Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Trine Pertou Mach (EL) har den 18. januar 2024
stillet følgende spørgsmål nr. 13, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
I bemærkningerne til beslutningsforslaget er der redegjort for Forsvarets
Efterretningstjenestes trusselsvurderinger. Vil ministeren redegøre for,
hvordan det påvirker trusselsvurderingerne i forhold både til den danske
fregat og til civile, danskejede og dansk-opererede skibe, at regeringen
siden fremsættelsen af beslutningsforslaget har besluttet, at Danmark
skal tilsluttet sig den USA-ledede koalition, der bombarderer mål i Ye-
men?
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
30. januar 2024
TINI
2024/000809
707464
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Det fremgår af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) ikke-klassificerede
trusselsvurdering, som er offentliggjort den 24. januar 2024, at: ”I
den
nuværende tilspidsede konfliktsituation er amerikanske og andre vest-
lige flådestyrker, herunder et dansk fregatbidrag, legitime mål i
houthiernes optik. Houthierne har udvist både vilje og evne til at gen-
nemføre angreb til søs. Houthierne har samtidig begrænset evne og vilje
til at skelne mellem en dansk fregat og andre vestlige militære flådestyr-
ker i området.”
FE vurderer endvidere: ”Det
er sandsynligt, at Houthi-bevægelsen vil
udføre yderligere angreb mod civil skibstrafik og amerikanske eller andre
vestlige flådestyrker.”
Det kan tilføjes, at houthierne allerede angreb skibe med dansk tilknyt-
ning inden regeringen annoncerede ønsket om at tilslutte sig den ame-
rikansk-ledede koalition. Formålet med stabsbidraget til koalitionen er
derfor at medvirke til at begrænse houthiernes kapacitet til at udføre
yderligere angreb, herunder mod danske skibe.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1