B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
B 20
Offentligt

Erfaringsopsamling

Bedre balance

Januar 2018

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Erfaringsopsamling - Bedre balance

Januar 2018

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Center for udgiftspolitik og modernisering

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-93531-32-1

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Indhold

Indledning.........................................................................................................................3

Sammenfatning af ministeriernes erfaringer ................................................................4

Metodiske overvejelser ...................................................................................................7

Institutionernes kvantitative erfaringer ........................................................................9

Løsning af kerneopgaver .................................................................................... 9

Sygefravær ........................................................................................................... 10

Medarbejderfastholdelse ................................................................................... 12

Rekruttering ........................................................................................................ 13

Institutionernes kvalitative erfaringer ........................................................................ 14

Erfaringer med fastholdelse af medarbejdere ................................................ 14

Erfaringer med rekruttering af medarbejdere ................................................ 16

Erfaringer med at fastholde høj kvalitet i opgaveløsningen ........................ 16

Læringspunkter til berørte institutioner ......................................................... 17

Læringspunkter til berørte ministerområder.................................................. 18

Læringspunkter til den centrale planlægning ................................................. 18

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 3 af 21

Indledning

Den 1. oktober 2015 præsenterede den daværende Venstre-regering en plan for

en geografisk flytning af knap 3.900 statslige arbejdspladser. I regeringsgrundla-

get for VLAK-regeringen fremgår det, at regeringen vil fremlægge et forslag til

etablering af yderligere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet –

med udgangspunkt i erfaringerne fra første runde.

Det er de enkelte ministerier og institutioner, der er ansvarlige for flytningen på

deres respektive områder. Der er i oktober 2017 indhentet erfaringer fra alle de

institutioner, som var omfattet af første runde af flytningen.

I nærværende erfaringsopsamling beskrives ministeriernes erfaringer med etable-

ring af statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet med afsæt i følgende

fokuspunkter:



Løsning af kerneopgaver

Sygefravær

Medarbejderfastholdelse

Rekruttering

Fokuspunkterne er beskrevet via kvantitative indikatorer. Herudover redegøres

for en række kvalitative erfaringspunkter. Først og fremmest er der en stor

spredning i, hvor langt institutionerne er i flytningsprocessen. De indhentede

erfaringer giver således ikke en beskrivelse af de langsigtede effekter af flytnin-

gerne, men giver et billede af situationen og de erfaringer, institutionerne har

gjort sig indtil nu. Fx viser erfaringerne, at det generelt går bedre for institutio-

ner, der har afsluttet flytningen, end for institutioner, der endnu ikke er nået her-

til.

Det bemærkes, at det er metodisk vanskeligt at isolere effekterne af flytningen

for de berørte institutioner. Det skyldes, at de udvalgte indikatorer (løsning af

kerneopgaver, sygefravær, medarbejderfastholdelse og rekruttering) generelt på-

virkes af en lang række faktorer – såvel organisationsinterne som eksterne – der

ikke er afledt af flytningen. Det kan fx være ændringer i opgavesammensætning,

rammevilkår, ledelse mv. Herudover er det ikke muligt at rense tallene for betyd-

ningen af den ledelsesmæssige håndtering af flytningen, som også må forventes

at have betydelig indflydelse på de pågældende indikatorer.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 4 af 21

Sammenfatning af ministeriernes erfaringer

Generelt går flytningerne som planlagt. Ved den seneste statusrapportering fra

september var mere end 2.500 arbejdspladser flyttet til nye byer. Institutionerne

er dog ikke lige langt i flytteprocessen. Nogle flytninger er afsluttede, nogle er

fortsat i gang, og enkelte er endnu ikke påbegyndt.

Kvantitative erfaringspunkter



Løsning af kerneopgaver

Institutionerne angiver, at der har været et mindre fald i produktivitet og kva-

litet i løsningen af deres opgaver. Gennemsnitligt set angiver institutionerne,

at produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen ligger på 2,62 på en skala fra 1-

5, hvor 3 angiver, at niveauet er uændret ift. niveauet før flytningen, 1 angi-

ver, at niveauet er væsentligt under, og 5 angiver, at niveauet er væsentligt

over. Institutionernes svar varierer mellem 1 og 4,5.

I erfaringsopsamlingen har 21 institutioner opgjort et kvantitativt mål for

løsningen af en eller flere kerneopgaver. Af disse angiver 13 et fald i produk-

tivitet og kvalitet i opgaveløsningen, eksempelvis i form af stigende sagsbe-

handlingstid. Seks institutioner angiver en forbedring, mens situationen for

tre institutioner vurderes at være uændret.

Institutioner, der er flyttet til Jylland, har oplevet en lidt større nedgang i pro-

duktivitet og kvalitet i opgaveløsningen end institutioner, der er flyttet til Fyn,

Sjælland og øerne. Det kan hænge sammen med den tilsvarende udvikling i

fastholdelse af medarbejdere.



Sygefravær

Udviklingen i sygefravær varierer betragteligt institutionerne imellem. 20 in-

stitutioner har oplevet stigende sygefravær i perioden, mens 19 institutioner

har oplevet et fald. En yderligere opdeling indikerer, at stigningen primært er

drevet af institutioner, der er delvist udflyttet.



Medarbejderfastholdelse

Knap en fjerdedel af de flyttede arbejdspladser er besat af medarbejdere, der

enten er flyttet med arbejdspladsen eller pendler. Der er flere, der flytter med

arbejdspladsen eller pendler i de institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjælland

og øerne, end for de institutioner, der er flyttet til Jylland. Tilsvarende har

der været en større stigning i antallet af kvartalsvise opsigelser for institutio-

ner, der er flyttet til Jylland end for institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjælland

og øerne.

Institutionerne har samlet set oplevet en stigning i antallet af kvartalsvise op-

sigelser på 32 pct. mellem den nyeste måling og perioden før flytningen, når

opgørelsen vægtes efter, hvor mange arbejdspladser institutionerne har flyt-

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 5 af 21

tet. Gennemsnitsbetragtningen dækker imidlertid over en betydelig variation,

idet 12 institutioner har færre kvartalsvise opsigelser ved den seneste måling,

mens 14 har flere. Seks institutioner angiver, at antallet er uændret.



Tilpasning over tid

Institutioner, der har afsluttet den geografiske flytning, klarer sig bedre end

institutioner, der alene har påbegyndt, men endnu ikke afsluttet flytningen;

det gælder for såvel opgaveløsning som for sygefravær og opsigelser. Det in-

dikerer, at institutionernes drift midlertidigt påvirkes negativt, mens flytnin-

gen står på, men at der efterfølgende sker en gradvis normalisering, når flyt-

ningen er fuldt afsluttet.



Rekruttering

Institutionerne har i perioden mellem seneste måling og perioden før flytnin-

gen oplevet en gennemsnitlig stigning i antallet af ansøgere pr. opslået stilling.

Stigningen er drevet af, at få institutioner har oplevet en stor stigning, mens

et flertal af institutionerne har oplevet et fald.

Antallet af ansøgere pr. ledig stilling er steget for institutioner, der er flyttet til

Jylland, mens det er faldet for institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjælland og

øerne.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 6 af 21

Foruden disse kvantitative erfaringspunkter har institutionerne præsenteret en

række kvalitative erfaringspunkter. De væsentligste erfaringer er opsummeret i

boks 1 nedenfor.

Boks 1

Kvalitative erfaringspunkter



Fleksibilitet for at fastholde medarbejdere og sikre opgaveløsning

Ca. ¾ af institutionerne har med henblik på fastholdelse tilbudt deres medarbejdere mere fleksibilitet i form af

pendlerordninger og hjemmearbejdsdage. Godt hver fjerde institution angiver, at det har været nødvendigt i en

periode at operere med overnormering for at sikre kontinuitet i opgaveløsningen.

Nødvendigt med tidlig afklaring og hurtig igangsættelse

Ca. en fjerdedel af institutionerne angiver, at en tidlig afklaring på centrale aspekter af flytningen og en hurtig

igangsættelse af selve flytningen skaber grundlaget for en god proces. Set i sammenhæng med, at institutioner,

der har afsluttet den geografiske flytning, klarer sig bedre end de øvrige, indikerer det, at en samlet hurtig proces

er at foretrække.

Behov for central forankring

Godt en fjerdedel af institutionerne nævner, at en central fastsættelse af de centrale principper i personale- og

bygningsmæssige spørgsmål fra hhv. Moderniseringsstyrelsen og Bygningsstyrelsen er et væsentligt behov for

de berørte institutioner.

Inddragelse af medarbejdere

Godt halvdelen af institutionerne peger på, at en tæt inddragelse af medarbejderne fra planlægningsfasen til op-

bygningen på den nye lokalitet er central for at sikre en god flytningsproces. Heri ligger også et behov for tidlig

og løbende kommunikation til samarbejdsudvalg, tillidsrepræsentanter og direkte til medarbejderne.

Flytninger af institutioner bør være et fælles projekt for ministerområdet

Godt hver tredje institution nævner, at en løbende dialog med departementet og det øvrige ministerområde er

afgørende for at sikre en forståelse for institutionens situation og behov. Nogle nævner endvidere at have haft

gavn af, på midlertidig basis, at flytte opgaver og medarbejdere mellem de forskellige institutioner på minister-

området.

Faglige klynger

Omtrent hver fjerde af institutionerne anbefaler, at man i næste runde af flytninger har større fokus på rekrutte-

ring af specialistkompetencer, når man vælger den endelige placering af institutionerne, herunder ved at samle

flere institutioner inden for samme felt i kompetenceklynger.

Netværk for berørte institutioner anbefales

Ca. 10 pct. af institutionerne anbefaler, at der i forbindelse med næste runde af flytninger oprettes centralt foran-

krede netværk for de berørte institutioner, så de kan sparre med hinanden og eventuelt med centrale medarbej-

dere, som blev berørt af flytningens første runde.



B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 7 af 21

Metodiske overvejelser

I oktober 2017 blev der indhentet erfaringsopsamlinger fra alle de institutioner,

der var berørt af første runde af flytninger. Her blev institutionerne anmodet om

at redegøre for udviklingen i en række kvantitative mål. Derudover blev de an-

modet om at beskrive deres kvalitative erfaringer med en række forhold samt

angive læringspunkter med henblik på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af

næste runde,

jf. boks 2.

Boks 2

Valg og design af indikatorer

Kvantitative indikatorer

I Erfaringsopsamlingen benyttes en række kvantitative indikatorer til at drage sammenligninger over tid inden for de

institutioner, som var berørt af første runde af Bedre Balance. En alternativ tilgang havde været at sammenligne de

berørte institutioner med en kontrolgruppe af ikke-berørte institutioner. De to grupper ville dog ikke nødvendigvis

være direkte sammenlignelige, idet der kan være systematiske forskelle mellem berørte og ikke-berørte institutioner,

fx i forhold til opgavesammensætning, rammevilkår, mv. Sammenligningen over tid vurderes derfor at give et mere

retvisende billede af effekterne af flytningerne.



Løsning af kerneopgaver

Institutionerne blev anmodet om at opgøre et kvantitativt mål for løsningen af deres kerneopgaver, eksempelvis

sagsbehandlingstid eller nøgletal om kvalitet og/eller produktivitet fra de implementeringsplaner, der blev

udarbejdet i forbindelse med den geografiske flytning. De blev anmodet om at opgøre målet ved den seneste

måling og i en repræsentativ periode før flytningen.

De berørte institutioner udarbejdede i september en status på flytningen, hvori de vurderede kvalitet og

produktivitet i deres opgaveløsning på en skala fra 1-5, hvor 1 angiver et væsentligt lavere niveau end før

flytningen, 5 angiver et væsentligt højere niveau og 3 angiver et uændret niveau. Indikatoren er altså

tilbageskuende, idet den ikke måler et før- og efterniveau, men afspejler, om institutionerne vurderer den

nuværende situation som værre eller bedre, end før flytningen blev udmeldt. Indikatoren indgår også i

indeværende erfaringsopsamling.



Sygefravær

Institutionerne blev anmodet om at angive det gennemsnitlige sygefravær ved den seneste måling og i en

repræsentativ periode før flytningen.

Medarbejderfastholdelse

Institutionerne blev anmodet om at angive det gennemsnitlige antal kvartalsvise opsigelser ved den seneste

måling og i en repræsentativ periode før flytningen.

I den seneste statusrapportering fra september opgjorde de berørte institutioner den andel af de flyttede

arbejdspladser, som er besat af medarbejdere, der er flyttet med arbejdspladsen eller pendler. Disse opgørelser

indgår også i indeværende erfaringsopsamling.



Rekruttering

Institutionerne blev anmodet om at angive det gennemsnitlige antal ansøgere pr. ledig stilling ved den seneste

måling og i en repræsentativ periode før flytningen.



Kvalitative erfaringer



Erfaringer med fastholdelse af medarbejdere



Erfaringer med rekruttering af medarbejdere



Erfaringer med at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen

Læringspunkter



Læringspunkter til berørte institutioner



Læringspunkter til berørte ministerområder



Læringspunkter til den centrale proces

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 8 af 21

For de kvantitative mål blev institutionerne anmodet om at sammenholde den

seneste opgørelse med en repræsentativ periode før flytningen. Det blev præcise-

ret, at der som udgangspunkt skulle anvendes den senest opgjorte periode, før

flytningerne blev lanceret, med mindre denne periode var udtryk for særlige om-

stændigheder.

De institutioner, som blev besluttet delvist flyttet, blev anmodet om at opdele

deres besvarelser, således at den nyeste opgørelse af de kvantitative indikatorer

kunne opdeles på flyttede og ikke-flyttede dele af institutionen.

Der er i erfaringsopsamlingen lagt vægt på at lade institutionerne opgøre en ræk-

ke centrale kvantitative målepunkter og beskrive en række kvalitative erfaringer

og læringspunkter. Denne tilgang er valgt for at indfange flere nuancer for de

meget forskellige institutioner i flytningens runde 1 og for at lade institutionerne

fremhæve, hvilke erfaringer, de finder centrale.

Det har omvendt den konsekvens, at nogle institutioner kan have gjort sig erfa-

ringer, som ikke indfanges i erfaringsopsamlingen, fordi institutionerne ikke har

anset erfaringen eller tiltaget for tilstrækkeligt relevant eller væsentligt at fremhæ-

ve.

Det bemærkes, at institutionerne ikke er lige langt i processen med at flytte ar-

bejdspladser, og den nyeste opgørelse af de opsatte kvantitative mål vil derfor

falde på forskellige tidspunkter i institutionernes flytteproces. Institutionerne vil

kunne opleve en midlertidig stigning i sygefravær og opsigelser og et fald i pro-

duktiviteten, mens flytningen planlægges og står på, og herefter opleve en nor-

malisering i retning af samme eller højere niveau end før flytningen. En enkelt

institution ligger eksempelvis på nogenlunde samme niveau som før flytningen

med hensyn til antallet af kvartalsvise opsigelser, men beskriver, at der i den mel-

lemliggende periode har været en stor stigning.

Erfaringsopsamlingen kan give et billede af situationen i de enkelte institutioner

og de erfaringer, de har gjort sig indtil nu, men de forskudte midlertidige virk-

ninger bevirker, at det endnu ikke er muligt at opgøre de langsigtede effekter af

flytningen.

Det bemærkes ligeledes, at det kan være vanskeligt at henføre en given udvikling,

positiv såvel som negativ, direkte til flytningen. De flyttede institutioner og med-

arbejdere påvirkes af en lang række skiftende forhold og ikke alene af flytningen

eller flytningsrelaterede tiltag. Eksempelvis kan håndteringen fra ledelserne i de

berørte ministerier og kulturen i de enkelte institutioner have store konsekvenser

for flytningernes forløb, men er svære at måle og kontrollere for i analyserne.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 9 af 21

Der er taget udgangspunkt i institutionernes egen indmelding af de kvantitative

mål frem for at søge dem indhentet i centrale registre og databaser. Denne til-

gang er valgt for at sikre, at institutionerne selv har kvalitetssikret indmeldinger-

ne.

Foruden disse generelle metodiske overvejelser er der knyttet en række overve-

jelser til de enkelte mål.

Institutionernes kvantitative erfaringer

Løsning af kerneopgaver

Ved den seneste statusrapportering i september 2017 blev institutionerne anmo-

det om at vurdere deres produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen på en skala

fra 1-5, hvor 3 angiver, at niveauet er uændret ift. niveauet før flytningen; 1 angi-

ver, at niveauet er væsentligt under, og 5 angiver, at niveauet er væsentligt over.

Institutionernes svar varierer mellem 1 og 4,5 og udtrykker således en vis spred-

ning. Gennemsnittet for alle institutioner, som har påbegyndt flytningen, vægtet

efter, hvor mange arbejdspladser hver enkelt institution har udflyttet, lå på 2,62,

jf. figur 1.

I erfaringsopsamlingen blev institutionerne anmodet om at opgøre udviklingen

for et selvvalgt mål for løsningen af deres kerneopgaver. Institutionernes kerne-

opgaver har meget forskellig karakter. Nogle udfører primært opgaver, som der

let kan opstilles måltal for, eksempelvis behandling af ansøgninger, kontrolopga-

ver, tilsyn mv. Andre udfører i højere grad opgaver, som kan være sværere at

sætte kvantificerbare mål for, eksempelvis ministerbetjening og lovforberedende

arbejde. Institutionerne blev derfor anmodet om selv at definere et kvantificer-

bart mål for produktivitet eller kvalitet i deres opgaveløsning. Nogle institutioner

har på den baggrund præsenteret udviklingen for en række kerneopgaver; andre

har ikke præsenteret nogen.

21 institutioner har angivet et kvantitativt mål for løsningen af deres kerneopga-

ver. Af disse angiver 13 samlet set, at produktiviteten eller kvaliteten i opgave-

løsningen er dalet. Fem institutioner angiver, at den er forbedret, mens tre angi-

ver, at den er på samme niveau som før,

jf. figur 2.

Af de 42 opgaver, som der

samlet set er indmeldt data for, har institutionerne oplevet en forbedring af op-

gaveløsningen på 11 og en forværring på 26, mens fem vurderes nogenlunde

uændret.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 10 af 21

Figur 1

Udvikling i produktivitet og kvalitet i

opgaveløsningen på en skala fra 1-5

Figur 2

Udvikling i selvvalgt kvantitativt mål for

opgaveløsningen (andel institutioner)

Produktivitet og kvalitet

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Gennemsnit

før flytning

Igangsat

flytning

3,00

2,43

Produktivitet og kvalitet

2,62

2,77

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Gennemsnit

pr.

september

2017

Afsluttet

flytning

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

24%

14%

54%

Forbedret

Uændret

Forværret

Kilde: Institutionernes indmeldinger.

For institutioner, der har påbegyndt, men ikke afsluttet flytningen, ligger den

oplevede produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen på 2,43, mens det vægtede

gennemsnit for institutioner, der har afsluttet flytningen, ligger på 2,77,

jf. figur 1.

Det indikerer, at der sker et dyk i institutionernes produktivitet, mens flytningen

pågår, men at der sker en gradvis normalisering af niveauet, efter flytningen af-

sluttes. For institutioner, der er besluttet helt flyttet, ligger det vægtede gennem-

snit for vurderet kvalitet på 2,83, mens det for institutioner, som er besluttet

delvist flyttet, ligger på 2,48.

Den vurderede produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen, vægtet efter, hvor

mange arbejdspladser den enkelte institution har flyttet, ligger på 2,56 for institu-

tioner, der er flyttet til Jylland, og 2,77 for institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjæl-

land og øerne. Det hænger formentlig sammen med, at andelen af stillinger, der

er besat af medarbejdere, der er flyttet med deres arbejdsplads eller pendler, også

er højere for institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjælland og øerne, jf. afsnittet om

medarbejderomsætning nedenfor.

Sygefravær

De berørte institutioner blev i erfaringsopsamlingen anmodet om at opgøre det

gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder ved seneste måling og ved en repræ-

sentativ periode, før flytningen blev udmeldt. Delvist udflyttede institutioner blev

anmodet om at opgøre udviklingen særskilt for de udflyttede dele af institutio-

nen.

Institutionerne har opgjort det gennemsnitlige sygefravær på forskellige måder.

Nogle anvender eksempelvis data fra det fællesstatslige system ISOLA, mens

andre anvender udtræk fra egne tidsregistreringsløsninger. De absolutte sygefra-

værstal kan således ikke sammenlignes direkte. Det er dog muligt at opgøre ret-

ningen og den procentuelle størrelse af udviklingen i institutionernes opgjorte

sygefravær.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 11 af 21

Sygefraværet i medianinstitutionen er steget med 4 pct. mellem seneste måling og

den seneste repræsentative måling i perioden før udmeldingen om flytning. Den

gennemsnitlige stigning, vægtet efter, hvor mange arbejdspladser den enkelte

institution har flyttet, ligger på ca. 14 pct. Opgørelsen dækker over en betydelig

variation. 19 institutioner har oplevet et faldende sygefravær, mens 20 har ople-

vet et stigende,

jf. figur 3.

Figur 3

Stor spredning i udviklingen i sygefravær

Figur 4

… men generelt lavere i institutioner, der har

afsluttet den geografiske flytning (indeks)

Udvikling i sygefravær

140

121

120

100

Niveau før

Igangsat

flytning

Udvikling i sygefravær

140

114

108

120

100

Gennemsnit

Afsluttet

pr. september

flytning

2017

Udvikling i sygefravær (pct.)

700

600

500

400

300

200

100

-100

-200

Udvikling i sygefravær (pct.)

700

600

500

400

300

200

100

-100

-200

Anm.: I figur 4 angiver 100 niveauet før flytningen.

Kilde: Institutionernes indmeldinger.

For mange af de mindre institutioner er det samlede sygefravær meget følsomt

over for enkelte medarbejderes sygefravær. En enkelt institution angiver eksem-

pelvis, at sygefraværet er seksdoblet i perioden, men at dette kan henføres til

ekstraordinært mange graviditetsbetingede sygedage, som er uafhængigt af den

geografiske flytning. Udviklingen kan altså ikke alene henføres til flytningen, men

må formodes at være påvirket af en lang række faktorer.

Sygefraværet, vægtet efter, antallet af flyttede arbejdspladser, er gennemsnitligt

set steget med 21 pct. i institutioner, hvor den geografiske flytning er påbegyndt,

men ikke afsluttet, mens det tilsvarende er steget med 8 pct. for institutioner, der

har afsluttet flytningen,

jf. figur 4.

Denne forskel peger på, at der foregår en grad-

vis normalisering, når flytningen er afsluttet, som det også er tilfældet med pro-

duktivitet og kvalitet i opgaveløsningen.

Det vægtede gennemsnit for sygefravær er steget med 25 pct. i institutioner, der

er besluttet delvist udflyttet, mens det for institutioner, der er besluttet helt ud-

flyttet, er faldet med 3 pct. For institutioner, der er flyttet eller flytter til Jylland,

er det vægtede gennemsnitlige sygefravær steget med ca. 21 pct., mens det for

institutioner, der er flyttet eller flytter til Sjælland, Fyn og øerne, er faldet med ca.

10 pct.

Institutionerne blev anmodet om at opgøre udviklingen i sygefravær for både

flyttede og ikke-flyttede dele af institutionen, såfremt der var tale om en delvis

flytning. For nogle institutioner har det dog ikke været muligt at foretage denne

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 12 af 21

opdeling. Den nyeste opgørelse eller opgørelsen af den repræsentative periode

før udflytningen er derfor i nogle tilfælde foretaget for hele institutionen. Hvis

sygefraværsniveauet i de dele af institutionen, som udflyttes, generelt afviger fra

resten af institutionen, kan det fremstå som om, sygefraværsniveauet er ændret,

selvom det blot skyldes, at den udflyttede del nu opgøres for sig selv.

Derudover vil udviklingen for alle typer af flytninger i nogle tilfælde inkludere

medarbejdere, som stadig er placeret i hovedstadsområdet. Det er, med det nu-

værende datagrundlag, ikke muligt at opgøre, hvorvidt ændringerne i sygefravæ-

ret primært er drevet af medarbejdere, som stadig er ansat i hovedstadsområdet,

medarbejdere, som er flyttet med, eller medarbejdere, som er nyansatte på den

nye placering.

En analyse af registerdata på individniveau for Statens Administration peger

imidlertid på, at en del af stigningen kan være drevet af medarbejdere, som stadig

er ansat i København og som ikke flytter med arbejdspladsen,

jf. boks 3.

Boks 3

Sygefraværsudvikling i Statens Administration

En analyse baseret på registerdata viser, at det gennemsnitlige sygefravær i Statens Administration fra perioden

2014-2015 til 2016-2017 er steget med 27 pct. Analysen viser dog, at stigningen er drevet af de medarbejdere, der

er ansat i København. Analysen finder således, at sygefraværet falder med 20 pct. for de ansatte, som er blevet

ansat med Hjørring som ansættelsessted, mens sygefraværet mere end fordobles for de medarbejdere, der er ansat

i København i hele perioden.

Anm.: Det bemærkes, at denne opgørelse for Statens Administration er baseret på registerdata fra ISOLA,

hvor de øvrige analyser i erfaringsopsamlingen baseres på institutionernes egne indmeldte tal.

Samme billede vil ikke nødvendigvis gøre sig gældende med denne opgørelsesmetode.

Kilde: ISOLA.

Medarbejderfastholdelse

Den seneste statusrapportering for de berørte institutioner viser, at ca. 24 pct. af

de udflyttede arbejdspladser er besat af medarbejdere, som enten er flyttet med

deres arbejdsplads eller pendler.

Der er generelt en høj medarbejderomsætning i statslige institutioner, og det må

forventes, at der også ville have været en vis personalemæssig udskiftning i de

berørte institutioner, hvis de ikke var besluttet flyttet. For at sammenligne ni-

veauet før og efter flytningen blev institutionerne derfor anmodet om at opgøre

udviklingen i antal opsigelser pr. kvartal. For medianinstitutionen har der hver-

ken været flere eller færre kvartalsvise opsigelser ved seneste måling, end i perio-

den før flytningerne påbegyndtes. Denne udvikling dækker dog over en betydelig

variation institutionerne imellem, som det også fremgår af

figur 5.

Den gennem-

Opgørelsen skal ses i lyset af, at nogle af de flyttede arbejdspladser enten var nyoprettede eller ubesatte, da

udspillet blev lanceret. I disse tilfælde, har der ikke været en medarbejder, som har kunnet flytte med ar-

bejdspladsen.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 13 af 21

snitlige udvikling, vægtet efter, hvor mange arbejdspladser institutionerne har

flyttet, viser en stigning på 30 pct.

Det vægtede gennemsnit for antallet af kvartalsvise opsigelser er steget med ca.

40 pct. i institutioner, der har påbegyndt, men ikke afsluttet flytningen, og ca. 16

pct. for institutioner, der har afsluttet flytningen,

jf. figur 6.

Det indikerer, som

den tilsvarende udvikling i produktivitet og sygefravær, at der er tale om et mid-

lertidigt dyk, mens implementeringen af flytningerne pågår, men at der sker en

gradvis normalisering af niveauet, efter flytningen er afsluttet.

Figur 5

Stor spredning i udviklingen i antal

kvartalsvise opsigelser

Udvikling i opsigelsesrate (pct.)

300

250

200

150

100

-50

-100

-150

Udvikling i opsigelsesrate (pct.)

300

250

200

150

100

-50

-100

-150

Figur 6

… men generelt lavere i institutioner, der har

afsluttet den geografiske flytning (indeks)

Udvikling i opsigelsesrate

160

140

120

100

140

100

Udvikling i opsigelsesrate

125

116

160

140

120

100

Niveau før

flytning

Igangsat

flytning

Gennemsnit

pr.

september

2017

Afsluttet

flytning

Anm.: I figur 6 angiver 100 niveauet før flytningen.

Kilde: Institutionernes indmeldinger.

En regional opdeling af den seneste statusmåling viser, at ca. 21 pct. af de ar-

bejdspladser, der er flyttet til Jylland pr. september 2017, er besat af medarbejde-

re, der er flyttet med eller pendler, mens det tilsvarende tal for Fyn, Sjælland og

øerne er 48 pct.

Rekruttering

Institutionerne blev anmodet om at opgøre det gennemsnitlige antal ansøgninger

pr. opslået stilling før hhv. efter flytningen. Gennemsnitligt er antallet af ansøg-

ninger pr. opslået stilling steget med 38 pct. i perioden, vægtet efter, hvor mange

arbejdspladser de enkelte institutioner har flyttet. Stigningen er imidlertid drevet

af få institutioner, der har oplevet store stigninger,

jf. figur 7.

15 institutioner angi-

ver, at der gennemsnitligt set har været færre ansøgere pr. stilling ved den seneste

måling, end før flytningen blev udmeldt, mens 9 angiver, at der har været flere.

Medianinstitutionen har oplevet et

fald

i antal ansøgninger pr. stilling på 17 pct.

Det bemærkes, at flere institutioner har opgjort antallet af ansøgere pr. jobopslag

frem for pr. ledig stilling. Det må imidlertid forventes, at institutioner efter flyt-

ningen i højere grad end før gør brug af brede opslag med henblik på mange

samtidige ansættelser. En institution kan på den baggrund opleve et stort antal

ansøgere pr. jobopslag uden at opleve en stigning i antal ansøgere pr. ledig stil-

ling. Det er ikke muligt at korrigere opgørelserne for sådanne udsving, hvorfor

de skal tages med væsentlige forbehold.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 14 af 21

Antallet af ansøgninger pr. ledig stilling, vægtet efter, hvor mange arbejdspladser

de enkelte institutioner har udflyttet, er gennemsnitligt steget med 13 pct. for

institutioner, der er besluttet delvist flyttet, og med 72 pct. for institutioner, der

er besluttet helt flyttet. Det gennemsnitlige antal ansøgere pr. stilling er steget

med 61 pct. for institutioner, der er flyttet til Jylland, mens det er faldet med 25

pct. for institutioner, der er flyttet til Fyn, Sjælland og øerne.

Figur 7

Stor spredning i udviklingen i antallet af ansøgere pr. ledig stilling

Udvikling i ansøgere pr. ledig stilling (pct.)

350

300

250

200

150

100

-50

-100

-150

Udvikling i ansøgere pr. ledig stilling (pct.)

350

300

250

200

150

100

-50

-100

-150

Kilde: Institutionernes indmeldinger.

Institutionernes kvalitative erfaringer

Foruden de kvantitative mål blev institutionerne anmodet om at beskrive de er-

faringer, de har gjort sig i flytteprocessen. Dels blev de anmodet om at beskrive,

hvilke konkrete tiltag de har gjort brug af for at sikre en høj medarbejderfasthol-

delse, en tilfredsstillende rekruttering og en høj produktivitet i opgaveløsningen.

Dels blev de anmodet om at beskrive, hvilke læringspunkter, de mener, bør ind-

drages i tilrettelæggelsen af næste runde af geografiske flytninger.

Det bemærkes, at institutionerne ikke blev anmodet om at vælge mellem initiati-

ver fra en liste, men i stedet selv har haft mulighed for at angive de erfaringer, de

har fundet som værende de væsentligste. Mange institutioner må således formo-

des at have anvendt flere initiativer end dem, de har beskrevet i erfaringsopsam-

lingen. På samme måde kan mange institutioner formodes at være enige i flere

læringspunkter, end de selv har skrevet. Antallet af institutioner, som har nævnt

de konkrete erfaringer i de følgende afsnit, skal ses i lyset af det.

Erfaringer med fastholdelse af medarbejdere

Institutionerne blev anmodet om at beskrive deres erfaringer med at fastholde

medarbejdere i forbindelse med flytningen, samt hvilke konkrete initiativer de

hver især har taget for at fastholde medarbejdere. Disse erfaringer er opsumme-

ret i

boks 4.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 15 af 21

Boks 4

Erfaringer med fastholdelse af medarbejdere



Fleksible arbejdsforhold

Det mest udbredte initiativ er at tilbyde fleksible arbejdsforhold, hvilket knap tre fjerdedele angiver at have gjort.

De fleste institutioner har tilbudt pendlerordninger med arbejdsgiverbetalt transport og mulighed for én eller flere

ugentlige hjemmearbejdsdage; flere i samarbejde med den lokale kommune eller et lokalt boligselskab. Mange

har ladet medarbejderne tælle transporttid med som arbejdstid.

To institutioner beskriver dog omvendt, at de har begrænset sådanne tiltag, fordi de forventer, at det har

begrænset effekt i deres institution, og har i stedet valgt at fokusere på opbygningen af institutionen med

udgangspunkt i nye medarbejdere.



Faglig og personlig udvikling

En anden type af initiativer, der er gennemgående i besvarelserne, er medarbejdernes faglige og personlige

udvikling, hvilket knap hver tredje angiver at have brugt som fastholdelsesinitiativ. Nogle har eksempelvis omlagt

konceptet for arbejdet med kompetenceudvikling generelt. Andre har valgt at øge fokus på nøglemedarbejdere, og

enkelte institutioner beskriver, at de for at fastholde centrale medarbejdere har udnævnt dem til chefer. Flere har

søgt at anvise karriereforløb inden for ministerområdet, hvori det kan være fordelagtigt at arbejde en periode i den

givne institution med henblik på en senere attraktiv rokering.



Økonomisk bonus

Knap halvdelen af institutionerne angiver, at de har tilbudt en økonomisk bonus for at fastholde medarbejdere.

Nogle har tilbudt en sådan bonus til nøglemedarbejdere med specialistkompetencer, mens andre har tilbudt

bonusser bredere i institutionen med henblik på generel fastholdelse. Nogle har benyttet en bonus til at få flere

medarbejdere til at flytte med arbejdspladsen, mens andre har anvendt bonusser til at fastholde centrale

medarbejdere frem til flytningsdagen med henblik på oplæring af nye medarbejdere.



Ledelse og samarbejde

Ca. halvdelen af institutionerne beskriver, at det har været afgørende for flytteprocessen, at organisationen har

understøttet den. Dels i form af en stærk ledelsesforankring og klar kommunikation tidligt i processen. Dels i form

af en stor inddragelse af samarbejdsudvalg og medarbejdere i både tilrettelæggelse af flytteprocessen og i

opbygningen af institutionen på den nye placering.



Hurtig afklaring

Knap hver fjerde påpeger endvidere, at det har været gavnligt at få en hurtig afklaring på flytteprocessens omfang,

herunder hvilke medarbejdere, der konkret er berørt og hvor mange, der ønsker at flytte med arbejdspladsen.

Eksempelvis har flere valgt hurtigt at vise medarbejderne, hvordan de nye rammer tager sig ud. Flere har

arrangeret besøg på den kommende arbejdsplads – nogle i samarbejde med den lokale kommune. Andre har

etableret en decideret forpost, hvortil der gradvist kan forskydes medarbejdere og ansættes nye.



Outplacement efter dialog med CFU

Endelig angiver knap halvdelen af institutionerne, at de har tilbudt outplacement-forløb til de medarbejdere, der

valgte at lade sig opsige. Det skal ses i lyset af, at Moderniseringsstyrelsen, efter diaog med CFU, tilbød at

refundere de første 15.000 kr. til outplacement-forløb pr. medarbejder.

Kilde: Institutionernes indmeldinger.

Det er, med det foreliggende datagrundlag, ikke muligt at undersøge, i hvilken

grad initiativerne har virket, og derved heller ikke, hvilke der i højest grad har

haft betydning for fastholdelsen af medarbejdere.

Det skyldes for det første, at hver institution har anvendt en unik kombination af

initiativer, ligesom det ikke nødvendigvis fremgår, hvor aktivt et givent redskab

har været anvendt.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 16 af 21

For det andet kan institutionerne have gjort brug af flere initiativer, end de selv

har beskrevet. En simpel sammenligning af institutioner, som har nævnt et givent

initiativ, med institutioner, der ikke har, vurderes således ikke at give et retvisen-

de billede af initiativernes effekt.

Erfaringer med rekruttering af medarbejdere

Som de kvantitative opgørelser ovenfor viser, er der stor variation i institutioner-

nes oplevelser med at rekruttere kvalificerede medarbejdere til de udflyttede ar-

bejdspladser. Det fremgår også af institutionernes kvalitative beskrivelser af de-

res erfaringer hermed samt de konkrete tiltag, de har taget for at sikre den for-

nødne rekruttering,

jf. boks 5.

Ca. 1/3 af institutionerne angiver, at de ikke oplever problemer med at rekruttere

kvalificerede medarbejdere. Andre angiver, at de generelt har svært ved at til-

trække ansøgere.

Boks 5

Erfaringer med rekruttering af medarbejdere



Lettere at rekruttere til administration end akademikere

Ca. 1/3 af institutionerne angiver, at de har relativt let ved at tiltrække kvalificerede ansøgere til administrative

stillinger, mens det er sværere at rekruttere AC’ere, herunder særligt AC’ere med erfaring inden for offentlig

forvaltning eller specialister såsom læger, arkitekter og ingeniører. Enkelte angiver at kunne rekruttere erfarne

AC’ere fra kommunal ansættelse, men at der i givet fald ofte stilles højere lønkrav, end tilfældet før flytningen.



Nye rekrutteringstiltag

Ca. halvdelen af institutionerne angiver, at de har taget nye tiltag i brug for at rekruttere i det nye lokalområde.

Nogle har taget kontakt til lokale fagforeninger, a-kasser, kommuner og lokalpresse, mens andre i højere grad er

til stede på lokale job- og karrieremesser eller har taget kontakt til lokale uddannelsesinstitutioner.



Medarbejderprofiler ændres

Ca. 10 pct. af institutionerne beskriver, at de har revurderet deres efterspurgte medarbejderprofil. Flere fokuserer i

højere grad end før på at rekruttere nyuddannede eller på at rekruttere studentermedhjælpere med henblik på

fastansættelse efter endt uddannelse. Andre har gentænkt alle medarbejderprofiler i institutionen og tilpasset

sammensætningen til det lokale rekrutteringsgrundlag. En enkelt angiver, at det har været nødvendigt at rekruttere

internationalt for at finde kvalificerede specialister.

Kilde: Institutionernes indmeldinger.

Det vurderes ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at vurdere, om kon-

krete initiativer har virket og i givet fald hvordan.

Erfaringer med at fastholde høj kvalitet i opgaveløsningen

Institutionerne blev anmodet om at beskrive, hvilke initiativer de har taget for at

sikre en fortsat høj kvalitet i opgaveløsningen. Disse erfaringer er opsummeret i

boks 6.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 17 af 21

Boks 6

Erfaringer med at fastholde høj kvalitet i opgaveløsningen



Midlertidig dobbeltbemanding og overnormering

Ca. ¼ af institutionerne beskriver, at de i en periode har haft overnormering og dobbeltbemanding på en række

poster. Nogle har valgt at fastholde yderligere medarbejdere i København efter flytningen for at aflaste de flyttede

dele. Andre har valgt at supplere de flyttede dele med midlertidigt ansatte eller eksterne konsulenter. I tæt relation

hertil beskriver flere, at de har etableret en forpost i den by, de skulle flytte til, og reelt startede opgaveløsningen,

før den formelle flytningsdato for derigennem at sikre en glidende overgang i opgaveløsningen.



Midlertidige udlånsordninger og opgaveflytninger

Godt 10 pct. angiver også, at de midlertidigt har suppleret de udflyttede institutioner eller dele heraf med

medarbejdere fra andre institutioner på ministerområdet. Enten i form af udlånsordninger eller ved midlertidigt at

lade andre institutioner overtage opgaver fra den udflyttede institution.



Organisering og ledelsesfokus

Ca. 10 pct. af institutionerne beskriver, at de har anvendt flytningen som løftestang til at lave en ny organisering,

mens godt halvdelen nævner, at en tæt lederinvolvering er afgørende, og at man eksempelvis har måttet prioritere

en større del af ledelsens tid til tilstedeværelse for at kunne være til stede på både nye og gamle adresser.



Prioritering af hurtig rekruttering

Ca. 10 pct. angiver, at de har prioriteret en hurtigere rekruttering af vakante stillinger for at sikre konstant

bemanding. En enkelt institution angiver, at man i den forbindelse har øget fokus på kvalitetskontrol af nye

medarbejderes arbejde, selvom det har betydet en midlertidig nedgang i aktivitetsniveauet.



Fokus på samarbejde mellem flyttede og ikke-flyttede dele

Endelig beskriver ca. ¼ af institutionerne, at de har fokuseret på at sikre et optimalt samarbejde mellem de

flyttede og ikke-flyttede dele; eksempelvis ved indkøb af og oplæring i udstyr til videomøder.

Kilde: Institutionernes indmeldinger.

Læringspunkter til berørte institutioner

Institutionerne blev anmodet om at beskrive, hvilke læringspunkter, de mener,

de berørte institutioner med fordel kan anvende i næste runde. Disse er opsum-

meret herunder.



Ca. ¼ af institutionerne angiver, at man bør få afklaret så mange aspekter af

flytningen som muligt så tidligt som muligt, eksempelvis hvilke dele af insti-

tutionen der konkret er berørt, og om topledelsen flytter med eller udskiftes.



Ca. halvdelen af institutionerne anbefaler, at der kommunikeres aktivt til in-

stitutionens medarbejdere – både tidligt i processen og løbende herefter. En-

kelte anbefaler uddybende, at tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg ori-

enteres i særlig grad, og at de kan fungere som bindeled mellem ledelse og

medarbejdere og være med til at sikre ensartet kommunikation ud i hele insti-

tutionen.



Ca. ¼ af institutionerne anbefaler, at arbejdet med flytningen i den enkelte

institution organiseres i et sekretariat eller som et særskilt projekt, der har en

stærk lederinvolvering, og samtidig involverer de berørte medarbejdere.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 18 af 21



Ca. ¼ peger på, at man bør stræbe efter en tidlig etablering af de fysiske

rammer og faglige miljø på den nye adresse, eksempelvis ved at oprette en

forpost eller etablere det nye cheflag, hvis der er tale om en delvis flytning.

Herunder har flere arrangeret besøg for medarbejdere på den nye placering

og enkelte tilbudt muligheden for, at man kan flytte med i en prøveperiode,

men stadig beholde samme vilkår, hvis man efterfølgende lader sig opsige.



Ca. �½ af institutionerne peger på, at en solid overdragelse er afgørende for at

opretholde institutionens virke, og at man derfor bør afsætte midler til hurtig

rekruttering af nøglepersoner og til oplæring og uddannelse af nyansatte.



Endelig anbefaler enkelte institutioner, at man sparrer med andre flytnings-

ramte institutioner på chefniveau og derigennem udveksler erfaringer.

Læringspunkter til berørte ministerområder

Institutionerne blev derudover anmodet om at beskrive, hvilke læringspunkter de

berørte ministerområder kan anvende i næste runde. Disse er opsummeret her-

under.



Ca. 1/3 af institutionerne beskriver, at det er afgørende, at der er tæt og lø-

bende kommunikation mellem de berørte institutioner og deres respektive

departement og øvrige ministerområde.



Enkelte angiver, at det er essentielt, at departementet og ministerområdet

som helhed udviser forståelse for, at der kan være midlertidige dyk i produk-

tivitet.



Enkelte anbefaler ligeledes, at man anskuer flytningen som et projekt, der

vedrører hele ministerområdet, herunder skaber muligheder for udlån af

medarbejdere mellem institutionerne i en periode.

Læringspunkter til den centrale planlægning

Endelig blev institutionerne anmodet om at beskrive, hvilke læringspunkter, de

mener, kan anvendes til at forbedre den centrale proces for flytningerne i den

kommende runde.



Ca. ¼ af institutionerne beskriver, at det er centralt at få tidligt kendskab til

den overordnede tidsplan for flytningen, herunder hvornår planen må meldes

ud til medarbejdere. Tilsvarende anbefales det, at der tidligt meldes ud om

økonomien i flytningerne.



Ligeledes nævner ca. ¼ af institutionerne, at der er et stort behov for at få en

hurtig afklaring på juridiske spørgsmål og rammevilkår for berørte medarbej-

dere, så man kan videreformidle dette ud i institutionen, og ledelsen kan be-

gynde at anvende mulighederne heri i fastholdelsesøjemed.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 19 af 21



Mange nævner i den forbindelse, at det er helt centralt, at man tidligt i pro-

cessen fastlægger en fællesstatslig linje i spørgsmålene, og at institutionerne

derefter hurtigt kan få den fornødne rådgivning af Moderniseringsstyrelsen.



Flere peger endvidere på, at man i næste runde i højere grad bør målrette

rådgivningen til den enkelte institution. Konkret efterspørger en enkelt

institution eksempelvis bedre rådgivning af institutioner, der flyttes del-

vist.



Der anbefales ligeledes, at Moderniseringsstyrelsens informationsarran-

gementer også gøres tilgængelige online. Det være sig om flytningen, så

flest mulige medarbejdere kan få gavn af denne viden, men også på det

generelle plan, så udflyttede institutioner også kan få gavn af den generel-

le rådgivning efterfølgende.



Endelig udtrykker en enkelt institution konkret et ønske om, at man i næ-

ste runde hurtigere kan ekspedere oprettelsen af chefstillinger med hen-

blik på hurtigt at få cheflaget på plads.



Ca. ¼ af institutionerne peger på, at det er centralt at få et tidligt overblik

over lokaleaspekterne ved flytningen, og at Bygningsstyrelsens rådgivning og

sparring er afgørende for at sikre en vellykket flytningsproces:



Det anbefales, at de centrale principper hurtig fastlægges, og at institutio-

nerne efterfølgende hurtigt kan få svar på spørgsmål gennem en enkelt

indgang til Bygningsstyrelsen.



Ca. ¼ af institutionerne kommer med anbefalinger, som er rettet mere direk-

te mod karakteren af flytningerne:



Nogle institutioner anbefaler, at man indretter fællesstatslige lejemål, hvor

flere institutioner – særligt hvis de også deler faglige synergier – deler fæl-

les faciliteter.



Andre, at man bør have rekruttering af specialistkompetencer med i

overvejelserne, når man vælger den endelige placering. Flere anbefaler

herunder, at man tilstræber at skabe faglige klynger.



Enkelte peger på, at man ved flytningen af råd og nævn bør motivere og

orientere rådsmedlemmerne, idet deres støtte er af stor betydning for or-

ganisationens medarbejdere.



Ca. 10 pct. af institutionerne kommer med anbefalinger, der relaterer sig til

de vilkår, der gælder for berørte medarbejdere og institutioner:



Nogle institutioner anbefaler, at vilkårene ved at blive i en udflyttet insti-

tution forbedres. Både i forhold til fleksibilitet og økonomi.



Endelig anbefaler enkelte, at man i højere grad kompenserer institutio-

nerne for eventuelle varige merudgifter, eksempelvis afledt af øgede

transportomkostninger.

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

Side 20 af 21

B 20 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2018, jf. Bedre balance II

fm.dk