Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 91:

Forslag til folketingsbeslutning om tilslutning til EU's solidariske fordeling af asylansøgere ved en særaftale.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 05.12.2023. 1. behandling 23.02.2024. Betænkning 18.04.2024).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Jeg kan se, at fru Rosa Lund ønsker at udtale sig. Værsgo.

Tak for det. I Enhedslisten bryder vi os ikke om EU's asylpagt, som først og fremmest går ud på at forhindre mennesker i at komme ind i Europa, herunder mennesker, som har behov for beskyttelse, fordi de flygter fra forfølgelse eller krig i deres hjemland. Men på ét punkt – det vil vi give EU – går pagten i den rigtige retning. Den tager nemlig hul på den vigtige diskussion om fordelingen af de asylansøgere, der kommer til EU-landene. For det er ikke holdbart, at nordeuropæiske lande som f.eks. Danmark ligger i ly af EU's sydlige og østlige grænser, som ender med at skulle behandle uforholdsmæssig mange asylansøgninger i forhold til lande som Danmark. F.eks. modtog Italien og den italienske ø Lampedusa sidste år over 100.000 flygtninge, og heraf var der kun 3.000, som blev fordelt efter EU's interne fordelingsmekanisme. Det synes vi i Enhedslisten er for slapt og for dårligt.

Derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag, som indebærer, at Danmark frivilligt bidrager med at modtage et antal flygtninge, selv om vi ikke er forpligtet til det, fordi vi har retsforbeholdet. Det er trist, at partier, der i andre sammenhænge taler om europæisk solidaritet og sammenhold, afviser at støtte det her beslutningsforslag.

Jeg synes, at udlændingedebatten og flygtningedebatten er rigtig mørk i Danmark for tiden, dyster. Men ét lyspunkt i debatten var dog, da Moderaternes spidskandidat til europaparlamentsvalget, Stine Bosse, den 18. april lod sig citere af både Jyllands-Posten og Altinget for, at Danmark skal – og nu citerer jeg – være fuldt og helt solidarisk med andre europæiske lande og være med til at løse flygtninge- og migrationssituationen. Citat slut.

Det ville jo være europæisk solidaritet, og jeg blev faktisk rigtig glad, da jeg læste Stine Bosses udtalelse – og så endda fra en spidskandidat fra et regeringsparti. Modigt, tænkte jeg, og på sin plads. Men det var jo så en kort glæde, for allerede senere samme dag viste det sig, at Stine Bosse og Moderaterne slet ikke mente det, og at hun var citeret forkert i to forskellige medier. Til Jyllands-Posten sagde hun, at hun var for træt, da hun blev interviewet, og at målet i stedet var et antal flygtninge – og jeg citerer – så tæt på nul som overhovedet muligt. Citat slut.

Det var jo unægtelig nogle andre toner. Jeg synes selv, det kan være lidt svært at forstå, at hele to medier, altså Jyllands-Posten og Altinget, i ret udførlige interviews kan misforstå Moderaternes spidskandidat så grundigt. Jeg kan i hvert fald godt forstå, hvis vælgere, der har stemt på Moderaterne i den tro, at de ville en mere menneskelig asylpolitik eller mere europæisk solidaritet på flygtningeområdet, nu kan konstatere, at de ikke kan forvente, at det er det, partiet arbejder for. Det kan også være, at det er det – det står ret uklart.

Jeg vil bare sige til mine kollegaer fra Moderaterne, at nu har I chancen for at vise, hvilken side I står på, også i Europa. Hvis man står på en solidarisk flygtningepolitik, støtter man det her beslutningsforslag. Ellers gør man ikke, og det er fair; så bekender man kulør, som Socialdemokraterne har gjort det. Så står man ikke på en solidarisk flygtningepolitik. Det er fint nok, det må de selv om. Vi prøver alt, hvad vi kan i Enhedslisten, for at overbevise dem om noget andet, men det er uklart for Enhedslisten, og jeg tror også for vælgerne, hvad Moderaterne egentlig mener om EU's flygtningepolitik.

Jeg kan kun opfordre til, at man stemmer for det her beslutningsforslag om en solidarisk fordeling af flygtningene i EU, hvis det er det, man mener. Tak for ordet.

Der er ønske om korte bemærkninger, først fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er lidt nysgerrig på, hvad Enhedslisten egentlig selv mener i forhold til det her med antallet. Altså, ville man i Enhedslisten synes, det var et problem, hvis Danmark skulle tage imod 7.000, måske 10.000 flygtninge om året? Eller mener man, at det er et overskueligt antal?

Ordføreren.

Jeg synes for en gangs skyld, at det er nogle gode tal, hr. Mikkel Bjørn kommer med her. Jeg synes, det er et overskueligt antal, hr. Mikkel Bjørn. Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark mener, at vi skal tage imod 2.000 kvoteflygtninge, altså inden for FN's kvoteflygtningesystem. Og det er klart, at når vi står i den flygtningesituation, vi står i nu, i Europa, så mener vi også i Enhedslisten, at vi skal tage flere af de flygtninge, der bliver fordelt EU.

Vi går ind for, hr. Mikkel Bjørn – uanset hvor chokerende hr. Mikkel Bjørn synes, det er – at Danmark skal tage flere af de flygtninge, som kommer til EU. Og mellem 5.000 og 7.000 synes jeg kunne være et udmærket tal.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jamen så lad os prøve at skalere det lidt op. Hvad med 20.000-50.000? Er det noget, Enhedslisten også kunne se sig selv i, er det også et overskueligt antal? Altså, hvor går grænsen egentlig, og hvor højt op kan vi sætte barren, hvis man spørger Enhedslisten?

Ordføreren.

Det synes jeg er et rigtig godt spørgsmål, hr. Mikkel Bjørn. Hr. Mikkel Bjørn og jeg har også diskuteret det en del gange. Grænsen går der, hr. Mikkel Bjørn, hvor flygtningekonventionen starter. Vi vil gerne tage det antal flygtninge, som vi er forpligtet til konventionsmæssigt. Og der må jeg da give Dansk Folkeparti den ros, hvis man kan kalde det det, at man i det mindste har tonet rent flag og sagt, at man slet ikke vil være en del af konventionerne. Det må Dansk Folkeparti jo selv stå på mål for, men det vil vi gerne i Enhedslisten; vi vil gerne være forpligtet af flygtningekonventionen.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Siden 2015 har Danmark taget imod 30.000 syrere, vi har taget imod omkring 40.000 ukrainere, og dertil kommer alle de mennesker af forskellige nationaliteter, der hvert år får asyl i Danmark eller søger om det. Mener ordføreren virkelig, at Danmark har noget at skamme sig over i forhold til at tage ansvar for verdens flygtninge?

Ja, hr. Frederik Vad, det mener jeg. Jeg mener, at vi har noget at skamme os over i forhold til verdens flygtninge. Danmark var engang et land, der tog 500 af FN's kvoteflygtninge, og det gør vi ikke længere, hr. Frederik Vad. Faktisk tager vi så få, og det bliver udskudt hvert eneste år; det er først, lige inden kvoten skal opgøres, at udlændingeministeren kommer med et: Okay, vi kan da godt tage lige omkring 200.

Så ja, hr. Frederik Vad, jeg mener, at Danmark har noget at skamme sig over.

Hr. Frederik Vad.

Det giver jo ikke nogen mening, fru Rosa Lund. Danmark har de sidste 10 år taget titusindvis af mennesker – indkvarteret og sikret ordentlige forhold for mennesker, der er kommet hertil. Altså, Danmark har jo taget en meget, meget stor andel og har taget en meget stor opgave på sig. Ordføreren taler om nogle hundreder i FN's kvotesystem – et system, som Danmark stadig væk tager flygtninge fra.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvordan kan det være, at ordføreren står på Folketingets talerstol og siger, at vi bør skamme os, når vi siden 2015 har taget imod 30.000 syrere, 40.000 ukrainere og alle mulige andre mennesker, der er kommet hertil? Det giver jo ikke nogen mening.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om hr. Frederik Vad kan huske, hvad der ellers skete i 2015: lukkede grænser, smykkelov, og jeg kunne blive ved, hr. Frederik Vad – jeg kunne blive ved. Og det er da forhåbentlig ikke nogen hemmelighed, at Enhedslisten og Socialdemokraterne ikke står det samme sted i udlændingedebatten, og det synes jeg da kun er blevet endnu mere tydeligt i dag, altså at det gør vi heller ikke i dag, og at det gør vi heller ikke i EU – desværre, hr. Frederik Vad. Jeg savner da, dengang Socialdemokraterne var stolte af at være en del af FN's kvoteflygtningesystem.

Hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Jeg var med ordføreren på Lampedusa for ganske nylig for at se på hotspottet, hvor flygtninge går i land. Jeg skal bare høre en ting. Fru Rosa Lund, du får det til at lyde, som om den her asylpagt alene handler om flygtninge – og det hele kommer til at dreje sig om flygtninge. Men er realiteten ikke, at vi, da vi hørte fra de italienske myndigheder på Lampedusa, anslog, at hovedparten af dem, der ankom til Europa, var migranter – illegale immigranter.

Så er spørgsmålet jo, hvad man gør med illegale immigranter, der kommer til Europa. Tager man dem ind som flygtninge og giver dem asyl, eller skal man finde en vej til at få dem ud igen? De er jo illegale. Hvad er Enhedslistens svar på den store mængde illegale migranter, der følger med i flygtningestrømmene?

Ordføreren.

Hr. Steffen Larsen har fuldstændig ret. Vi har lige været med Udlændinge- og Integrationsudvalget i Italien, bl.a. på Lampedusa. Hr. Steffen Larsen har også fuldstændig ret i, at det ikke er alle dem, der kommer, som har flygtningestatus. Det ændrer bare ikke på, hr. Steffen Larsen, at lige nu er det Italien og de italienske myndigheder, Grækenland og de lande, der står med EU's ydre grænser, som står for at lave den her screening. Det er jo slet ikke Danmark. De når jo aldrig hertil. Og der er det, at vi i Enhedslisten med det her beslutningsforslag siger, at Danmark skal tage en større andel af dem, der har flygtningestatus.

Hr. Steffen Larsen.

Så er det, vi kommer ind til kernen af tingene. For hvad nu, hvis de ikke har lyst til at komme til Danmark? Det er jo realiteten. Vi kan godt tale om at omfordele mennesker, men økonomien tilsiger jo de her mennesker at søge steder hen, hvor de har familie, venner og bekendte. De vil jo ikke til Danmark; de vil til Tyskland, Frankrig eller Sverige. Det er jo det, der bliver realiteten her. Selv om vi siger, at vi gerne vil lave det her omfordelingssystem, er det jo sådan, at i en liberal økonomi kan mennesker bevæge sig frit rundt. Så tror fru Rosa Lund, at vi via planøkonomi og en asylplan, som er nedsat oppefra, kan få den her løsning til at fungere?

Ordføreren.

Ja, selvfølgelig tror jeg, at vi kan få den løsning til at fungere. Ellers ville Enhedslisten jo ikke fremsætte det her beslutningsforslag, hr. Steffen Larsen. Altså, vi fremsætter jo ikke et beslutningsforslag med planer, som vi ikke tænker kan virke. Så ja, jeg tror, at det ville løse ret meget, hvis Danmark tog flere flygtninge gennem et bedre fordelingssystem i EU.

Så er det hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Jeg slår mig på hykleriet. Enhedslisten har den her position, hvor man siger, at det er konventionen, der begrænser antallet. Det gav fru Rosa Lund udtryk for lige før. Men i praksis er det, der begrænser Enhedslisten, jo alene, at af langt hovedparten af de +80 millioner FN-anerkendte flygtninge, der er rundtomkring i verden, er det jo et meget, meget lille antal, der vil have nogen som helst chance for at komme til et land som Danmark. Alligevel får man det til at lyde, som om det er konventionen, der skal være begrænsningen, men det passer jo ikke. Det er jo, fordi langt de fleste mennesker ikke har mulighed for at komme hertil, at Enhedslisten ikke behøver at forholde sig alvorligt til det her spørgsmål. Hvis nu Enhedslisten alligevel bare for oplysningens skyld ville prøve at gøre det, hvor mange mennesker mener Enhedslisten så realistisk set man kunne tage imod? Der må jo være en grænse et eller andet sted, og det er vel ikke de +80 millioner.

Ordføreren.

For det første må jeg sige, hr. Rasmus Stoklund: Enhedslisten forholder sig meget alvorligt til flygtningepolitikken. Bare fordi man ikke er enig med hr. Rasmus Stoklund og hr. Rasmus Stoklunds parti, er det ikke det samme, som at man ikke tager det alvorligt. Man mener bare noget andet. Det bør der da være plads til inde i den her Folketingssal, hr. Rasmus Stoklund.

For at svare på spørgsmålet er det, som jeg sagde tidligere, ikke nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten synes, man skal sætte kvoten på FN's kvoteflygtninge op til 2000, og at vi står på mål for flygtningekonventionen, som betyder, at man behandler asylansøgninger for dem, der kommer hertil.

Hr. Rasmus Stoklund.

Det var jo et rigtigt ikkesvar. Altså, de +80 millioner mennesker, der realistisk set ikke har mulighed for at komme her, ville så være velkomne ud fra Rosa Lunds kriterier, i forhold til at det er konventionerne, der skal afgøre det. Men fru Rosa Lund ved, det ikke kommer til at ske, og derfor svarer Rosa Lund ikke på, hvor mange hun realistisk mener vi skulle kunne tage imod, hvis nu man bare skulle sige titusindvis af mennesker. Hvorfor ikke prøve at være lidt mere realistisk eller reel og så sige: Fra Enhedslistens side mener vi, at der kan komme 150.000 flere flygtninge til Danmark – eller hvad det nu er for et tal, man synes er realistisk at tage imod? Hvorfor altid denne snakken udenom?

Ordføreren.

Jamen hr. Rasmus Stoklund, det er faktisk ikke for at snakke udenom. Hr. Rasmus Stoklund ved lige så vel som jeg, at når man er forpligtet af flygtningekonventionen, er man forpligtet til at tage imod og behandle asylansøgninger for dem, der kommer hertil. Og derfor, hr. Rasmus Stoklund, kan vi ikke sætte et tal på. Det må jeg også sige: Det er jo en dans, hr. Rasmus Stoklund, som vi to har danset en del gange, men svaret bliver ved med at være det samme.

Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Så synes jeg, vi skal prøve at danse lidt videre. Nu sagde fru Rosa Lund lige før til hr. Frederik Vad, at Danmark skulle skamme sig over siden 2015 at have taget imod 30.000 syrere og 40.000 ukrainere – vi skulle skamme os over at vi ikke havde taget imod flere. Jeg synes, at hr. Mikkel Bjørn for en gangs skyld stillede et godt spørgsmål. Han spurgte: Hvor mange er det så, det drejer sig om? Vi fik ikke rigtig svar på det, første gang hr. Mikkel Bjørn spurgte, og heller ikke, da hr. Mikkel Bjørn spurgte anden gang. Nu har hr. Rasmus Stoklund så også forsøgt af to omgange, og nu synes jeg lige, vi skal prøve igen: Har fru Rosa Lund mulighed for at svare på, hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod ifølge Enhedslisten?

Ordføreren.

Ja, hr. Bjørn Brandenborg, det har jeg mulighed for at svare på. Enhedslisten mener, at Danmark skal tage 2.000 kvoteflygtninge gennem FN's kvoteflygtningesystem. Derudover mener vi, at Danmark er forpligtet af Genèvekonventionen, altså flygtningekonventionen, til at behandle asylansøgninger fra de mennesker, som kommer til Danmark for at søge asyl.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Fru Rosa Lund fortsætter med ikke at ville forholde sig til de spørgsmål, der bliver stillet. Skal man forstå det sådan, at Enhedslisten mener, at Danmark skal modtage 2.000 kvoteflygtninge plus de 80 millioner mennesker, der har ret til at komme til Danmark? Eller hvad er det, Enhedslistens politik er?

Ordføreren.

Jeg synes, jeg har svaret på spørgsmålet en del gange. Jeg kan godt se, at det ville være nemmere for hr. Bjørn Brandenborg, hvis jeg satte et eksakt tal på, men det kan man ikke, når man er forpligtet af Genèvekonventionen. Men jeg kan da godt sige helt klart – og det har jeg også sagt mange gange fra denne talerstol – at Danmark selvfølgelig ikke kan huse alle verdens flygtninge, og selvfølgelig betyder antallet noget, hr. Bjørn Brandenborg. Det ved vi godt i Enhedslisten.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Den grundlæggende forskel på Enhedslistens udlændingepolitik og Socialdemokratiets udlændingepolitik er jo i virkeligheden en erkendelse af, at antallet betyder noget. Jeg kan forstå på fru Rosa Lunds svar på hr. Mikkel Bjørns glimrende spørgsmål, at man vil tage mange flere tusind flygtninge i Danmark. Jeg sidder selv og arbejder med hele indfødsretsområdet, og jeg har sådan prøvet at spore mig ind på, hvornår Enhedslisten ikke synes, at en borger skal have det rødbedefarvede pas, altså dansk statsborgerskab. Så kunne fru Rosa Lund ikke prøve at folde Enhedslistens udlændingepolitik lidt mere ud og så give et klart svar på, hvor mange af de mange tusind flygtninge, der kommer, der så skal have dansk statsborgerskab. Vil fru Rosa Lund være klar til at sige nej til nogle af dem, der ønsker dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Netop fordi hr. Anders Kronborg arbejder med indfødsret til daglig, ligesom jeg selv gør, ved hr. Anders Kronborg også godt, at reglerne for at få dansk indfødsret er ekstremt stramme. Der har vi det jo sådan i Enhedslisten, at vi gerne vil ændre på de regler. Vi mener f.eks., at hvis man er født i Danmark, skal man have dansk statsborgerskab, og at hvis man har haft sine formative år i Danmark, skal man have dansk statsborgerskab. Men grundloven er jo sådan, og de regler, som hr. Anders Kronborg selv har været med til at lave, er jo sådan, at man kun får dansk statsborgerskab, hvis man lever op til de kriterier.

Hr. Anders Kronborg.

Det er fuldstændig rigtigt, at den socialdemokratiske regering har strammet reglerne. Vi har heldigvis nogle meget stramme regler for at få dansk statsborgerskab. For man må aldrig nogen sinde kunne trække et dansk statsborgerskab i en automat.

Lad os prøve at lege med et tænkt eksempel: Hvis en af de mange tusind flygtninge, som fru Rosa Lund gerne vil have til Danmark, efter, lad os sige 3 år, ansøger om at få dansk borgerskab, vil fru Rosa Lund så trykke på den grønne knap og give en sådan borger statsborgerskab?

Ordføreren.

Ja, hvis det også var mig, der satte kriterierne for, hvornår man måtte få statsborgerskab. For hr. Anders Kronborg ved jo udmærket godt, at efter de nuværende regler ville det slet ikke kunne lade sig gøre. Men Enhedslisten har jo ikke mandaterne lige nu til at lave indfødsretsreglerne om. Måske har vi det forhåbentlig efter næste valg, men det har vi ikke lige nu.

Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Jeg synes godt, jeg vil komme Enhedslisten lidt til hjælp her, for faktum er jo, at det, som man fra Socialdemokratiet står og taler om her, er, at hvis vi havde en situation som den i 2015 og der ville komme tusindvis af migranter eller andre til landets grænser, ville de jo komme ind – så ville de jo blive behandlet.

Det var det, der skete i 2015, og ikke en eneste lovgivning har man ændret, så det ikke bliver tilfældet igen. Så det er jo noget sniksnak, når man står og siger: Uh, vi har sikret, at det ikke kommer til at ske. Der kan ske nøjagtig det samme igen.

Mit spørgsmål til Enhedslisten er: Når man vil tage imod 15-20.000, som det kunne være, og måske mere – hvis der nu kom flere millioner til de europæiske grænser, skulle vi også være solidariske og tage vores andel af dem – er det så rimeligt over for dem, som bor her i Danmark, at Danmark bliver mere kriminelt ved den tilgang af disse flygtninge og migranter?

Ordføreren.

Altså, Enhedslisten går ikke ind for kriminalitet. Det tror jeg faktisk ikke der er nogen inde i den her Folketingssal der gør, hr. Lars Boje Mathiesen, så jeg synes, det er en lidt mærkelig slutning, der bliver lavet her i den lidt mærkelige ligning, som hr. Lars Boje Mathiesen sætter op. Vi har i Enhedslisten ikke den grundindstilling til flygtninge, at de er kriminelle.

Spørgeren.

Nej, jeg ved godt, at Enhedslisten nogle gange har et lidt anderledes syn på tal, end vi andre har, men jeg går ud fra, at man godt kan læse kriminalitetsstatistikker, og derfor ved man, at når man taler om grupper fra forskellige lande, er de langt overrepræsenteret i en lang række kriminalitetsstatistikker.

Derfor vil det, hvis der kommer flere syrere, irakere, marokkanere eller andre til, også betyde øget kriminalitet. Eller er Enhedslistens holdning at sige, at man kan fortsætte en masse indvandring af disse mennesker, at man kan få 15-20.000 til hvert eneste år, og at det ikke vil betyde en stigning i kriminaliteten? Er det det, man fra Enhedslisten står og siger?

Ordføreren.

Nej, det er ikke det, man fra Enhedslisten står og siger. Enhedslisten har ikke fremsat et beslutningsforslag her, der handler om kriminalitet, hr. Lars Boje Mathiesen, men jeg vil meget gerne tage en debat om, hvordan vi sikrer en ordentlig integrationspolitik, og hvordan vi integrerer de mennesker, der kommer til Danmark, for jeg kan da berolige hr. Lars Boje Mathiesen, som jeg kan høre ikke rigtig kender Enhedslistens politik, med, at vi selvfølgelig synes, man skal stille krav til mennesker, der kommer til Danmark.

Vi synes bare ikke, det skal være de krav, vi stiller i dag. Vi synes, de krav, vi stiller i dag, er alt for strenge, men vi går i Enhedslisten faktisk ind for, at man f.eks. får danskundervisning. Det er derfor, vi i 2019 var med til at sikre, at man fjernede brugerbetaling på danskundervisning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og jeg vil godt lige bede alle om at holde roen en lillebitte smule, så vi kan høre den demokratiske samtale heroppefra. Uanset om man så måtte lave andre aftaler i kalenderen eller man taler med sekretæren, så er der altså heroppe, det lige nu foregår, eller udenfor.

Den næste ordfører på talerstolen er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes, det er påfaldende med den her store interesse for antallet fra særlig Socialdemokratiets side. For jeg har aldrig nogen sinde hørt Socialdemokratiet sætte noget tal på, hvor mange flygtninge det er man mener Danmark kunne tage imod, og der er den her, synes jeg, meget morsomme, kritik af, at fru Rosa Lund siger, at det er flygtningekonventionen, der sætter begrænsninger for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage imod. Det er jo det samme svar, man får, hvis man spørger ministeren eller enhver anden socialdemokrat, hvor mange flygtninge Danmark kan tage imod. For så er svaret, at det er flygtningekonventionen, der sætter begrænsningen.

Så jeg synes godt nok, det er en utrolig mærkværdig debat at være vidne til, og som afslører, at der er – og nu synes jeg, jeg bruger ministerens eget udtryk – en dobbeltbund i kufferten, altså det her med, at man står nede på sin plads og kritiserer fru Rosa Lund for at sige det, som Socialdemokratiet konsekvent har sagt igennem det sidste årti. Ja, det synes jeg ærlig talt er dybt mærkværdigt, og jeg vil opfordre nogen fra Socialdemokratiet til at gå på talerstolen og så gøre os klogere på, hvad det er for et antal, man fra Socialdemokratiets side mener at Danmark ville kunne tage imod. Er der et loft? Eller er antallet fuldstændig i lighed med, hvad fru Rosa Lund mener, 80 millioner? Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og vi stemmer.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 19 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 87 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.