Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 102
Offentligt
2858624_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 388
Den 30. april 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 1 til B 102, forslag til folketingsbeslutning om at beskytte
beskyttede havområder mod fiskeri med bundslæbende redskaber i tråd med EU's handlingsplan mod
fiskeri stillet den 13. marts af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 1
”Ministeren
sagde fra talerstolen til 1. behandling, at når forhandlingerne om forbud mod fiskeri på
fem stenrev i Nordsøen var afsluttet, så ville alle rev, havgrotter og boblerev være beskyttet, men
naturtypen stenrev blev tilføjet til udpegningsgrundlaget i habitatområde H1 Skagens Gren og
Skagerrak i 2022, hvor der, så vidt spørgeren er oplyst, ikke er nogen igangværende proces for at
lukke for bundslæbende redskaber, vil ministeren redegøre for, at ministerens udsagn er korrekt, og
hvis ikke, hvornår planlægger ministeren så at iværksætte en beskyttelse af de resterende stenrev?”
Svar
Ud over de fem rev i Nordsøen, hvor EU-forhandlingerne forventes afsluttet i foråret 2024, er der i alt
fem Natura 2000-områder, herunder H1 Skagens Gren og Skagerrak, som er udpeget for beskyttelse af
revstrukturer, og hvor der endnu ikke er indført forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber på
revene. Regulering af fiskeri i Natura 2000-områder hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, der oplyser, at ministeriet er i gang med at forberede forslag til fiskeriregulering om
beskyttelse af de revområder, hvor regulering udestår.
Magnus Heunicke
/
Ida Hannibal
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk