Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 83:

Forslag til folketingsbeslutning om en afgift, der sikrer grøn omstilling af flytransporten.

Af Mona Juul (KF) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Som ordfører for forslagsstillerne ønsker fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti, at starte med en begrundelse for forslaget.

Tak for ordet. Vi er i de her år i gang med en nødvendig grøn omstilling. Det med ekstremt vejr med vand til knæene sætter sine spor, og det kalder på handling. De fleste ved godt, at det måske kommer til at gøre en lille smule ondt, men det er jo intet imod de konsekvenser, vi ser, hvis ikke vi får handlet.

Der er mange områder, hvor vi enten kan sænke eller helt stoppe vores CO2-udledninger, og en af de oplagte klimasyndere er vores flyrejser. Derfor foreslår vi med B 83 at indføre en flyafgift. Det vil være klogest at lægge afgiften på brændstoffet, men det kan vi ikke på grund af konventioner, så vi foreslår, at afgiften lægges på passagererne, og vi foreslår, at indtjeningen på afgiften føres tilbage til grøn omstilling af luftfarten – hele indtægten. For indtægten skal bruges til at fremskynde udvikling af grønne brændstoffer og gøre flyvningen langt grønnere, end vi ser i dag. De fleste analyser viser, at vi ikke sådan lige stopper med at flyve, slet ikke på verdensplan, så opgaven er hurtigst muligt at gøre luftfarten grøn. Det kan lade sig gøre med en målrettet indsats med luftfarten som medspiller. Det mener vi vil være det rigtige at gøre for klimaet, men også for flypassagererne, der med rette kan forvente, at den ekstra grønne betaling til flybilletten selvfølgelig gør flyveturen grønnere. Det er nemlig sådan, vi laver reel grøn omstilling, laver grønne tiltag, der også giver mening, og gør så meget for klimaet som overhovedet muligt for pengene.

Hvis Folketingets partier også synes, det er en god idé, kan vi sætte os sammen, og så kan vi få fastlagt et niveau af afgiften og gå i dialog med branchen om, hvordan vi bedst sikrer anvendelsen af midlerne, og hvordan vi bedst laver grøn omstilling, som mange ønsker, som flere kan forstå, og som alle får gavn af.

Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren.

Tak for det, og tak til De Konservative for at sætte fokus på det fornuftige i at have en passagerafgift som en del af svaret på, hvordan vi omstiller flytransporten. Konkret, som ordføreren lige har været inde på, foreslås det, at provenuet fra en passagerafgift på flytransport tilbageføres til erhvervet gennem initiativer, der sikrer en grøn omstilling af flysektoren, så det samlede skattetryk ikke stiger. Forslaget er begrundet med, at der med aftalen med »Grøn luftfart i Danmark« indføres en passagerafgift, der delvis finansierer en forhøjelse af ældrechecken.

Som jeg tidligere har understreget, er det afgørende, at vores flyrejser bliver grønnere, så vi i fremtiden kan flyve uden at forurene. Med aftalen om grøn luftfart i Danmark styrker vi den grønne omstilling af luftfarten, og der sættes skub på den grønne udvikling på et område, der fylder meget i CO2-regnskabet. Aftalen sikrer bl.a., at der etableres en grøn indenrigsrute allerede fra 2025, og at hele indenrigsluftfarten i Danmark er grøn senest i 2030. Det vil sige, at man kan flyve uden at forurene. Regeringen er samtidig meget opmærksom på den betydning, som en passagerafgift vil kunne have for luftfartsbranchen i Danmark, og der er derfor også i aftalen afsat markante beløb til investeringer i grøn luftfart og midler til at støtte regionale lufthavne. Samlet set afsættes der faktisk 4,3 mia. kr., det er på 2024-niveau, i støttemidler, der tilbageføres til branchen i perioden 2025-2033.

Derudover får vi med aftalen mulighed for at gøre noget andet godt, nemlig at øge ældrechecken til de folkepensionister, der har mindst, og som oplever, at det er svært at få pengene til at slå til, når regningerne skal betales, og når man skal en tur i supermarkedet – som bekendt også med den inflationskrise, vi har haft. Når prisen stiger på mælk, på smør, på leverpostej, er det alt andet lige en større del af ens husholdningsbudget, hvis ikke man har så mange penge, som hvis man har mange penge, og de folkepensionister i det her land, ca. 300.000, som altså ikke har yderligere ud over folkepensionen og derfor også kan få ældrecheck, har ikke mange penge at rutte med, og derfor er jeg faktisk glad for, ja, nærmest stolt over, at vi med den her aftale også sikrer, at vi for første gang i over et årti er i stand til permanent at øge ældrechecken. Det er fornuftigt.

Samtidig bidrager passagerafgiften altså samlet set positivt til den danske samfundsøkonomi. For det er selvfølgelig fair at spørge – og det er vel også det, der ligger i bevæggrunden for beslutningsforslaget her – hvad en passagerafgift egentlig har at gøre med finansiering af en ældrecheck. Normalt er det sådan med afgifter, at de ikke skal være fiskale, de skal altså i virkeligheden skabe den adfærdsændring og tage højde for de negative konsekvenser, der er ved den aktivitet, der udføres. Når det alligevel giver mening her, er det faktisk, fordi den her afgift giver et samfundsøkonomisk plus. Det er selvfølgelig med usikkerhed, men det beregnes faktisk, at det her vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 750 mio. kr. fra 2030. Hvorfor så det? Ja, det skyldes simpelt hen det enkle, at en stor del af den her afgift eller en del af den her afgift betales af udenlandske rejsende, hvis afgiftsbetalinger set i et dansk perspektiv altså kommer til at udgøre en samfundsøkonomisk gevinst.

Så vil man måske kunne huske, at de 750 mio. kr. i 2030 er mere end det, vi kommer til at bruge på at forhøje ældrechecken, også i 2030, og det vil sige, at man med en vis rimelighed kan sige, at dem, der betaler for og finansierer, at vi for første gang i et årti hæver ældrechecken, altså er de udlændinge, der kommer og rejser ud fra de danske lufthavne. Det vil sige, at vi kan gøre to gode ting her: Vi kan sikre, at der er midler til at indfri det meget ambitiøse mål, vi har, om, at man allerede i 2025 har den første indenrigsflyvning, der er grøn, og at al indenrigsflyvning i Danmark er grøn i 2030, og samtidig give en tiltrængt hånd til de pensionister, som har mindst.

Ligesom der blev sat spørgsmålstegn i den debat, vi lige har haft, vil der formentlig også blive det i den her, nemlig at den danske indenrigsflyvning jo udgør forsvindende lidt, hvis vi kigger ud i verden på den samlede udledning af CO2. Og det er jo fuldstændig rigtigt. For de samme penge, vi bruger her, og for de penge, vi nu får ind fra passagerafgiften, kunne det da ikke bedre betale sig at hjælpe med at begrænse forureninger i Kina eller Malaysia eller Afrika eller andre steder, hvor vi kunne få flere CO2-reduktioner for pengene? Det er jo isoleret set rigtigt, medmindre man tror på, at den klimalov, vi har vedtaget med et meget, meget bredt flertal i Folketinget, faktisk er fornuftig, og at den måde, vi har besluttet os for at gå igennem klimaforandringer sektor for sektor, er, at vi udvikler, og at vi ikke afvikler. Vi viser resten af verden, at det i et af de mest velstående samfund i den her verden kan lade sig gøre at omstille, uden at det samtidig koster på den sociale balance, uden at det koster arbejdspladser.

Den diskussion, vi havde op til folketingsvalget i 2019, som var et klimavalg, handlede om, hvordan det her overhovedet kan lade sig gøre, og om vi overhovedet kan nå at indfri de 70 pct. Nu når vi at indfri vores 2025-mål. Jeg føler mig ikke længere i tvivl om, at vi godt kan nå de 70 pct., men det er jo ikke det, der er slutmålet. Vi har faktisk fremrykket, hvornår vi så skal være klimaneutrale, til 2045, og i 2050 skal vi ikke bare være klimaneutrale, så skal vi tage mere CO2 ud end det, vi udleder, og det vil bidrage positivt i forbindelse med den forurening, der ellers er andre steder. Den teknologi og den måde at gøre det på er det, som resten af verden lader sig inspirere af. Det tror jeg som skatteminister på. Nu var der lidt en diskussion før med Dansk Folkeparti, om afgifter overhovedet havde en effekt på klimaforandringer, og jeg har et lille, simpelt eksempel, som vi alle kan relatere til: Når det koster 4 kr. ekstra at købe en plastikpose nede i Netto, vil de fleste af os – der er jeg lige så skyldig som alle andre – genbruge den plastikpose nogle flere gange, end jeg ellers ville have gjort. Det er ikke, fordi jeg ikke har råd til at betale 4 kr. for den næste plastikpose, men fordi jeg synes, det virker lidt fjollet at smide den ud, og det er en reminder om, at her er jeg nødt til at ændre noget adfærd og faktisk genbruge mine plastikposer mere, end jeg ellers ville have gjort. Ellers kunne jeg godt som mange andre finde på at sætte den ned og bruge den som skraldespand og så smide den ud, men det er jo tudetosset. Så en lille afgift på en plastikpose gør, at mange af os ændrer adfærd.

Det samme princip er det jo med den største klimaaftale, vi har lavet hidtil i Danmark, som jeg så var glad for at få lov til at være en del af og præsentere, nemlig CO2-afgift på industrien, hvor en afgift på den forurening, der kommer fra vores industrivirksomheder, er med til at ændre deres adfærd. Den måde at arbejde på, hvor vi bruger afgiftsinstrumentet, er noget af det, som resten af verden er optaget af, ikke bare i den industrielle verden, men også i udviklingslande. Canada har lavet et initiativ, der hedder The Global Carbon Pricing Challenge, et engelsk ord for, at man globalt set kigger på, hvordan man kan bruge CO2-afgifter til at skabe klimaforandringer på en positiv måde. Danmark er selvfølgelig en vigtig part af det, fordi der er en enorm interesse, når vi rejser ud, og når jeg rejser ud i verden som skatteminister, i, hvordan vi overhovedet kan få det til at lade sig gøre – hvordan vi kan evne at indføre afgifter, uden at det hele falder sammen i kæmpestore protester. Det kan vi jo, fordi vi på den ene side laver en afgift og på den anden side fører afgiften tilbage til sektoren og mere til.

Så tror jeg, at den konservative ordfører vil sige, at det jo præcis er vand på min mølle, for det er det, det her beslutningsforslag handler om, nemlig at her fører vi ikke bare det hele tilbage til sektoren, men bruger også noget på ældrechecken. Det er selvfølgelig en fair diskussion, og derfor har jeg også forsøgt at forklare, hvorfor det i den her sammenhæng giver mening, for der er altså flere udlændinge, der kommer og betaler den her afgift, og dermed kan vi finansiere en del af det til ældrechecken.

Men selve princippet, og det er jeg sådan set glad for, og som jeg også synes der er anledning til at hylde, er, at den måde, vi har valgt at arbejde os igennem tingene på, har vi gjort, fordi vi tror på, at det kan være med til at inspirere resten af verden og dermed i sidste ende flytte den globale dagsorden mere offensivt. Derfor er jeg også stolt af, at min partifælle Dan Jørgensen faktisk var hovedforhandler på COP28 i Dubai. Jeg havde selv anledning til at være i Dubai og opleve den indflydelse og den forandring, der kan ske, når vi som et lille land aktivt går ind og viser resten af verden, hvad vi kan skabe i fællesskab. Selv om vi har de her beslutningsforslag, selv om vi diskuterer det i Folketinget, er jeg faktisk også temmelig stolt af at være en del af et Folketing, hvor langt hovedparten af partierne deler det syn på, hvordan det egentlig er, vi kan bevæge os fremad sektor for sektor, og så er det helt fair og rimeligt at diskutere, om det overhovedet er rimeligt, at en del af det her afgiftsprovenu skal gå til ældrechecken. Den diskussion anerkender jeg, og jeg har også forsøgt at forsvare, hvorfor vi gør det, altså at vi vil gøre to gode ting på en gang, men det skal ikke skygge for, at jeg også er glad for den aftale, vi har lavet på passagerafgiften, for det viser, hvordan vi også bevæger os fremad, og selv om vi har meget, meget små udledninger fra indenrigsflyvning i Danmark, så kan vi vise resten af verden, at det faktisk godt kan lade sig gøre, at man kan flyve uden at forurene internt i et lille land, og det tror jeg på kan have en større effekt end det, det umiddelbart har på de reduktioner, vi når frem til.

Med de ord har jeg forsøgt at uddybe, hvorfor vi er glade for den her afgift, men ikke kan støtte det beslutningsforslag, der ligger. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren. Altså, skatteministeren taler om ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik og om plastikposer, og den får bare på alle violiner her. Jeg synes, det er rigtig dejligt, og det er jo godt at høre en stolt minister osv. Alt er godt. Men altså, ministeren er jo nødt til at erkende, at når man bruger mere end halvdelen af provenuet til en forhøjelse af en ældrecheck frem for at tage pengene tilbage til grøn omstilling i luftfarten, så får vi altså mindre klimahandling med den aftale, som regeringen har lavet med et par udvalgte partier. Og det er jeg simpelt hen nødt til at bede ministeren om at bekræfte på talerstolen.

Ministeren.

Det vil jeg sådan set ikke bekræfte, hvis tesen er, at vi får mindre klimahandling. Jeg vil tro, at ved at det her beslutningsforslag ligger der, skal man jo forhandle om, hvad afgiftsniveauet så skal være. Det står der ikke noget om i beslutningsforslaget. Så mon ikke det vil være sådan, trods alt – det kan De Konservative selvfølgelig selv svare på – at det jo ikke er sikkert, at det afgiftsniveau så vil være 100 kr. Her er det jo, fordi vi faktisk opfylder de ambitiøse mål, vi har, altså indfrier målene om at have den første indenrigsflyvning, der er grøn, i 2025, og at al indenrigsflyvning skal være grøn i 2030. Og samtidig anerkender jeg, at vi sætter afgiften højere op, fordi vi så også når et andet godt mål, nemlig at kunne forhøje ældrechecken.

Spørgeren.

Så hvis vi nu forudsætter, at der i vores beslutningsforslag, som er på i dag, er de samme afgiftsniveauer, som regeringen har aftalt i den anden aftale, får vi så mere eller mindre klimahandling i forhold til at lave en provenuafgivelse til en ældrecheck, frem for at vi putter alle pengene tilbage til luftfarten for at lave en grøn omstilling? Og et supplerende spørgsmål er: Kunne det være, at vi kom en lillebitte smule foran klimamålene, hvis det var den måde, vi gjorde det på?

Ministeren.

Altså, vi indfører det mål, vi har, om at have grøn indenrigsflyvning i 2030. Hvis man brugte de penge, vi bruger på ældrechecken, til at udvikle mere brændstof, ville vi så få mere brændstof? Ja, det ville vi jo. Altså, det behøver vi ikke at stå og diskutere. Det er fjollet, tænker jeg. Men med det niveau, vi lægger her, indfrier vi jo sådan set det mål, vi har i forhold til det klimamål om at flyve grønt indenrigs, og samtidig gør vi noget godt for landets fattigste pensionister, hvilket heller ikke er så ringe endda.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til skatteministeren. Vi går nu i gang med ordførerrækken, og den første ordfører, der får ordet, er fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg skal se, om jeg kan levere samme grønne energi heroppe fra talerstolen som ministeren. Det tror jeg egentlig godt jeg kan, fordi jeg jo synes, at den aftale, som vi lavede lige før jul, er utrolig god og bare viser det, som den danske klimapolitik står på, nemlig ambitiøse mål, som presser os til at levere konkret handling. Vi satte også nogle meget ambitiøse mål for lige præcis flyområdet, og hvis man kigger rundt, er der ikke særlig mange lande, som har særlig godt greb om, hvordan vi kan sikre, at vi også har grønne fly i fremtiden. Det vil sige, at den afgift her skal hjælpe os med at nå både målet om, at vi får en grøn indenrigsrute i 2025, og at vi får helt grøn indenrigsflyvning i 2030. Og så gør vi det jo også på en måde, som tager hensyn til, at der er nogle dele af landet, hvor der også er behov for noget udvikling, og at nogle af de her penge kommer tilbage til f.eks. lufthavne. Jeg er selv bornholmer, og det er klart, at det er helt afgørende, at der er en flyrute til og fra Bornholm, for at sådan en ø kan fungere. Det vil sige, at vi skal lave den her grønne omstilling på en måde, hvor vi kan få hele landet med i den transformation, og hvor vi samtidig er så ambitiøse, som vi er, og lever op til lige præcis den forventning, som er der, ikke bare fra danskerne, men jo også fra mange af de lande, som kigger på Danmark.

Jeg deltog selv i klimatopmødet, hvor det jo er inspirerende at være med til at presse på for den globale klimahandling, vel vidende at der også er en stor anerkendelse af ikke bare det arbejde, som regeringen laver, men også det samarbejde, som jeg oplever vi har bredt her på klima- og energiområdet med brede aftalekredse, og hvor vi jo heldigvis er enige om mange af tingene, mens beslutningsforslaget her går på noget lidt mere sådan principielt. Jeg synes, det er ærgerligt, at Konservative har valgt at stå udenfor. Der er jo intet nyt i, at vi i Danmark bruger afgifter helt generelt til også at finansiere nogle af de ting, som også er vigtige i vores samfund, og det gælder jo lige præcis her også de allerfattigste folkepensionister, som har været hårdt ramt af inflation og andre ting. Nu lykkes det så for første gang i mere end et årti netop at sikre, at de varigt får løftet deres ydelse med de her omkring 5.000 kr. Det synes jeg virkelig der er grund til at ranke ryggen over og være glad for; det er jeg i hvert fald som socialdemokrat.

Så jeg synes, vi har landet en virkelig god balance med den aftale, der er blevet lavet, og derfor kan vi ikke støtte det beslutningsforslag, der ligger her fra Konservative.

Den første korte bemærkning er til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Var der overhovedet ikke andre muligheder end lige præcis den her finansiering for at lave en forhøjelse af ældrechecken?

Ordføreren.

Jamen det er sådan lidt et sjovt spørgsmål, for ordføreren kender jo godt svaret på det. Så jeg ved ikke rigtig, hvad det her beslutningsforslag egentlig handler om. Vi har lavet aftalen. Handler det om, at man fra Konservatives side siger, at man egentlig gerne ville have været med i den aftale, og er man lidt ærgerlig over, at man står udenfor, eller hvad går det egentlig ud på? For selvfølgelig kan man altid i politik finansiere ting på andre måder. Det svære er jo at gøre det konkret, og det er der, hvor vi faktisk er lykkedes med at gøre det på en måde, hvor vi både når de grønne mål, men samtidig også giver en håndsrækning til de fattigste pensionister.

Spørgeren.

Jeg synes, det er utrolig ærgerligt, at regeringen ikke havde lyst til at lave en aftale, der rent faktisk er en klimaaftale, med et bredere flertal i Folketinget. Det tror jeg sagtens den her regering kunne have gjort, hvis man ikke havde lavet en tåbelig krydsfinansiering, hvor man lige pludselig skal til at diskutere andre ting. Det er bare en kommentar.

Ordføreren.

Det er helt fair; sådan er politik jo også. Vi kan ikke være enige om det hele. Jeg ærgrer mig da også over, at man ikke havde lyst til at være en del af det her, hvis man, sådan må jeg forstå det, fra konservativ side sådan set er enig i de afgiftsniveauer, der ligger, og som var det, vi hørte før, altså hvis man lagde det til grund – at man så ikke kan se sig selv i det, der faktisk er en rigtig, rigtig god aftale for at sikre en grønnere flysektor i fremtiden. At vi så også har en klar prioritet i forhold til at holde hånden under nogle af de fattigste pensionister, står jeg gerne på mål for.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

70.000 fløj til Dubai til det her klimatopmøde! Nu kan jeg høre, at ordføreren var en af de 70.000. Er det ikke for at være helt ærlig en smule hyklerisk, at man står og siger, at man skal flyve mindre, og at man skal ditten og datten, når der er 70.000 mennesker, som tager til et klimatopmøde? Tror man ikke, at det kunne have været lavet med måske 10.000 mennesker eller 5.000 mennesker? Var det nødvendigt, at 70.000 mennesker tog af sted?

Ordføreren.

Jeg tror, at det meget godt viser en fundamental forskel. Der er nok også andre der, hvor ordføreren står, og hvor jeg selv gør. Jeg tror, at Danmark skal være en aktiv del af det globale klimaarbejde, der er. Det er klart, at jeg jo også bliver spurgt om det, når vi tager til Dubai for at være en del af COP28. Er det rigtigt, at Danmark er der? Ja, det tror jeg på. Og der er også kæmpe interesse for de danske løsninger, fordi vi lige nu er i gang med at lykkes med noget, som mange andre lande har det svært med, nemlig at lave den grønne transformation af alle de svære sektorer. Og vi har jo ikke bare en historik af at gøre det, siden klimaloven blev vedtaget, men igennem årtier har vi vist, at vi kan lave konkrete grønne løsninger derude. Skal Danmark være der? Ja, selvfølgelig skal vi det.

Spørgeren.

Det er den der klassiske ting med at gøre det til en alt eller ingenting-diskussion. Det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, om ordføreren ikke synes, at det er lidt overdrevet, at der er 70.000 mennesker, som flyver ned til et klimatopmøde. Det var ikke, at der ikke var nogen som helst, der skulle flyve derned. Jeg spørger til, om man ikke synes, at tallet 70.000 er vanvittig overdrevet. Det sender et meget mærkeligt signal til den befolkning, man så kommer hjem til og skal lovgive og moralisere over for med en lang række afgifter om, at de skal opføre sig på en anden måde, at man tager 70.000 politiske ledere og meningsdannere ned til sådan et klimatopmøde.

Ordføreren.

Jeg synes, at det var et utrolig godt klimatopmøde. Og vi får også et ambitiøst resultat. Danmark ville gerne have haft, at vi kunne komme endnu videre, men for første gang nogen sinde får vi jo hele verden til at skrive under på, at vi skal transformere os væk fra de fossile brændsler. Og det bliver sådan lidt let købt, synes jeg – i hvert fald hvis man kender ordførerens standpunkter på klimaområdet – at sige: Okay, skulle man så afholde sig fra at være en del af det, eller skal danske politikere og embedsmænd stå og undskylde for, at de er en del af den globale klimadiplomati? Det synes jeg bestemt ikke. Det synes jeg vi skal stå på mål for, og det er der al mulig grund til at fortsætte med.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Velkommen.

Tusind tak. Det her beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti er principielt spændende. Derfor vil jeg gerne sige tak for det, for det rejser en debat om de her kryds, som vi bruger meget i Folketinget – altså ikke de kryds, vi sætter i stemmeboksen hvert fjerde år, når vi skal stemme, men de her finansieringskryds, vi laver. Hvis du vil være med i en aftale om det her, som koster nogle penge, skal du være med til at finde pengene på et andet område eller inden for samme område, for den sags skyld.

En af mine første forhandlinger, hvis ikke det var den første forhandling, var i Justitsministeriet som forholdsvis nyvalgt folketingsmedlem. Det var første gang, jeg befandt mig i et ministerium. Jeg vandrede med Karsten Lauritzen, og det var godt, for vi gik af de interne gange. Ellers havde jeg aldrig nogen sinde fundet over i Justitsministeriet. Det er en ret kompliceret vej. Men vi kom derover, og vi sidder og forhandler. Vi forhandler om kriminalforsorgen, og vi når frem til noget rigtig, rigtig godt. Så skal vi til at finde finansiering, og så vil den daværende regering gøre det sådan, at fremover kan man ikke få betalt tandrensning via det offentlige to gange årligt, men kun én gang årligt. Det er en del af finansieringen. Jeg havde det sådan: Herregud, det er vel ikke det helt store; så må man nøjes med at få renset tænder en gang om året, eller også må man selv hive muldvarpen frem fra inderlommen. Men vi stod og står jo på skattestoppet, og det måtte ikke være dyrere at være dansker, og det måtte heller ikke være dyrere at være dansker, der skal have renset tænder, og derfor kom vi ikke med i aftalen om kriminalforsorgen. Der var andre partier, der var med. Vi har også stået uden for et politiforlig, hvor Konservative var med, og det var, fordi vi var ærgerlige over, at nogle afgifter på jagttegn, og hvad ved jeg, skulle sættes op. Konservative var med, og vi var ikke med.

Tænder og kriminalforsorgen har ingenting med hinanden og gøre. Jagttegn og politiforlig har ingenting med hinanden at gøre. Ældrecheck og flyafgifter har ingenting med hinanden at gøre. Altså, det har de ikke. Derfor er det da en relevant debat at tage op. Men det ændrer dog ikke ved, at hvis vi vil bruge nogle penge, skal vi tjene nogle penge. Ellers går tingene ikke op. Hvis man gerne vil lave en ældrecheck, skal pengene jo komme et eller andet sted fra. I det her tilfælde, ja, kommer pengene til ældrechecken fra flyafgiften, men de kommer ikke fra danskere, der skal ud og flyve, men de kommer fra svenskere, der flyver fra Kastrup, og tyskere, der flyver fra Billund osv. Der er så mange udenlandske flypassagerer, at de sådan set finansierer vores ældrecheck. Det skal ikke være dyrere at være dansker, medmindre pengene bliver ført tilbage til erhvervslivet, men det må godt blive lidt dyrere at være svensker eller tysker, når vi så samtidig kan sende en ældrecheck. Det er sådan set fint.

Jeg kan som sagt godt forstå, at Konservative rejser debatten. Men på den anden side er det måske også en lille smule ærgerligt, for jeg tror egentlig også, at Konservative synes, at det er fint, at ældrechecken bliver sat op. Jeg tror også, at Konservative synes, at det er fint, at vi får en flyafgift. Og jeg tror også, at Konservative synes, at det er fint, at en stor del af afgiften går tilbage til erhvervet til omstilling. Og så tror jeg måske endda, at vi næsten alle sammen kan være virkelig stolte over, at Danmark får en CO2-neutral indenrigsflyrute allerede i 2025, og at al indenrigsflytransport med den aftale, vi har lavet, er CO2-neutral i 2030. Hvem havde turdet tro på det for bare få år siden? Så det er måske en debat, der mest interesserer os, der er her i osteklokken, der hedder Christiansborg. Og det er jo også spændende som sådan. Men ude i virkeligheden tror jeg der er nogle pensionister, der ikke har så meget at rutte med, der bliver rigtig glade for at få en ældrecheck, og så er jeg helt sikker på, at vi alle sammen står stolte og klapper i hænderne, når vi har en CO2-neutral flyrute allerede i 2025.

Vi stemmer imod beslutningsforslaget.

Den første korte bemærkning er til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak til ordføreren for en som altid begejstret tale. Det der med osteklokken passer jo ikke. Altså, der er jo rigtig mange danskere, der lige præcis går op i den debat, vi har her. Det er ikke sikkert, de følger med i lige den her, men de går da rigtig meget op i, at vi når vores klimamål, og at vi herindefra sørger for at gøre det muligt for danskerne overhovedet at lave en grøn omstilling.

Nogle gange laver vi jo nogle ting, der ikke giver mening, og det her giver ikke mening. I forhold til de ældre sagde man jo faktisk fra Bjarne Hastrup og Ældre Sagens side, at man var bange for, at de ældre, svage mennesker blev spillet ud mod de flyrejsende i det her. Det var man simpelt hen bange for.

Det er der jo simpelt hen ældre der har sagt, nemlig at det syntes de var lidt ærgerligt, altså at man lige her fandt på så kreativt et kryds. Og jeg må bare sige, at fordi ordføreren engang har siddet i en eller anden mærkelig forhandling, hvor man også fandt på nogle mærkelige kryds, giver det da ikke mere validitet, i forhold til at den her regering så vælger lige præcis at lave sådan et kryds her.

Hvordan har Venstre tænkt sig at skabe mening i klimapolitikken, når man laver så mærkværdige kryds, og er der andre kryds undervejs?

Ordføreren.

Jeg tror hverken, det er det første eller det sidste kryds, vi kommer til at se. For som sagt er det sådan, at skal man bruge penge, skal man finde pengene et andet sted. Det er det, vi kalder et kryds, og så er den jo sådan set ikke så meget længere. Det har man også gjort, når Konservative har siddet i regering. Det har vi mig bekendt altid gjort på Christiansborg. Altså, vi kan ikke bruge pengene, hvis ikke vi kan pege på finansieringen. Sådan er det.

I det her tilfælde finansierer vi en ældrecheck via noget af flyafgiften, og jeg tror ikke, det interesserer ret mange andre mennesker end os, der sidder herinde. Jeg tror, folk derude er rigtig, rigtig interesserede i, at vi får gjort noget ved klimaet, og det gør vi. Altså, vi bliver formentlig det første land i verden, der får en CO2-neutral indenrigsflyrute.

Skulle vi nu ikke i stedet for glæde os samlet over det og være stolte over, at Danmark rykker på det her vigtige område, frem for at sidde at diskutere kryds og frem og tilbage, som jeg tror de færreste ud over Christiansborgboblen forstår eller interesserer sig for?

Spørgeren.

Jeg er lige nødt til at anholde det der med at få det til at lyde, som om man er uansvarlig, fordi man ikke vil være med til at finde finansiering. Altså, i Det Konservative Folkeparti er vi jo altid klar til at finde finansiering til tingene.

Jeg må også anholde den her historie i forhold til jagttegn osv. Nu er det jo altså politiet, der også har en del med det at gøre, og der er ikke ret meget i forhold til klimareduktioner i flybranchen, der har noget som helst med en forhøjelse af ældrechecken at gøre. Det har jeg simpelt hen lige lyst til at sige.

I forhold til det her med at lave nye kryds vil jeg spørge: Er der nye kryds i klimaets hellige navn, der skal finansieres her lige om lidt?

Ordføreren.

Jeg tror, man skal passe på ikke at blive alt for hellig i den her debat. Altså, jeg kan huske, at Hans Engell i sin tid skulle komme med et finansieringsbidrag. Jeg kan ikke huske, hvad han skulle finansiere, men han skulle levere et bidrag, og hans bidrag var, at fremover skulle man betale 500 kr. for at få lov til at save hul i isen.

For hvis man skulle fiske og der var et sted, hvor man kunne save et hul, så man kunne fiske igennem det hul, så skulle man betale et gebyr, og det satte han op til 500 kr., og så kom der noget finansiering i kassen. Og han var altså konservativ justitsminister. Så det her er altså ikke noget nyt fænomen.

Den næste korte bemærkning er til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak. Ordføreren fra Venstre har et par gange sagt, at hvis vi skal bruge penge, må man også finde penge. Det er jo et meget sundt princip at have, og det er også det, som vi i Radikale Venstre arbejder ud fra. Noget andet, man som politiker også skal holde sig for øje, er, at vi jo ikke bare kan købe hele verden, sådan som en tidligere V-finansminister måske sagde engang, men at vi er nødt til at prioritere.

Derfor er spørgsmålet jo, når man skaffer penge, hvad det så er, man vil prioritere. Og i det her tilfælde vil jeg gerne spørge ordføreren fra Venstre, om man prioriterer en ældrecheck frem for klimaet.

Ordføreren.

Bare lige for at få historieskrivningen på plads, så lavede Thor Pedersen, som var finansminister dengang, grin med Finansministeriets regnemodeller og de fremskrivninger, man lavede. Han jokede og sagde: Hvis man følger det her, er vi jo snart så rige, at vi kan købe hele verden. Han har aldrig sagt, at vi kan købe hele verden – selvfølgelig kan vi ikke det. Det var for at lave grin med Finansministeriets regnemodeller.

Så det her er sådan noget christiansborghalløj, hvor man får sagt et eller andet, som man udmærket godt ved betød noget andet, men alligevel siger man det igen og igen, for så håber man, at det bider sig fast og folk tror, at der blev sagt noget andet end det, der i virkeligheden blev sagt. Jeg var ellers lige så glad, fordi Radikale Venstre jo næsten lød borgerlige til at begynde med. Det her med, at man skal tjene pengene, før man kan bruge dem, var da dejligt at høre. Jeg stod sådan og blev helt glad, og derfor var det ærgerligt, at den der med Thor Pedersen kom ind.

Men altså, vi er jo i en situation, hvor vi kan prioritere begge dele. Vi er ikke tvunget til at vælge. Altså, vi har råd til en ældrecheck, og vi har råd til en grøn omstilling af flytransporten. Det burde man jo sådan set bare være glad for.

Spørgeren.

Vi har lige haft en skatteminister på talerstolen, der har sagt, at hvis man havde brugt hele provenuet inde i branchen, så havde man fået mere klima for pengene. Så man skal prioritere, og derfor vil jeg bare gerne bede Venstres ordfører bekræfte, at partiet Venstre har valgt at prioritere en ældrecheck over den grønne omstilling. Og det tror jeg rent faktisk at borgerne derude er meget optaget af. Det er ikke bare christiansborgfnidder eller en eller anden krydssnak, vi har i Folketingssalen. Det er borgerne overordentlig interesserede i at vide.

Ordføreren.

Jeg er et hundrede procent sikker på, at jeg kan finde for milliarder af kroner på Radikale Venstres ønskeseddel, hvor jeg kan spørge: Prioriterer man det højere end klimaet? Altså, prioriterer man virkelig det højere end klimaet? Prioriterer man virkelig antropologistudiet på Københavns Universitet højere end klimaet? Prioriterer man virkelig Roskilde Universitet højere end klimaet? Prioriterer man virkelig, ja, alt mellem himmel og jord? Kun fantasien sætter grænserne.

Altså, i Folketinget skal vi vedtage en finansiering af hele vores samfund, og ja, det kan ikke være klima alt sammen. Rigtig meget af det skal være klima, og jeg er stolt over de ambitiøse klimamål, den her regering har, og som Venstre har. Og ja, der bliver også brugt penge på andet end klima. Vi bruger ikke alle pengene på klima, og der er helt sikkert også nogle af de prioriteringer, som Radikale Venstre har, som vi er uenige i, og hvor vi kunne spørge: Hvorfor bruger man ikke pengene på klimaet i stedet for?

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Næste ordfører er fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Kort før jul indgik vi en aftale om endelig at få en flyafgift i Danmark. Vi har længe haltet bagud i forhold til vores nabolande, der har haft passagerafgifter i årevis, men fra 2025 får vi endelig en afgift på flyrejser.

For os i SF har den to formål: at sikre midler til den grønne omstilling af branchen, men vigtigst af alt at gøre op med den ulighed, der er imellem prisen på luftfart og de grønne alternativer som bus og jernbane. Den aftale er grønnere end det, regeringen lagde ud med. Vi har bl.a. højere afgifter på de lange rejser, og vi har mål om auromatindholdet i flybrændstoffet.

Jeg har ingen grund til at tro, at den nødvendigvis var blevet grønnere af, at flere penge var blevet ført tilbage til branchen. Det afhænger fuldstændig af, hvordan et puljedesign bliver, og hvordan et puljedesign ville være blevet.

Mit indtryk er i høj grad, at det ikke først og fremmest er midler, der står i vejen for den grønne luftfart, men at det er den rette teknologi og den nødvendige mængde drivmidler. De dukker ikke op ud af den blå luft, bare fordi vi giver luftfartsselskaberne flere penge. Det argument hørte jeg faktisk for et års tid siden af en af interessenterne i luftfartsbranchen. Han forklarede mig, at der ikke var nok grønt brændstof til at få afløb for alle de midler fra en høj flyafgift, som regeringen lagde op til. For ham var det et argument for en lavere flyafgift. For mig bliver det til et argument for, at det ikke nødvendigvis ville være blevet tilsvarende grønnere at føre samtlige midler tilbage til branchen.

For mig at se ville større beløb til branchen altså ikke nødvendigvis være lig med en grønnere aftale. Det ville selvsagt være lig med en aftale, som branchen var gladere for, for kan man få passagererne til at betale for hele den grønne omstilling og tilmed donere lidt ekstra til tiltag, der måske kun er halvt grønne, så ville det da være en gylden aftale for flybranchen.

I stedet brugte vi pengene på at kompensere nogle af de fattigste borgere – et meget typisk tiltag i forbindelse med indførelsen af en grøn afgift. Denne gang var det de fattigste ældre. Det er måske ikke det mest naturlige kryds, da det næppe er de ældre, der kommer til at flyve mest i fremtiden, men ikke desto mindre et socialt retfærdigt kryds, som vi i SF til fulde står inde for.

Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg skal hilse fra Alternativet og sige, at de heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Jeg skal gerne indrømme, at jeg var meget skuffet over, at SF endte med at være med i den der aftale omkring en passagerafgift, og det var ikke, fordi Danmark ikke skulle indføre en passagerafgift, for det skulle vi. Men jeg syntes ikke, at den var ambitiøs nok, og jeg syntes ikke, at den var høj nok, og jeg er ærgerlig over, at SF har været inde at blåstemple det. Men det er i allerhøjeste grad også, fordi de penge, man finder ved at indføre en afgift, ikke går tilbage til branchen og den grønne omstilling.

Så er jeg med på, at ordføreren har brugt en stor del af sin taletid på at sige, at det tror hun ikke på, men vi må vel være enige om, at hvis man bruger flere penge på at udvikle grønne brændstoffer, så går det også noget hurtigere. Det kommer jo ikke af, at man leverer en ældrecheck.

Ordføreren.

Jeg er ked af at skuffe Radikale Venstres ordfører. Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi i SF også gerne havde set en højere afgift, men ligefrem at være imod en aftale om en afgift, alene fordi man selv havde højere ambitioner, er i hvert fald ikke en vej, vi har valgt at gå ned ad.

Når det kommer til hele spørgsmålet om at føre penge tilbage til en branche, som ikke er lykkedes med at komme med på den grønne omstilling endnu, til trods for at mange andre brancher er i fuld gang, og en branche, som stadig er skyld i en stor andel af den forurening, der er, så er det ikke klart for mig, at det havde været rigtigt at lade passagererne betale flere penge direkte til den branche. Jeg mener simpelt hen ikke, at det partout er det mest retfærdige at give en masse penge til en branche, der endnu ikke er lykkedes med at omstille sig.

Spørgeren.

Nu var jeg heller ikke ude i, at man skulle være imod en passagerafgift. For den kan man jo faktisk stadig væk godt være for, og jeg tænker også, at man stadig kan stemme for det, når det lovforslag kommer i Folketingssalen.

Men jeg kender bare SF som et parti, jeg ofte kigger hen imod, når vi skal lave de her stærke grønne alliancer, og jeg tror bare, at det havde været rigtig stærkt, hvis vi var nogle partier – især når Konservative, som vi hører det her i salen i dag, faktisk også var klar på at tage den kamp for det grønne – der virkelig kunne have presset regeringen, også selv om det er en flertalsregering.

Ordføreren.

Der tror jeg, at jeg først og fremmest kender SF som et pragmatisk parti, der i den her omgang gik ind og gjorde aftalen bedre. Det mener jeg virkelig det er. Der var ikke et ord om et aromatindhold, før vi trådte ind i forhandlingslokalet, og afgifterne på de lange og mest skadelige flyrejser er betydelig højere end det, regeringen lagde op til. Vi forhandlede inden for det forhandlingsrum, der var med en flertalsregering, og jeg mener virkelig, det blev en meget bedre aftale. Men nej, vi forgylder ikke en sort branche. Vi laver i stedet et socialt retfærdigt kryds til de fattigste ældre.

Næste korte bemærkning er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti er imod afladshandel, og er det i virkeligheden ikke det, flyafgifter er? Ordføreren har lige stået på talerstolen og sagt, at der slet ikke er drivmidler nok. Så det, man betaler sig fra, er sin dårlige samvittighed, sine klimasynder. Så kan man bare som privilegeret i Danmark kaste nogle flere penge efter det. Hvis man ikke har så mange penge, eller hvis man er ældre, eller hvis man er på overførselsindkomst, eller hvis man er studerende, så er det bare surt og ærgerligt. Men hvis man har en høj løn, kan man bare betale sig fra sine synder, og så er man tilgivet, og så flyver man videre.

Jeg savner SF fra dengang, hvor SF var røde, før de var grønne, dengang, hvor man i højere grad tænkte på de mennesker, som ikke var på arbejdsmarkedet, som ikke kunne være på arbejdsmarkedet. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg tænker først og fremmest, at det her er en dejlig både rød og grøn aftale, og dermed betragter jeg det slet ikke, som at man betaler sig fra noget. Jeg betragter det, som at man betaler sig til en grøn omstilling af flybranchen, men også at man betaler sig til en mere fair beskatning af flybranchen.

I dag er det sådan, at der er en ulighed, der gør – og det hører vi mange eksempler på i dag; vi har også hørt dem tidligere i salen i dag – at det alt for ofte er det dyre valg at tage den grønne transportform og det billige valg at tage flyet, og det gør den her aftale i et eller andet omfang også op med.

Spørgeren.

Hvis jeg må tillade mig at spørge: Hvor ofte flyver ordføreren selv? For en gang imellem har vi diskussioner i Folketingssalen om forurening osv., og jeg har bare lagt mærke til, at det ofte er sådan, at folk på venstrefløjen er helligere end paven. Så hvor ofte flyver ordføreren selv?

Ordføreren.

Jeg vil tro, at jeg typisk flyver to gange om året – lidt mere, efter at jeg er blevet valgt til Folketinget, fordi der er nogle udvalgsrejser. Før har det nok været nul til en gang; nu er vi nok oppe omkring to, fordi jeg af og til skal på udvalgsrejse som en del af mit arbejde.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Det kan være, ordføreren kan oplyse mig om, hvor meget vi flytter tiden for den temperaturstigning, der ville være sket, hvis den her afgift ikke var påført flyselskaberne.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg helt klart ikke oplyse spørgeren om. Det er der mig bekendt ikke lavet beregninger af i forbindelse med den her aftale.

Spørgeren.

Nej, men ville det ikke være relevant? Nu står ordføreren selv og siger, at det handler om forurening, men det handler reelt set om CO2-udslip, og CO2 er jo ikke forurenende. Det er derfor, jeg synes, det bliver en mærkelig debat. Man kan mene, at det er for at mindske CO2-udledningerne, men det er vel for at nå CO2-målet, at man gør det her, og CO2-målet skal jo nås, for at den globale opvarmning ikke når et bestemt punkt. Det er også derfor, man har lavet 70-procentsmålsætningen.

Så spørger jeg bare, hvilken effekt den aftale, man har lavet her, så har, for jeg går da ud fra, at man ikke bare har lavet en eller anden aftale, uden at man har fundet ud af, hvilken effekt – om nogen – den så har på de klimaudfordringer, man står over for.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om spørgeren er ny i klimadebatten, men det er meget sjældent, man opgør enkelte klimatiltag i grader. Eftersom vi arbejder inden for et spektrum af omkring 2 grader, ville det være med meget små decimaler. Man opgør typisk i ton CO2.

Nu kan ordføreren jo læse den konkrete aftale. Det her handler om et beslutningsforslag, og der er mig bekendt ikke lavet CO2-beregninger af, hvad det konkrete beslutningsforslag ville resultere i af reduktioner.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Sofie Lippert, SF. Den næste ordfører er hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for en rigtig god debat. Nu er det tredje beslutningsforslag i træk, vi behandler her, og nu skal vi jo snakke klima igen. Jeg kan så sige, at vi i Moderaterne selv er gået til valg på at få en differentieret flyafgift. Det gik vi til valg på ved valget sidste gang, og vi foreslog også i vores udspil, at den ene halvdel af provenuet fra passagerafgiften skulle tilbageføres til branchen, som vi også gør nu, og at den anden halvdel skulle tilbageføres med henblik på noget energiovervågning af private husstande. Det var det kryds, vi havde, hvis man kan sige det sådan.

Det er med aftalen om grøn luftfart, som vi indgik i slutningen af sidste år, stort set indfriet, i hvert fald hvad angår nogle af de ting, vi selv gik til valg på. Aftalen indebærer nemlig, at vi i 2030 vil have en gennemsnitlig passagerafgift på 100 kr., hvoraf halvdelen af provenuet tilbageføres direkte til branchen, mens den anden halvdel går til en ældrecheck, som må siges at være noget, der føres tilbage til danskerne.

Man kan jo sige, at i den situation, altså i forhold til den aftale, der er nu, som De Konservative og Radikale Venstre desværre ikke er med i – og tak til Enhedslisten og SF, som er med i aftalen – er vores ønsker faktisk, hvis man ser det med Moderaternes briller, gået i opfyldelse, i og med at det, vi gik til valg på, nemlig en passagerafgift og så det kryds, hvormed halvdelen af provenuet skal tilbage til danskerne, sådan set er indfriet.

Jeg synes, det her er en rigtig god aftale. Vi synes i Moderaterne, at det her er en rigtig god aftale. Vi kan godt leve med, at halvdelen af provenuet går til en ældrecheck. Det kan vi sådan set godt leve med. Det vigtigste for os er at få indfriet nogle af de ambitioner, vi selv har sat om grøn luftfart og om, at vi får en grøn indenrigsflyvning allerede i 2025. Nu flyver jeg selv frem og tilbage mellem Aalborg og København, så det vil jeg også sætte pris på. Det her er jo heller ikke en aftale om, at man de facto skal rejse markant mindre. Vi vil bare gerne have, at folk rejser mere grønt. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Ordføreren ville jo ikke svare på mit spørgsmål før, da vi behandlede det andet beslutningsforslag, men nu sagde ordføreren fra Moderaterne igen det her med, at Moderaterne gerne vil have, at man flyver mere grønt. Så vil jeg egentlig bare gerne bede ordføreren om at bekræfte, at hvis man nu i stedet for at bruge halvdelen af provenuet på en ældrecheck havde ført pengene tilbage til branchen og havde brugt endnu flere kræfter og ressourcer på at udvikle grønne brændstoffer, så var vi også kommet det længere med den grønne omstilling af den her branche.

Ordføreren.

Jeg synes, at når man hører debatten, lyder det lidt, som om der slet ikke kommer nogen penge til branchen. Der kommer over 4 mia. kr. tilbage til branchen, også til at understøtte lufthavnene, så det er jo ikke, fordi der ikke kommer penge tilbage til branchen. Jeg synes bare, det er vigtigt at understrege, og jeg synes, det er vigtigt, og jeg synes, det er fornuftigt, at vi allerede i 2025 har en grøn indenrigsrute. Det synes jeg er en kæmpe milepæl, og jeg kan ikke forstå, hvorfor De Radikale ikke er med til det.

Spørgeren.

Det er, fordi De Radikale prioriterer klimaet over en ældrecheck, og sådan som jeg hørte ordføreren i hans tale, sagde han, og jeg citerer: Vi kan leve med en ældrecheck. Betyder det så, at det for Moderaterne var et kompromis, at nogle af pengene er gået til at forhøje ældrechecken? For så skulle man da bare fra Moderaternes side have kigget rundtomkring på nogle af de andre partier, herunder Konservative og Radikale Venstre, og jeg tror også godt, man kunne have fået nogle af de partier, der er med i aftalen, med på det.

Ordføreren.

Jeg sagde i min tale, at vi netop gik til valg på, at det provenu, der kom ud af det her, skulle gå til sektoren og flytransporten, og så sagde jeg også, at den anden halvdel af provenuet skulle gå tilbage til danskerne, og det kan man sige at vi sådan set har opnået. Det, vi gik til valg på, var, at den sidste del af provenuet, der skulle gå tilbage til danskerne, skulle gå til energiovervågning og ikke til en ældrecheck. Så ja, det er et kompromis.

Næste korte bemærkning er til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordføreren. Ordføreren har sagt et par gange, at Moderaterne gik til valg på lige præcis den her løsning. Vil det sige, at Moderaterne i det regeringsgrundlag, der blev lavet – måske ikke i det, der blev skrevet ned, men i hvert fald i det, der blev aftalt – allerede dér havde besluttet, at det skulle være lige præcis den her finansiering?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke svare entydigt på. Jeg var desværre ikke med på Marienborg, men jeg kan i hvert fald sige, at det, som vi gik til valg på, som jeg allerede har forklaret her, jo netop var, at det for os var vigtigt, at der var det her kryds med, at noget af provenuet skulle tilbage til branchen og noget af det skulle gå til energiovervågning af private husstande. At man så er endt med en ældrecheck, er så, hvad det er.

Spørgeren.

Ved ordføreren, hvor den her måske lidt kreative måde at tænke et kryds på er kommet fra?

Ordføreren.

Nej, jeg forholder mig sådan set bare til beslutningsforslaget. Jeg forholder mig bare til, at vi nu får en passagerafgift, og jeg forholder mig til, at vi i 2025 får en grøn indenrigsrute, hvilket jeg sådan set er rigtig stolt af.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger, så tak til hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Den næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Og tak til forslagsstilleren fra Konservative, fru Mona Juul. Jeg vil egentlig bare lige nævne de fire rammer eller koncepter, som vi gik til forhandlingerne med de andre partier om flyafgiften og passagerafgiften med.

Punkt 1 var, at den gerne skulle være på niveau med eksternaliteten, og vi var jo lidt åbne for faglige argumenter for, hvad det konkret var, for der var, skal guderne vide, lidt forskellige holdninger til, hvad den faktiske eksternalitet var, men det kunne man jo sådan set blive klogere på.

Punkt 2 var, at der kommer til at være en EU-indfasning af noget, der minder en lille smule om det, og som kommer til at ramme på samme måde og de samme selskaber, og der syntes vi, at det på en eller anden måde skulle forholde sig til det i det danske, sådan at det ikke til sidst blev dobbeltbeskattet.

Punkt 3 var, at pengene skulle tilbage til branchen, sådan at man kunne understøtte den grønne omstilling mest muligt, og at der ikke skulle være tale om finansiering af røde tiltag.

Punkt 4 var, at det skulle være differentieret, sådan at grønnere flyvninger skulle intensiveres og derved skulle slippe for afgift – sådan at en teoretisk fuldstændig grøn flyvning ingen flyafgift eller passagerafgift skulle have, for hvorfor beskatte en flytur, når vi alle sammen er enige om, hvilket vi kunne høre under det tidligere beslutningsforslag, vi skulle forhandle om, at flyture har vi sådan set ikke noget imod.

Så det var egentlig de fire punkter, og hvis man lægger dem op over det, som bliver aftalt, med den eksisterende aftale om passagerafgift over for det, som ligger i beslutningsforslaget, så rammer beslutningsforslaget fra Konservative jo meget, meget tættere på skiven for det, som vi går ind for.

Derfor sprang vi fra passagerafgiften, som vi ikke kunne se os i, men vi hopper gerne med på Konservatives beslutningsforslag. Tak.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance, med den lille ekstra bemærkning, at ordføreren forhåbentlig fremover vil undlade at inddrage Gud eller de højere magter i sine ordførertaler. Det er uden for forretningsordenen.

Den næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne.

Først og fremmest tak til forslagsstillerne for at fremsætte forslaget. Jeg tænker, at jeg vil gøre det lidt kort. Isoleret set er beslutningsforslaget en lille forbedring i forhold til den politiske aftale om en passagerafgift, som regeringen har indgået med SF og Enhedslisten. Konservatives forslag er i udgangspunktet langt mere ærligt og mere fornuftsbaseret end den førnævnte aftale, som regeringen har indgået med SF og Enhedslisten. Her er der da trods alt en klar adskillelse af transportområdet og ældreområdet. Så i stedet for at indføre en passagerafgift ser vi et større behov for at understøtte dansk luftfart ved at give branchen bedre rammer for at forske i og udvikle nye grønne løsninger, så vi kan komme i mål med den grønne omstilling. En vej til det er et højere forsknings- og udviklingsfradrag, som vi tidligere har foreslået.

Derudover er vi modstandere af, at det skal være dyrere at være dansker. Jeg har godt hørt, at den del, der skal overføres til ældrechecken, så er den del, som de udenlandske passagerer betaler. Jeg ved ikke, hvordan man skiller det ad. Men fakta er jo bare, at det bliver dyrere for dem fra dansk erhvervsliv osv., der skal flyve.

Så frygter vi for øvrigt også, at afgiften sådan helt generelt vil gå ud over indenrigstrafikken med færre afgange til følge. Ifølge regeringens egne tal ville passagerantallet jo falde i en række regionale lufthavne, og det kan som nævnt resultere i færre afgange, hvilket igen ville svække sammenhængskraften på tværs af landet. Så på trods af at vi har stor sympati for forslaget, kan vi ikke støtte det.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Man kan sige, at Enhedslisten er imod det her beslutningsforslag, fordi vi jo er med i den aftale om grøn lufttrafik i Danmark, som blev indgået midt i december 2023. Vores tilgang til de forhandlinger var, at vi sådan set gerne vil reducere flytransporten. Vi havde den tilgang, at vi meget gerne ser en højere afgift end det, der er blevet aftalt. Vi vil også gerne tage en del af den flyafgift og føre det over til en finansiering af bedre og billigere tog.

Vi tror sådan set, at der ville blive mindre indenrigsflyvning i Danmark, hvis det var sådan, at vi kom frem til, at vi havde nogle tilstande som det, der var beskrevet i timemodellen, hvor man på et time kunne køre fra Aalborg til Aarhus og på en time køre fra Aarhus til Odense og på en time køre fra Odense til København. Det ville kunne aflive noget af den der indenrigsflyvning, vi har i øjeblikket.

Vi har jo en flertalsregering. Hvordan forhandler den i forhold til den tidligere regering? Ja, det er jo noget anderledes. Det er en ny virkelighed. Det er vi nødt til at forholde os til. Det mest imponerende ved det her forløb omkring flyafgifter er måske den trepartsforhandling, der har været i regeringen om at blive enige om et niveau for en flyafgift, inden man så inviterede andre.

Og det skete jo i de dage lige op til jul, at regeringen havde lidt dårlige meningsmålinger, og man var vel helt nede på 65 pct. Hvordan indgår man så aftaler, der er robuste for fremtiden og efter et valg? Ja, så skulle man jo have SF med, og så forhandlede man først med SF. Så var meningsmålingerne jo ikke bedre, at man end ikke med SF's 13 pct. i meningsmålingerne kom over 50 pct., og så var man jo nødt til også at tage Enhedslisten med vores 8 pct. med, så man ligesom kunne fremtidssikre den her aftale, så det ligesom så ud til, at man med sikkerhed kunne komme over 50 pct., når man skal revurdere aftalen om nogle år.

Så med Enhedslistens opbakning til den her aftale er man kommet frem til en mere fremtidsrobust aftale, og vi ser sådan set frem til, at der skal genforhandles nogle ting. Det tror jeg der vil være nogle muligheder i.

Vi har det helt fint med det kryds, der er lavet, om, at vi hjælper 295.000 ældre – de ældre, der har den dårligste økonomi – ved at de får en højere ældrecheck. Men det er jo helt korrekt, at der er nogle mærkelige kryds i politik, og politik er en mærkelig branche; der kan opstå helt skøre ting. Vi har jo ikke noget problem med at hjælpe de ældre. Vi havde bare gerne set, at en del af indtægten samtidig gik til en bedre kollektiv togtransport.

Det er jo den her forhistorie, der gør, at vi ikke støtter det her forslag. Jeg synes også, det er noget lidt mærkeligt noget, at man skal se flytransporten så meget som en boble, at hvis man indfører en afgift, skal det udelukkende gå til en grøn omstilling af flytransporten. Vi har i andre energiaftaler sådan set understøttet brintproduktion temmelig meget, og jeg bekendt med, at vi jo ikke må lave sådan noget dobbelt støtte i Danmark på grund af EU, selv om vi jo godt kunne have lyst til, at der var noget skibstransport i Danmark, som blev omstillet til noget bæredygtigt, men det må vi så ikke målrette. Men lige her med flyafgiften har man åbenbart fundet noget, som så er lovligt – det håber jeg det er – sådan at man kanaliserer nogle penge om til noget grøn omstilling.

Vores tilgang er ikke, at vi skal have et samfund som nu. Vores tilgang er, at vi skal benytte os af trafikløsninger, der er mere bæredygtige end fly, og det ville være allerbedst, at vi fik reduceret flytransporten. Nu er der jo så penge til at understøtte en omstilling af en rute i Danmark, og det er så med i pakken.

Jeg vedstår gerne, at jeg er med i den pakke. Det er ikke den aftale, som jeg synes er den bedste. Jeg synes, at vi under den tidligere regering lavede nogle rigtig gode aftaler som opfølgning på klimaloven og forfulgte det mål. Det var bedre tider.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak til Konservative for beslutningsforslaget her. Nu har vi debatteret det i den sammenhæng, at der også før jul blev indgået en aftale omkring en passagerafgift, men jeg synes sådan set, at det her beslutningsforslag lige præcis indeholder de balancer og de principper, som vi i Radikale Venstre efterspurgte i de forhandlinger, der foregik før jul, nemlig at der bliver sat en ambitiøs afgift, altså et højt afgiftsniveau, og at det provenu, der kommer, også føres tilbage til branchens grønne omstilling. Det er lige præcis det, der er pointen: Det er det grønne, der bliver prioriteret. Nu står der ikke i det her beslutningsforslag nogen konkrete satser, men bare for at alle er med, vil jeg sige, at vi i Radikale Venstre gerne ville have haft, at de satser var højere end det, det endte med i den aftale, som regeringen indgik med SF og Enhedslisten.

Så har jeg så også en skuffelse over, at i den aftale, der så blev indgået, valgte man at bruge en stor del af provenuet på en ældrecheck. Jeg hørte ikke ordføreren for Moderaterne, og jeg hørte heller ikke ordføreren for Venstre stå heroppe og holde en brandtale for, hvorfor vi skulle have den ældrecheck, og hvorfor den ældrecheck skulle finansieres af lige præcis afgifter på fly. Derfor må man jo kigge sig omkring og se efter, hvem i alverden det så er, der har fået den idé, at det er en ældrecheck, pengene skal bruges til. Uanset er det i hvert fald der, det er landet, og med Enhedslistens og SF's velsignelse er der lavet en aftale, som man må sige nok først og fremmest er rød, før den er grøn. Det er derfor, vi i Radikale Venstre ikke var med i den, og derfor, vi støtter Konservatives beslutningsforslag. Tak.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti er imod flyafgifterne helt generelt, og vi kommer ikke til at støtte det beslutningsforslag, der ligger fra De Konservative her. Vi synes, at flyafgifter er en dårlig ting.

Det er dårligt for de lufthavne ude i provinsen, hvor man har meget brug for flyet for at komme til møde i København, for at komme på arbejde eller for at komme på ferie, og hvor det er en væsentlig infrastruktur. Det er dårligt for de mennesker i vores samfund, der har allermindst, og som ville føle det som den største stigning, hvis man skulle ud at flyve, og dem ønsker vi ikke at hægte af udviklingen i kampen for klimaet, som jeg ærlig talt synes er en smule overgearet. Altså, klimadiskussionen sniger sig ind alle steder efterhånden.

Jeg betragter flyafgifter som ren afladshandel. Det er noget, man betaler for at have en god følelse i maven, når man godt ved, at man gør noget, der måske ikke er super klimavenligt, men ikke desto mindre er flyvninger og indenrigsflyvninger helt væsentlige for at få vores samfund til at hænge sammen.

Så er der så diskussionen om, hvad man skal bruge provenuet til, og det er jo sådan set ikke min sag, for vi er ikke en del af aftalen. Så det må andre partier jo i udgangspunktet om. Men jeg vil da hellere give det til pensionisterne, end jeg vil give det til branchen, og derfor kan vi ikke støtte forslaget her.

Men jeg synes også, at den oprindelige aftale var en lille smule for fiks, for sagen var, at man godt fra regeringens side vidste, at vi i Dansk Folkeparti ville sige nej tak til de her afgifter, og så kunne man, når man nu brugte dem på ældrechecken, efterfølgende rende rundt og sige, at vi ikke vil gøre noget for pensionisterne, og det er jo ikke sandheden. Så det hele er lidt for smart, men vi afviser alligevel De Konservatives beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Det var bare lige ordførerens indledning om, at Dansk Folkeparti er imod flyafgifter helt generelt, og også nogle af de opfølgende bemærkninger, der fik gjort mig lidt i tvivl om, om Dansk Folkeparti egentlig anerkender, at vi har en klimakrise, eller om Dansk Folkeparti også er imod den grønne omstilling sådan helt generelt.

Ordføreren.

Nej, jeg synes absolut, at vi skal have en eller anden form for omstilling, men det skal bare være en omstilling, hvor danskerne kan være med – hvor det ikke bliver sådan en religiøs besættelse og vi skal lave hele vores samfund om i dag eller i morgen. Altså, hvis det er så stor en proces, skal vi bare sørge for at have alle folk med, og der synes jeg en gang imellem, at klimafokusset bliver for stort; det fylder for meget, det hele skal gå for hurtigt, og det bliver meget dyrt. Og det tror jeg ikke er godt for danskerne.

Spørgeren.

Men det hele er jo ved at blive for meget, og det hele går jo rigtig hurtigt, bare i den forkerte retning. Derfor synes jeg i hvert fald, at det er vigtigt, at vi herindefra også får handlet, sådan at vi i Danmark også får omstillet og gjort samfundet klar til, eller i virkeligheden vendt det til, at vi går i en anden retning, fordi klimakrisen virkelig raser.

Men hvad er så Dansk Folkepartis bud, hvis ikke en flyafgift er den rette løsning? Hvad er så Dansk Folkepartis bud på at løse den klimakrise, som jeg jo så hører at ordføreren anerkender eksisterer?

Ordføreren.

Hvis klimakrisen er så stor, skal der nok mere end en flyafgift til at gøre noget ved det. Altså, det er sådan lidt komisk. I dag har vi også behandlet et forslag om at lægge afgift på privatfly, som stort set ikke vil batte noget som helst i det samlede regnskab på udledning. Det er jo en religiøs følelse, som mange herinde har, om, at nu skal vi rigtig gøre noget for at være gutmenschen. Det er det, det handler om, og det er jeg imod. Jeg synes, vi skal kunne tale fuldstændig åbent om tingene, og så skal vi gøre noget, der virker, og så skal vi have noget teknologi, der virker. Det må være det relevante.

Der er ikke flere korte bemærkninger – jo, der var lige en, der nåede at trykke sig ind. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Det var bare, fordi Dansk Folkepartis ordfører ikke nåede at svare på spørgsmålet fra Radikale Venstre, og det synes jeg så at Dansk Folkepartis ordfører skal have mulighed for. Når nu alle de der bække små, som bliver foreslået, og som vi tror giver en stor å, ikke virker, fordi det bare er symbolpolitik, hvad er det så, Dansk Folkeparti foreslår vi gør for at dæmme op for klimakrisen?

Ordføreren.

Vi har jo peget på forskellige ting, men en af dem har været kernekraft f.eks., som vi synes der er nogle rigtig fine perspektiver i, og som vi tror kommer til at batte meget mere end solceller og vindmøller og kødfrie dage og alle sådan nogle ting, der gør danskernes liv mere træls, som er irriterende i vores hverdag, og som har nogle konsekvenser for os. Og så er det jo slet ikke vores lille land, der driver klimakrisen. Altså, som jeg har forstået det, udleder Danmark omkring 1 promille på verdensplan. Det har jeg i hvert fald læst mig til et eller andet sted skulle være det. Det, der driver klimakrisen, er jo befolkningseksplosioner i ulande; det er, at det jo heldigvis økonomisk går langt bedre i Asien og i Sydamerika, hvor man får råd til mere. Det er jo grundlæggende godt. Så skal vi finde ud af, hvordan vi får skabt samfund, hvor flere kan flyve, hvor flere kan spise kød, hvor flere kan nyde de goder, som vi heldigvis har haft i Danmark i mange år.

Spørgeren.

Nu kan kernekraft jo kun erstatte en del af udledningen. Altså, det er jo ikke al udledning, der kommer fra ting, som kan erstattes med elektricitet. Det går jeg ud fra at vi er enige om.

Men jeg forstår, at der ikke er noget svar. Svaret er, at det må nogle andre ude i verden klare, og hvis der kommer en eller anden i Kina og siger, at nu synes de, at man skal lægge en flyafgift på flyene fra Kina, fordi man ønsker, at der skal flyves mindre, så er det også bare symbolpolitik. For det kan de så henvise til at Dansk Folkeparti har sagt i det danske Folketing: Det er bare symbolpolitik.

Ordføreren.

Hr. Søren Søndergaard er jo en fantastisk taler, men sagen er, at som folketingsmedlemmer er det vores opgave at prioritere mellem katastroferne, og jeg er meget bekymret for, at man i de her år prioriterer klimaet så højt, at man glemmer andre af de truende katastrofer, der er foran menneskeheden. Det er jo det, der er udfordringen. Selvfølgelig skal vi kigge på klimaet, men der er mange ting, vi skal have kigget på. Nu har jeg peget på ét element i dag, og det var kernekraft, som jeg synes er teknologisk spændende. Det rummer nogle kæmpe muligheder, og der er Danmark jo desværre afholdt fra at tage fuld og hel del, bl.a. på grund af hr. Søren Søndergaards religiøse holdning imod kernekraft

Så er der ikke flere ønsker om korte bemærkninger, så tak til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Den næste, der får ordet, er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Det var da en vældig debat, men jeg kan starte med at sige: Nej, der er ingen klimakrise, der er klimaudfordringer. Så vi skal stoppe med at kalde det klimakrise.

Til det her forslag vil jeg sige, at jeg ikke er tilhænger af at ville gøre det dyrere at være dansker. Det her er en flyafgift, og det kommer nok ikke som en stor overraskelse, at det er jeg ikke den store fan af. Og det er jeg heller ikke, når Konservative hylder, at der skal flere dieselafgifter på herhjemme; det er jeg heller ikke stor fan af. Det er en forkert vej at gå. Vi har allerede verdens højeste skattetryk, og vi skal ikke gøre det dyrere at være dansker; vi skal gøre det billigere at være dansker.

Så derfor kommer det nok heller ikke som en overraskelse, at jeg ikke kan støtte det her. Jeg synes absolut, at man skal – det har jeg ikke noget imod – lave en grøn omstilling. Jeg synes, at vi skal lave den smart. Jeg synes, at vi skal lave den klogt. Og jeg synes, at man går alt for langt med nogle tiltag, som jeg ikke tror har den rette positive virkning, og at der er nogle andre værktøjer, man kunne dreje på.

Så nej, jeg deler heller ikke Konservatives holdning om, at vi har en buldrende klimakrise. Vi har nogle klimaudfordringer, og det har vi altid haft. Klimaet forandrer sig, og det skal vi tilpasse os og finde ud af hvordan vi håndterer. Men nej til en klimakrise, og de stormfloder, vi har oplevet, bl.a. nu her med 100-årshændelsen, har heller ikke noget med klimaforandringerne at gøre. Det kan man også bare spørge eksperterne i DMI om.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, så tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Så er turen kommet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak til alle partierne. Tak for debatten. Og naturligvis en særlig tak til KLAR-alliancen. Jeg skal afslutte det ganske kort. Nogle gange bliver politik nemlig lige lovlig mærkeligt, både for borgerne, men da også for os herinde, politikerne. Og sådan har det ærlig talt været med regeringens udspil og senere aftale om en flyafgift, hvor mere end halvdelen af afgiften i stedet for at gå til grøn omstilling skal anvendes på en forhøjet ældrecheck.

I forbindelse med lanceringen af forslaget dansede ministre om sig selv og sagde spøjse ting, som at der var tale om to gode formål, nemlig såvel bæredygtighed som flere penge til de ældre. Skatteministeren forsøgte sig endda med et eller andet om, at så kunne de dårligst stillede ældre også få mulighed for at komme ud at rejse. Jeg har simpelt hen aldrig nogen sinde hørt nogen stå og vælge mellem rugbrød og Rhodos. Altså, det er til grin, og det er værre endnu, for det der med at uddele checks til vælgergrupper i klimaets hellige navn duer simpelt hen ikke – til en vælgergruppe, som endda på det tidspunkt udtalte via Ældre Sagen, at de følte sig udsat og ikke ligefrem jublede over at blive spillet ud med de flyrejsende.

Det vil Det Konservative Folkeparti ikke være med til. Derfor forlod vi forhandlingerne, og derfor fortsatte vi med det her beslutningsforslag. Men regeringen vil tydeligvis hellere forsvare sin position i dag end at komme til fornuft. Tillykke med den kreative finansiering og forhøjelsen af ældrechecken. Klimaet tabte desværre igen. Vi har kaldt bluffet i dag. Vandmelonspolitikken fortsætter, og man må bare sige, at det er rigtig, rigtig ærgerligt. Og næste gang har jeg bare et rigtig godt råd til regeringen, når man skal kalde sine aftaler noget: Kald det, hvad det er. Man kunne f.eks. kalde det her en opfølgende valgcheck finansieret af flypassagerer. Tak.

Så siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.