Tak. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har taget den her debat, og derfor kan jeg også godt føle, at jeg gentager mig selv lidt. Nogle gange kan jeg tage mig selv i at bruge præcis de samme formuleringer, når vi har debatter om minkavl, fordi jeg har sagt det så mange gange på tv, på den her talerstol og i samråd osv. Jeg kommer nok også til at gentage mig selv lidt i dag.
Men jeg vil nok lige starte med at forholde mig til noget af det, ministeren sagde på talerstolen. Han sagde bl.a., at han forholder sig til det videnskabelige grundlag, og konstaterer bagefter, at det videnskabelige grundlag mangler. Det er lidt en sjov konklusion, fordi det, han siger, jo er, at man har opdrættet millioner og atter millioner af dyr på den her måde i små bure i Danmark uden at have det videnskabelige grundlag i orden. Nu synes man så, at det skal fortsætte. Produktionen er relativt lille nu – det er jeg helt med på, men stadig væk. Man synes så, at det skal fortsætte, og så må man så tage den, når man har det videnskabelige grundlag fra EU på plads.
Men sandheden er jo, at vi ved masser om mink, og hvilke konsekvenser det har for dem at blive opdrættet på den her måde. Og der er masser af eksperter, der har udtalt sig om det. Vi har Det Dyreetiske Råd, som har kigget på det, og som ret klart har konkluderet, at man ikke på forsvarlig vis kan opretholde den burproduktion, man har, og som den er i dag.
Så jeg synes nu egentlig, at vi ved en masse. Noget af det, vi ved, og som også er det, jeg har gentaget mange gange, og som jeg nu kommer til at sige igen, er jo bl.a., at mink er solitære dyr. Det vil sige, det er dyr, der bedst kan lide at være alene. Og alligevel opdrætter vi dem rigtig mange lige ved siden af hinanden, hvilket er meget imod deres natur og ikke noget, som er særlig rart for dem – det stresser dem. Vi ved også, det er territoriale dyr, som bevæger sig over kæmpestore områder. Det er semiakvatiske dyr, altså dyr, som delvis lever i vand. De har svømmehud mellem tæerne, og de har åbenlyst et behov for meget stimulans og aktivitet, som man ikke kan udleve, når man bruger hele sit liv i et bur.
Men der er jo også chinchillaerne – de glemte chinchillaer, som de er blevet omtalt af dele af dyrevelfærdsbevægelsen, fordi det ikke er nogle, vi snakker særlig meget om. Det er også kun mellem ca. 33.000 og 41.000 chinchillaer, der bliver opdrættet i bur i Danmark. Det er jo relativt små tal i forhold til nogle andre dyr, vi opdrætter. Men alligevel lever de her dyr fordelt på 41 pelsdyrfarme i Danmark et ret sølle liv. Altså, det er jo nogle nataktive og nysgerrige flokdyr, som gerne undersøger alt nyt. Når de er vågne, er de meget aktive og har et stort behov for motion og ikke mindst for at kunne løbe, klatre og springe rundt. Det kan de jo bare ikke i et lille bur, og hvis de ikke bliver aktiveret og stimuleret tilstrækkeligt, kan de begynde at bide sig selv i pelsen af frustration, ligesom man også ser det i minkproduktionen. Derfor mener vi også, at det er uetisk at opdrætte chinchillaer på den her måde, og derfor er jeg rigtig glad for, at Alternativet fremsætter forslaget om at afvikle den her produktion, ligesom vi i Danmark har gjort med ræveavl.
Jeg synes også, at der er et andet perspektiv, der er lidt vigtigt at tage op i den her debat, og det er, hvor langt vi egentlig er villige til at gå i forhold til at behage os mennesker på bekostning af dyr. Altså, det her handler om pelsfrakker. Det handler om nogle produkter, som vi meget nemt kan erstatte med alternative materialer. Det er et luksusprodukt, som vi primært eksporterer til kineserne, og det har ikke nogen vigtig plads i vores samfund. Tænk sig, at vi synes, at den lidelse, som dyrene skal gennemgå, er så ubetydelig, at vores gavn af at kunne gå med de her pelsfrakker, er vigtigere. Det synes jeg siger noget om, hvor lidt vi vægter dyrenes ve og vel.
Så spurgte fru Ida Auken mig om det her med kaninerne. Det vil jeg da godt svare på. Nu er hun så gået, så det er lidt ærgerligt. I SF mener vi ikke, at dyr skal bruge hele deres liv i et bur. Sådan er det bare. Så kan man spørge, om det ikke er dobbeltmoralsk, når der også er nogle, der har kaniner derhjemme. Jo, det kan man selvfølgelig godt sige, men jeg vil da også klart sige, at man heller ikke skal anskaffe sig en kanin og så stille den i et bur hele dens liv. Det er åbenlyst det budskab, man også får fra Dyrenes Beskyttelse, som har lavet en underside, som hedder Klar til kanin – mener jeg at den hedder – hvor man kan undersøge, hvordan man egentlig skal behandle en kanin, hvis man har sådan en. Man kan høre fra Kaninværnet, som er eksperter på det her område, at kaniner, fordi de er byttedyr, tit søger en vej væk. De vil gerne kunne flygte i enhver situation, og den vej kan de selvfølgelig ikke se, hvis de står i et lille bur.
Så vi synes heller ikke, at man skal have kaniner i bure hele deres liv. Det synes vi ikke at nogen dyr skal udsættes for. Derfor støtter vi det her forslag.