Tak for det, og tak til De Konservative for at sætte fokus på det fornuftige i at have en passagerafgift som en del af svaret på, hvordan vi omstiller flytransporten. Konkret, som ordføreren lige har været inde på, foreslås det, at provenuet fra en passagerafgift på flytransport tilbageføres til erhvervet gennem initiativer, der sikrer en grøn omstilling af flysektoren, så det samlede skattetryk ikke stiger. Forslaget er begrundet med, at der med aftalen med »Grøn luftfart i Danmark« indføres en passagerafgift, der delvis finansierer en forhøjelse af ældrechecken.
Som jeg tidligere har understreget, er det afgørende, at vores flyrejser bliver grønnere, så vi i fremtiden kan flyve uden at forurene. Med aftalen om grøn luftfart i Danmark styrker vi den grønne omstilling af luftfarten, og der sættes skub på den grønne udvikling på et område, der fylder meget i CO2-regnskabet. Aftalen sikrer bl.a., at der etableres en grøn indenrigsrute allerede fra 2025, og at hele indenrigsluftfarten i Danmark er grøn senest i 2030. Det vil sige, at man kan flyve uden at forurene. Regeringen er samtidig meget opmærksom på den betydning, som en passagerafgift vil kunne have for luftfartsbranchen i Danmark, og der er derfor også i aftalen afsat markante beløb til investeringer i grøn luftfart og midler til at støtte regionale lufthavne. Samlet set afsættes der faktisk 4,3 mia. kr., det er på 2024-niveau, i støttemidler, der tilbageføres til branchen i perioden 2025-2033.
Derudover får vi med aftalen mulighed for at gøre noget andet godt, nemlig at øge ældrechecken til de folkepensionister, der har mindst, og som oplever, at det er svært at få pengene til at slå til, når regningerne skal betales, og når man skal en tur i supermarkedet – som bekendt også med den inflationskrise, vi har haft. Når prisen stiger på mælk, på smør, på leverpostej, er det alt andet lige en større del af ens husholdningsbudget, hvis ikke man har så mange penge, som hvis man har mange penge, og de folkepensionister i det her land, ca. 300.000, som altså ikke har yderligere ud over folkepensionen og derfor også kan få ældrecheck, har ikke mange penge at rutte med, og derfor er jeg faktisk glad for, ja, nærmest stolt over, at vi med den her aftale også sikrer, at vi for første gang i over et årti er i stand til permanent at øge ældrechecken. Det er fornuftigt.
Samtidig bidrager passagerafgiften altså samlet set positivt til den danske samfundsøkonomi. For det er selvfølgelig fair at spørge – og det er vel også det, der ligger i bevæggrunden for beslutningsforslaget her – hvad en passagerafgift egentlig har at gøre med finansiering af en ældrecheck. Normalt er det sådan med afgifter, at de ikke skal være fiskale, de skal altså i virkeligheden skabe den adfærdsændring og tage højde for de negative konsekvenser, der er ved den aktivitet, der udføres. Når det alligevel giver mening her, er det faktisk, fordi den her afgift giver et samfundsøkonomisk plus. Det er selvfølgelig med usikkerhed, men det beregnes faktisk, at det her vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 750 mio. kr. fra 2030. Hvorfor så det? Ja, det skyldes simpelt hen det enkle, at en stor del af den her afgift eller en del af den her afgift betales af udenlandske rejsende, hvis afgiftsbetalinger set i et dansk perspektiv altså kommer til at udgøre en samfundsøkonomisk gevinst.
Så vil man måske kunne huske, at de 750 mio. kr. i 2030 er mere end det, vi kommer til at bruge på at forhøje ældrechecken, også i 2030, og det vil sige, at man med en vis rimelighed kan sige, at dem, der betaler for og finansierer, at vi for første gang i et årti hæver ældrechecken, altså er de udlændinge, der kommer og rejser ud fra de danske lufthavne. Det vil sige, at vi kan gøre to gode ting her: Vi kan sikre, at der er midler til at indfri det meget ambitiøse mål, vi har, om, at man allerede i 2025 har den første indenrigsflyvning, der er grøn, og at al indenrigsflyvning i Danmark er grøn i 2030, og samtidig give en tiltrængt hånd til de pensionister, som har mindst.
Ligesom der blev sat spørgsmålstegn i den debat, vi lige har haft, vil der formentlig også blive det i den her, nemlig at den danske indenrigsflyvning jo udgør forsvindende lidt, hvis vi kigger ud i verden på den samlede udledning af CO2. Og det er jo fuldstændig rigtigt. For de samme penge, vi bruger her, og for de penge, vi nu får ind fra passagerafgiften, kunne det da ikke bedre betale sig at hjælpe med at begrænse forureninger i Kina eller Malaysia eller Afrika eller andre steder, hvor vi kunne få flere CO2-reduktioner for pengene? Det er jo isoleret set rigtigt, medmindre man tror på, at den klimalov, vi har vedtaget med et meget, meget bredt flertal i Folketinget, faktisk er fornuftig, og at den måde, vi har besluttet os for at gå igennem klimaforandringer sektor for sektor, er, at vi udvikler, og at vi ikke afvikler. Vi viser resten af verden, at det i et af de mest velstående samfund i den her verden kan lade sig gøre at omstille, uden at det samtidig koster på den sociale balance, uden at det koster arbejdspladser.
Den diskussion, vi havde op til folketingsvalget i 2019, som var et klimavalg, handlede om, hvordan det her overhovedet kan lade sig gøre, og om vi overhovedet kan nå at indfri de 70 pct. Nu når vi at indfri vores 2025-mål. Jeg føler mig ikke længere i tvivl om, at vi godt kan nå de 70 pct., men det er jo ikke det, der er slutmålet. Vi har faktisk fremrykket, hvornår vi så skal være klimaneutrale, til 2045, og i 2050 skal vi ikke bare være klimaneutrale, så skal vi tage mere CO2 ud end det, vi udleder, og det vil bidrage positivt i forbindelse med den forurening, der ellers er andre steder. Den teknologi og den måde at gøre det på er det, som resten af verden lader sig inspirere af. Det tror jeg som skatteminister på. Nu var der lidt en diskussion før med Dansk Folkeparti, om afgifter overhovedet havde en effekt på klimaforandringer, og jeg har et lille, simpelt eksempel, som vi alle kan relatere til: Når det koster 4 kr. ekstra at købe en plastikpose nede i Netto, vil de fleste af os – der er jeg lige så skyldig som alle andre – genbruge den plastikpose nogle flere gange, end jeg ellers ville have gjort. Det er ikke, fordi jeg ikke har råd til at betale 4 kr. for den næste plastikpose, men fordi jeg synes, det virker lidt fjollet at smide den ud, og det er en reminder om, at her er jeg nødt til at ændre noget adfærd og faktisk genbruge mine plastikposer mere, end jeg ellers ville have gjort. Ellers kunne jeg godt som mange andre finde på at sætte den ned og bruge den som skraldespand og så smide den ud, men det er jo tudetosset. Så en lille afgift på en plastikpose gør, at mange af os ændrer adfærd.
Det samme princip er det jo med den største klimaaftale, vi har lavet hidtil i Danmark, som jeg så var glad for at få lov til at være en del af og præsentere, nemlig CO2-afgift på industrien, hvor en afgift på den forurening, der kommer fra vores industrivirksomheder, er med til at ændre deres adfærd. Den måde at arbejde på, hvor vi bruger afgiftsinstrumentet, er noget af det, som resten af verden er optaget af, ikke bare i den industrielle verden, men også i udviklingslande. Canada har lavet et initiativ, der hedder The Global Carbon Pricing Challenge, et engelsk ord for, at man globalt set kigger på, hvordan man kan bruge CO2-afgifter til at skabe klimaforandringer på en positiv måde. Danmark er selvfølgelig en vigtig part af det, fordi der er en enorm interesse, når vi rejser ud, og når jeg rejser ud i verden som skatteminister, i, hvordan vi overhovedet kan få det til at lade sig gøre – hvordan vi kan evne at indføre afgifter, uden at det hele falder sammen i kæmpestore protester. Det kan vi jo, fordi vi på den ene side laver en afgift og på den anden side fører afgiften tilbage til sektoren og mere til.
Så tror jeg, at den konservative ordfører vil sige, at det jo præcis er vand på min mølle, for det er det, det her beslutningsforslag handler om, nemlig at her fører vi ikke bare det hele tilbage til sektoren, men bruger også noget på ældrechecken. Det er selvfølgelig en fair diskussion, og derfor har jeg også forsøgt at forklare, hvorfor det i den her sammenhæng giver mening, for der er altså flere udlændinge, der kommer og betaler den her afgift, og dermed kan vi finansiere en del af det til ældrechecken.
Men selve princippet, og det er jeg sådan set glad for, og som jeg også synes der er anledning til at hylde, er, at den måde, vi har valgt at arbejde os igennem tingene på, har vi gjort, fordi vi tror på, at det kan være med til at inspirere resten af verden og dermed i sidste ende flytte den globale dagsorden mere offensivt. Derfor er jeg også stolt af, at min partifælle Dan Jørgensen faktisk var hovedforhandler på COP28 i Dubai. Jeg havde selv anledning til at være i Dubai og opleve den indflydelse og den forandring, der kan ske, når vi som et lille land aktivt går ind og viser resten af verden, hvad vi kan skabe i fællesskab. Selv om vi har de her beslutningsforslag, selv om vi diskuterer det i Folketinget, er jeg faktisk også temmelig stolt af at være en del af et Folketing, hvor langt hovedparten af partierne deler det syn på, hvordan det egentlig er, vi kan bevæge os fremad sektor for sektor, og så er det helt fair og rimeligt at diskutere, om det overhovedet er rimeligt, at en del af det her afgiftsprovenu skal gå til ældrechecken. Den diskussion anerkender jeg, og jeg har også forsøgt at forsvare, hvorfor vi gør det, altså at vi vil gøre to gode ting på en gang, men det skal ikke skygge for, at jeg også er glad for den aftale, vi har lavet på passagerafgiften, for det viser, hvordan vi også bevæger os fremad, og selv om vi har meget, meget små udledninger fra indenrigsflyvning i Danmark, så kan vi vise resten af verden, at det faktisk godt kan lade sig gøre, at man kan flyve uden at forurene internt i et lille land, og det tror jeg på kan have en større effekt end det, det umiddelbart har på de reduktioner, vi når frem til.
Med de ord har jeg forsøgt at uddybe, hvorfor vi er glade for den her afgift, men ikke kan støtte det beslutningsforslag, der ligger. Tak for ordet.