Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 10
Offentligt
2817524_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. januar 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 til B10, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 11. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 31 til B 10 om dyrevelfærd for søer fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Det
er glædeligt, at ministeren i sit svar på B 10
spørgsmål 14 om dyrevelfærd for søer svarer, at
”dyrevelfærdsloven skal selvsagt overholdes.” Ministeren bedes derfor uddybe, hvorfor EFSA’s
konklusion om, at det er dyrevelfærdsmæssigt uforsvarligt at fiksere søer, ikke vægtes højere end de
erhvervsøkonomiske hensyn. Der henvises til svar på B 10
spørgsmål 20 og 21.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst
følgende:
”EFSA konkluderer overordnet, at det kan være
dyrevelfærdsmæssigt betænkeligt, såfremt soen fikseres
i hele diegivningsperioden. I Danmark skal søer gå i løsdrift, undtagen i farestalden, hvor soen opholder
sig højst en uge før faring og til grisene fravænnes, typisk fire -
fem uger efter faring.”
I en husdyrproduktion vil det ofte være sådan, at der er modstående hensyn. I farestalden er det især
hensynet til soens velfærd, der må vejes over for pattegrisenes. Dette betyder, at der ligger et væsentligt
ansvar i at sikre, at afvejningen af de modstående hensyn er rigtig. Et væsentligt hensyn er naturligvis
dyrenes velfærd. I udspillet til dyrevelfærdsforhandlingerne lægger jeg op til, at søer skal være løse i
farestalden, dog med mulighed for fiksering i op til fire dage efter faring af hensyn til at forebygge, at
soen lægger sig på sine pattegrise.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk