Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 78:

Forslag til folketingsbeslutning om at sende nettilslutningsopgaver i udbud.

Af Steffen W. Frølund (LA) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Værsgo for at begrunde forslaget.

Tak for det, formand. Kære alle sammen, tak for ordet og for muligheden for at fremsætte vores beslutningsforslag. Som vi alle sammen ved, er elektrificeringen af det danske samfund et helt centralt parameter i opfyldelsen af målsætningerne om en 70-procentsreduktion af drivhusgasser i 2030. Det er en absolut tvingende nødvendighed, når vi kigger endnu længere frem mod endnu større mål.

Men for at omstille til grøn energi i stor skala er det nødvendigt først at optimere, udbygge og styrke elnettet. Danmarks elnet har ikke helt holdt trit med udviklingen i retning af en markant øget elektrificering og omlægning til vedvarende energi. At øge elforbruget kræver, at der sættes skub i udbygningen af hele Danmarks elnet, så kapaciteten kan komme til at afspejle behovet.

Elnettets nuværende kapacitet er konkret årsagen til, at vedvarende energi-projekter enten bliver udskudt eller sågar helt opgivet. Det er, fordi de simpelt hen ikke kan blive koblet på elnettet. F.eks. fremgår det på Energistyrelsens hjemmeside i et høringssvar på et spørgsmål omkring forudsætningerne for vores klimafremskrivning i 2022 fra Better Energy, at der alene på Lolland-Falster er blevet skrinlagt projekter for, hvad der svarer til 1,3 GW støttefri vedvarende energi-projekter.

Vi opfordrer derfor regeringen til at fremsætte et lovforslag om at sætte nettilslutningsopgaver i udbud, hvis netselskaberne ikke kan klare opgaven inden for 18 måneder. Hensigten er at skabe en meget mere fleksibel og konkurrencedrevet udbygning af elnettet, så energisektoren kan nå sine reduktionsmål. Tak.

Tak for begrundelsen.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Liberal Alliance for forslaget. Det er, som ordføreren for forslagsstillerne også er inde på, vigtigt, at Danmarks elnet følger med udviklingen, i takt med at vi elektrificerer vores samfund og skifter de fossile brændsler ud med vedvarende energi. Og jeg deler fuldt ud Liberal Alliances ambition om at afkorte nettilslutningstiderne. Vi har sammen et stort ansvar her i Folketinget for at sikre de rette rammer for det danske elnet, så det kan forstærkes og udbygges hurtigere, så vi kan håndtere al den grønne strøm, der er på vej, og så vi i øvrigt også kan håndtere de virksomheder, hvis konkurrencekraft fremadrettet bliver påvirket af, om de kan få adgang til billig grøn energi, som jo er vedvarende energi; så det skal vi sørge for.

Vi kommer til at bruge meget mere grøn strøm i fremtiden. Både i de danske husholdninger og i virksomheder vil der blive elektrificeret hurtigere med alt fra elbiler til varmepumper, og industrien omlægger. Så der skal ske en udbygning af det eksisterende elnet, og det kræver mere sagsbehandling i kommunerne og i selskaberne og ekstra anlægsarbejder, når netvirksomhederne skal tilslutte produktion af el – også i forhold til forbrug.

For at elnettet ikke ender med at blive den begrænsende faktor for den grønne omstilling, har regeringen igangsat en række initiativer, som har til formål at reducere den tid, det tager at blive tilsluttet nettet. Der er f.eks. med klimaaftalen fra 2022 igangsat analyser, der skal undersøge, hvordan der kan sikres hurtigere nettilslutning. I den forbindelse kigges der også på, hvordan processerne for tilslutning af VE-anlæg og netudbygning kan forbedres.

Energinet og netselskaberne er også allerede godt i gang. I sommers kom de bl.a. med en række tiltag, som kan styrke deres samarbejde med det overordnede formål om at øge hastigheden på tilslutningsprocesserne. Og det er jo, fordi der er en sammenhæng mellem det, der sker på transmissionsniveau, de høje spændingsniveauer og det, der sker i vores lavspændingsnet i distributionsselskaberne.

Regeringen har i november nedsat en ny arbejdsgruppe i regi af NEKST, som har specifikt fokus på hurtigere udbygning af elnettet, og arbejdsgruppen har nu igangsat deres arbejde – jeg var sammen med dem her i formiddag. I løbet af de næste 9 måneder vil de udarbejde konkrete forslag til at strømline og afkorte processerne for netudbygning samt sikre tættere og hurtigere samarbejde mellem alle relevante aktører. Analyserne fra klimaaftalen kommer også til at indgå i arbejdet i den specifikke NEKST-arbejdsgruppe. Jeg ser et stort potentiale i NEKST, og jeg forventer, at arbejdsgruppen både vil kunne bidrage til at få greb om barrierer for hurtigere udbygning af elnettet og levere forslag til konkrete indsatser og løsninger.

Og så vil jeg gerne knytte en kommentar til selve forslaget. Altså, opgaven lyder måske simpel: Det handler om at få gravet nogle kabler ned og få dem tilsluttet, og det skal gå hurtigt. Der er dog en række faktorer, der kan spille ind på tilslutningstiderne, der betyder, at et tvunget udbud efter 18 måneder ikke nødvendigvis vil øge hastigheden af nettilslutningen. Der kan f.eks. være situationer, hvor lang tilslutningstid ikke skyldes gravearbejde, men kompleksitet i andre underopgaver som f.eks. manglende myndighedsgodkendelser eller generel mangel på kompetent arbejdskraft i branchen.

Der også være situationer, hvor lange tilslutningstider hos distributionsselskaberne skyldes, at en netvirksomhed må afvente forstærkninger i Energinets bagvedliggende net, og uden jeg kan i hele det danske elnet i hovedet, tror jeg det er en del af kompleksiteten i den case, som forslagsstillerne nævnte. I ingen af de situationer vil et tvunget udbud gøre processerne hurtigere. Modsat vil det faktisk medføre mere bureaukrati og pålægge netvirksomhederne en administrativ byrde.

Desuden har netvirksomhederne allerede mulighed for at udbyde anlægsopgaver i forbindelse med nettilslutning, hvilket de også ofte benytter sig af; nogle netvirksomheder gør det bl.a. ved at samle flere opgaver i ét udbud for at opnå økonomiske stordriftsfordele og sikre konkurrencedygtige priser. At indføre tvunget udbud efter 18 måneder i enkeltsager kan derfor potentielt medføre øgede omkostninger og yderligere forsinkelser.

Når det er sagt, er jeg helt enig i, at det er vigtigt, at vi har fingeren på pulsen i forhold til at finde initiativer, der kan nedbringe tilslutningstiderne i elnettet. En tvungen udbudsproces efter 18 måneder risikerer i værste fald at være både ufleksibel, tidskrævende og omkostningsfuld. Sådan en proces vil kunne medføre, at projekterne i sidste ende risikerer at blive fordyrede eller forsinkede. Regeringen vil derfor stemme imod beslutningsforslaget.

Men nogle gange skal man også lytte til intentionen i forslag og ikke til deres konkrete ordlyd. Og jeg hæfter mig ved, at intentionen hos Liberal Alliance er at sikre hurtig udbygning og sikre klarhed omkring relationen mellem VE-developer og netselskab. Jeg vil derfor – med forslagsstillernes accept, håber jeg – bede NEKST-arbejdsgruppen om at forholde sig til forslaget, ikke mindst forslagets intention om at afsøge, om der kan udvikles andre løsninger, der giver den ønskede effekt. For vi skal lykkes med hurtigere nettilslutning; det er helt centralt. Det lægger jeg vægt på, og det fornemmer jeg at rigtig mange af partierne også gør. Vi skal være sikre på, at de konkrete løsningsforslag så også virker i virkeligheden.

Jeg opfatter reglen om 18 måneder som rigid, og vi stemmer derfor imod. Men intentionen bag Liberal Alliances forslag deler jeg, og derfor vil jeg bede NEKST-arbejdsgruppen om at arbejde videre med intentionen, og det håber jeg vi kan samles om. Tak for ordet.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg sad og blev lidt i tvivl om, om jeg skulle tage ordet alligevel, for nu virker det, som om ministeren vil inddrage NEKST, og vi er jo egentlig i gang med en folketingsbehandling af et beslutningsforslag. Men jeg vil alligevel fortsætte, for det må jo være her, vi træffer beslutninger. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, som har et vist kendskab til energisektoren: Hvis vi bare i høj grad giver lov til, at der sker en netudbygning over det hele, er det så ikke korrekt, at det er alle forbrugere, både private husstande og virksomheder, som kommer til at få en højere nettarif, og at vi i forbindelse med firdoblingen af vedvarende energi på land og den screening, der har været, har fravalgt projekter i Nordjylland og på Lolland-Falster, fordi der ikke er eksisterende netforbindelser, og fordi man som udgangspunkt ikke bare kan sige, det er en god idé?

Det er jo her, vi lidt mangler f.eks. vores solcellestrategi for at kunne se, om Lolland-Falster er det rigtige sted at sætte solcelleanlæg op, eller om det var bedre at sætte dem op i Københavnsområdet på nogle flade tage. Men det, jeg er ude på, er at høre, om ministeren ikke vil bekræfte, at der også er noget samfundsøkonomi i det her, altså at vi ikke bare skal lave en netforstærkning over hele landet, og at det vil påvirke nettariffen?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet, og stor ros for at minde os alle sammen om, at alting kommer med en pris. Det gør netudbygning selvfølgelig også. Det er selvfølgelig helt utopisk at forestille sig en fremtid, hvor der, uanset hvad man ønsker, altid vil være elnet til rådighed i alle dele af landet. Så bliver det danske elnet meget, meget dyrt. Når det er sagt, kigger vi ind i en fremtid, hvor der for at tilfredsstille de behov, der er for elnet, for at vi kan nå vores mål i den grønne omstilling med mere grøn produktion og mere elektrificering på forbrugersiden, kræves en villighed til også at udbygge det danske elnet. Derfor er jeg jo glad for, at vi sammen har en aftale om bl.a. at kigge på den økonomiske regulering via et elektrificeringstillæg. Det har vi aftalt.

Spørgeren og jeg er jo med i aftalen om energiparker, hvilket forslagsstillerne ikke er. Aftalen om energiparker indeholder jo bl.a. et ønske om at få synliggjort, hvor der er attraktive arealer – der skal jo mere til end net, der skal jo også være arealer – som vi så skal udvikle nettet til at kunne servicere. Selvfølgelig er omkostningerne en udfordring her. Men du kan stille et spørgsmål mere, Søren, for ellers overskrider jeg tiden.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nej, vi nåede ikke helt til bunds i det med nettarifferne. Det her beslutningsforslag er jo ikke økonomisk ansvarligt, for det forholder sig bare til, at der hurtigere skal ske noget netudbygning. Det forholder sig ikke til, at nettarifferne kommer til at stige, hvis man skal til at lave netforbindelser ude i alle afkroge af Danmark, bare fordi der er nogle projektmagere, der gerne vil lave et stort anlæg. Der kunne jeg da godt tænke mig at få ministerens svar på, om det ikke er korrekt, at hvis man bare giver los med netudbygning over det hele, medfører det en højere nettarif, og at det ikke er den bedste samfundsøkonomi, der i det.

Værsgo til ministeren.

Det er korrekt, hvis vi udbygger net til et behov, der ikke er der. Der er en omkostning, og så skal den jo dækkes af de tilbageværende kunder, og så risikerer de, at prisen bliver højere pr. kilowatt-time. Vi må samtidig ikke male et skræmmebillede op. Jeg har i hvert fald i mit tidligere virke, før jeg blev minister, været med til at se på beregninger, der viser, at de investeringer, der skal være i elnettet, ikke nødvendigvis stiger lige så meget som prisen på det transporterede antal kilowatt-timer, der kommer som følge af den grønne omstilling, gennem nettet. Så derfor kan vi godt på en og samme tid have øgede investeringer og øgede omkostninger, men en mindre betaling pr. kilowatt-time.

Men spørgeren har fuldstændig ret i, at hvis vi bare ukritisk udbygger det danske elnet til et behov, der ikke er en betalingsdygtig kunde til at dække, så er der jo kun de til enhver tid eksisterende elkunder til at betale, og så risikerer de at få en højere regning. Det er den balance, vi skal finde sammen. Er vi ikke villige til at give bedre økonomi i kraft af et grønt tillæg, bliver det for lidt, men vi kan selvfølgelig heller ikke give los ukritisk, for så risikerer vi at tage en stor økonomisk risiko på vegne af elkunderne.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en positiv anerkendelse af intentionen bag forslaget. Det anerkender jeg og har da også bemærket, at der foregår en masse arbejde ned ad det samme spor med elnet i det hele taget, og det er jeg sådan set også glad ved. Det ændrer ikke på, at vi stadig synes, der skulle være plads til præcis vores konkrete forslag.

Så vil jeg bare spørge ministeren, om han har forstået vores beslutningsforslag korrekt, for det har ordføreren for Enhedslisten jo tydeligvis ikke. For vores beslutningsforslag indeholder ikke nogen som helst steder noget om, at det store centrale, offentlige elnet skal udvides efter forgodtbefindende for en hvilken som helst solcelleopstiller.

Det er jo den anden vej rundt, logikken er. Det er: Hvis der er et net, man har lyst til at komme på det, der i øvrigt er kapacitet i forhold til nettet, man gerne vil etablere det, man får lov til at tilslutte sig det, og man så møder en flaskehals, så – dér – indtræder vores beslutningsforslag. Så det har ikke noget med samfundsøkonomi at gøre. Det er jo sådan set egentlig opstillerens egne omkostninger. Tak.

Værsgo til ministeren for en besvarelse.

Tak for det. Det giver mig mulighed for at anmelde mig selv, og jeg mener, at jeg har forstået det. Så tak for det. Jeg er helt med på, at det er distributionsselskaberne, vi snakker om, og som jeg mener at jeg redegjorde for i min tale, kan der være situationer, hvor den rigide 18-månedersfrist, som er i forslaget, vil være en uhensigtsmæssighed. Så den rigiditet, der ligger i det, er det, der gør, at vi ikke kan støtte forslaget, ikke?

Men så er der intentionen bag det, altså at kigge på, om vi kan optimere det samspil, der er, og om vi kan optimere den forudsigelighed, der f.eks. er behov for, for VE-developerne, i forhold til hvor i nettet det så f.eks. er, vi skal forvente, at der er plads, og hvad det er for nogle gensidige krav, der kan stilles mellem VE-developer og netselskab, for at der kan træffes investeringsbeslutninger og alt det der. Det er det, vi kigger på. Det er det, NEKST'en arbejder med.

Derfor beder jeg bare om at få lov til, at jeg må tage spørgerens intention og kigge på, om der også er elementer af spørgerens forslag, som det vil være hensigtsmæssigt at arbejde videre med. Men jeg vil gerne have, at det er virkelighedens mennesker, der kigger på det, altså dem i NEKST'en, hvor der både er dem, der skal bruge nettet, men også dem, der har ansvaret for at udbygge nettet.

Tak. Er der et yderligere spørgsmål? Det er der ikke. Så siger vi tak til klima-, energi- og forsyningsministeren og går i gang med ordførerrækken, og det er så fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil ile til talerstolen med god energi omkring det, som sådan set er formålet, hvis jeg i hvert fald skal læse beslutningsforslaget med de grønne, gode briller på. Set fra Socialdemokratiets side er hele den elektrificering, vi er i gang med, af det danske samfund, enormt vigtig, og med det jo også udbygningen af vores elnet. Nu var udvalget her i mandags i Aabenraa og Kassø og kigge på et power-to-x-anlæg og Nordeuropas største solcellepark. Det drejer sig om alt det, der er ved at ske, og som vi jo på alle mulige måder prøver at fjerne barrierer for, nemlig en accelereret udbygning af den vedvarende energi, muligheden for at bruge det og muligheden for på den måde at lave den transformation, der skal til, så vi kommer i mål for klimaet. Der er Socialdemokratiet helt med.

Så er vi selvfølgelig også nødt til at læse lidt mere ned i selve teksten i beslutningsforslaget, og jeg kan ikke rigtig finde belæg for det her med, at det lige skulle være et udbudskrav på de 18 måneder, der skulle være den store løsning på det reelle problem, der er med, at der kan være udfordringer med udbygningen af nettet og med de krav, der er til vores nettilslutningsvirksomheder. Jeg synes sådan set, at det, som ministeren lægger op til, er ret fornuftigt, nemlig at man i hele det arbejde, vi har i gang i den nationale energikrisestab, hvor man lige præcis er i gang med at kigge på, hvordan vi får udbygget nettet til fremtiden, skal se på det med at få sikret, at nettilslutningen også kan ske. Det er en af de barrierer, som de får til opgave at hjælpe os med at løse, sådan at vi måske også kan få lidt flere bud på, hvad løsningen kan være.

Jeg anerkender, at man set fra sådan et Liberal Alliance-synspunkt kan mene, at et tvungent udbud kunne løse det. Det tror jeg nu ikke, og ministeren var også inde på et par eksempler på, hvorfor det ikke nødvendigvis lige er det saliggørende. Men intentionen er vi enige om. Lad os prøve at se, om ikke det kan lykkes, også meget gerne med hjælp fra NEKST. Men altså, selve beslutningsforslaget er Socialdemokratiet ikke enig i.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Lea Wermelin og byder velkommen til fru Linea Søgaard-Lidell som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak for det. I dag diskuterer vi et forslag, der udtrykker et ønske om at sætte tempoet op i overgangen til vedvarende energi – et tempo, der jo i høj grad afhænger af, at vores elnet kan følge med, så vi får mere og mere af vores energiforbrug dækket af grøn strøm. I Venstre deler vi absolut ønsket og ambitionen om, at vi får udbygget og optimeret vores elnet, så vi kan imødekomme det stigende behov. Derfor er det også vigtigt, at nettilslutningen og netudbygningen ikke trækker unødigt ud. Det er vigtigt, at vi sikrer en hurtigere udbygning. Det er vi sådan set helt enige i.

Men er det så den rette løsning at sende nettilslutningsopgaver i udbud, hvis de ikke kan udføres inden for 18 måneder? Det er vi ikke helt overbevist om. På nuværende tidspunkt mangler vi en dybere forståelse af de potentielle konsekvenser og udfordringer, der kan opstå ved at indføre en så stringent tidsgrænse. Potentielt kan det nemlig medføre højere priser og yderligere forsinkelser. Og så skal vi også være meget sikre på, at vi ikke ved at løse ét problem skaber nye udfordringer.

Ministeren har i sin tale redegjort for, hvad regeringen allerede har taget af initiativer for netop at få sat tempoet op, så det vil jeg ikke gentage. Jeg vil bare tilkendegive, at jeg sådan set er rigtig glad for, at der er nedsat et arbejdsspor i den nationale energikrisestab, NEKST, til at se på netop det her. Så får vi et forløb, hvor man arbejder hurtigt, og som kan give os barriererne fra den virkelige verden og også forslag til konkrete løsninger, og jeg synes, det er rigtig fint, at NEKST tager det her forslag med i sit arbejde. På den baggrund stemmer Venstre imod beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til fru Linea Søgaard-Lidell for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken til fru Signe Munk som ordfører for SF. Værsgo.

Tak for det. Det er et problem, at nettilslutning tager lang tid, og jeg er ligesom forslagsstillerne også optaget af, at vi øger tempoet i forhold til vores udvidelse eller forbedring af vores elnet. Men når jeg læser forslagets løsning, tvivler jeg egentlig på, at det vil løse problemet, altså at sende nettilslutningsopgaver i udbud, hvis de ikke udføres inden for 18 måneder. Jeg tror måske endda, at forslaget faktisk vil gøre det endnu mere udfordrende i forhold til nettilslutningsopgaverne.

Først og fremmest handler forslaget jo om ret dyb detailregulering, og det savner på en eller anden måde lidt et sagligt argument, i forhold til hvorfor det skulle være lige præcis efter 18 måneder, at en opgave så skal tvinges i udbud. Somme tider ligger flaskehalsen, i forhold til at VE-anlæg bliver koblet på elnettet, jo ikke i distributionsnettet, men i transmissionsnettet. Skal en nettilslutningsopgave pr. definition så laves til et transmissionsnet, der ikke kan flytte strømmen? Jeg synes, det virker en lille smule underligt.

I forslaget skrives der, at netudbygningen er en kompleks opgave, og det er så sandt. Derfor synes jeg jo også, at det lidt står i skærende kontrast til at levere så relativt simpelt et forslag. Det står i hvert fald i kontrast til den erkendelse. Der er utrolig mange komplekse udfordringer, når man udbygger elnettet. Hvis man skal starte et sted, kan man sige, at de økonomiske rammer for netudbygningen i Danmark efter min overbevisning har været alt for rigide. Indtægtsrammereguleringen for elnetselskaberne har været stram, og det er jo også derfor, vi nu har en folketingsbeslutning om at lave et økonomisk tillæg til elnetselskaberne, så de kan lave flere netudbygninger. Men desværre er udformningen af det tillæg, der skulle lægges til indtægtsrammen, strandet i besværligheder, og derfor vil det først kunne træde i kraft i 2025. Jeg er meget træt af forsinkelsen, men jeg tror faktisk, at det vil kunne hjælpe på, at der er noget økonomi i elnetselskaberne, når det så træder i kraft.

Energinet, som har med transmissionsnettet at gøre, har samtidig fået udvidet deres økonomiske rammer i forhold til investeringer i transmissionsnettet, og det er blevet gjort for nylig i forbindelse med et lovforslag, vi behandlede herinde. Det tror jeg også vil hjælpe til, at vi får en planlægning, som ikke bare sigter på ét energiprojekt, men som netop har sigte på, hvad det egentlig er for en stor omstilling, vi skal igennem.

Så er der den anden del af kompleksiteten, og det er jo verdensmarkedet, som helt givetvis udfordrer leveringstiden på mange komponenter i vores industri og jo også, når det har med elnettet at gøre. Så er der også det forhold, der handler om at kende til, hvad det er for nogle produktionsanlæg, der er på vej, altså solceller og vindmøller, sat over for forbrugsmønsteret. Der er ikke i dag, sådan som jeg hører og ser det, et ordentligt kendskab på begge sider af det.

En afsluttende bemærkning, som måske også lige er værd at komme med, er, at Liberal Alliance i beslutningsforslaget henviser til en artikel, som jeg har været inde at læse, og i den artikel bliver det fremhævet, at det at kunne lave direkte linjer er rigtig godt. Jeg vil bare sådan til fællesskabet oplyse, at det er muligt i dag. Det er vedtaget i Folketinget, men man skal også bare lige huske på, at vi bliver nødt til at have lidt hånd i hanke med direkte linjer, for hvis man ender med at have parallelle elnet, er det dyrere, end det skal være, og planlægningsmæssigt er det også lidt hul i hovedet. Det er bare for at sige, at den mulighed er der, og den bakker jeg fuldt og helt op om, men man kan ikke lave elnet uden at have lidt planlægning.

Det korte af det lange er, at jeg egentlig deler bekymringen om, at det går for langsomt, og at vi har et efterslæb i vores elnet, men vi kommer ikke til at stemme for det her beslutningsforslag, for det leverer bare ikke rigtig en løsning, som jeg kan se gavner det formål at få øget tempoet i vores netudbygning.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Signe Munk, SF. Næste ordfører er hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Tak for ordet, hr. formand. Skal nettilslutningsopgaver sendes i tvungent udbud efter 18 måneder med det formål at sætte skub i omlægningen til vedvarende energi? Det er spørgsmålet, som vi behandler her i dag. Jeg vil gerne starte med at sige tak for forslaget. Tak til forslagsstillerne for det. Det er et vigtigt emne, og jeg deler også ambitionen om at fremskynde udbygningen af elnettet for den vej igennem at imødekomme vores mål om at reducere drivhusgasser. Jeg kan til dels også dele bekymringen om, hvorvidt det går hurtigt nok. Faktisk er jeg fuldt ud overbevist om, at det ikke går hurtigt nok. Vi bør lægge os i selen for at få det til at gå endnu hurtigere. Det er ikke kun nettilslutningen, der kan være et problem; der er rigtig mange andre sten på vejen, som vi også skal arbejde med.

Derfor kan jeg godt følge forslagsstillernes tankegang. Det skal gå hurtigere. Men jeg er samtidig helt rolig ved at vide, at man fra regeringens side allerede har iværksat flere initiativer med henblik på at få en hurtigere udbygning og hurtigere tilslutning til nettet. Jeg mener derfor ikke, at det at sende nettilslutningopgaver i tvungent udbud efter 18 måneder er den rette vej at gå, eller at det vil have den ønskede effekt, altså at det vil gå hurtigere. Tværtimod risikerer vi højere omkostninger og yderligere forsinkelser, da udfordringerne ved nettilslutning kan skyldes mange andre ting. Det kan være sådan noget som myndighedsgodkendelse, eller det kan være, at det bagvedliggende net ikke er stærkt nok til at klare udbygningen.

I øvrigt er alt det med besværligheder med at komme i mål med omlægningen til elektrificeringen noget af det, som NEKST arbejder med. Der har netop i dag været afholdt en konference lige under der, hvor vi er her, altså nede i Fællessalen,om lige præcis det emne, hvor jeg også deltog sammen med andre ordførere. Man har jo etableret en arbejdsgruppe under NEKST, som skal arbejde med lige præcis den her problemstilling om nettilslutning.

Så alt i alt mener vi i Moderaterne, at der er iværksat rigtig mange initiativer, og at man arbejder målrettet på at bringe så mange sten ud i kanten af vejen som overhovedet muligt, så vi kan køre igennem. Til slut vil jeg sige, at der jo altid er den mulighed, at elselskaberne kan sende selve anlægsopgaven i udbud, hvis det er den, der er den begrænsende faktor. Så Moderaterne kan ikke støtte forslaget. Sorry.

Det var en meget venlig afslutning. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Lise Bech, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak, formand. Det her forslag er fremsat af Liberal Alliance, og som vi har hørt, er der mange gode holdninger i forhold til det her. Det foreslås jo, at regeringen inden udgangen af 2024 fremsætter et lovforslag om at sende nettilslutningsopgaver i udbud, hvis de ikke kan udføres inden for 18 måneder. Om 18 måneder er det rigtige, synes jeg er svært at vurdere, men intentionen om at sende nettilslutningsopgaver i udbud inden for en tidsramme giver god mening, især fordi nettilslutning i dag kan tage mellem 2 og 5 år. Uanset hvor strømmen bliver produceret, skal den jo transporteres fra A til B, før den kommer ud til den enkelte husstand.

Der findes omkring 60 forskellige netselskaber i Danmark, der driver distributionsnettet. Hvis nogle private aktører får mulighed for at påtage sig nettilslutningsopgaven, vil det jo skabe en mere fleksibel udbygning af elnettet, og det kan effektivisere processen og reducere omkostningerne. En stabil og effektiv udbygning af elnettet er en essentiel del af den grønne omstilling, og det vil Danmarksdemokraterne gerne støtte op om.

Selv om forslaget omhandler nettilslutning, kan det muligvis medføre, at det bliver nemmere at opstille vedvarende energi-anlæg på land, og VE-anlæg på land mener Danmarksdemokraterne faktisk skal planlægges og reguleres i højere grad, end det bliver i dag. Det burde også stå i forslaget, at nettilslutningsopgaver først kan sendes i udbud, når der foreligger et godkendt VE-projekt, for nettilslutningsopgaven må jo ikke føre til, at VE-projekter hastes igennem, så det går ud over naboerne til et VE-projekt. Ingen borgere skal køres over som konsekvens af forslaget.

Et godt eksempel, som er nævnt i beslutningsforslaget, er jo eksemplet med anlæggelse af et 17 km langt elkabel til en solcellepark ved Aabenraa. Det at overdrage nettilslutningsopgaver til markedsaktører kan være en hensigtsmæssig løsning, som forkorter tiden. Forslaget vil gavne den grønne omstilling, da det vil gå hurtigere, og det vil skabe en mere fleksibel og konkurrencedrevet udbygning af elnettet, hvilket kan effektivisere processen og reducere omkostningerne ved den grønne omstilling.

Med de få bemærkninger ser Danmarksdemokraterne positivt på forslaget, og vi agter at støtte det.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Lise Bech, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Det er umiddelbart et rigtig godt forslag. Lad os få sat turbo på den helt afgørende og nødvendige udbygning af elnettet. Det er jo efterhånden sådan, at den største forhindring for sol- og vindenergiog ladestandere er den manglende tilslutning til netop elnettet. Mange står i kø, og jeg frygter, at den manglende kapacitet forsinker processen og tager modet fra mange. Der bliver selvfølgelig løbende udbygget, men med de mål, vi har, skal der jo også udbygges langt mere elnet, end vi har i dag.

Men er systemet for nettilslutning ikke allerede designet fleksibelt, så det imødekommer forskellige behov? Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at vi fik uddybet yderligere i udvalgsarbejdet, gerne inden NEKST også kigger på det. Lige undtagen de helt små forbindelser har netselskaberne jo ansvaret, men de står da forhåbentlig ikke i vejen, hvis kunder ønsker at overtage.

Eksemplet fra beslutningsforslaget med Better Energy illustrerer jo netop også, at de selv får lov til at anlægge et elkabel til en solcellepark, og det viser mig, at systemet i hvert fald i nogle sammenhænge virker. Faktisk fik vi jo også i forligskredsen et notat herom i 2022. Det fremgår af notatet, at netselskaberne allerede anvender udbud til at optimere nettilslutningsprocessen. Så vi er i gang. Måske skal der speedes op; måske skal der sættes en tidsplan på.

Spørgsmålet er også, om udbud er den mest effektive løsning, da lange tilslutningstider måske skyldes andre faktorer, og det kunne jeg rigtig godt tænke mig også at få med ind i lige præcis det her forslag, hvis vi får en grundig behandling af det.

Jeg ved ikke, om 18 måneder er det rigtige. Lad os sige, at vi beslutter os for, at nu skal der speedes op på den del, men er 18 måneder så det rigtige? Det kunne jeg godt tænke mig at få belyst og få ministerens vurdering af. Hvad vil i så fald være det rigtige? Men jeg håber også, at vi får skabt mere tryghed og sikkerhed i den grønne omstilling, så vi når vores mål, og så vejen dertil ikke sandes til i bureaukrati og langsommelige godkendelser. Det synes jeg vi ser lidt for meget af på rigtig mange punkter, og det skal selvfølgelig løses. Det her kunne være et skridt på vejen, som jeg gerne vil kigge på i udvalgsarbejdet. Som det ligger her, er det svært for os bare at sige ja.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Vi er ikke for det her beslutningsforslag. For at være helt ærlig skulle der holdes et eller andet udbud, som skulle sikre, at man kan komme hurtigere i mål med nogle prioriteringer af forstærkninger af vores net. Jeg synes ikke, at det er energiselskaber, som finder på store projekter, der skal styre vores netudbygning i Danmark. Vi har kunnet se, i forbindelse med at vi har forholdt os til en firedobling af vedvarende energi på land, at der er projekter i Nordjylland og på Lolland-Falster, der er blevet screenet fra, fordi man ikke lige har tilstrækkeligt net til at transportere så meget strøm væk.

Vi står over for en situation, hvor vi får et stigende elforbrug i det storkøbenhavnske område og i den østlige del af Jylland, sådan midt på omkring Aarhus til begge sider. Hvad gør vi så for at sikre en forsyningssikkerhed der? Det kunne jo være noget, der var defineret i en solcellestrategi, hvor man kunne forholde sig til forsyningssikkerhed, og hvor det er, man kan placere flere solceller uden at skulle lave alt for mange netforstærkninger; det ville være en god planlægning. Bare sådan at gå efter, at man skal definere, at der skal holdes et udbud, for at nogle netforstærkninger kan ske, er ikke den rigtige styremåde.

Så noterer jeg mig også, at der helt sikkert er en lang række netselskaber, som tager og holder udbud på dele af deres entrepriser eller helentrepriser. Det er jo sådan set op til det lokale netselskab.

Jeg synes ikke, at det er den her måde, vi løser udbygningen af den vedvarende energi på. En solcellestrategi kunne definere nogle ting og nogle muligheder på den korte bane.

Så er man nødt til at kigge på økonomi og samfundsøkonomi i det her. Det er jo ikke gratis at lave en netudbygning. Det kommer til at betyde en forhøjelse af nogle nettariffer. Der er det jo med at lave den netudbygning, som er billigst muligt og ikke noget, som bare skal defineres af, at der er et eller andet tilfældigt selskab, som vil lave en stor solcellepark på Lolland-Falster. Der er det sådan set bedre at lave en god planlægning af, at der sker en øget udbygning med solceller i det storkøbenhavnske område og i den østlige del af Jylland.

Så vi kan ikke tilslutte os det her beslutningsforslag.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak. Det er jo nok ikke den store overraskelse, at Enhedslistens ordfører og jeg selv ikke er helt enige om, hvad der skal ske i forhold til den grønne omstilling, men jeg er da alligevel lidt overrasket over, at ordføreren forholder sig til noget, som slet ikke er i vores beslutningsforslag. Det er jo ikke B 78, der her bliver kritiseret; det er jo en stråmand og et andet beslutningsforslag, som ingen har fremsat, og som handler om, at det centrale net lige pludselig skulle i udbud, og at der efter energiudvikleres forgodtbefindende skulle lægges op til det.

Det er jo slet ikke forslaget. Forslaget er, at vi har et net, og hvad end dets tilstand er på et givet tidspunkt, har udviklere af VE-projekter lov til at koble sig på. Men her møder de i dag konkret flaskehalse, der hedder, at tilslutningstiden desværre er for lang, fordi det er centraliseret og det er planøkonomisk. Derfor foreslår vi udbuddet. Det handler jo ikke om, at det centrale net skal blive dyrere eller større; det skal bare have den udvikling, som det skal have.

Ordføreren.

Jamen hvis man vil imødekomme alle projekter, der er på Lolland-Falster, er der nødt til at ske en netudbygning. Det er jo ikke et spørgsmål om, at der bare skal laves et lille kabel fra en solcellepark hen til en lille transformer; det skal jo videre i systemet. Det er vel ikke noget strøm, som man har tænkt sig at bruge lokalt på Lolland-Falster; det er jo noget, som man har tænkt sig at transportere op til København, og det kræver en netforstærkning. Det er der samfundsøkonomi i. Og der må jeg bare sige, at Liberal Alliance ingen tilgang har til at være ansvarlig over for samfundsøkonomien med det forslag, der er fremsat her.

Spørgeren.

Men der kom misforståelsen jo så på banen. Misforståelsen ligger i, at opstilleren af VE jo kun vil opstille et projekt, hvis hans strøm kan transporteres helt til København. Hvis der ikke er den motorvej, hvis der ikke er det strømnet til det, er projektet slet ikke fyldestgørende for ham, og så har han ikke lyst til at investere i det selv, og så har han ikke lyst til at betale for den nettilslutning, som vi her foreslår han skal have lov til at have. Det er jo hele humlen i det. Ordføreren vender logikken om og siger, at vi skal til at bygge en motorvej, bare fordi der er en, der sætter en solcelle op på Lolland. Det er jo slet ikke tilfældet; det er omvendt.

Ordføreren.

Jamen man kommer jo ikke videre med sådan et projekt her, hvis ikke man enten kan bruge strømmen på Lolland eller transportere strømmen væk. Så derfor er det ikke bare et spørgsmål om, at man holder et udbud på et eller andet kabel, der skal graves ned i forbindelse med et konkret solcelleprojekt. Strømmen skal jo transporteres videre, og det kræver i nogle tilfælde en netforstærkning, som koster, og som koster på nettariffen, så alle forbrugere – alle, både erhvervsliv og private – kommer til at betale en højere nettarif. Det er derfor, der er en dårlig samfundsøkonomi i det, hvis man laver tåbelige udbygninger af vores elnet.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Den næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak. Tak til Liberal Alliance for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jo handler om at sende nettilslutningsopgaver i udbud, hvis de ikke kan løses inden for 18 måneder. Jeg har ikke noget specielt imod hensigten i det beslutningsforslag, som Liberal Alliance har fremsat her. Men i Radikale Venstre er vi dog ikke helt overbevist om, at skillelinjen lige præcis skal være 18 måneder, og på den måde synes jeg, at beslutningsforslaget er bygget lidt for detaljeret op. På samme måde har jeg i forhold til det med forsinkelse behov for at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu alene er udbuddet, der gør, at det bliver forsinket, eller om det også kunne være andre ting, der spiller ind, f.eks. manglen på arbejdskraft og forsinkelser på materiale.

I stil med den konservative ordfører synes jeg, at vi skal prøve at få udboret nogle af de spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Min oplevelse er ikke, at vi på den måde er så langt fra hinanden, så måske kunne en beretningstekst også være en mulighed. For jeg synes, at regeringens forslag om at give nogle af opgaverne videre til den gruppe, der er nedsat via NEKST, ikke er helt skævt. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Den næste ordfører er hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er her som substitut for vores dygtige klimaordfører, Morten Messerschmidt. Tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her forslag. Det er jo klart, at elektrificeringen af samfundet er en central del af den grønne omstilling, og det danske mål, som jo er meget ambitiøst sat, har også betydet, at der mange steder i elnettet forekommer forsinkelser. Der er jo ikke nogen tvivl om, at hvis vi skal nå i mål med elektrificeringen, skal vi også turde at tænke anderledes.

Derfor hilser vi i Dansk Folkeparti beslutningsforslaget meget velkommen, og jeg vil i øvrigt give ros for, at forslaget både er pragmatisk og løsningsorienteret. Vi er enige med forslagsstillerne i, at vi fra Folketingets side skal skabe de her rammer for kapacitetsudvidelsen, og derfor håber vi, at forslaget kan blive til virkelighed. Vi er i hvert fald åbne over for modellen i Dansk Folkeparti, og vi støtter forslaget.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Vi er nu kommet igennem ordførerrækken, og den næste, der har bedt om ordet, er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg vil også bare lige hurtigt knytte en kommentar til forslaget, og først vil jeg ligesom mange andre også sige tak til forslagsstillerne for at sætte det her på dagsordenen. For det er rigtig godt, at der er nogle, der interesserer sig for, hvordan vi udbygger vores vedvarende energi, og det er ikke kun, når det er sjovt, men også når det bliver teknisk og besværligt, og hvor der faktisk er brug for nogle rigtig gode løsninger. Men det er selvfølgelig også vigtigt, at vi hele tiden får samtænkt alle elementer, så jeg synes også, at det her er en anledning til at diskutere de samlede problemstillinger, og det er selvfølgelig primært kapacitetsopbygningen, som vi sammen med udbygningen af den vedvarende energi skal interessere os for.

Nu kan jeg forstå, at der er rigtig mange fra regeringspartierne og regeringen, som synes, at den diskussion skal ligge ovre i NEKST-gruppen, altså uden for Folketinget. Jeg vil snarere foreslå, at vi også primært har den her i Folketinget, og at vi faktisk netop også, som ordføreren fra Konservative også nævnte, i udvalget kan kigge på de energipolitiske muligheder og barrierer, der er, og det kunne f.eks. være igennem en energipolitisk høring eller lignende, hvor vi netop får kortlagt, hvad det er for nogle scenarier, og hvad det er for nogle modeller, vi er på vej hen til. For det handler jo om, at virksomhederne og opstillerne, hvis de skal have en god businesscase, så bliver nødt til at have en tilsvarende løbende fast og stabil udbygning af kapacitetsnettet, og det kræver et større energipolitisk overblik over, hvad det er for et energipolitisk miks, vi skal have i fremtiden, og det vil jeg også foreslå igennem udvalget, og jeg ved også, at ordføreren fra Liberal Alliance interesserer sig for det.

Så at se samlet på det og samtænkningen omkring det synes jeg det her er en anledning til, og så skal vi identificere de barrierer, der er i alle leddene, og det skal foregå her i Folketinget og ikke kun rundtomkring i andre arbejdsgrupper.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Theresa Scavenius. Så er turen kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Tak for alle kommentarerne og feedbacken. Jeg synes i virkeligheden, at der er en bred anerkendelse af målet, og at det er noget, vi alle sammen er ret enige om, så er vi lidt uenige om midlet, og så er der nogle enkelte misforståelser, som jeg lige vil prøve at rette lidt op på, inden jeg dykker lidt ned i den afsluttende tale, som jeg har skrevet.

Først og fremmest kan man spørge: Hvorfor lige 18 måneder? Det synes jeg også er et helt åbent, fair og reelt spørgsmål, som man kan stille, når vi fremsætter et forslag. Men jeg synes, det ville være lidt tamt at fremsætte et forslag, uden at der var en konkret målsætning om et eller andet tal, en deadline eller noget andet, for så ville kritikken gå den anden vej, og man ville spørge: Hvad skal det være? Og hvorfor har I ikke forholdt jer til det? Så det er i virkeligheden et spørgsmål om, at vi har haft en dialog med forskellige markedsaktører, der er kommet tilbage og har sagt til os, at det måske ville være meget fair at give det etablerede system, der allerede er i dag, en form for forspring, altså lov til rent faktisk at gå til det, som man havde lyst til det, og prøve at løse opgaven, og at man, hvis man så ikke kan det, så skal sende det videre i udbud.

Så er der også lidt kommet sådan en kritik tilbage, der har handlet om, at det skulle være noget spekulativt, eller at vi ikke rigtig ved, om det virker osv. Men det her er jo faktisk nogle ting, der er sket. Det er jo sådan, at vi i dag kan se, at der er projekter, der strander, fordi de ikke bliver sat op af lige præcis de her årsager, og det er jo egentlig også hele bevæggrunden for, at vi fremsætter det her forslag, altså at der er flere markedsaktører, flere industrifællesskaber, der er kommet til os og har sagt, at der altså her er et stort problem. Det bliver jo bl.a. også anerkendt, men her er der et konkret hjørne af et større problem, som man kan gøre noget ved. Så det er jo egentlig det. Den anden side af det er selvfølgelig også, at der ikke bare er nogle ting, der bremser det, men at vi også kan se, at det, når man så rent faktisk gør det her, så virker, bl.a. med eksemplet, som er blevet nævnt i artiklen fra Klimamonitor, med det 17 km lange kabel ved Aabenraa fra en solcellepark, og hvor det faktisk blev sendt i fuldt udbud.

Så er der den sidste og måske største misforståelse, som jeg er ked af – og det er jo et spørgsmål om, at vi ikke har fået lov til at skrive vores beslutningsforslag godt nok, at den misforståelse kan opstå, og det tager jeg gerne på mig selv – altså at vi med det her beslutningsforslag på en eller anden måde skulle diktere, hvordan det centrale net skulle se ud, og at der, hvis man havde lyst til at opstille en solcellepark, så død og pine også skulle være kapacitet i det centrale net til det. Men det er ikke sådan, vi tænker det.

Vi tænker det helt omvendt, altså at det centrale net skal vi da selvfølgelig have en vis logik og planlægning omkring, og det er jeg da også sikker på at der foregår et godt arbejde med, bl.a. i NEKST, men også i andre regi. Hvad det nu end er for et net, skal man som opstiller have lov til at koble sig på det under alle de givne normale tilladelser osv., men hvis tidsperioden til at komme på det er for lang, f.eks. 18 måneder, så er det sådan, at det skal i udbud. Det er ikke sådan, at der skal anlægges nye motorveje, fordi der lige pludselig er nogle, der har lyst til at lægge en bilforhandler på Lolland – for at bruge en metafor på det – men det er sådan, at man, hvis der er en vej, og man har lyst til at transportere sin strøm ned ad den vej, så skal have lov til det, som vi ser det. Så det var lige lidt skud tilbage på nogle af de modargumenter eller misforståelser, der har været.

Så vil jeg bare sige, at jeg egentlig synes, at det er et fint sted at lande, at vi skriver en betænkning på det, og at der kommer til at være noget arbejde videre i NEKST. Jeg synes også, at det er ting, som hører til i Folketinget, men der kommer de ting fra NEKST jo på en eller anden måde også tilbage til os. Så jeg er sikker på, at der nok skal være en fin proces og dialog omkring det, og jeg ved da også, at der foregår en masse i NEKST, der er rigtig godt, og at det her er et hjørne af et større arbejde. Så det anerkender jeg også fuldt ud, og jeg er også glad ved det.

Men uden det her forslag står vi bare i den ærgerlige situation, at vi i den forgangne korte periode først vil have gjort det dyrere og sværere at stille en grøn strømproduktion op, og at vi jo nu egentlig lidt gør det sådan, at vi får lov til at fortsætte med elektricitetens udgave af køen ved bageren i østblokkens Sovjetunion eller noget lignende. For det er sådan, køen til nettilslutningen er. Vi har taget en konsekvens af, at der var noget centralisering, noget knaphed og noget planøkonomi, som ikke behøvede at være der, og det kunne vi sådan set bare fjerne ved et fingerknips, hvis vi havde lyst til det, det kunne f.eks. være efter 18 måneder, og det kunne også være efter 0 sekunder, det kunne vi diskutere, men planøkonomi virker ikke. Det virker ikke på det her område, det virker ingen steder – det virker bare ikke.

Så det ønsker vi i Liberal Alliance at gøre op med, for markedet og friheden er det, der driver værket, og som sikrer en konstant optimerende allokering af ressourcerne. Så for den grønne omstillings skyld synes vi, at man skal fjerne alle barriererne for en hastig udbygning, og det gælder også alle dem med tilladelser, og det gælder alle de andre med det centrale net, og det gælder også det her konkrete hjørne af den større netdiskussion, vi har. Vi ved jo egentlig også allerede i dag, at elnettet forsinker den grønne omstilling. Jeg har set en kalkule, der viser, at VE-projekter, som svarer til strøm til 850.000 danskere, er blevet lagt i graven på grund af præcis nettilslutningsopgaveproblemer. Det er noget, Green Power Denmark siger, det er noget, Niras siger, og det er noget, Better Energy siger, og de peger alle sammen på tiltag, som kan forbedre nettet og især adgangen hertil som nogle af de vigtige elementer for den grønne omstilling af elbranchen. Så hvis grønne energikilder reelt skal opskaleres, er vi altså nødt til at accelerere udbygningen af elnettet og tillade opkoblinger hurtigere, nemmere og smidigere, og det er sikkert mange af de ting, der kommer ud af arbejdet med NEKST, men også af det her.

Så har jeg skrevet noget ned om det her eksempel fra Aabenraa, men det er nævnt et par gange nu, og det 17 km lange kabel er rent faktisk også en case på, at det her er sket, og jeg tror også, vi alle sammen har fået det ind. Så vi synes egentlig i virkeligheden, at der, hvis opgaverne overdrages til private aktører, når netselskaberne ikke selv kan nå at løse dem inden for en acceptabel tidsramme, f.eks. 18 måneder, så bliver skubbet mere på udviklingen til alles gavn. Så ved jeg godt, at der er en eller anden tradition for altid at stemme beslutningsforslag ned, og sådan er gamet, men jeg synes også, der er noget substans i det her. Så jeg er også glad for at høre, at det bliver anerkendt, at der er noget substans i det, og hvis der i forhold til mit konkrete middel er nogle hjørner, som ikke lige er det rigtige for at nå det mål, som vi alle sammen er enige om, så synes jeg da i hvert fald, vi skal prøve at se, om vi kan komme på den samme side for at finde et middel, som vi alle sammen kunne blive enige om, eller i hvert fald så mange som muligt. Så det vil jeg bare sige tak for.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Nu skal man jo passe på med sådan på en eller anden måde at ville finde hår i suppen, når det hele er ved at ende lykkeligt. Men jeg har bare lyst til at spørge om noget. For vi hører jo hele raden rundt, at vi sådan set alle sammen er optaget af at levere på tempoet og levere på at fjerne barrierer, og der er et kæmpe arbejde i gang, som regeringen har sat i værk med den her nationale energikrisestab, NEKST, og vi er en del af en meget bred forligskreds, hvor vi diskuterer mange af de her ting, og hvor der er opfølgning på mange af de her ting.

Men når der bliver sagt fra talerstolen, at der er meget substans i det her forslag, og at det er dejligt og sådan noget, så undrer det mig bare, for det, som forslaget jo går ud på, altså den konkrete ordlyd, er, at regeringen pålægges at indføre den her udbudstvang efter 18 måneder. Når ordføreren så selv siger, at det da også bare er grebet lidt ud af den blå luft, eller at det kan man ikke lige forklare, så synes jeg måske, at det er lidt bemærkelsesværdigt. Måske var det mig, der fik det galt i halsen. Men kan ordføreren ikke lige uddybe, hvad grunden er til, at det skal være 18 måneder, som det er blevet foreslået her i Folketinget i dag?

Ordføreren.

Det vil jeg meget gerne prøve at gentage så kort som muligt. Det er ikke grebet ud af den blå luft; det er grebet ud af en dialog med branchen, som er kommet frem til et eller andet tal, som vi selvfølgelig har haft, inden vi fremsatte det her forslag. Der har været en afvejning, i forhold til at hvis man gjorde perioden for kort, var det, som om vi klippede en eksisterende proces for hårdt over. Der er jo i virkeligheden en form for udbygning derude, og det vil vi gerne tillade stadig væk kan ske. Og nogle af de her tilslutninger sker jo også hurtigere end det, så det ville jo også bare være dejligt, hvis de kunne blive ved med det, men i forhold til dem, der ikke kan det, skal vi på en eller anden måde have en vis grænse.

Vi kunne godt have gået sådan til det, at vi havde sagt, at vi lader være med at beskrive en konkret tidslinje. For uanset hvilket tal vi havde sagt, ville det have været konkret og ville kunne blive kritiseret, præcis som det bliver. Men havde vi intet sagt om antallet af måneder, og havde vi ikke sat nogen tidshorisont, så ville der være kommet præcis den samme type kritik af os bare med omvendt fortegn i stedet for, og så valgte vi, at vi hellere ville have den her kritik på baggrund af den dialog, vi har haft med branchen. Så det er egentlig bare helt nøgternt sådan, det var. Skulle vi blive enige med Socialdemokratiet om, at det skal være 22 måneder i stedet for, så går det nok.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg spørger, er jo – nu var der sådan en refleksion omkring beslutningsforslag – at jeg i hvert fald selv som en del af et regeringsparti har det sådan, at man ikke de facto bare skal stemme beslutningsforslag ned, hvis de er gode. Hvis de reelt er gode, så lad os få en snak om det, og så lad os da vedtage det, der skal vedtages. Men så må man jo også bare have den tyngde i det, at det, man fremsætter som et forslag, rent faktisk kan blive til virkelighed derude, og det er egentlig derfor, at jeg spørger ind til det her med de 18 måneder. For jeg synes jo, at vi er enige på indholdssiden, altså i forhold til problemerne, men jo bare ikke i forhold til løsningerne. Der synes jeg i hvert fald heller ikke, at der er fundet den rigtige balance her.

Ordføreren.

Det er jo fair nok, at man ikke lige kan se sig selv i det med de 18 måneder. Men hvis vi i fællesskab kunne finde et andet tal, der duer, så vil jeg da være lydhør over for det i den videre snak. Det er da helt sikkert.

Næste korte bemærkning er til fru Signe Munk, SF.

Jeg har simpelt hen bare lige brug for at få opklaret noget af ordføreren. Jeg vil bare høre: Er ordføreren enig i, at hvis man f.eks. bruger Lolland-Falster som en case, kan man sige, at en stor del af de tilslutningsudfordringer, der er på Lolland-Falster, handler om en flaskehals i transmissionsnettet? Og er det så stadig væk ordførerens forslag, at man så partout skal etablere en tilslutning til transmissionsnettet, som så ikke kan tage den strøm, der er i udbud, efter 18 måneder, eller gælder forslaget så ikke?

Den anden ting, jeg lige har brug for at få opklaret, er i forhold til ordførerens eksempel med det 17 km lange kabel, som jo er en af de lange kabellægninger, som elnetselskaberne i udgangspunktet selv har ansvaret for, men som man så har givet lov til at en privat opstiller kan lægge. Er vi enige om, at når ordføreren bruger det eksempel, så fungerer systemet vel egentlig i dag? Der er altså den fleksibilitet derude. Jeg har bare lige brug for at få præciseret det.

Ordføreren.

Det er superrelevante spørgsmål. Det ene går tilbage til den misforståelse, jeg prøvede at afmontere, men det skal afmonteres, så jeg er glad for chancen for at gøre det igen, hvis den misforståelse stadig hænger ved.

Hvis der ikke er plads i transmissionsnettet til at koble et energiprojekt på og man ikke har tænkt sig at øge transmissionsnettets kapacitet af den grund, er der jo ikke en eneste opstiller i verden, der har lyst til at gå ud og opstille en masse solceller og sætte et kabel på noget, som ikke kan aftage strømmen. Så er der jo ikke nogen businesscase, og så er hele projektet dødt af en anden årsag. Det er det, der er hele humlen her. Det håber jeg bringer pointen hjem.

Så er det da rigtigt, at der lige præcis findes nogle enkelte cases, hvor man rent faktisk er lykkedes med det, vi foreslår, men vi vil gerne systematisere det og sige, at det skal være et krav, sådan at vi kan se, at det, der virker i nogle hjørner, ligesom bliver bredt ud til alle steder. Det er sådan set logikken. Så det er rigtigt, at man godt kan gøre det i dag, men der er ikke nogen krav om det, og derfor synes vi, at det strander og bliver for langsommeligt.

Spørgeren.

Hvis man skulle være lidt fræk, kunne man sige, at ordføreren jo vil tvinge det igennem, måske lidt ulig den sådan generelle forståelse af liberalismen, altså at tvang ikke er så godt, men det er åbenbart godt i det her tilfælde, må vi forstå, altså udbudstvang. Så mit sidste opklarende spørgsmål er bare, om det ikke også er ordførerens forståelse, at som elnetselskab har man et økonomisk incitament til at koble flere VE-producenter på sit elnet og udbygge elnettet. Og hvis ordføreren er enig i den præmis, mener ordføreren så ikke, at det vil være underligt, at de så har et incitament til ikke at fremme nettilslutninger?

Ordføreren.

I den sidste del af spørgsmålet er vi jo nede i en af forskellene på et frit marked med kapitalallokering og ressourceallokering og så et planøkonomisk system. Det er jo en meget, meget stor ideologisk debat, men det er rigtigt, at selv om man har en idé om, at man godt kan tjene nogle flere penge ved at sætte en nettilslutning på, så er der ingen grund til at gøre det; der er ikke noget profitmotiv. Vi har sat alle mulige rammer i forhold til regulering osv., så det sker bare ikke derude. Det er det, vi kan konstatere. Der bliver ikke øget i forhold til nettet med den hastighed, der skal til, for at vi kan omstille til grønt så hurtigt, som vi gerne vil.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Vi siger tak til Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.