, at de lægefaglige vurderinger bliver respekteret af alle læger. Når f.eks. onlineklinikker med læger uden ydernumre tegner sig for størstedelen af de recepter, som udskrives til patienter, så skal alle alarmklokker ringe, nøjagtig som dengang, hvor man måtte stramme op på reglerne for operationer på private hospitaler. Medicinsk behandling kræver faglige indikationer og ikke mindst en ansvarlig lægefaglig opfølgning, og jeg håber, at de respektive sundhedsmyndigheder vil følge op på de læger, som er mere optaget af et hurtigt honorar end af patientsikkerhed. De læger skal nemlig ikke behandle patienter.

Et særligt element er ny medicins påvirkning af de offentlige sundhedsbudgetter. Det mudrer billedet, at ny medicin, som indeholder de samme virksomme stoffer som medicin mod overvægt, har resulteret i en betragtelig større efterspørgsel på diabetesmedicin. Region Midtjylland har opgjort, at udgifterne til Ozempic i perioden fra 2018 og de første 8 måneder af 2023 er steget fra 1,4 mio. kr. til 176.700.000 kr., og det er bare i Region Midtjylland. Det er altså virkelig, virkelig mange penge. Det nye slankeprodukt Wegovy er også efterspurgt i regionen, og mens der ikke var udgifter til produktet i 2022, er udgifterne de første 8 måneder af 2023 på 433.000 kr.

Det siger sig selv, at et godt og velfungerende sundhedsvæsen skal være klar til at tilbyde de bedste behandlinger til patienterne. Men de store medicinregninger påvirker regionernes budgetter, og når regningen skal betales, skal pengene altså også findes andre steder i budgetterne. Lige nu ser vi desværre konsekvenserne, hvor regionerne må skære på lønudgifter til sundhedspersonale. Jeg synes, det er en uholdbar situation, og en fremtidig strategi for ny og populær medicin og ikke mindst tilskudsordning bør løftes af centrale puljer, så regionerne ikke skal afholde omkostningerne på egne budgetter. Det bør også være en selvstændig prioritering at sikre større transparens i medicinalindustriens prissætning af ny medicin, og jeg har lyttet til sundhedsministerens løfte om, at der bliver set på, om man kan lave en risikodeling i forhold til medicintilskud. Det hilser jeg velkommen. I øvrigt er jeg enig med S-ordføreren i, at det er ret vigtigt, at vi også kæmper for de strukturelle forhold, når vi taler om svær overvægt. For jeg er enig i, at der er stor ulighed i sundhed lige præcis på det her område.

Alt i alt synes vi stadig væk, at der er brug for en mere central drøftelse af, hvordan vi håndterer spørgsmålet omkring overvægt, og ikke mindst nye og meget dyre medicinske produkter, som kommer på markedet, hvor en effektiv lobbyisme også har gjort det så populært, at det er et meget efterspurgt produkt. Måske findes der andre løsninger.

Så skal jeg på vegne af SF, Enhedslisten og Alternativet fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der er sket en voldsom stigning i antallet af recepter til vægttabsmedicin. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at mere end hver 10. recept er udskrevet af læger uden et ydernummer, som oftest er onlineklinikker. Det udfordrer patientsikkerheden, og Folketinget opfordrer derfor ministeren til at undersøge mulighederne for at stramme op på nuværende regler og krav til onlineklinikker og læger, der udskriver vægttabsmedicin uden kendskab til patienten.

Folketinget finder, at der er behov for øget åbenhed og gennemsigtighed i medicinalindustriens prissætning, så statskassen og regionernes budgetter ikke betaler overpris for medicin.

Samtidig finder Folketinget, at regeringen bør kompensere regionerne for stigende udgifter til tilskudsmedicin, så konsekvensen ikke bliver ansættelsesstop og fyringer, som vi aktuelt ser i sundhedsvæsenet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 24).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre drøftelser.

Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren. Jeg giver ordet til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om noget. Som jeg sagde i min tale, har jeg selv en bekendt, som var igennem en af de her operationer. Det var så i det offentlige, og der blev begået fejl og alt muligt andet, så jeg tror, at hun ville have foretrukket at have valgt et af de private tilbud, men det er så, hvad det er. Jeg er i øvrigt enig i, som jeg også sagde til den tidligere ordfører, at det her jo ikke er et quickfix. Vi er nødt til at kigge på den samlede løsning. Men mener ordføreren ikke også, at det er at foretrække, hvis man i langt højere grad, end man gør i dag, forebygger svær overvægt, så man netop forebygger, at folk skal opereres?

Så vil jeg sige, at når der pludselig er kommet noget medicin på markedet, som er så effektfuld og så virksom mod noget, som har været et problem igennem efterhånden mange år, så er det jo nok ikke så mærkeligt, at det bliver meget efterstræbt. Jeg tror, at vi, hvis det var blevet opfundet for 10 år siden, havde set nogenlunde det samme. Men mener ordføreren ikke, at det er vigtigt at forebygge langt mere på det her område, end vi gør i dag?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at det er vigtigt at forebygge og også at gøre det meget tidligt, så vi helt kan slippe for at skulle bruge medicin, operationer og andet i løsningen til patienter, som lider af svær overvægt. Når skaden er sket, når man gennem mange år har lidt af svær overvægt, og når nuværende behandlingsmuligheder ikke har fungeret, forstår jeg godt, at patienter efterspørger ny medicin. Jeg efterspørger også, at vi får mere viden. Der er jo ingen tvivl om, at den største viden, vi har lige nu, har vi fra den medicinalindustri, som har produceret medicinen. Vi kender det jo også fra ganske mange andre områder, hvor medicinalindustrien selv reklamerer ganske kraftigt for deres nye produkter, og det får patienter til at efterspørge den. Så virkningen mener jeg faktisk ikke vi har sådan ubetinget dokumentation for i forhold til alle patienter endnu. Vi kender heller ikke langtidsvirkningerne, bl.a. i forhold til spørgsmålet om, om patienter måske risikerer at skulle have livsvarig behandling.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

Jeg er sådan set altid klar på, at man får afdækket det. Vi har jo tidligere set eksempler på, at man har fået noget ud, som man ikke har kendt langtidsvirkningerne af. Så det er jo ikke ukendt, hverken på vaccineområdet eller på medicinalområdet generelt. Så det anerkender jeg fuldt ud.

Jeg synes i hvert fald, at der har været en vis berøringsangst i forhold til det her igennem rigtig, rigtig lang tid, og jeg synes, det er problematisk, for som ordføreren selv siger, er det en meget, meget stor procentdel af danskerne, der lider af svær overvægt. Så vi er jo nødt til i langt højere grad at forebygge, både for deres egen skyld, men i særdeleshed også i forhold til samfundsøkonomien.

Ordføreren.

Altså, jeg er ikke enig i, at der har været berøringsangst på området. Jeg mener faktisk også, at sundhedsmyndighederne har opstillet nogle ganske fornuftige kriterier for, hvornår man kan bruge det her produkt, og hvornår man ikke kan bruge det. Jeg har en oplevelse af, at der i lægeverdenen er nogle, der har set, at det her kunne være en guldrandet forretning for dem, f.eks. onlineklinikker, som udskriver recepter uden at have set patienterne først. Det synes jeg er en risikabel adfærd. Det synes jeg faktisk er under al kritik i forhold til det. Men jeg lytter mig også til, at ministeren siger, at der er forhandlinger omkring prisfastsættelse med delt risikovillighed i forhold til tilskud, og det synes jeg er et spændende bud på en løsning.

Fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for en god tale. Jeg vil egentlig stille et spørgsmål til ordføreren, der går på det, som ordføreren selv var inde på, nemlig at vi bliver nødt til at kigge på problemet overvægt på en anden måde. Jeg er jo stor tilhænger af, at vi får sat ind, før det bliver svær overvægt med de gener, der følger med. Det, der har påvirket mig meget, er samfundsdebatten, og det er også lidt den, der er incitamentet for meget af det, vi drøfter med hensyn til Wegovy. Man siger, at så mange mennesker har haft behov for Wegovy, at sundhedssektoren nu har store økonomiske gener, og det har den, men er ordføreren ikke enig i, at vi også bliver nødt at kigge på, at der også er andre udgifter i sundhedssektoren, og ikke udelukkende tilskrive det den gruppe mennesker, som endelig har fået et medicinsk præparat, der hjælper, så de ikke automatisk behøver underkaste sig en operation, der er så farlig, som den operation, vi har kendt til indtil nu?

Ordføreren.

Absolut. Jeg vil til hver en tid foretrække medicinsk behandling frem for, at nogen skal skære i mig. Så det er godt, at der bliver forsket i det her, men det ændrer ikke ved, at det er et meget, meget dyrt produkt, og vi ved jo også, at medicinalindustrien tjener rigtig, rigtig godt på det her produkt. Derfor hilser jeg også det forslag velkommen, som handler om den her delte risikovillighed, som jeg tror det hedder, hvor man ligesom aftaler at deles om tilskuddet i forhold til x antal patienter. Det synes jeg lyder som et rigtig godt bud på en løsning fremadrettet.

Så siger vi tak til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder velkommen til fru Monika Rubin fra Moderaterne.

Kan vi få det hele? Det spørgsmål har jeg efterhånden stillet mange gange herinde i Folketingssalen, for udgifterne til vores sundhedsvæsen har vokseværk. Siden år 2000 er de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet steget med næsten 50 pct., og det er altså en markant større andel, end hvis man kigger ud over de andre offentlige udgifter, som i samme periode er steget med cirka 15 pct. Så hvis vi i fremtiden vil bruge penge på andet end sundhed i Danmark, er det en udvikling, der ikke kan vare ved.

Derfor er jeg også glad for, at der i regeringsgrundlaget står, at der skal oprettes et nationalt tværgående prioriteringsråd, altså et organ, som skal arbejde for at minimere både økonomisk og ressourcemæssigt spild i sundhedsvæsenet. For effektivitet og prioriteringer hænger uløseligt sammen, når vi diskuterer sundhedsvæsenets fremtid. I både Sverige og England har man succes med en større national model i forhold til prioritering i sundhedsvæsenet. Et tværgående nationalt prioriteringsråd mener vi i Moderaterne vil gøre det meget nemmere at få et samlet overblik over, hvilke behandlinger og tiltag der er mest hensigtsmæssige. Vi forestiller os, at prioriteringsrådet dermed kunne se på nye behandlinger som f.eks. vægttabsmedicin, men enheden ville også kunne undersøge, hvor man kan skære unødvendige tiltag væk. Den aktuelle debat her i Folketingssalen handler netop om, hvordan vi skal prioritere ny behandling.

Hvis alle de næsten 1 million svært overvægtige personer fik offentligt tilskud til behandling med vægttabsmedicin, ville det koste op mod 27 mia. kr. om året – og jeg siger milliarder, ikke millioner. Det er altså nogenlunde det samme, som det kostede at bygge Storebæltsbroen, og så vidt er vi heldigvis ikke kommet. Men det går kun en vej med medicintilskud til diabetes og vægttabsmedicin på nuværende tidspunkt, og det er opad. Udgifterne forventes at være 1,1 mia. kr. i år. Det er næsten en fordobling fra sidste år, og det står i stærk kontrast til 2017, hvor udgifterne var nul, men det var jo så, fordi den medicin ikke var opfundet på det tidspunkt. Det er altså vildt mange penge, som bruges på medicintilskud til et præparat, hvilket i sidste ende risikerer at betyde besparelser på andre områder i sundhedsvæsenet. Den udvikling bekymrer mig.

Sidste år kom der så en ny aktør på banen, og det var et præparat, der udelukkende fungerer som vægttabsmedicin, og som der i dag derfor ikke gives medicintilskud til. Det andet præparat fungerer også som diabetesmedicin , og derfor er der medicintilskud til det. Medicintilskudsnævnet har vurderet, at det er sådan, det skal være på nuværende tidspunkt, og jeg har fuld tillid til, at de træffer den sundhedsøkonomisk rigtige beslutning. For vi bliver altså i langt højere grad nødt til generelt at øge vores fokus på, hvordan ressourcerne anvendes på den bedste måde, så vi får mest sundhed for pengene, både når det gælder de menneskelige ressourcer, som sundhedsvæsenet har til rådighed, men altså også, når det gælder kroner og øre, og der er jeg ikke helt sikker på, at et generelt offentligt tilskud til vægttabsmedicin er den rigtige vej at gå.

Jeg anerkender selvfølgelig, at der kan være et element af forebyggelse i, at svært overvægtige kan bruge vægttabsmedicinen, så de potentielt i fremtiden kan undgå behandlinger, der måske endda kan være endnu dyrere sundhedsøkonomisk. Men det bekymrer mig på nuværende tidspunkt, at regningen for medicintilskud kan ende med at blive så stor her og nu, at det går ud over andre dele af vores sundhedsvæsen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo

Tusind tak, og tak for ordførertalen. Ordføreren nævner de her 900.000 mennesker med en bmi på over 30. Jeg stillede et spørgsmål, hvor jeg netop prøvede at konkretisere det, i forhold til om man ikke kunne kigge på, ligesom man eksempelvis gør i Storbritannien, en bmi på over 35 med en eller flere følgesygdomme, og det ville man ikke svare på; man ville kun svare på det andet. Så nogle gange virker det nærmest, som om man med vilje svarer på det, for så kan man affærdige det med, at det er der jo ingen mennesker der tænker at vi skal sætte af årligt. Men lad nu det være.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren ikke også mener, at det ud over det menneskelige aspekt selvfølgelig vil være en stor samfundsøkonomisk gevinst, at man i langt højere grad forebygger svær overvægt, end man gør i dag. Vi kan jo se ude i regionerne, hvor pressede de er. Grunden til, at man har udskrevet Ozempic, er jo netop, at der er tilskud, fordi rigtig mange ikke har råd til Wegovy. Uanset hvad det så skal være, handler det jo grundlæggende om at forebygge noget, som bevisligt koster over 13 mia. kr. om året i samfundsøkonomiske tab og også medfører en masse menneskelige omkostninger i form af følgesygdomme, tidlig død, flere sygedage og alt det her.

Mener ordføreren ikke, at det reelt set vil være en god investering at sikre, at man forebygger svær overvægt langt bedre end i dag?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at vi selvfølgelig skal blive langt bedre til at forebygge overvægt i Danmark, og der tror jeg, vi skal trykke på rigtig mange knapper på en gang. Mit eget parti har faktisk lige i dag sagt, at vi synes, vi skal have en differentieret moms på fødevarer, sådan at de sunde fødevarer bliver langt billigere, end de er i dag, for det vil også gøre noget for forebyggelsen af overvægt.

Men jeg er i tvivl om, om vi med de priser, der er, og med den usikkerhed, der er, om den langvarige effekt af medicinen får mest ud af vores sundhedsøkonomiske kroner på nuværende tidspunkt ved at indføre et generelt tilskud. Men vi er åbne for at tale meget mere om det, og vi mener, at vi generelt bliver nødt til at kigge på vores sundhedsvæsen bredt set, i forhold til hvordan vi bruger vores ressourcer, sådan at vi sikrer os, at det gøres bedst muligt. Nu kan man sige, at der jo f.eks. ikke er lavet studier, som sammenligner vægttabsmedicin med en gastrisk bypassoperation, og det kunne være interessant at lave sådan et studie og finde ud af, hvis man sætter det op mod hinanden, hvordan det fungerer. Så vi vil gerne være meget klogere.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak for den besvarelse. Det er jeg sådan set også meget enig i. Altså, lad os endelig få forebygget det her langt bedre end i dag.

Når man kommer derop, hvor man virkelig har brug for hjælp til at tabe sig, er vægttabsmedicin jo en af de dele, der kan gøre det nemmere at komme ned i vægt, sammenholdt med at man eksempelvis, som jeg nævnte i min ordførertale, lider af en spiseforstyrrelse og skal have hjælp til det, og forhåbentlig ikke kommer derud, hvor man skal have den her meget voldsomme operation, som alt andet lige er en kæmpestor portion, hvor der kan ske en hel masse efterfølgende.

Jeg vil egentlig bare sige tak for det til ordføreren – så er vi sådan set meget enige om, at vi skal være langt bedre, end vi er i dag.

Ordføreren.

Selv tak.

Så er der en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. I forhold til den bekymring, som ordføreren giver udtryk for, over den meget dyre medicin, som jo også påvirker sundhedsbudgetterne rundtomkring, vil jeg bare spørge, om jeg skal forstå ordføreren på den måde, at ordføreren er enig med mig i, at det er for stor en regning at efterlade til regionerne i forhold til den øvrige drift.

Ordføreren.

Det bekymrer mig med den udvikling, vi har set, altså at udgifterne til det er steget så meget på så kort tid. Det bekymrer mig også, at hvis vi dykker lidt længere ned i dataen, ser vi, at der fra 2021 til 2022 faktisk skete en stigning på 16 pct. i antallet af personer, som fik den her diabetesmedicin uden at have prøvet anden diabetesmedicin først. Det kan godt tyde på, at der er en uhensigtsmæssig brug derude, og derfor kan det ikke udelukkes, at der på nuværende tidspunkt er nogen patienter, der får udskrevet diabetesmedicinen som vægttabsmedicin og får tilskud til det. Hvis det er rigtigt, følger lægerne jo ikke de medicintilskudsregler, der er, og det er problematisk, og det skal vi se nærmere på.

Så er der ikke flere spørgsmål til ordføreren. Vi siger tak til fru Monika Rubin fra Moderaterne. Jeg byder velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at tage den her væsentlige debat op, for vi har jo store udfordringer i vores sundhedsvæsen. I Danmarksdemokraterne mener vi helt grundlæggende – det tror jeg såmænd alle herinde er enige om – at vi selvfølgelig skal hjælpe de borgere, der er i risiko for at blive syge på grund af overvægt, eller som døjer med svær overvægt. De skal hjælpes hen mod et varigt vægttab. Vi skal arbejde med ulighed i sundhed, hvor den tunge ende jo vender nedad. Det ved vi alle sammen godt. Vi skal ikke have et A- og B-hold.

Samtidig kan vi også lige nu se, at regionernes udgifter til medicin, der er målrettet mennesker med diabetes, er eksploderet. Derfor er det også meget nødvendigt med en debat om, hvordan vi bruger midlerne i sundhedsvæsenet. Vi havde i går i Sundhedsudvalget en eksperthøring om personaliseret medicin, som har potentiale til rigtig, rigtig mange gode ting, men som også har potentiale til at tømme alle de pengetræer, vi overhovedet kan finde. Så vi er nødt til at lave nogle prioriteringer. Lige nu kan vi jo se, at konsekvenserne af overforbruget af medicin i regionerne er, at Medicintilskudsnævnet anbefaler at fjerne det klausulerede tilskud til Ozempic. Der kan man spørge, om det lige er vejen frem. Er der så ikke nogle, der ikke får den medicin, som de burde have haft? Vi ser lige nu nogle besparelser rundtomkring på sygehusene over hele landet, hvor man fyrer personale og diskuterer, om man skal lukke sygehuse, og det sker i en tid, hvor vi ser frem mod en diskussion til næste forår, går jeg ud fra, med ministeren, i forhold til hvordan hele vores sundhedsvæsen skal strikkes sammen. Hvordan skal vi sikre, at det nære sundhedsvæsen kommer til at virke? Der får vi brug for alle de kapaciteter, vi overhovedet kan holde fast i. Derfor er det rigtig, rigtig ærgerligt, hvis vi på grund af det her overforbrug må se, at man fyrer personale rundtomkring i landet.

Vi synes i Danmarksdemokraterne, at det er ganske fornuftigt, at man kigger ind i, om der er andre veje, før man bevilger den dyre medicin. I forhold til de eksempler, vi hører om, med specielt nogle af de der netklinikker, der netop ikke har afsøgt alle mulige andre veje, før de giver den dyre medicin, er vi selvfølgelig nødt til at kigge på, om man skal sige, at man er nødt til først at forsøge at se, om der ikke er noget andet, der virker. Det vil der være i rigtig mange tilfælde. Der kan også være andre veje. Der er nogle, der taler om psykologhjælp. Der kan tales om, om der er andre veje til vægttab end lige den her medicin. Hvis vi havde alle de penge, der var i verden, så kunne vi godt smide 23-27 mia. kr. efter det. Selv om det somme tider lyder, som om statsministeren har pengetræer, så tror jeg ikke, de er så store, at vi kan bruge dem på det her.

Derfor må vi se frem mod at fortsætte den her debat, og vi må se ind i de muligheder, der er. Ministeren var inde på, at der kan være aftaler med leverandørerne, hvor man deler en risiko. Der skal være nogle klare retningslinjer, i forhold til hvornår det så er, det bliver udskrevet. Men kernen må være, at vi skal hjælpe dem, der har mest behov for det, på den rigtige måde og ikke på den måde, som de måske har lyst til at blive hjulpet, men ad den vej, der hjælper dem bedst muligt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg siger også det her sådan lidt mere generelt for debatten, for jeg ville nødig have, at der sad nogen derhjemme og misforstod lige så meget, som jeg kan forstå at ordføreren desværre har misforstået. For det handler jo ikke om, at vi skal udskrive vægttabsmedicin til næsten 1 million danskere, som har en bmi over 30. Det er jo slet ikke det, vi drøfter i dag. Så det er bare lige, sådan at folk derhjemme også er med på den. Det, vi taler om her, er at forebygge meget svær overvægt, og der taler vi altså om, at når du kommer op over en bmi på 35, er du i risikozonen for en eller flere følgesygdomme. Der hører jeg mig også til, at ordføreren sådan set er med på, at vi skal gøre det bedre end i dag.

Så kunne jeg bare godt tænke mig at høre, hvordan man så fra Danmarksdemokraternes side gerne vil gøre det bedre, end vi gør det i dag, hvis man ikke ser ind i en mulighed for en tilskudsmodel på f.eks. det her område. For vi er jo alle sammen fuldstændig enige om, at vi skal kigge på det hele menneske og en bred løsning, også i forhold til hvis der er nogen, der har nogle psykiske udfordringer, spiseforstyrrelser osv. Men det er bare, så jeg lige kan forstå, hvad det er, man vil fra Danmarksdemokraternes side, hvis man ikke vil gå den her vej.

Ordføreren.

Jamen jeg kan blive lidt usikker på, hvad det helt præcis er for en vej, som Mette Thiesen snakker om at man vil gå. Vores tilgang til det her er sådan set, at vi siger, at vi skal finde veje til at hjælpe dem, der har mest behov for det, og at vi skal bruge midlerne rigtigt. Jeg skal ikke stå her og være fagligt kompetent til at sige, om det er den ene eller den anden gruppe; om det er det ene eller det andet bmi, der skal til. Jeg er bare meget optaget af, at vi ikke får udskrevet noget medicin i store mængder til nogle som det første bud, hvor man kan sige, at de primært får det, fordi det er det, de har lyst til at få – eller »lyst til« er forkert sagt, men fordi der nu er så meget hype omkring det her produkt, at man går til lægen og siger, at det er det, man gerne vil have – men at vi bliver udfordret på, om det er den ene eller den anden vej. Jeg hører sådan set også fru Mette Thiesen sige, at det skal være den rigtige indsats til den rigtige person på det rigtige tidspunkt. Det tror jeg vi er fuldstændig enige om. Så kan vi så have en videre diskussion af, hvordan vi præcis kommer derhen.

Fru Mette Thiesen.

Tak for det svar. Jeg undrer mig bare over, at man bliver ved med at nævne det her meget store beløb, for det er jo sådan et beløb, som vi alle sammen kan blive enige om ikke er det, man skal sætte af, og det er slet ikke den store målgruppe, man taler om. Det bliver bare nævnt nogle gange i debatten, nu også af ordføreren, så det var egentlig derfor, jeg lige havde brug for at opklare det for dem, der sidder og kigger med derhjemme, for det er jo selvfølgelig ikke det, vi taler om. Vi taler om mennesker, som har svær overvægt, og som er meget, meget udsatte.

Vi kommer aldrig til at kunne lovgive os ud af, at der er skruppelløse læger, som udskriver de her præparater, også i øvrigt til unge piger med anoreksi bl.a. Det kommer vi desværre ikke til. Vi skal slå hårdt ned, når det sker. Men det skal jo ikke hindre os i, at vi sikrer en lidt mere bred model for at forebygge, hvad der kommer til at være et endnu større samfundsmæssigt problem, end det er i dag. Det her koster allerede over 13 mia. kr. i dag, og det har voldsomme menneskelige konsekvenser.

Ordføreren.

Men som jeg hører fru Mette Thiesen, tænker jeg heller ikke, at det er 1 million danskere, der skal have det her. Men det er bare det, at hvis alle med et bmi over 30 skulle have det, er det sådan, det er. Men uanset om vi siger 30 eller 35, vil vi jo komme ud i, og det er også Mette Thiesens forslag, at der vil være danskere, som tænker, at de gerne vil have den her medicin, men som ikke vil få den, fordi vi sætter nogle grænser for, hvornår man kan få den, og det er de grænser, vi skal finde ud af i fællesskab.

Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder velkommen til fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak for det. I dag kan man, hvis man er medlem af Sygeforsikringen »danmark«, få 25-50 pct. tilskud til Wegovy, alt efter hvad for en kategori man er forsikret i. Men Medicintilskudsnævnet har givet afslag på, at man kan få tilskud gennem det offentlige, da prisen vurderes at være for høj i forhold til den behandlingsmæssige værdi. Novo Nordisk har flere gange søgt om at få offentligt tilskud til medicinen og senest i det her efterår, som vi hørte ministeren fortælle om før.

Jeg kan på den ene side godt se fornuften i at give tilskud til bestemte grupper. Vi giver jo f.eks. meget overvægtige mennesker mulighed for at få operationer, der hjælper dem til vægttab, på det offentliges regning. Så hvorfor skulle vi ikke også kunne tilbyde dem Wegovy? Måske det skulle være nogle af de samme kriterier, man skulle benytte sig af – et bmi over 35 f.eks. eller et bmi over 30, hvis der også er en anden alvorlig sygdom i spil.

Jeg har selv en veninde, der har været igennem en gastric bypass, og det er jo ikke sådan helt ufarligt. Det var det i hvert fald ikke dengang. Men inden hun kunne få den her operation, skulle hun også tabe sig x antal kilo ved egen hjælp så at sige. Så måske det også skulle være en del af kravet for at kunne opnå et tilskud til væksttabsmedicin.

Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at der går mennesker rundt i Danmark med svær overvægt, og i lyset af den store udvikling på den medicinske front bliver spørgsmål af den her art kun mere relevante i fremtiden. Det er jo dejligt, at den teknologiske og medicinske udvikling går, som den går, men det gør det også svært for embedsværket og for os i det politiske lag at tage hurtigt stilling til de her spørgsmål. For et er, at de er af faglig og teknisk karakter. Noget andet er, at der også er en høj grad af etik i det. For hvem skal have tilskud, når der ikke er midler til alle? Og i hvor høj grad skal man egentlig selv være ansvarlig for sin sundhed?

Som liberal mener jeg naturligvis, at den enkelte skal have frihed til at leve, som vedkommende gerne vil. Hvis folk vil spise kød, skal de gøre det. Hvis de vil spise slik og sukker, skal de gøre det. Hvis de vil ryge smøger, skal de gøre det. Det er ikke statens opgave at blande sig i den slags, og det ville være alt for indgribende. Men det afføder jo altså også nogle svære spørgsmål, for er det så statens opgave at dække alle borgere ind, når de har truffet nogle beslutninger, der senere kommer til at ligge dem til last? Måske, måske ikke. Derfor håber jeg også, at mit lidt vaklende svar her i dag er okay. For jeg synes ikke, vi skal forhaste os i sådan nogle spørgsmål her. I bund og grund er jeg heller ikke sikker på, om det er os, der skal tage den her beslutning, for vi har jo netop Medicintilskudsnævnet til den her slags. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Og tak for svaret. Først vil jeg sige, at "danmark" dropper tilskuddet nu her fra den 1. januar – bare lige til info.

Dernæst er der en anden ting, som jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge ordføreren om. Jeg er sådan set grundlæggende enig i ret mange af de ting, som ordføreren siger. Men rigtig mange af de her mennesker, som kommer op på en meget høj bmi, med alle de her livsstilssygdomme til følge, vil have en eller anden form for spiseforstyrrelse, og så er det jo, at vi er nødt til at drøfte det, i forhold til at så er det ikke bare et personligt valg, man har taget; så er det på grund af nogle andre forhold. Det kan være nogle sociale omstændigheder, der gør sig gældende, eller det kan være nogle psykiske konsekvenser, der gør sig gældende, altså alle de her forskellige ting, der gør, at man ender, hvor man gør. Jeg tror ikke, der generelt set er nogen mennesker, der bare siger: Nu vil jeg rigtig gerne veje 200 kg. Jeg har i hvert fald ikke mødt dem. Så det her handler jo ikke bare om personlige valg og de her 10-15 ekstra kilo, som jeg talte om i min ordførertale. Her er der tale om mennesker, som reelt har brug for en bred indsats for at undgå, at de ender med en voldsom operation eller i værste fald at dø meget tidligt på grund af livsstilssygdomme.

Så jeg vil egentlig bare sige tak for ordførertalen, men også spørge, om Liberal Alliance ikke er enig i, at vi skal være bedre til at forebygge, at man kommer helt derud, hvor man eksempelvis skal have en operation.

Ordføreren.

Det er klart; det skal vi. Jeg hørte faktisk om en i går, der gerne ville være stor og tyk, men det havde vist en seksuel karakter, så jeg tror måske ikke, det er her, vi skal diskutere den slags. Men de mennesker findes altså.

Det er klart, at når man bliver så overvægtig, ligger der nok noget andet til grund for det. Min veninde, som jeg omtalte her, havde også et psykologforløb samtidig med, fordi det jo også er en stor omvæltning pludselig at skulle tabe sig så meget og se sig selv i et nyt lys.

Det er noget, vi skal være opmærksomme på, og det er vi også; vi er jo i god dialog med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og har bl.a. nu også fokus på BED. For vi skal da selvfølgelig tage det alvorligt; det er jo mennesker, som har det skidt. Men igen vil jeg sige, som andre ordførere også har sagt, at vi jo ikke bare kan give los og slippe det løs og give tilskud til alle. Så der skal jo være en eller anden måde, hvorpå man ligesom kan sikre sig, at det her menneske har brug for det. For jeg har også hørt historier om piger, der får det udskrevet, men som ikke har brug for det.

Fru Mette Thiesen.

Det er vi fuldstændig enige om; det er jo faktisk derfor, vi står her i dag – det er for at finde det, som jeg vil kalde en bæredygtig model, for at sikre, at vi ikke kommer derud. Vi taler ikke om folk, der vejer 10 kg for meget eller 15 kg for meget. Men det er superfint.

Jeg vil sige, at i den nylig indgåede psykiatriplan har vi jo netop også talt om BED – det var en af de ting, jeg bragte med ind i det – for det har lidt været en overset spiseforstyrrelse. Men vi ved jo også, at når du kommer ud på den anden side af en gastric bypassoperation eller en gastric sleeve-operation, altså en af de her overvægtsoperationer, så følger der ikke psykologbehandling med efterfølgende. Måske var det også der, vi skulle sætte ind i forhold til at få samlet op på de her mennesker. For du holder jo ikke op med at have en spiseforstyrrelse, bare fordi du får en operation

Ordføreren.

Jamen der var vist ikke rigtig noget spørgsmål, tror jeg. Men jeg er enig.

Så vil jeg give ordet til den næste spørger, fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg har lige brug for en afklaring. Ordføreren siger i sin ordførertale, at spørgsmålet er, om det er et samfundsproblem med hensyn til de valg, du træffer, altså om du enten vælger at spise fedt og sukker eller at ryge eller andet. Omvendt ved vi, at danske læger slår alarm om overvægt i forhold til ganske små børn. Og vi ved fra aktører på markedet, at man skal helt ned i 3. klasse for at gøre et forsøg på at forebygge mistrivsel og det at have en forkert kropsopfattelse. Samtidig står vi med mennesker, der ikke kan passe deres arbejde, der ikke kan lege med deres børn, mennesker, hvis led knækker sammen under dem.

Jeg har bare brug for, at ordføreren præciserer, hvordan svær overvægt bliver et menneskes eget valg, når det samtidig er noget, der findes en diagnosekode for.

Ordføreren.

Jamen det er jo netop det, som jeg også forsøgte at sige til fru Mette Thiesen før, altså at der jo er nogle mennesker, for hvem det her er en kæmpe lidelse, og for hvem det er en sygdom. Men der er også nogle mennesker, som lever godt og lever for godt og oven i det også har en psykisk sygdom, som betyder, at der er noget andet, der gør, at de spiser. Og det er jo der, vi er nødt til at blive dygtige til at finde ud af, hvad det så er, der er på spil.

I forhold til børn tror jeg bare vi skal passe vildt meget på med netop at tale alt for meget om overvægt og kropsidealer, og hvad ved jeg. Der var altså også børn i min klasse, som var godt i stand, og som er helt normalvægtige i dag. Så jeg tror, vi skal passe på med ikke at have et overdrevet fokus på børns overvægt.

Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren, så vi siger tak til fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Jeg byder velkommen til fru Runa Friis Hansen fra Enhedslisten.

Tak for det. I Enhedslisten så vi gerne, at al receptpligtig medicin blev gratis for borgerne. På den måde kunne vi jo komme af med en hel masse af den sociale ulighed, vi ser i sundhed. Tilskud til vægttabsmedicin lyder jo også besnærende, når man tænker på de borgere, det kunne komme til gode, for hvem udgiften til den her vægttabsmedicin er en stor økonomisk belastning, både for dem, som er på overførselsindkomst, og for mange andre grupper. Men nu taler vi jo om det, i forhold til at det er for alle mennesker, altså også mennesker, der har rigtig mange penge.

Så er der en masse men'er i den her sag. For hvad er det egentlig, vi ved om den her medicin? Den, som er på markedet nu, er medicin, som man skal tage resten af sit liv, hvis man vil fastholde et vægttab. Og der er meget få års erfaring med den; vi kender ikke konsekvenserne på lang sigt. Der dukker løbende historier op om alle mulige alvorlige bivirkninger og en øget risiko for alvorlige sygdomme ved brug af medicinen. Vi kender altså ikke konsekvenserne på sigt.

I dag udskrives der voldsomt mange recepter på den her form for medicin til mennesker, der ikke har et sundhedsmæssigt behov herfor. Mere end hver tiende recept er udskrevet af læger uden et ydernummer, typisk på onlineklinikker af læger, der end ikke har set patienten. Det er til stor potentiel skade. Der er behov for at stramme op på reglerne, og der kan jeg forstå på ministeren, at der er et arbejde i gang og måske også allerede et arbejde gjort. Det er jo rart at høre.

I USA er medicinen kendt som Hollywoods favorit. Her er Wegovy godkendt til børn ned til 12-årsalderen. Vi er stærkt bekymrede for betydningen i forhold til vores kropsopfattelse, udviklingen af spiseforstyrrelser og stigmatisering af mennesker, som er tykke og glade for at være det. Vi skal have lov til at se ud på den måde, vi gør.

Vi bliver også nødt til at spørge os selv: Hvem er det egentlig, der har interesse i det her forslag? Hvem er det, der tjener godt på det? Ja, det gør medicinalindustrien i høj grad. Så længe der ikke er større åbenhed og gennemsigtighed i prissætningen af medicin, vil det øgede tilskud være en blankocheck til Novo Nordisks aktionærer.

Regionernes budgetter, som er meget aktuelle at tale om lige i øjeblikket, i hvert fald når man kommer fra Nordjylland, er lige så tydeligt virkelig pressede. I Region Nordjylland nedlægges der 229 stillinger. Det kan godt være, at nogle af stillingerne ikke er besatte lige nu, og det kan godt være, at det ikke er reelle mennesker, der bliver fyret, men tallet er trods alt det, der er blevet sagt: 229. Det skyldes i et vist omfang, at man har brugt en masse af regionernes penge, som bl.a. er gået til Novo Nordisk i tilskud for deres diabetesmedicin.

Vi vil gerne være med til at drøfte, hvordan vi gør det på det her område, men vi håber også, at I andre også har lyst til at drøfte andre former for medicin, som er rigtig dyr – det kunne være adhd-medicin – og som også skaber ulighed i sundhed. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvor det er, det står skrevet, at man skal forblive på Wegovy eller på andet vægttabslignende medicin resten af ens liv. For som jeg læser det, og som jeg hører at det bliver anvendt derude, så er tanken jo lige netop, at hvis nogen vejer 120, 130 kg, er det svært at kræve af dem, at de løber en tur, går en lang tur eller tager ned i et træningscenter, hvorimod det, hvis man får medicinsk hjælp til det, er en del nemmere at komme ned i vægt og få bygget nogle sunde vaner op, da medicinen jo ikke er tiltænkt at skulle stå alene. At den så i mange tilfælde gør det ved, at der er onlineklinikker og et sort marked, der lukrerer på Wegovy, er korrekt, men jeg har ikke hørt, at man har noget som helst konkret eksempel på, at det er resten af livet, man skal være på medicinen. Så vil ordføreren ikke konkretisere det lidt?

Ordføreren.

Tak. Noget af det, som man har set indtil nu, er, at nogle af de mennesker, som er stoppet i behandling – det kan være på grund af bivirkninger og andre ting – tager det hele på igen. Så det var det, jeg mente med det.

Ønskes der en anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

Men er ordføreren så ikke enig i, at når man taler om behandling af overvægt, og når man taler om de her ting, er der ikke noget, der kan stå alene, altså at man kan bruge medicinen som et supplement, men at vi bliver nødt til at finde ud af, hvad der så skal til ud over, i forhold til at man ligesom kan få taget det første skridt på det bjerg, man skal op ad, men at man så skal have hjælp til vedholdende at udvikle sunde vaner?

Ordføreren.

Jo, men det er ikke, fordi jeg udelukker, at der er mennesker, der har brug for den her medicin, men det kan ikke stå alene. Jeg tænker også, at noget af det handler om nogle sådan helt basale ting, som vi alle sammen ved virker. Der kommer sikkert også ting i fremtiden, som viser sig at være rigtig gode. Jeg er bare bekymret, i forhold til at det her stadig væk er forholdsvis nyt, og at vi ikke kender de sådan langsigtede virkninger. Jeg tænker også, at der er en pointe i, at der er nogle ting, som sidder heroppe (Taleren peger på hovedet), der skal arbejdes med, og det gør man ikke ved at tage en pille eller få en indsprøjtning.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er, fordi jeg som medlem af regionsrådet i Nordjylland bliver nødt til at reagere, og jeg er godt klar over, at der florerer nogle tal i pressen, og jeg er også overrasket over, hvordan de kan være der, når jeg ved, at de politiske forhandlinger er fortrolige, og at de ikke er færdige før måske på mandag.

Det, som jeg ved i forhold til budgettet i Region Nordjylland, er jo, at vi tydeligvis har brugt flere penge på vægttabsmedicinen. Men det er bare ikke det, der er problemet, for det er, at der har været en generel stigning i udgifterne, som fuldstændig er stukket af. De gjorde de allerede sidste år, og jeg vil jo som medlem af Nye Borgerlige ikke sige, at jeg har et problem med at nedlægge stillinger, men hvis det, som ordføreren selv siger, er sådan, at der faktisk ikke er nogen folk, som det går ud over, så er det jo nogle stillinger, som vi ikke har behov for. Det er jo helt iskoldt. Altså, hvis vi vil nedlægge nogle stillinger og det ikke betyder, at der er nogen mennesker, der mister et job, eller at der bliver flyttet rundt på dem, så har vi nok ikke behov for dem.

Jeg er bange for, at Enhedslisten her er hoppet på noget, men man skal være kildekritisk, når der i situationer som dem her er fagforeninger, der kommer med noget, og man skal, inden man slynger om sig med noget, lige afvente, at begge parter får lov at udtale sig.

Ordføreren.

Jeg forstår godt, hvor din tale kommer fra, men din gode kollega Susanne, som også sidder deroppe i regionsrådet, har jeg i går ved flere lejligheder talt med, fordi det, som vi netop hører fra Dansk Sygeplejeråd, bekymrer mig meget, og jeg tror ikke, at Dansk Sygeplejeråd sådan går og slynger om sig med tal. Jeg vil godt vedkende mig, at der ikke er tale om 229 personer, der har fået en kuvert, men der er trods alt tale om, at man i Region Nordjylland står i en situation, hvor vi kan sige, at noget af problemet er, at man har haft øgede medicinudgifter.

Inden hr. Kim Edberg Andersen får ordet, har jeg bare en lille henstilling om, at vi bruger tredje person her i Folketingssalen.

Så giver jeg ordet til hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Men det tror jeg ikke der er nogen regionsrådspolitikere der benægter. Man skal bare lige huske, at der er stor forskel på sygehusmedicin og så tilskudsmedicin, og i hvilken kasse man tager det. Men hvis man blander tingene sammen i en pærevælling, er jeg bange for, at man kommer til at mudre et billede i stedet for at klargøre et billede, og jeg bliver jo også nødt til sige, at Region Nordjylland fik 100 mio. kr. mere i år, og det er ikke for at være sød ved sundhedsministeren eller regeringen, men vi fik faktisk tilført penge til budgettet i år. Det, der så skete, var, at vi åbenbart er vant til at bruge pengene hurtigere, end vi får dem. Men det var faktisk et budget, hvor vi fik tilført flere penge end sidste år.

Ordføreren.

Jeg håber også, at det stod klart, at jeg sagde, at man ude i regionerne kan mærke, at der er ekstra udgifter til den her medicin.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Så går vi fra regionspolitik og tilbage hertil. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre noget. For det undrer mig egentlig lidt med den tale, som ordføreren holder. For det her handler jo netop om at gøre op med, at der er et A-hold og et B-hold, og det troede jeg faktisk var noget, som Enhedslisten gik ret meget op i, altså at man netop sikrer det for de mennesker. Så kan det godt være, at man taler om langtidsvirkninger osv., men vi taler altså også om nogle mennesker, som i dag konkret står over for en langt tidligere død og nogle meget, meget svære følgesygdomme og med mistet livsglæde osv. til følge. Det er jo dem, som vi taler om, og som, hvis man lavede en eller anden for form for bæredygtig model, som vi kalder det, sammenholdt med en bred indsats, nu kunne få hjælp til at få noget medicin, som kunne hjælpe dem til at komme af med den svære overvægt.

Så derfor kom det egentlig lidt bag på mig, at ordføreren slet ikke kan se den vinkel, men at man bliver ved med at tale om, hvor frygtelig den her nye medicin er. Så kan ordføreren ikke uddybe det lidt?

Ordføreren.

Jeg er virkelig, virkelig ærgerlig over det, hvis min tale har været sådan, at den har beskrevet det som noget frygteligt. Det mener jeg slet ikke. Det, jeg mener, og det, vi mener, er, at det er et område, hvor der skal være mere styr på det. Der skal være styr på de her private klinikker, som ikke ser patienterne, og så skal vi se på det over en mere bred kam i forhold til tilskudsmedicin og receptpligtig medicin.

Fru Mette Thiesen.

Jamen så er vi sådan set ret enige, og det er jo også derfor, vi i vores forslag til vedtagelse skriver, at man skal indkalde til forhandlinger for netop at finde det, som vi kalder en bæredygtig tilskudsmodel, men selvfølgelig også i forhold til at man langt bedre forebygger svær overvægt. For det, der i hvert fald ligger mig på sinde, er at gøre op med det, at der er de A- og B-hold, som vi har lige nu, hvor dem, som har ressourcerne, kan købe sig til det, og dem, der ikke har dem, så ender med alle følgesygdommene og alt det andet, der følger med svær overvægt. Så tak for at opklare det her.

Ønsker ordføreren at svare på det? Det er ikke tilfældet. Så siger vi tak til fru Runa Friis Hansen fra Enhedslisten. Jeg byder velkommen til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Og tak til fru Mette Thiesen for at indkalde til dagens debat. For overvægt er noget, der fylder mere og mere i den sundhedspolitiske debat. Så sent som i mandags var jeg inviteret ud for at holde tale til et stormøde om overvægt. Det var meget velbesøgt – der var masser af eksperter, læger, behandlere og andre interessenter. Det viser, at det her er noget, som optager rigtig mange mennesker derude, og det er af god grund, for svær overvægt er måske ikke i sig selv en sygdom, men det er en risikofaktor, der er stærkt forbundet med en række alvorlige lidelser, kroniske sygdomme og, som flere har nævnt, tidlig død.

Nogle gange bliver debatten lidt simplificeret, synes jeg. Det gælder ikke herinde. Jeg har været meget glad for de taler, der har været fra ordførerne, som belyser, at det her er et komplekst emne, eksempelvis i forhold til et bmi over 30: Er man så overvægtig? Det er man ikke nødvendigvis. Det er ikke nødvendigvis et problem at have et bmi over 30. Hvis du har det og andre komplikationer, kan det være et problem, og så skal du have hjælp.

Der er en masse stigma forbundet med overvægt og måden, vi taler om det på. Jeg synes, det er vigtigt, som flere har nævnt fra stolen her, at der skal være plads til forskellige kropstyper. Det er okay at være slank. Det er okay at være overvægtig. Det vigtigste er, at du har det godt. Er der så nogen, der lider under det her? Det er der ganske givet. De har brug for hjælp. Om det så skal være medicinsk hjælp, kirurgisk hjælp, psykologisk hjælp eller diætisthjælp, skal jeg ikke udtale mig om; det er der eksperter der kan hjælpe dem med.

Vi kan se, når vi kigger på overvægt, at der er en stor social slagside. Der er også her en stor ulighed, når vi snakker sundhed, og det er et problem, hvis vi kun behandler symptomet, altså hvis vi kun behandler, at personen er overvægtig, i stedet for at se på, hvorfor det er tilfældet. Som vi har været inde på, kan der være psykiske problemer, sociale problemer, økonomiske problemer og alle mulige underliggende problemer. Så længe vi ikke tager os af dét, vil vægttabet ikke være blivende, uanset hvad vi gør – uanset om det er diæt eller medicinsk behandling.

For i princippet er det jo nemt at tabe sig. Du skal bare spise mindre og bevæge dig mere. I praksis er det bare ekstremt kompliceret, især hvis du er svært overvægtig til at begynde med, og her kan medicinsk behandling være en kæmpe gave til de svært overvægtige, som kan gøre, at de kan komme i gang med andre dele af deres behandlingsforløb. Det er det vigtige her, altså at se på det her som et hele og som et kompliceret billede, som vi er nødt til at overlade til eksperterne at finde ud af hvordan vi bedst griber an, og vi skal ikke herindefra definere, hvilke grupper der skal have det. Det er ikke, fordi jeg har hørt andre sige det, men det er bare for at sige, at det er vigtigt, at vi lader fagfolk definere, hvem der har bedst af en given behandling, og om den skal være medicinsk, kirurgisk eller noget andet. Alle typer er jo forbundet med forskellige risici.

Derudover har vi så en gruppe borgere, som har lyst til at tabe sig, som ikke nødvendigvis er sygelige, og som ikke har problemer med deres overvægt direkte, men bare har lyst til at tabe sig, og det er der, vi kan se en udfordring i dag. De kan jo købe det her, og det har jeg ikke noget problem med. De kan jo gå ned at købe det for deres egne penge og tage en behandling, som virker. Det lærte jeg jo også i mandags: Der er ingen diskussion om, at det her præparat virker virkelig, virkelig godt. Det er jo derfor, det er så udbredt, som det er, og også derfor, det er så svært at følge med den efterspørgsel, der er.

Udfordringen kommer så, når der er personer, patienter, der rent faktisk har brug for den her medicin til deres livsvigtige behandling, og som ikke kan få den, fordi andre bruger den. Det er en udfordring, som vi er nødt til at tage meget alvorligt, for vi risikerer altså komplikationer, alvorlige komplikationer, og for tidlig død, hvis ikke vi hjælper personer, der har eksempelvis diabetes.

Så hvordan løser vi det? Det, jeg savner, og det, jeg kan høre at flere eksperter savner, er, at vi får nogle opdaterede nationale kliniske retningslinjer for overvægtsområdet. Det er: Hvem skal have tilskud til medicinsk behandling? Hvem skal have tilbudt en operation? Hvad med hjælp til diætist eller psykologhjælp? Det synes jeg er noget, som vi bør bede Sundhedsstyrelsen om eller måske anmode ministeren om at bede Sundhedsstyrelsen om at genbesøge. For så vidt jeg kan se, er det efterhånden en del år siden, man har kigget på området, og der er immer væk sket en del på det her område de seneste år.

Det vil sikre en bedre og mere ensartet hjælp til dem, der har behov for det, og det vil være en bedre brug af vores ressourcer i et presset sundhedsvæsen. Så det skal være min opfordring til ministeren, og jeg kan oplyse om, at man for få år siden i Canada har lavet et større arbejde for netop det her område. Man har kigget på al den forskning, der findes, over en årrække og har lavet nogle opdaterede kliniske retningslinjer. Så det er ikke, fordi vi behøver at starte på bar bund. Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi også får kigget på det herhjemme. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Og tak for en meget god og afbalanceret tale. Jeg er sådan set enig i mange af de ting, som ordføreren siger i forhold til kompleksiteten i det her, og jeg er sådan set også meget enig i det, som ordføreren siger, nemlig at grunden til, at det her produkt er så attraktivt, jo er, at det virker. Altså, hvis man fandt en pille eller noget andet, der lige kunne kurere en eller anden sygdom osv., så ville det også blive populært. Så det er jo ikke, hvad skal man sige, mærkeligt, at det er blevet så populært.

Der, hvor jeg synes det er interessant at kigge på den her del – og jeg bifalder i den grad også, at man skal have en opdatering – er jo netop også, i forhold til at det her er et meget, meget nyt og meget effektivt middel til netop at komme uden om det her med den svære overvægt. Så har vi alle de andre ting, vi skal tage uden om det. Altså, jeg undrede mig f.eks. lidt over, at man ikke får psykologhjælp på den anden side af en gastrisk bypassoperation eller en gastric sleeve-operation , for man holder jo ikke op med at have en spiseforstyrrelse, bare fordi man får en operation.

Så den del kunne vi også kigge på, men jeg synes, at vi skylder os selv og danskerne generelt, at vi også kigger på den her medicin som en del af det samlede billede. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig. Det her er jo et effektivt præparat. Det kan vi jo se, og vi kan glæde os over, at der nu, også ganske snart, kommer flere nye præparater, som er mindst lige så effektive, på markedet. Det vil jo også være med til forhåbentlig at presse priserne ned, om end der måske går noget tid, fordi efterspørgslen er så stor, og det er der, hvor udfordringen ligger, om man så må sige. Man kan producere og sælge alt det, der bliver lavet, så der er ikke helt de normale dynamikker, vi normalt ser ved nye præparater, endnu, men det skal nok komme.

Men jo, jeg er fuldstændig enig. Det her er jo et effektivt middel, og der er helt klart patientgrupper, der har stor gavn af det, og de skal have hjælp. Det kan bare ikke stå alene, som ordføreren også er inde på. Der er brug for at behandle, for nogle i hvert fald, med eksempelvis psykologhjælp og brug for at få hjælp til at omlægge vaner. For som det også er blevet nævnt af andre: Hvis du holder op med at tage medicin, tager du på igen. Det kan vi se af tallene. Så hvis du kan tabe dig og lægge dine vaner om og få tillagt dig nogle andre vaner, er det jo bare positivt.

Fru Mette Thiesen.

Det er jeg sådan set også enig i. Grunden til, at jeg og vi i Dansk Folkeparti har indkaldt til den her forespørgsel og forhandling i dag, er jo sådan set, at vi netop kan se, at der i særdeleshed er meget stor ulighed på det her område. Så en ting er alle de andre ting, men vi er også nødt til at erkende, at der altså er nogle mennesker, der kommer foran i køen i dag, fordi man simpelt hen har økonomiske midler til at købe det her produkt og dermed komme væk fra den, hvad kan man sige, meget svære overvægt og måske også undgå en operation og også alle følgesygdommene.

Så det var egentlig også et forsøg på at komme det lidt nærmere, hvordan vi i forhold til den her medicin sikrer det, også til dem, der ikke har råd til det.

Tak! Ordføreren.

Jamen jeg er fuldstændig enig, og det er også den bekymring, jeg har, og vi kan jo se det. Vi kan se i tallene, at der er patienter, der har behov for det – ikke bare fordi de har lyst til at tabe sig, men fordi de har behov for det – og som må vente, fordi andre har købt det. Det er et problem, som vi er nødt til at tage meget alvorligt. Så jeg er fuldstændig enig med ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgselsdebat, så vi kan tage det her emne op. Jeg vil også sige tak for de mange gode indlæg, der har været undervejs de sidste par timer. Det er jo ikke en ny ting, at vi taler om løsninger i forhold til vægttab blandt de borgere, som føler, at de har et problem med lige præcis overvægt. Der har både været slankekure, kirurgiske indgreb og medicin, altså ting, som man kan tage i brug for at gavne vægttabsprocessen og sikre, at det går hurtigere, end hvad man kan gøre på egen hånd.

Det er heller ikke noget nyt, at når der kommer en ny behandling, kommer der selvfølgelig også en popularitet omkring den nye behandling. Det er derfor, at vi i dag også snakker så meget om vægttabsmedicin, altså fordi der er nye produkter på markedet, der er værd at snakke om. Nogle behandlinger er gode for visse patienter, og i Alternativet har vi generelt en tillid til, at vores sundhedsvæsen sagtens kan se, hvilke produkter der virker på visse borgere, og at de kan vurdere, hvem der skal have hvilke produkter.

Men vi er også bekymrede for, at der er onlineklinikker, som udskriver den her slags medicin til borgere uden at have mødt borgeren på forhånd og uden at have et kendskab til borgerens generelle tilstand som patient og uden at vide, om der oprigtigt er et behov for medicinen. Vi mener jo generelt, at man skal sikre, at et behandlingstilbud bliver givet ud fra et sagligt grundlag og ud fra en viden om den enkelte patient og ud fra en helhedsvurdering, hvor det sikres, at et præparat ikke kan stå alene, og hvor man også kan blive grebet af enten lægen eller psykologen eller andre undervejs i forløbet.

Vi anerkender også, at der er et problem med ulighed i sundhed i forhold til generel overvægt, og vi mener, at man skal være langt bedre til at forebygge overvægt, både så den ikke er så socialt skæv, som den er i dag, og så vi sikrer, at de mennesker, som i høj grad får livsstilssygdomme, og som dør tidligere end andre, og hvor man kan se, at uligheden spiller en rolle, får bedre hjælp og bedre forebyggelse. Så det er også for at sikre, at færre bliver overvægtige i fremtiden. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak for det. Jeg er sådan set meget enig i det, som ordføreren siger om den brede indsats. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren omkring, at vi kan se, at der er andre lande, som har sat nogle forsøg i gang, eksempelvis Storbritannien, hvor man på nuværende tidspunkt skal ind forbi et hospital, hvor en person med en særlig uddannelse kan visitere dig til den her medicin. I Storbritannien laver man nu et forsøg, hvor man forsøger at få det ud til de praktiserende læger, så man i højere grad kan få den her medicin ud og sikre en bedre forebyggelse af svær overvægt. Japan er også på vej med det. Der er flere overvægtige i Storbritannien, skal jeg så lige sige, sammenlignet med Japan i forhold til befolkningstallet.

Mener ordføreren ikke også, at den her nye vægttabsmedicin kan være en del af en samlet løsning for mennesker, der lider af meget, meget svær overvægt, og at vi skal gøre op med den ulighed i sundhed, der også særskilt er på det her område lige nu?

Ordføreren.

Jeg mener helt klart, at det også er en del af løsningen. Jeg mener jo, at vi skal kunne udnytte alt, der virker, for at sikre den bedst mulige behandling til borgere. Det må bare aldrig stå alene, og det skal komme på baggrund af en faglig vurdering. Det skal komme på baggrund af et møde med en patient, som har et behov, og derfor tror jeg egentlig på, at sundhedsvæsnet godt kan løfte opgaven selv, sådan som det er i dag.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så er vi i hvert fald nødt til at kigge på, at der kommer tilskud, for ellers kommer de jo ikke til at kunne løfte det. Det er jo det, der er udfordringen, fordi man bruger diabetesmedicin i stedet for den her vægttabsmedicin, og så er der nogle diabetikere, som ikke får deres medicin, fordi der er nogle, der skal tabe sig. Så vi er jo nødt til at adressere den konkrete udfordring, og der er bare en stor social

slagside, hvor der er en masse mennesker, som har råd til det, som køber det, og som derfor forebygger en masse ting, og så er der en masse andre, som ikke har den mulighed, og som så ikke får gjort det. Så det er derfor, jeg bringer det op som en del af en samlet løsning.

Ordføreren.

Ja, og der har været problemer, hvilket ordføreren også er inde på, i forhold til at de patientgrupper, som medicinen er tiltænkt, ikke kan få det, fordi det bliver brugt til et andet formål. Jeg synes generelt, at vi skal kigge på at sikre, at dem, som er blevet givet en behandling, skal have lov til at få den behandling, og der har vi nogle problemer generelt i vores sundhedsvæsen med, at vi ikke kan levere de rigtige præparater i tide. Så det skal vi kigge ind i, helt sikkert.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er jo en sværere debat, end man lige regner med, for man tror, at man kan læne sig op ad fakta, altså et bmi på 25, 30 eller 35. Hvis vi brugte den målestok til at måle det, ville jeg være svært overvægtig tenderende til fed, ville Monika Rubin sige, for jeg har et bmi lige tæt på 30. Det er bare for at sige, at det ikke er alting, der er sort-hvidt, når vi snakker fedme. Jeg vil så også lige bekræfte, at fru Monika Rubin faktisk aldrig har kaldt mig fed, sådan at det ikke skal hænge på hende senere, at hun går og udskammer mig på grund af min vægt.

Men vi skal jo så også passe på med at gå i den anden grøft og sige, at det er selvforskyldt, hvis man er overvægtig, og at vi kun vil give den type medicin igennem en læge, hvis det handler om diabetes. For der er mennesker, som er meget overvægtige, og i forhold til dem bliver vi som et ansvarligt Folketing bare nødt til at sige: Okay, ud over livskvalitet er der altså også nogle regninger til samfundet, der kommer med denne overvægt, f.eks. knæoperationer. Hvis man siger, at det er selvforskyldt at være fed, kan man også sige, at det er selvforskyldt at komme til skade, når man tager på skiferie, og så skulle bruge sundhedsvæsenet, når man kommer hjem. Der er andre områder, hvor man selvforskyldt gør skade på sig selv, og hvor vi som samfund går ind og siger, at vi dækker det.

Men jeg synes, at det er fornuftigt, når ministeren i hvert fald åbner op for, at det her måske kan ske på sigt. Det er en ny medicin. Lad os nu se, om der ikke lige om lidt kommer konkurrenter, der kan presse prisen, og om fabrikken ikke bliver udbygget, sådan at de kan producere noget mere. For guderne skal vide, at jeg har levet så længe, at jeg har oplevet de to største medicinske vidundere, Viagra og Wegovy, som begge to har løst ting, og som mennesker er villige til at tage – faktisk også mennesker, der er ikke nødvendigvis har brug for det. Det er der, vi lige skal huske at lægge snittet. For som sagt er jeg jo svært overvægtig tenderende til fed, og jeg ville kunne gå ind på nettet – jeg testede det lige nu – og få lov til at købe min Wegovy for 199 kr., så jeg kunne komme i juleform og spise rigtig meget and. Det er jo den type mennesker, der gør det, som vi skal have ud af ligningen, når vi tager den faktuelle og reelle debat om, om vi anerkender fedme som noget, som er så sygdomsskabende, at det er noget, som vi som samfund skal ind at kigge på. Det tror jeg faktisk vi skal.

Jeg har en bekymring i forhold til pengene. Jeg tror ikke, det kommer til at koste 32 mio. kr., og jeg tror heller ikke, at det var intentionen fra ministerens side. Worst case-scenariet er jo bare, at hvis alle skulle have det med tilskud, så ville det koste 32 mio. kr. Men uanset om det er 1.000 kr. eller 32 mia. kr., bliver jeg nødt til at sige som ordfører for Nye Borgerlige, at det jo ikke skal finansieres via øgede skatter eller øgede offentlige udgifter. Så skal vi finde pengene et andet sted. Noget af det kan vi gøre via effektiviseringer, men måske er der så noget andet velfærd, vi skal skære fra. Enhedslisten ville jo falde ned af stolen, hvis jeg sagde: Lad os fjerne tandlægehjælpen til de unge. Det her giver da noget mere mening, vil jeg sige. Men så får vi bare en anden debat.

Jeg synes, at intentionen er rigtig, og jeg synes, at debatten er vigtig, og jeg håber virkelig, at vi, selv om det nok ikke går igennem og vi nok ikke kommer til forhandlinger om det, faktisk kan begynde at tage det her seriøst og udvide det. Jeg har også personer i min omgangskreds, for hvem fedme har været et problem, og jeg tror dybest set ikke, at vi får fat i dem alle sammen. Jeg har en kammerat, som dybest set kun er tyk, fordi han godt kan lide at spise for meget. Det er han helt bevidst om. Det er et valg. Jeg har også mennesker i min omgangskreds, som har kæmpet og har forsøgt at tabe sig og aldrig har kunnet tabe sig. Jeg tror ikke, at de har nogen psykiske lidelser eller nogen spiseforstyrrelser, men de har en eller anden form for livsstil, som de skal hjælpes med at ændre.

Så der skal andre ting til end bare en sprøjte. Vi skal have hjulpet folk, så de, når de er kommet af Wegovy igen, har lært at omlægge deres livsstil, sådan at de kan holde sig på den vægt, de nu ønsker at have. Og det er ofte bare en vægt, der gør, at de igen er mobile nok til at fungere socialt og turde gå ud, og at de slipper for, at folk ser dømmende på dem, hvis de går ned og køber en kage sammen med deres ven, der er svært overvægtig tenderende til fed. Det er småting. Så måske er det ikke kun læger, men også socialrådgivere eller psykologer, der skal have retten til at hjælpe folk på den her måde.

Jeg tror, at vi skal den her vej. Jeg tror, det bliver nødvendigt. Jeg tror, at vi skal acceptere, at fedme er en del af sygdomsbilledet, ikke kun når de får type 2-diabetes på grund af det eller ødelægger deres knæ, men allerede inden. Men jeg synes, det er meget udefinerbart, både hvem der skal have det, og hvor meget det koster, også når man kigger på det i forhold til den engelske situation. Jeg er meget med på, at vi presser på for at få om ikke en forhandling så i hvert fald gode samtaler i Sundhedsudvalget. Jeg har oplevet udvalget som et vidende udvalg, som faktisk gerne vil finde løsninger sammen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg tror, at det er omkring 25 mia. kr., hvis det var alle med et bmi over 30. Det var også derfor, at det var vigtigt for mig at specificere det. Men det var faktisk ikke det, jeg spurgte ind til i sin tid. Jeg har også masser af gode bekendte, som har et bmi over 30. Man kan ikke bare regne med bmi, for der er også spørgsmålet om, om du træner eller ej. Jeg er sådan en tyndfed type, så mit bmi er anderledes. Der er sådan set mange ting i det, men tak for en god ordførertale.

Det, vi også bare er nødt til at tage med i betragtning, er, at det koster ca. 13,8 mia. kr. i samfundsøkonomiske omkostninger om året i forhold til mennesker med svær overvægt. Og hvis man kigger på den rapport, som Sundhedsstyrelsen har lavet for 2023, viser den, at der årligt er 750 ekstra dødsfald, at der er henholdsvis 8.729 og 3.096 tabte leveår for voksne mænd og voksne kvinder med svær overvægt, og at voksne med svær overvægt sammenlagt har 1,5 millioner flere sygedage, mere langvarigt sygefravær, og at der er 352 flere nytilkendte førtidspensioner om året. Så ud over det menneskelige aspekt er vi også bare nødt til at tage samfundsøkonomien med i betragtning.

Tak. Ordføreren.

Det accepterer jeg fuldt ud, og jeg er helt sikker på, at tallene også er rigtige. Men det, jeg siger, er, at det, vi mangler nu, er samtalen og det at sætte os ned og dybest set se hinanden i øjnene og sige: Okay, hvad er plusserne og minusserne? For det, jeg ville være ked af, var jo, hvis vi gjorde det her ufuldstændigt. Jeg synes, at det her er et rigtig godt første skridt. Det synes jeg faktisk at det er, og jeg har også selv udtalt mig positivt i forhold til det. Der er nogle snit, jeg gerne vil være sikker på at vi får lagt, sådan at det netop ikke er sådan, at jeg kan gå ind og få det, eventuelt med tilskud, fordi jeg rammer en eller anden vægt.

Altså, vi skal gøre det her med omtanke. Der er helt klart en gruppe af danskere derude, der dybest set har brug for den her hjælp, men vi har også et ansvar i forhold til ikke bare at bruge den uden omtanke. For der er ingen tvivl om, at fedmemedicin jo var den hellige gral i mange, mange år. At den så er kommet, kan vi også se på den virksomhed, som har lavet den; den har jo haft et forholdsvis godt år eller to, efter at den er kommet.

Så vi skal bare lige passe på med ikke at hoppe med på det første og det bedste, men jeg er enig i, at der bestemt er en gruppe af folk, der har brug for det. Jeg tror faktisk også, at det vil vise sig, at ordføreren har ret i, at det samfundsøkonomisk vil være en gevinst. Og hvis det bliver det, ser Nye Borgerlige jo gerne, at vi så efterfølgende sender nogle af de penge tilbage til borgerne. Det ved ordføreren; det er vi helt med på.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tusind tak. Nu er det her jo heldigvis en forespørgselsdebat, så overskriften er jo ikke det, man skal stemme om; det er selvfølgelig vedtagelsesteksten. Det har i hvert fald været mig meget magtpåliggende at italesætte i den vedtagelsestekst, som vi fra Dansk Folkepartis side har formuleret, at man netop skal sætte sig ned i nogle forhandlinger og kigge på en bæredygtig tilskudsmodel. For vi er fuldstændig enige om, at den her vægttabsmedicin både er ny, men også meget effektiv, som jeg talte med en tidligere ordfører om, og at det selvfølgelig skal være en del af en samlet løsning til mennesker, som har meget, meget svære udfordringer med overvægt.

Ordføreren.

Det er det her med forhandlinger, jeg vil sige noget om som nordjyde. Lad os sige, at jeg vil købe en bil. Så skal man ligesom vide, om man er købt eller solgt, inden man går ud ad døren. Så det er det samme. Altså, jeg synes, at vi skal sætte os ned og få snakket om det og så se, om vi kan finde en fælles vej. Det er mere der, jeg vil hen.

Ja, det er god medicin. Det er det helt sikkert. Man kan så også stødes lidt af, at hvis man går ind på producentens hjemmeside, så siger de, at man skal tage den resten af livet. Derfor – og det har vi jo allerede været inde på i dag – skal der også noget andet til. Jeg ved godt, at man ikke lige stopper med at tage den sidste sprøjte, og vupti, så tager man 30 kg på igen. Men vi skal i hvert fald sikre os, at det er noget, der bliver gjort fornuftigt, ligesom det er med bypassoperationer.

Tak til ordføreren. Tiden er gået, og der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. (Kim Edberg Andersen (NB) snubler på vej ned fra talerstolen). Det var lige tæt på.

Det er, efter at ordføreren har tabt sig lidt, så har han problemer med vægtbalancen dernede, tror jeg. Jeg kan sige til ordføreren for Moderaterne, at jeg engang har kaldt ham fed.

Nå, det her er en rigtig god debat, for det handler jo om, hvor meget staten skal hjælpe folk med de rigtige og de rette livsvalg, og hvor meget man skal give tilskud til, og hvor meget man skal have folk til selv at finansiere det, som de ønsker. Lad mig bare slå det fast: Jeg synes, det er en dårlig idé at bruge, om det så er 25 eller 32 mia. kr. på at tilbyde det her til alle, der har et bmi over 30. Jeg synes, det er en dum idé; jeg synes, det er en dårlig idé. Jeg synes, at gratis medicin til alle overvægtige med et bmi på over 30 er en dårlig idé. Jeg anerkender også – bare lige for, at der ikke er folk, der skyder mig andet i skoene – at det er komplekst, og at det er en udfordring med overvægt. På sundhed.dk står der, at 99 pct. skyldes et livsstilsvalg – dårligt livsstilsvalg – og 1 pct. skyldes hormonforstyrrelser. Derudover står der, at der er omkring 40.000, som lider af bed – det, der hedder binge eating disorder. Så der er folk, som har problemer med de her ting.

Folk siger, der skal lighed i sundhedssystemet. Det er sådan en præmis, som aldrig kommer til at ske. Det er et skisma. Der kommer aldrig til at være lighed i sundhedssystemet. Vi har 2,7 millioner danskere, som i dag har en privat sundhedsforsikring. Men jeg tror ikke, den rette løsning på det her er, at staten træder endnu et skridt ind og umyndiggør og klientgør folk og siger: Når I ikke kan det her, ordner vi også det her for jer med et tilskud. Jeg vil meget, meget hellere have, at man herindefra sænkede skatten og sænkede afgifterne. Det kunne være, man fjernede momsen. At fjerne momsen på fødevarer synes jeg er en god idé. Jeg synes, man kunne fjerne momsen på en lang række ting.

Men jeg så hellere – og nu koster det her produkt så et sted mellem 1.300 og 2.400 kr. om måneden – at vi sænkede skatten med de 1.300-2.400 kr., for så ville folk jo have midler til at træffe det her valg. Jeg anerkender, at der er folk, der har en svær økonomi nu, og som måske ikke synes, de kan finde de her penge, men der er også mennesker derude nu – når man kan se den her efterspørgsel, der er på det her produkt – som godt ville kunne finansiere det her selv. Jeg forstår godt, at det ville være rarere, hvis det blev en finansiering over fælleskassen, men der er også noget, der hedder personligt ansvar. Jeg så meget hellere, at staten lod være med at tage så mange af folks penge, og så havde folk penge, så de kunne bruge de her 1.300-2.400 kr. om måneden, hvis det var på den måde og ad den vej, de gerne ville have at deres vægttab skulle ske. Så det skal ligesom være ordene herfra.

Tak til ordføreren. Der en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for talen. Jeg er sådan set også enig i rigtig mange ting. Nu ved jeg godt, at ordføreren sad og kiggede ned i sin computer og måske ikke fulgte så meget med i den debat, der har været, men det her handler jo ikke om, at man skal give tilskud til overvægtsmedicin til alle med et bmi over 30. Det har alle ordførere sådan set sagt hele vejen rundt. Det er slet ikke det, vi taler om.

Vi taler om, om man skal finde en bæredygtig tilskudsmodel for medicin, der kan forebygge ret svære livsstilssygdomme, som koster samfundet over 13 mia. kr. årligt, og om det skal være en del af en bred pakke til netop at forhindre, at man kommer derud. Så det var egentlig bare for lige at opklare det. Der er ikke nogen her, der taler om, at alle med et bmi over 30 skal have tilskud til noget medicin. Men der er grundlæggende tale om at forebygge meget, meget svære livsstilssygdomme.

Ordføreren.

Men det er der så nogle, der taler om. Og grunden til, at jeg sad med hovedet nede i computeren, var, at ordførerens egen formand var ude i august 2022 og udtale: »Gratis medicin til alle svært overvægtige med et BMI over 30« . Så det er derfor, jeg bringer det op. Det er, fordi ordførerens formand har sagt det.

Så ved jeg godt, at det godt kan være, at man nu siger, at det ikke lige var det, man mente, men det var jo det, man gik til valg på. Der lød det godt, og så var det jo det, man gik ud med. Det kan da godt være, man har haft en intern diskussion i DF, hvor man så endnu en gang finder ud af det og siger: Okay, det, vi lige har foreslået her, har vi så ikke lige finansiering til, og 32 eller 25 mia. kr. kan vi så heller ikke finde. På samme måde er DF kommet med en lang række andre forslag, som man ikke har finansiering til, og som man så trækker i land på, når man finder ud af, hvad det rent faktisk kommer til at koste.

Så grunden til, jeg tjekkede, var for at være helt sikker på, at jeg havde ret i, at formanden for Dansk Folkeparti har været ude og sige, at man mener, der skal være gratis medicin til alle svært overvægtige med et bmi over 30. Det har hr. Morten Messerschmidt sagt, og derfor refererede jeg sådan set bare til det.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Tusind tak. Der er jo ingen tvivl om, at vi har ønsket det her længe. Og vi er gået ud og har sagt, at det f.eks. kunne være sådan, og så har vi fået beregninger på det, og så må man jo kigge ind i, hvad det er, der giver mening i forhold til det her. Det er slet ikke det, vi taler om i dag.

Ordføreren kommer med en masse ting, og jeg kunne også se, at ordføreren havde været inde at skrive på min facebookside forleden, men det tager tid. Det kan ordføreren nok huske; det tager tid at lave en økonomisk plan, som er fuldstændig gennemarbejdet. Jeg mindes, at det tog over et år for ordføreren sidst. Så ja, det tager tid at finde penge til de ting, man gerne vil foreslå.

Så er det ordføreren.

Sidst jeg tjekkede, havde Dansk Folkeparti eksisteret i lidt over 25 år, så jeg ved ikke, hvor lang tid det tager at lave en økonomisk plan. Men jeg er glad for, at man anerkender, at det var det, som Dansk Folkeparti gik til valg på som et af de fem temakrav, som man havde til en borgerlig statsminister, nemlig at der skulle være gratis medicin til alle svært overvægtige med en bmi over 30. Det har man så fundet ud af i Dansk Folkeparti, at man ikke lige kan finde 25 mia. kr. til, så nu har man så lavet det om, og nu siger man så noget andet. Det synes jeg er fornuftigt. Gid man havde samme fornuft på alle de andre udgiftsforslag, som man har. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til indenrigs- og sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for det. Tak for debatten her i dag om et rigtig vigtigt emne, nemlig svær overvægt, der er et alvorligt folkesundhedsproblem – et problem, som ikke bare i Danmark, men i store dele af hele den vestlige verden, kommer til at vokse sig større i de kommende år, og en udvikling, der i stigende grad også kommer til at udfordre vores sundhedsvæsen.

Det er i særlig grad ikke mindst et problem for dem, som det hele i sidste ende handler om, nemlig borgere, som oplever ikke at kunne få den tilstrækkelige hjælp til deres ønskede vægttab. Det er et område, som er forbundet med stor stigmatisering, hvad flere ordførere også har været inde på. Jeg tror også, belært af debatten her i dag, at vi skal passe på med at sætte lighedstegn mellem svær overvægt og psykiske lidelser. Der er mange nuancer, og det er også et komplekst område.

Jeg bemærkede, at der var en ordfører, der nævnte, at det her var et område, som der er en stor berøringsangst over for. Det må jeg bare sige at der ikke er for regeringen. Regeringen vil både styrke forebyggelsesindsatsen, og vi vil gerne sikre, at mennesker med svær overvægt kan få bedre hjælp til et varigt vægttab. Vi har som regering det klare mål og ønske, at flere får adgang til forebyggelse og behandling af svær overvægt. I regeringen er vi derfor også i gang med at identificere og igangsætte egnede tiltag til at kunne sikre det. I det arbejde vil vi selvfølgelig også afsøge nye medicinske muligheder.

Der er ikke nogen tvivl om, at det her også er et område med enormt stor ulighed, i forhold til hvilke borgere der har svær overvægt, i forhold til en økonomisk ulighed, og også i forhold til hvem der har mulighed for og i hvilket omfang at benytte sig af vægttabsmedicin. Det er også derfor, jeg synes, at det er vigtigt, at vi i forhold til at sikre hjælpen til at opnå et varigt vægttab, selvfølgelig også overvejer spørgsmålet om, om nye medicinske muligheder skal gøres mere tilgængelige. Jeg var i min besvarelse af forespørgslen også inde på den ansøgning, der i øjeblikket ligger hos Lægemiddelstyrelsen i forhold til spørgsmålet om risikodeling.

Jeg er glad for, at flere af jer fra Folketingets partier i dag også har givet jeres opbakning til det arbejde, som regeringen har sat i gang for både at styrke forebyggelsesindsatsen, men også at sikre i det hele taget, at mennesker med svær overvægt kan få en bedre hjælp til et varigt vægttab. Så tak for debatten her i dag.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og endnu en gang tak for ministerens tale. Jeg har siddet og været forundret over de meget forskellige forslag til vedtagelse, som er blevet fremsat i dag. Det vidner jo i virkeligheden om et kæmpestort engagement blandt sundhedsordførerne, og det er jo godt.

Det gælder bl.a. spørgsmål om ulighed i sundhed, stigning i antallet af recepter, ikke mindst i forhold til onlineklinikker, åbenhed i forhold til medicinalindustriens prisfastsættelse, kompensation af regionernes udgifter, ikke mindst forebyggelsesindsatsen og sådan set også forsøgsordningen med risikodeling, som jeg lytter mig til at ministeren i dag kan orientere os om at man vil tage i anvendelse i forhold til Wegovy.

Derfor har jeg bare et spørgsmål. Vi har jo allerede i forbindelse med sundhedsaftalen for 2022 aftalt en målrettet indsats i forhold til børn og unge, men kunne man forestille sig, at ministeren i nær fremtid ville invitere til drøftelser om medicinudgifter og behandling af patienter med svær overvægt?

Ministeren.

Jeg tror måske, at de forskellige vedtagelsestekster også afspejler, at det her er et komplekst emne, og at der er mange forskellige facetter i det. Det var også derfor, jeg understregede i min tale, at medicin ikke kan og ikke skal stå alene.

Til gengæld må jeg også, når jeg kigger ud over de vedtagelsestekster, som ikke kommer fra de tre regeringspartier, sige, at jeg måske også savner sådan lidt økonomisk realisme og økonomisk ansvarlighed i forespørgslerneog de vedtagelsestekster, som bliver fremsat her i Folketinget.

Der blev nævnt fra den foregående taler, at Dansk Folkeparti åbenbart havde foreslået, at alle med et bestemt bmi skulle have udleveret vægttabsmedicin vederlagsfrit. Det havde jeg ikke selv bemærket, men det er klart, at foreslår man sådan noget i en valgkamp, skal man selvfølgelig også kunne finansiere det, og så er det jo også fint nok, hvis man så mener noget andet i forbindelse med forespørgslen her i dag.

Med tanke på at det kun er 11 måneder siden, der var et folketingsvalg, så er det måske også et vidnesbyrd om, at der sker utrolig meget på det her område i forhold til udviklingen inden for vægttabsmedicin, der går utrolig hurtigt. I takt med at der også kommer nye data og viden om medicinens effekt, er jeg heller ikke i tvivl om, at vi kommer til at se en udvikling.

Tak. Så er det spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak for det. Jeg føler mig i hvert fald ikke personligt ramt. Her er tre partier, som faktisk også bekymrer sig om de stigende udgifter til vægttabsmedicin og for den sags skyld til diabetesmedicin, hvilket jo i virkeligheden belaster regionernes budgetter ganske meget. Det fyldte sådan cirka det meste af den vedtagelsestekst, som jeg selv har været med til at fremsætte.

Så jeg vil bare spørge en gang til, minister: Kunne det give mening, at ministeren indkaldte ordførerne til en drøftelse af indsatser og af regeringens overvejelser i forhold til forebyggelse og løsning af det her problem, som rigtig mange her rundt om bordet jo også anerkender?

Ministeren.

Som jeg også var inde på i min afsluttende besvarelse her, er det her et område, hvor vi i hvert fald fra regeringens side ikke har berøringsangst. Vi har i vores regeringsgrundlag også meget klart tilkendegivet, at vi ønsker at styrke forebyggelsesindsatsen, og at vi ønsker at sikre en bedre hjælp til mennesker med svær overvægt, for at de kan opnå et varigt vægttab.

Vi er i øjeblikket i gang med at kortlægge, identificere og overveje forskellige egnede tiltag i forhold til at sikre, at vi kan leve op til vores regeringsgrundlag, og når vi fra regeringens side er parate til at præsentere det, vil der naturligvis også være drøftelser med Folketingets partier.

Tak. Så er den næste hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for to, synes jeg, gode taler, som netop viser bredden i det her. Min eneste anke er, at så vidt min hovedregning siger mig, er det netop i dag 13 og ikke 11 måneder siden, vi havde folketingsvalg.

Men mit spørgsmål går på noget af det, jeg nævnte i min ordførertale omkring de nationale kliniske retningslinjer på området. Kunne ministeren være interesseret i at kigge på dem, måske ikke personligt, men så måske i forhold til at anmode Sundhedsstyrelsen om at genbesøge dem og se på, om der er grund til at opdatere de retningslinjer, vi har Danmark i dag?

Ministeren.

Det er et arbejde og et spørgsmål, som Sundhedsstyrelsen jo løbende overvejer og ser på. Det er klart, at i den diskussion er der også et prioriteringshensyn, for der er, tror jeg, sådan et konstant ønske om, at man skal genbesøge og udvælge nye eller opdatere de kliniske retningslinjer inden for en række områder, og der synes jeg, det er væsentligt og vigtigt, at Sundhedsstyrelsen overvejer en prioritering, i forhold til hvad der kan lade sig gøre, både på den korte bane, og hvad der skal iværksættes på den lidt længere bane.

Med det her er et område, der har vores store fokus, og det er også derfor, jeg tilkendegiver, at vi fra regeringens side kommer til at præsentere en række initiativer til at sikre, at vi også kan opnå det, vi har tilkendegivet med regeringsgrundlaget, nemlig at styrke forebyggelsesindsatsen på det her område og samtidig også sikre, at mennesker med svær overvægt kan få en bedre hjælp til et varigt vægttab.

Spørgeren for sin anden kort bemærkning. Værsgo.

Nu kom ministeren mig lidt i forkøbet, for det er jo netop, fordi jeg har hørt både ministerens og regeringens ønske om at gøre noget på det her område, at jeg synes, det virkede oplagt at kigge på netop de retningslinjer, vi har. For det er en del år siden, man har opdateret dem, og som sagt er der jo sket meget – bare den medicinske behandling, vi kan give i dag, kunne man ikke give dengang. Så derfor er mit spørgsmål, om ikke det ville være relevant, set i lyset af regeringsgrundlaget og regeringens fokus på netop overvægt, at se på, om vi burde gøre noget mere og andet på det her område.

Ministeren.

Hvis ordføreren spørger, om vi skal gøre noget mere og noget andet, er svaret ja. Det vil jeg gerne give et et hundrede og ti procent positivt tilsagn om her i dag. Og jeg er helt enig i, at der er sket utrolig meget. Jeg nævnte nu her bl.a. den ansøgning omkring risikodeling, som der foreligger på nuværende tidspunkt, men jeg nævnte jo sådan set også i min besvarelse, at der allerede i dag for de patienter, som er henvist til kirurgisk behandling af svær overvægt, og som ikke kan opereres på grund af en anden sygdom, er mulighed for på visse sygehuse – Amager Hospital og Hvidovre Hospital – at få vederlagsfri vægttabsmedicin. Så det er jo ikke sådan, at der ikke er sket nogen udvikling inden for en række områder.

Så er det fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak, og også tak til ministeren for hele den her debat. Jeg synes faktisk, vi er kommet ret godt rundt om det. At Dansk Folkeparti foreslår et tilskud til eksempelvis mennesker med et bmi på over 30 og forskellige følgesygdomme, eller at det måske skal være med et bmi på over 35 og forskellige følgesygdomme, er jo faktisk lige præcis derfor, vi står her i dag; det er jo, fordi vi sparkede gang i den debat.

Jeg synes, den er vigtig, og jeg synes, hele debatten i dag viser, hvor vigtig den er. Jeg synes også, det er rigtig rart, at ministeren er så åben over for at kigge på det her område, for det er problematisk.

Jeg synes, det har været en fornøjelse, at folk har taget så godt imod det i dag, og jeg synes også, det er en fornøjelse i forhold til det her med, som fru Kirsten Normann Andersen siger, at der faktisk kommer så mange forskellige bud på, hvordan vi understøtter den udvikling, vi ser på det her område, og måske får trukket det i en anden retning, og hvordan vi sikrer, at mennesker med svær overvægt får den rigtige hjælp.

Jeg tror ikke, der er nogen – måske med enkelte undtagelser – der sidder her og tænker, at det her er en hurtig løsning. Men der er i hvert fald en åbning over for at kigge på, hvordan vi hjælper bedre.

Tak. Ministeren.

Jeg vil gerne kvittere den anden vej for debatten, som jeg også synes har været rigtig god, og som også er kommet godt omkring mange vigtige spørgsmål. Til gengæld vil jeg her afslutningsvis bare hejse et lille advarselsflag i forhold til den del af debatten, der handler om, at vi her i Folketinget nu skal til at begynde at være dem, der beslutter, hvem det er, der skal have tilskud til hvad. Jeg vil godt advare stærkt imod, at vi begynder at sætte de faglige eksperters vurderinger fuldstændig ud af kraft, og det siger jeg ud fra det samlede hensyn, vi også har til at sikre mest mulig sundhed for pengene.

Må jeg minde om, at det jo ikke er sådan, at spørgsmålet omkring vægttabsmedicin ikke har været vurderet i forhold til et generelt tilskud; det har det. Der har været truffet en afgørelse om, at medicinens effekt ikke står mål med de økonomiske omkostninger, der er forbundet med det, set i forhold til den pris, der er blevet meldt ind. Det kan ændre sig, i takt med at der kommer yderligere konkurrence på markedet med nye lægemidler; det kan ændre sig, hvis man prisfastsætter sine lægemidler lavere m.v. Og vi er som sagt fra regeringens side meget optaget af at styrke det her område og overvejer forskellige initiativer.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Altså, det er jo heller ikke noget, vi gør i Folketinget generelt, men det er selvfølgelig set, at man eksempelvis inden for vaccineområdet har taget politiske beslutninger, i forhold til hvor man skulle prioritere.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager den her drøftelse, for der er ingen tvivl om, at den her nye medicin på markedet er et kæmpe nybrud. Derfor er vi også nødt til politisk at tage stilling til, at det skal være en del af en samlet forebyggelsespakke i forhold til bekæmpelse af svær overvægt og alle de sygdomme, der følger med. Så derfor synes jeg, det er ekstremt vigtigt, vi også på det her område tager den politiske drøftelse.

Ministeren.

Jeg er jo enig i, at det er vigtigt at tage en politisk drøftelse, men jeg advarer bare mod at sætte Medicintilskudsnævnet ud af kraft. Der tror jeg virkelig, man skal tænke sig grundigt om, inden man begynder at gå ud ad det spor.

Så tillod jeg mig blot i min indledende tale til debatten her i dag at påpege, at forskellige forslag jo også har nogle økonomiske konsekvenser. Derfor må vi som minimum også forlange, at man, når man kommer med konkrete forslag om at ville gøre noget, så også kan finansiere det.

Jeg mindes ikke at have set et konkret finansieringsforslag fra Dansk Folkeparti. Det er let at have gode forslag og andet, men jeg stiller det krav, at man så også må kunne anvise finansieringen til det, og det kommer den her regering til at gøre.

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 5. december 2023.