Jeg kan jo godt høre, at det lander, som det plejer. Og jeg har mange gange opfordret ministeren til at få pulsen bare en lillebitte smule op i de her sager, for jeg synes, det er nødvendigt, og der sker ikke rigtig noget. Nu nævnte ministeren den ene ting – og når man siger det på engelsk, er det jo, fordi det er det, der bliver råbt, og jeg sagde det så også efterfølgende på dansk. Men hvad med jihad? Er det ikke opfordring til terror, som der også bliver råbt i de danske gader? Jeg spørger bare.
Så må jeg så også sige noget andet, og det er igen om terrorangrebet den 7. oktober. Jeg synes faktisk, det næsten er svært at tale om, fordi man stadig væk ved, at der sidder rigtig mange mennesker, og jeg synes, det bliver sådan lidt, at sådan er det bare – altså, vi er kommet videre. Men en gang imellem giver det en knugende fornemmelse i hjertet og maven at tænke på, at der sidder nogle mennesker, som, kan man vel rolig sige, selv om de på et tidspunkt bliver frigivet, aldrig bliver mennesker igen, aldrig nogen sinde. For det, de har været ude for, har været så forfærdeligt.
Terrorangrebet den 7. oktober er det mest voldsomme angreb, staten Israel nogen sinde har oplevet. Efterfølgende har Israel angrebet Hamas, og der udspiller sig lige nu en meget, meget voldsom krig i Gaza, hvor Israel gør, hvad de kan for at udslette Hamas. Og deres mål forstår jeg fuldkommen. For gør de ikke, hvad de kan for at udslette Hamas, så er det bare et spørgsmål om, hvornår et lignende angreb bliver indledt, og hvis det ikke lykkes at udslette Hamas, giver modsvaret i al fald så god mening, i forhold til at Israel sender et kraftigt signal til Hamas om, at angriber man Israel, har det voldsomme konsekvenser.
Krig har desværre altid konsekvenser for den civile befolkning. Og det er forfærdeligt for den helt almindelige palæstinenser, som bare ønsker at leve et helt almindeligt og fredeligt liv, som ikke sympatiserer med Hamas, og som lige nu lider på grund af krigen. Men igen er vi nødt til at huske på to ting: Hamas angreb Israel den 7. oktober, og Hamas har stadig omkring 150 civile israelere, som de holder som gidsler. Skulle Israel bare opgive at få dem befriet ved at stoppe krigen? Nej.
Hvad, om vi vender det om og beder Hamas om at løslade de gidsler, de har? Gør de det, er krigen med garanti tæt på at stoppe. Men hele kronologien og forståelsen for, hvorfor Israel handler, som de gør, er der desværre alt for få der forstår eller ønsker at forstå. Der er bare givet plads til endnu en gang – endnu en gang – at skyde skylden på israelerne. Der er en voldsom propaganda rundtom, som udelukkende har til hensigt at skyde skylden på Israel. Og ved at skyde skylden på Israel skyder man samtidig skylden på jøderne.
Men kritikken af Hamas' handlinger er der ikke mange der værdiger mange ord. Der er omkring en tredjedel af palæstinenserne, der støtter Hamas. Det skal man ikke glemme. Så jo, der er en stor civilbefolkning, som bare er helt almindelige mennesker, men der er altså stadig væk også en ret stor del, som rent faktisk støtter terrororganisationen Hamas, og de er også ansvarlige for, hvad der lige nu sker i Gaza, for de støtter terrororganisationen Hamas.
Herhjemme er der ubetinget også en relativt stor gruppe, der både sympatiserer med Hamas og ikke mindst med, hvad terrororganisationen gjorde den 7. oktober, da den angreb Israel. Og så er der desværre alt for mange medløbere, som ikke aner en snus om, hvad det er, der foregår, og bare er medløbere til demonstrationerne. De skulle skamme sig.
Men den mentale afstand er ikke særlig stor. Der er folk, der støtter Israels helt rimelige krig mod Hamas. Der er folk, der støtter de civile palæstinensere i deres ulykkelige situation, som skyldes den krig, Hamas startede, da de angreb Israel den 7. oktober. Dybest set kan man sagtens støtte begge, altså både Israel og de civile palæstinensere, men der, hvor filmen fuldstændig knækker, er, når man render rundt her i gaderne og udviser billigelse af terrororganisationen Hamas og af, hvad den gjorde den 7. oktober: foretog angrebet på Israels civilbefolkning.
Det skal vi som samfund tage uhyre alvorligt. De folk skal straffes hårdt, og er de ikke danske statsborgere, så er det ud af Danmark med det samme, og hvis de er danske statsborgere og vi har mulighed for at tage det danske pas fra dem, så skal vi gøre det. Vi er simpelt hen nødt til at tage alle disse bevægelser, som viser støtte til terrorister, alvorligt, for de udløser endnu mere jødehad her i landet, som kommer tættere og tættere på, hvad vi så under besættelsen i 1940'erne.
Jeg vil godt her til sidst læse en vedtagelsestekst op, som jeg beder om støtte til:
Forslag til vedtagelse
»Folketinget konstaterer, at der er en bekymrende og stigende terrortrussel mod Danmark, og at der særlig den senere tid er flere, der åbenlyst viser deres støtte til terrororganisationer.
Folketinget er af den opfattelse, at Danmark skal gøre mest muligt for at bekæmpe terrortruslen og som en del af det, at samfundet skal sætte kraftigt og håndfast ind over for dem, der billiger terror.
Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge lovgivning, som tilsiger, at man skal udvises, hvis man billiger terror eller udviser opbakning til personer eller organisationer, der billiger terror.
Regeringen er ansvarlig for Danmarks sikkerhed, og derfor er det regeringens ansvar at fremlægge en passende lovgivning, som sikrer, at man bliver udvist for at billige terror.«
(Forslag til vedtagelse nr. V 52).