Tak til formanden. Det er dejligt med sådan nogle forslag en gang imellem, hvor man lige tænker lidt over sin egen barndom. Altså, det her med fritidsjob er noget, der ligger mig nært. Jeg husker mit første fritidsjob, hvor jeg gik med Berlingeren og Politikken. På min lille cykel var der hængt to kæmpe kufferter, vil jeg kalde det, på hver side bagpå, og så var der også en foran, og når jeg startede, så tænkte jeg: Jeg kommer da aldrig nogen sinde til Holbæk. Jeg boede lidt uden for Holbæk og skulle cykle med 30 kg aviser, og jeg fik min far til at lave et depot et eller andet sted, så jeg lige kunne fylde på igen. Det tog sådan fra kl. 5 om morgenen til kl. 8, og man fandt jo hurtigt ud af, at man ikke fik nogen drikkepenge, hvis avisen ikke var hos borgerne, hos folk, når de vågnede. Det var sådan en god lærdom, at ved højtider stod de der, eller også havde de lagt en lille kuvert til en, hvis man havde været flittig og havde afleveret avisen, sådan som de godt kunne lide det. Og det kunne godt være en god lille ekstra sum penge, man havde fået ud af det, når man sådan kom hjem.
Jeg husker også allerførste gang, jeg modtog en check. Jeg husker ikke, hvor den var fra, men min far sagde, at jeg skulle ned i banken og indløse den. Og jeg stod så med de her penge og kunne tage bussen til Holbæk og gå ind i en pladeforretning og købe min første plade for mine egne penge. Det husker jeg fuldstændig. Det var Donny Osmond, der var på hitlisterne dengang, og ham købte jeg så.
Nu skal det jo ikke kun handle om mig, men jeg har også en lille historie mere, for den viser også lidt om, hvad der er sket, og hvad vi skal passe på med, når vi bare gør nogle ting på det her område. Jeg arbejdede nemlig også hos en pladesmed, og nogle gange fik den her pladesmed kæmpestore blokke med plader ind, som var 1 mm tynde, og det var dødfarligt; det skulle man virkelig, virkelig passe på med, når man slæbte rundt på de her blokke. Altså, jeg fik snitsår og blev faktisk syet på min arm, kan jeg huske, og jeg tænkte: Hold da op, tænk, at jeg fik lov til at gøre det. Men det gjorde man jo dengang, og det viser lidt om, at vi selvfølgelig ikke bare skal smide alting op i luften, for der er noget af det, vi har gjort, som er fornuftigt. Vi skal også passe på vores unge. Men altså, jeg kom lige en tur ned ad memory lane med det her forslag, og jeg tænkte, at jeg lige ville dele af min erfaring.
Så er jeg selvfølgelig også meget glad for, at vi kigger sådan lidt bredt på de her ting. I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil:
»Gennemføre en større satsning på fritidsjob og mindske barrierer sådan, at unge mennesker får bedre mulighed for at tage et fritidsjob og derigennem oplever at være på en arbejdsplads med alle de erfaringer, det giver.«
I den formulering ligger der sådan set meget af det, som Liberal Alliance også har taget ind i sit forslag. Jeg vil sige personligt og fra Venstres side, at det her forslag jo også kommer fra Venstres Ungdom, og derfor vil jeg tillade mig også at sige tak til Venstres Ungdom, som har båret det her ind siden 00'erne, og de har arbejdet for det her siden 00'erne; så det vil jeg også tillade mig at sige tak for.
Så vil jeg også her nævne, at det er vigtigt, at vi får flere til at arbejde med fritidsjob, altså ikke bare får lettet reglerne, men også får flere til at gøre det, og i nogle områder skal det være rigtig mange flere. For der er for få, der gør det. I 1980'erne var det syv ud af ti, og nu er det kun fem ud af ti. Så det skal vi simpelt hen også have gjort.
Der synes jeg, at det forslag, som min egen formand, Troels Lund Poulsen, på vegne af regeringen har været ude med i dag, og som regeringen jo fuldstændig støtter – og det skal nok blive gennemført – om, at vi fjerner arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år, der arbejder, er en utrolig vigtig ting for at skubbe på for at få flere ud på markedet.
Men tak til Liberal Alliance for det her forslag til vedtagelse. Vi støtter selvfølgelig også teksten.