Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 75:

Forslag til folketingsbeslutning om et frit skolevalg for alle.

Af Lise Bertelsen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Debatten starter med, at vi giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti, som vil begrunde forslaget.

Tak for det. I Danmark taler vi rigtig tit om, at der er frit skolevalg. Vi plejer faktisk at sige, at vi har frit skolevalg, men sandheden er, at det har vi faktisk ikke, for i dag afhænger det af forældrenes indkomst. Selv om man som forælder kan få tilskud til egenbetaling på både private og frie skoler, er det langtfra nok til, at mange forældre reelt set frit kan vælge, hvor deres børn skal gå i skole.

Den såkaldte fripladsordning er langtfra dækkende, og det betyder, at familier med lavere indkomst reelt set faktisk slet ikke har et frit skolevalg. I Det Konservative Folkeparti mener vi, at alle har ret til et frit skolevalg. Det skal ikke være ens økonomi, der står i vejen for, om ens børn skal gå på den ene eller den anden skole. Derfor vil vi afsætte flere midler til fripladsordningen, så den faktisk afspejler det reelle støttebehov, der er. Det gør det nemmere for forældre at træffe det rigtige valg af skole for deres barn uanset deres indkomst.

I mit tidligere arbejde inden for børne- og ungdomspsykiatrien har jeg faktisk været rundt på rigtig, rigtig mange både folkeskoler, friskoler og privatskoler, og det er blevet tydeligt for mig, at rigtig mange frie og private skoler løfter et stort socialt ansvar. Når fripladsordningen kun dækker en mindre del af det reelle støttebehov, er det med til at udhule økonomien for frie og private skoler. Det sker, fordi skolerne selv vælger at dække resten af tilskuddet med interne midler fra deres egen drift.

Over halvdelen af de frie og private skoler har oplyst, at de tager midler fra egen drift på grund af den udhulede fripladsordning. I Det Konservative Folkeparti vil vi derfor med vores forslag sikre et mere reelt frit skolevalg. Rigtig mange børn og unge har i deres skolegang brug for muligheden for at skifte skole, og det synes vi de skal have mulighed for – og nu er tiden gået.

Tak til fru Lise Bertelsen. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren.

Tak, formand. Tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslag nr. B 75. Forslaget vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der afsætter flere midler til fripladsordningerne på fri- og privatskoler, private skolefritidsordninger og private gymnasier. Det skal ifølge forslagsstillerne styrke det frie skolevalg for børn i lavindkomstfamilier og have virkning fra skoleåret 2024/25.

Lad mig starte med at sige, at vi fra regeringens side ikke kan støtte forslaget. Vi synes, at timingen er lidt skæv. Det vil koste 120 mio. kr. årligt at imødekomme forslaget. Forslagsstillerne foreslår at forhøje fripladspuljerne, så de dækker hele støttebehovet, altså 100 pct., og det svarer til en firedobling af de eksisterende tilskudspuljer. Men nye udgifter prioriterer vi jo normalt i finanslovsprocessen – det er der, vi lægger budgettet for det kommende år – og vi har netop lige før jul indgået en aftale om finansloven for 2024 med hele Folketingets deltagelse på nær Enhedslisten.

Forslagsstillerne skriver også, at lav dækningsgrad af fripladspuljer udhuler økonomien for de skoler, som løfter et socialt ansvar, fordi skolerne giver et ekstra tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen til forældre med en lav indkomst. Men regeringen mener ikke, at det er sådan et helt retvisende billede.

I skoleåret 2022/23 var fripladspuljens dækningsgrad på samme niveau, som den var i 2015/16, nemlig ca. 25 pct. I samme periode, altså over de seneste 7 år, er driftstilskuddet pr. årselev på frie grundskoler reelt steget med 14 pct. Det skyldes bl.a., at koblingsprocenten er forhøjet fra 71 til 76 pct. Dermed er finansieringsmodellen for de frie grundskoler, hvor staten finansierer en høj andel af udgifterne, også indrettet på en måde, som jeg grundlæggende set synes fungerer godt, men som også har sikret, at de frie grundskoler ikke har en dårlig økonomi. Tværtimod har den gennemsnitlige årlige overskudsgrad over de seneste år ligget på 2,7 pct.

De frie grundskoler får i 2024 også et yderligere løft af deres samlede økonomi på 246 mio. kr. ud over den almindelige pris- og lønregulering. Det ville være oplagt, hvis skolerne vælger at bruge en del af de penge til også at passe forældrebetalingen for enkelte elever på skolen, for jeg ser gerne, at skolerne tager ansvar for en bred elevsammensætning, hvor der også bliver plads til børn fra lavindkomstfamilier i klasselokalet.

Med de ord vil vi sige, at vi ikke mener, at der bør tilføres flere penge ud over det store løft, friskolerne allerede får. Tak for ordet.

Der er øjensynlig ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til børne- og undervisningsministeren. Nej, der kom lige et ønske, så jeg må bede ministeren komme tilbage på talerstolen. Måske var det her en opfordring, for jeg kan se, at fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance ønsker en kort bemærkning.

Tak. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren og regeringen ikke deler den ambition, som Konservative har, om et mere frit skolevalg, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en stor udgift for de familier, der har en lav indkomst. Har regeringen slet ikke nogen ambitioner om det for de frie og private skoler.

Ministeren.

Jeg har først og fremmest en ambition om, at flere elever med behov for specialundervisning også kan blive løftet på fri- og privatskoleområdet. Grundlæggende set mener jeg, at det er godt, at der på frie og private skoler går børn fra familier med både lave og høje indtægter. Men jeg vil også sige, som jeg sagde i min tale, at tilskuddet til de frie og de private skoler er steget, også ret markant over de seneste år. Jeg blev valgt til Folketinget i 2015, og der var tilskuddet på 42.000 kr. pr. elev; i 2022 var det på 52.000 kr., og det stiger ret voldsomt her i 2024. Så det også en opfordring til, at hvis man fra skolernes side ønsker at øge tilskuddet til de familier, der har lave indtægter, mener jeg nu nok, at der er rum for det i friskolernes økonomi.

Spørgeren.

Tak. Altså, i LA har vi i hvert fald større ambitioner, end regeringen har, og vi ser gerne, at vi øger koblingsprocenten, og at vi laver en national taxametermodel for børn med specialbehov, for vi mener, at man som forældre skal kunne have frit skolevalg, også selv om man har et barn, der har specialbehov, som friskolerne har lidt sværere ved at tage sig af nu.

Men jeg synes, at det er lidt ærgerligt at høre, at regeringen i bund og grund ikke har større ambitioner.

Ministeren.

Jamen vores ambitioner gælder både fri- og privatskoler og folkeskoler, og der skal være en rimelig balance i økonomien mellem det kommunale skolevæsen og det frie skolevæsen. Og lige nu kan jeg i hvert fald konstatere, at det ikke er økonomiske problemer, der er i de frie og private skoler, set over ét – der er nogle skoler, som kæmper mere med økonomien end andre.

Så er der en kort bemærkning til fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det undrer mig lidt, når det nu faktisk er fripladsordningen, jeg har bragt op her, og der bliver sagt, at det tilskud, der bliver dækket nu, kun dækker 25 pct., at så begynder ministeren at tale om de midler, der i øvrigt bliver givet til friskolerne. Det er rent faktisk fripladsordningen, jeg har bragt op, og som jeg mener skal have tilføjet midler, for at det netop kan være sådan, som LA også er inde på, at forældrene har mulighed for at vurdere, om deres børn skal gå på en fri- eller privatskole. Den økonomiske mulighed har de ikke for nuværende.

Ministeren.

Der er det bare, jeg siger, at de frie grundskolers økonomi i år vil blive løftet med 246 mio. kr. ud over pris- og lønregulering. Det sker i en sektor på undervisningsområdet, hvor man har en høj overskudsgrad, og hvor beløbet pr. elev er steget med mere end 10.000 kr. siden 2015. Så der er økonomi nok, også til, at hvis man ønsker at lægge mere oven i de 25 pct., kan man jo vælge at gøre det. Det beslutter skolerne selv.

I det her beslutningsforslag er der et ønske om at tilføje yderligere 120 mio. kr. til friskolesektoren. Vi kan jo altid mødes og diskutere, om der inden for den samlede ramme af friskolernes økonomi kan allokeres flere ressourcer til familier med lave indtægter eller til familier, der har børn, som har særlige behov, men jeg synes ikke, at vi skal til at lægge yderligere penge oven i de 76 pct., vi bruger på koblingsprocenten nu.

Spørgeren ønsker ikke en anden omgang, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til børne- og undervisningsministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak for, at der denne gang var fuldstændig styr på navnet. Det var dejligt. Jeg vil også sige tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte forslaget her om at styrke det frie skolevalg ved at afsætte yderligere midler til fripladser på private skoler, i private sfo'er og på private gymnasier. I Socialdemokratiet ser vi meget positivt på, at de frie grundskoler m.v. tager et større socialt ansvar. Det bakker vi varmt op om, og vi ved også, at man gør det mange steder i dag. Der er således også i den seneste finanslovsaftale afsat midler til netop dette.

Der er særlig to forhold, som jeg vil komme omkring i dag. For det første mener jeg grundlæggende, at de frie institutioners økonomi giver plads til at tage et socialt ansvar. Vi kan bl.a. se, at der har været et overskud. Derudover er det sådan, at de frie institutioner selv kan prioritere en tilpasning af forældrebetalingen for den enkelte elev inden for skolens nuværende økonomi. De frie grundskoler får et løft i deres samlede økonomi på 246 mio. kr. i 2024 ud over pris- og lønregulering. Det må kunne gøres inden for disse ekstra midler. På den baggrund har jeg svært ved at se, at økonomien spænder ben. Når jeg ser på de tal, som jeg lige har oplistet, mener jeg også, at regeringen prioriterer, at der skal være midler til de frie skoler. Konkret er der afsat midler også til fripladser. Samtidig vil vi også gerne prioritere folkeskolen, for det har en stor værdi, at vi har en skole, hvor børn kan mødes på tværs af skel. På den måde kan man sige, at den berømte balance også skal findes i denne diskussion. Jeg har selv stået ved tavlen som lærer ude i den danske folkeskole, før jeg blev valgt ind her i Folketinget, og på den baggrund har jeg selv oplevet, hvad det betyder, og hvor vigtigt det er, at man har en blandet elevflok. Det skaber nogle dynamikker, og det er helt afgørende for vores samfund, for det skaber en stærk sammenhængskraft.

Den anden ting, der undrer mig ved det her beslutningsforslag, er timingen. Normalt er det sådan, at forslag, der medfører nye udgifter, fremsættes i forbindelse med vedtagelsen af finansloven, da det er her, vi sætter den økonomiske ramme for året. Finansloven for 2024 blev vedtaget i november, og Det Konservative Folkeparti var selv med i aftalen. Så derfor undrer det mig, at et forslag som det her, der medfører en firdobling af de udgifter, vi har til fripladsordninger i dag, bliver fremsat på den her måde og i det her forum.

Der er altså tale om et forslag, der løfter økonomien markant, og vel at mærke et forslag, der burde være faldet under forhandlingerne om finansloven. Mit parti og jeg går gerne ind i en diskussion om, hvordan vi kan sikre, at der er en bredere fordeling af elever på fri- og privatskoler, i private sfo'er og på private gymnasier. Den diskussion er meget interessant. Men jeg mener ikke, at forslaget her er den rette vej at gå. På baggrund af disse forhold kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke støtter beslutningsforslaget. Tak.

Der er øjensynlig ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, formand. Jeg tror egentlig, jeg vil starte med at sige, at nu har jeg arbejdet med de frie og private skoler igennem 12 år her i Folketinget. Noget af det første, jeg fik som opgave, var at blive friskole- og efterskoleordfører, og derfor har jeg arbejdet og arbejder fortsat med bl.a. det her område og holder jævnligt møder med private og frie skoler.

Noget af det, som man kan sige om forslaget her, er jo, at Konservative, som jeg læser forslaget, egentlig ønsker en øget koblingsprocent. Jeg ved godt, at det er fripladspuljen, man vil gøre større. Men det er jo rent faktisk sådan, at det er de frie og private skoler selv, der fortæller, hvor meget der skal flyttes over i fripladspuljen fra deres samlede midler. Altså, blot for at forstå det, er det jo derfor sådan – som det også blev sagt af den tidligere ordfører – at her fra 2024 får frie og private skoler reelt et løft på 246 mio. kr. som følge af tilskudsmodellen ud over pris- og lønreguleringen. Derfor synes vi fra Venstres side, at det er forkert at begynde at sige, at nu vil man så oven i de 246 mio. kr. have yderligere 120 mio. kr., som så skal puttes over i fripladspuljen. For reelt kunne friskolerne og privatskolerne jo selv sige: Vi vil gerne have flyttet 120 mio. kr. fra de 246 mio. kr. over i fripladspuljen. Og dermed kunne de jo tage imod endnu flere børn og hjælpe endnu flere børn og deres forældre i forhold til at give dem øget fripladstilskud.

Det er det, der gør, at vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Det er også – for at være helt ærlig – fordi de frie og private skoler faktisk har et stort ønske om, at der er ro omkring deres økonomi. Det, de siger til mig, når jeg holder møder med dem, er: Lad nu for guds skyld være med at lave politik igen og skabe uro, så I næsten hvert halve år kæmper om, hvad vi skal have i tilskud. Vi har brug for ro, siger de til mig. Det er ikke, fordi de har et ønske om, at vi skal begynde at diskutere større koblingsprocent. Og ud fra det kan jeg sige, at Venstre ikke kommer til at stemme for forslaget.

Den første korte bemærkning er til fru Susie Jessen. Jeg vil gerne opfordre ordføreren til ikke yderligere at påkalde sig de højere magter, for det ligger uden for Folketingets forretningsorden.

Tak for ordet. Og tak til fru Anni Matthiesen for talen. Normalt er jeg jo ordfører for landdistriktsområderne, men jeg er blevet kastet ind i den her debat, så jeg har lige et par landdistriktsspørgsmål, for det er jo fra den vinkel, jeg kigger på de her sager.

Vi kan jo se, at der, som fru Anni Matthiesen også ved, er rigtig mange folkeskoler i rundtomkring vores land, der lukker i øjeblikket. Jeg tror, at det bare i år er sket på Nordfyn, i Vesthimmerland, Rebild, Thisted, Lolland, Slagelse og Vordingborg. Der er rigtig mange områder, hvor folkeskoler bliver lukket i øjeblikket, og så genopstår de som friskoler.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre fru Anni Matthiesens betragtninger over, at der jo nok også dermed er en del personer i lavindkomstgruppen, som kommer lidt i klemme her. De vil måske gerne have, at deres børn fortsætter med at gå i skole i den landsby, hvor de bor, men det er ikke muligt, fordi skolen er blevet lukket. Vil det her forslag ikke også kunne hjælpe dem på en eller anden måde?

Ordføreren.

Jeg skal jeg prøve at tage kasketten for Landdistriktsudvalget på også. Jeg synes helt klart, det er et problem, at der er så mange af vores folkeskoler, som bliver lukket rundtomkring. Jeg håber lidt, at vi med det nye udspil på folkeskoleområdet, som vi er kommet med fra regeringens side, og som går ud på at give øget frihed til folkeskolerne, også kan hjælpe med til, at man i højere grad kan holde liv i nogle af vores folkeskoler.

Spørgeren.

Ja, det ville være superdejligt. Men jeg vil også spørge helt konkret ind til det her forslag, for det er jo et forslag, der ville kunne hjælpe nogle af de her personer fra lavindkomstgruppen, som bor i landdistrikterne, og som har fået lukket deres folkeskole. Det ville kunne gøre, at børnene kunne gå på den skole, som de har været vant til at gå på, men som bare er genopstået som friskole, måske fordi nogle forældre har taget teten for at få det til at ske. Så jeg vil egentlig bare høre, om Venstre ikke også synes, det ville være dejligt at kunne hjælpe de personer fra lavindkomstgruppen, som jo er i klemme, fordi folkeskolerne lukker rundtomkring.

Ordføreren.

Jo, det synes vi helt klart. Jeg synes, at både de frie og de private skoler har en forpligtelse til også at tage et socialt ansvar, og det betyder jo netop også at hjælpe børn fra lavindkomstgruppen, og det synes jeg også langt hen ad vejen de gør. Når jeg besøger de frie skoler, også i landdistrikterne, synes jeg faktisk, at langt de fleste løfter det ansvar.

Næste korte bemærkning er til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg holder også tit møder med dem fra de frie og private skoler og er også tit ude at besøge dem. Hvis vi lægger det her væk med, at de gerne vil have ro, fordi der er nogle partier herinde, der ikke kan finde ud af at unde dem lidt ekstra penge, så de kan tage sig af nogle af de børn, der også har det lidt svært, synes Danmarks liberale parti så helt ideelt set ikke, at det er godt, at pengene følger barnet, så koblingsprocenten skulle være 100 pct.?

Ordføreren.

Nej, jeg mener ikke, at koblingsprocenten skal være på 100, for det er netop det, der gør, at frie skoler og private skoler er anderledes end vores folkeskoler. Hvis man skruer den op til 100 pct. statslig støtte, synes jeg faktisk, der er en fare for, at man tager nogle af de meget vigtige værdier væk fra de frie og private skoler. Det er netop det med, at det er noget, som er forældrebåret. Det er noget, hvor forældrene selv bidrager også økonomisk og dermed måske også engagerer sig væsentlig stærkere.

Det er faktisk nogle af de ting, som jeg egentlig tit tror at også folkeskolen efterspørger, altså et større forældreengagement. Som jeg sagde før, håber jeg, at nogle af de frisættelser, som vi forhåbentlig kommer til at vedtage sammen, kan være med til at hjælpe nogle af de små folkeskoler til at få et større forældreengagement.

Spørgeren.

Jeg er helt enig i, at noget af det, folkeskolen også mangler, er forældreengagement. Selvfølgelig skal de frie skoler og privatskolerne også blive ved med at have den frihed, som de har nu.

Jeg kunne godt mig at fortsætte lidt i det spor, som fru Susie Jessen var inde på, omkring det her med, at der er mange folkeskoler, der lukker. I Liberal Alliance ønsker vi, at folkeskolerne skal være selvejende, så de bliver lukket, på grund af at de er dårligt drevne og ikke på grund af en politisk beslutning fra kommunen. Kunne Venstre også se sig selv i det på et tidspunkt?

Ordføreren.

Det er jo altid svært at se ud i fremtiden, og jeg kommer selvfølgelig ikke her til at stå og sige, at det med selvejende folkeskoler kan vi aldrig nogen sinde se os selv i. Men jeg må sige, at jeg synes, at vores opgave her og nu egentlig er at styrke vores folkeskole, og positivt set smitter det jo også af på økonomien, kan man sige, i de frie skoler og privatskolerne. Det er jo bl.a. noget af det, der er årsagen til, at der også kommer flere penge til den skoleform nu.

Den næste korte bemærkning er til fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak til ordføreren, som jeg ved har arbejdet rigtig intenst på området i mange år, men det afholder mig ikke fra at sige, at jeg også har holdt utrolig mange møder med frie og private skoler og været ude på rigtig mange frie og private skoler igennem 25 år og talt med dem og set, hvad de faktisk kan løfte af socialt ansvar, og det gør de absolut.

Jeg mener ikke, at vi med det her forslag overhovedet er ude på at skabe ballade omkring frie og private skolers økonomi. Vi er overhovedet ikke interesseret i at tale om koblingsprocenten i det her forslag. Det, vi præcis er interesserede i, er at tale om, om man reelt har et frit skolevalg i Danmark, når man har lav indkomst. Det er det, det hele bunder og grunder i, og det forstår jeg ikke at Venstre ikke kan bakke op om, fraset at de sidder i regering.

Men reelt set er Venstre så ikke interesseret i at skabe frit valg for forældrene?

Ordføreren.

Jo, det er vi, men jeg må også være ærlig at sige: Jeg forstår simpelt hen ikke Konservatives model, altså hvad det er for en model, som man så vil have lavet om på.

Hvis man vil tilføre 120 mio. kr. ekstra, som er øremærket den pulje, der er, vedrørende økonomiske fripladser, så er det jo en ekstra skruen op for koblingsprocenten. Så jeg synes, der er noget modstridende i det, som Konservative siger.

Spørgeren.

Vi vil lige præcis gerne føre 120 mio. kr. over, så man reelt set kan få det her tilskud dækket, og så forældrene ikke skal kigge på deres indkomst for at se, om deres barn kan komme på en fri eller privat skole. Det er fuldstændig korrekt.

Det her med, hvor økonomien skal komme fra, vil vi gerne tale om, men vi tænker, at det kan trækkes enten fra reserven eller fra besparelser, som vi også har indført i vores forslag, netop på det her med statslig administration.

Ordføreren.

Den model, hvor man tilfører midler til de frie og private skoler, foregår jo via koblingsprocenten. Og hvis Konservative, som jeg forstår det, nu vil tilføre 120 mio. kr. ekstra om året – vel ikke kun en gang, men årligt – er det jo en ændring af koblingsprocenten.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til fru Anni Matthiesen, Venstre. Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Som jeg læser forslaget her, handler det om at tilføre 120 mio. kr. til fri- og privatskolerne, særlig målrettet til, at man kan afsætte sociale fripladsordninger. Hvis vi ser bort fra, at det er finansieret med en forhandlingsreserve til finansloven for i år, som der jo er forhandlet om, og som er udmøntet, er det et forslag, vi ikke støtter i SF. Som den forrige ordfører, fru Anni Matthiesen, også var inde på, er det at hæve koblingsprocenten for privat- og friskoler. Det er ikke SF's politik, at vi skal øge andelen af økonomien til vores skoler og så lade den gå til privat- og friskoler. De frie grundskoler har fået et højere tilskud, og de har flotte overskudsgrader, som også ministeren var inde på.

Vores politik handler om at prioritere, og da der er et stort behov for pengene i folkeskolen, er det det, der er vores prioritering. Det er den, som binder os sammen på kryds og tværs, og som påtager sig et enormt socialt ansvar. Det er vigtigt, at den kan rumme alle, og det kræver også ekstra midler i en tid, hvor flere får behov for ekstra støtte. Men det betyder ikke, at vi ikke også synes, at man kan omlægge støtten til privat- og friskoler, så der bliver taget et større socialt ansvar, og så vi gav mere støtte til de skoler, som netop påtog sig det sociale ansvar; til de skoler, som brugte fripladsordninger, og som selv havde yderligere fripladsmodeller. Vi ville gerne omlægge den støtte, der er, til privat- og friskoler, så dem, der ikke tager et socialt ansvar, får et mindre tilskud, mens dem, der tager et stort socialt ansvar, får et større tilskud. Det er vores politik, at de frie penge, der er i dansk økonomi, bør prioriteres til de fællesskabsinstitutioner, vi har, bl.a. folkeskolen, men vi går gerne ind i en diskussion om, hvordan vi kan ændre tilskuddene til privat- og friskoler til at understøtte et større socialt ansvar. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er jo bl.a. takket være LA, at de frie og private skoler får flere penge. Men når ordføreren siger, at folkeskolen er det, der ligesom binder os sammen, mener ordføreren så ikke, at friskoler ude i landdistrikterne også er det, der binder os sammen, og at privatskolerne er det, der binder os sammen?

Så kunne jeg også godt lige tænke mig at spørge: Hvis man sådan skulle omstrukturere, skulle en privatskole, der ligger i et bedrestillet område, så bare have færre penge og dermed måske blive nødt til at sænke kvaliteten på undervisningen ifølge SF's politik?

Ordføreren.

Til det sidste først: Ja, det er vores politik, at de skoler, som ikke løfter et stort socialt ansvar – og det er, uanset hvor de ligger i landet – får et mindre tilskud end dem, der løfter et socialt ansvar. Det kan både være et ansvar for læring i forhold til elever, som trives dårligt i folkeskolen, men det kan også være et ansvar i forhold til økonomi, og der vil det selvfølgelig kunne have indvirkning, alt efter om en skole ligger i Gentofte eller på Vestegnen, for at nævne to eksempler.

Det er rigtigt, at en række fri- og privatskoler også løfter et socialt ansvar og også binder os sammen på tværs af skel. Det problem, vi ser i bl.a. landdistrikterne, er jo, at den lokale folkeskole lukker på grund af økonomi, og så opstår der en friskole, der ofte afspejler det samme elevgrundlag, som folkeskolen havde, og dermed binder os sammen på samme måde og løfter det samme sociale ansvar. Udfordringen er jo, at der på fri- og privatskoler selvfølgelig er egenbetaling, og vi mener, det er godt at styrke den fælles skattefinansierede folkeskole.

Spørgeren.

Vi er ikke enige på det område, men jeg kan sagtens følge SF's socialistiske tankegang her. Men altså, det er jo bare endnu en skattestigning for dem, der tjener lidt mere, og er man så igen ude i noget, hvor man måske ikke øger incitamentet til at tage et arbejde, hvis man nu som forældre er på overførselsindkomst? Noget af det allervigtigste, man som forældre kan gøre for sit barn, er jo at stå op om morgenen og gå på arbejde. Det viser alle undersøgelser jo.

Ordføreren.

Nej, jeg synes ikke, det kan betragtes som en skattestigning. Altså, hvis man vælger at gå i den lokale folkeskole i stedet, hæves ens eget bidrag jo ikke. Det betyder bare, at man selv finansierer, at man har valgt en privatskole til. Og hvis man har flere penge, synes jeg, det er fornuftigt, at man selv finansierer en større del af det.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Sigurd Agersnap, SF. Næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne. Velkommen.

Tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte forslaget. De frie grundskoler vælges i dag af mange forældre på grund af deres værdigrundlag, og fordi forældrene ønsker en skole, der passer til deres børns behov og interesser. Jeg gik selv på en friskole, og både jeg og Moderaterne prioriterer friskolerne højt. Vi mener, at det er på sin plads, at man som forældre selv kan bestemme, hvilken type skole ens børn skal gå på. Men vi kan ikke støtte det her forslag.

Forslagsstillerne tegner et billede af, at økonomien er udhulet for de frie grundskoler, der tager et socialt ansvar, som følge af lav dækningsgrad af fripladspuljer. Som undervisningsministeren og flere ordførere har været inde på, er det måske ikke et helt retvisende billede. Driftstilskuddet pr. årselev på frie grundskoler er reelt steget med 14 pct. siden 2015 først og fremmest som følge af en stigning i koblingsprocenten. Og i lighed med undervisningsministeren mener jeg, at finansieringsmodellen for de frie grundskoler, hvor staten finansierer en høj andel af de frie grundskolers udgifter, fungerer rigtig godt, og jeg mener derfor ikke, at vi bør prioritere 120 mio. kr. til at øge de frie grundskolers økonomi, når vi jo kan se, at de har en pæn overskudsgrad, og at de i 2024 får tilført et økonomisk løft på næsten en 1/4 mia. kr. Ud af det løft kan skolerne jo vælge at tage et større socialt ansvar ved at tilpasse forældrebetalingen for enkelte elever på skolen.

Så af den grund vil vi ikke støtte det her beslutningsforslag, men i stedet sige til De Konservative, at de selvfølgelig skal være velkomne til at tage det op i en finanslovsforhandling i fremtiden. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Karina Adsbøl i Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Også tak herfra til De Konservative for at fremsætte forslaget. Med forslaget foreslås det at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der har til formål at afsætte flere midler til fripladsordninger for fri- og privatskoler, private sfo'er og private gymnasier for at styrke det frie skolevalg for lavindkomstfamilier. Fripladsordningen dækker dog langtfra den samlede gruppe forældre med lav indkomst, som har støttebehov. De seneste år har støtteprocenten ligget på ca. 25 pct. for friskoler, 20 pct. for private sfo'er og 75 pct. for ophold på kostskoler. Forslagsstillerne foreslår at dække 100 pct. af behovet for lavindkomstfamilier på tværs af det nævnte tilbud.

Forslaget er i sig selv meget positivt, men det rejser også nogle spørgsmål, som vi gerne vil have afklaret under udvalgsbehandlingen. Danmarksdemokraterne er positive over for at fremme det frie valg af skoler og sfo samt gymnasier for lavindkomstfamilier. For Danmarksdemokraterne er det afgørende, at forældre i land- og yderområder også har valgmuligheder og kan vælge, hvilken sfo, skole eller gymnasium de synes er bedst for deres børn. Vi ved f.eks., at friskolerne spiller en vigtig rolle i at understøtte tilbuddene uden for de større byer, og derfor er det positivt, hvis der sættes flere midler af til området.

Det kan også være, at man skal gå ind at kigge på andre værktøjer for at fremme det frie skolevalg. Det kunne være koblingsprocenten, som også er nævnt i dag, befordringsregler m.m. Men vi ser i hvert fald frem til udvalgsbehandlingen, og takker De Konservative for forslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak til De Konservative for at sætte privatskoler, private sfo'er og private gymnasier på dagsordenen. I Liberal Alliance er vi enige i målet i beslutningsforslaget om, at flere reelt skal have et frit skolevalg. Vi er dog ikke helt enige i metoden. Den udfordring, vi ser ved at afsætte flere midler til fritvalgsordningen, er, at vi kan mindske incitamentet til at tage et arbejde. Vi ser altså også hellere, at privatskolerne bliver billigere for alle. Den måde, vi i Liberal Alliance gerne give flere børn muligheden for at komme på en privatskole, er et nationalt taxameter til børn med specielle behov, og at vi hæver koblingsprocenten til 80 pct. Det vil give de private skoler langt større mulighed for at sætte deres egenbetaling ned.

Privatskolerne tager et stort ansvar, og vi i Liberal Alliance vil meget gerne ligesom De Konservative give dem endnu bedre muligheder for at gøre det. Det kræver også, at vi får gjort op med den forskelsbehandling, som nogle kommuner har af børn. F.eks. er der i PPR en udfordring med, at hvis du er et barn, der går på en privatskole, har du ikke altid de samme muligheder for støtte, som hvis du går på en folkeskole. Det bliver vi altså nødt til at få gjort op med. Det er ikke fair.

For os i Liberal Alliance er det vigtigt, at alle børn får et reelt frit skolevalg, og jeg ønsker også, at det vil være alle partiers ambition, og jeg håber, at vi på det område kan lægge ideologien lidt væk for børnene og de unges skyld. Igen vil jeg sige tak til De Konservative for at sætte et vigtigt emne på dagsordenen. I LA kan vi desværre ikke støtte den her model, men vi støtter fuldt ud ambitionen.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Anne Hegelund, Enhedslisten.

Tak for ordet. Den lokale folkeskole skal være så god og ligge så tæt på, at ens barn selvfølgelig skal gå der, og at man som forældre overhovedet ikke overvejer andre valgmuligheder og slet ikke har brug for det frie skolevalg. Ude i kommunerne skal man have økonomien til at gøre det til virkelighed. Derfor er vores førsteprioritet i Enhedslisten folkeskolen, og hvis der skal sendes flere penge til skoleområdet, skal de gå til folkeskolerne. Vi vil heller ikke være med til at øge koblingsprocenten.

Selvfølgelig kan jeg godt se, at det kan være rigtig rart, hvis man kan få en friplads, hvis man ikke har råd til at sende sit barn på det, der plejede at være den lokale folkeskole, men som lukkede på grund af dårlig økonomi i kommunen, hvorefter der var nogle seje forældre, der kørte den videre som en friskole. Men jeg tænker, at der må være penge nok på området, hvilket der også er flere andre der har nævnt, til at man kan løse det, f.eks. ved at nogle af de privat- og friskoler, der ikke tager så stort et socialt ansvar, sender nogle penge til dem, der gør. Det kunne også være, at man kunne nå i mål med, at den lokale folkeskole var så god, at man slet ikke havde brug for en privatskole eller en friskole, hvis man sendte nogle penge fra de privatskoler eller friskoler, der ikke tager særlig stort ansvar, til de folkeskoler, der står med en kæmpe opgave og ikke har penge nok til at løse den. Så det handler om, hvem der tager ansvar for fællesskabet.

Vi vil i Enhedslisten heller ikke være med til, at man skal begynde at åbne op for, at der skal sendes flere penge til f.eks. private sfo'er og private gymnasier. Det tænker vi er en udvikling i den helt gale retning. Der skulle vi hellere sørge for, at vi har rigtig gode gymnasier, hvor alle kan gå uanset, hvor godt eller ikke så godt deres forældre tjener.

Ordføreren skal blive stående, for der er flere korte bemærkninger. Den første er til hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Jeg vil egentlig bare have opklaret noget, som ordføreren nævnte i starten af sin tale. Hvis det stod til Enhedslisten, fandtes der da så kun folkeskoler?

Ordføreren.

Hvis det stod til Enhedslisten, var den lokale folkeskole så god og lå så tæt på, at der ikke var nogen, der tænkte, at det bedste valg ville være noget andet end folkeskolen. Jeg tror f.eks., at den friskole, som nogle forældre i dag vælger at sende deres børn i, plejede at være den lokale folkeskole, som så lukkede på grund af kommunens dårlige økonomi.

Spørgeren.

Jeg mener, der kan være mange grunde til, at man som forældre vælger at sende sit barn på en friskole. Det kan jo, som jeg netop var inde på i min tale, skyldes, at de får mulighed for at have et lidt anderledes værdigrundlag. Det kan have at gøre med deres børns særlige interesser og behov. Jeg mener, at vi i Danmark har en lang og vigtig friskoletradition gående tilbage til midten af 1800-tallet med Grundtvig og Kold. Mener Enhedslisten ikke, at det har en værdi?

Ordføreren.

Jo, og det er ikke, fordi vi har noget imod friskoler, men vi har noget mod det, hvis der bliver kanaliseret penge, der kunne gå til at have en god folkeskole, over i mere private skoler – altså det er ikke så meget friskoler – hvor man faktisk også kan trække profit ud. Det synes vi er en rigtig dårlig idé. Der handler det mere om, at det skal gå til fællesskabet og til de skoler, der gerne vil være med til at tage et socialt ansvar.

Næste korte bemærkning er til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Jeg er enig med ordføreren i, at vi selvfølgelig skal have en rigtig god folkeskole, men så stopper enigheden altså også der. Hvorfor er det, at Enhedslisten hader det private så meget? Sidst, ordføreren var i salen, sagde ordføreren, at ordføreren ønsker så få private daginstitutioner som overhovedet muligt, og nu kan man så forstå, at det er det samme med hensyn til fri- og privatskoler. Hvad er det, der gør, at I har sådan nærmest et had til dem?

Ordføreren.

Jeg hader ikke privatskoler. Jeg har faktisk også selv gået lidt på privatskole. Det handler rigtig meget om, at hvis den lokale folkeskole er rigtig god, så er det slet ikke noget man behøver at skulle bruge penge på, altså at sende sit barn på en privatskole. Og jeg tænker, at der er rigtig mange, der vælger privatskolen ikke som et tilvalg, fordi de vil noget andet, men fordi der er nogle problemer på den lokale folkeskole; eller det kan være, fordi den lokale folkeskole ikke er så lokal, fordi man har så dårlig økonomi i kommunen, at man har lukket den skole, der lå tættest på.

Spørgeren.

Jeg er selvfølgelig enig i, at flere privatskoler skal være et tilvalg og ikke et fravalg af folkeskolen, og det ser vi desværre også, at det er nogle steder nu på grund af bl.a. folkeskolereformen, som vores parti heldigvis stod uden for. Men ved Enhedslisten virkelig bedre end de forældre, der vælger en friskole på baggrund af et værdigrundlag? Ved Enhedslisten bedre end de forældre?

Ordføreren.

Nej, jeg tænker, det handler om, at de forældre, der rigtig gerne vil sende deres børn i folkeskolen, og som ville ønske, at den lokale folkeskole lå tæt nok på eller var god nok, ikke behøver at vælge den fra; altså, at der var mange flere, der valgte folkeskolen ikke en gang som et tilvalg, men som en selvfølge, fordi det er den lokale skole og det er en rigtig god skole. Det er det, jeg mener er det allervigtigste. Og hvis vi skal prioritere – og det handler politik jo om – så er folkeskolen det vigtigste for os i Enhedslisten.

Næste korte bemærkning er til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for Enhedslistens tale. Jeg kunne godt tænke mig lige at finde ud af, hvad det egentlig er, Enhedslisten mener om de frie og private skoler, for ordføreren siger jo, at Enhedslisten ikke har noget imod de frie skoler; men man ønsker egentlig ikke at tilføre penge, flere midler. Vil det sige, at Enhedslisten er indforstået med den koblingsprocent, vi har lige nu, der er på 76? Hvis Enhedslisten fik flertal her i Folketingssalen, ville man så sætte koblingsprocenten ned? Eller er det beløb, som de frie og private skoler får i dag, okay?

Ordføreren.

Vi er åbne for at kigge på, om der er noget, man kan skrue på i forhold til skoler, der tager mere eller mindre socialt ansvar, og vi er meget bekymret for det her med, at skoler faktisk kan trække profit ud, når der kommer penge fra fælleskassen. Men det er lidt noget andet end de friskoler, der tager et socialt ansvar, og de friskoler, der er et tilvalg om noget andet, eller efterskolerne f.eks. Så det handler meget om, at man måske godt kunne skrue ting anderledes sammen, så pengene også følger med, i forhold til hvor stort et socialt ansvar der bliver taget og prioriteret.

Spørgeren.

Ja, det er jo sådan – og det er egentlig det, jeg har så svært ved at forstå – at rigtig mange steder rundtomkring, især i yderområderne, er man dybt afhængig af, at der er en gruppe af forældre, der faktisk har lyst til at skabe en friskole. Ofte er det jo også på baggrund af nogle bestemte værdier, at forældrene så vælger noget bestemt til – og der skal jeg så bare lige spørge her for at blive lidt klogere: Er man imod det frie skolevalg?

Ordføreren.

Nej, vi er ikke imod, at man vælger noget særligt eller noget andet til, f.eks. en særlig pædagogisk tilgang på en friskole. Men vi er imod at prioritere de private skoler, især dem, hvor der kan trækkes profit ud, og hvor det ikke handler om et særligt tilvalg i forhold til folkeskolen, fordi det ligesom kan blive en ond spiral, der gør, at flere og flere vil vælge private skoler frem for folkeskolen, hvis man sender penge fra folkeskolerne over til privatskolerne. Og derfor er vi imod det her forslag.

Den næste spørger på listen er Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg undrede mig lidt over starten, hvor ordføreren egentlig giver udtryk for at være meget imod frie og private skoler. Jeg undres, for er det ikke forældrenes frie valg, det kommer an på? Er det ikke forældrenes frie valg på deres børns vegne, hvad det er for nogle værdier, de gerne vil have præget børnene med, f.eks. på en kristen friskole eller en friskole, der går op i udeliv, eller en friskole, der har sang og bevægelse som deres værdigrundlag osv.? Er det det, Enhedslisten er imod, eller misforstår jeg det, ordføreren står og siger, når jeg opfatter det sådan, at det kun er folkeskolen, der ligesom duer?

Ordføreren.

Altså, det første, jeg sagde, var bare, at folkeskolen helst skulle være så god, f.eks. langt ude på landet, hvor der ligger en lille landsbyskole, at man slet ikke behøvede at tænke i andre muligheder. Her er den lokale folkeskole, den er rigtig god, og den ligger tæt på. Og det handler jo faktisk meget om dem, der har været rigtig gode og kørt den lokale folkeskole videre som en friskole, da folkeskolen lukkede – jeg synes, det er ærgerligt, at de har skullet ud i det, og at der er flere og flere steder, hvor man er nødt til det, fordi den lokale folkeskole lukker.

Så det handler egentlig mere om at tale for en rigtig god folkeskole, end det handler om at tale imod friskoler eller efterskoler eller andre tilvalg, om at ville noget andet, noget særligt. Og der har jeg mest et problem med det, hvis vi fra Folketingets side prioriterer privatskoler over vores fælles folkeskole. Det vil vi ikke være med til.

Spørgeren.

Men det er vel heller ikke det, der er intentionen – at prioritere noget over noget andet. Det er vel lige præcis at give muligheden for det frie valg, hvis man i en familie ønsker, at ens børn skal undervises ud fra et andet værdigrundlag end det, som den gængse folkeskole gør. Det er vel egentlig det frie valg, og at det er op til forældrene, vi diskuterer, og i forbindelse med det fremsatte forslag netop det her med, om man skal understøtte de familier, der er mindrebemidlede, så de også får det frie valg for deres børn.

Ordføreren.

Som sagt synes jeg, det kan være rigtig fint med flere fripladser på friskoler eller der, hvor den lokale folkeskole er lukket og blevet til en friskole. Jeg synes bare, at de penge skal gå fra friskoler og privatskoler, der ikke tager et stort socialt ansvar, ikke fra folkeskolerne.

Den næste spørger på listen er Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil også sige tak til Enhedslisten for talen. Vi er i Danmarksdemokraterne enige i, at vi skal have en rigtig god folkeskole, men tilbage i august viste TV 2 jo også, at flere landsbyskoler lukker, og at flere er i fare for at lukke. Derfor bliver jeg nødt til at spørge Enhedslistens ordfører om, om det netop i forhold til friskoler ikke er bedre, at der er en friskole, end at der slet ikke er nogen skole, i forhold til de her forældre og i forhold til børnene. Deraf følger jo så spørgsmålet: Skal de så ikke have fripladsordninger, ligesom man har i folkeskolen, altså samme mulighed? Det kunne jeg godt tænke mig at høre Enhedslistens ordførers svar på.

Ordføreren.

Jo, det er bedre, at der er en friskole lokalt, end at der ikke er nogen skole, hvis den lokale folkeskole lukker. Det handler også om at sørge for, at kommunerne har en god økonomi til, at der ikke er flere af de små folkeskoler ude lokalt, der lukker. Jeg siger så bare, at der er økonomi på fri- og privatskoleområdet til, at man kunne bede de skoler, der ikke tager et stort socialt ansvar og har god økonomi, om at sende nogle flere penge til, at de skoler, der gerne vil tage et stort socialt ansvar, også har økonomien til at give flere fripladser.

Spørgeren.

Bare for at forstå, hvad Enhedslisten mener, vil jeg spørge, om Enhedslisten mener, at det så er i orden, at man også har mulighed for fripladser på fri- og privatskoler, eller hvordan skulle svaret forstås?

Ordføreren.

Ja, det mener jeg. Jeg mener bare ikke, at man skal sende nogle penge i friskolers og privatskolers retning til at sørge for flere fripladser – penge, som kunne være gået til at sørge for, at vi havde en bedre folkeskole.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører på listen er Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Da Radikale Venstre blev stiftet i 1905, var det med et politisk program, hvor der stod:

»Ved Statens Virksomhed for Folkeoplysning og Aandsliv sættes som Maal at give alle lige Adgang til Kundskab og gøre alle delagtige i vor Kultur. ... Forældrenes Indflydelse paa skolen udvides. Frie Skoler kunne støttes af det offentlige, naar de staa Maal med den offentlige Skole og ikke skønnes at fremme Klasse-interesser.«

Det har været hjerteblod i over 100 år i mit parti at have frie skoler, men jo også at have frie skoler, som ikke fremmer klasseinteresser. Derfor sætter jeg stor pris på det her forslag fra De Konservative. Tak, fordi I har fremsat det. Det er en af de ting, jeg selv har arbejdet med forskellige forslag til gennem årene, for der er et reelt problem. Der er nogle frie skoler, som faktisk gerne vil løfte et større socialt ansvar, men som bliver klemt, i og med at de ikke har pengene til det. Men jeg er også kommet frem til, at jeg tror, at det allervigtigste, vi kan gøre herindefra, i virkeligheden er, ligesom vi diskuterede i forbindelse med det beslutningsforslag, vi havde før, at prioritere de penge, der skal til for at lave en god skole, som er god for alle børn, i folkeskolen. For hvis vi sætter de penge af, der skal til for at lave en god folkeskole, har det jo den direkte konsekvens, at et par år efter får frie skoler tilsvarende penge, og dermed vil de frie skoler jo så også få råd til at løfte et større socialt ansvar. Det er jo sådan set den samme problemstilling, vi står med, nemlig at der ikke er penge nok til at hjælpe alle de børn, vi gerne vil, i folkeskolen, og at der heller ikke er penge nok til at hjælpe de børn, vi vil, i de frie skoler. Derfor håber jeg sådan, at alle jer, der taler om, hvor vigtigt det er at have gode skoler, faktisk også i den økonomiske politik, partiet fører, vil sætte de penge, der skal til, af til, at vi har gode folkeskoler og dermed direkte også gode friskoler.

Så kan der være enkelte steder, hvor det kan give mening at putte penge ind i fripladsordninger. Vi har selv i Radikale Venstre tidligere foreslået, at det giver god mening at øge den pulje, der er til efterskolerne, fordi vi gerne ser, at mange flere forskellige unge får muligheden for at komme på efterskole.

Derfor kommer vi til at stemme gult til det her forslag, og så håber vi, at De Konservative, måske sammen med os – det kunne jo være, vi skulle forhandle finanslov sammen næste gang – måske kunne bære flere fripladser til efterskolerne ind dér.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om en kort bemærkning. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører på listen er Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti støtter dette udmærkede beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti. Det er en god ting, at man giver flere med en familie, der har en lavere indtægt, mulighed for at sende deres børn i en friskole.

Nogle gange bliver debatten i Folketinget lidt teoretisk. Det er jo sådan, at der er nogle steder i Danmark, hvor der kun er en friskole, fordi de er Venstrestyrede, og de socialdemokratisk styrede kommuner har lukket folkeskoler uden for de store byer. Forældrene opretter så en fri- eller privatskole, hvilket så gør det muligt for familierne at sende deres børn i en lokal skole, i stedet for at de skal køre langt og ind til de lidt større byer i kommunen. Men nogle af familierne har jo svært ved at finde pengene til det, og derfor giver det god mening, at vi tilfører flere midler til fripladsordninger, sådan som Det Konservative Folkeparti har foreslået.

Nogle gange er man i Folketinget privilegieblind, og det synes jeg at mine ærede kolleger i visse af partierne er. Det er vigtigt for os i Dansk Folkeparti, at vi har skoler over det hele. Vi er stærke tilhængere af friskoler, og vi er stærke tilhængere af, at der er flere, der får mulighed for at sende deres barn på en friskole, enten fordi de søger et alternativ, eller fordi der simpelt hen ikke er andre muligheder i lokalsamfundet end at sende deres barn på en friskole. Derfor forstår jeg ikke helt den her ideologiske modstand. Friskoler er finansieret af staten, mens folkeskoler er finansieret af kommuner, og derfor er der ikke et overlap som sådan. Ved at vi øger midlerne til den her fripladsordning, går det ikke ud over folkeskolerne som sådan. Vi giver bare nogle lidt økonomisk trængte familier mulighed for at sende deres barn i en friskole. Det burde vi jo alle sammen kunne blive enige om. Det kan vi så åbenbart ikke; det er ærgerligt. Men Dansk Folkeparti støtter det udmærkede beslutningsforslag, enten i en beretning eller til en andenbehandling i salen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Der er ikke flere ordførere til stede i salen, og derfor giver jeg nu ordet til Helene Liliendahl Brydensholt. Nej, undskyld, jeg giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo. Beklager fortalelsen.

Tak for ordet. Det er måske også ved at være lidt sent. Jeg vil gerne sige tak for debatten, og tak til alle ordførere for at give deres partis holdning til kende. Jeg synes, det er godt at få debatteret det. Nu er ordføreren for Enhedslisten gået, men måske ser hun debatten hjemmefra. Men jeg har i hvert fald brug for for god ordens skyld at sige, at private skoler ikke kan trække profit ud og bruge den på sig selv. Den profit, der er, går tilbage til skolen. Det er bare for god ordens skyld. Godt.

Jeg håber, at vi i den efterfølgende debat og behandling af netop skoleområdet, som er rigtig vigtigt for os alle sammen, som jeg tydeligt kan fornemme, kan få en fri snak om både fri- og privatskoler, og om at de netop ikke er konkurrenter eller modsætninger til folkeskolen. I Det Konservative Folkeparti er det rigtig vigtigt, at vi har en god og solid folkeskole, men det er især også vigtigt, at man har et frit valg til netop at kunne sende sit barn på en fri- eller privatskole, hvis det er det værdigrundlag, man som familie tænker er godt for ens barn. Vi tænker, at børn og unge netop har brug for forskellige undervisningsmuligheder. Nogle har brug for noget, og nogle andre har brug for noget andet, og det frie valg skal kunne være tilgængeligt for alle.

I Det Konservative Folkeparti har vi med forslaget åbner op for, at alle egentlig kan få et reelt frit skolevalg, og at det netop ikke er ens økonomi, der skal stå i vejen herfor. Jeg lytter mig frem til, der faktisk er en bred opbakning til det, men at det er noget, der skal diskuteres videre, i hvert fald i forhold til finansiering. Jeg håber også, som det tidligere er nævnt fra nogle af mine kollegers side, at vi kan lægge selve ideologien om, at det er en konkurrence imellem hinanden, folkeskolen og fri- og privatskolerne, fra os og i stedet sætte barnet i centrum, sætte det frie valg for forældrene i centrum. Det må være dem, der ved, hvad der bedst for deres børn. Som jeg også var inde på i starten, har jeg selv besøgt rigtig mange fri-, privat- og folkeskoler igennem 25 år, cirka en gang om ugen, og jeg ser, at fri- og privatskoler i forvejen løfter et kæmpestort socialt ansvar. Det vil jeg gerne slå fast.

I Det Konservative Folkeparti tror vi på, at trivsel for børnene i skolernes hverdag gør, at de lærer mere, både socialt, som er rigtig vigtigt, såvel som fagligt, som også er vigtigt, og vi tror på, at det frie valg netop kan give den samlede familie en langt bedre trivsel. Tak for debatten.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Det er til hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og også tak til forslagsstilleren for kommentarerne her. Jeg har bare lige et konkret spørgsmål. Det er i forhold til fremgangsmåden.

Hvad mener ordføreren i forhold til, at det her ikke er løftet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne?

Ordføreren.

Ja tak. Faktisk har vi været ude at præsentere det her forslag, og jeg beklager, at det først er kommet på nu, men jeg ved ikke, om man mindes, hvilken travlhed der var med at få fremsat forskellige ting i det tidligere folketingsår. Men jeg håber, at vi kan diskutere det uanset hvad.

Tak for det. Der var lige et spørgsmål mere fra spørgeren. Værsgo.

Tak for det. Det skulle egentlig bare mere være en kommentar om, at når vi har sådan noget her, som jo er en betydelig ekstraudgift, så mener jeg jo den rigtige måde at gøre det på er i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvis vi skal sikre en god styring af økonomien. Men jeg lytter til det svar, der kommer fra forslagsstilleren. Tak.

Ordføreren.

Jeg siger bare tak.

Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi venter lige et øjeblik på, at skatteministeren kommer i salen, så vi kan fortsætte med det næste punkt på dagsordenen. Vi holder lige en kort pause.

Mødet er udsat. (Kl. 16:16).