Retsudvalget 2023-24
B 134
Offentligt
2855614_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. april 2024
Politikontoret
Anders Just Christensen
2024-04994
3240563
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om anvendelse af kropskameraer i politiet og
deling af optagelser med offentligheden (B 134) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om anvendelse af kropskameraer i politiet og deling af
optagelser med offentligheden (B 134), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 9. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Side 1/3
 B 134 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvor mange af anbefalingerne i rapport fra pilotprojektet i 2021 der er gennemført, og om frister for at klage skal følge slettefristerne
Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om
anvendelse af kropskameraer i politiet og deling af optagelser med
offentligheden (B 134) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange af anbefalingerne i
rapporten fra pilotprojektet i 2021, der er gennemført i forhold
til de nye tests, der skal gennemføres i seks politikredse,
herunder specifikt om ministeren har tænkt sig at frister for at
klage følger slettefristerne?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet i december 2020
udarbejdede et udkast til en overordnet vejledning, der beskriver
den juridiske ramme og de registreredes rettigheder i forbindelse
med politiets anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt
køretøjsmonterede kameraer. Baggrunden for udarbejdelsen af
retningslinjerne var at sikre, at den operative anvendelse af
kameraer samt den efterfølgende opbevaring skete i
overensstemmelse
med
gældende
regler,
herunder
retsplejeloven, straffeloven og retshåndhævelsesloven, samt at
sikre, at krops- og hjelmkameraer blev anvendt ud fra ensartede
retningslinjer i politikredsene. I tillæg hertil blev der udarbejdet
to actioncards, der omhandlede dels den operative anvendelse af
kameraerne, dels sikkerheden ved behandling og lagring af data.
I perioden fra den 1. april 2021 til og med den 30. september
2021 blev der gennemført et pilotprojekt forankret i
Københavns Politi med deltagelse af Nordjyllands Politi,
Østjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi.
Det primære formål med projektet var at afprøve de udarbejdede
retningslinjer i praksis samt dernæst at indhente operative
erfaringer, der kunne danne grundlag for en drøftelse om
anvendelse og eventuel videre udbredelse af krops- og
hjelmkameraer i operativ indsats.
Ud over en tilbagemelding på afprøvningen af retningslinjerne
indeholdt pilotprojektets afrapportering tillige ti anbefalinger af
juridisk og teknisk karakter.
Fem anbefalinger relaterede sig til spørgsmål af teknisk
karakter, herunder en anbefaling om, at Rigspolitiet forestår et
samlet udbud af en kameraløsning, der sikrer automatisk
datahåndtering og central dataunderstøttelse. De øvrige fem
Side 2/3
 B 134 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvor mange af anbefalingerne i rapport fra pilotprojektet i 2021 der er gennemført, og om frister for at klage skal følge slettefristerne
anbefalinger vedrørte fastlæggelse af retningslinjer for, hvornår
optagelser
må
benyttes
af
Den
Uafhængige
Politiklagemyndighed til indledning af sager af egen drift,
mulighed for politikredsene til selv at udpege relevante
indsatsområder, hvor anvendelse af kameraer er operativt
relevant, mulighed for medarbejderne til selv at vurdere, om en
given situation skal optages, ændring af retsplejelovens § 791 a,
stk. 1, med henblik på i større omfang at muliggøre optagelser
på ikke frit tilgængeligt område, samt at fristen for sletning af
optagelserne tænkes sammen med klagefristen til Den
Uafhængige Politiklagemyndighed.
Rigspolitiet har vurderet anbefalingerne og finder på nuværende
tidspunkt ikke grundlag for at gå videre med dem, da der i første
omgang ses at være behov for at uddybe erfaringerne gennem
en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i
operativ kontekst. For at sikre et bredt erfaringsgrundlag
igangsættes der derfor et forløb med fem politikredse (Midt- og
Vestjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi, Syd- og
Sønderjyllands Politi, Fyns Politi, og Københavns Vestegns
Politi), hvor de pågældende politikredse mere systematisk vil
anvende kameraerne i forskellige operative kontekster.
Forløbet med den mere systematiske anvendelse forventes
iværksat medio 2024. Der vil i forbindelse med iværksættelsen
ske en opdatering af de nuværende nationale retningslinjer.
Erfaringerne fra de fem politikredse vil blive delt med alle
politikredsene for at understøtte deres beslutninger om at
anvende kameraer, ligesom de vil indgå i Rigspolitiets nationale
rammesætning af krops- og hjelmkameraer i operative indsatser
i dansk politi.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at alle politikredse på
nuværende tidspunkt efter lokal beslutning kan anvende krops-
og hjelmkameraer i henhold til Rigspolitiets retningslinjer.”
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 3/3