Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 807
14. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(B 119
–
bilag 1), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 7/2-24 fra Forældre & Sorg samt
præsentationen fra deres foretræde for udvalget den 28. februar 2024?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at jeg mødtes med foreningen Forældre & Sorg den 27. februar
2024, hvor vi også drøftede foreningens forslag og holdning til sorgorlov og hjælp
til familier, der står i den ulykkelige situation.
Jeg synes, at Forældre & Sorg gør et fremragende stykke arbejde. Jeg er enig med
foreningen i, at samtaler og rådgivning er helt afgørende elementer i sorgbearbej-
delsen. Det er der heldigvis en række civilsamfundsaktører, der tilbyder. Både spe-
cialiserede foreninger som Forældre & Sorg, men også patientforeninger som fx
Kræftens Bekæmpelse.
Samtidig er det også mit klare indtryk, at man ude på arbejdspladserne er gode til at
tage hånd om medarbejdere, som oplever dødsfald i den nærmeste familie.
Det er også det, jeg hører fra arbejdsmarkedets parter. At man ude lokalt finder løs-
ninger, der passer til den enkelte medarbejder, og at det kan være meget individu-
elt, hvad man har brug for i den situation.
Det, tror jeg, er svært at sætte på formel, og jeg synes, det er tankevækkende, at
Forældre & Sorg i deres præsentation peger på, at sorgorlov ikke nødvendigvis er
den rigtige løsning for alle. Netop derfor er det så vigtigt, at arbejdspladsen tager
udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov.
Foreningens forslag om en mere generel mulighed for krisefravær i en række livssi-
tuationer understreger samtidig for mig vigtigheden af den danske arbejdsmarkeds-
model, hvor det er arbejdsmarkedets parter bidrager med fælles løsninger, der kan
anvendes lokalt og efter behov.