Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 94:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod pelsavl i Danmark.

Af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 05.12.2023).

Jeg ved, at ordføreren for forslagsstillerne, Helene Liliendahl Brydensholt, ønsker at begrunde forslaget. Velkommen.

Tak, formand. Det er jo kun et lille års tid siden, at vi sidst debatterede et lignende forslag om forbud mod minkavl fremsat af Enhedslisten, SF og Alternativet, og her forpassede vi desværre chancen for at lade være med at genstarte et meget uetisk erhverv.

Men hvad er det så, der er sket siden da, siden jeg mener, at vi igen i dag skal debattere det her, altså et generelt forbud mod pelsdyravl? Jo, flere og flere mennesker har fået øjnene op for, hvad der reelt foregår på pelsdyrfarmene, og flere og flere lande indfører forbud. Der også sket det, at en forfatter har udgivet en bog, hvor hun minutiøst optrævler forholdene i den danske minkbranche og dyrenes lidelser. Bogen »Det blinde øje« udkom i efteråret og blev læst vidt og bredt og også af flere ministre, har jeg noteret mig. Forleden gav jeg også ministeren bogen, og jeg håber, at han har haft tid til at læse den. Med forfatterens tilladelse vil jeg i hvert fald læse et lille udsnit af bogen op, så det forhåbentlig kan slå tonen i debatten lidt an. Jeg citerer:

I et nummer af medlemsbladet Dansk Pelsdyravl fra 2013 regnede to veterinæruddannede huldstyringsrådgivere fra Kopenhagen Fur ud, at med en fremgang på bare 0,2 hvalpe pr. tæve kunne avleren med de aktuelle skindpriser få en merindtægt på 50.000 kr. pr. 1.000 tæver, idet de medregnede, at 4 pct. af minkene døde undervejs. Lykkedes det producenten at øge hvalperesultatet med 0,3 hvalpe, lød ekstraindtægten på 150.000 kr. pr. 1.000 tæver og så fremdeles. Topscorerne blandt de 13 produktionsanlæg, som de veterinæruddannede rådgivere havde fulgt, havde formået at hæve resultatet med 1,3 hvalpe – en merindtægt på svimlende 650.000 kr. pr. 1.000 tæver. Udsultning af dyrene var en millionvirksomhed. Citat slut.

Med de her ord håber jeg, vi kan få en god og sober debat, hvor vi faktisk taler om dyrene og deres ret til et liv uden lidelser.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Tak til de folketingsmedlemmer, som har fremsat beslutningsforslaget, fordi de dermed også er med til at fastholde en god opmærksomhed på dyrevelfærd, også i forhold til pelsdyravl.

I beslutningsforslaget pålægges regeringen – og jeg citerer – »inden udgangen af 2024 at udarbejde en plan for at gennemføre et permanent forbud mod og udfasning af pelsavl i Danmark«. Forslagsstillerne fremhæver bl.a., at der er 20 lande i Europa, som allerede har forbudt pelsdyravl. Forslagsstillerne fremhæver også, at Det Dyreetiske Råd i november 2021 udtalte, at »de meget restriktive former for dyrehold ikke er tidssvarende og ikke er dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige ud fra den viden, vi har i dag om dyrs adfærdsmæssige behov«.

Jeg har selvfølgelig også noteret mig udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd, ligesom jeg også har noteret mig, at Europa-Kommissionen den 7. december sidste år udtalte, at der ikke er en bred videnskabelig konsensus om vigtige aspekter ved hold af pelsdyr, og at Kommissionen udtalte, at der mangler en videnskabelig vurdering for at konkludere, om pelsdyr kan opdrættes under forhold, der sikrer et tilstrækkeligt niveau af dyrevelfærd.

Derfor har Europa-Kommissionen bedt Den Europæiske Fødevareautoritet, som også forkortes EFSA, om at vurdere, om eventuelle udfordringer kan afbødes under de nuværende opdrætsforhold. Og dermed får vi på EU-plan et grundlag for at drøfte, om der er behov for at igangsætte tiltag, der styrker dyrevelfærden på minkfarme og på chinchillafarme.

Det er helt afgørende, at vi har et fagligt grundlag i forhold til eventuelle nye dyrevelfærdskrav, og lad mig derfor sige det klart: Jeg er enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at sikre hensynet til dyrevelfærden. Pelsdyravl skal foregå på en forsvarlig måde, og det gælder selvfølgelig generelt for alle dyr i øvrigt. Og dyrevelfærd er også en af mine vigtige prioriteringer som minister på området, og det har det været, lige siden jeg trådte ind ad døren i ministeriet den første gang for godt et års tid siden. Og derfor vil jeg endnu en gang sætte en streg under, at dyr skal behandles ordentligt, når de er i menneskers varetægt.

Når det er sagt, vil regeringen afvise beslutningsforslaget i sin helhed. Pelsdyravl er allerede underkastet et detaljeret regelsæt, der sigter mod forsvarlige forhold og dyrevelfærd. Der er både generelle EU-regler og specifikke danske regler. Der er bl.a. regler om, at pelsdyr skal tilses mindst en gang om dagen, så det er muligt at reagere hurtigt ved behandlingskrævende dyr. Der skal også være relevante faglige færdigheder og kvalifikationer til stede i forhold til at passe pelsdyrene, så de kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. Hvis et dyr viser tydelige tegn på sundheds- og adfærdsmæssige afvigelser, skal avleren omgående tage skridt til at få fastslået årsagen, og avleren skal sørge for en passende afhjælpning af problemet.

Derudover er der regler om fodermængder og foderindhold, der sigter på, at dyrene får opfyldt deres grundlæggende behov for foder. Af reglerne fremgår det også, at der skal tages størst muligt hensyn til de biologiske karakteristika for pelsdyrarterne. Og det vil sige, at der er specifikke krav til, hvordan mink skal holdes, og hvordan chinchillaer skal holdes. Der er også artsspecifikke krav til indretningen af burene, så dyrene stimuleres til naturlig aktivitet. Det er her i landet Fødevarestyrelsens opgave at føre tilsyn med, at både minkavlere og chinchillaavlere efterlever reglerne om dyrevelfærd, og det sker bl.a. ved uanmeldte kontrolbesøg, men også som opfølgning på konkrete anmeldelser, såfremt forholdene i den konkrete sag tilsiger det.

Derfor vil jeg gerne opsummere, at der er regler for pelsdyr, der tager sigte på at sikre velfærden i pelsdyravlen; at myndighederne udfører kontrol med, at reglerne bliver overholdt; og at Europa-Kommissionen her sidste år i december måned udtalte, at der mangler en videnskabelig vurdering for at kunne konkludere, om pelsdyr kan opdrættes under forhold, der sikrer et tilstrækkeligt niveau af dyrevelfærd, og at Europa-Kommissionen derfor har bestilt den vurdering fra EFSA, som skal komme i marts 2025, altså om godt et års tid. Eventuelle nye tiltag bør efter min vurdering være fagligt vurderet og funderet og skabe lige vilkår for erhvervet i EU. Og derfor er det også nyttigt, at vi nu kan se frem til en kommende EFSA-vurdering og den efterfølgende udmelding fra Kommissionen.

Når vi har de faglige forhold og de faglige udmeldinger fra EFSA, vil jeg lægge op til, at vi kommer til at se på det. Og derfor vil jeg til slut takke initiativtagerne for beslutningsforslaget, netop for at sætte fokus på dyrevelfærd. Men som jeg har redegjort for, ser jeg ikke et forbud mod pelsdyravl som den rette beslutning i den her omgang. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Carl Valentin.

Det er egentlig relativt simpelt. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvorfor regeringen ønsker at udfase, at man har høns i bure, altså forbyde burægproduktion, men samtidig ønsker at opretholde, at man har mink og chinchillaer i bure i Danmark.

Ministeren.

For mig handler det om, at man også kigger på de forskellige arter, og derfor lytter jeg også til den fagkundskab, der er omkring de forskellige arter, herunder hvor der er viden, og hvor der ikke er viden. Dyrene har forskellige behov – det handler både om høns og om pelsdyr af forskellig art. Pelsdyr er ikke bare pelsdyr; der er også forskellige pelsdyr, og de har forskellige behov, og det er det, som Europa-Kommissionen nu har bedt EFSA om at komme med en redegørelse om og vurdering af, og det synes jeg er klogt, så vi netop har et videnskabeligt grundlag at træffe de her beslutninger ud fra.

Spørgeren.

Så det, jeg skal forstå, er, at nogle arter er særlig velegnede til ligesom at bruge hele deres liv i et bur. Men det er jo ikke tilfældet med mink eller chinchillaer. Mink er territoriale dyr, der bevæger sig på kæmpestore områder f.eks. De er også solitære, og det vil sige, at de bedst kan lide at være alene. Alligevel er de rigtig mange tæt sammen, op og ned ad hinanden. Men man er jo generelt ikke konsekvent på det her område. Mink må gerne stå i bure, men høns må ikke. Kaniner må også gerne stå i bure, men harer må ikke. Chinchillaer må gerne stå i bure, men ræve må ikke. Jeg har meget svært ved at se logikken.

Ministeren.

Jeg forholder mig til det videnskabelige grundlag, som der er, eller som der mangler. Og jeg noterer mig, at det her for nylig, dvs. først i december måned sidste år, blev konkluderet fra Kommissionens side, at der mangler et videnskabeligt grundlag for at kunne konkludere i forhold til pelsdyravl. Det har man nu bestilt i EFSA, og det kommer i marts 2025, altså om godt et års tid. Det glæder jeg mig til. Så har vi et fagligt grundlag at vurdere det her ud fra, og det vil jeg selvfølgelig gøre på det tidspunkt.

Så er det fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak. Nu nævner ministeren, at der mangler et videnskabeligt grundlag. Ministeren har også tidligere sagt, og jeg kan ikke huske, om ministeren også sagde det i sin tale, at Danmark er et foregangsland for dyrevelfærd. Ministeren har også udtalt til forskellige medier, at ministeren går meget op i dyrevelfærd.

Nu forholder det sig jo sådan, at 20 lande i Europa har lavet et forbud mod pelsdyravl. Så de har åbenbart godt kunnet lave et forbud uden at skulle have det her videnskabelige grundlag, som ministeren går og venter på. Hvordan mener ministeren at det harmonerer med narrativet om, at Danmark er et foregangsland for dyrevelfærd og ministeren går meget op i dyrevelfærd?

Ministeren.

Når jeg mener, vi går foran på dyrevelfærdsområdet, mener jeg, jeg kan referere til analyser og vurderinger, som man også har gjort, netop fra den faglige side. Det er ikke noget, som jeg har stået og fundet på. Det er Aarhus Universitet, der har sagt, og det er et par år siden, at når vi sammenligner, hvordan man har pelsdyr, dvs. mink i det her tilfælde, rundtom i Europa, så ligger vi blandt de bedste. Jeg medgiver, at i den analyse er der også elementer, hvor vi ligger længere nede. Men den generelle konklusion, når vi sammenligner på tværs af EU-landene, var, at vi lå i toppen. Og det er på det niveau, jeg mener vi selvfølgelig skal være, når vi har enhver form for dyr i menneskers varetægt, også produktionsdyr.

Spørgeren.

Okay, så ministeren mener, at vi er de bedste blandt dem, der ikke har lavet et forbud, som jeg forstår det. Men medgiver ministeren ikke, at vi ikke er et foregangsland på dyrevelfærdsområdet, hvad angår pelsdyravl, når vi ikke har lavet et forbud og dermed ikke giver mink, chinchillaer og andre pelsdyr lov til bare at have et frit liv?

Ministeren.

Jeg blev spurgt til, hvorfor jeg har udtalt mig, som jeg har. Det er, fordi jeg netop kan referere til den faglige vurdering af, hvordan man så holder pelsdyr i eksempelvis Danmark, i forhold til hvordan man gør det i andre lande. Det er klart, at hvis man lukkede øjnene for det hele og sagde, at der ikke var nogen produktionsdyr i Danmark overhovedet, så var der heller ikke et dyrevelfærdsmæssigt problem blandt produktionsdyr. Det er rigtigt. Men det tror jeg alligevel er en kende urealistisk at tale for.

Når der er 20 lande, der har modsat sig det og har gennemført et forbud, tror jeg også, det handler om, at det er en relativt billig omgang, i den forstand at mange af landene stort set slet ikke havde nogen produktion i forvejen og derfor kunne sige: Nå ja, vi forbyder noget, vi sådan set ikke har i forvejen.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu er der så lidt pelsdyravl i Danmark lige i øjeblikket, at det også er en ret billig omgang at lukke det ned og imødekomme det her forslag. Så lad os da gøre det. Lad os da bruge ministerens argumenter til at fremme det her forslag.

Nu sagde ministeren, at dyrene skal behandles ordentligt, at det skal være forsvarligt, og at dyr har nogle grundlæggende behov, som skal imødekommes. Hvordan kan det så være lovligt, at man sulter de her tæver i 7 uger, hvor de sådan set har et væsentligt tab af kropsvægt på 40 pct., og at hvis det er, at man kommer ind i en kold periode, mens man er ved at sulte dem, så er man nødt til at gå ud at fodre dem, så de ikke dør af sult og kulde?

Er det at behandle dyr forsvarligt og imødekomme deres grundlæggende behov, når et dyrs grundlæggende behov vel også er at få noget føde? Nej. Det, man laver der, gør man jo for at få minkene til at få flere unger, og det er lykkedes. Mener ministeren, at det er forsvarligt, hvad der foregår med at sulte dyrene i en periode, bare for at de kan få flere unger?

Ministeren.

Det er i hvert fald ikke rigtigt, at man kan gøre det lovligt i op til 7 uger. Altså, rutinemæssig eller systematisk brug af restriktiv fodertildeling er ikke tilladt efter gældende regler.

Det er tilladt at tildele minkene mindre energirigt foder i vinterperioden, dvs. perioden defineret som 1. december til 1. april, under forudsætning af at foderet i øvrigt giver dyrene mæthedsfølelse. Det er også tilladt at reducere fodermængden i en kortere periode, men dog kun i op til 8 dage, før parring og efterfulgt af fodring efter ædelyst.

Det er bare for at slå fast, at det ikke er sådan, at det, som hr. Søren Egge Rasmussen beskriver, er efter reglerne, hvis det foregår.

Spørgeren.

Det er rart, at ministeren har så meget styr på reglerne. Jeg vil så spørge: Hvad vil ministeren gøre, for at de her regler bliver overholdt? For vi har jo en dyrevelfærdslov. Altså, vi har jo sådan set en lov, som siger, at vi skal betragte dyr som levende og sansende væsener, og så er der nogle regler her, og nu er der ikke ret mange minkavlere i øjeblikket, men det lyder, som om man rigtig mange steder er kommet frem til at have en praksis, hvor man sulter dyrene i en lang periode, for at de skal få flere unger.

Vil ministeren gøre noget, for at de regler, som ministeren lige har ridset op, bliver overholdt?

Ministeren.

Jeg tager det som en selvfølge, at når vi har regler, bliver de selvfølgelig som udgangspunkt overholdt. Men hvis ikke de bliver det, har vi også tilsynsførende myndigheder, det vil i det her tilfælde sige Fødevarestyrelsen, som har som opgave at gå ud at tjekke, at reglerne bliver efterlevet.

Hvis der er en særlig udfordring her, vil det selvfølgelig være Fødevarestyrelsens opgave også at tilpasse det kontroltryk, der skal være. Det kan både være med uanmeldt og opfølgende besøg, og det gælder både i forhold til pelsdyravl og alle andre former for produktion eller dyr i det hele taget, fordi Fødevarestyrelsens opgave som myndighed er at sikre – med de ressourcer og måder, man arbejder på, dvs. datadrevet, risikobaseret osv. – at reglerne bliver efterlevet.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Nu går vi til ordførerrækken, og den første er fru Ida Auken fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til Alternativet for at sætte fokus på de dyrevelfærdsmæssige forhold, der er i forbindelse med avl af pelsdyr. Beslutningsforslaget indebærer et permanent forbud mod og udfasning af pelsdyravl i Danmark. Forslagsstillerne nævner bl.a., at 20 EU-lande allerede har forbudt pelsdyravl. I Socialdemokratiet er vi af den overbevisning, at alle dyr skal behandles ordentligt, og det gælder selvfølgelig også for pelsdyr. Derfor er det også vigtigt at sikre hensynet til dyrevelfærd i forbindelse med pelsdyravl, således at en pelsproduktion kan foregå forsvarligt. Vi hæfter os ved, at man i EU har fået øjnene op for den her dagsorden. Europa-Kommissionen har bedt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om at vurdere, om eventuelle udfordringer kan afbødes under de nuværende opdrætsforhold. Det er positivt, for hvis vi skal stille statslige dyrevelfærdskrav eller forbyde produktionen, skal det hvile på et fagligt grundlag.

Pelsdyravl er i dag underlagt et forholdsvis omfattende regelsæt, der skal sikre dyrevelfærdsmæssige forhold, heriblandt kan følgende nævnes: regler om, at pelsdyr skal tilses mindst en gang om dagen, så dyr kan behandles hurtigt, hvis det kræves, regler om relevante faglige færdigheder og kvalifikationer til at passe pelsdyrene, regler om fodermængder og foderindhold, specifikke krav til hold af henholdsvis mink og chinchillaer og mange flere. Før vi begynder at forbyde eller udfase pelsdyravl, mener vi i Socialdemokratiet, at vi bør vente på EFSA's rapport. Derudover kan jeg oplyse om, at der er meget få minkavlere i Danmark, der har valgt at påbegynde en produktion igen. Jeg tror, det er omkring seks steder i landet, man har gjort det.

For at opsummere vil jeg sige, at vi i Socialdemokratiet er glade for, at opmærksomheden bliver fastholdt på det her område, og det skal forslagsstillerne have tak for. Vi er også helt enige i, at pelsdyravl skal foregå forsvarligt og inden for dyrevelfærdens rammer, men vi afventer i øjeblikket svar på, om de dyrevelfærdsmæssige udfordringer kan afbødes under de nuværende opdrætsforhold. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte op om beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at stille ordføreren nogenlunde det samme spørgsmål, som jeg stillede ministeren. Mener ordføreren, at Danmark kan være et førende land inden for dyrevelfærd, når 20 andre lande har indført et forbud mod det her? Ministeren siger, det er en billig omgang, og at de andre lande ikke havde det, men det er ikke rigtigt. Jeg står her med nogle tal, der viser, at i Holland havde man 160 minkfarme og 6 millioner mink, som blev udfaset i perioden 2015-2024, og i mange af de andre lande har der også været rigtig, rigtig mange pelsdyrfarme. Så det er ikke rigtigt, at det er en billig omgang.

Så mener ordføreren, at Danmark kan være et foregangsland inden for dyrevelfærd, når vi bliver ved med at holde fast i at avle pelsdyr?

Ordføreren.

Jeg tror, der er to forskellige opfattelser på spil her af at være et foregangsland. Jeg tror, ministeren taler om, at når man har en produktion, er man dem, der gør det bedst sammenlignet med andre lande med en produktion, og dermed kalder man sig et foregangsland. Jeg tror, at ordføreren taler om, at foregangslande er dem, der har lukket det ned. Så det er i sidste ende lidt en strid om ord, er min vurdering.

Spørgeren.

Hvad mener ordføreren så selv?

Nu har jeg ikke så travlt med at kalde os det ene og det andet på det her område. Jeg har travlt med at sørge for, at de dyr, vi har i Danmark, har nogle ordentlige forhold. Hvis vi skal lukke ned for noget, skal det være på et fagligt grundlag. Det er det, jeg mener er vigtigt i den her sag.

Så er det hr. Carl Valentin.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvorfor fru Ida Auken fremhæver det faktum, at der nu er meget få minkavlere tilbage i Danmark, lidt som et argument for, at så behøver man ikke at gå ind at forbyde produktionen. Socialdemokratiet har jo også afvist at afvikle minkavl i de årtier, hvor vi i SF har kæmpet for det, og hvor Danmark producerede omkring 15 millioner mink om året.

Ordføreren.

Det er, fordi jeg synes, det er afgørende og vigtigt, når der står en ordfører og henviser til Mathilde Walter Clarks, tror jeg, rigtig fremragende bog, at vide, at den beskriver et andet billede af Danmark end det, vi har i dag.

Så vil jeg så spørge SF om, om man skal forbyde kaniner i bur, for det fik jeg lige en fornemmelse af, da SF talte før. Mener SF, at man heller ikke må holde kaniner i bur i Danmark?

Spørgeren.

Nej, vi synes ikke, man erhvervsmæssigt skal opdrætte kaniner i bur. Det har de ikke godt af. Det er byttedyr, som har brug for at kunne se en flugtvej, og derfor er det rigtig vigtigt, at man ikke putter dem ind i bure. Vi er egentlig rimelig konsekvente omkring det her. Vi ønsker en udfasning af burproduktion af dyr, og det er, uanset om det gælder kaniner, mink, chinchillaer, eller hvad det nu kan være. Jeg kunne egentlig godt ønske mig, at Socialdemokratiet havde samme tilgang, for der er ikke rigtig nogen dyr, som har godt af at bruge hele deres liv i et bur.

Ordføreren.

Det synes jeg er spændende, for jeg tænker da, at der er rigtig mange af mine naboer, der ville blive utrolig kede af, hvis de ikke måtte holde en kanin i et bur. Det er da i hvert fald en nyhed for mig, at SF vil forbyde, at folk har kaniner i bur derhjemme. Det er jo ret vildt, eller gælder det kun i produktionen, for så er det måske lidt dobbeltmoralsk? Det kunne jo være meget smart, at SF's ordfører, når han går på talerstolen, lige gør det klart for os, om det gælder alle kaniner eller kun dem i erhvervslivet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. God dyrevelfærd er vigtigt. Det tror jeg det er for alle. Jeg tror, alle prioriterer det meget højt. For så vidt angår pelsdyravl i Danmark, er der jo også, som det har fremgået af debatten og redegørelsen indtil nu, et detaljeret regelsæt på området. Som der også fint er blevet redegjort for af både ministeren og den foregående ordfører, arbejdes der også med det her i EFSA og Europa-Kommissionen, som afrapporterer på et senere tidspunkt, og det vil vi selvfølgelig tage med ind i overvejelserne for at sikre den bedst mulige dyrevelfærd på området. Så på det grundlag afviser Venstre også beslutningsforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak. Hvis man nu kunne se nogle erhvervsmæssige fordele ved at bruge skinnet fra hunde og katte, hvordan ville ordføreren og ordførerens parti så forholde sig til det? Skulle man så også have en produktion af katte og hunde? De er jo meget nemmere at domesticere og vil muligvis have det bedre og kunne trives bedre i et bur, end f.eks. mink og chinchillaer ville kunne, som jo har brug for nogle helt andre forhold og har en helt anden adfærd. Ville ordføreren og ordførerens parti kunne gå ind for det?

Ordføreren.

Det anser jeg for at være nogle helt hypotetiske overvejelser fra Alternativets side, som jeg ikke finder relevante. Så det har jeg ikke flere kommentarer til. Det tror jeg ikke er noget, der ligger sådan ligefor. Det tror jeg da heller ikke de pågældende dyr ville bryde sig om, men det er da nogle meget kreative tanker, der er hos Alternativet, kan jeg høre.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg spørger, er jo, at man har det med at sondre mellem forskellige dyr. Der er nogle dyr, som man synes er nuttede, og dem vil man gerne behandle rigtig, rigtig godt. Så er der andre dyr som mink og chinchillaer, hvor nogle fint kan leve med, at de holdes i meget små bure og aldrig kommer ud under den åbne himmel. Så jeg synes egentlig, det er et meget relevant spørgsmål at stille, altså ville det være okay at holde katte i bur på samme måde, som man f.eks. holder mink?

Ordføreren.

Jeg kan bare sige, at i Venstre har vi ikke de der alternative overvejelser, som man har i Alternativet.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til den næste ordfører, og det er hr. Carl Valentin fra SF. Velkommen.

Tak. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har taget den her debat, og derfor kan jeg også godt føle, at jeg gentager mig selv lidt. Nogle gange kan jeg tage mig selv i at bruge præcis de samme formuleringer, når vi har debatter om minkavl, fordi jeg har sagt det så mange gange på tv, på den her talerstol og i samråd osv. Jeg kommer nok også til at gentage mig selv lidt i dag.

Men jeg vil nok lige starte med at forholde mig til noget af det, ministeren sagde på talerstolen. Han sagde bl.a., at han forholder sig til det videnskabelige grundlag, og konstaterer bagefter, at det videnskabelige grundlag mangler. Det er lidt en sjov konklusion, fordi det, han siger, jo er, at man har opdrættet millioner og atter millioner af dyr på den her måde i små bure i Danmark uden at have det videnskabelige grundlag i orden. Nu synes man så, at det skal fortsætte. Produktionen er relativt lille nu – det er jeg helt med på, men stadig væk. Man synes så, at det skal fortsætte, og så må man så tage den, når man har det videnskabelige grundlag fra EU på plads.

Men sandheden er jo, at vi ved masser om mink, og hvilke konsekvenser det har for dem at blive opdrættet på den her måde. Og der er masser af eksperter, der har udtalt sig om det. Vi har Det Dyreetiske Råd, som har kigget på det, og som ret klart har konkluderet, at man ikke på forsvarlig vis kan opretholde den burproduktion, man har, og som den er i dag.

Så jeg synes nu egentlig, at vi ved en masse. Noget af det, vi ved, og som også er det, jeg har gentaget mange gange, og som jeg nu kommer til at sige igen, er jo bl.a., at mink er solitære dyr. Det vil sige, det er dyr, der bedst kan lide at være alene. Og alligevel opdrætter vi dem rigtig mange lige ved siden af hinanden, hvilket er meget imod deres natur og ikke noget, som er særlig rart for dem – det stresser dem. Vi ved også, det er territoriale dyr, som bevæger sig over kæmpestore områder. Det er semiakvatiske dyr, altså dyr, som delvis lever i vand. De har svømmehud mellem tæerne, og de har åbenlyst et behov for meget stimulans og aktivitet, som man ikke kan udleve, når man bruger hele sit liv i et bur.

Men der er jo også chinchillaerne – de glemte chinchillaer, som de er blevet omtalt af dele af dyrevelfærdsbevægelsen, fordi det ikke er nogle, vi snakker særlig meget om. Det er også kun mellem ca. 33.000 og 41.000 chinchillaer, der bliver opdrættet i bur i Danmark. Det er jo relativt små tal i forhold til nogle andre dyr, vi opdrætter. Men alligevel lever de her dyr fordelt på 41 pelsdyrfarme i Danmark et ret sølle liv. Altså, det er jo nogle nataktive og nysgerrige flokdyr, som gerne undersøger alt nyt. Når de er vågne, er de meget aktive og har et stort behov for motion og ikke mindst for at kunne løbe, klatre og springe rundt. Det kan de jo bare ikke i et lille bur, og hvis de ikke bliver aktiveret og stimuleret tilstrækkeligt, kan de begynde at bide sig selv i pelsen af frustration, ligesom man også ser det i minkproduktionen. Derfor mener vi også, at det er uetisk at opdrætte chinchillaer på den her måde, og derfor er jeg rigtig glad for, at Alternativet fremsætter forslaget om at afvikle den her produktion, ligesom vi i Danmark har gjort med ræveavl.

Jeg synes også, at der er et andet perspektiv, der er lidt vigtigt at tage op i den her debat, og det er, hvor langt vi egentlig er villige til at gå i forhold til at behage os mennesker på bekostning af dyr. Altså, det her handler om pelsfrakker. Det handler om nogle produkter, som vi meget nemt kan erstatte med alternative materialer. Det er et luksusprodukt, som vi primært eksporterer til kineserne, og det har ikke nogen vigtig plads i vores samfund. Tænk sig, at vi synes, at den lidelse, som dyrene skal gennemgå, er så ubetydelig, at vores gavn af at kunne gå med de her pelsfrakker, er vigtigere. Det synes jeg siger noget om, hvor lidt vi vægter dyrenes ve og vel.

Så spurgte fru Ida Auken mig om det her med kaninerne. Det vil jeg da godt svare på. Nu er hun så gået, så det er lidt ærgerligt. I SF mener vi ikke, at dyr skal bruge hele deres liv i et bur. Sådan er det bare. Så kan man spørge, om det ikke er dobbeltmoralsk, når der også er nogle, der har kaniner derhjemme. Jo, det kan man selvfølgelig godt sige, men jeg vil da også klart sige, at man heller ikke skal anskaffe sig en kanin og så stille den i et bur hele dens liv. Det er åbenlyst det budskab, man også får fra Dyrenes Beskyttelse, som har lavet en underside, som hedder Klar til kanin – mener jeg at den hedder – hvor man kan undersøge, hvordan man egentlig skal behandle en kanin, hvis man har sådan en. Man kan høre fra Kaninværnet, som er eksperter på det her område, at kaniner, fordi de er byttedyr, tit søger en vej væk. De vil gerne kunne flygte i enhver situation, og den vej kan de selvfølgelig ikke se, hvis de står i et lille bur.

Så vi synes heller ikke, at man skal have kaniner i bure hele deres liv. Det synes vi ikke at nogen dyr skal udsættes for. Derfor støtter vi det her forslag.

Så er der nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg trykkede mig jo ind, fordi SF begyndte på det her med, at kæledyr i bur jo er forfærdeligt. Jeg håber da, at SF stiller sig frem i næste valgkamp og fortæller alle deres vælgere, at såfremt de har et kæledyr derhjemme, skal de ikke stemme på SF, for SF synes, at det er forfærdeligt, og at det skal vi aldrig gøre mere. Det gælder sikkert også guldfisk i runde bowler, fordi de bliver rundtossede af det osv. Det viser bare, at man skal passe på med proportionerne, når man diskuterer her. Jeg er enig med hensyn til chinchillaer. De skal have det godt, så de ikke bider sig i pelsen. Jeg er enig med hensyn til mink. De skal have det godt, så de ikke bider sig i pelsen.

Jeg bliver bare også nødt til at sige, at folk, der lever af at sælge den pels, ikke har nogen interesse i, at deres dyr har det ringe, for det ødelægger pelsen, som ligesom er det, de sælger. Jeg er fuldstændig enig i, at der er nogle vigtige etiske spørgsmål i forhold til lige nøjagtig det her med pelsdyravl. Jeg er personligt også uafklaret om det. Jeg synes, at forbuddet på ræveavl umiddelbart gav supergod mening. Den købte jeg med det samme fuldstændig ind på.

Jeg vil gerne spørge, om SF virkelig er så rabiat, at man mener, at det er avl af alle dyr, altså alt fra parakitter til guldfisk, som skal være forbudt. For de lever jo også under unaturlige forhold.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at man kan have nogen former for opdræt, uden at det bliver sådan lidt unaturligt. Så det er ikke ud fra sådan et naturlighedsprincip. Men jeg mener ikke, at vi skal opdrætte dyr til et liv, hvor de udelukkende befinder sig i et bur. Det betyder ikke, at dyr ikke periodisk måske kan være i et bur i nogle situationer. Men at have erhvervsmæssigt opdræt af dyr i små bure kan bare ikke fungere på dyrenes præmisser, og derfor ønsker vi en udfasning af det.

Nu har vi jo ikke kaninopdræt i bure i Danmark, i hvert fald ikke endnu, kunne man sige. Det er der jo en masse andre lande der har, og det kan godt være, at vi får det. Nu undrer man sig lidt dernede og spørger sig selv: Foregår det ikke? Nej, det kaninopdræt, vi har i Danmark, er primært økologisk. Der er ikke som sådan opdræt i bur på den måde, men det kunne godt komme i fremtiden, og det synes jeg da at vi skal forberede os på og sørge for at vi ikke får.

Spørgeren.

Ordføreren var oppe at sige, at ministeren udtalte sig om det, men det, ministeren sagde, var dybest set, at det ikke var alle videnskabsmænd, der var enige. Er virkeligheden ikke også bare, at når Enhedslisten nu f.eks. fortæller om kaniner, der er byttedyr, glemmer man, at de har været igennem en selektiv avl i tusindvis af generationer? Sådan en vædderkanin, der ligger sådan lidt overmæt hjemme på køkkenbordet, er altså ikke den samme kanin, som du finder ude i naturen, som har den her trang.

Er virkeligheden ikke også, at de mink, som man nu f.eks. snakker om, har været avlet igennem generationer til lige nøjagtig den situation, de er i? For ellers laver de ikke god pels.

Ordføreren.

Nej, det er faktisk ikke rigtigt. Det er jo rigtigt, at man har en interesse i, at de ikke bider i sig selv. Den køber jeg fuldstændig. Men de er ikke nødvendigvis avlet på en måde, der gør, at definder sig tilpas med at leve hele livet i et bur.Man kan jo sagtens have en mink, som er sygeligt understimuleret, fordi den ikke kan udfolde sig, men som stadig leverer en god pels, og derfor kan erhvervet være fint tilfreds med det.

Det er rigtigt, at en fremavlet mink ikke er, præcis som den amerikanske mink har været i naturen, men de lider stadig væk under den produktion, der er.

Så er det hr. Kristian Bøgsted.

Tak. Jeg synes da egentlig, det er sjovt at høre SF stå her og sige til samtlige mennesker i Danmark, der har kanariefugle, undulater og det hele, at det skal afskaffes; det må I ikke; det er et lille bur; det er de ikke beregnet til.

Nå, men det var nu ikke så meget det, der var spørgsmålet. Spørgsmålet går mere på, at nu nævner hr. Carl Valentin, at der er masser af eksperter, der har udtalt sig. Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide: Mener hr. Carl Valentin og SF, at forskere på Aarhus Universitet er eksperter?

Ordføreren.

Altså, nu ved jeg ikke lige, hvem det er, der refereres til med det her. Men jeg kunne forestille mig, at det måske var WelFur-programmet, som jo er meget, meget problematisk på mange forskellige måder, og som er blevet totalt gennemhullet, bl.a. i den bog, der hedder »Det blinde øje«, som blev fremhævet tidligere fra talerstolen. Men jeg tror, at ordføreren er nødt til at uddybe, hvad hans pointe er, hvis jeg skal kunne forholde mig til det.

Spørgeren.

Det gør jeg gerne, for jeg henviser til en rapport fra Aarhus Universitet, hvor man stiller spørgsmålet:

»Kan danske mink leve under velfærdsmæssigt tilfredsstillende forhold, når alle gældende danske regler overholdes?«

Det har de så leveret et notat om til bl.a. Justitsministeriet, og svaret er ja. Men er det så, fordi de ikke er eksperter, eller er det, fordi de tager hamrende fejl ifølge SF?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg er nødt til at se det uddybet lidt, før jeg kan forholde mig til det. Men umiddelbart lyder det da, som om man tager fejl, hvis man bare siger: Ja, de kan sagtens have et godt liv i et lillebitte bur. Det mener jeg på ingen måde de kan.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og så går vi til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på dyrevelfærden inden for pelsdyravl. Jeg anerkender de etiske overvejelser og dyrevelfærdsmæssige aspekter, som forslagsstillerne har fremhævet. Lige nu afventer vi en vurdering fra EFSA af, hvorvidt udfordringerne med dyrevelfærd kan afhjælpes under de nuværende forhold.

Pelsdyravl i Danmark er også allerede underlagt strenge dyrevelfærdsregler. Disse regler er designet til at sikre, at dyrene behandles på en ansvarlig og human måde inden for rammerne af erhvervsmæssig produktion. Der har både min kollega fra Socialdemokratiet og ministeren redegjort for, hvilke tiltag der er. Jeg vil dog lige tilføje en enkelt ting, og det er, at man selvfølgelig ifølge dyrevelfærdsloven jo altid, hvis man oplever uregelmæssigheder eller forhold, der ikke er i orden et sted, kan anmelde det, og så vil den enkelte besætning blive tilset af myndighederne. Det vil sige, at de vil komme ud på kontrolbesøg, og det synes jeg også er meget betryggende.

Jeg er helt enig i, at vi skal sikre den bedst mulige dyrevelfærd inden for området for pelsdyravl, men det kræver selvfølgelig også et stærkt fagligt grundlag. Derfor bør vi afvente resultaterne af EFSA's vurdering, som forventes at blive fremlagt i marts 2025. Disse resultater vil nemlig give os et mere solidt videnskabeligt grundlag for at træffe informerede beslutninger om pelsdyravlens fremtid i Danmark såvel som i resten af EU.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at vi i Moderaterne stemmer imod forslaget i sin helhed, da vi ikke må forhaste os og tage beslutninger, der kan have vidtrækkende konsekvenser for både dyrevelfærden og den danske pelsdyrindustri, før vi har fuld forståelse af alle aspekter af sagen. Tak for jeres opmærksomhed.

Der er en kort bemærkning til fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak for ordførertalen. Jeg studsede lige over det, der blev sagt til sidst med, at det ville have vidtrækkende konsekvenser for dyrevelfærden. Jeg tror ikke, at der er nogen mink eller chinchillaer, der ville protestere, hvis vi sagde: Nu får I lov til at leve et frit liv ude i naturen, for vi laver et forbud. Men lad det ligge.

Ordførerens regeringskollega fra Venstre ville jo ikke svare på mit spørgsmål om, om ordføreren ville tillade, at man havde katte eller hunde i bur, ligesom man f.eks. har det med mink og chinchillaer i Danmark, men det kan være, at ordføreren for Moderaterne gerne vil svare på det her spørgsmål. Jeg synes egentlig, det er et meget simpelt spørgsmål. Vil ordføreren tillade katte og hunde i bur?

Ordføreren.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at svare det samme som min kollega fra Venstre, for det er absolut ikke lige noget, der umiddelbart har strejfet mig eller indgået i mine overvejelser, så det må blive ved det.

Spørgeren.

Vi havde faktisk et konkret tilfælde, hvor man, lige efter at man måtte lukke hele minkerhvervet ned, fandt en masse katte på en af de gamle minkfarme i bur, og det blev lynhurtigt lukket ned igen, for det synes man selvfølgelig ikke var okay, så måske kan ordføreren forholde sig til det. Synes ordføreren, at man så bare skulle have ladet de katte blive boende i de her minkbure?

Ordføreren.

Altså, nu går vi igen ud af en tangent i det her spørgsmål, i forhold til hvad det her egentlig handler om. Jeg synes, at den måde, at man avler hundehvalpe og katte på i Danmark, fungerer ganske fint, som det er, så jeg har overhovedet ikke overvejet, at man skulle have avl på katte eller hunde på den måde, som Alternativets ordfører nævner her.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er den næste hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. I Liberal Alliance har vi ikke noget imod, at man avler dyr og slår dem ihjel for at spise dem, og vi har heller ikke noget imod, at man avler dyr og slår dem ihjel for at bruge deres pels til at fremstille pelsprodukter. Vi har noget imod, at dyr ikke bliver behandlet ordentligt, uanset om man spiser dem eller man bruger deres pels. Men det betyder jo så også, at vi ikke kan støtte et totalforbud mod at avle dyr for at bruge deres pels. Det, vi kan støtte, er, at man finder ud af, hvilke avlsbetingelser, opdrætsbetingelser, der er gode nok til, at man synes, at det er et okay dyrehold. Hvis de krav, man stiller i den forbindelse, gør, at man simpelt hen ikke kan holde det dyr og have en kommerciel pelsproduktion, er det konsekvensen. Det er vi meget villige til at se på, altså hvad det acceptable dyrehold for mink og chinchillaer og andre pelsdyr, som man kunne finde på at holde, er.

Ministeren fortæller, at der er en proces i gang internationalt for at finde ud af det. Jeg er ikke vidende nok til at vide, om den her proces er den rigtige proces. Hvis nogen kan sige, at den proces, der foregår, som ministeren henviser til, er en forkert proces, så vil jeg lytte til dem. Men indtil andet er vist, tror jeg på, at ministeren har ret i, at man er i gang med at finde ud af det her. Og det vil sige, at man i 2025 vil kunne sige, hvad acceptable forhold, under hvilke man kan holde pelsdyr, er. Det, der så er konklusionen i Danmark på det tidspunkt, er vi villige til at støtte, for at vi har et acceptabelt pelsdyrhold i Danmark.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Carl Valentin.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens holdning til det naturmæssige aspekt af minkavl, for man har jo nogle ret store problemer med, at de her undslupne amerikanske mink, som er dem, vi opdrætter i Danmark, er en invasiv art her, som har store konsekvenser for fuglelivet og naturen i det hele taget. Kunne det ikke være en årsag til at stoppe med at producere dem, når vi nu kan se, at det desværre sker igen og igen, at mink slipper ud og ender med at være i naturen?

Ordføreren.

Ja, det sker jo en gang imellem, at mink slipper ud. Det sker også en gang imellem, at folk, der påstår, at de er større venner af dyr end os andre, åbner hele minkfarme og lader alle minkene komme ud i naturen. Nogle af de folk betragter hr. Carl Valentin måske endda som politisk allierede; så dem skal man jo lade være med at være allieret med, hvis man er bekymret for, at mink slipper ud i naturen og ødelægger naturen.

Det er ikke mit indtryk, at undslupne mink udgør et enormt stort problem for naturområder i Danmark. De naturområder, vi har, har langt større problemer, som handler om, hvordan vi mennesker ikke lader dem være i fred, men i stedet skal have al mulig produktion derude.

Spørgeren.

Det bedste forsvar er et angreb, ikke? Så går man til angreb på mig, som om jeg synes, det er en god idé at lukke mink ud. Altså, jeg kan da ikke forestille mig noget mere vanvittigt at gøre, hvis man går op i dyrs velfærd. Jeg synes, det er helt grotesk at gøre det, og det håber jeg at ordføreren også kan regne ud.

Men jeg kan så orientere om, at Dansk Ornitologisk Forening faktisk har været ude med en ret offensiv kritik af den her produktion, netop fordi det går ud over danske fugle. Nu er problemet mindre, fordi produktionen også er mindre, og det er jo selvfølgelig godt. Men jeg synes, Liberal Alliances naturordfører skulle overveje at tage det med i sine fremtidige overvejelser om, hvorvidt man skal opretholde minkavl.

Ordføreren.

Jeg vil bestemt tage det med og har det også med. Det er bare ikke mit indtryk, når vi ser på de områder, vi gerne vil gøre til naturnationalparker i Danmark, at vi har enorme problemer med undslupne mink i de områder. Vi har andre problemer, som gør, at de ikke i dag forvaltes naturnært nok.

Så er det fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak til ordføreren for talen, og jeg fornemmer faktisk, at ordføreren og Liberal Alliance ser med lidt mere milde øjne på det her forslag, end nogle af regeringspartierne, der har været på talerstolen, måske gør. Der åbnes i hvert fald op for, at man måske kunne stille nogle større krav, som så kan ende med en de facto nedlukning af erhvervet, fordi det ville være så store krav, at man ikke kan tjene penge på det. Det har man jo også gjort i bl.a. Tyskland, hvor man har givet pelsdyrene adgang til vand, de kan svømme i, og mere plads. Og det har jo så gjort, at de ikke har kunnet fortsætte erhvervet. For man kan ikke have pelsdyr på en måde, hvor det er dyreetisk forsvarligt og man også kan tjene penge på det.

Men jeg vil bare lige have ordføreren til at bekræfte, at ordføreren og ordførerens parti, hvis der kommer nogle gode argumenter for, at man skal stille større krav, så vil stemme for det, også selv om det betyder en nedlukning af erhvervet.

Ordføreren.

Ja, hvis den forskning, der er på området, og den politiske konsensus, som vi måske på et tidspunkt opnår, viser, at der skal stilles betydelige ekstra krav til velfærden i forbindelse med hold af pelsdyr. Og hvis de minimumskrav, som man så er enige om der bliver nødt til at være, fører til, at det ikke kan betale sig at holde pelsdyr i Danmark, så er det den naturlige konsekvens af det, og det er ikke noget, som vi vil begræde, hvis vi synes, at kravene er de rigtige.

Spørgeren.

En anden ting, som jeg nævnte her i min indledende motivationstale, var det her fænomen med huldtilpasning, hvor man sulter mink, så de mister 40 pct. af deres kropsvægt, og det gør man så, for at de kan få flere hvalpe og man derfor kan tjene flere penge.

Støtter ordførerens parti op om sådan en praksis? Eller er det noget, som ordførerens parti måske er villig til at gå ind og regulere lovmæssigt på?

Ordføreren.

Det der ved jeg på stående fod simpelt hen ikke nok om. Men når vi laver en helhedsvurdering af pelsdyrs forhold i pelsdyrindustrien på EU-plan og vi i Danmark også drager nogle konklusioner af det, så kan det jo spille en rolle. Og hvis det er så problematisk, som det lyder på spørgeren, så må det jo også blive inddraget i en strengere regulering i forhold til holdet af pelsdyr.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet. Et forbud mod pelsdyravl i Danmark? Det kan egentlig siges meget klart og tydeligt, altså at det bliver et nej tak herfra. Vi skal ikke ud i flere forbud og heller ikke mod pelsdyravl i Danmark.

Danske pelsavlere, minkavlere i særdeleshed, var pionerer inden for det her. De har opbygget et stort internationalt anerkendt brand med god pels, og i forhold til mange andre var de foregangspersoner med hensyn til netop dyrevelfærden inden for pelsdyravlen på minkenes område, og i forhold til hvordan man gør det, så minkene rent faktisk har det bedst muligt. Selvfølgelig har minkavleren også en økonomisk interesse i det – det erkender jeg blankt – for jo bedre en mink har det, jo bedre pels får den, og jo flere penge kan minkavleren tjene. Det er sådan, det er.

Men nu er jeg, nogle vil sige belastet, og andre vil sige beriget, af rent faktisk at have været ude på en minkfarm og have arbejdet der igennem flere år, og det, jeg oplevede derude, er overhovedet ikke det, der bliver fremlagt. Jeg oplevede, at der var mange mink, der lå og solede sig, de legede, og de havde det egentlig meget godt. Der bliver nævnt meget om, at de bider hinanden hele tiden, og det ved jeg ikke om vi skal tage som et udtryk for at det er sandt. For jeg kan i hvert fald også finde en rapport, hvor man igennem mange undersøgelser og mange data har fundet frem til, at det er under 1 promille af minkene, der har bidskader om efteråret og vinteren, hvor risikoen er størst. Så det ved jeg nu ikke helt om vi skal gå ind på.

Så bliver der nævnt, at de udviser stereotyp adfærd. Som en, der rent faktisk har været i branchen og været derude, kan jeg sige, at mink, der omgås af de samme personer, er meget rolige dyr. Det, der stresser minkene utrolig meget, er, når der pludselig går fremmede mennesker rundt derinde. Det kan minkene simpelt hen ikke finde ud af, og jeg ved også bare, at nogle af de optagelser, man har set med en mink, der fiser frem og tilbage og er helt forvirret, er optaget af personer, der er trængt ulovligt ind på minkfarmen, og som har stået og filmet, og det kan minken ikke have. Men når det er de samme personer, der kommer derude, har de en helt anden opførsel, og det kommer fra en, der har været i erhvervet i mange år. De blev tilset flere gange om dagen, man lavede adskillige tiltag. Så kom der en rapport og en undersøgelse, der sagde: Prøv at høre her, hvis I laver noget med en hylde, de kan ligge og sole sig på, og et rør til at lege, forbedrer det deres dyrevelfærd. Hvad gjorde minkavlerne? De indførte det ret hurtigt for netop at forbedre dyrevelfærden.

Så vi siger klart nej til det her forbud. De minkavlere, som vi har tilbage i Danmark, har været rigeligt igennem. Vi fik nedlukket erhvervet og ødelagt et internationalt anerkendt stolt erhverv på ulovlig basis, og langt de fleste af dem har stadig væk ikke fået deres erstatning. Og nu synes jeg simpelt hen vi skal stoppe den hetz imod minkavlerne. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Og tak til Alternativet for at fremsætte det her forslag, så vi endnu en gang kan få en debat omkring dyrevelfærd og opdræt af pelsdyr i Danmark. Jeg hører jo til dem, som begræder, at den enormt store industri af minkavl, vi havde i Danmark, er forsvundet. Det var jo rent faktisk sådan, at man i Danmark var verdensmestre i at producere mink.

De mink, som man kunne få de absolut højeste priser for på verdensmarkedet, var de danske mink. De danske mink var eftertragtede i en grad, der var helt exceptionelt stor, og det produkt mangler rent faktisk på markedet i dag. For vi har jo haft en enormt stor ekspertise i at fremavle mink i Danmark. Man har jo avlet på dem siden anden verdenskrig, hvor man importerede dem og man hele tiden selekterede dem, som havde det bedste temperament, og hvor man også kunne avle meget store mink. Og det betyder jo så bare, at der, når den danske minkbranche nu nærmest er udslettet, og når efterspørgslen efter minkpelse stadig væk er stor, skal opdrættes ret mange flere mink rundtomkring i de lande, hvor man så opdrætter dem i dag.

Jeg har det bare sådan, at dyrevelfærden selvfølgelig skal være i orden, og det er avlerne jo også meget bevidste om. For de har jo kun ambitioner om at lave et kvalitetsprodukt, som er uden skader, og så man netop kan opretholde de her høje priser. Så har man jo også stadig væk, som også tidligere ordførere og specielt den socialdemokratiske ordfører meget nøje har gjort rede for, det regelsæt, der er i forhold til pelsdyravl i Danmark, og derfor synes jeg også, at vi skal forkaste det her forslag og sikre, at man kan blive ved med at have pelsdyravl i Danmark. Jeg er overbevist om, at dyrene med den dyrevelfærd, der er i Danmark, og som vi jo i allerhøjeste grad skal sikre, og det er jo også det, som avlerne hele tiden satser på at gøre, her har det bedre, end de har det i så mange andre lande. Derfor er vi jo heller ikke med på at lave et totalforbud. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgere, så jeg siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten støtter forslaget, der handler om at forbyde pelsdyravl i Danmark, hvilket vil sige, at vi altså her for første gang har et forslag, som også medtager chinchillaproduktion i Danmark, så det ikke kun er et spørgsmål om at forbyde minkavl.

Jeg synes også, det er fint, at man har formuleret det på den måde, at hvis der er et flertal for det her forslag, skal de partier, der har stemt for det, mødes og finde ud af, hvordan økonomien er i forbindelse med det. Det er måske lidt utraditionelt, at man skriver det på den måde, men det er jo fair nok. Problemstillingen er jo, at hvis man forbyder noget, som er lovligt, kommer man ud i noget, hvor man jo ender med at skulle give nogle erstatninger, og det er jo så selvfølgelig nemmere at få afviklet pelsdyravlen på et tidspunkt, hvor der ikke er ret mange landmænd, der har pelsdyr. Derfor er det jo rettidig omhu at beslutte at forbyde det, for ellers skal vi vente på, at EU kommer frem til, at der skal være et generelt forbud i EU.

Når man kigger på det her med minkavlen, synes jeg, det er ærgerligt, at man ikke har fået mere ud af delvis at afvikle minkavlen og bruge 20 mia. kr. på det, altså at vi ikke er kommet frem til at indføre et reelt forbud efterfølgende. Nu kan det så opstå igen i et eller andet mindre omfang.

Jeg synes, det har været interessant her under debatten at høre ministeren fremlægge, hvad det er for nogle regler, der gælder med hensyn til udsultningen af mink, og at den restriktive fodring kun er tilladt i en meget kort periode. Vi er så nogle, der har andre kilder, der siger, at det er noget, der foregår over 7 uger, og at det sker i så voldsomt et omfang, at man sådan set risikerer, at nogle af minkene dør af sult i den periode, men til gengæld får minkavlerne så flere unger ud af det. Så det er jo økonomi, der styrer det her, mere end det er hensyn til dyrevelfærden.

Enhedslisten støtter forslaget. Vi har været med til en del gange at foreslå, at minkavl skulle forbydes i Danmark, men det er ikke lykkedes. Jeg vil da håbe, at det lykkes på et tidspunkt.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Der bliver sagt meget om det her med udsultning og sådan noget. Jeg skal egentlig bare høre, om jeg skal tolke det sådan, at jeg kan få opbakning fra Enhedslisten, når jeg under de igangværende dyrevelfærdsforhandlinger bringer det til bordet, at det ikke skal være muligt at undtage heste og kvæg i vores nationalparker og naturnationalparker fra dyrevelfærdsloven, men at de skal fodres og supplementfodres hele året rundt, også når det er koldt. Det håber jeg da lidt ud fra det, der bliver sagt her, med hensyn til at dyr ikke må sulte.

Ordføreren.

Nej, det kan ordføreren ikke forvente. Men han kan forvente, at dyr, der er sat ud i naturnationalparker, skal tilses, sådan at hvis der er en sultsituation, kan man tage hånd om det.

Spørgeren.

Det synes jeg er rigtig, rigtig dobbeltmoralsk; at man ikke må fodre en mink mindre, så den taber sig, men ikke sulter – men at det er helt okay med en hest, der taber sig, fordi den mangler foder, men ikke sulter, bare fordi man kalder det for et eller andet rewildingprojekt. Altså, det er da i bund og grund det samme. Mener Enhedslisten ikke det? Eller mener Enhedslisten, at det er okay, at hestene godt må gå og mangle mad, fordi det er et rewildingprogram?

Ordføreren.

Her har vi at gøre med mink, som bliver sultet på en ekstrem måde, for at de skal få flere unger. Og det er ikke et spørgsmål om, om det er den ene uge, som ministeren har talt om tidligere, for det drejer sig om adskillige uger, og det medfører, at de taber 40 pct. af deres huld. Det er alvorligt, og det er systematisk, hvad skal man sige, dyremishandling. Og så er det typisk, at Danmarksdemokraterne indtager et eller andet hjørne, som de synes er meget vigtigt; hvis vi skal snakke om kvælstofforurening, er det et eller andet med spildevandet i Hedensted Kommune, der ikke er helt rigtigt håndteret; når vi så skal tage den store snak om dyrevelfærden, finder man straks på at snakke om naturnationalparker og ikke andet.

Den næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes simpelt hen, det er flabet – og det er ikke ret tit, jeg siger det – at stå og sige, at vi fik afviklet dansk minkerhverv. Jeg synes simpelt hen, det er flabet at sige det. Man brød grundloven og lukkede et dansk erhverv ned uden hjemmel overhovedet. Det er ikke at få afviklet noget, det er at lave en svinestreg over for en gruppe mennesker. Og at man så så kort tid efter mener, at det er at afvikle det, synes jeg simpelt hen er flabet.

Men den tidligere ordfører havde jo ret – det er sjovt, som tingene er selektive; bare man føler, at det sådan er i træsko og med et halmstrå i munden, så er det i orden, at dyr sulter. Så synes Enhedslisten, at det er ti-fire fedt og super, for så beskytter vi det, og der kommer biodiversitet, og så må hestene lide lidt. Men uha, hvis man nu sørger for, at en mink ikke er overvægtig, sådan at den får flere hvalpe, så er det frygteligt. Det er vildt, at man står på talerstolen og er så dobbeltmoralsk; det bliver jeg bare nødt til at sige. Det er ikke et spørgsmål, det er bare en holdning og en kommentar.

Ordføreren.

Nu har ordføreren vel ikke monopol på at være flabet i Folketinget. Så det tog jeg som en kommentar fra ordføreren.

Den næste spørger i rækken er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Er vi enige om, at der i den danske lovgivning er en regel om, at fodermængder og foderindhold, der sigter på, at dyrene får opfyldt deres grundlæggende behov, er til stede – altså, at man ikke må sulte dyr i Danmark?

Så vil jeg også spørge: Er vi også enige om, at hvis man opdager, at der er uhensigtsmæssigheder de her steder, hvor man producerer dyr, har man mulighed for at kontakte politiet, og så vil der blive igangsat et eftersyn på pågældende ejendom?

Ordføreren.

Hvis ministeren har ret i sin udlægning, altså at der er noget med restriktiv fodring af mink, der er tilladt 1 uge, så er det jo det. Hvis det er korrekt, hvad der står i bogen »Det blinde øje«, altså at det her er noget, der foregår ret systematisk i adskillige uger, og at man er ude i en situation, hvor det sker så restriktivt, at man er nødt til at fodre, hvis det er sådan, at vejret bliver meget koldt i de perioder, så er der en virkelighed, som åbenbart systematisk har været på en anden måde.

Det er da meget muligt, at man godt kunne politianmelde det, men hvor tit er det, at man kommer på en minkfarm? Det er jo ret sjældent. Det er meget muligt, at man kunne løse noget med et øget tilsyn; altså, jeg håber da, at den her debat medfører et eller andet. Vi har nogle dyrevelfærdsforhandlinger lige om lidt, og hvis man kan få noget ind dér om, at man skal præcisere, at der skal være et skærpet tilsyn, for at man ikke sulter mink, så er det fint.

Spørgeren.

Det er de danske regler, jeg hentyder til. Er det ikke korrekt, at i de danske regler er der krav om, at de her dyr ikke må sulte, og at der skal sættes ind, hvis dyr har en afvigende adfærd og har det svært på en eller anden måde – så skal ejeren sætte ind med det samme? Der er en hel række af omfattende krav i forhold til de her dyr i den danske lovgivning. Jeg vil bare høre Enhedslisten: Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Jamen det er jo fint, at der er regler; jeg har bare en formodning om, at det er nogle regler, som i årevis ikke er blevet fulgt, og at det er derfor, vi er kommet frem til, at danske mink har kunnet få så mange unger, dobbelt så mange som i Kina. Altså, det her er jo styret af økonomi – mere avanceret er det ikke. Så hvis minkavleren kunne komme frem til at have en bedre økonomi i, at regler ikke bliver overholdt, så tror jeg da, det er sket i et stort omfang.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere. Den næste i ordførerrækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Nu kommer der en ordfører, der er artig og overhovedet ikke flabet eller noget som helst – nå, spøg til side. Det her er et forslag om helt generelt at forbyde pelsdyravl i Danmark, og det kan vi selvsagt ikke støtte i Dansk Folkeparti. For Dansk Folkeparti er dyrevelfærd helt exceptionelt vigtigt. Vi er faktisk Danmarks dyrevelfærdsparti. Derfor går vi også meget op i, at når man har dyr i Danmark, passer man på dem. Jeg synes faktisk, det var nogle ret fine kommentarer, der kom i forhold til de her naturnationalparker, for nogle af de partier, som vil forbyde pelsdyravl, er nogle af dem, som går ind for naturnationalparkerne og den her rewildingfanatisme, som der jo desværre er i forbindelse med naturnationalparkerne, hvor man simpelt hen med fuldstændig åbne øjne fraviger dyrevelfærdslovens § 3 og § 9 og tillader helt statsautoriseret dyremishandling. Der synes jeg sådan set, at hykleriet driver ret tykt ned ad væggene. Jeg har selv kaniner i bur; det blev nævnt i debatten. Mine drenge har tre kaniner, og de har det rigtig dejligt. De står udenfor i et meget, meget stort bur, et gammelt hønsehus, hvor jeg også har bygget en stor løbegård til. Det er bare for at sige, at selv om man har dyr i bur, kan de altså godt have det rigtig godt. Det har de i hvert fald.

Dyrevelfærd er som sagt vigtigt, og grunden til, at vi i Dansk Folkeparti heller ikke går ind for at forbyde pelsdyravl i Danmark, er sådan set, at det ikke kommer til at løse noget som helst. Hvis man forbyder det i Danmark, vil efterspørgslen stadig være den samme. Det vil sige, at man vil kunne se, at det er lande, som på ingen måde – på ingen måde – sætter dyrevelfærd højt overhovedet, eksempelvis Kina og andre lande, hvor dyr bliver mishandlet, der vil overtage produktionen i stedet for danske minkavlere, som faktisk havde en kærlighed til deres dyr og ønskede, at de også havde det godt. Som det også er nævnt heroppe fra talerstolen før, vil man jo også gerne have, at dyrene har det godt, sådan at de får en flot pels, så man kan sælge den pels.

Vi glæder os til i Dansk Folkeparti, at vi skal sidde og forhandle yderligere i forhold til dyrevelfærd; det kommer vi altid meget gerne til. Vi mener, at der er rigtig mange steder, hvor man godt kan stramme op, men et forbud mod pelsdyravl er altså simpelt hen ikke den rigtige vej at gå. Til gengæld kunne de partier, der så støtter naturnationalparkerne, jo fjerne den bestemmelse om, at man må fravige dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, så man undgår statsautoriseret dyremishandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt spørger, og det er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Der blev sagt flere ting, og jeg fik lyst til at dykke ned i flere af dem, men nu dykker jeg ned i det her med, at hvis vi bare forbyder det i Danmark, vil man gøre det i andre lande, hvor det så vil være meget værre. Det er jo et argument, vi hører tit for alt muligt.

Hvis man nu begyndte at have en produktion af katte, hvor man brugte deres skind, skulle vi så også have det i Danmark, så vi kunne have en produktion af katte i nogle små bure, men dog ikke så små, som man ville have dem i Kina? Ville ordføreren synes, det var fint?

Ordføreren.

Nej, selvfølgelig ikke, for det er overhovedet ikke noget, vi har tradition for i Danmark. Det er jo nemlig noget, man bl.a. har i Kina. Altså, jeg kan da huske, at der var nogle sager, dengang de der Canada Goose-jakker, tror jeg det var, var meget populære. Man fandt ud af, at mange af de falske jakker, der blev købt, netop var med hunde, katte og alt muligt andet. Det er da så dybt frastødende, som noget overhovedet kan være. Det er kæledyr i Danmark, så nej overhovedet ikke – slet, slet ikke. Men vi havde en stolt tradition for minkavl, som i øvrigt den nuværende statsminister og tidligere regering lukkede ned ved grundlovsbrud og uden hjemmel overhovedet.

Som sagt er Dansk Folkeparti det parti, der sætter dyrevelfærd allerallerhøjest, så det er vigtigt for os, at der er en rigtig, rigtig god dyrevelfærd. Derfor glæder vi os også til de her forhandlinger, men vi er bare nødt til at sige, at det at tro, at man ved at forbyde pelsdyravl i Danmark kommer i mål med bedre dyrevelfærd, er ret naivt.

Spørgeren.

Tak. Det kan godt være, vi lige skal ud at lægge arm om, hvem der er det mest dyrevelfærdsrigtige parti, men lad det ligge. Ordføreren siger, at ordførerens parti går meget op i dyrevelfærd, og så kunne jeg godt tænke mig at høre: Vil ordføreren være med til, f.eks. i de her dyrevelfærdsforhandlinger, at sørge for, at der kommer bedre dyrevelfærd for mink, bl.a. i forhold til det her med udsultning, som ordføreren jo også laver nogle paralleller til i forbindelse med andre steder og andre dyr?

Ordføreren.

Det var lidt svært for mig at høre det sidste, men i Dansk Folkeparti går vi altid til forhandlinger med et ønske om at få bedre dyrevelfærd. Vi har set rigtig mange grelle sager, eksempelvis i forhold til heste på stutterier osv., hvor man simpelt hen har kunnet mishandle de her dyr, uden at det har haft nogen som helst form for retslig konsekvens. Så ja, vi sætter dyrene i højsædet i Dansk Folkeparti, så selvfølgelig vil vi være med til at stramme det, hvis der er nogle steder, der skal strammes.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Det er ved at tynde lidt ud herinde, og det er måske, fordi min gode kollega Torsten Gejl holder 60-årsfødselsdag ikke så langt herfra. Men jeg vil dog alligevel sige tak til ordførerne fra SF og Enhedslisten, som ikke lige er her, for at støtte op om forslaget. Det kom heller ikke som en overraskelse. Jeg forventer også, at Radikale Venstre vil støtte op. Det gjorde de, sidst vi debatterede det.

Så vil jeg gerne sige tak til Liberal Alliance og til Dansk Folkeparti, som er kommet med sådan lidt mere tydelige tilkendegivelser af,at de godt kan se sig selv støtte op om nogle højere krav til, hvordan vi behandler mink, chinchillaer og pelsdyr generelt i Danmark. Jeg synes, det er lidt underligt, at man ikke vil svare på de her spørgsmål, eller man svarer i hvert fald udenom på de spørgsmål, som der bl.a. kom fra SF til ministeren, om, hvad forskellen er, altså hvorfor man vil udfase burhøns, mens man ikke vil udfase pelsdyr. Der var heller ikke så mange, der ville svare på spørgsmålet om, om det er okay at have nogle dyr i bur, som måske faktisk har et bedre grundlag for at kunne trives bedre i bur, og som er nemmere at domesticere, f.eks. katte og hunde. Dér blev der svaret udenom for de flestes vedkommende. Dansk Folkeparti sagde som det eneste parti klart nej, men det er så okay at have mink og chinchillaer og andre pelsdyr i meget små bure, som er på størrelse med et lille københavnertoilet eller noget i den stil.

Jeg ved ikke, om det her forslag skal gå til afstemning, eller om der er grundlag for en beretning. Det må vi kigge på. Jeg håber i hvert fald, at ministeren er villig til, at vi snakker videre under de forhandlinger, som jo allerede pågår, så vi om ikke andet kan kigge på at stille nogle større krav, bl.a. i forhold til det her med at sulte minkene; det så jeg rigtig gerne at man tog en seriøs snak om og forhåbentlig kunne få gjort forbudt.

Tak for debatten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er nogle spørgere, der har meldt sig på banen. Den første, der får ordet, er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vil Alternativet forbyde guldfisk og kanariefugle?

Ordføreren.

Det skal jeg ikke kunne afvise. Vi har en politik for kæledyr, og vi ser også ret kritisk på den måde, man holder kæledyr på i Danmark og i resten af verden. Personligt er jeg meget imod, at man f.eks. har kanariefugle i bure, og at de ikke kommer ud og får luft under vingerne, som jo er deres naturlige adfærd. Så jeg kan i hvert fald sige, at for mit eget vedkommende synes jeg ikke, at det er en måde at behandle dyr på.

Spørgeren.

Kan vi forvente et beslutningsforslag fra Alternativets side om at forbyde kanariefugle og guldfisk?

Ordføreren.

Det skal jeg da ikke kunne afvise.

Den næste spørger er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg synes, det er vildt at høre den her debat. Nu kommer man ind på, at man vil forbyde kanariefugle, fordi de ikke får luft under vingerne. Så det tolker jeg lidt, som om det er okay, at de er i bur, når bare buret er stort nok.

Nå, men nu fik jeg ikke rigtig svar på mit spørgsmål før, da jeg stillede det til hr. Carl Valentin, så nu prøver jeg at gøre det lidt anderledes her. Hvis man nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyravlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet, Plantedirektoratet og Fødevareministeriet, er ordføreren så ikke enig i, at det kan vi godt betegne lidt som en ekspertgruppe, der har en vis faglig tyngde og viden i forhold til at sidde og kigge på dyrevelfærden inden for minkområdet?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår det. Hvad er det, ordføreren konkret refererer til i forhold til at nedsætte en gruppe? Undskyld, det er ikke for at krybe udenom, men jeg tror ikke helt, at jeg forstår spørgsmålet.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jamen det er meget simpelt. Jeg refererer til eksperter. Der er masser af ekspertviden om, hvor dårlig dyrevelfærden er. Nu nævner jeg mange muligheder her, i forhold til at man nedsætter en arbejdsgruppe med forskellige repræsentanter, der kigger på dyrevelfærden for mink, og de kommer bl.a. frem til, at forekomsten af bidesår i efteråret, hvor risikoen er størst, ligger på under 1 promille. Anerkender Alternativet ikke, at det er en ekspertgruppe med en vis faglig tyngde og viden, som er kommet frem til det her resultat? Eller er Alternativet derude, hvor man siger, at det ikke lige var det resultat, man gerne ville have, så derfor er de nok ikke helt eksperter?

Ordføreren.

Jamen jeg kan give et svar, der ligger lidt i tråd med det, som SF's ordfører også svarede. Hvis man refererer til noget af den forskning, der f.eks. er blevet lavet på Aarhus Universitet, så er det jo forskning, hvor Pelsdyrafgiftsfonden, som jo hovedsagelig består af medlemmer fra erhvervet, har lagt et opdrag ind, som man så har forholdt sig til fra universitetets side. Det er også blevet problematiseret flere steder, bl.a. i »Det Blinde Øje«.

Tak. Den næste spørger er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil høre ordføreren om noget. Før ordføreren lavede det her beslutningsforslag, var ordføreren da bekendt med det danske regelsæt, som både ministeren og Socialdemokratiets ordfører læste op, om, hvordan man skal holde pelsdyr i Danmark?

Så har jeg et spørgsmål mere, for jeg hører, at ordføreren til sidst siger, at de bliver sultet. Så bliver jeg også nødt til at spørge: Står ordføreren og siger, at samtlige pelsdyravlere i Danmark bryder loven og ikke sørger for at følge det regelsæt, der gælder her i Danmark? Bryder de loven?

Ordføreren.

Det er jo det, vi gerne vil have undersøgt. Det er jo ikke noget, der har været fremme i offentligheden og været til offentlig debat før, hvad jeg ved af. Det er da noget, vi gerne vil undersøge, altså om der faktisk bliver begået lovbrud. Vi har stillet en lang række spørgsmål til ministeren fra Alternativets side om det her, og ministeren har ikke villet svare endnu. Ministeren venter på et svar fra Aarhus Universitet. Så ministeren har da i hvert fald ikke afvist, at der kan være tale om, at man ikke lever op til loven, når man har den her praksis.

Spørgeren.

Jeg fik ikke så meget svar på det, jeg spurgte om. Det, der bekymrer mig lidt, var, at ordføreren i sin tale nævnte 2013, og det er immer væk 10 år siden. Nu spørger jeg så en gang til: 1) Kendte ordføreren til de danske regler, før ordføreren lavede det her beslutningsforslag? 2) I forhold til det, ordføreren siger om, at danske pelsdyr bliver sultet, vil jeg gerne spørge: Vil det sige, at ordføreren hævder, at danske pelsdyravlere bryder loven?

Ordføreren.

Til det sidste vil jeg gerne sige, at det jo er det, vi gerne vil have undersøgt. Det er det, vi har stillet spørgsmål om. Jeg kender godt den danske lovgivning. Vi har en fantastisk dyrevelfærdslov. Problemet er bare, at der ligger en masse bekendtgørelser og andet henne i ministeriet, der så gør, at man kan lave undtagelser. Inden for f.eks. svineproduktion har man jo også et forbud mod, at man kan halekupere grise, men så har man alligevel en bekendtgørelse henne i ministeriet, der gør, at der er undtagelser, og det betyder, at 95 pct. så alligevel gør det. Så der er jo et ulige forhold der.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.