Det næste punkt på dagsordenen er:

33) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 177:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en statslig jordfond.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, vil gerne begrunde forslaget.

Nogle gange kan man godt være i tvivl om, om man skal genfremsætte et beslutningsforslag, men det har Enhedslisten så valgt at gøre om etablering af en statslig jordfond. Det er, fordi vi noterer os, at der er flere og flere, som bakker op om, at det sådan set er en løsning, man også bør have, når man skal omstille vores landbrug til, at der kommer mere natur og mere skov, og at vi altså omstiller landbruget til noget andet.

Indtil videre kan jeg se på min skærm her at jeg har uendelig taletid, og det sætter jeg stor pris på.

Senest har vi set Klimarådet komme med en rapport, hvor man ligesom siger: Vi tager udgangspunkt i, at vi skal leve op til nogle biodiversitetskrav og tage hånd om vores vandmiljø, og så går man i gang med at se, hvad det så er, der skal til, og hvis man prioriterer det, kommer man frem til, at man sådan set godt kan løse problemerne med klimaet, men at man først bør tage udgangspunkt i, at vi skal sikre biodiversiteten og vores vandmiljø.

Vi har også set, at ekspertgruppen om udtagning af lavbundsjorder sådan set også peger på, at etablering af en statslig jordfond kan være et virkemiddel til at udtage lavbundsjorder hurtigere. Vi har også set, at den rapport, »Fra foder til føde II«, som er blevet fremlagt af en række grønne organisationer, også opererer med, at udtagningen af arealer til naturformål var noget, der kunne understøttes af at have en fond. Vi har set, at Danmarks Naturfredningsforening i deres oplæg slår fast, at jordopkøb via en fond kan være en måde at sikre natur- og miljøinteresser på.

Jeg har stadig væk en skærm her, som er helt blank, så jeg kan jo godt motivere yderligere – jeg ved ikke rigtig, om teknikken fungerer helt.

Men vores beslutningsforslag drejer sig altså om, at vi foreslår, at der skal oprettes en statslig jordfond. Jeg ser frem til en god debat.

Jeg beklager. Det er rigtigt, at skærmen først viste taletiden, da tiden var gået, og hvis det bliver ved, vil jeg selvfølgelig give den fleksibilitet, jeg kan give heroppe fra formandsstolen, og så skal jeg nok rejse mig i god tid, så man kan afslutte – hvis det bliver ved. Det holder vi selvfølgelig øje med.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Tak for det. Jeg kan se, at jeg har fået uret til at virke, så jeg ved nogenlunde, hvor lang tid jeg skal tale. Nu er det et spørgsmål, om jeg bruger hele taletiden, men ikke desto mindre vil jeg sige tak til de folketingsmedlemmer, der har fremsat beslutningsforslaget. Det foreslås jo i beslutningsforslaget, at man pålægger regeringen at oprette en statslig jordfond, og fonden skal så efter forslaget her opkøbe landbrugsejendomme og landbrugsjord med det formål, at jorden så kan bruges til økologisk drift, skovrejsning, natur eller jordbytte. Efter forslaget skal jorden skal bortforpagtes på længerevarende kontrakter, hvor man så stiller krav om eksempelvis økologisk drift.

Jeg vil starte med at sige, at jeg er helt enig i, at dansk landbrug skal fortsætte sin omstilling i en stadig mere grøn og klima- og miljøvenlig retning. Forslaget her er, som det også blev fremført er ordføreren for et øjeblik siden, også blevet fremsat tidligere i en lignende udgave. Jeg mener dog ikke, at forslaget her peger på den rigtige løsning, og det er der grundlæggende to årsager til.

For det første er der med landbrugsaftalen indgået et bredt forlig, hvor man sætter rammerne for den grønne omstilling i landbruget, og det er også en aftale, som vi er i god gang med at få implementeret. Derfor skal vi sikre, at vi laver langsigtede, kloge beslutninger og løsninger netop for at sikre, at de løsninger, vi skaber, også fungerer bredt for landbruget og også dermed for samfundet i bred forstand. Derfor har regeringen som bekendt også nedsat en grøn trepart, og det er en dialog, hvor vi også i aftalen i den grønne trepart skal være med til at fremtidssikre den grønne omstilling af landbruget, og derfor er det også et utrolig vigtigt arbejde, som er i gang der, og som vi forventer, i hvert fald hvis alt går, som vi håber, bliver afsluttet inden sommer.

For det andet vil forslaget, som det bliver præsenteret her, være meget dyrt at gennemføre, hvis det er sådan, som det foreslås, at staten skal blive en permanent ejer af nye store jordarealer. Det er regeringens udgangspunkt, at udviklingen i dansk landbrug skal være markedsdrevet, og at omstillingen skal understøttes af frivillige ordninger, f.eks. som vi ser det med udtagning af lavbundsjorderne, som faktisk er i fornuftig gænge. Staten skal ikke blive permanent ejer af store arealer, som bedre kan ejes og drives og forvaltes af lokale landbrugere. Så på den baggrund vil regeringen afvise beslutningsforslaget.

Som det tidligere også er nævnt, er der også et bredt flertal bag landbrugsaftalen, og der er vi også enige om en bindende og ambitiøs grøn omstilling af landbruget. Der står f.eks. i aftalen, at regeringen vil fordoble det økologiske areal. Det er også regeringens mål, at der skal rejses 250.000 ha skov, og som det også vil være mange bekendt, skal vi også have udtaget store arealer af lavbundsjorder så hurtigt, som det praktisk talt kan lade sig gøre. Så der skal ske en stor, og der skal ske en vigtig omstilling af dansk landbrug i de kommende år, og det er en omstilling, som også vil blive drøftet både i treparten og selvfølgelig også løbende i Folketinget.

Treparten diskuterer også beskyttelse af naturen og beskyttelse af drikkevandet, og den vil forhåbentlig også komme med forslag til konkrete indsatser, som kan øge incitamentet til også at få rejst mere skov, hvad der er et politisk ønske om og også et stort behov for. Det er alt sammen stadig på en måde, der respekterer, at landbrugets udvikling skal drives af landbruget selv. Og der er altså allerede et vigtigt arbejde undervejs, som også netop vil styrke indsatsen i forhold til den klima- og biodiversitetskrise, som der er derude, og som vi skal tage meget, meget alvorligt.

Regeringen er af den opfattelse, at landbrugserhvervet skal fremtidssikres og udvikles efter de principper, som vi politisk er enige om via landbrugsaftalen, og arealerne skal dyrkes i overensstemmelse med de regler og de miljøkrav, som der så også der er enighed om.

Men som sagt vil jeg ikke udelukke det at kunne lave en jordfond i en eller anden forstand, i den forstand at det handler om, at vi også har noget, som vi kan arbejde med, eksempelvis i forhold til jordbytte, som der bliver talt om her, når vi tager lavbundsjorder ud. Eksempelvis kan vi se, at de eksperter, som også har givet os gode råd, siger, at det er et af de redskaber i værktøjskassen, som man peger på. Forskellen er så bare, at det ikke er med det formål, at staten skal eje jorden. Målet er, at man skal kunne bruge det i form af jordbytte, sådan at jorden går videre til en anden ejer, sådan at man kan få udtaget eksempelvis lavbundsjordene, hvis det er det, der er formålet.

Så sluttelig igen vil jeg sige tak til initiativtagerne, men som jeg netop har redegjort for, ser vi ikke det her forslag, som det ligger, som den rigtige løsning.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Med den landbrugsaftale, vi har, er det jo sådan set legalt, at hvis der er et flertal, der vil lave mere end det, der står i landbrugsaftalen, kan man gøre det – både i forbindelse med finansloven og på anden vis.

Jeg synes, at det var interessant, at ministeren alligevel kom frem til, at han godt kunne forestille sig sådan en jordbyttefond som et redskab. Problemet er jo, at vi har mange indsatser, der går for langsomt. I den ekspertgruppe for udtagning af lavbundsjorder kommer man også frem til faktisk at anbefale, at en jordfond kunne være et virkemiddel. Det kan ikke nytte noget, at vi ender der, hvor én landmænd kan forhindre, at et godt, stort projekt bliver gennemført. Så kunne det være godt, hvis man kunne bytte noget jord med vedkommende, så vedkommende også syntes, at det var en god løsning. Det er jo det, som en jordfond også ville kunne.

Så jeg vil da gerne høre, om ministeren vil tage initiativ til, at vi får drøftet den her jordbyttefond som et muligt redskab for at få flere lavbundsarealer ud af omdrift.

Ministeren.

Som det også vil være ordføreren bekendt, har vi for noget tid siden fået anbefalingerne fra ekspertgruppen om udtagning af lavbundsjorder. Det er fuldstændig rigtigt – som jeg også selv sagde i min indledning, og som ordføreren også gentager her – at et af de forslag, man lægger frem, netop er at kigge på, om man kan lave sådan en jordbyttefond.

Men som jeg forstår forslaget her, er det med det formål, at man så skal opretholde ejerskabet i statsligt regi, og at man så skal forpagte jorden ud. Det er derfor, økonomien bliver tung. Man skal have en masse penge bundet op på jorden. Men tanken om at lave en struktur – som jeg ikke har lagt mig fast på hvordan man i givet fald kunne lave, og det vil jeg meget gerne drøfte både i forligskredsen, og med hvem der ellers har lyst til at diskutere, hvordan sådan model kan se ud – synes jeg da er positiv. For det er som sagt også noget af det, anbefalingerne fra ekspertgruppen om udtagning af lavbundsjorder peger på, men det er med det formål, at man så skal afhænde jorden igen netop for at få de her lavbundsarealer taget ud, sådan at eksempelvis landmænd, der skal afgive landbrugsjord, til gengæld kan få noget andet jord at arbejde med som alternativ.

Spørgeren.

Regeringen har jo i sit grundlag en eller anden idé om, at man skal have 250.000 ha ny skov. Det er selvfølgelig helt fint, hvis det bare bliver statsskov og det er regeringen, der vil ud at opkøbe jord for at etablere statsskov. Men en fond omkring det kunne vel også være en mulighed. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det bare er statslig opkøb af jord, der skal gøre, at vi får 250.000 ha ny skov.

Ministeren.

Nej, det er ikke tanken. Altså, tanken er, at det skal være privat skovrejsning, men hvor man selvfølgelig kan understøtte med den økonomi, som man i givet fald kan understøtte med. Der ved ordføreren også, at Svarerudvalget er kommet med nogle vurderinger af, hvad det så kunne være, der kunne gives af støtte. Så det er ikke sådan, at vi forestiller os fra regeringens side, at vi skal ud at købe 250.000 ha for så at sætte skov på det. Det skal tværtimod være netop privat skovrejsning, og det skal heldigvis også være steder, hvor man kan sige at det giver mening også rent produktionsmæssigt, og hvor alternativet måske var, at man havde en tynd hvedemark, eller hvad det kunne være. Så det er den vej rundt, at vi skal skabe det rigtige økonomiske incitament, så de her 250.000 ha skov bliver plantet de rigtige steder.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken. Den første er fru Ida Auken fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten, der har fremsat det beslutningsforslag, vi diskuterer i dag. Forslaget handler om at etablere en statslig jordfond, der skal opkøbe landbrugsejendomme med det formål at sikre mere biodiversitet, økologisk landbrug og et mere klimavenligt landbrug. Det er et meget ædelt formål, som vi i Socialdemokratiet til fulde deler.

Alligevel kan Socialdemokratiet ikke støtte dette forslag. Vi kan pege på, at regeringen allerede har taget en række beslutninger, som bringer os tættere på det samme mål, som Enhedslisten er efter i dag. Vi har indgået en stor og omfattende landbrugsaftale, som vi er ved at folde ud i disse måneder og år, både i praksis og med kroner og øre. Aftalen skal sikre en helt grundlæggende grøn omstilling af dansk landbrug. I aftalen ligger bl.a. et mål om at fordoble det økologiske areal samt at udtage op mod 100.000 ha lavbundsjorder. Det er en udtagning, der for alvor er kommet fart på de seneste år. Regeringen har også sat sig det mål, at vi vil plante 250.000 ha ny skov, hvilket også vil betyde meget for klima, biodiversitet og rent drikkevand. Det er tre ting, der alle sammen ligger Socialdemokratiet meget på sinde.

Samtidig sidder der lige nu en grøn trepart og arbejder, og den er, synes jeg, en meget, meget spændende konstruktion på nuværende tidspunkt. Jeg kan ikke umiddelbart komme på, at man har haft et helt så gyldent moment med velvilje fra både grønne organisationer og landbruget til at prøve i fællesskab at finde løsninger, der både kan sikre, at vi har et meget stærkt og robust landbrug med arbejdspladser, ikke mindst i landdistrikterne, og samtidig kan finde plads til natur, kan få taget de arealer ud af drift, der faktisk måske ikke bør dyrkes, kan få rejst skov i Danmark og også gerne kan få liv i vores fjorde, for det har også en kvælstofeffekt, når man udtager jorden.

Derfor ønsker vi at lade treparten arbejde færdig, før vi beslutter, hvordan eventuelle nye finansieringskilder skal tilvejebringes. Af disse grunde kan Socialdemokratiet ikke støtte Enhedslistens forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Det bliver jo spændende, om den grønne trepart kommer frem til at anbefale en statslig jordfond, for så er dørene da fuldstændig på vid gab, og så kan det gennemføres. Nu nævner ordføreren, at der står nogle ting i landbrugsaftalen, og det er jo korrekt, bl.a. en fordobling af det økologiske areal. Når jeg kigger ind i den statusrapport, som regeringen leverede om økologien, og når jeg ser på de tal, der er for, at det økologiske areal er gået en anelse tilbage, og at der er en vis afmatning på salget i Danmark, så er jeg lidt betænkelig ved, om vi sådan uden politiske beslutninger kan nå frem til at fordoble det økologiske areal, fordoble økoeksporten og fordoble økohjemmemarkedet. Der skal ligesom noget mere til, og det er jo det, vi foreslår: Kunne en jordfond så være med til at fremme det? Ja.

Men kan ordføreren se, at det er nødvendigt med andre initiativer for at få fordoblet økologien i Danmark i forhold til landbrugsaftalen?

Ordføreren.

Nu er idéen om en statslig jordfond jo ikke ny. Enhedslisten har bl.a. fremsat forslaget et par gange. Selv husker jeg at have diskuteret det i ganske mange år. For det kan have et potentiale at se, om man kan bytte nogle jorder rundt. Jeg tror bare ikke, ligesom Enhedslisten, at staten skal sidde med de jorder. Jeg tror også, at ude i landdistrikterne er det vigtigt for folk, at de bliver omlagt og solgt tilbage, så man kan være med.

Med hensyn til økologi vil jeg sige, at vi har lavet en handlingsplanen for økologi, og vi har også lige i Grøn Fond, også med god hjælp fra Enhedslisten, sat penge af til at fremme økologien. Skal der flere tiltag til? Ja, det må vi jo se på. Det kommer også an på situationen, når vi lægger et finanslovsforslag frem, og hvad parterne ønsker sig. Enhedslisten, SF eller andre kunne jo også gå ind i en finanslovsforhandling og ønske sig yderligere til initiativer, som kan hjælpe økologien i en tid, hvor der har været en afmatning, ikke mindst på grund af inflationen.

Spørgeren.

Jeg må konstatere, at det, vi fik sikret via Grøn Fond, var større, end hvad man nok kunne sikre via en finanslovsforhandling. Så jeg vil da bare glæde mig over, at vi fik løftet økologien i den aftale. Men ordføreren har jo ganske ret i, at der er nogle puljer og nogle midler, som løber ud, hvis ikke man i en kommende finanslovsaftale prioriterer økologien. Så det er jo helt korrekt. Men det er lidt at holde fast i en status quo, tror jeg. Jeg tror, at der skal mere til for at løfte økologien op til en fordobling. Så jeg synes, at vi mangler nye initiativer, der kan sikre det.

Ordføreren.

Nu skal der jo to til tango, så det er rigtig godt, at Enhedslisten gerne vil danse med i forhold til Grøn Fond, og at et af de trin, vi kunne tage sammen, var at støtte økologien. Lad os se, hvad der sker i en kommende finanslovsforhandling. Vi må se, hvor meget Enhedslisten vil danse med. Det er lidt forskelligt, hvor langt man danser med ind i regeringskontorerne, når der er finanslovsforhandlinger. Det bliver spændende. Vi har i hvert fald fra Socialdemokratiets side al interesse i at få fremmet økologien i Danmark. Vi har stået fast på det mål og den indsats i årevis, og det bliver vi ved med.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Tusind tak. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Mange tak for det. Jeg er meget glad for, at det for en 2-3 år siden lykkedes at få lavet en meget bred politisk landbrugsaftale, også som en understregning af at få sat rammerne om, at der fortsat skal kunne drives en stor, konkurrencedygtig og eksportorienteret landbrugs- og fødevaresektor med så at sige alle produkter på hylderne. Det er jo også en glæde, når man kan konstatere, at forskellige ministre i forskellige regeringer over mange år kan rejse ud og se, at der er efterspørgsel efter de danske fødevarer. Det handler om fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og mange andre gode kvalitetsmærker, der bliver sat på de danske fødevarer. De er efterspurgt. Så jeg er glad for, at man ligesom har en landbrugsaftale, der står bag det.

Jeg er også glad for, at man nu er i gang med treparten for at prøve at håndtere og adressere de aktuelle udfordringer, som jo er der, for naturligvis skal vi både kunne drive en landbrugs- og fødevaresektor og samtidig passe godt på vores omgivelser, vores miljø, vores natur og vores klima. Som det er de fleste bekendt, indgår der jo også i det øget skovrejsning, biodiversitet osv. Så der er sådan set god gang i tingene, og på det grundlag synes vi ikke, der er behov for det her beslutningsforslag, som er kommet nu. Derfor afviser vi det i Venstre, og så skulle jeg i øvrigt også hilse fra Moderaterne og sige, at de også afviser det. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at det forslag, som Enhedslisten har fremsat til behandling her i Folketinget i dag, både er venligt, ordentligt og hæderligt ment. Men i Danmarksdemokraterne mener vi, at det er den forkerte medicin, man vil give til en patient, som ikke er helt så syg, som forslagsstillerne mener.

Vi er som sådan egentlig ikke modstandere af, at der i visse tilfælde kan være tale om, at man strategisk opkøber ejendomme. Jeg vil kalde det nålestiksindkøb. Det er noget af det, som vi også faktisk kunne se for ganske få uger siden i forhold til akutpakken for havmiljø, hvor en del af de 405 mio. kr., som vi blev enige om skulle bruges på det, faktisk er blevet brugt til at opkøbe nogle dambrug oppe i Limfjordsegnen, og man har også valgt at købe et landbrug i Vejle Ådal for at mindske udledningen til Vejle Fjord. Der er nogle steder, hvor det giver rigtig god mening. Så det er ikke sådan, at vi er hundrede procent imod og siger, at det ikke kan forsvares at opkøbe privat ejendom. Det, der så er vigtigt derefter, er selvfølgelig, at de ejendomme bliver solgt og gensolgt på nogle præmisser, som gør, at de stadig væk har en kontinuerlig værdi for lokalområderne.

Men det, vi er ude i her med forslaget fra Enhedslisten, er måske mere noget, der tangerer en kæmpestor maskinkanon, der bliver fyret af i dagens anledning, frem for et lille pistolskud. For hvis man vælger at begive sig ud i at opkøbe ejendom efter ejendom – flere landbrugs ejendomme, hele områder i Danmark – mener vi, at man sådan set begiver sig ud i noget, der slet ikke er statens opgave. Staten skal ikke opkøbe hele Danmark. Vi skal efter vores opfattelse faktisk stadig væk være et land, hvor vi har den private og frie ejendomsret, og hvor der er flere, der vælger og har lyst til at købe deres egen bolig og bo i deres egen bolig og ikke skal stå med hatten i hånden inde på kommunens kontorer for boligsikring og alt muligt andet.

Det er jo altså sådan, at hvis man begynder at opkøbe alle de her landbrugsejendomme, så vil der blive længere mellem de aktive landbrug, og det vil også gå ud over sammenhængskraften i de enkelte geografiske lokalområder, altså der, hvor Enhedslisten, hvis de får deres vilje, begynder at statsliggøre de lokale produktionsgårde. Det er ikke den rigtige medicin til at understøtte det, der skal være i Danmark. Vi skal faktisk understøtte en bæredygtig udvikling af vores landbrugssektor i stedet for. Vi skal understøtte, at det stadig væk er muligt for en landmand at investere i sin bedrift og gøre den mere rentabel, og samtidig også kigge på biodiversitet, produktivitet og økologi samlet set og i sammenhæng med hinanden.

Det er ikke det, som vi tror kommer ud af det, hvis vi støtter det forslag, som Enhedslisten kommer med her. Nu har jeg været i Folketinget i relativt mange år, og jeg kan huske, at vi dengang i 2007 og 2008, hvor jeg var nyvalgt i Folketinget, havde den store krise. Det var dengang, Lars Løkke Rasmussen lige var blevet statsminister. Der var det jo, at der var rigtig mange reformer i gang. Man lavede besparelser, og det blev lovbehandlet her i Folketinget, og der var også en stor stigning i antallet af konkurser, altså tvangsauktioner over faste ejendomme.

Der kom Enhedslisten jo med et forslag – jeg tror, at det var fru Line Barfod, der var ordfører på det – om, at man simpelt hen her i Folketinget skulle opkøbe hver eneste tvangsauktion i hele Danmark, og så skulle man lade dem, der boede i husene, blive boende i de pågældende boliger til det, der efter Enhedslistens mening var en rimelig husleje fremadrettet. Jeg spurgte fru Line Barfod, om det også betød, at man skulle købe et hus på Strandvejen, hvor der havde boet en bankdirektør for Roskilde Bank, og der sagde hun faktisk ja til, at vi så også skulle købe strandvejsvillaen, og så skulle vedkommende have lov at blive boende der.

Jeg synes, vi er lidt ude på det samme overdrev i det beslutningsforslag, der kommer her fra Enhedslisten, men jeg vil nu alligevel vende tilbage til det, jeg startede med at sige, og det er, at jeg dybest set er en optimistisk person, og at jeg også tror på, at Enhedslisten gør det her, fordi de vil det gode. Det er jeg sådan set ikke i tvivl om. Men efter vores bedste vurdering er det en forkert tilgang at have til, hvordan man kommer bedre i mål med omlægningen af vores danske landbrugssektor. Det gør man ikke ved at sætte endnu flere på støtten og lukke danske arbejdspladser. Det gør man ved at udvikle frem for at afvikle, og med de ord kan jeg sige, at vi afviser beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvis ordføreren læser forslaget, står der:

»Hovedprincipperne for fondens opkøb af ejendomme og landbrugsjord skal være følgende:

– Ejendommene skal senest 1 år efter opkøbet overgå til økologisk drift, skovrejsning eller natur, medmindre arealerne er erhvervet med henblik på at indgå i jordbytte.«

Videre står der, at »Ejendommene skal bortforpagtes til landmænd på længerevarende kontrakter.« Det er jo bl.a. en del af grundlaget i det her, så det er ikke et spørgsmål om, at der bliver opkøbt ejendomme og landdistrikterne så dør. Det er sådan set et spørgsmål om, at man kan være landmand uden at eje sin jord, og at vi her får en mulighed for at gå ind at se på, om der ikke er nogle arealer, som skal tages ud af omdrift, og som skal blive til natur.

Så det er sådan set et meget fornuftigt forslag, som ikke lægger landbrugsarealer øde, men hvor man sådan går ind og vurderer, om der ikke skal være noget mere natur derude. Kan ordføreren ikke se, at det her forslag faktisk kan være med til at sikre, at der er liv på landet?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald ikke se fornuften i, at landmændene skal til at drive landbrug på lejet jord og være prygelknaber for Enhedslisten og andre gode mennesker. Det synes jeg faktisk er en forkert vej at gå.

Vi mener faktisk, at landbruget skal være frie landbrug, at det skal være den enkelte bedrift, der selv bestemmer i butikken, og at de ikke skal være afhængige af tilfældig lovgivning eller gode intentioner eller good vibes, vibrationer, herinde i Folketinget. Der skal mere til end det, og derfor er vi altså af den overbevisning, at vi har det bedst med, at landbrugerne ejer den jord, som de driver.

Så er det rigtigt, at der findes masser af forpagtningsaftaler, og der findes også kommuner, der bortforpagter jord, og der findes også kirker, der bortforpagter jord, og det har jeg det sådan set vældig fint med, men ikke at lave sådan en fond her, hvor det i øvrigt ikke fremgår, hvordan pengene skal komme.

Jeg kunne også godt tænke mig at vide lidt om, hvad Enhedslisten har tænkt sig i det videre perspektiv i forhold til at bedrive den her form for boligudvikling. Altså, hvor skal pengene komme fra, og hvordan skal man sikre, at det ikke vinder indpas i forhold til den fri prisdannelse på landbrug og bedrifter?

Spørgeren.

Ja, men det er sådan set blevet beskrevet, og nu gik ordføreren ikke så lang tid tilbage i sine erindringer, men tilbage i 2001 blev der lavet en rapport omkring en jordfond. Det var egentlig noget, der var udsprunget af et initiativ, som jeg tror at SF havde taget, og så blev der lavet en rapport, og den blev desværre ikke brugt, fordi Anders Fogh Rasmussen kom til med sin regering, og så skete der jo ikke mere; så gik det i stå.

Så vores forslag er sådan set inspireret af det forarbejde, som en gruppe mennesker lavede tilbage i 2001. Så det er godt funderet i fortiden og et godt forslag til fremtiden.

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald slutte af med at sige, at jeg er glad for, at Enhedslistens ordfører fremhæver tiden med Anders Fogh Rasmussen, for det var faktisk en tid, vi andre også husker tilbage på med stor glæde. Sådan er det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre i rækken, og den næste er hr. Carl Valentin fra SF.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for et meget relevant forslag. Det er jo en genfremsættelse af et forslag, som vi behandlede i, var det i 20222023 – jeg kan i hvert fald huske, at det ikke er så forfærdelig lang tid siden. Men vi må bare erkende, at der sker meget lidt handling på det her område fra regeringens side, og forslaget er derfor også mindst lige så relevant i dag, som det var, sidst det blev fremsat. Der er set med SF's øjne ingen tvivl om, at vi skal have omlagt store landbrugsarealer til natur og til skov og til økologisk jordbrug. Det er simpelt hen en forudsætning for, at vi kan nå vores egne klimamål. Og uden en omfattende omlægning til natur og skov i vandindvindingsområderne kommer vi ikke til at lykkes med at indfri ambitionen om, at næste generation også skal have rent vand i hanen.

Derudover kan Danmark simpelt hen ikke leve op til de EU-mål, vi har tilsluttet os i forhold til beskyttelse af vandmiljøet og naturen, hvis vi ikke får udtaget omfattende landbrugsarealer. Vi er snublende tæt på traktatkrænkelser på det her område lige nu, og derfor har SF også arbejdet benhårdt for at få gennemført en række tiltag, som sigter mod udtagning og omlægning af landbrugsjord.

Vi har f.eks. i et godt samarbejde med bl.a. Enhedslisten spillet en central rolle i etableringen af Naturfonden og Klimaskovfonden . Derudover har vi også arbejdet hårdt for de aftaler, der sikrer milliarder til udtagning af lavbundsjorder, braklægning, skovrejsning og meget mere. Endelig har vi været bannerførere i kampen for målet om, at der skal være 50 pct. mere økologi i 2030. Man kan godt blive lidt nervøs for, hvordan det går med at nå det mål.

I SF's øjne kræver det næste skridt dog andet og mere end yderligere finansiering. Erfaringerne med fondene og støtteordningerne til omlægning af landbrugsjord er jo, at de ikke bliver søgt så meget. Der er begyndt at ske noget, men vi bevæger os altså stadig væk i sneglefart. Og hvis vi skal nå i mål, er det ikke nok med flere penge; der er også brug for, at forureneren betaler-princippet kommer til at gælde for landbruget på samme måde, som det gør for al mulig anden industri. Uden det element frygter jeg at en statslig jordfond ikke vil gøre den helt store forskel.

Så vi må og skal finde penge til at støtte omlægningen af landbruget, og det bidrager SF gerne til, men der er også helt afgørende, der kommer en klimaafgift for landbruget – en afgift, som også omfatter lavbundsjorder og sikrer en reduktion af den animalske produktion. Og lige nu trækker SVM bare processen i langdrag. Uden en CO2-afgift når vi simpelt hen ikke i mål.

Jeg var virkelig dybt nede på ft.dk, altså Folketingets hjemmeside, da jeg skulle læse op på det her forslag fra Enhedslisten sidste gang, og der fandt jeg jo ud af, at SF har fremsat noget, der minder utrolig meget om det her forslag, i 2001, hvilket hr. Søren Egge Rasmussen også talte om lidt tidligere, og i 2002, men faktisk også helt tilbage i 1992, hvor jeg er født. Så det, der ligger her, er ikke noget, der er fremmed for os, og det er noget, som vi godt kan støtte. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Som det også fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, er der nærmest tale om en evergreen, når Enhedslisten fremsætter forslag om en statslig jordfond. Spørgsmålet fra Enhedslisten er som så ofte før, om staten skal eje mere jord med kommerciel landbrugsdrift. Og det liberale svar er selvfølgelig et klart og rungende nej. Liberal Alliance og Liberal Alliances normale ordfører på det her område har tidligere været talsmand for netop det modsatte, altså at sælge helt ud af statens arealer, fordi vi som liberale selvfølgelig ikke mener, at staten skal drive kommerciel landbrug eller skovbrug for den sags skyld.

LA mener heller ikke, at staten skal eje jord, hvorpå der drives kommercielt landbrug eller skovbrug. De eksisterende statslige arealer kunne i stedet med fordel overdrages til en ekstern aktør, f.eks. Den Danske Naturfond, med henblik på omlægning til natur, frasalg eller bytte til fordel for arealer med en høj naturværdi eller med et stort naturpotentiale ved omlægning til natur. Så Liberal Alliance støtter naturligvis ikke beslutningsforslaget.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for det, og tak for ordet. I beslutningsforslaget fra Enhedslisten pålægges regeringen at oprette en statslig jordfond med det formål at opkøbe både landbrugsjord og landbrugsejendomme. Formålet med opkøbet er, at jorden skal bruges til økologisk drift, skovrejsning, mere natur og jordbytte. I Moderaternes landbrugspolitik har vi foreslået at oprette en uafhængig jordfond, som skal skabe rammerne om multifunktionel jordfordeling. Den skal sikre, at samfundet lykkes med de mange formål vedrørende klima, miljø, naturgenopretning og en fortsat stærk landbrugs- og fødevareproduktion.

Dog stemmer vi imod det her forslag. Først og fremmest har vi med den nye landbrugsaftale indgået et bredt forlig, som sætter nogle rigtig gode rammer for den grønne omstilling i landbruget; eksempelvis sikrer aftalen en fordobling af det økologiske landbrugsareal og rejsning af 250.000 ha skov. Herudover er dialogen i fuld gang i Grøn trepart om, hvordan vi bedst muligt fremtidssikrer vores landbrug i forhold til den grønne omstilling. Løsningerne er altså for så vidt godt i gang med at blive implementeret og udviklet.

I Moderaterne glæder vi os først og fremmest til at se resultaterne af både landbrugsaftalen og Grøn trepart, og vi afventer dermed, at der foretages flere tiltag, før vi har set, hvordan de nye tiltag rent faktisk tager sig ud. Det er helt centralt, at vi laver langsigtede løsninger, som skaber de rigtige resultater for både landbrug, klima og hele samfundet.

Herudover er Enhedslistens forslag til en statslig jordfond en dyr løsning, særligt når staten skal være permanent ejer af opkøbte arealer. I Moderaterne tror vi på, at udvikling i vores danske landbrug primært skal bæres af markedets frie kræfter samt frivillige ordninger, og derfor stemmer vi imod forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Og tak til Enhedslisten for at bringe det her forslag om en statslig jordfond til debat. Vi behandlede det jo også i samlingen 2022/23, og der har jo ikke været nyvalg i mellemtiden. Godt nok har regeringen måske et lidt mere skrøbeligt flertal end dengang, men jeg kunne forestille mig, at det ender med nogenlunde samme udfald.

Vi har jo netop også i Det Konservative Folkeparti argumenteret for, at staten skal etablere en jordfond, men det er jo med et helt andet formål end det, som Enhedslisten ønsker sig, for vi har jo også, som fødevareministeren var inde på, i landbrugsaftalen fra 2021, som jo er en bred aftale blandt hovedparten af partierne i Folketinget, ønsket at udtage op til 100.000 ha kulstofholdigt lavbundsjorder. Og for at det kan lykkes, er man jo simpelt hen nødt til at sikre råderet over noget andet landbrugsjord, som man så kan bytte med de lodsejere, som jo kommer til at miste nogle af de ådale og øvrige lavbundsjorder, som findes udeomkring.

Det siger jo sig selv, at lodsejerne er nødt til at have råderet over noget andet jord, som er velegnet til udtagning, for at reducere udledningerne af drivhusgasser, og for simpelt hen at sikre sig, at de har noget andet jord at bytte med. Det er jo sådan, at de er afhængige af at have jord til rådighed i forhold til miljøkrav og i forhold til at kunne dyrke nogle afgrøder.

Vi har ikke nogen ambition om, at staten skal blive en større jordbesidder. Men det forslag, Enhedslisten står på, handler jo mest af alt om at nationalisere en del af dansk landbrug, som så skal lejes ud med klausuler om økologisk drift. Vi mener ikke, at staten skal eje jord til udlejning. Hvis staten skal eje jord, skal det være for at bruge jorden til eksempelvis naturområder, nationalparker, fredskove eller andre nyttige formål.

Vi støtter også omlægning til mere økologi – det har vi også aftalt i landbrugsaftalen – men vi vil ikke tvinge nogen til at dyrke jorden økologisk. Her må forbrugerne simpelt hen også sørge for at komme på banen og øge efterspørgslen efter økologiske varer, for så kommer det jo til at gå helt af sig selv. Så som sagt bliver det et nej til Enhedslistens forslag, som jo i øvrigt også bygger på en lidt tvivlsom finansiering. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Hvis man fremsætter et beslutningsforslag som det her, må det jo være, fordi man ikke er tilfreds med den måde, vores landbrug og vores fødevaresektor fungerer på. I Dansk Folkeparti er vi glade for vores landbrug. Vi er stolte af, at der bliver produceret nogle fødevarer af høj kvalitet og rigeligt af dem – og så meget, at det kan eksporteres til det meste af verden, som gerne køber de fødevarer, som dygtigt er produceret miljø- og klimarigtigt i Danmark. Det er faktisk noget, vi er enormt stolte af. Det er noget, vi gerne aktivt vil understøtte, og det er ikke noget, vi har en ambition om at ødelægge, sådan som visse andre har, har man næsten lyst til at sige.

Det kan ikke være skatteborgernes opgave at understøtte den her slags projekter, hvor man vil udtage landbrugsjord til alt muligt andet. Det kan ikke være statens opgave på den her måde at kradse jord til sig; det må være noget, der er på private hænder. Og derfor er vi også fint tilfredse med den måde, som tingene fungerer på i dag.

Vi kan derfor afvise Enhedslistens beslutningsforslag. Vi kommer ikke til at stemme for det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Velkommen.

Mange tak. Vi står over for et generationsskifte i dansk landbrug, så lad os støtte og hjælpe dem, som går forrest i omlægningen til et bæredygtigt landbrug. Forslaget her fokuserer bl.a. på økologisk landbrug, men vi foreslår i Alternativet, at de foreslåede fondsmidler på sigt også kan bruges specifikt til etablering af regenerative jordbrug samt efteruddannelse med fokus på regenerative dyrkningsprincipper, som genetablerer humusindholdet i jorden og er nutidens mest bæredygtige dyrkningsform.

Ved at prioritere bæredygtighed kan vi beskytte naturlige økosystemer, bevare biodiversiteten, afbøde klimaforandringer og sikre en velstående fremtid for kommende generationer. Og lad os endelig ikke stoppe der. I Alternativet har vi også en vision om at reducere vores husdyrhold med 86 pct. og dermed få en CO2-reduktion på 8,2 mio. t CO2. Derfor vil vi i forbindelse med det her forslag opfordre til, at vi også giver forkøbsret til landbrug med fokus på en plantebaseret fødevareproduktion, hvor nuværende ejere med konventionelt landbrug ønsker at sælge eller går konkurs.

Når alt det er sagt, støtter Alternativet selvfølgelig det glimrende forslag fra Enhedslisten.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for modtagelsen og debatten med vingesus helt tilbage til 1992, hvor jordfonde åbenbart blev debatteret. Jeg vil glæde mig over, at der nu er et klart flertal for at etablere en jordbyttefond. Det er da dejligt, så kommer vi da et skridt videre; så er der sådan set en del af vores beslutningsforslag, som er klar til at blive gennemført. For der står jo klart i vores forslag, at det her sådan set er med henblik på, at ejendommen senest 1 år efter opkøbet skal overgå til økologisk drift, skovrejsning eller natur, medmindre arealerne er erhvervet med henblik på at indgå i jordbytte.

Det er jo korrekt, at vi har et stort behov for at lave noget jordbytte, så vi kommer frem til, at vi kan realisere og tage mere lavbundsjord ud af omdrift. Og det er jo det, som bl.a. er blevet anbefalet af den ekspertgruppe, som har kigget på udtagning af lavbundsjorder, og som jo også peger på, at en fond kan være et godt redskab.

Så jeg vil glæde mig over den positive modtagelse, og at vi kan komme videre. Jeg er så lidt spændt på, hvornår det er, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil indkalde til forhandlinger om at oprette denne jordbyttefond, for vi har jo travlt. Vi er jo bagud med at få realiseret de her lavbundsarealer. Det er muligvis korrekt, at der er en anelse mere fart på udtagningen af det, men vi er jo bagefter.

Så jeg synes, at ministeren skal tage initiativ til at få etableret den jordbyttefond. Jeg kan jo høre af debatten, at der er en klar opbakning til det. Så det ser jeg frem til.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.