Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-02-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: sbn
Sagsnr.:2023 - 2917
Dok. nr.: 93917
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (B 13), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 25. januar 2023.
Spørgsmål nr. 5:
”Hvad kan ministeren oplyse om regionernes kapacitet til at tilbyde sensorbaseret
glukosemålere, hvis det måtte blive besluttet og afsat midler til at udrulle tilbuddet til
flere diabetikere, end
allerede aftalt/besluttet?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om bidrag til
besvarelsen. Danske Regioner oplyser følgende:
”Regionerne har besluttet
at afsætte midler til, at alle med type 1-diabetes skal
tilbydes en sensorbaseret glukosemåler som behandlingsredskab, som regionernes
Behandlingsråd anbefaler. Da de aktuelle dækningsgrader i regionerne, og de
økonomiske forudsætninger for at prioritere midler til området, er forskellige, sker
indfasningen i forskellige tempi, men i alle regioner inden for den 5-årige
implementeringsperiode, som Behandlingsrådet har lagt op til.
Det er Danske Regioners vurdering, at de allerede igangsatte initiativer ift. at udbrede
sensorbaserede glukosemålere til alle med type 1-diabetes og forsøgsordningen ift.
type 2-diabetes, lægger pres på kapaciteten i regionernes diabetesambulatorier. Det
er således vurderingen, at det ikke vil være muligt at overføre flere patienter med
type 2-diabetes til behandling med en sensorbaseret glukosemåler, førend de
igangværende initiativer er gennemført. Regionerne skal have kapacitet til
sideløbende at arbejde med en omstilling af diabetesambulatorierne til mere
behovsstyrede ambulatorier og til at udvikle digitale løsninger, som muliggør, at
fysiske kontroller i højere grad kan erstattes af hjemmemonitorering.
Danske Regioner finder det desuden nødvendigt med en faglig vurdering af hvilke
patienter med type 2-diabetes, der vil have gavn af en glukosemåler som
behandlingsredskab og en vurdering af omkostningseffektiviteten, inden der sker en
yderligere udrulning. Det vil forsøgsordningen og Behandlingsrådets opfølgende
vurdering bidrage med viden om.
Hvis ønsket er, at flere patienter med type 2-diabetes skal have adgang til en sensor-
baseret glukosemåler, før forsøgsordningen er gennemført og Behandlingsrådet har
foretaget en vurdering, kan der ses på kapacitet og økonomi i kommunerne.
Kommunerne har mulighed for at tildele sensoren som et hjælpemiddel til de
patienter, som ikke er omfattet af retningslinjerne for at få en glukosemåler tildelt
som et behandlingsredskab.