F 19 Om befolkningstilvæksten i perioden fra 1980 til 2020.

Af: Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Til: Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S)

Samling: 2023-24

Status: Foretaget

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

14) Forespørgsel nr. F 19:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:

Kan ministeren redegøre for regeringens syn på den alarmerende udvikling, hvor ikkevestlige indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere ifølge Danmarks Statistik har udgjort næsten 70 pct. af befolkningsvæksten i perioden fra 1980 til 2020, mens personer med dansk oprindelse kun har udgjort 3 pct. af befolkningsvæksten i samme periode, og hvordan agter regeringen at adressere denne tendens for at sikre, at Danmarks kulturelle kerne, hovedkultur og identitet også i fremtiden vil være forankret i danske værdier, danske traditioner og dansk sprog og historie?

Af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 09.01.2024. Fremme 11.01.2024).

Da vi nu skal i gang med en forespørgselsdebat, indebærer det, at ordførerne skal logge sig af deres normale pladser og derefter rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind. Derfor holder vi lige en kort pause, til vi har ordførerne på plads.

Imens kan jeg gøre opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 29. februar 2024.

Så er vi ved at være på plads, og jeg giver nu ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, for at give en begrundelse for forespørgslen. Værsgo.

Tak for det. Siden 1983 har Danmark oplevet en betydelig demografisk transformation, som har rejst fundamentale spørgsmål om vores lands fremtidige kulturelle og sociale landskab. Udlændingeloven af 1983 markerede begyndelsen på en æra, hvor døre blev åbnet på vid gab for en indvandring, der har vist sig at være ikke bare en byrde for vores velfærdssystem, men en direkte trussel mod vores sikkerhed, for ikke at nævne vores kulturelle og nationale identitet.

Dansk Folkeparti blev stiftet som en protest mod den udvikling. Vi stod op, hvor andre tav, fordi vi så, hvad mange andre ikke ville se, nemlig at indvandringen fra ikkevestlige lande forandrer fundamentet for vores samfund. Tal fra Danmarks Danmarks Statistik taler deres tydelige sprog: Næsten 70 pct. af befolkningstilvæksten siden 1980 skyldes ikkevestlig indvandring. Samtidig har personer med dansk oprindelse kun udgjort 3 pct. af den tilvækst. Det er ikke blot et spørgsmål om tal, men det er også et spørgsmål om, hvem vi er som folk, og hvilke værdier vi ønsker at videregive til de kommende generationer.

Dansk Folkeparti har længe været forkæmpere for en politik, der sikrer, at Danmark forbliver dansk. Vi tror på betydningen af at bevare en stærk national identitet som en kilde til styrket sammenhold og fælles forståelse. Vi har i dag som en konsekvens af den fatale udvikling områder i Danmark, hvor dansk kultur og danske skikke er blevet marginaliseret, hvor dansk ikke længere er det sprog, der forener Danmark, og hvor danske traditioner trænges i baggrunden. Det er ikke fremmedhad at tale disse sandheder, men det er kærlighed til vores land og en dybtfølt bekymring for dets fremtid, og spørgsmålet er, om vi vil overdrage et Danmark til vores børn og børnebørn, hvor de stadig kan føle sig som en del af en sammenhængende nation bundet sammen af en fælles historie, sprog og kultur, eller om vi vil overlade dem et land, hvor de føler sig fremmede i deres eget hjem.

Vores engagement i denne sag bunder i en dybfølt overbevisning om, at nationernes kulturelle kerne, vores sprog, historie, traditioner og levevis er afgørende for det danske samfunds sammenhængskraft og velvære. Det er disse elementer, der har formet os som individuelle borgere og som en samlet nation. Det skylder vi vores forfædre, og det skylder vi de generationer, der endnu ikke er født. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn. Jeg giver nu ordet til udlændinge- og integrationsministeren for besvarelse af forespørgslen.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat. Der er grundlæggende, synes jeg, to diskussioner her. Der er for det første det, som Dansk Folkeparti tager fat på, og som er spørgsmålet om kulturelle værdier. Hvad for nogle normer og skikke bygger vores land på? Der må jeg jo erklære mig fuldstændig enig med forespørgerne. Vi ønsker ikke et andet samfund end det, vi har, i forhold til hvad for nogle grundværdier der gælder. Selvfølgelig kan folk opføre sig forskelligt, spise noget forskelligt mad og tage på ferie nogle forskellige steder, men de helt grundlæggende værdier, som vi har i det her samfund, og som har gjort her samfund til et godt samfund – at vi har et folkestyre, at vi har respekt for individet, at vi har ligestilling, og at vi har en demokratisk sindet børneopdragelse – står vi selvfølgelig fuldstændig vagt om.

Det er jo sådan, og der er sikkert nogen, der har hørt mig sige det før, at når der kommer folk fra lande, som ikke er velfungerende, for det er jo tilfældet i en række lande i Mellemøsten, at de jo er decideret dysfunktionelle, og de så tager de værdier med, som har gjort de samfund dysfunktionelle, til et land, der har nogle værdier, der gør et samfund sundt, er det selvfølgelig samfundet, der er sundts udgangspunkt, at de værdier ikke må brede sig, for hvis det blev flertallets værdier, ville Danmark jo også blive et dysfunktionelt land. Så det er udgangspunktet for den her debat. Det er jo det, vi ser på folkeskoler, hvor der er harampoliti, i idrætsforeninger, med kvinder, som ikke må udtrykke sig og med historier om folk, der bliver seksuelt udnyttet og udsat for negativ social kontrol. Det er ad legio, hvad for nogle historier vi har, og det stopper jo kun, hvis vi får knækket nogle af de kulturelle opfattelser, der gælder i de her parallelsamfund. Den del er jeg enig i.

Så kommer vi for det andet til det, der handler om demografien, og det synes jeg er mere blandet og mere nuanceret end det, som Dansk Folkeparti lægger op til. Jeg er enig i, at udlændingeloven af 1983 var en rigtig dårlig lov og en lov, som har haft meget, meget store konsekvenser for det danske samfund. Det triste ved det er jo, at såvel politikere i Folketinget som embedsfolk i Justitsministeriet og andre mennesker allerede dengang forudså, præcis hvordan det ville gå, hvilket et stort flertal i Folketinget ikke tog alvorligt. Så den del er jeg enig i. Når man ser på spørgsmålet om befolkningsændringen, er det rigtigt, og det har jeg også svaret i et skriftligt svar, at de 70 pct. af befolkningstilvæksten kommer fra børn af ikkevestlige indvandrere, og at folk med dansk oprindelse udgør 3 pct. af befolkningstilvæksten, men billedet er mere nuanceret end det. For det første er det i vid udstrækning mere tilfældet i de første årtier af perioden siden 1983, end det er i den sidste periode siden 1983, at der kommer en meget stor indvandring af folk fra ikkevestlige lande, fra Mellemøsten og Nordafrika. Hvis man ser det over den sidste 5-årige periode, er der blevet ca. 150.000 flere borgere i vores land, og der er det ikke dominerende, at det er folk fra Nordafrika og Mellemøsten. Der er det først og fremmest folk fra vestlige lande, som fylder meget i den udvidelse af befolkningen, der har været, og folk fra Ukraine, som tæller som et ikkevestligt land. Så når man klodser det sammen, har udviklingen været i en positiv retning.

Det er altså sådan, at de senere år for mig at se er bæredygtige i forhold til at sørge for at få integreret de folk, der kommer. Hvis man ser på, hvordan det f.eks. har været siden 2019 i forhold til flygtninge og familiesammenførte, er nettotallene, at i 2019 var der en nettoudvandring på 611, i 2020 var der en nettoindvandring på 147, i 2021 var der en nettoudvandring på 429, og i 2022 var der en nettoindvandring på 102. Det vil sige, at samlet set over de sidste 4 år har der været en større udvandring fra Danmark af folk, der er kommet som flygtninge eller familiesammenførte, end der har været indvandring. Det er jo ikke et billede af et land, der er ved at bryde sammen under et demografisk pres. Samtidig kan man så læse i Danmarks Statistiks opgørelse over fertilitet og befolkningsudvikling, at hvor det for 20 år siden var sådan, at kvinder fra ikkevestlige lande havde en fertilitet på omkring tre, dvs. at enhver kvinde fødte cirka tre børn, er den siden halveret. Samlet set har kvinder fra ikkevestlige lande nu en fertilitet, der i virkeligheden er mindre end den samlede fertilitet for danske kvinder.

Så billedet af, at der skulle være en stor forandring, altså det, som på det konspiratoriske overdrev bliver kaldt den store befolkningsudskiftning, i Danmark, er jeg simpelt hen ikke enig i. Jeg mener, at vi, fordi vi har vedtaget fornuftig politik her i Folketinget, har skabt grundlaget for en mere fornuftig demografisk udvikling, end hvad vi så f.eks. i slutningen af 1990'erne, hvor det så helt anderledes ud, og der mener jeg bare, at man skal være præcis, i forhold til hvad det er, man tager fat i. Når man f.eks. siger, at det er ikkevestligt, skal man bare huske på, at den helt dominerende store gruppe, der er kommet de sidste 5 år, er ukrainere, som i de opgørelser tæller som ikkevestlige. Hvis man kommer fra det vestlige Ukraine grænsende op til Polen, er man ikkevestlig, men kommer man fra det østlige Polen grænsende op til Ukraine, er man vestlig, men mon der er så stor forskel på, hvad for nogle livsvilkår og hvad for nogle traditioner og normer man har på hver sin side af den landegrænse? Sådan kan man spørge, hvis man nu skal se pragmatisk på det.

Jeg ved, at det er sådan, at vi har fået styr på, hvor mange der kommer fra lande som kulturelt ligger meget fjernt fra Danmark, og at vi nu har en situation, hvor den store gruppe af folk, der indvandrer til Danmark, er folk fra vestlige lande, først og fremmest EU-lande, som kommer for at arbejde her i landet. Det kan man jo synes meget om. Jeg tror, at for rigtig mange lokalsamfund rundtomkring i landet er det en styrkelse, både på den måde, at der kan være virksomheder, som får den arbejdskraft, de har brug for, og som måske ellers ikke ville kunne udvide og udvikle sig, men også, at der er mange, der bosætter sig. Hvis man ser på en række af de jyske kommuner, der er i Nordjylland, Vestjylland og Sydjylland, er østeuropæiske og centraleuropæiske nationaliteter jo den største gruppe ud over danskere i en række af de kommuner, og det tror jeg der er meget sundt i, altså at vi sådan set også udvikler de landsdele, ved at der kommer folk udefra.

Så alt i alt er jeg enig i den generelle diskussion, som Dansk Folkeparti rejser, om, at der er et problem med kulturelle parallelsamfund i Danmark, men den demografiske analyse, man lægger til grund, og som handler om, at der skulle være en meget stor udskiftning eller en meget stor forandring af vores befolkning, køber jeg ikke. Jeg synes, det er et meget mere nuanceret billede, vi har. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nu adgang til én kort bemærkning for ordførerne, og den første, der får ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at ministeren anerkender, at 1983-udlændingeloven var en regulær katastrofe. Hvad han så behændigt undlader at nævne, er, at alle partier her i Folketinget vedtog den lov under stor protest fra daværende partileder for Dansk Folkeparti fru Pia Kjærsgaard, der som daværende medlem for Fremskridtspartiet stod og råbte højt, dengang vi liberaliserede vores udlændingelovgivning. Er ministeren ikke enig i, at Dansk Folkeparti som det eneste parti igennem alle de 4 årtier siden den liberale udlændingelov har stået og råbt vagt i gevær over for den bekymrende udvikling på udlændingeområdet, som Socialdemokratiet i rigtig mange af de år har været med til at føre?

Så er jeg lidt nysgerrig på en mindre detalje, jeg lige vil bede ministeren om at redegøre for. Kan han ikke bekræfte, at ukrainere som en del af den ikkevestlige gruppe er med til at trække den generelle fertilitet for den ikkevestlige gruppe ned, mens tredjegenerationsindvandrere, der betragtes som danske efter dansk statistik, er med til at trække den danske fertilitet op?

Ministeren.

Tak for det. Jeg har jo ikke taget den store ledvogtereksamen, men så vidt jeg husker, blev der for nylig, altså meget for nylig, fejret 40-årsjubilæum i Folketinget for fru Pia Kjærsgaard, så at hun skulle have været her i 1983, kan jeg ikke få til at passe. Men det må være for annalerne. Jeg tror bare grundlæggende, at det er rigtigt, at Fremskridtspartiet var det eneste parti, som var imod, og jeg mener da helt oprigtigt, at man skulle have tænkt sig bedre om på det tidspunkt fra en række partiers side, inklusive mit eget.

Så vil jeg i forhold til det med Ukraine sige, at jeg ikke er klar over, om det specifikt er dem, der trækker fertiliteten ned, men det samlede billede af den ikkevestlige gruppe er afhængig af, om man skiller MENAPT-kategorien, altså Mellemøsten og Nordafrika, ud eller ej. Den ikkevestlige gruppe består jo af en lang række nationaliteter, og de har altså samlet fået halveret fertilitet hen over de sidste cirka 20 år, men det er jo også f.eks. syrere, som der er en del af, og det er også folk fra Sri Lanka og fra Bosnien og fra andre grupper, som er store grupper, der er kommet til Danmark.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om en kort bemærkning, så vi siger foreløbig tak til udlændinge- og integrationsministeren. Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger, og jeg skal sige, at efter aftale med alle ordførerne er det således, at Birgitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti får ordet som den første.

Mange tak, og tak til alle ordførerne for velviljen over for, at jeg må komme på nu. Tak til Dansk Folkeparti for at rejse en meget relevant forespørgsel om befolkningstilvæksten i perioden fra 1980 til 2020.

I Det Konservative Folkeparti vækker det stor bekymring, at indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere udgør en høj og ikke forholdsmæssig andel af befolkningstilvæksten i Danmark i perioden fra 1980 til 2020. For os er det nemlig vigtigt, at vi værner om og bevarer de danske værdier, vores kultur og identitet. Det skal vi prioritere og have stor opmærksomhed på. Vi ser også med alvor på, at personer med dansk oprindelse udgør 3 pct. af befolkningstilvæksten i perioden fra 1980 til 2020.

Jeg tror, at en måske overset medforklaring på udviklingen er den dalende fertilitet, som nye tal endog lige har bekræftet. Det er et faktum, at flere af nutidens etnisk danske børn har færre søskende end tidligere. Derfor bør vi også tænke mere over familiepolitikken her til lands, når vi diskuterer udviklingen i befolkningstilvæksten. Her bør vi lytte til familiernes behov og ønsker, med udgangspunkt i at flere får lyst til at få flere børn. Det bekræfter, at når familierne har det godt, har Danmark det godt. Grundlæggende kan vi jo også bare konstatere, at udviklingen i antallet af ikkevestlige indvandrere i Danmark med al tydelighed viser, at der fortsat er et behov for en stram udlændingepolitik med et fast greb om tilstrømningen, så vores grundlæggende værdier og sammenhængskraft ikke undergraves.

På den baggrund kan jeg sige, at Det Konservative Folkeparti støtter den vedtagelsestekst, som Danmarksdemokraternes ordfører læser op her lidt senere. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig én kort bemærkning, og den er fra Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for en rigtig fin tale, som jeg synes understreger, at Det Konservative Folkeparti i hvert fald i retorikken har forstået de bekymringer, som vi i Dansk Folkeparti nærer for den udlændingepolitik, man i de sidste fire årtier har ført her i Danmark.

Jeg er lidt nysgerrig på en ting. Ordføreren nævner familiepolitik, og det synes jeg er rigtig godt. Hvordan tænker Det Konservative Folkeparti at vi kan tilrettelægge en familiepolitik, der i højere grad sørger for, at danskerne i en eller anden udstrækning har nogle incitamenter – der skal selvfølgelig ikke være nogen tvang, men nogle incitamenter – til rent faktisk at stifte familie og dermed også skabe nogle kommende generationer, som vi kan give den danske kultur videre til? For det er det, der er udfordringen, nemlig at hvis vi ikke reproducerer os selv i tilstrækkelig grad, er der heller ikke nogen at give den danske kultur videre til. Og så vil det være indvandrere eller andre, der reproducerer sig selv i højere grad end danskere, som kommer til at give deres kultur videre til deres børn, og dermed bliver det den kultur, der kommer til at kendetegne Danmark i fremtiden. Tak for ordet.

Ordføreren.

Noget af det, jeg synes er vigtigt, er jo netop, at vi lytter til familierne, i forhold til hvad det er for nogle behov, de har, og hvad det er for nogle ønsker, de har til en hverdag, der måske kunne blive lidt nemmere. Det kunne jo f.eks. være mere fleksible åbningstider i daginstitutionerne. Det kan være mange forskellige forhold, som kan være med til at gøre hverdagen lidt nemmere i forhold til at være en børnefamilie. Det synes jeg vi skal lytte til og kigge på, og forhåbentlig kunne det netop være med til at gøre, at flere havde lyst til at få flere børn.

Hr. Mikkel Bjørn, værsgo.

Tak for det. Det synes jeg lyder meget positivt, og jeg vil håbe, at andre partier her i Folketinget vil tage ansvar for, at der skal tænkes i at lave politik, der skaber nogle incitamenter for danske familier til at stifte familie og få børn, gerne så mange som muligt. For det er forudsætningen for, at der er et Danmark i fremtiden, som også kendetegnes af danske kulturelle værdier og normer, og hvis vi ikke tager den udvikling meget seriøst, jamen så kommer Danmark til at forandre sig. Og det er ikke kun Danmark; det er sådan set hele Europa. Så tak for det.

Ordføreren.

Det betragter jeg mere som en bemærkning – tak.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Jeg giver nu ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti har indkaldt til forespørgselsdebatten i dag, fordi vi nærer en grundlæggende bekymring for de demografiske og kulturelle forskydninger, som Danmark har været underlagt de sidste 40 år, nemlig siden udlændingeloven af 1983. Det er en bekymring for vores fælles værdier, vores fælles historie og vores fælles kultur. Dansk Folkeparti er stiftet i protest mod den ideologiske omkalfatring af nationalstaten Danmark, som indvandringspolitikken var og stadig i dag er et udtryk for.

Danmark er hjemstavn for en befolkning og en kultur. Det er en kultur bestående af arbejdsmoral, myter, fortællinger, litteratur, sange, sprog og begivenheder, der har formet os alle sammen på en måde, som vi slet ikke er klar over. Det er traditioner, omgangsformer, historie, metaforer, ritualer, helte, symboler, humor, skikke, vaner, værdier, holdninger og normer. Det er vores grundlæggende forestilling om ret og uret. Det er den enkeltes bagtæppe. Det er det glas, gennem hvilket vi ser verden.

Kultur er ikke bare vigtigt; det er essensen af årsagen til Dansk Folkepartis tilstedeværelse i dansk politik. Og det er her, hvor udlændingepolitikken bliver afgørende, fordi vores udlændingepolitik er definerende for, hvilken kultur der bliver givet videre i arv, og hvilken kultur der kendetegner vores land og befolkning fremadrettet.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere og børn af disse har udgjort næsten 70 pct. af Danmarks samlede befolkningstilvækst fra 1980-2020, mens personer med dansk oprindelse kun har udgjort 3 pct. Det er altså en periode på 40 år, fra udlændingelovens vedtagelse til i dag, hvor langt hovedparten af befolkningstilvæksten er drevet af ikkevestlig indvandring. Det er tal, der afspejler en dyb og vedvarende forandring i sammensætningen af den danske befolkning, og som har betydning for de normer og værdier, der former vores land fremadrettet.

Det er vores fælles ansvar at sikre, at fremtidige generationer arver et Danmark, hvor den rige historie og kulturelle arv fortsat er en levende og integreret del af hverdagen. Spørgsmålet, vi må stille os selv, er derfor: Vil Danmark også være dansk om 200-500 år? Det er måske en lang tidshorisont, men det er vigtigt for os i Dansk Folkeparti.

Dansk kultur er flere steder ved at blive skiftet ud med islamisk kultur. Det kan vi se i flere områder af Danmark: Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose. Indvandrere og efterkommere udgjorde kun 3 pct. af Danmarks befolkning i 1984 mod knap 16 pct. i dag. 51 pct. af borgerne i Brøndby Strand er enten indvandrere eller efterkommere. Den samlede befolkning i Danmark forventes at stige fra 5,8 millioner i dag til 6,6 millioner i 2060, og stort set hele den vækst i befolkningen vil været drevet af den forfejlede indvandringspolitik, vi har ført i en lang årrække. Andelen af mennesker, hvoraf en del af dem erfaringsmæssigt ikke indskriver sig i vores danske familier og dermed ikke nærer loyalitet for hverken Danmark eller danskere, ja, den vokser primært på grund af indvandring, alt imens andelen af danske børn, der for størstedelens vedkommende må forventes at reproducere dansk kultur, falder.

Danskerne har i mange år udgjort en meget ubetydelig del af den samlede befolkningstilvækst. Men i de senere år har vi for første gang i flere årtier oplevet negativ befolkningstilvækst af folk med dansk oprindelse. Dermed falder andelen af folk, der må antages at betragte sig selv som et produkt af Danmark, dansk kultur og dansk historie, år for år, alt imens en stor del af befolkningstilvæksten er drevet af indvandring fra ikkevestlige lande. Det er en uhyggelig udvikling, som vi for alt i verden må vende på hovedet.

Vi vil derfor bede ministeren og partierne om i dag at redegøre for henholdsvis regeringens og partiernes syn på den alarmerende udvikling, hvor ikkevestlige indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere ifølge Danmarks Statistik har udgjort næsten 70 pct. af befolkningstilvæksten i perioden 1980-2020, mens personer med dansk oprindelse kun har udgjort 3 pct.

Ligeledes vil vi høre, hvordan man agter at adressere denne tendens for at sikre, at Danmarks kulturelle kerne, hovedkultur og identitet også i fremtiden vil være forankret i danske værdier, danske traditioner, dansk sprog og historie. Vi har derfor udformet en vedtagelsestekst i dag, der lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

Folketinget ser med bekymring på de demografiske og kulturelle forskydninger, som Danmark har oplevet over de sidste 4 årtier siden udlændingelovens implementering i 1983.

Folketinget erkender, at kultur er fundamentet for ethvert samfunds identitet og sammenhængskraft, og at den danske kultur med sin rigdom af traditioner, fortællinger, sprog og historiske bedrifter udgør kernen i, hvad det vil sige at være dansk.

Folketinget kan ikke acceptere områder af Danmark, hvor det ikke er dansk kultur, der er den under-strømmende enhedskultur, og Folketinget forpligter sig til at iværksætte tiltag, der sikrer, at Danmarks kulturelle kerne, hovedkultur og identitet også i fremtiden vil være forankret i danske værdier, danske traditioner, dansk sprog og dansk historie.

(Forslag til vedtagelse nr. V 45).

Tak for ordet.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre drøftelser. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Nu går vi så til ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgselsdebat. Jeg synes, ministeren egentlig redegjorde meget godt for den del, der handler om de tørre tal, og som handler om, hvorfor den der sådan lidt snigende fornemmelse af at snakke om befolkningsudskiftning, i hvert fald indirekte, ikke giver mening i forhold til tallene.

Det er klart, at den udvikling, vi har haft i Danmark fra 1983, da udlændingeloven blev vedtaget, og til og med de væsentligste udlændingestramninger i starten af 00'erne, på mange måder har været katastrofal for vores samfund. Det er der ingen som helst tvivl om. Men for at gentage det, jeg også sagde, da vi diskuterede, om vi skulle give en undskyldning for 40 års forfejlet udlændingepolitik: Der er ikke i grove træk tale om 40 år. Der er tale om 18 år. De 18 år er der, hvor udfordringerne har været størst, og heldigvis har vi, bl.a. med Dansk Folkepartis indsats, rettet op på mange af de her fejl.

Så det vil jeg gerne lægge til side – så kan hr. Mikkel Bjørn jo spørge ind til det – og så tale lidt mere om den anden del, der er i forespørgselsdebatten, nemlig værdidiskussionen. For der er ingen som helst tvivl om, at Danmark og Europa for den sags skyld står med nogle meget, meget store problemer med fundamentalisme, med radikalisering og med ekstremisme. Og man kan jo egentlig bare kigge på de sidste 3, 4, 5 uger; vi behøver ikke at samle et helt års begivenheder sammen.

I lørdags var der en ung svensk pige i Malmø, der blev gruppevoldtaget. I går var der tre svenske skoler, der blev lukket af den svenske efterretningstjeneste, fordi de øjensynligt er radikaliseringsreder. Det er heller ikke mange uger siden, at den britiske justitsminister var nødt til at forlade regeringen på baggrund af hardcore pres og trusler fra bestemte minoritetsmiljøer. Vi har i Danmark så sent som i dag set dugfriske tal, der viser, at den i Det Jødiske Samfund registrerede antisemitisme er på sit højeste siden 1943. Vi har lige fået meldinger om, at der er et gymnasium i Tyskland, hvor fire personer blevet stukket ned med kniv – det er kommet ind i dag.

Der kommer – jeg får det i min indbakke, og jeg tror, der er rigtig, rigtig mange, der oplever det – løbende henvendelser fra mennesker, der fortæller om noget, som vi indtil for ganske nylig var ret blinde over for, nemlig den radikalisering og fundamentalisme, der ikke udøves af mennesker, som er dårlige til sproget, som ikke har noget kendskab til lovgivningen, som ikke har noget kendskab til kulturen, men som udøves af nogle – overhovedet ikke alle, vil jeg gerne skynde mig at sige – som er opflasket i de danske velfærdsinstitutioner, som er flydende på dansk, som kender lovgivningen utrolig godt, som ved, hvordan man befinder sig nøjagtigt på den rigtige side af lovens bogstav, og som derfor har enormt svært ved at blive opsøgt af myndighederne.

Dét er en udfordring, og vi ved alt for lidt om det. Der er for få forskere, der interesserer sig for det; der er for få journalister, der interesserer sig for det; og der er for få af dem, der uddanner fremtidens lærere, pædagoger og socialrådgivere rundtomkring på professionshøjskolerne, som er opmærksomme på det.

Vi har nogle enkelte tal, der viser, hvor galt det står til. F.eks. ved vi, og det ved vi faktuelt, at der skal mange gange flere underretninger til at tvangsfjerne et barn med anden etnisk baggrund end dansk, på trods af at det er i de her miljøer, den grove vold er mest voldsom. Det ved vi, men vi mangler viden på en lang række områder, når det kommer til den del af den samfundsundergravende virksomhed, som ikke handler om, at man faktisk ikke er integreret på papiret, men som handler om, at man på trods af sit sprog, på trods af sit arbejde og sin uddannelse bærer nogle værdier med sig på sin vej, som er meget, meget svære at forene med de danske værdier.

Så selv om Dansk Folkeparti tager fejl, når de insinuerer, at der er en befolkningsudskiftning i gang i vores samfund, og selv om Dansk Folkeparti også tager fejl i det, som jeg synes at de insinuerer, nemlig at de 70 pct., der udgør befolkningstilvæksten siden udlændingeloven, udgøres af mennesker fra Mellemøsten og Nordafrika, så har Dansk Folkeparti ret i, at vi har nogle gigantiske værdipolitiske problemer i vores samfund.

Med de ord vil jeg gerne læse en vedtagelsestekst op på vegne af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark, er nøglen til at værne om sammenhængskraften i Danmark.

I den forbindelse noterer Folketinget sig med tilfredshed, at regeringen tager udfordringerne alvorligt og følger udviklingen i befolkningstilvæksten tæt og generelt arbejder for at sikre, at de danske værdier og frihedsrettigheder, som det danske samfund bygger på, fortsat udgør kernen i dansk kultur.

Folketinget deler ønsket om et samfund med frihed til at være den, man er, hvor man bidrager til fællesskabet, og hvor frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene er kerneværdier, og understreger, at de grundlæggende værdier skal respekteres af alle i Danmark.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 46).

Tak for ordet.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre drøftelser. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævner de 18 indledende år efter udlændingeloven i 1983 og siger, at det er dér, problemet er. Jeg vil godt bare lige bede ordføreren om at skitsere, hvad det er for partier, der i de 18 år har været ansvarlige for den uansvarlige udlændingepolitik. Altså, hvad er det for partier, der har været med til at stadfæste den? Jeg vil nok også mene, at det også er senere. Dansk Folkeparti har jo løbende kæmpet for stramninger igennem de mange år på indfødsretsområdet og på mange andre områder, hvor Socialdemokratiet og mange andre partier jævnlig har stukket en kæppet i hjulet på de ønsker om stramninger. Så det kunne jeg godt tænke mig ordføreren redegør for.

Så er jeg lidt nysgerrig på, om ordføreren anerkender, at det, at der er et fald nu i fertiliteten blandt danskere, muligvis kan skyldes indførelsen af øremærket barsel. Altså, man har set i rigtig mange europæiske lande, hvordan fertiliteten er faldet efter indførelsen af øremærket barsel, og Danmark har som et af de eneste lande haft en positiv fertilitet, op til at man nu for relativt nylig har indført den ordning. Synes ordføreren, at det er en fornuftig ordning med det in mente?

Ordføreren.

Det er jo stort set alle Folketingets partier, der har taget fejl, altså dem, der har siddet i Folketinget længe, på det udlændingepolitiske område. Jeg vil også sige, at Dansk Folkeparti jo også selv er blevet klogere. De statsborgerskaber, Dansk Folkeparti uddelte i 00'erne, blev uddelt efter nogle helt andre regler end dem, der bliver uddelt i dag. Så alle partier er jo blevet klogere løbende.

Så vil jeg bare til det med fertilitet sige, at det jo er en udfordring, der i virkeligheden er i alle industrialiserede samfund, for det er i alle industrialiserede samfund, fertiliteten falder. Og noget, jeg selv synes er ret interessant, er, at det, man kan se, er, at hvor det før i tiden var folk med korte uddannelser og lave lønninger, der stod for de store børneflokke, kan man se i lande som Sydkorea og i vestlige samfund, at det er omvendt nu. Det er folk med lange uddannelser, høje lønninger og i virkeligheden også meget ansvar på deres arbejde, som får børn, og det er ufaglærte og faglærte, både mænd og kvinder, der ikke får dem. Det synes jeg vi burde interessere os en lille smule for. Jeg tror ikke, at hr. Mikkel Bjørns analyse holder hele vejen igennem.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Så nævner ordføreren en masse ting, der definerer Danmark: ligestilling, respekt for jøders rettigheder og sådan noget. Det er vi jo i Dansk Folkeparti fuldstændig enige i. Men det er jo også sådan nogle værdier, der går på tværs af mange af de vestlige lande. Det er der, jeg er lidt nysgerrig på, om hr. Frederik Vad ikke er enig i, at danskheden også udgøres af meget mere end det, også nogle ting, der stikker meget dybere end det, og at det derfor er bekymrende, når vi ser en så stor befolkningstilvækst fra 1980 til 2020, der primært er drevet af ikkevestlig indvandring. For det handler jo om, hvad det er for en kultur, der bliver givet videre til de kommende generationer, og hvis langt hovedparten af befolkningstilvæksten er drevet af personer med helt andre kulturelle værdier, normer, tankesæt omkring mange ting i samfundet, som ikke kun handler om ligestilling og jøders rettigheder og sådan noget, er det også de værdier, der kommer til at forme Danmark og Europa fremadrettet.

Ordføreren.

Jeg vil altid vælge den danske friheds- og åndstradition over den amerikanske, over den sydeuropæiske, over den britiske. Der er rigtig mange ting, der kendetegner Danmark, lige fra jordbær med fløde til Storm P. og H.C. Andersen og Grundtvig osv., men jeg mener også, at vi har en helt særlig frihed og åndstradition i Danmark, som adskiller sig også fra andre vestlige europæiske samfund. Så jeg mener egentlig, at det, jeg sagde, var inden for skiven.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg var glad for, at hr. Frederik Vad nævnte det her problem med, at der skal flere underretninger til, før man skrider til handling i forbindelse med minoritetsetniske børn. Men jeg synes, det var lidt underligt, at det blev brugt som et bevis på, at der sidder nogle konspiratoriske ikkevestlige indvandrere og styrer nogle ting, for det er vel et eksempel på det modsatte, nemlig at der er et dansk samfund, der svigter; altså, der er et dansk system, som ser gennem fingre med, at minoritetsetniske børn er udsat for omsorgssvigt, og ikke skrider ind. Det er vel systemet, det danske system, der fejler og diskriminerer.

Ordføreren.

Der er jo flere ting på spil. Jeg tror, der er nogle socialrådgivere med en dansk baggrund, som er bange for at blive beskyldt for at være racister eller for at diskriminere og derfor giver noget længere kulturel line. Men vi ved – og det har der været mange beretninger om; vi ved det også fra krisecentrene – at der er socialrådgivere derude med en bestemt kulturel baggrund, som henlægger sager, eller som ser igennem fingre med ting i forhold til at løfte deres arbejde ordentligt, når de møder en borger, som kommer fra den samme kultur som dem selv. Det ved vi; det har vi hørt masser af eksempler på. Vi har brug for mere viden på det område, men det er faktuelt korrekt.

Derfor er det et blandet billede. Men det er jo egentlig ret vildt, at det forholder sig på den måde. Det synes jeg vi burde have en fælles interesse i at gøre noget ved.

Fru Zenia Stampe.

Ja, selvfølgelig. Jeg har ikke hørt om masser af eksempler, må jeg sige. Jeg har hørt nogle eksempler, bl.a. fremført af hr. Frederik Vad. Jeg mener nu nok, at i den undersøgelse, der viser den her forskel, er der en så stor signifikans, at den ikke kan forklares med, at der sidder nogle brodne kar rundtomkring. Det er et system, der fejler. Derfor vil jeg bare gerne høre, om man ikke kunne forestille sig, at Socialdemokratiet kunne føre en integrationspolitik, der var en lillebitte smule mere aktiv. For vi ser jo nu, at man trækker sig fra en fordelingsreform, der handler om at blande elever, så vi får en blandet elevsammensætning; man vil ikke være med til at støtte en organisation som Sabaah, som sørger for frisind i forhold til lgbt osv. i minoritetsmiljøer; man vil ikke støtte alle de mange eksempler på forebyggelse, vi havde med i vores bandeudspil.

Altså, ønsker Socialdemokratiet rent faktisk at prøve at gøre noget ved de her problemer?

Ordføreren.

Jeg sagde, at der var flere grunde til, at vi ser de tal, som vi ser. Men jeg må bare sige til fru Zenia Stampe, at vi har gjort så meget i det her land, og svenskerne har gjort så meget, og nordmændene har gjort så meget, og hele Nordeuropa har gjort så meget for at integrere de her mennesker. Vi er den del af verden, der har stået længst tid med den udstrakte hånd. Der er så mange muligheder for at blive en del af det her samfund. Dem, der vælger ikke at blive en del af det danske samfund, har et ansvar for selv at stemple ind, for man får i pose og sæk i det her land.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet, og jeg byder nu velkommen til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat om befolkningstilvækst og behov for at bevare danske værdier, traditioner, sprog og historie, for det er en vigtig debat, og den kommer nok i flere dele. Med hensyn til talgennemgangen vil jeg såmænd blot referere til ministerens gennemgang af, at hvis man kigger lidt dybere ned i tallene, er billedet lidt mere nuanceret. Men der er ingen tvivl om, at den udlændingelov, der blev vedtaget i 1983, var stærkt, stærkt bekymrende. Og hvis jeg husker min politiske danmarkshistorie korrekt – jeg var 7 år på daværende tidspunkt, så jeg skal ikke vove at påstå, at det er noget, jeg husker – så var det et lovforslag, som den daværende firkløverregering fremsatte, men der var så et flertal for nogle ret voldsomme ændringsforslag, som blev stemt igennem. Og den daværende firkløverregering, som man skal huske trådte til for at redde Danmark fra den økonomiske afgrund, accepterede så, at der var et udlændingepolitisk flertal, som var anderledes end det flertal, som regeringen i øvrigt baserede sig på, og som var grundlaget for at skabe en økonomisk genopretning af Danmark. Så det er ikke ændringer, som jeg som Venstremand føler ligger mig nær. Det var et ændringsforslag, der blev stemt igennem imod Venstres stemmer, som jeg husker det. Det er blot for fuldstændighedens skyld.

Så er det også vigtigt at understrege, som det allerede er blevet sagt heroppefra, at situationen ændrer sig dramatisk i 2001, og det gør den efter valget, hvor hr. Anders Fogh Rasmussen bliver statsminister og indfører en fast og fair udlændingepolitik, efter vi i Venstre var gået til valg på den. Der var ret mange voldsomme debatter. Jeg tror, der var 1500 kulturpersonligheder, som indrykkede annoncer i landsdækkende aviser og advarede mod, at der kunne komme et flertal bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, for det ville simpelt hen være et uhæderligt flertal, der ville gøre op med humanismen i Danmark, hvis jeg nu bare erindrer det frisk fra hukommelsen.

Men det flertal gjorde jo op med den udlændingepolitik, der havde været ført siden 1983, og det var rigtig, rigtig godt, og det var rigtig, rigtig nødvendigt. For det har betydning, hvor mange der kommer til Danmark, og vi har strammet op siden 2001, og det har vi sådan set gjort gentagne gange siden, for det er vigtigt, at der føres en stram og ansvarlig udlændingepolitik. Vi skal selvfølgelig have styr på indvandringen, så vi som samfund ikke tager imod flere, end vores samfund kan rumme.

Vi skal naturligvis også sørge for, at integrationsindsatsen er stærk, for vi skal bevare sammenhængskraften i vores land. Det kræver naturligvis, at vi stiller krav til de flygtninge og indvandrere, der kommer til landet. Man skal være i arbejde, og man skal bidrage til fællesskabet. Det er naturligvis rettesnoren for den politik, vi fører. Og heldigvis går det den rette vej med beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund. Men der er stadig væk lang vej, før ikkevestlige indvandrere er i arbejde i samme grad som etniske danskere.

At være i Danmark handler ikke alene om at bidrage til fællesskabet og være selvforsørgende, men man skal også kunne sproget. Det er nødvendige betingelser for at være en aktiv del af det danske samfund. Men det er ikke tilstrækkeligt, for man skal jo også tage de danske værdier til sig: frihed; demokrati; ligestilling mellem kønnene; respekt for, at andre har en anden opfattelse; respekt for, at folk har politiske observanser og har holdninger til konflikter rundtomkring i verden, som er anderledes end dem, man selv har, uden at det skal føre til antisemitiske overfald, udskamninger og andet af det meget voldsomme, der er blevet beskrevet i den rapport, der er blevet offentliggjort i dag. Og det er klart, at noget af det kan henføres til særlige kulturer fra visse dele af verden. Vi ser jo altså ikke menige russere blive jagtet rundt i gaderne i Danmark, fordi Putin har invaderet Ukraine. Nej, det er problemer, der udspringer særlig i forhold til Mellemøsten og Nordafrika. Det er åbenlyst for enhver.

Så det kræver selvfølgelig også, at vi sætter stærkt ind imod social kontrol og radikalisering og fører en effektiv indsats for at bekæmpe ghettoer. For hvis man skal være i Danmark, skal man tage de danske værdier til sig. Og det er dem, der kommer til Danmark, der skal tilpasse sig vores levevis, og ikke omvendt. Så derfor er vi jo fra Venstres side enige i, at dansk og Danmarks identitet skal være forankret i danske værdier, kultur og traditioner. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Noget, jeg synes bekymrer mig ofte, når mange mennesker taler om danske værdier, er, at det, de ofte formår at fremstamme, når de skal sige noget om danske værdier, er frihed, ligestilling og respekt for minoriteter – værdier, som jeg og vi i Dansk Folkeparti bakker fuldtonet op om, men som jo ikke rigtig er udtryk for det inderste i de danske værdier.

Jeg nævnte selv i min tale sange, myter, ritualer, traditioner, fortællinger og historie, og der er jeg lidt nysgerrig på, om Venstres ordfører ikke er enig i, at alt det udgør den inderste kerne i det danske, og at det er det, som vi skal sikre os at mennesker, som kommer hertil, har forståelse for og grundlæggende tager til sig, hvis de ønsker at blive en fuldbyrdet del af det danske samfund – altså at det ikke er nok at abonnere på grundlæggende vestlige værdier om frihed, ligestilling og demokrati og så generelt have et arbejde og opføre sig ordentligt, men at der også er nogle andre mere kulturelle ting, der betyder noget.

Ordføreren.

Jeg synes jo, det helt centrale er, at man vedstår sig de grundlæggende frihedsrettigheder, som jeg betegner som universelle, og som desværre i allerhøjeste grad kun er udbredt i den vestlige verden. Dertil kommer jo en ganske lang række kulturelle markører, som gør, at vi udskiller os fra andre lande. Og det er klart, at noget af det, der kendetegner vores land, er hele vores andelsbevægelse, vores foreningsliv og vores høje grad af tillid.

Vi er jo et tillidssamfund, hvor udgangspunktet er, at vi i forbindelse med folk, vi taler med, når vi agerer med myndigheder, forventer, at vi kan have tillid til, at vi bliver mødt af en korrekt og en fair behandling. Jeg synes, at noget af det, der kendetegner os i Danmark, er, at vi ikke skal have alting på skrift, når vi laver en aftale med hinanden, altså at vi har tillid til hinanden. Og det er da en tillid, som jeg synes er så central, at den ønsker jeg selvfølgelig fortsat skal være en helt central markør i forbindelse med det at være i Danmark.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg ved ikke helt, om det var svar på mit spørgsmål, men jeg vil grave lidt i noget andet, nemlig at ordføreren nævnte i sin tale, at situationen ændrede sig markant i 2001 med Anders Fogh Rasmussen-regeringen, hvor Dansk Folkeparti jo var parlamentarisk grundlag. Kan ordføreren ikke bare lige bekræfte eller nævne, hvem det var, Anders Fogh Rasmussen-regeringen overtog fra, og som inden da havde ført en markant mere uansvarlig udlændingepolitik?

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det er ikke nogen hemmelighed. Og jeg kan endda røbe datoen for, hvornår hr. Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister; det var den 25. januar 1993. For hvis ikke jeg tager meget fejl, er det samme dato, der er på mit første medlemskort til Venstres Ungdom, for jeg meldte mig ind den dag, den socialdemokratiske flertalsregering blev dannet. Det var Socialdemokratiet, Radikale, CD og Kristeligt Folkeparti, der dannede regering dengang.

Jeg husker i min tid som VU-er, og jeg var VU-formand ved valget i 2001, at udlændingepolitikken var et stort og vigtigt tema, og at det var en debat, hvor det kunne være meget vanskeligt at få lov at påpege nogle af de åbenlyse problemer, der var.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Jeg er så absolut interesseret i at bevare den danske kultur. Den er jeg jo rundet af. Den er god, den er varm, den er tolerant, den er liberal, og den er ordentlig. Den skabte tillidssamfundet, som vi havde, længe før vi fik en velfærdsstat. Jeg vil derfor også gerne takke Dansk Folkeparti for at rejse denne debat om de potentielle udfordringer, som befolkningstilvæksten kan medføre. Jeg siger »kan«, for det er ikke givet, at den vil gøre det, og heller ikke, at den vil gøre det alle steder. Man skal passe på med at lade sig forblænde af det store billede og dermed glemme, at djævlen som altid bor i detaljen.

Der er store dele af Danmark, hvor der både i dag, men også flere århundreder ind i fremtiden utvivlsomt vil være et absolut dansk flertal med de demografiske fremskrivninger, vi kan foretage. For der sker ikke de forandringer, som Dansk Folkeparti en smule lægger op til, på landsplan og som helhed. Nej, hvis vi kigger lidt mere ned i detaljen, er der boligområder og enkelte kommuner, hvor der sker disse demografiske skred. Disse skred medfører naturligvis forandringer. Men lad os starte med at eksemplificere, hvad det er, der sker, og hvad kultur er.

Hvis os, der er i dette lokale, sætter os ned og spiser et måltid mad og taler om verdens gang, vil det – ud over at det sikkert vil være hyggeligt for os alle sammen – vi snakker om ved det bord være særegent dansk, ikke kun på grund af sproget, men også på grund af vores fælles kulturelle referenceramme, vores særlige brug af mimik og afdæmpede og begrænsede armbevægelser sammenlignet med sydeuropæere. Vi vil i de emner, vi berører, have en fælles kulturel måde at anskue tingene på, og vi kan meget vel være uenige om de enkelte detaljer, men vi kan som kultur, som de mennesker, som vi er, og som er rundet af den kultur, være i og bære uenigheden.

Det tror jeg sådan set man skal være yderst naiv eller ideologisk blind for at benægte. Derfor vil det bord, som vi sidder rundtomkring, være dansk, uanset hvor på jorden, vi placerer det bord. Hvis vi forestiller os, at vi sad omkring det bord i Thailand og snakkede og gjorde, som vi gør, så ville luften imellem os jo reelt blive dansk. Vi ville være i en dansk kultursfære på det sted alene, selv om det ligger flere tusinde kilometer fra Danmark, fordi vi ville være en gruppe danskere, der talte sammen og delte vores observationer, sådan som danskere gør. Det samme gør sig gældende for alle andre folkeslag og kulturer, nemlig at de har deres særegne måde at være på, der gør, at selve luften i mellem dem får deres kulturelle tilsnit og kulturelle form.

Så lad os komme hjem til de problemer, dette kan give i Danmark. Når vi ser, at den danske liberale og tolerante kultur kommer i mindretal på f.eks. en skole, så forsvinder de ressourcestærke danskere og deres børn. Det ødelægger integrationen, det ødelægger måske endda skolen, og det skader sammenhængskraften, hvordan end den skal defineres.

Vi ser ligeledes, at visse integrationsprojekter sejrer sig selv ihjel, om man vil, ved at de opnår tilslutning fra 30, 40 eller 50 pct. børn med udenlandsk og afstamning i en sportsklub. Når de gør det, forsvinder mange af de ressourcestærke danskeres børn over i en anden klub, for integrationen finder ikke sted, når mængden af folk af anden kultur og en anden kulturel baggrund bliver for stor. Det er der evidens for, for vi ser det igen og igen. Så de indvandrerbørn, der var svære at få med til sport og foreningsliv, kan ende med, hvis de så bliver for lette at få med, at ødelægge den integrationsindsats, der skulle have fundet sted i den sportsklub. Antal og koncentration betyder altså noget, og det betyder noget for vores kultur.

Det er også derfor, vi i Liberal Alliance har været med til at lave ghettoplaner, ghettopakke og aftale om udsatte boligområder og har været med til at støtte op om paradigmeskiftet i den danske asyl-, udlændinge- og integrationspolitik, ligesom vi har støttet længerevarende integrationsindsatser og ønsker undersøgelser af integrationen, men også f.eks. en undersøgelse af f.eks. chikanen af danske jøder, og sigter efter at begrænse indvandringen fra kulturer, der er intolerante eller har en lav grad af selvforsørgelse, og som segregerer sig og isolerer sig i parallelsamfund til skade for det danske samfund som helhed. Alt dette har vi gjort og gør vi, fordi vi anerkender, at vi kun kan bevare et liberalt, tolerant og frit samfund, hvis vi bevarer den liberale og tolerante kultur, der er i højsædet her i landet.

Jeg har et forslag til vedtagelse, jeg vil fremsætte på vegne af LA:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at årtiers lempelig asylpolitik har resulteret i et meget stort antal indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra ikkevestlige lande i Danmark.

Dette udgør et stort problem, da indvandrere og efterkommere fra en række af de største asyllande er massivt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker og underrepræsenteret i beskæftigelsesstatistikker.

Meningsmålinger om holdninger hos udlændinge og efterkommere viser desuden, at fundamentale danske værdier er under pres. Det er f.eks. opbakningen til ytringsfriheden, et frit kvindesyn og opbakning til seksuelle minoriteters rettigheder.

Folketinget ser på den udfordring med stor bekymring og opfordrer regeringen til mere konsekvent at kæmpe for danske værdier i stedet for at give efter for et ydre og indre pres fra islamiske lande, som tilfældet var det med koranloven.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 47).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre drøftelser. Der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen tak til hr. Steffen Larsen og Liberal Alliance for, synes jeg, en rigtig god tale, som jo netop kommer ned i dybden med, hvad dansk kultur er mere end ligestilling og respekt for demokrati og meget andet, som jeg synes er vigtige ting, men jo ikke er den inderste kerne af, hvad det vil sige at være dansk, hvilket har rigtig meget med historie at gøre og meget andet. Så det synes jeg var rigtig godt. Så vil jeg også godt takke for en, synes jeg egentlig, glimrende vedtagelsestekst. Nu har vi udformet vores egen, men jeg tænker egentlig, at Dansk Folkeparti afgjort godt kunne stemme for eller være medforslagsstiller på den. Så tak til Liberal Alliance for en, synes jeg, dybere forståelse for problemerne, end mange andre herinde har vist i debatten i dag. Godt gået.

Ordføreren.

Tak. Jeg hørte en masse rosende ord, og det er jo altid rart at få ros. Man skal passe på, at ens ego ikke en dag stiger op som en lufthavnballon og fører en til himmels. Men om ikke andet så tak for det.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mon ikke det er lidt for sent med det ego der – I kan slet ikke holde til de meningsmålinger, som kommer i de her dage.

Jeg synes også, det var en god tale, hr. Steffen Larsen holdt, og jeg synes, at hans blik for kultur er rigtig godt. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Steffen Larsen lidt mere ind til nogle af de meldinger, han er kommet med i dag og også er kommet med tidligere, om antisemitisme, og om han ikke vil prøve at folde lidt ud, især oven på den rapport, der er kommet i dag, hvad Liberal Alliance helt konkret opfordrer regeringen og jer selv til at gøre på det her område. Jeg kommer i hvert fald til som Socialdemokratiets ordfører at prøve at puste til en diskussion af, om den politik, vi har til at bekæmpe antisemitisme, er stærk nok.

Ordføreren.

Mange tak. Vi bevæger os lidt væk fra emnet teknisk set, for det er jo egentlig ovre på mit område som retsordfører, jeg også rigtig meget beskæftiger mig med lige nøjagtig det emne her, og det er også på det område, vi har den her undersøgelse, vi prøver at få igennem med regeringen. Lidt hvid røg er der da kommet, og jeg tror, vi lander en beslutningstekst i næste uge i den sag, som bl.a. vil medføre, at vi formodentlig kan komme i gang med også at få lavet nogle undersøgelser med data fra efter den 7.10. For problemet med de undersøgelser, som regeringen selv har foretaget og egentlig ville have nøjedes med, er jo, at alle dataene er fra før den 7.10., altså før terrorangrebet. Der synes jeg, det ville være passende, at vi også begyndte at tage de data med, som er efter terrorangrebet. Det er bl.a. en af de første ting, vi gør, men en anden ting, vi gør, er at holde skarpt øje med, hvordan politi og efterretningstjenester måske kan bruges mere effektivt. Der har vi også nogle bud, som vi kommer med.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet. »Danskheden er truet, og den danske kultur er ved at blive udskiftet.« Sådan lød det i Berlingske i går i et interview med hr. Mikkel Bjørn. Både fremtidsforskere ved IFF og CEPOS kunne mere eller mindre skyde den dystre melding ned. Svaret var, at der ganske enkelt er alt for mange usikkerheder forbundet med dette udsagn. Otto Brøns-Petersen, som er fra CEPOS, skyder det også ned med følgende citat:

»Hvis man lægger Danmarks Statistiks fremskrivning til grund, står vi ikke foran nogen befolkningsudskiftning. Især andelen med ikkevestlig baggrund vil vokse langt mindre dramatisk end tidligere ...«.

Danmark består hovedsagelig stadig af danskere, og det vil det også i fremtiden.

Der har derudover været en række af skrækkelige hændelser med krig i de sidste 20-30 år, som bl.a. har gjort, at folk er flygtet og bl.a. er endt i Danmark. Herunder kan nævnes Jugoslavien i 1990'erne, Irak, Afghanistan, Syrien osv. Det er naturligt, at folk flygter fra krig og ødelæggelse. Både min familie og jeg tæller jo også med i den her statistik, da vi kom hertil i 1991. Og hvis jeg selv skal sige det, synes jeg egentlig, det er gået o.k., hvis man skal sige det på nordjysk.

Det leder mig også hen til den egentlige problematik, som vi også har nævnt, og som vi også talt om i dag, nemlig det om integration. Ja, der har været problemer, og der er problemer i dag. Det kan vi sådan set godt være enige om. Der har været folk, der ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet i tide; der er folk, der ikke har lært sproget; og der er steder i Danmark, hvor vi oplever et parallelsamfund og oplever et samfund, som i hvert fald jeg personligt også har svært ved at matche med det samfund, jeg selv lever i. Men det handler om mange ting. Det handler også om politiske beslutninger gennem årtier, som vi også har været inde på. Vi har også et ansvar for at skabe de bedste muligheder for en vellykket integration og bevare respekten for den danske kultur.

Så må jeg om det konkrete tal sige, at ja, det er vigtigt, det er ikke ubetydeligt, men det er bestemt heller ikke altafgørende. Og en anden vigtig faktor, som vi sådan set heller ikke rigtig har været inde på i dag, er jo, at vi selvfølgelig også lever i en meget mere globaliseret verden, hvor mobiliteten selvklart er steget markant siden 1980'erne, hvilket også har gjort, at vi har fået en befolkningstilvækst og en anden befolkningssammensætning. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror ikke, der var særlig mange af de ting, jeg rent faktisk sagde i mit interview med Berlingske, som blev skudt ned af nogen eksperter. Jeg ved godt, at Berlingske selv fabulerede om noget med danskere, der kom i mindretal, og meget andet, men det var ikke noget, jeg nævnte i selve interviewet. Men det, Instituttet for fremtidsforskning, som hr. Mohammad Rona selv nævner her, siger, er, og jeg citerer:

Der vil komme relativt færre etniske danskere, især når der ikke fødes flere børn, men udsigterne til, at de kommer i undertal, er meget, meget lange.

Det må jo betyde, uden at jeg forholder mig til det, at det sker på et eller andet tidspunkt. Jeg kan bare sige, at for os i Dansk Folkeparti er det i hvert fald ligegyldigt, eller det er ikke ligegyldigt, men det er jo ikke afgørende for os, om det er noget, der sker lige nu, eller noget, der sker på meget, meget lang sigt. For det, der er afgørende for os, er, at det selvfølgelig er noget, der ikke må ske. Det vigtige for os er, at Danmark i fremtiden også er kendetegnet af dansk kultur og danske værdier. Og sådan fortsætter det jo ikke med at være i samme udstrækning, hvis den ikkevestlige befolkningstilvækst er så omfattende, som den har været de sidste 4 årtier.

Mohammad Rona.

Det er jeg sådan set dybt uenig i, for fremtidsforskerne siger netop, at det her ikke kommer til at have nogen betydning. CEPOS siger, at det her ikke kommer til at have nogen betydning, fordi der er langt flere faktorer, der spiller ind i forhold til en reel befolkningsudskiftning. Det er i hvert fald det, jeg læser mellem linjerne, når jeg læser Berlingske.

For mig og for Moderaterne handler det sådan set meget mere om, hvordan vi integrerer folk, når folk kommer hertil. Det er jo integrationsdelen, der er den vigtige. Det er jo integrationsdelen, der må være temaet i det her. Det er jo ikke, om der kommer den ene eller den anden slags. Integration er vigtig. Når du kommer til Danmark, skal du integrere dig. Det er jo en del af den samfundskontrakt, vi faktisk alle sammen mere eller mindre har skrevet under på, og det er jo også den samfundskontrakt, mange partier også i dag har skrevet under på. Så det må være de ord.

Hr. Mikkel Bjørn.

Nej, det er sådan set ikke det, CEPOS eller fremskridtsforskerne siger. Jeg nævner ikke ordet befolkningsudskiftning i mit interview med Berlingske i går, men jeg siger og konstaterer, at der jo foregår en kulturel udskiftning eller en kulturel forandring – det, jeg i min tale kalder demografiske og kulturelle forskydninger – når den ikkevestlige indvandring står for 70 pct. af befolkningstilvæksten fra 1980 til i dag. Er det ikke en udvikling, der bekymrer hr. Mohammad Rona og Moderaterne?

Ordføreren.

Det er en udvikling, som vi selvfølgelig skal være obs på, men det er ikke en udvikling, som jeg og som vi i Moderaterne, hvad kan man sige, ligger søvnløse over. Det, jeg kunne ligge søvnløs over, var, hvis folk kom hertil og ikke blev integreret ordentligt. Det synes jeg ikke er i orden. Det, jeg kan ligge søvnløs over, er, hvis folk, der kommer hertil, ikke lærer sproget, ikke kommer ud på arbejdspladserne og ikke tager fat i nogen af de demokratiske værdier, vi har i Danmark. Dét er forkert.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, og tak til hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgselsdebat. Grundlæggende mener vi i Danmarksdemokraterne, at der er brug for, at vi begrænser antallet af indvandrere, der kommer til Danmark uden at bidrage til samfundet og uden at tage danske værdier og normer til sig. Men det betyder ikke, at vi mener, at Danmark skal være et lukket land for alle indvandrere.

For os handler det om, at indvandrere, der ønsker at komme til Danmark, skal integrere sig i samfundet. Indvandrere, der kommer til Danmark, skal forsørge sig selv, og de skal bidrage til det danske fællesskab. Derfor er det også afgørende, at vi holder fast i de lave ydelser, der tilskynder udlændinge til at komme i arbejde, og som samtidig gør Danmark mindre attraktivt for de her indvandrere, der ikke vil Danmark noget godt.

I forhold til hele diskussionen om indvandring til Danmark er det vigtigt for Danmarksdemokraterne, at vi altid sikrer, at Danmark ikke er et attraktivt land at søge asyl i. For Danmark må og skal aldrig være en migrantmagnet for migranter fra verdens tredjelande. Det skal Danmark hverken af økonomiske eller kulturelle årsager. Det faktum, at Danmark i historiens løb har været et land, der har været særlig attraktivt at søge asyl i, er en af de bærende årsager til, at borgere fra særlig ikkevestlige lande har søgt mod Danmark. Det har tydeligt vist behovet for en stram udlændingepolitik i Danmark.

Desværre ser vi tit og ofte, at indvandrere fra disse lande er overrepræsenteret i diverse statistikker om arbejdsløshed og kriminalitet. Samtidig ser vi store udfordringer i disse miljøer med social kontrol og bandekriminalitet. Derfor skal tilstrømningen af asylansøgere til Danmark holdes på et lavt niveau. Det skal gøre det nemmere at integrere dem, der kommer hertil, og samtidig være med til at sikre, at der ikke opstår parallelsamfund. Ingen i det danske samfund er tjent med, at der er grupper af indvandrere i Danmark, der lever efter andre værdier og normer end de danske.

Samtidig er det også vigtigt, at vi styrker indsatsen i forhold til hjemsendelse af de indvandrere, der ikke har taget Danmark til sig. Det glæder mig derfor, at regeringen fortsat har fokus på repatrieringsordningen, og jeg kan kun opfordre ministeren til at intensivere indsatsen. For indvandrere, der aldrig har lært dansk eller kommer i arbejde, skal vejledes bedst muligt om, hvordan de kan vende tilbage til deres hjemland, men regeringen kan fortsat gøre endnu mere for at hjemsende de kriminelle indvandrere.

Den tidligere S-regering har selv været ude at foreslå, at den ville fjerne den såkaldte trappestigemodel. Ministeren har endda i tidligere udvalgssvar sagt, at en fjernelse af trappestigemodellen ville gøre, at man kunne udvise endnu flere kriminelle udlændinge end i dag. Og så har jeg ikke engang nævnt, at vi stadig væk mangler den ambassadør, som regeringen skulle udpege til at udfordre rammerne for konventionerne, så vi kan udvise endnu flere kriminelle indvandrere. Så hvornår indfrier udlændinge- og integrationsministeren alle de løfter, som regeringen har givet?

På baggrund af det vil jeg hermed læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig med bekymring, at indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere udgør en høj og ikke forholdsmæssig andel af befolkningstilvæksten i Danmark i perioden 1980 til 2020.

Folketinget udtrykker med skarpeste tydelighed, at bevarelsen af danske værdier, kultur og identitet er afgørende og skal have den nødvendige opmærksomhed.

Folketinget noterer sig samtidig med alvorlighed, at personer med dansk oprindelse udgør en lille andel af befolkningstilvæksten i Danmark.

Folketinget opfordrer i den sammenhæng til at have opmærksomhed på ændringer i samfundet, hvor flere af nutidens danske børn har færre søskende end tidligere.

Folketinget tilskynder derfor til, at der lyttes mere til familiers behov og ønsker.

Folketinget understreger, at udviklingen i antallet af ikkevestlige indvandrere i Danmark med al tydelighed viser behovet for en fortsat stram udlændingepolitik i Danmark, så vores grundlæggende værdier og sammenhængskraft aldrig undergraves.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 48).

Tak for ordet.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre drøftelser. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til hr. Kristian Bøgsted. Jeg synes, det var en fin vedtagelsestekst. Når ordføreren i sin tale siger, at Danmark jo ikke skal være et lukket land sådan helt generelt, men at vi skal sørge for, at dem, der kommer hertil, tilpasser sig vores værdier og lærer at tale sproget og alle de her ting, er jeg nysgerrig på, hvordan Danmarksdemokraterne vil sikre, at der ikke kommer mennesker hertil, som ikke gør alle de ting. For udfordringen er jo, at lige nu har vi sammensat et Folketing, hvor udelukkende Dansk Folkeparti er tilhængere af, at det vigtige er at føre den rigtige udlændingepolitik og ikke overholde de internationale konventioner. Og insisterer man som Danmarksdemokraterne og alle andre partier her i Folketinget på at overholde de internationale konventioner, er der jo ikke mulighed for at afvise folk ved grænsen, selv om det måtte være mennesker, som ikke har nogen intentioner om at lære det danske sprog eller respektere vores lovgivning eller noget helt tredje. Så hvordan vil Danmarksdemokraterne helt præcist løse den gordiske knude?

Ordføreren.

Nu nævner ordføreren selv konventionerne, og vi vil meget gerne kigge på, hvordan vi udfordrer og ændrer de konventioner, men stadig væk bliver i dem. Der kan man jo godt, når man hører en debat i det blå hjørne i omkring uge 5 eller 6, hvor jeg, hvis jeg hørte rigtigt, hørte fru Pia Kjærsgaard sige, at Dansk Folkeparti heller ikke ønskede at træde ud af konventionerne, men blot ville ændre dem. Det er også derfor, vi har sagt, at der også er en grænse for, hvor mange udlændinge ad gangen vi rent faktisk kan kapere kommer ind i det danske samfund, for at vi får dem integreret ordentligt, får dem lært sproget, får dem lært de danske værdier, historie. Jeg ved, hvor meget hr. Mikkel Bjørn selv går op i historie og alt muligt, så det kunne jo f.eks. også være at lære indvandrere, der kommer hertil, mere om den nordiske mytologi, og hvordan det hang sammen førhen i Danmark.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er vigtigt for os i Dansk Folkeparti er, at det er i Danmark, vi beslutter udlændingepolitikken i Danmark. Til det med, om det så kræver, at vi melder os ud af konventionerne eller bare sætter dansk lovgivning over konventionerne på specifikke områder, vil jeg sige, at det sådan set ikke er løsningsmodellerne, der er det afgørende for os. Det vigtige for os er, at vi fører en udlændingepolitik, som et flertal i den danske befolkning ønsker. Sådan er det desværre ikke, når man er medlem af de internationale konventioner, for så er det andre lande, ovenikøbet dommere i andre lande, som sidder og beslutter, hvilken udlændingepolitik Danmark må føre, og hvor mange vi må afvise ved grænsen osv. osv. Synes Danmarksdemokraterne, at det er en holdbar løsning?

Ordføreren.

Vi mener jo netop, at vi skal have ændret på nogle af de regler og vilkår, der ligger under konventionerne her, og det er også derfor, at jeg her i min tale igen understreger over for ministeren, at der er blevet lovet en ambassadør fra regeringens side, der skal kigge på, hvordan vi som dansk stat rent faktisk får lagt et pres på at få ændret de her regler, konventioner, sådan at vi kan stramme reglerne og sørge for, at de indvandrere, der nu kommer til landet, rent faktisk vil Danmark, og sådan at vi kan kontrollere dem og sende dem hjem, hvis ikke de vil eller er kriminelle.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Danmarksdemokraterne har jo en tendens til at efterlyse enormt meget handling fra regeringens side, men ikke selv have nogen forslag til, hvad man skal gøre. Det er jo lidt specielt. Ordføreren siger, at vi skal smide flere ud, men ordførerens formand efterlod 1.200 på de danske udrejsecentre til den socialdemokratiske regering i 2019, og på de 5 år, der er gået, siden den socialdemokratiske regering blev valgt i 2019, er antallet af dem, der sidder på udrejsecentrene, blevet halveret.

Ordførerens står og siger, at man i modsætning til Dansk Folkeparti vil holde sig inden for konventionerne. Det vil vi i Socialdemokratiet også, og det vil regeringen også. Så hvad er det for en politik, der skal til for, at der bliver sendt flere hjem, når ordføreren ikke er villig til at bryde med de konventioner, som vi heller ikke vil bryde med? Vi går jo til grænsen; vi går så langt, vi kan gå. Hvad er det for en politik, der skal sørge for, at flere bliver smidt ud, hvis ikke man er villig til at gøre det, Dansk Folkeparti taler for, nemlig at bryde med konventionerne?

Ordføreren.

Jeg er da ked af, at hr. Frederik Vad tager det så ilde op, at vi fra Danmarksdemokraternes side bare peger på, at det, som der er blevet sagt fra regeringens side at man vil gøre, og som vi faktisk synes er en god idé – vi synes, det er en god idé, at man fra dansk side får udpeget den her ambassadør, som skal finde ud af, hvilke andre lande der gerne vil være med – ikke sker, og at vi efterlyser det. Det er jeg da ked af at hr. Frederik Vad føler sig stødt over.

Hr. Frederik Vad.

Det er jo bare sniksnak. Det er jo bare snak og kommunikation, for der kommer jo ikke noget. Hvis man kigger på de spørgsmål, der bliver stillet hernede i Folketingssalen, også når der er spørgetid om onsdagen, er det hele tiden noget med, at Danmarksdemokraterne efterlyser, at regeringen skal gøre alt muligt, regeringen har sagt den vil gøre, hurtigere. Men man kommer jo ikke selv med nogen forslag. Derfor prøver jeg bare lige at spørge igen: Hvis Danmarksdemokraterne gerne vil have smidt flere ud, end vi gør, hvordan vil Danmarksdemokraterne så gøre det?

Ordføreren.

Jeg ved, at der er blevet fremsat forslag. Men jeg bliver der faktisk lidt bekymret, hvis det er et problem, at man fra oppositionens side rent faktisk efterspørger, at regeringspartierne gør det, de har sagt de vil. Det bliver jeg da bekymret over.

Ministeren ønsker en kort bemærkning. Det skal så være fra talerstolen. (Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek): Nå, men kan jeg gøre det?) Ja. Vi lader ministeren træde op på talerstolen og siger tak til hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Det er selvfølgelig lidt utraditionelt. Jeg vil bare spørge hr. Kristian Bøgsted, når nu hr. Kristian Bøgsted siger, at der er blevet fremlagt forslag, og hr. Kristian Bøgsted er ordfører på området for sit parti, hvad det så er for nogle forslag. Jeg har hidtil ikke set nogen, som kan sørge for, at flere bliver udvist, og det er jo rigtigt, som hr. Frederik Vad siger, at der er kommet langt, langt færre afviste asylansøgere på udrejsecentrene, siden vi overtog fra Danmarksdemokraternes formand. Og det er jo også rigtigt, som hr. Mikkel Bjørn siger, at Danmarksdemokraterne jo ikke er klar til at bryde med konventionerne, så hvad er det for nogle forslag? Hr. Kristian Bøgsted er jo ordfører på området.

Værsgo.

Jeg ved, vi har fremsat forslag om, hvordan man f.eks. kan øge kontrollen med dem, der sidder på udrejsecentrene, så vi får fanget dem, der sidder derude og begår kriminalitet, og som ikke er kommet ud. Jeg er med på, at man har fjernet nogle mennesker, men vi har fremlagt nogle forslag om, hvordan man kan øge kontrollen og tjekke op på, at dem, der er blevet udvist, rent faktisk sidder der, og at vi følger op på, hvor de er henne, i stedet for at vi finder dem alle mulige andre steder. Det er der fremlagt forslag om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkningen fra hverken ministeren eller til hr. Kristian Bøgsted. Vi fortsætter i ordførerrækken, og jeg giver nu ordet til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Den her forespørgsel må siges at være formuleret på en meget værdiladet måde. Det er sikkert også meningen, og jeg synes, jeg har erfaret, at når det er Dansk Folkeparti, der rejser den her slags debatter, så er det værdipolitik, hvorimod det sikkert var blevet kaldt identitetspolitik, hvis jeg havde rejst den, men lad nu det ligge.

Enhedslisten er ikke enige i forespørgernes præmis om, at befolkningsudviklingen i Danmark fra 1980 til 2020 skulle være alarmerende. Danmark er og har i hele den nævnte periode været et land, der er præget af en ret lille indvandring, hvis vi sammenligner os med andre lande i Europa. Denne begrænsede indvandring har vores velfærdssamfund været i stand til at håndtere.

Det er sørgeligt, at Danmark siden 2015 har ført en politik, der betyder, at vi ikke lever op til vores frie lands forpligtelser til at bære vores del af ansvaret for den globale flygtningekrise. Jeg minder om, at der på nuværende tidspunkt er mere end 100 millioner mennesker på flugt på verdensplan. Vi kunne tage langt flere kvoteflygtninge, end vi gør i de her år, og vi har uden problemer råd til at afvikle mange af de 114 stramninger, som fru Inger Støjberg i sin ministertid fejrede med lagkage.

Anden del af den her forespørgsel handler om at sikre, og jeg citerer, at Danmarks kulturelle kerne, hovedkultur og identitet også i fremtiden vil være forankret i danske værdier, danske traditioner, dansk sprog og historie.

Det er igen nogle meget værdiladede formuleringer og nogle begreber, som vi i Enhedslisten ikke bruger på den samme måde eller tillægger samme betydning, som forespørgerne gør. Jeg har i hvert fald lagt mærke til, at når vi snakker om den danske værdi ligestilling, stiller vi os tit et andet sted end Dansk Folkeparti, og det er jo ærgerligt, for jeg hører ellers tit ordførere fra Dansk Folkeparti snakke om, hvor vigtig ligestillingen er for Danmark. Men når det så kommer til at sikre lige rettigheder til at være sammen med sine børn, f.eks. barselsrettigheder for mænd og kvinder, så stiller Dansk Folkeparti sig et andet sted. Når det kommer til retten til at kunne gå derhjemme med sine børn, mens de er små, stiller Dansk Folkeparti sig et andet sted, og når det kommer til retten til at have den kønsidentitet, man ønsker at have, så stiller Dansk Folkeparti sig et andet sted.

Derfor har jeg bare observeret, at vi lægger noget lidt forskelligt i, hvad der er en dansk værdi. Det ændrer for mig at se ikke på, at vores danske værdier sådan set er vigtige, men de indebærer altså også, vil jeg minde om, lighed, fællesskab, bekæmpelse af alle former for racisme, antiislamisme og bekæmpelse af antisemitisme, åbenhed og nysgerrighed over for verden og andre menneskers kulturer og levevis, bistand og støtte til civilsamfund og demokrati i det globale syd og respektfuld og værdig integration af flygtninge og indvandrere.

Derfor har jeg jo også lyst til at minde om den gode danske værdi om, at vi tager ansvar for resten af verden. Det synes jeg bl.a. kom til udtryk ved, at Danmark var et de første lande som underskrev Genèvekonvention, som vi også kan kalde for flygtningekonventionen. Det er en dansk værdi. Jeg har dog det indtryk, at forslagsstillerne lægger noget andet i begreberne. Det kan man både se på debatten i dag, men også historisk set på de debatter, som vi har haft mellem Enhedslisten og Dansk Folkeparti, altså at vi ikke mener det samme med de her begreber.

Under alle omstændigheder mener vi ikke, at forespørgslens misvisende påstand om en alarmerende udvikling giver anledning til, at regeringen skal handle. Til gengæld kunne regeringen godt gøre mere for at sikre beskyttelse af forfulgte og for at sikre god integration af flygtninge og indvandrere og for bekæmpelse af diskrimination og racisme, men det er en anden historie.

Jeg har lovet at hilse fra Socialistisk Folkeparti og sige, at de ligesom Enhedslisten ikke kan bakke op om nogen af de vedtagelsestekster, der har været fremme i forhandlingerne indtil nu, og at vi heller ikke selv har en med.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo helt rigtigt, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten ser meget forskelligt på mange ting. Lige i forhold til rettigheden til at gå derhjemme med sine børn ser vi sådan set ikke forskelligt på det. Vi går ind for, at det er familien selv, der indretter den slags. Men jeg er lidt nysgerrig på det, når ordføreren siger, at hun ikke ser den demografiske udvikling, der er sket siden 1980'erne, som alarmerende på nogen som helst måde.

Mener ordføreren dermed også, at hun ikke synes, det er alarmerende, at politiet og brandmyndigheder ikke kan køre i specifikke områder omkring nytårsaften, når der er containere i brand, og andre ting, at studentervogne fravælger at køre ind i ghettoområder, fordi der er folk, der kaster sten og æg på dem, politibeskyttelse af synagoger osv. osv., hvilket alt sammen er konsekvenser af den indvandringspolitik, vi har ført siden 1980'erne? Er det ikke alarmerende for Enhedslistens ordfører, og anerkender hun ikke, at de ting er konsekvenser af den indvandringspolitik, vi har ført?

Fru Rosa Lund.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er ekstremt alarmerende. Men jeg er uenig i analysen. Jeg tror, at de her problemer bl.a. opstår på grund af den såkaldte integrationspolitik, som Dansk Folkeparti selv har været med til at føre og sikre, at man i, jeg ved ikke hvor mange år har snakket nedværdigende, diskriminerende, om mennesker med en anden baggrund end dansk. Det tror jeg desværre har været en del af den her udvikling.

Men jeg er enig med ordføreren i, at det da helt bestemt er alarmerende, og at det er et problem, hvis der findes områder i det her land, hvor politiet ikke kan køre ind.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg er noget forbløffet over, at ordføreren beskylder Dansk Folkeparti for, at der er indvandrere, der kaster sten efter politiet og brandmyndigheder, at vi har beskyttelse af den jødiske synagoge, og at studentervogne ikke kan køre ind i specifikke områder. Det synes jeg er noget vild påstand, altså at Dansk Folkeparti skulle have noget som helst medansvar i det. Det er da et personligt ansvar, at man tager sådan nogle dårlige beslutninger, og det kan da aldrig blive Dansk Folkepartis ansvar, at folk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

Ordføreren.

Jeg synes bare, det er interessant. Når man kigger på, hvem det er, der så at sige har svunget taktstokken i dansk udlændingepolitik siden midten af 1990'erne, så er det jo Dansk Folkeparti. Det gør jo ondt på mig som socialist at stå heroppe og indrømme, at det er sådan, det er, men man må da være ærlig omkring, at den politik, som man selv har stået på mål for, som man selv har kæmpet for at få gennemført, også har nogle konsekvenser, og det er jo de konsekvenser, vi ser i dag.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Og jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Vi har jo haft den her debat før, måske ikke lige debatten om tallene, men det er måske også den debat, der har fyldt mindst, og det er måske, fordi brodden blev taget af den debat i forbindelse med interviewet med hr. Mikkel Bjørn til Berlingske i går og nogle eksperter, der i hvert fald punkterede myten, eller jeg vil måske også kalde det for konspirationen, om, at Danmark er på vej mod en befolkningsudskiftning. Men vi har diskuteret det her omkring danske værdier før, og jeg synes, det er en utrolig spændende diskussion. Det kan hurtigt blive til ukonstruktiv værdipolitik, men det kan sådan set også være ret konstruktivt at gøre sig umage med at skille nogle af de her begreber ad. Jeg synes, hr. Mikkel Bjørn her har en tendens til at blande nogle ting sammen, men jeg vil gerne prøve at splitte det op i to kategorier.

Der er noget, der handler om vestlige værdier, og det tænker jeg egentlig er ret relevant her, fordi vi jo især taler om ikkevestlige indvandrere. Altså må det være de vestlige værdier, der på en eller anden måde er et væsentligt fænomen. Det er jo værdier, der bygger på oplysningstiden, og det er faktisk også værdier, der er i en vis udstrækning gør op med en kultur, fordi den gør op med, hvad kan man sige, støvede strukturer og gudgivne privilegier og den rusker op i et, ja, meget hierarkisk, religiøst, dogmatisk samfund og indfører troen på individet, det enkelte menneske, og respekten for det enkelte menneskes ukrænkelighed og værdighed, og deraf følger så politiske frihedsrettigheder og også religiøs tolerance, fordi religionen nemlig ikke er så vigtig. For det, der er vigtigt, er det enkelte menneske, religionen er noget, man tager på sig efterfølgende, men det enkelte menneske er fundamentet for oplysningstidens idealer og vores samfund, altså det liberale demokrati eller den danske retsstat. Det er ikke værdier, som jeg oplever er truede, og det er måske heller ikke de værdier, som hr. Mikkel Bjørn mener er truede. For hvis man hørte rigtig godt efter, hvad hr. Mikkel Bjørn siger, så handler det jo mere om sådan noget med historie og traditioner, og der må jeg også sige, at jeg altid synes, det er dejligt at komme hjem til Danmark, når jeg har været i udlandet, og at jeg også bare synes, det er dejligt at komme hjem til Europa, hvis jeg har været i andre dele af verden, fordi der straks er noget genkendeligt. Men vores kultur er jo under konstant forandring.

Jeg skrev i mine noter, at det måske er endnu mere voldsomt nu end tidligere, men det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror bare, jeg er nået at blive så gammel, at jeg kan se, at der er en forskel på, hvad kulturen var, da jeg var 20 år, til nu. Hvis vi bare kigger på vores syn på frisind, på seksuel frigørelse, børneopdragelse osv., så er der sket meget i min levetid. Kulturen har rykket sig meget, og jeg tror også, vi ser ind i nogle store forandringer af vores kultur på baggrund af hele klimakrisen. Jeg tror, at vi vil se nogle helt andre madvaner, og jeg tror også, vi vil se en ny landbrugssektor, et erhverv, som jo har været fuldstændig identitetsskabende for vores land, altså en selvforståelse som et landbrugssamfund. Vi er stadig væk et af de mest opdyrkede lande i verden, men jeg tror, at landbruget og vores fødevarer bliver anderledes, og det er jo også en del af vores kultur, og sådan er kulturen hele tiden under forandring. Der er så midt i den der forandring nogle ting, som man gerne vil holde fast i eller måske endda udbygge. Det ser jeg i høj grad i forbindelse med netop frisind, seksuel frigørelse osv., altså at der er nogle progressive idealer, som vi for tiden udvider, og jeg skulle da også hilse og sige, at der er nogle, der ikke er så store tilhængere af det, men på den måde sker der jo hele tiden en udvikling.

Hvad gør man så med mennesker, der kommer udefra? Ja, for det første skal man, når man kommer udefra, selvfølgelig respektere fundamentet, og det er de vestlige værdier, oplysningsidealerne, de politiske frihedsrettigheder osv. osv. Så er der det med kulturen, og der er også noget af det, som vi måske ikke har lyst til at lovgive om, men som vi heller ikke vil gå på kompromis med, f.eks. ligestilling, børneopdragelse osv. osv. Så er der jo alt det, som vi selv forandrer, og hvor vi selv kan konstatere, at vores børn gør det anderledes. Det er i bevægelse, og der tror jeg egentlig ikke, at det er ikkevestlige udlændinge, der trækker udviklingen. Der tror jeg faktisk, vi kan se på vores egne børn, at det er dem, der skubber til os, og som skaber en ny kultur, nye sædvaner, nye hierarkier, nye privilegier, nye myter og nye helte.

Tak for det. Der er foreløbig tre, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg sige, at jeg ikke helt ved, hvad det er for en myte, det er, som nogle eksperter skulle have punkteret. Det er vist Berlingske selv, der fabulerer over, at danskere i en eller anden snarlig fremtid skulle komme i mindretal. Det, jeg taler om, og det, jeg kritiserer og ytrer bekymring omkring, er den demografiske og kulturelle forskydning, der er sket over de sidste fire årtier. Og det er der, hvor jeg nævner, at vi i visse boligområder kan se, hvordan dansk kultur er gået fra at være den herskende norm til i langt, langt mindre grad at præge de boligområder. Nogle af konsekvenserne er jo bl.a., som jeg nævnte over for Enhedslistens ordfører, politi og brandmyndigheder, der ikke kan køre ind i specifikke boligområder, studentervogne, der undlader at køre ind i specifikke boligområder, beskyttelse af de jødiske synagoger osv.

Det er alt sammen en konsekvens af den udlændingepolitik, vi har ført de sidste fire årtier. Anerkender Radikale Venstre ikke, at det er en konsekvens af en uansvarlig udlændingepolitik, og at de mennesker bærer et personligt ansvar for at udøve en uhensigtsmæssig kulturel adfærd i Danmark, og at det ikke er Dansk Folkeparti, som Enhedslisten påstår, der bærer det ansvar?

Fru Zenia Stampe.

Først vil jeg gerne anerkende, at der er problemer i nogle områder. Men jeg vil så sige, at hvis man har problemer med at komme ind med en brandbil i et område, er det jo ikke, fordi det område så lever efter libanesiske kulturelle regler eller normer – altså, det er jo ikke okay nogen steder at forhindre en ambulance eller en brandbil eller en politibil i at komme ind. Men det er et område, som, ja, måske i for høj grad bliver styret af kriminelle eller folk, der på en eller anden måde er modborgere. Det anerkender jeg. Men det synes jeg ikke er, fordi der står et andet kulturelt regime, et mellemøstligt kulturelt regime op imod det danske.

Så vil jeg sige, at noget af det glædelige er jo at se, hvordan mange af de her mellemøstlige indvandrere begynder at konvergere, ikke bare accepterer vores frihedsrettigheder osv. osv. – jeg ved godt, der er undtagelser, men flertallet respekterer frihedsrettigheder osv. – men også begynder at konvergere med os på det mere basale, kan man sige, altså begynder at have de samme uddannelser, begynder at få de samme fødselsrater. Det er jo også interessant, at mellemøstlige kvinders fødselsrate nu svarer nogenlunde til danske kvinders. Det er et tegn på, at de kulturelt faktisk konvergerer med vores majoritetskultur.

Tak. Hr. Mikkel Bjørn for sin anden korte bemærkning.

Anerkender Radikale Venstre ikke, at det, at vi har politibeskyttelse af den jødiske synagoge, det, at politi og brandmyndighed har svært ved at køre ind i visse boligområder, alt sammen er konsekvenser af den udlændingepolitik, vi har ført de sidste fire årtier? Altså, er der slet ikke nogen anerkendelse fra Radikale Venstre af, at de to ting hænger sammen på en eller anden måde, og at hvis vi havde ført en anden udlændingepolitik, havde vi ikke haft de samme problemer, som vi har i dag som en konsekvens af den politik?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at nogle af de problemer, vi taler om – bandekriminalitet og desværre også antisemitisme – trives i nogle af de her miljøer. Jeg vil så skynde mig at sige det, som jeg synes der er mange der glemmer at sige, nemlig at det stadig væk kun drejer sig om et meget lille mindretal. Det store flertal er ikke voldelige bandemedlemmer, antisemitter osv. Men der er et problem i de her miljøer, og det skal man jo gøre noget ved. Men det betyder jo ikke, at det er majoritetskulturen i de miljøer.

Næste korte bemærkning er til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Tak. Fru Zenia Stampe sagde, at vestlige værdier ikke var under pres i Danmark. Nu har jeg lige været på en tur til Gellerup med Retsudvalget, hvor jeg måtte konstatere, at retsstaten meget tydeligt var under pres, og hvor klaner kørte deres eget parallelle retsvæsen. Er det ikke en del af de vestlige og danske værdier, at der er en retsstat, der kan tage sig af det og kan drive et retsvæsen, og at det skal være retsvæsenet, der mægler imellem borgerne, og ikke klaner, klanoverhoveder og familier, som gør den slags ting?

Det er lige her, at der er en lille detalje. Det er ifølge Aarhus Kommune og Østjyllands Politi en mellemøstlig kultur, som driver de her mæglingsmøder og retsmøder, som foregår uden for det danske retsvæsen. Det er integrationseksperter fra Aarhus Kommune, der siger det. Det må da på en eller anden måde vække nogle tanker hos fru Zenia Stampe.

Ordføreren.

Jo. Jeg vil først og fremmest sige, at det jo er synd for de mennesker, som er en del af sådan et system. Det er ikke os andre. Det er jo familier med ikkevestlig baggrund, og jeg synes, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dem ud af de der undertrykkende strukturer. Men det er jo ikke dig og mig, der er i risiko for pludselig at blive trukket for en shariadomstol. Så jeg synes ikke, at det er en udfordring for det danske samfund, men det er en udfordring for minoritetsetniske borgere, at de kan være udsat for det her system.

Men så vil jeg sige, at al kriminalitet, uanset om det er kriminalitet, der kommer fra mennesker med en anden etnisk baggrund, eller kriminalitet, der i sin tid kom fra grønjakkerne på Østerbro, er et brud på retssamfundet, og det har jo altid eksisteret. Men det er ikke kriminaliteten, der udfordrer retssamfundet; det er den måde, vi håndterer kriminaliteten på, der er afgørende for, om vi er et retssamfund eller ej.

Spørgeren.

Når et helt boligområde på flere tusind kvadratmeter bliver afskåret fra retssamfundet og bliver afskåret fra domstolene og loven ikke længere gælder, men det er retshåndhævelse via familiemægling og via alternative parallelsamfunds retssystemer, der gælder, så må vi da også være der, hvor det ikke er kriminaliteten, der er problemet. Det er sådan set rigtigt nok. Problemet er sådan set, at de her mennesker lever uden for lands lov og ret. Det er da der, problemet ligger.

Ordføreren.

Jeg anerkender, at der er problemer, og at det er problemer, der opstår i parallelle strukturer. Men det er jo løgn at sige, at man ikke skal overholde dansk lov i Vollsmose, altså at man ikke behøver det, fordi det ligesom er en stat i sig selv og er lidt ligesom et lille pavedømme, hvor man har sine egne regler. Sådan er det jo ikke.

Men det er et problem, hvis der er nogle, der søger ind i et parallelt system i stedet for at bruge det retssamfund, vi har, og som man skal henvende sig til, hvis man bliver udsat for noget, der er kriminelt, altså at man gør det i stedet for at gå til vores domstole, vores politi og vores myndigheder. Det er et problem. Det er først og fremmest et problem for dem, der selv er i det system, og det håber jeg at vi kan blive enige om at gøre noget ved.

Tak. Den sidste korte bemærkning er fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Jeg vil gerne takke for historietimen. Jeg synes, den var lidt nøje udvalgt. Jeg ved ikke, om brødrene Brandes og Hørup fra det moderne gennembrud ser på mange af de radikale folkevalgte og synes, at det, de repræsenterer, er et opgør med religiøs dogmatik. Jeg mener, der har en rådmand i Aarhus fra det Radikale Venstre, som ville have beviser for, at der egentlig var sket en massakre på jøder den 7. oktober. Det diskuterede jeg i hvert fald selv med ham i Jyllands-Posten.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Zenia Stampe om noget. Hun taler om de vestlige værdier og Europa. Hun er europæer først. Så lad os se til Sverige. En stor svensk politiker holdt en tale i 2002 i en svensk moské, hvor vedkommende sagde:

Vi har ingen kultur her i Sverige; det er derfor, det er godt, at I er kommet hertil, så I kan berige vores kultur, som er kulturløs. Vi har kun midsommer i det her kulturelt forarmede land.

Det er et land, der har investeret i humanistisk forskning, i fredsforskning, i et feministisk uddannelsessystem, i alt det, som Radikale Venstre også på mange måder er rundet af. Hvorfor er det, at Sverige på 30 år er gået fra at være et af de sikreste lande i Europa til at være et af de farligste lande i Europa i forhold til skyderi?

Ordføreren.

Jeg synes, det var en vild tankerække fra den der tale i 2002 om, at de ikke har nogen kultur. Det er også noget vanvittigt noget at sige. Sverige har masser af kultur, fra højkultur og helt ned til kardemommesnurrer, hvis det også er væsentligt at nævne som en kulturel ting.

Men det er jo rigtig åbenlyst, at der er problemer med bandekriminalitet i Sverige, fordi man har været mere berøringsangst for at gå ind i nogle af de her områder nok af misforstået tolerance, og fordi man også har taget flere indvandrere, end vi har haft i Danmark. Man tog rigtig mange under flygtningekrisen, netop fordi mange lande jo ikke var så interesserede i at tage de her flygtninge, og derfor var der mange, der tog til Sverige, og det blev så mange, at man ikke kunne løse opgaven. Der er mange forklaringer på, hvorfor det går rigtig dårligt i Sverige, altså både at de har taget for mange – og det er, fordi vi jo er mange andre lande, der har prøvet at tørre det af på nogle andre, så der tror jeg også, vi bærer en del af ansvaret – og at man har været berøringsangst i forhold til at gå ind i nogle af de her områder, hvor vi jo til gengæld har haft stor succes med boligsociale planer og et meget aktivt integrationsarbejde. Og det er i virkeligheden det, som jeg efterlyser fra Socialdemokratiet: Kan vi komme tilbage til det gode aktive integrationsarbejde, hvor vi anerkender og løser problemerne?

Ja tak! Tak! Spørgeren for anden omgang.

Jamen vi begyndte jo først at få positive integrationsresultater, efter at vi gik væk fra den politik, Radikale Venstre ønsker på det her område. Det er jo først der, de positive resultater i forhold til beskæftigelse og i forhold til dele af kriminalitetsområdet er kommet. Jeg synes, at udfordringen for fru Zenia Stampe er, at det her kulturproblem er det eneste problem, som Radikale Venstre ikke vil bekæmpe som et kulturproblem. Det vil man gerne med metoo. Der taler man ikke om brodne kar; der taler man om, at der var en kultur, som skulle revolutioneres. Hvorfor tør man ikke tale om, at vi har at gøre med et kulturproblem, lige når det gælder mellemøstlig og nordafrikansk kultur med rod i islam?

Ordføreren.

Jamen det går tilbage til historieundervisningen, oplysningstiden, for det er jo netop et opgør med, at man definerer folk ud fra deres religion. Jeg er menneske, før jeg er ateist eller kristen eller jøde eller muslim. Det er fundamentet for os, og det går tilbage til Brandes – og er der i dag. Men vi vil jo gerne være med til at løse de problemer, der så findes. Der bliver jo talt om de her problemer, som om det er islam, der har et bestemt problem. Nej, det, vi kan se, er, at indvandrere fra bestemte lande er overrepræsenterede i nogle bestemte statistikker, så der er et problem, og det skal vi gøre noget ved. Men det er jo ikke det samme som at sige, at så er (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Ja tak!) alt et problem i islam.

Ja tak! Jeg ventede forgæves på, at ordføreren trak vejret, så jeg kunne bryde ind. (Zenia Stampe (RV): Det gør jeg ikke). Næste korte bemærkning er fra hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Jeg hæftede mig ved, at den radikale ordfører mente, at problemet var, at Sverige havde taget for mange. Det er jeg meget enig i. Men fører det så til den erkendelse, at nogle af de problemer, der er i Danmark, er et udtryk for, at Danmark tidligere har taget for mange, der er kommet til Danmark enten som flygtninge eller som migranter? Og får det Radikale Venstre til sådan at reflektere over – vi kan gå tilbage til 1983, men vi kan sådan set også tage de bare snart 20 år, jeg har været herinde – om der er nogen af de stramninger, der er lavet i udlændingepolitikken, som Radikale fortryder at man ikke har støttet op om? For det har været med til at begrænse antallet af udlændinge, der er kommet til Danmark.

Ordføreren.

Nej, vil jeg for det første sige. Vi synes ikke, vi befinder os i en katastrofe – det var det ord, som hr. Mikkel Bjørn brugte – på grund af den udlændingepolitik, der er blevet ført i min levetid, de sidste 40 år, så nej. Sverige og Tyskland har taget uforholdsmæssigt mange udlændinge og betaler prisen for, at andre lande har været usolidariske. Vi har taget nogenlunde det, som vi skal, når man kigger på befolkningssammensætningen osv., men der er andre lande i Europa, der har taget alt, alt for få. Hvis der havde været en mere solidarisk fordeling af de flygtninge, der er kommet til Europa de sidste 40 år, havde Sverige og Tyskland jo ikke befundet sig i den situation, de er i nu. Vi havde alle været nogenlunde det samme sted. Det synes jeg er fornuftigt. Vi har problemer, men vi kan se, at majoriteten af de her indvandrergrupper, vi snakker om, klarer det ganske udmærket både på arbejdsmarkedet og med hensyn til uddannelse og værdier, og ja, de begynder endda også at konvergere med os i forhold til adfærd og får det samme antal børn og tager de samme uddannelser. Det går faktisk rigtig godt for flertallet.

Spørgeren.

Men det bliver lidt besynderligt. Når der bliver refereret til kriminalitetsstatistikken, hvad enten det er den voldsomme situation i Sverige eller det er overrepræsentation af bestemte befolkningsgrupper i kriminalitetsstatistikken i Danmark, bliver det sådan slået lidt hen. Ordføreren siger jo, at Sverige har taget for mange, og indrømmer dermed jo klart, at det har haft en betydning for den situation, man er kommet i i Sverige. Det er jo også det, der har betydet – i forhold til den lempelige udlændingepolitik, der var tidligere – at der kom for mange til Danmark. Der blev ikke stillet krav. Det førte så til, at nogle af de mennesker jo afviger fra de værdier og de principper, som vi værner om i Danmark.

Ordføreren.

Jo, men altså »for mange« – Sverige og Tyskland har jo taget mange, mange flere, end vi andre har. Men det er rigtigt, at når vi tager flygtninge, er der hvert fald nogle af os, der ikke forventer, at det med det samme er en win-win-situation. Det er jo en opgave, som vi påtager os, og som mange andre lande påtager sig, på baggrund af nogle ret dystre erfaringer ikke mindst efter anden verdenskrig. Der er vi blevet enige om, at vi ikke vil ende i en lignende situation igen, og derfor påtager vi os den opgave. Så nej, det er ikke nødvendigvis sådan en overskudsforretning, men det gør vi. Det har vi gjort, det har haft en pris, men vi har også fået meget ud af det.

Næste korte bemærkning er til hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det. Altså, Moderaterne bliver nogle sammenlignet lidt med De Radikale i forhold til udlændingepolitikken, og jeg må bare sige, at i dag kan man virkelig mærke forskellen, og den bliver heldigvis tydeligere og tydeligere, for hver gang vi har de her debatter.

Til det at sige, at der ikke er nogen problemer, og at sige, at nogle af problemerne også er selvforskyldte, i forhold til hvordan man har taget imod dem – det var i hvert fald sådan, jeg lige forstod det – kan jeg bare sige, at der, hvor jeg selv er vokset op, på den københavnske Vestegn, og hvor mine forældre stadig bor den dag i dag, har vi altså stadig områder, hvor en brandbil ikke kan køre ind, hvor en ambulance ikke kan køre ind, og hvor en politibil ikke kan køre ind, af hensyn til at der er nogle lømler blandt dem her. Mit spørgsmål er sådan set bare: Hvad vil De Radikale helt konkret gøre ved det her?

Ordføreren.

Altså, først vil jeg sige, at jeg på intet tidspunkt har benægtet, at der var problemer. Jeg har lige sagt, at vi aldrig havde forventet, at det skulle være en overskudsforretning at tage imod flygtninge. Det har en pris, og dermed følger også problemer. Jeg har anerkendt, at der er problemer med en parallel retsopfattelse, og jeg anerkender alle de der cases, som Frederik Vad samler op. Det, jeg ikke vil anerkende, er at stemple en hel kultur. Men jeg vil gerne være med til at sige, at der jo er problemer koncentreret i nogle bestemte miljøer. Dem skal vi sætte ind over for, men vi skal jo ikke stemple hele miljøet, alle med muslimsk baggrund og alle, der er indvandret, på den baggrund. Der kan være kulturelle elementer i det, men der er som regel også et flertal, der så beviser, at det godt kan være, man kommer fra Mellemøsten, og det godt kan være, at man er muslim, men at derfor kan man godt være demokrat, leve op til sine borgerlige frihedsrettigheder, respektere retsstaten osv. osv. alligevel. Det er der jo heldigvis så mange danske muslimer, der gør hver eneste dag. De viser, at de køber ind på det at være dansker og være i Danmark, og det, jeg håber, er, at når vi er i 2070, kalder vi ikke de mennesker for minoritetsdanskere eller nydanskere mere; så er de danskere.

Tak. Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jamen altså, vi er jo sådan set enige. Jeg tror faktisk, at alle partier er enige, også hr. Mikkel Bjørn, om, at det jo ikke handler om alle, men at det handler om nogle. Lige nu snakker vi om de nogle, og i mit spørgsmål var der jo sådan set også bare en konstatering, i forhold til hvordan det egentlig foregår i den virkelige verden, og det var sådan set bare mere: Hvad gør vi ved det her? Hvad gør vi ved de drenge, der laver den her ballade? Hvad gør vi ved dem, for jeg vil også gerne gøre noget for dem?

Ordføreren.

Det spørgsmål er jeg glad for. Det, jeg plejer at sige i de her debatter, er, at vi gerne vil tale om problemerne for at løse dem. Jeg oplever, at der er rigtig mange i den her sal, der vil tale om problemerne for at bevise, at de ikke kan løses. Det var derfor, vi kom med 25 forslag til forebyggelse i forbindelse med bandepakken. Det var derfor, vi var med til at vedtage en aftale om fordeling af elever på ungdomsuddannelserne. Det er derfor, vi gerne vil være med til at sikre en bevilling til Sabaah, så vi kan få mere frisind ind i minoritetsmiljøerne. Vi er der, hver eneste gang det handler om konkrete løsninger.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Jamen først vil jeg da sige, at jeg da er glad for, at Radikale trods alt er kommet til den erkendelse, at der er en maks.-grænse for, hvor mange vi kan modtage i Danmark og stadig væk følge med til det. Men jeg hører fru Zenia Stampe stå og sige, at det går godt; de er med på beskæftigelse. Altså, jeg undrer mig bare lidt over, at når man så ser på statistikkerne, og man f.eks. kigger på Danmark, siger vi 83 pct., og for Holland, Ukraine og Litauen siger vi 82 pct., 81 pct. og 81 pct. Når man så kigger på nogle andre lande: Syrien, Irak, Somalia og Libanon, snakker vi om 51 pct., 47 pct., 47 pct. og 43 pct. i beskæftigelse. Vil ordføreren ikke godt lige forklare, hvordan de tal hænger sammen med, at de er med på niveau?

Ordføreren.

Det er jo klart sværere at integrere sig i et samfund, når man kommer fra et helt andet område med et andet sprog osv. Det synes vi egentlig ikke der er noget mystisk i. Men når vi kan se, at tendensen har været så voldsomt positiv for mange af de her grupper i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og også familiemønstre, så synes vi sådan set, der er grund til optimisme på den store klinge. Men derfor er der stadig væk nogle, som vi har voldsomme problemer med, og dem vil vi gerne være med til at tage hånd om.

Spørgeren.

Jamen det er da fint, at man synes, der er en positiv udvikling. Men altså, nu nævnte jeg fire eksempler her, ikke? Der er ét af dem, der er over 50 pct.; resten er stadig under 50 pct. Det er jo ikke en »voldsomt positiv« udvikling. Der er stadig væk store udfordringer med at få dem integreret ordentligt i det danske samfund og få dem til at tage samfundet til sig og rent faktisk bidrage til samfundet og forsørge sig selv. Det kan man ikke sige, hvis man ligger under 50 pct., når man sammenligner sig med andre lande, der snildt kommer op over 80 pct.

Ordføreren.

Men så er der jo også lige den detalje, at de her grupper, som bliver nævnt, altså syrere, afghanere, palæstinensere og somaliere, jo er flygtninge. De er flygtninge fra nogle regioner, som er meget anderledes end vores land, mens de andre kommer fra kulturer, der ligger tættere på os. Derfor er det ikke en helt så stor omstilling for dem, og de kommer som indvandrere. Hvis man tog et eksempel, der handlede om indvandrere fra Mellemøsten, som skulle kvalificere sig i forhold til alle de krav, der er for at få lov til at indvandre, så vi nok også nogle andre tal for dem.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak, formand. Og tak for debatten. Jeg synes, det har været spændende at diskutere det her i dag, og jeg synes da egentlig også, at vi er kommet et stykke ned i argumentationen fra en række sider. Jeg vil sige, at det var lidt utraditionelt, at jeg også kom herop at stå midt i debatten, men nu har jeg som opfølgning på det, som hr. Kristian Bøgsted sagde, undersøgt Danmarksdemokraternes partiprogram. Der står såmænd mange fornuftige ting der, men noget, der ikke står noget som helst om, er, hvad man vil gøre for at sende folk hjem.

Jeg har også undersøgt den presseomtale, der har været i TV MIDTVEST og andre steder, hvor man fra Danmarksdemokraternes side har kritiseret mig som minister og regeringen for ikke at gøre noget ved Kærshovedgård, altså Kærshovedgård, som Danmarksdemokraternes formand jo kaldte en rigtig god idé, dengang man oprettede det – en god løsning, tror jeg formuleringen var. Altså, det eneste, man beder om, er mere visitation af dem, der er der, flere ransagninger af dem, der er der, og mere bemanding på Kærshovedgård. Og nu kan hr. Kristian Bøgsted jo selv beslutte, om han vil tegne sig ind, men jeg har svært ved at se, hvordan det skulle få flere mennesker til at rejse hjem. Altså, det, at der kommer flere ransagninger, er jo ikke det, der gør, at nogle beslutter sig for at rejse ud af Danmark. Det kan være, at der er mindre narkotika, eller hvad man nu finder, eller at de føler sig dårligere tilpas, men jeg tror, det er svært at forestille sig, at det er det, der gør, at der er flere, der rejser hjem.

Sandheden er jo, at da Danmarksdemokraternes formand forlod den post, jeg sidder på nu, var der ca. 1.200 mennesker, der var afviste asylansøgere, i Danmark, og nu er der ca. 450. Det går drastisk nedad, og det gør det, fordi vi har en systematisk indsats for at få folk til at vende hjem til lande, de kommer fra, hvis de ikke har lovligt ophold i Danmark. Og jeg ved, at hvis man skal gøre meget mere for at få det til at lykkes, handler det om, at man skal afskrive sig medlemskabet af de internationale konventioner, og det har Danmarksdemokraterne klart sagt at man ikke er interesseret i. Det var bare for at få det sagt.

Så vil jeg sige i forhold til den debat, der var her senest, og som også fru Zenia Stampe var inde over: Jeg tror ikke på, det handler om, om man er flygtninge eller ej. Altså, der er masser af grupper, der er flygtninge, og som klarer sig aldeles fremragende i det danske samfund. Det gælder f.eks. den store gruppe af tamiler, som er kommet til Danmark, flygtet fra borgerkrig; den store gruppe af vietnamesere, som er kommet til Danmark, flygtet fra krig; den store gruppe af bosniere, der er kommet til Danmark, flygtet fra en borgerkrig. Hvis man ser på deres tal for uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet, er de sammenlignet med alle andre grupper rigtig gode og på nogle områder endda bedre end etnisk danske borgere.

Så jeg har svært ved at se, at forskellen skulle være, om man er flygtning eller ej. Jeg tror nærmere, at man skal henlede opmærksomheden på det, som den hollandske forsker Ruud Koopmans har fastslået i sit store videnskabelige arbejde, netop at forskellen på, om folk bliver ordentligt integreret eller ej, ikke er, hvad for et integrationsprogram man kommer til. Det er i princippet ikke særlig betydningsfuldt, om man kommer til et socialdemokratisk samfund, et velfærdssamfund, eller hvad man vil kalde det, om man kommer til et mere liberalt samfund, som man har i Storbritannien og Holland, eller om man kommer til et mere konservativt samfund, som man har i Sydeuropa. Det, der er mest afgørende, er, hvad for et land man kommer fra, altså hvad for nogle værdier man bærer med sig. Og der er bare nogle landes værdier, som jeg tror er enormt svære at få til at være en del af Danmark. Man kan godt, men det tager bare utrolig lang tid, og i nogle tilfælde har man – i hvert fald efter min mening – i nogle lande fået for mange til landet fra de lande, som gør, at man måske er ude over der, hvor man reelt kan integrere folk, men hvor man har accepteret, at folk lever i parallelle samfund med parallelle værdier. Og det mener jeg er et frygteligt scenarie at kigge ind i i forhold til vores situation her i Danmark.

Så helt grundlæggende – for at tage det videre til det, som er forespørgslens tema – tror jeg, at der er grund til at være vågen, i forhold til hvordan demografien udvikler sig i Danmark. Men jeg tror også, at vi må konstatere, at set over i hvert fald de sidste 5 års tid er vi på et spor, hvor langt de fleste af dem, der kommer til Danmark, kommer fra vestlige lande, kommer fra Ukraine, som er et stort fraflytterland, og også kommer og bliver en del af vores samfund på en måde, som vi har nemmere ved at håndtere, end hvis det er folk, der kommer fra lande, hvor man har en markant anderledes kultur, end man har i Danmark.

Så det der store demografiske trusselsbillede, som nogle tegner op, er jeg ikke enig i. Nu kom der fra hr. Mikkel Bjørns side en nuancering af den artikel, som har været bragt i Berlingske. Jeg tror uanset nuanceringen stadig ikke, at jeg er enig i, at vi er på vej imod en fuldstændig skæv demografisk udvikling. Jeg synes faktisk, at vi i de her år er et ret sundt sted, i forhold til hvordan vores befolkningssammensætning udvikler sig, i modsætning til hvordan det har været tidligere. Tak for ordet.

Den første korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg anerkender, at der kan være nogle kulturer, nogle befolkningsgrupper, der af den ene eller den anden grund har nemmere ved at lykkes og derfor bonner bedre ud i statistikken, og så er der nogle grupper, der bonner dårligt ud i statistikken. Men ofte er det jo alligevel sådan med statistikken, at selv om der er nogle dårlige ting, hvor de er overrepræsenteret, så er der stadig væk et stort flertal, der hver eneste dag beviser, at det kan lade sig gøre, at det kan lade sig gøre at være statsløs palæstinenser, muslim og samtidig være dansker på alle tænkelige måder. Det er i virkeligheden den anerkendelse, som jeg synes der mangler den anden vej rundt.

Vi kan godt være med til at sige, at der er nogle befolkningsgrupper, hvor udfordringen er større, men der skal også være en anerkendelse af, at det kan lade sig gøre; altså alle dem, som ikke var en del af det lille mindretal, som mislykkedes, for de beviser jo hele tiden, at det ikke er umuligt, og at man ikke kan stemple en hel kultur, fordi der er nogle i den gruppe, der ikke lykkes, og at de så udgør en overrepræsentation i en statistik.

Ministeren.

Nej, jeg er enig i, at der selvfølgelig i alle grupper, der er kommet til Danmark, er mange mennesker, som klarer sig godt, og som også for en dels vedkommende har taget danske værdier til sig. Jeg mener også, der er mange, der klarer sig godt efter objektive parameter, men som ender med at blive velbetalende fortalere for parallelsamfund; for når man har taget en uddannelse, er man bedre i stand til at forsvare de skæve værdier, som man kommer med.

Men jeg vil også bare samtidig sige, at når man snakker om flertal og ikkeflertal, altså f.eks. for syrere, der kom til Danmark, særligt i 2015 og 2016, har vi en situation, som for kvindernes vedkommende betyder, at hver gang der bliver tjent 1 kr. af en syrisk kvinde i Danmark, bliver der givet over 2 kr. i offentlig ydelse. Altså, det er under en tredjedel af de syriske kvinder, der er i Danmark, som har fået et arbejde, efter at de har været her snart 10 år. Der må man jo bare sige, at det er flertallet, der har fravalgt at blive en del er vores normalsamfund i den forstand, at man selvfølgelig går på arbejde, når man bor i Danmark.

Spørgeren.

Nu vil jeg altså lige sige med hensyn til syrerne, at det er under 10 år siden, de kom. De flygtede fra Assad, og vi tog imod dem, fordi de flygtede fra krig og fra en diktator. Vi tog ikke imod dem, ud fra en tro på, at de dagen efter ville blive en overskudsforretning for Danmark. Men vi kan jo se på nogle af deres medsøstre, at det kan lade sig gøre, og det er jo det, der skal dirigere vores integrationspolitik, ud over at vi selvfølgelig ikke bare skal åbne grænserne for alle. Men det skal jo være en tro på og vilje til at få det til at lykkes, og det er det, jeg nogle gange mangler i regeringens og rigtig mange af ordførernes retorik i dag, nemlig viljen til at få det til at lykkes, også selv om det er svært.

Ministeren.

Jeg kan huske, at der, dengang syrerne kom til Danmark, var utrolig mange stemmer, som på linje med fru Zenia Stampe sagde, at de i øvrigt var veluddannet alle sammen, og at det ville være utrolig nemt at få dem i arbejde. Og vi vidste jo godt på det tidspunkt, at det ikke var tilfældet, hvis vi kiggede i statistikkerne. Jeg synes ikke, at det er urimeligt at kræve, at når folk har været her i 8 år, har de fundet et arbejde. Det tror jeg i øvrigt også, hvis man går tilbage og ser, at de bosniske flygtninge og de tamilske flygtninge havde på det tidspunkt.

Så vil jeg sige, at hvis det bare handler om indstillingen og at være så åben som muligt, så burde lande som f.eks. Tyskland og Sverige jo være lande, hvor integrationen lykkes utrolig godt, for der har været utrolig meget åbenhed og en utrolig god indstilling – men det er jo bare ikke lykkedes særlig godt i de lande, og derfor tror jeg ikke på, at det er det, der gør det alene.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, har anmodet om en afsluttende bemærkning.

Jeg skal gøre det relativt kort. Jeg vil bare sige tak for, synes jeg, en god debat. I særlig den sidste del af debatten synes jeg faktisk vi kom rigtig godt ned i materien af, hvordan de forskellige partier placerer sig, og hvem der i en eller anden udstrækning har forstået problemerne, og hvem der ikke har. Jeg synes måske særlig, det var vildt at høre Enhedslistens ordfører påstå, at i forbindelse med alle de integrationsproblemer, vi har med mellemøstlig indvandring herhjemme, er det Dansk Folkeparti, der er ansvarlige for, at folk eksempelvis kaster ting efter politibiler og brandbiler eller studentervogne. Men nok om det.

Jeg skal kort kommentere på fru Zenia Stampes bemærkning om, at det kan lade sig gøre. Jeg tror ikke, der er nogen partier her i Folketinget, der benægter, at det på individniveau kan lade sig gøre at integrere individer, assimilere individer, ind i det danske samfund. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre på makroniveau inden for de rammer, som Radikale Venstre ønsker at tilrettelægge udlændingepolitikken inden for. Og der er det klart vores vurdering, at det kan det ikke.

Det, der er vigtigt for Dansk Folkeparti, er, at Danmark også i fremtiden vil være dansk, og hvis vi ser ind i en udvikling, hvor flere områder i fremtiden bliver danske, bliver mindre mellemøstlige, hvor trygheden stiger, og hvor terrorrisikoen falder, kigger vi ind i den udvikling, som Dansk Folkeparti gerne vil se ind i. Det er ikke entydigt den udvikling, vi synes vi kigger ind i, og det er derfor, vi har indkaldt til forespørgslen i dag, og det er derfor, jeg håber, at flere partier vil indse, at hvis vi skal se ind i en fremtid, hvor trygheden stiger, hvor terrorrisikoen falder, hvor personfarlig kriminalitet falder, og hvor boligområder, hvor der i dag hersker mellemøstlige normer, i højere grad bliver danske, kræver det, at man fører en udlændingepolitik, der er mere på linje med Dansk Folkepartis.

Det var alt det, jeg ville sige for i dag. Tak for ordet, og tak for en, synes jeg, interessant og spændende debat.

Der er ønske om en kort bemærkning. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

En ting er vi jo enige om, og det er, at vi ønsker en aktiv integrationspolitik. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, om Dansk Folkeparti har andre instrumenter i værktøjskassen end at forbyde ting, at spærre folk inde og at smide dem ud? Jeg kunne bare godt tænke mig at høre et par friske bud på nogle andre konkrete integrationsindsatser, der måske kunne få det til at lykkes.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at de forslag jo ikke er integrationsindsatser. Det er konsekvenser for mennesker, der eksempelvis ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Og så handler det om at føre en ansvarlig udlændingepolitik, i forhold til det antal, vi tager ind.

Men når det er sagt, hvis jeg skal svare på det med integrationsindsatser, så er det vores holdning i Dansk Folkeparti, at integration er et personligt ansvar. Det er derfor, det er så absurd at høre Enhedslistens ordfører sige, at det er på grund af vores udlændingepolitik eller vores måde at kommunikere på, eller noget helt tredje, at folk i visse grupper – somaliere, libanesere, afghanere og mange andre primært fra mellemøstlige lande – i langt, langt højere grad er kriminelle end eksempelvis vestlige indvandrere. Det er absurd, at det på en eller anden måde skulle have med vores integrationsindsats sig gøre. Nej, det er et personligt ansvar, og det handler, som ministeren også påpeger – og det er jeg sådan set grundlæggende enig med ham i – om, at det er sværere at integrere mennesker fra kulturer, der ligger meget, meget langt fra den danske, end det er at integrere mennesker fra kulturer, der ligger tæt op af den vestlige og danske. Det synes jeg burde være et åbenlyst faktum, og jeg håber, Radikale Venstre er enige i det.

Spørgeren.

Jeg kan godt være enig i den, hvad kan man sige, moralske tilgang om, at det er et personligt ansvar. Men hvis den enkelte så ikke lever op til det personlige ansvar og den manglende integration skaber problemer for danskerne, er det så stadig væk ikke noget, som Dansk Folkeparti har tænkt sig at engagere sig i? Er det bare lige meget? Er det så den enkelte ikkeintegrerede indvandrers personlige ansvar at sørge for at lade være med at lave problemer for danskerne eller hvad?

Ordføreren.

Vi skal ikke tage imod folk, medmindre vi har fuldstændig sikkerhed for, at det er mennesker, der rent faktisk vil kunne tilpasse sig dansk kultur. Og har vi taget imod folk, som insisterer på at leve efter helt andre kulturelle værdier og normer end de grundlæggende danske og altså heller ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt eller insisterer på ikke at lære at tale det danske sprog eller noget helt tredje, så skal de mennesker slet ikke være her. Så må de finde et andet sted at opholde sig.

Næste korte bemærkning er til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Jeg skal gøre det ganske kort. Jeg har siddet på mit kontor og læst de sidste 20 års integrationsforslag her fra Folketinget, for dem har jeg fundet utrolig stor spænding i at sidde og læse og se på, hvad vi dog har lavet. Og jeg kan afsløre, at i overraskende mange af de integrationsforslag og ting, som er blevet gennemført af Folketinget de sidste 20 år, er Dansk Folkeparti med. Så jeg vil egentlig bare lige nævne her, at når det kommer til integrationsforslag – om det så er Get2Sport, eller om det er alle mulige andre ting, hvor man får unge mennesker involveret i sportsklubber eller lignende – så har Dansk Folkeparti været med til at finde finansieringen til det, og de har også været med til at kæmpe for det, har jeg bemærket.

Jeg har også læst en del af de forslag, som LA har fremsat gennem tiden og været med til at fremsætte sammen med bl.a. Dansk Folkeparti på det område, og der må jeg konstatere, at der jo er utrolig mange forslag om integration, som også kommer fra Dansk Folkeparti. Det ville jeg bare lige bringe ind i debatten, når nu der kommer en påstand om, at det ikke har fundet sted.

Ordføreren.

Nå ja, men der er jo forskel på at kommentere på noget normativt og så kommentere på noget deskriptivt. Og hvis det er normativt, altså hvordan man ønskede det var, så er det jo sådan, at det er Dansk Folkepartis grundholdning, at integration er et personligt ansvar. Men det ændrer ikke på, at når der er andre partier end Dansk Folkeparti, der er i en lang periode har insisteret på at føre en grundlæggende uansvarlig udlændingepolitik og taget imod alt for mange mennesker, i forhold til hvad vi gerne har villet, så er vi nødt til også at tage nogle politiske initiativer, som sikrer, at de mennesker, der er her, i videre udstrækning bliver en del af det danske samfund. Så det vil nok være mit svar på spørgsmålet i forhold til hr. Steffen Larsens bekymring.

Spørgeren.

Jeg sagde det jo egentlig bare for at konkludere, at Zenia Stampes påstand om, at det kun var straf, som Dansk Folkeparti havde i kassen, var en forkert påstand, for historien viser i hvert fald noget andet.

Ordføreren.

Jamen det er jeg fuldstændig enig i. Dansk Folkeparti er ikke sådan en hammer, der kun ser søm. Altså, vi har mange værktøjer i værktøjskassen, og vi er villige til at tage alle mulige værktøjer i brug for at få løst de problemer og klaret den suppedas, vi i dag sidder i som konsekvens af den uansvarlige ageren fra flertallet af partierne herinde igennem de sidste fire årtier.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 29. februar 2024.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

14) Forespørgsel nr. F 19:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:

Af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 09.01.2024. Fremme 11.01.2024).

Imens kan jeg gøre opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 29. februar 2024.

Så er vi ved at være på plads, og jeg giver nu ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, for at give en begrundelse for forespørgslen. Værsgo.

Tak til ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn. Jeg giver nu ordet til udlændinge- og integrationsministeren for besvarelse af forespørgslen.

Tak for det. Der er nu adgang til én kort bemærkning for ordførerne, og den første, der får ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren.

På den baggrund kan jeg sige, at Det Konservative Folkeparti støtter den vedtagelsestekst, som Danmarksdemokraternes ordfører læser op her lidt senere. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig én kort bemærkning, og den er fra Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn, værsgo.

Ordføreren.

Det betragter jeg mere som en bemærkning – tak.

Forslag til vedtagelse

Folketinget ser med bekymring på de demografiske og kulturelle forskydninger, som Danmark har oplevet over de sidste 4 årtier siden udlændingelovens implementering i 1983.

(Forslag til vedtagelse nr. V 45).

Tak for ordet.

Med de ord vil jeg gerne læse en vedtagelsestekst op på vegne af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne:

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 46).

Tak for ordet.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre drøftelser. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Ordføreren.

Derfor er det et blandet billede. Men det er jo egentlig ret vildt, at det forholder sig på den måde. Det synes jeg vi burde have en fælles interesse i at gøre noget ved.

Fru Zenia Stampe.

Altså, ønsker Socialdemokratiet rent faktisk at prøve at gøre noget ved de her problemer?

Ordføreren.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet, og jeg byder nu velkommen til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Jeg har et forslag til vedtagelse, jeg vil fremsætte på vegne af LA:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at årtiers lempelig asylpolitik har resulteret i et meget stort antal indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra ikkevestlige lande i Danmark.

(Forslag til vedtagelse nr. V 47).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre drøftelser. Der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mon ikke det er lidt for sent med det ego der – I kan slet ikke holde til de meningsmålinger, som kommer i de her dage.

Ordføreren.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Danmark består hovedsagelig stadig af danskere, og det vil det også i fremtiden.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Der vil komme relativt færre etniske danskere, især når der ikke fødes flere børn, men udsigterne til, at de kommer i undertal, er meget, meget lange.

Mohammad Rona.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

På baggrund af det vil jeg hermed læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti:

Forslag til vedtagelse

Folketinget udtrykker med skarpeste tydelighed, at bevarelsen af danske værdier, kultur og identitet er afgørende og skal have den nødvendige opmærksomhed.

Folketinget noterer sig samtidig med alvorlighed, at personer med dansk oprindelse udgør en lille andel af befolkningstilvæksten i Danmark.

Folketinget opfordrer i den sammenhæng til at have opmærksomhed på ændringer i samfundet, hvor flere af nutidens danske børn har færre søskende end tidligere.

Folketinget tilskynder derfor til, at der lyttes mere til familiers behov og ønsker.

(Forslag til vedtagelse nr. V 48).

Tak for ordet.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre drøftelser. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Frederik Vad.

Ordføreren.

Værsgo.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkningen fra hverken ministeren eller til hr. Kristian Bøgsted. Vi fortsætter i ordførerrækken, og jeg giver nu ordet til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Fru Rosa Lund.

Men jeg er enig med ordføreren i, at det da helt bestemt er alarmerende, og at det er et problem, hvis der findes områder i det her land, hvor politiet ikke kan køre ind.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Og jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Der er foreløbig tre, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Fru Zenia Stampe.

Tak. Hr. Mikkel Bjørn for sin anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Næste korte bemærkning er til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak. Den sidste korte bemærkning er fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Vi har ingen kultur her i Sverige; det er derfor, det er godt, at I er kommet hertil, så I kan berige vores kultur, som er kulturløs. Vi har kun midsommer i det her kulturelt forarmede land.

Ordføreren.

Ja tak! Tak! Spørgeren for anden omgang.

Ordføreren.

Ja tak! Jeg ventede forgæves på, at ordføreren trak vejret, så jeg kunne bryde ind. (Zenia Stampe (RV): Det gør jeg ikke). Næste korte bemærkning er fra hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Næste korte bemærkning er til hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Ordføreren.

Tak. Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Den første korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Det var alt det, jeg ville sige for i dag. Tak for ordet, og tak for en, synes jeg, interessant og spændende debat.

Der er ønske om en kort bemærkning. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Næste korte bemærkning er til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 29. februar 2024.

Se video af alle taler

Forslag til vedtagelse

Folketinget ser med bekymring på de demografiske og kulturelle forskydninger, som Danmark har oplevet over de sidste 4 årtier siden udlændingelovens implementering i 1983.

(Forslag til vedtagelse nr. V 45).

Tak for ordet.

Med de ord vil jeg gerne læse en vedtagelsestekst op på vegne af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne:

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 46).

Tak for ordet.

Jeg har et forslag til vedtagelse, jeg vil fremsætte på vegne af LA:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at årtiers lempelig asylpolitik har resulteret i et meget stort antal indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra ikkevestlige lande i Danmark.

(Forslag til vedtagelse nr. V 47).

Danmark består hovedsagelig stadig af danskere, og det vil det også i fremtiden.

På baggrund af det vil jeg hermed læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti:

Forslag til vedtagelse

Folketinget udtrykker med skarpeste tydelighed, at bevarelsen af danske værdier, kultur og identitet er afgørende og skal have den nødvendige opmærksomhed.

Folketinget noterer sig samtidig med alvorlighed, at personer med dansk oprindelse udgør en lille andel af befolkningstilvæksten i Danmark.

Folketinget opfordrer i den sammenhæng til at have opmærksomhed på ændringer i samfundet, hvor flere af nutidens danske børn har færre søskende end tidligere.

Folketinget tilskynder derfor til, at der lyttes mere til familiers behov og ønsker.

(Forslag til vedtagelse nr. V 48).

Tak for ordet.

Det var alt det, jeg ville sige for i dag. Tak for ordet, og tak for en, synes jeg, interessant og spændende debat.

Folketinget

Resumé

Om forespørgslen

Forhandling

Forslag til vedtagelse

F 19 Om befolkningstilvæksten i perioden fra 1980 til 2020.

Forhandling den 22-02-2024

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling