Grænseløsheden hører til i den guddommelige verden, men vi kan ikke indrette vores konkrete og komplekse verden efter guddommelige standarder, og når lallende, virkelighedsfornægtende ideologer tror, at de kan afskaffe grænser, ja, så bliver resultatet derefter. Grænserne flytter med ligesom nissen, og de bliver meget snævrere end landegrænserne. Det eneste, der er grænseløst, er vanviddet.
Der er forskel på en banegård og et hjem. En banegård er åben for alle, mens alle døre og skabe indenfor er låste. Et hjem har derimod en lukket og låst hoveddør, mens alle dørene indenfor er åbne. Det er billedet på en tillidskultur, der netop kræver grænser. Åbner man de ydre, lukkes de indre. Det ser vi allerede eksempler på herhjemme. Det ser vi med biblioteker, der må lukke tidligere eller have vagter ansat, fordi de ellers bliver udsat for hærværk. Det ser vi med studentervogne, der ikke kører ind i specifikke områder. Det ser vi med jordbærboder ved vejen, der tidligere kunne stå upåvirket i månedsvis, men som nu forsvinder, fordi syltetøjsglassene ikke længere kan stå i fred.
Her kan I se, hvad der sker, når man nedlægger de ydre grænser. Gør man det, opbygger man indre grænser i stedet for. Jeg vil gerne, og vi i Dansk Folkeparti vil gerne tænke på Danmark som et hjem og ikke som en banegård – et hjem, hvor der er kontrol ved hoveddøren, men hvor de indre døre er åbne, og et hjem, som er kendetegnet ved tryghed og ved tillid.
Fukuyama har studeret niveauet af tillid i forskellige områder. Især områder omkring banegårde er hårdt ramt. Folk kan vandre ind og ud af gruppen. Ingen holder øje med andre, hvilket vil sige, at ingen rigtig kender hinanden, og derfor er det svært at hæfte et omdømme på folk.Snyd og bedrag, tyveri og hærværk er dagens uorden. I mindre byer og i stærke lokalsamfund kender folk derimod hinanden. Det er godt nok sværere at blive medlem, fordi man først skal accepteres og opnå et positivt omdømme, men når man bliver det, virker de uformelle normer til gengæld også, sådan som de skal. Tilliden vokser frem.
Grænsekontrol rummer i al sin enkelthed hele essensen af vores nationale suverænitet og sikkerhed. Vi lever i en tid, hvor trusler mod sikkerhed, ulovlig indrejse og grænseoverskridende kriminalitet i stigende grad er en bekymring. Ved at implementere målrettede kontrolforanstaltninger, hvor risikoen er størst, og anvende avanceret teknologi sikrer vi en effektiv beskyttelse af vores grænser. Det tillader os at skelne mellem dem, der har et legitimt ærinde i Danmark, og dem, der ikke har.
Danmark er mere end blot et stykke land. Det er vores hjem, vores arv og vores fremtid. Når vi taler om grænsekontrol, taler vi om at beskytte det hjem mod dem, der måtte ønske at skade det. Det er en beslutning, der bunder i kærlighed til vores land og en dybtfølt forpligtelse over for de generationer, der kommer efter os. Vi kan vælge at handle proaktivt, beskytte vores land og sikre vores borgere mod de udfordringer, som en ubeskyttet dør medfører, eller vi kan vælge at se passivt til, mens vores sikkerhed og suverænitet udhules.
Der er brug for danske politikere, der ikke fortaber sig i eget selvbillede, for hvem den primære bestræbelse er at værne om sikkerheden, trygheden og velstanden i Danmark, og for hvem det er vigtigt, at Danmark forbliver dansk. Det er vigtigt for os i Dansk Folkeparti. Tak for ordet.