Socialudvalget 2023-24
B 53
Offentligt
2837856_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2198
Doknr.
838774
Dato
13-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 8. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 2
(B 53) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 6. marts 2024 fra STH -
Servicehunde til Handicappede, jf. B 53 - bilag 4.”
Svar:
Servicehundeforeningen ’STH – Servicehunde til Handicappede’ efterspørger
ligesom forslagsstillerne en tydeliggørelse af lovgivningen på området.
Forslaget om tydeliggørelse og samling af lovgivningen skal gøre det enkelt og
overskueligt for myndigheder og borgere at finde rundt i reglerne og krav til
servicehunde. Ensartethed og gennemskuelighed om rettigheder skal gøre det
lettere for borgere med handicap at begå sig i og modvirke diskrimination af
servicehundebrugere. Det er en dagsorden, jeg er meget optaget af.
STH efterspørger en dansk standard på området, som skal læne sig op ad
europæiske og internationale standarder. STH skriver, at det er et arbejde, de
har været involveret i sammen med Dansk Blindesamfund gennem Dansk
Standard, og at arbejdsgrupperne vil sende forslag til standarder i offentlig
høring i april 2024.
Jeg vil gerne kvittere for STH’s store og vigtige arbejde med at træne og levere
servicehunde, der bidrager til at mennesker med handicap kan leve rige og
selvstændige liv, men også deres arbejde for en standard på området. For mig
at se, er dette arbejde med til at øge kvaliteten af servicehundene i Danmark.
Det er dog for nuværende ikke klart for mig, at løsningen skulle være mere
lovgivning, men jeg er interesseret i at følge arbejdet på området og de
erfaringer og anbefalinger, som arbejdsgruppen måtte komme med.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1