Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Sólbjørg Jakobsen (LA)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 8532
7. februar 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
8 (B 49), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sólbjørg Ja-
kobsen (LA).
Spørgsmål nr. 8:
”Hvad
vurderer ministeren de samfundsøkonomiske konsekvenser til at være ved
anerkendelse af frisørers og bioanalytikeres skader i bevægelsesapparatet som ar-
bejdsskader?”
Svar:
Det er vigtigt for mig som minister, at vi har et velfungerende arbejdsskadesystem,
der griber alle, der er kommet til skade eller er blevet syge i forbindelse med deres
arbejde.
Arbejdsskadesystemet er bygget op på, at Erhvervssygdomsudvalget løbende føl-
ger den lægefaglige forskning og på den baggrund vurderer, hvilke sygdomme der
skal fremgå af Erhvervssygdomsfortegnelsen. Det mener jeg er en fornuftig prak-
sis, som vi bør fastholde. Det vil være principielt forkert, hvis vi fra politisk side
træffer beslutning om, hvem der kan få anerkendt en sygdom som en arbejdsskade.
Det bør være baseret på den nyeste forskning og lægefaglige viden.
Beskæftigelsesministeriet definerer samfundsøkonomiske omkostninger ved ar-
bejdsskader som værdien af produktionstabet, der følger af skaderne samt de øgede
sundhedsudgifter.
Såfremt frisørers og bioanalytikeres skader i bevægelsesapparatet anerkendes som
arbejdsskader vil det på kort sigt øge virksomhedernes omkostninger, men det vil
ikke i sig selv have konsekvenser for de samfundsøkonomiske omkostninger ved
arbejdsskader. Det skal ses i lyset af, at de øgede erstatningsudbetalinger, der føl-
ger af flere anerkendte arbejdsskader, alene indebærer større overførsler indenfor
arbejdsskadesystemet, mens produktionen i samfundet og sundhedsudgifterne ikke
direkte
påvirkes.
De øgede udbetalinger af arbejdsskadeerstatninger vil dog
indirekte
påvirke pro-
duktionen, idet virksomhederne opkræves arbejdsskadeafgift af staten, der afhæn-
ger af erstatningssummen. Da virksomhederne antages at overvælte hele merudgif-