B 2 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorvidt det offentlige ifølge statsstøttereglerne kan dække virksomheders tab i forbindelse med forebyggende foranstaltninger mod smitsomme sygdomme ved at yde erstatning eller kompensation

Erhvervsudvalget 2023-24
B 2
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

12. januar 2024

Besvarelse af spørgsmål 7 ad B 2 stillet af udvalget den 1. december

2023 efter ønske fra Mona Juul (Konservative Folkeparti).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for helt konkrete eksempler på, hvornår hhv. er-

statning eller kompensation til virksomheder for tab, der er påført i forbin-

delse med forebyggende foranstaltninger for at hindre udbredelse af smit-

somme og andre overførbare sygdomme, vurderes at kunne gives inden for

EU-statsstøttereglerne?

Svar:

Som jeg redegør for i svaret på ERU B 2 spørgsmål 8 er

erstatning

ikke

omfattet af statsstøttereglerne. Jeg forholder mig derfor i nærværende svar

kun til spørgsmålet fsva.

kompensation.

Der findes allerede i dag et rammeværk i EU, der giver medlemslande til-

ladelse til at yde lovlig statsstøtte til erhvervs-, kultur- og- foreningsliv un-

der visse omstændigheder uden EU-Kommissionens forudgående godken-

delse. Samme mulighed vil være tilgængelig under en fremtidig epidemi.

For det første kan der gives

de minimis

støtte. Efter de minimis reglerne

kan en virksomhed modtage op til 2.237.000 kr. (300.000 EUR) i støtte

over tre år. Støtte ydet efter de minimis akkumuleres, og i tilfælde af en ny

epidemi vil størrelsen af den kompensation, en virksomhed er berettiget til,

således afhænge af, hvor meget de minimis støtte, den pågældende virk-

somhed allerede har modtaget over de seneste tre regnskabsår.

Under Covid-19 blev en række ordninger og puljer indrettet efter de mi-

nimis reglerne, bl.a. ordningerne målrettet freelancere og kombinatører

(freelancere med både A- og B-indkomst), ordningen for faste omkostnin-

ger light, samt hovedparten af en række mindre puljer målrettet service-,

restaurations- og oplevelsesbranchen, herunder restaurantspuljen fra no-

vember 2020. Da det er virksomhedernes eget ansvar at holde styr på ud-

betalingen af de minimis støtte, findes der ikke en præcis opgørelse over,

hvor meget af den samlede Covid-19-kompensation, der blev udbetalt som

de minimis støtte. Erhvervsstyrelsen estimerer dog, at der blev udbetalt i

omegnen af 800 mio. kr. i de minimis støtte. De minimis støtte vurderes

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

B 2 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorvidt det offentlige ifølge statsstøttereglerne kan dække virksomheders tab i forbindelse med forebyggende foranstaltninger mod smitsomme sygdomme ved at yde erstatning eller kompensation

2/3

således til at udgøre under 2 pct. af de i alt ca. 56 mia. kr. der blev udbetalt

i kompensation til erhvervs- og kulturlivet på Erhvervsministeriets område.

For det andet giver

gruppefritagelsesforordningen

bl.a. mulighed for at yde

støtte, hvis formålet med støtten bl.a. er at fremme innovation, sikre beva-

relse af kulturarv eller råde bod på visse naturkatastrofer.

Både de minimis støtte og gruppefritagelsesforordningen er permanente

ordninger, og evt. kompensationsordninger under en ny epidemi kan til

hver en tid indrettes efter disse statsstøtteregler. Det var dog tydeligt under

Covid-19, at disse to ordninger langt fra muliggjorde kompensation i den

størrelsesorden, der var tale om under pandemien.

Umiddelbart efter Covid-19’s udbrud aktiverede EU-Kommissionen

krise-

bestemmelsen,

der gav mulighed for at yde støtte som følge af eksistensen

af en ”særlig begivenhed”, hvilket Kommissionen anså Covid-19 for at

være. Støtte under krisebestemmelsen kunne kun ydes til virksomheder, der

var blevet pålagt et fuldstændigt forbud mod en bestemt aktivitet.

Endelig bør det bemærkes, at EU under særlige kriser historisk set har ved-

taget

midlertidige rammebestemmelser

for statsstøtte, der på forskellig vis

har givet adgang til at yde støtte til virksomheder under lempeligere krav

end de almindelig statsstøtteregler. Det gælder bl.a. finanskrisen i 2007-

2008, Covid-19 og senest krigen i Ukraine. EU’s midlertidige rammebe-

stemmelser indrettes og vedtages på ad hoc basis på baggrund af en krises

karakter og det konkrete kompensationsbehov.

Under Covid-19 vedtog EU-Kommissionen et sæt midlertidige rammebe-

stemmelser (Temporary

Framework),

der supplerede den førnævnte krise-

bestemmelse. Temporary Framework udvidede mulighederne for at yde

støtte til virksomheder ved bl.a. at give alle medlemsstater mulighed for at

indføre målrettede kompensationsordninger til fx turismesektoren og mere

generelle ordninger som fx lønkompensation. Støtten kunne være direkte

tilskud, udskydelse af skatter eller dækning af dele af faste omkostninger,

herunder hvis der var lidt et omsætningstab på over 30 pct. sammenlignet

med samme periode sidste år.

De danske kompensationsordninger blev i overvejende grad indrettet i

overensstemmelse med rammebetingelser i

Temporary Framework.

Det

gjaldt bl.a. kompensationsordningen for faste omkostninger, hvor der var

et minimumskrav om en omsætningsnedgang på mindst 30 pct., førend

virksomheden var berettiget til at modtage kompensation.

Det bemærkes, at de danske kompensationsordninger, der ikke var indrettet

under de minimis forordningen eller gruppefritagelsesforordningen, fortsat

3/3

alle skulle anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen, inden udbeta-

lingen af kompensationen kunne foretages.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov