Til beslutningsforslag nr.
B 82
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2024
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en revision af Den Uafhængige
Politiklagemyndighed
[af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Astrid Carøe (SF)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DD, M, LA, KF, DF, SIU,
IA og SP) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved
2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (SF, EL, RV og ALT) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder
det ærgerligt, at der ikke findes et flertal, som ønsker at styr-
ke borgernes og betjentenes retssikkerhed i Den Uafhængige
Politiklagemyndighed.
SF finder det ubestrideligt, at vi i Danmark har et dygtigt
og godt politi, men det udelukker ikke, at vi har brug for
forbedringer af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
SF tror ikke, at politifolk går på arbejde for at udøve
unødig magt over for borgerne. SF anerkender derimod, at
politifolk dagligt står i situationer, hvor der på meget kort tid
skal tages stilling til ting under ikkeideelle forhold. Politiet
klarer denne opgave godt, og det gøres professionelt næsten
altid. Men SF mener samtidig, at det er relevant at tale om,
at politifolk også kan begå fejl – politifolk, der trods profes-
sionalitet kan risikere at gå for langt i magtudøvelsen. Det
resulterer i, at borgerne nogle gange klager over politiet.
Nogle gange ønsker borgerne blot en undskyldning, og
så kan sagen klares i mindelighed. Men andre gange ønsker
borgeren, at sagen bliver undersøgt nærmere. Og det er i dis-
se tilfælde, SF mener politiklagemyndighedens sagsbehand-
ling særlig har et svagt punkt.
For de sager, vi oftest diskuterer, er de sager, som un-
dersøges ringest. Det er magtanvendelserne, som borgerne
filmer, og hvor borgerne oplever, politiet går for langt –
episoder, der opleves som unødigt voldsomme, og som går
viralt i medierne.
SF finder det naturligvis ikke hjælpsomt, når medierne
viderebringer dokumentarer, som så senere viser sig at være
vildledende og manipulerede, f.eks. i sagen om den syriske
familie i Vejle. Det skaber unødige brister i tilliden til politi-
et og bidrog ikke mindst til at udløse voldsom chikane mod
betjentene og deres familier, hvilket er helt uacceptabelt.
Magtanvendelser er sjældent kønne, men det er langt fra
det samme, som at de er ulovlige eller forkerte. Politiet skal
kunne gribe relevant ind, og hvis borgeren har en voldsom
adfærd, vil der skulle anvendes den fornødne magt for at
stoppe vedkommende.
SF finder ikke, at det er hensigtsmæssigt, at de sager,
der behandles som såkaldte adfærdsklager, kører i et forvalt-
ningsretligt spor. Det betyder, at borgeren ikke afhøres, men
indgiver sin klage på skrift, der så forelægges politimanden,
som replicerer skriftligt og heller ikke nødvendigvis afhø-
res. Derefter træffes afgørelsen. Det betyder, at der ikke
er de samme gode redskaber til at undersøge sagen, som
hvis den efterforskes strafferetligt, som f.eks. edition, aflyt-
ning, direkte indhentning af videomateriale osv. SF mener
dog ikke, at det betyder, at myndighederne skal anvende
de skarpeste værktøjer i retsplejeloven hver gang. Det vil
være overkill. Men det er svært at se de gode begrundelser
for at nægte DUP’en at kunne indlede en undersøgelse med
de værktøjer, som er i straffeloven, i nogle udvalgte og
velbegrundede sager. Det må alt andet lige give et helt andet
grundlag for at vurdere en sag end det, der kan indhentes i et
forvaltningsretligt spor.
DokumentId
Journalnummer