Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72:

Forslag til folketingsbeslutning om stop af besparelser på universiteternes grønne forskning og rådgivning.

Af Sascha Faxe (ALT) og Christina Olumeko (ALT).

(Fremsættelse 15.11.2023).

Jeg starter med at give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Sascha Faxe fra Alternativet, til at give en begrundelse for forslaget.

Vi står midt i en tid, hvor vores klima og miljø er truet som aldrig før. Vi skal beskytte vores drikkevand, passe på vores havmiljø osv. osv. Man skulle tro, at det at sikre viden til det her arbejde ville være grundpillen i Danmarks klima- og miljøindsats, men der må man altså lige tro om igen. Skiftende regeringer har gennem tiden har skåret alvorligt ned på den grønne forskning og de nødvendige kompetencer. Den nuværende regering fortsætter de 2 pct.s årlige nedskæringer, og det er altså, til trods for at vi har fjernet omprioriteringsbidraget for resten af universiteternes forskning. Så der har over tid været solide og vedvarende nedskæring på det, som i fagsproget hedder forskningsbaseret myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet. Det er altså den forskning, som skal sikre vores fremtid.

Udmarvningen kan ikke kun mærkes i forskningsverdenen. Den kan også mærkes i vores politiske arbejde. Jeg tænker, at der er flere til stede her i dag, som har mærket det, når de har siddet i en forhandling eller har skullet tage en beslutning, hvor man ikke har kunnet få den betjening. Det har f.eks. været under forhandlingen om havplanen, hvor der var ting, vi ikke vidste og ikke kunne få viden om, da vi skulle lave havplanen. Det kan også være på PFAS-området, hvor vi, når der bliver stillet spørgsmål om, hvor det kommer fra, og hvorfor der er uoverensstemmelser, med hensyn til hvor det er, osv., simpelt hen ikke ved det.

Det her er ikke en kritik af forskningen, men det er simpelt hen et opråb til Folketinget og regeringen om, at vi har et enormt problem. Og det er et problem, vi ikke kan løse gennem puljer. Vi er simpelt hen nødt til at have en grundforskning, som baserer sig på en kontinuerlig opbygning af viden. Der skal laboratorier til, der skal bygninger til, men der skal også forskere til, så der bliver vidensopbygning – forskere, som bliver fastholdt. Ikke desto mindre har vi siden 2009 simpelt hen undergravet det her i en grad, så det begynder at gå ud over det, vi skal have. Så det her er simpelt hen et opråb om at stoppe nedskæringerne. Lad os i stedet investere i den nødvendige viden, så vi kan komme i mål med langsigtet og klog grøn omstilling. Så meget håber jeg vi kan blive enige om her i Folketinget.

Tak til ordføreren. Der er ikke adgang til spørgsmål i den her del. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for på den her måde at bringe debatten om forskning ind i Folketingssalen også. Det synes jeg at forskningen fortjener. Jeg synes så også, at vi fortjener at debattere på et rigtigt, faktuelt grundlag, for nu blev der også sagt i begrundelsen af forslaget her, at der er blevet skåret med ned på den grønne forskning. Det er jo simpelt hen ikke rigtigt, og det vil jeg gerne prøve at uddybe. Jeg forstår motivationen for beslutningsforslaget sådan, at forslagsstillerne er bekymrede for den forskning, som skal understøtte den grønne omstilling. Det gælder særlig den del af forskningen, som finansieres via kontrakter mellem de enkelte sektorministerier og universiteterne, altså den såkaldte forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Jeg vil gerne lige slå et par faktuelle ting fast. For det første er det offentlige forskningsbudget højere, end det nogen sinde har været. Det er på 28,7 mia. kr., og der er ikke noget omprioriteringsbidrag på det samlede offentlige forskningsbudget. For det andet var partierne bag forskningsaftalen for 2024 ligesom i de foregående par år enige om at øremærke i alt 2,6 mia. kr. til den grønne forskning, og der er ikke noget omprioriteringsbidrag på den politisk øremærkede ramme til grøn forskning. Rammen og beløbet på 2,6 mia. kr. er dobbelt så højt som det beløb, staten øremærkede i 2019, og det udgør langt over halvdelen af de midler, som vi fordelte i forskningsreserven for 2024. Så jeg synes, det er rimeligt at sige, at vi samlet set i de her år fastholder et meget, meget højt niveau for den samlede grønne forskning.

Inden for den grønne ramme i forskningsreserveaftalen for 2024 var partierne enige om at prioritere 140 mio. kr. til opbygning og vedligeholdelse af grønne strategiske forskningsmiljøer, navnlig på de universiteter, som yder den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Jeg er sådan set glad for, at også forslagsstillerne var med i den aftale og på den måde også står bag de prioriteringer. Det giver samlet set, som jeg ser det, gode muligheder for, at universiteterne kan udføre og videreføre banebrydende forskning på det grønne område i dag og også på lang sigt, hvilket ordføreren for forslagsstillerne jo også var inde på i sin begrundelse af beslutningsforslaget. Universiteternes mulighed for at udføre forskning på det grønne område bygger samtidig på de stabile basistilskud til forskning, som et flertal i Folketinget også står bag, og den bygger på de meget store tilskudsordninger, vi har til forskning på det grønne område, og som vi bl.a. har aftalt i vores brede finanslovsaftale om fordeling af forskningsreserven. Det tværgående omprioriteringsbidrag på de statslige driftsrammer og dermed også på hele centraladministrationen forhindrer altså ikke, at vi netop politisk har prioriteret betydelige midler til at opbygge og vedligeholde strategiske grønne forskningsmiljøer på universiteterne.

De midler, som år for år prioriteres til forskningsbaseret myndighedsbetjening på de enkelte ministerområder, går til en bred vifte af viden på de konkrete områder og om de konkrete opgaver. Det er vigtig viden, men det er langtfra den eneste grønne forskning, som staten finansierer. Den udgør en mindre del af de øremærkede midler til den grønne forskning. De 2,6 mia. kr., som vi sammen har besluttet at øremærke til grøn forskning, er et højt og et ambitiøst beløb, og det skal det også være. Det ligger også over det flerårige måltal for de øremærkede midler til grøn forskning på 2,5 mia. kr., som partierne også er enige om i forlængelse af den grønne forskningsstrategi. Et så højt måltal giver netop forskerne og universiteterne mulighed for en langsigtet forskningsindsats til gavn for den grønne omstilling.

Jeg har respekt for, at forslagsstillerne inden for det samlede forskningsbudget og inden for vores ramme øremærket til grøn forskning ønsker at prioritere den forskningsbaserede myndighedsbetjening højere. Den mulighed foreligger jo hvert år i vores forskningsreserveforhandlinger. Flere midler til forskningsbaseret myndighedsbetjening betyder selvfølgelig tilsvarende færre midler til andre initiativer, som man så må prioritere lavere.

Det er altså regeringens vurdering, at der i dag allerede er gode muligheder for at udføre banebrydende forskning på universiteterne og søge midler til den forskning, også på de forskningsområder, hvor universiteterne yder forskningsbaseret myndighedsbetjening. På den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget.

Jeg kan så tilføje, at der lige nu pågår et arbejde i Uddannelses- og Forskningsministeriet med at lave et eftersyn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, herunder udfordringer og uindfriede potentialer. Vi forventer, at arbejdet er færdigt i løbet af 2024, og resultaterne vil jo på den måde indgå i de drøftelser, vi skal have senere på året om fordeling af en ny forskningsreserve for 2025.

Tak til ministeren. Der er indtil videre en enkelt, der ønsker en kort bemærkning. Det er hr. Stinus Lindgreen. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Ministeren siger jo ganske rigtigt, at når man har skåret ét sted, må man tilføje noget et andet sted, for summen skal jo ligesom være den samme relativt set.

Ministeren nævner også, at det er et, jeg tror, ordene var historisk højt beløb, vi giver til offentlig forskning i år. Så jeg vil blot spørge ministeren, om ministeren kan bekræfte, at det skyldes, at vores bnp er meget, meget højt og vi jo giver 1 pct. af bnp, og derfor vil det naturligt være højt. Det er ikke, fordi man har prioriteret området højere; det er bare, fordi man giver det, man jo har aftalt at give.

Ministeren.

Det er rigtigt.

Spørgeren.

Tak. Det var et kort og klart svar. Opfølgende vil jeg selvfølgelig spørge, om ministeren kunne være interesseret i måske at hæve ambitionsniveauet lidt, for det er jo ikke et krav, at man kun må give 1 pct. af bnp; man må jo godt give mere. Vi er i hvert fald ét parti, der gerne vil øge ambitionsniveauet. Så jeg vil bare høre, hvor ministeren står her. Kunne man måske øge ambitionsniveauet, så vi ikke ligger fast på 1 pct. af bnp som et loft?

Ministeren.

Det er jo heldigvis sådan i politik, at man kan det, man vil, og i det her tilfælde jo så også det, man kan finde penge til. Det er klart, at som minister med ansvar for forskning synes jeg jo, at forskning er enormt vigtigt. Det ville jeg også synes, selv om jeg ikke var minister. Men som spørgeren jo også godt ved, er politik også altid en afvejning af alle mulige forskellige prioriteter.

Jeg synes, at vi, når vi holder os på den ene procent og samtidig har den vækst i bnp, som vi jo har, for det er i virkeligheden det, der monetært løber ud i, hvor mange penge vi bruger konkret på forskning, så er det et fornuftigt leje for Danmark at stå på. Det er også et leje, som gør, at vi internationalt står rigtig fint.

Tak. Så er det fru Sascha Faxe.

Tak, og tak til ministeren. Det, som forslaget adresserer, er den myndighedsbetjenende forskning. Ministeren henviser til forskellige dele af den grønne forskning, og som Radikale har sagt før mig, er det jo også en del af det. Men helt konkret er det den myndighedsbetjenende forskning. Kan ministeren svare på, hvad der er af planer – for det bliver nævnt, at man vil kigge på det – om at se på, hvordan man kan stoppe nedskæringerne der, for det er jo den forskning, som vi som institution kan forlade os på, når vi skal lave vores arbejde?

Ministeren.

Det er jo rigtigt, men når jeg gjorde lidt ud af det der med sådan at forklare den samlede ramme om den grønne forskning, er det, fordi der både i det, der er skrevet i beslutningsforslaget, men sådan set også i det, der blev sagt, da der blev motiveret for det indledningsvis, er blevet fremført, at der generelt og bredt set bliver skåret ned på den grønne forskning. Og det er jo faktuelt simpelt hen forkert, og det synes jeg også fortjener at blive sagt.

I forhold til den forskningsbaserede myndighedsbetjening er vi – og det var noget, vi aftalte i lokalet, da vi forhandlede forskningsreserven for det her år – i gang med at kigge på, om der strukturelt er noget i indretningen af, hvordan det bliver tilrettelagt, som man kunne gøre på en anden måde. Det er vi i gang med et eftersyn af. Før vi kender resultatet af det eftersyn, er det vanskeligt for mig at pege på, hvordan man så eventuelt kan indrette det anderledes.

Men det er klart, at jeg er helt enig i, at vi også som beslutningstagere er afhængige af at kunne have en solid betjening af myndighederne, som baserer sig på viden. Det er jeg fuldstændig enig i, og det er også derfor, vi har sat det arbejde i gang.

Spørgeren.

Det er jo rigtig godt, at det arbejde er gået i gang, men når det ligger under forskningsreserven, kan bekymringen fra vores side være, at det bliver en puljebaseret ting, hvor vi jo også lige nu simpelt hen skærer ned, hvad vi jo ikke gør på det andet. Så kan ministeren give et indblik i, hvad ministeren og regeringen tænker, i forhold til om det skal være en kontinuerlig eller puljebaseret tankegang – vel vidende at arbejdet ikke er færdigt? Men hvad er intentionerne? Hvad er forhåbningerne? Hvad drømmer ministeren om politisk?

Ministeren.

Jeg er måske mindre optaget af den tekniske indretning af det, altså om det foregår på den ene måde eller den anden måde. Det, der er vigtigt, og det tror jeg vi er enige om, er, at vi som beslutningstagere bredt set – og det er sådan set både regeringen og Folketinget – har adgang til den forskningsbaserede viden, som er en forudsætning for, at vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det er vigtigt, og det er jo i særdeleshed vigtigt på det grønne område. Det er også vigtigt på alle mulige andre områder, det er jeg helt enig i. Jeg synes, at det jo er det mål, vi skal holde os for øje, nemlig at det er det, vi gerne vil. Og så må vi jo kigge på teknikken nedenunder, synes jeg, som noget sekundært.

Så er det fru Sofie Lippert.

Tak. Som ministeren påpeger, er der jo egentlig ikke nogen besparelse i det her. Der er bare et ansvarsryk. Det er jo meget specielt at være forskningsordfører, for man bliver både påvirket af det, når nogle ministerier pludselig vil investere en masse i forskning, for så har vi færre penge at rykke med, og man bliver også påvirket af det, når nogle holder op med at bruge penge på forskning, for skal vi så redde dem? Det er jo i virkeligheden det, hele det her spørgsmål handler om. Problemet er bare, at hvis en forskningsordfører kun har ét redskab at redde ting med, så er det den her forskningsreserve, som der lader til at være relativt bred fælles politisk frustration over altid er en 1-årig bevilling, men alligevel sker der ikke vildt meget ved det.

Jeg havde egentlig tænkt mig at spørge, om det var en prioritet for regeringen at sikre forskningsbaseret myndighedsbetjening, men det oplever jeg at ministeren siger at det er. Så jeg vil i stedet spørge, om det ikke er et problem for den myndighedsbetjening, at den foregår på 1-årige bevillinger lige nu?

Ministeren.

Jeg er sådan set enig i, at det jo er enormt vigtigt for forskernes arbejde, og det er også det, vi skal værne om, og det ved jeg at vi har en fælles interesse i, altså at de også har mulighed for at kunne tilrettelægge deres forskningsarbejde med viden om, at der også er en bevilling på den lange sigt. Det er jo derfor, vi inden for de rammer, som nu gælder – og dem kan man diskutere – trods alt er lykkedes med at lave nogle flerårige indsatser, altså hvor vi laver de her grønne missioner f.eks., hvor man ligesom kigger hinanden i øjnene, også på tværs af Folketingets partier og regeringen, og er enige om, at her er en indsats, som vi gerne vil støtte op om flere år frem. Det gjorde vi også i forbindelse med efterårsaftalen på nogle andre udvalgte områder. Så det er jo ikke sådan, at det, på trods af at det er 1-årige bevillinger, er helt pløk umuligt at lave noget, som også har et strategisk længere sigte. Og det er jeg optaget af at vi faktisk kan gøre mere af.

Spørgeren.

Så må jeg spørge: Irriterer det ikke ministeren en smule, at andre ministerier sparer på noget ovre i deres ministerium og så forventer, at vi som forskningsordførere og forskningsministeren som minister skal redde den myndighedsbetjening, som de jo er afhængige af for at lave god miljøpolitik?

Ministeren.

Jeg tror ikke, man kan bruge irritation til ret meget i politik. Jeg synes, vi skal koncentrere os om de opgaver, vi har. Jeg synes generelt, at vi lever i nogle år, hvor flere og flere, altså også andre politiske områder, faktisk får øjnene op for, hvor vigtig forskning er for at løse nogle af samfundets store problemer. Det glæder jeg mig over. Så er det jo vores – og det er jo efter temperament – taknemlige eller utaknemlige opgave ligesom at prøve at have et helhedsblik på, om vi så også når hele vejen rundt, når man andre steder på Slotsholmen har udpeget, hvad man synes er vigtigt inden for sit område. Det er jo så den opgave, vi har.

Så er det fru Anne Hegelund.

Tak, fordi du gerne vil prioritere den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Men jeg tænker – ligesom nogle af de andre – på de her uindfriede potentialer, som du nævner der kunne være på det her område. Kunne man ikke forestille sig, at hvis der var flere penge mere kontinuerligttil det, så kunne man indfri de potentialer nemmere, end det er tilfældet ved 1-årige bevillinger?Jeg tænker også, at det er noget, der skal køre rimelig kontinuerligt, og at det er noget, der går til at understøtte vores arbejde. Der tænker jeg i hvert fald, at det er ærgerligt, at det går fra penge, der gerne skulle gå direkte til selve forskningen. Er ministeren enig i det?

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at vi skal huske ikke at bruge direkte tiltale, men at sige »ministeren«, som spørgeren også gjorde til sidst.

Ministeren.

Tak. Det er jo bl.a. derfor, at vi også har afsat penge til strategisk kapacitetsopbygning af forskningsmiljøerne, særlig inden for de områder, som bedriver myndighedsbetjening. Det er jo præcis for at kunne understøtte det lange sigte. Jeg ved ikke, om der er et uindfriet potentiale ved at indrette tingene på en anden måde. Det er det, vi er i gang med at undersøge.

Så vil jeg sige, at det altid er sådan med politik, at når man har med en fast pose penge at gøre, så er det jo selvfølgelig altid et udtryk for prioriteringer. Man må fravælge noget, hvis man vil tilvælge noget andet. Ligesom skiftende regeringer har gjort i mange år, kommer vi også i efteråret til at invitere alle Folketingets partier til en drøftelse af fordelingen af forskningsreserven. Så kan alle, herunder Enhedslisten, jo møde op med de prioriteringer, som man måtte have, men det er jo så med den bundne opgave, at hvis man vil have mere af noget, så må man også kigge på, hvad man kan have mindre af.

Spørgeren.

Det leder mig så tilbage til, at det bliver lidt at give med ene hånd og tage med den anden, hvis der er andre steder, hvor man så udhuler forskningsreserven. Jeg synes bare, at det ville være bedre for tydeligheden af, hvad forskningsreserven går til, hvis det var mere klart og det andet ikke var ved siden af.

Ministeren siger, at man ikke kan bruge irritation til så meget, måske heller ikke ærgrelse, men ville det ikke være mere tydeligt, hvis de her penge ikke skulle findes i forskningsreserven?

Ministeren.

I forhold til at kunne have et samlet blik på vores forskningsindsats i Danmark og sådan at arbejde strategisk arbejde med det synes jeg sådan set, at det er meget godt, at også den forskningsbaserede myndighedsbetjening er noget, vi beskæftiger os med under forhandlingen af forskningsreserven.

I forhold til det her med at tage med den ene hånd og give med den anden, vil jeg sige, at det jo er vilkårene, når man har en pose penge og man ikke bare kan gå ud og finde nogle andre. Så er det jo sådan, det er.

Tak til ministeren. Så går vi videre til ordførerne, og den første er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak. Grøn forskning er vigtigt. Over hele verden gør dansk miljø-, klima- og energiteknologi en kæmpe forskel for verdens grønne omstilling. Det gør en enorm forskel, om man i en asiatisk storby installerer en energieffektiv pumpe fra Grundfos i stedet for et billigere og langt mindre energieffektivt alternativ.

Vi har med regeringsgrundlaget sat nogle af de absolut mest ambitiøse klimamål i verden. I 2045 skal Danmark være klimaneutralt. I 2050 skal vi fjerne flere drivhusgasser, end vi udleder. Vi har allerede lagret den første CO2 i den danske undergrund i Nordsøen, og vi støtter plantningen af meget mere skov, freder havarealer og sikrer biodiversitet i vores natur. Og sådan kunne man blive ved.

Dertil kommer, at vi har sat historisk store beløb af til grøn forskning, fordi verden har brug for viden til at bringe den grønne omstilling videre, og fordi Danmark er et land med mange styrkepositioner, når det gælder grøn teknologi, rådgivning og produktion. Det kan vi være stolte af, og den udvikling skal vi holde fast i, ikke mindst fordi vi på den måde også fastholder og udvikler arbejdspladser her i Danmark og gør Danmark rigere. Alternativets beslutningsforslag støtter vi ikke, da omprioriteringsbidraget ikke tages fra grønne forskningsmidler. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er næste ordfører fru Heidi Bank fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Et samfund, der ønsker et solidt fundament, gør klogt i at fremtidssikre det. Derfor er det også helt nødvendigt, at vi bliver ved med at prioritere forskning til gavn for kvalificerede politiske beslutninger og til udvikling af nye grønne løsninger for de private virksomheder og det offentlige.

Vi har prioriteret vores forskning massivt. Således er det offentlige forskningsbudget højere end nogensinde: svimlende 28,7 mia. kr. Det samme gælder den grønne forskning, hvor 2,6 mia. kr. er øremærket, herunder til opbygning og vedligeholdelse af strategiske forskningsmiljøer på universiteterne. Det har vi gjort med brede politiske aftaler, og det har vi gjort med en forventning om, at når vi prioriterer forskning, så kommer det det danske samfund til gode på langt sigt, ligesom Danmark gerne skal være med til at løse nogle af de globale udfordringer. Det har vi tradition for.

Vores forventninger til landets forskningsinstitutioner er med andre ord tårnhøje. Det mener jeg ikke der er grund til at omprioriteringsbidraget, der alene vedrører myndighedsbetjeningen for nærværende, skal ændre på. Det offentlige forskningsbudget er som nævnt på sit højeste niveau nogensinde. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så går vi til fru Sofie Lippert fra SF.

Tak. Jeg tror ikke, jeg har tal på, hvor mange gange jeg har hørt, at det er forskningen, der skal redde os fra, næsten hvad som helst vi har af kriser.Det er jo dejligt. Jeg kender et par forskere, som ikke helt oplever det der med at blive lukket ind for at redde os fra de kriser.Det er jo derfor, at det er godt, at man i ministerierne bruger penge og tid på at lade sig myndighedsbetjene af forskere. Det har stor værdi, at man i beslutningsprocesser faktisk ved, hvad man taler om, og det gør man nu engang bedst ved at lytte til nogle af dem, der ved meget mere om det, de taler om.

Derfor er vi i SF store tilhængere af, at der eksisterer forskningsbaseret myndighedsbetjening, ligesom vi er meget store tilhængere af det her forslag, som vil annullere de besparelser, der er blevet lavet. Det er jo lidt en type besparelser, hvorom man kan sige, at man ønsker at spare på noget, der lyder ligegyldigt – sådan kan det nemt lyde med administration – men man ender med at spare på noget, der faktisk er vitalt. For det er nu engang de færreste politikere, der ved alt om vandmiljø.

Lige nu er det sådan, at vi lapper det i forskningsreserven. Det er jo ikke som sådan en ekstra udgift. Det er virkeligheden bare at rykke den politiske beslutning over til os som forskningsordførere. Der ligger ikke en ægte besparelse, men det lyder meget fint og flot, når regeringen så kan sige, at de har sparet så og så mange millioner på administration, og vi til gengæld har dækket dem ovre i forskningsreserven. Så kan man på en gang sige, at man har sparet på administration, og at man investeret i den grønne forskning ovre på forskningsreserven. Det er jo en win-win. Men i virkeligheden er det uholdbart, og det ender med 1-årige bevillinger og en usikkerhed i forskningsmiljøerne omkring, hvorvidt der er kontinuitet. Det ender også med, at ministerierne og embedsmændene i ministerierne ikke nødvendigvis kan vide sig sikre på, at de fortsat næste årvil have det samme niveau af myndighedsbetjening af forskerne.

Alt i alt er det altså en uholdbar situation, at vi har denne besvarelse og på den måde lægger ansvaret over på en reserve, som i forvejen har sine mangler, i kraft af at vi laver 1-årige bevillinger og der nu engang ikke er meget forskning, der får gavn af 1-årige bevillinger. Var jeg konspirationsteoretiker, havde jeg nok mistænkt regeringen for helst ikke at ville myndighedsbetjenes for meget af forskerne. Det gør jeg dog ikke. Jeg har en oplevelse af, at man faktisk er interesseret i at lytte til dem, der ved noget. Det er derfor enormt ærgerligt, at man i sit korstog mod administration kommer til at udelukke dem, der ved noget, fra at komme med deres input.

SF støtter op om beslutningsforslaget fra Alternativet og kommer til at stemme for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for ordet. Og tak til Alternativet for at sikre, at vi har et vedvarende fokus på den grønne forskning, og for at sætte fokus på et af de områder, hvor der måske ikke helt er ensretning mellem de forskellige forskningsområder.

Overordnet synes jeg, det er et sympatisk forslag. Der skal sikres penge til den grønne forskning. Heldigvis er forskning, inklusive grøn forskning, allerede en højprioritet, også i regeringen. Tallene har allerede været nævnt nogle gange. Det offentlige forskningsbudget er på næsten 29 mia. kr., og på dette område er der ikke noget omprioriteringsbidrag. Og inden for den grønne ramme i forskningsreserveaftalerne var partierne enige om at prioritere 140 mio. kr. til opbygning og vedligeholdelse af grønne strategiske forskningsmiljøer, navnlig på de universiteter, der yder forskningsbaseret myndighedsbetjening. Omprioriteringsbidraget blev i første omgang bl.a. implementeret som en mekanisme til at frigive midler ved at stramme budgetterne inden for udvalgte sektorer. Det har fungeret som et værktøj til at opnå besparelser og effektiviseringer med det overordnede formål at rette midlerne mod de mest presserende udfordringer i samfundet.

Så det er vigtigt at anerkende, at omprioriteringsbidraget har tjent som et instrument for omfordelingen af ressourcer – med henblik på at adressere samfundets prioriteter såsom behovet for grøn forskning. Og jo, en del af den forskningsbaserede myndighedsbetjening er underlagt omprioriteringsbidraget, fordi der fra politisk side har været et ønske om at sikre vedvarende effektivisering. Men de midler, som prioriteres til den forskningsbaserede myndighedsbetjening, udgør en mindre del af de øremærkede midler til forskning.

Jeg kan dog godt forstå Alternativets udgangspunkt. Noget forskning er undtaget omprioriteringsbidraget, og andet er ikke. Og jeg synes, det er en fair pointe at påpege, at der ikke nødvendigvis er en rød tråd, med hensyn til hvilke der er blevet undtaget. Derfor er det også glædeligt, at et arbejde er i gang i Uddannelses- og Forskningsministeriet med at lave et eftersyn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Men problemet, hvis man skal sige det på den måde, er, at det nuværende forslag kræver finansiering, da ønsket er endnu flere penge end allerede afsat til den grønne forskning. Dette kan være et ønske, der kan fremsættes under forhandlingerne om det samlede forskningsbudget, hvor man så samtidig kan pege på, hvor pengene skal findes.

Så på trods af det meget sympatiske i forslaget kan Moderaterne ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Mange tak. Først og fremmest vil jeg sige, at vi i Danmarksdemokraterne støtter intentionen og synes, at det er vigtigt at forske i den grønne omstilling af fødevarer og landbrugsproduktion, ligesom det er utrolig vigtigt med en solid forskningsbaseret myndighedsbetjening, også på det her område. I Danmarksdemokraterne har vi jo gang på gang gjort opmærksom på, at der skal mere forskning i den grønne omstilling af bl.a. landbruget til for at nedbringe udledningen af CO2. Forskningens vej er en fornuftig vej at gå i stedet for den vej, som regeringen vil gå, nemlig at indføre en CO2-afgift, der både vil ramme danske landmænd og landdistrikterne rigtig hårdt. Det kan koste rigtig mange arbejdspladser ude i det ganske land, og det er dybt problematisk, mener vi i Danmarksdemokraterne. I Danmarksdemokraterne var vi derfor også med i årets aftale om forskningsreserven, hvor der bl.a. afsættes 2,6 mia. kr. til grøn forskning. Det er positivt.

Alternativet og Danmarksdemokraterne har jo normalt ikke så meget tilfælles, når det gælder dansk landbrug. Alternativet går bl.a. ind for at nedbringe kødproduktionen i Danmark og nedbringe eksporten til udlandet. Det gør vi ikke i Danmarksdemokraterne. Vi mener i Danmarksdemokraterne, at det fortsat skal være muligt at have bl.a. griseproduktion og eksportere til udlandet fra Danmark, for det er det, Landdanmark lever af, og det skal vi ikke være flove over. Faktisk skal vi være stolte af de mangeårige landbrugstraditioner, vi har her i Danmark.

I Danmarksdemokraterne vil vi helt overordnet set udvikle dansk landbrug. Vi vil ikke afvikle det, og det er derfor, vi er imod den CO2-afgift, som regeringen har foreslået, og som vil være en katastrofe for dansk landbrug og for mange mennesker i vores landdistrikter. I Danmarksdemokraterne støtter vi forskning i landbruget, der kan medvirke til at nedsætte CO2-udledningen. Vi støtter også forslaget her, fordi universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning af ministerier spiller en afgørende rolle i at flytte den grønne omstilling inden for landbrug, klima, natur og miljø fremad gennem forskning og innovative løsninger.

Der er i den grad behov for investeringer i forskning og kvalificeret rådgivning om, hvordan fornuftig politik udvikles og implementeres på området for grøn omstilling, når det kommer til landbrugs- og fødevaresektoren, men også fiskeriet. Derfor er vi i Danmarksdemokraterne venligt indstillet over for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og det er til fru Sascha Faxe. Værsgo.

Tak. Jeg vil kvittere for den positive modtagelse hos Danmarksdemokraterne. Det, jeg også noterer mig her, er nok noget af det, som også var med i mine indledende bemærkninger til det her, nemlig at det er skiftende regeringer, der på den her måde er med til at bestemme, hvad det er for et vidensgrundlag, vi laver det på. Med det her forslag kan vi jo sikre, at vi fra regering til regering stadig har det samme kontinuerlige bundvidensgrundlag, som vi jo så hver især kan drage politiske konklusioner ud fra på hver vores måde. Men tak herfra.

Ordføreren.

Selv tak.

Så er der en kort bemærkning til fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Det lød på Danmarksdemokraterne, som om de kommer til at stemme for forslaget; jeg må rettes, hvis jeg har misforstået det. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om der er tale om nye penge, man ønsker at tilføre området, eller om det er en omprioritering, og hvad man i så fald vil tage de midler fra?

Ordføreren.

Vi har fået regnet lidt på det, og det, vi er kommet frem til, er, at forslaget er omkostningsneutralt. I modsætning til noget af det, der måske lægges op til i forslaget med at tage det fra råderummet, er vi alt andet lige kommet frem til, at det rent faktisk er omkostningsneutralt. Det her med det økonomiske ansvar i forhold til finansiering af forslag er noget, der er rigtig vigtigt for os i Danmarksdemokraterne, så den del har vi selvfølgelig kigget på forud for behandlingen her.

Spørgeren.

For en god ordens skyld ville det være rart at få oplyst, hvor den beregning kommer fra. For når nu jeg kan forstå, at det at fjerne det her omprioriteringsbidrag koster 0 kr., kunne jeg forestille mig, at der var mange andre områder, som man også kunne synes det var interessant at brede det ud på.

Ordføreren.

Som sagt har vi nogle gode kontakter rundtomkring, som er godt inde i stoffet, og som har været med til at kvalitetssikre og sikre, at det her rent faktisk er omkostningsneutralt, fordi der er tale om omfordeling af midler, og det har jeg fuld tillid til.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet. Vi behandler et beslutningsforslag fremsat af Alternativet, hvor det foreslås at standse den årlige 2-procentsrammereduktion på den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Hvis jeg læser forslaget korrekt, er intentionen med forslaget at skabe en langsigtet kontinuerlig finansiering, som ifølge forslagsstillerne er nødvendig for forskningens fundament.

I Liberal Alliance er vi ikke uenige med forslagsstillerne i, at forskning er vigtigt, og at gode forskningsmiljøer på vores universiteter er uundværlige, hvis vi skal sikre universitetsuddannelser med kvalitet og på et fagligt højt niveau. Forskning er ligeledes en af de vigtigste brikker, hvis vi skal løse nogle af vores samfunds store udfordringer. Af den årsag mener vi også, det er vigtigt, at det offentlige investerer i forskning samt sikrer gode forskningsmiljøer på vores universiteter. Men det vil jeg nu mene at vi allerede gør, for forskningsaktiviteterne på vores universiteter finansieres af basismidlerne, og det faste grundbeløb af basismidlerne skal lige præcis sikre en langsigtet kontinuerlig finansiering af forskningsaktiviteterne på vores universiteter.

Dette beslutningsforslag handler specifikt om den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er en betegnelse for en række ydelser, som universiteterne udfører for staten, og det handler bl.a. om forskning inden for bestemte områder samt konkrete beredskabs- og rådgivningsopgaver. Der skal ikke være tvivl om, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der omhandler beredskabs- og rådgivningsopgaver, er meget givende for vores samfund, men når det kommer til specifik forskning pålagt af politikere på Christiansborg, kommer det nok ikke som nogen overraskelse for nogen, at det er vi i Liberal Alliance meget skeptiske over for. Vores forskningsmidler skal i højere grad gå til de bedste forskningsprojekter og ikke inden for politisk bestemte områder, for ingen af os i Folketingssalen ved, på hvilke områder den næste banebrydende forskning er.

I Liberal Alliance går vi ind for en ansvarlig økonomisk politik, hvorfor vi heller ikke har et ønske om at afskaffe den årlige 2-procentsrammereduktion eller omprioriteringsbidraget, som det også kaldes, særlig i dette tilfælde, hvor der er tale om statspålagte opgaver på universiteterne.

Ligesom forslagsstillerne også nævner i forslaget, har der gennem de senere år været en besparelse af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, men på trods af dette fremgår der af forslaget ikke nogen alvorlige konsekvenser af selve nedskæringerne, og det er heller ikke min fornemmelse, at de pålagte opgaver ikke er blevet tilfredsstillende udført på trods af omprioriteringsbidraget. Forslagsstillerne hævder dog, at omprioriteringsbidraget er med til at begrænse universiteternes mulighed for at søge om fondsmidler til nye forskningsprojekter, men i min optik har midlerne til den forskningsbaserede myndighedsbetjening og universiteternes midler til eksempelvis at ansøge om fondsmidler til forskningsprojekter intet med hinanden at gøre. For som nævnt indledningsvis er den forskningsbaserede myndighedsbetjening en opgave, som universiteterne udfører for staten, og de er derved også fuldt ud finansieret, og midler, der er afsat til disse opgaver, skal ikke bruges på universiteternes andre forskningsaktiviteter.

Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget. Og så skulle jeg hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Og så er det fru Anne Hegelund fra Enhedslisten.

Tak for ordet. I Enhedslisten vil vi gerne prioritere flere penge til uddannelse og forskning og særlig grøn uddannelse og forskning. Vi synes også, det er rigtig vigtigt, at der er tydelighed omkring, hvor mange penge der faktisk går direkte til den grønne forskning.

Vi synes ikke, det er en god idé altid at skære på administration. Det kan selvfølgelig være, at der er meningsløs administration nogle steder, men det her med bare at svinge sparekniven automatisk efter 2 pct. er i hvert fald noget, der ikke er gået særlig godt på uddannelsesområdet generelt.

Vi synes, det er enormt vigtigt med både grøn forskning og rådgivning på universiteterne, og så synes vi, at det kan være lidt underligt, når der er så mange partier herinde, der i forhold til at løse den bundne opgave med at nå i mål med den grønne omstilling peger i forskningens retning, hvis man så ikke vil prioritere faktisk at lytte til forskerne. En måde at være sikker på, at man gør det, er jo, at der er penge nok til den forskningsbaserede myndighedsbetjening – også kontinuerligt og ikke bare fra år til år.

Så vi støtter det her forslag fra Alternativet, så man helt tydeligt kan vide, at de penge, der er i forskningsreserven, skal gå til forskning, og at penge til den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal komme et andet sted fra, og det skal være mere kontinuerlige bevillinger, så man er sikker på, at det bliver prioriteret herindefra.

Jeg synes også, det lyder rigtig godt, at der bliver kigget på, om der er noget potentiale, der ikke bliver indfriet, i forhold til forskningsbaseret myndighedsbetjening, og det kunne være, at man faktisk kunne bruge endnu flere penge på den front i stedet for at udhule forskningsreserven for at dække ind for, at man har svunget sparekniven et andet sted.

Vi synes, at det kan blive noget mudret, når man begynder at tage med den ene hånd og give med den anden, og så kan man sige, at vi både har løst det ene og det andet problem på en gang ved at flytte rundt på nogle penge. Så har man måske i virkeligheden ikke rykket særlig meget.

Der er indtil videre en enkelt, der ønsker ordet. Det er fru Karin Liltorp.

Tak for det. Jeg synes jo, som jeg også sagde i min tale, at det er et sympatisk forslag. Jeg vil bare høre, om Enhedslisten har gjort sig nogen tanker om, hvor pengene skal komme fra, nu, hvor man snakker om at fjerne omprioriteringsbidraget. Har I også lavet beregninger på det, der viser, at det er omkostningsneutralt?

Ordføreren.

Nu er der jo lagt op til, at det skulle tages fra råderummet, og jeg tænker, at ellers kommer det nok til at gå fra forskningsreserven, men så er det i det mindste tydeligt, at man har taget pengene fra forskningsreserven for at dække ind for de her besparelser; så eventuelt skulle man smide nogle flere penge i forskningsreserven en anden gang.

Så i forhold til det med tydeligheden tænker jeg, at det godt kan være, det ender med, at vi så også er med til at flytte rundt på nogle penge, og at problemet ikke er løst, men så er det i hvert fald tydeligt, at der er et problem.

Spørgeren.

Jeg skal lige forstå ordføreren: Så er det vigtigste tydeligheden, med hensyn til hvor pengene kommer fra, altså så der ikke ellers er sådan en konkret vurdering af, om det er endnu et af de beløb, der skal tages fra råderummet? Netop fordi det er en kontinuerlig stigning i bidraget, mener ordføreren så selv, det er realistisk, at man skal tage det fra råderummet på sigt, eller har I haft sådan nogle økonomiske diskussioner af, hvor pengene skal komme fra?

Det handler om at sikre kontinuiteten. Det er derfor, jeg siger, at det i sidste ende kan være, at det vil gå fra forskningsreserven, som man lige nu tager pengene fra, men så kan man i det mindste se, at de penge bliver taget derfra år for år, og så kunne det være, at det var nemmere at sørge for at få dækket det hul ind med flere penge til forskningsreserven.

Så siger vi tak til ordføreren. Så er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at tage forskning op i Folketingssalen. Det sker alt for sjældent, og jeg er personligt altid glad, når der så endelig kommer en anledning til at stå heroppe og tale om forskning. For viden, innovation og gode idéer er det grundstof, vi skal leve af i fremtiden. Forskning er grundstenen, hvorpå vi skal bygge løsningerne på alle de udfordringer, vi står over for, hvad enten det er klima, den grønne omstilling, sundhed eller de kriser, der er rundtomkring i verden.

Der har været lidt uenighed, kan jeg høre, her i salen, men som jeg læser beslutningsforslaget, handler det om at tilføre den forskningsbaserede myndighedsbetjening nye midler, så vi opvejer de besparelser, som området er ramt af, det vil sige simpelt hen at hæve andelen af offentlige midler til forskning. Ministeren og regeringsordførerne har ganske rigtigt sagt, at omprioriteringen ikke er en besparelse på den samlede sum, der går til forskning, fordi de blot flyttes fra et område til et andet, så vi ligger på 1 pct. af bnp. Og det er jo rigtigt.

Jeg kan også høre på ministeren og på mine ordførerkolleger her, at de har det samme syn på forskningens vigtige rolle, som jeg har. Flere har nævnt, at vi er på et historisk højt niveau for offentlige forskningsmidler. Det lyder jo flot, og det er også korrekt, men det er det jo alene, fordi vores bnp er historisk højt. Regeringen har jo besluttet som regeringer før den, at vi skal bruge lige præcis 1,00 pct. af vores bnp på forskning, og det er jo også det laveste niveau, vi kan tillade os at være på ifølge de aftaler, vi er med i. Så lad mig lige endnu en gang gentage, at 1 pct. ikke er et loft. Vi må gerne bruge flere penge på forskning, hvis vi har lyst til det.

I mine øjne er det uambitiøst år efter år at sigte efter at ramme præcis 1 pct. af bnp, og vi har i Radikale Venstre længe haft et ønske og en ambition om at hæve niveauet og over en årrække komme op på 1,5 pct. af bnp, der bliver brugt på offentlig forskning. Vi havde da også et forslag om flere midler til forskning med i vores eget finanslovsforslag, men det var der desværre ikke opbakning til under forhandlingerne. Som jeg læser forslaget, vil det være en lille forhøjelse af forskningsmidlerne, så man sniger sig op over 1 pct., hvis man går ud på decimalerne, og det, vi jo som sagt principielt er enige i, er, at det er et mål, at vi kommer op over 1 pct.

Desværre har vi svært ved at støtte forslaget, da vi jo sammen med forslagsstillerne er med i både aftalen om forskningsreserven og i den samlede finanslov, og jeg ville ønske, at det var blevet rejst dengang, så vi kunne have støttet hinanden i at hæve ambitionerne og bruge flere penge på forskning. Jeg håber også, at man vil tage forslaget med, når vi skal forhandle igen til efteråret, men vi kan desværre ikke stå her og afsætte midler til et område, som vi lige har forhandlet om, uden for de rigtige forhandlingslokaler. Beklager, men det må desværre være sådan, det er, hvis vi skal være konsistente i vores holdning til udgiftsdrivende forslag. Men tak for at have fremsat det. Jeg håber, vi kan fortsætte diskussionen i rette fora lidt senere på året. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Mine ærede kolleger har på mange måder fortalt, hvorfor man ikke kan støtte forslaget. Jeg skal ikke gentage de mange glimrende argumenter for det. Dansk Folkeparti kan heller ikke støtte beslutningsforslaget, men takker selvfølgelig for, at vi har fået lejlighed til at debattere og diskutere det.

Det er der ingen bemærkninger til, så vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Velkommen.

Jeg er kæmpe fan af forskning, og jeg mener også, at vi skal bruge flere penge på det. Politisk bestemt forskning er jeg knap så stor fan af, og det er jo det, som det her drejer sig om. Med al den forskning, som vi har, og al den forskning, som politikerne bestemmer, ser jeg frem til den dag, hvor vi så også kan drive det offentlige lidt mere effektivt. Og hvis den her forskning virker så godt, burde vi jo kunne sænke skatter og afgifter, fordi vi rent faktisk får noget valuta for de penge, som vi bruger. Men når vi kigger på de forskellige kommissioner og andet, der er blevet nedsat, og hvor man har fået eksperter til at hjælpe sig – vi kan kigge på Lønstrukturkomitéen og Ydelseskommissionen osv. – så bruger politikerne jo ikke de anbefalinger, som forskerne kommer med. Altså, ofte siger man om de rapporter: Nå, okay, men vi har lige en anden politisk dagsorden. Og så bliver de bare lige puttet ned i skuffen alligevel.

Det er jo der, hvor man skal vurdere, om pengene på et specifikt område bliver brugt rigtigt, eller om de kunne have været brugt bedre på, at man bare gav los og satte dem helt fri til fri forskning derude, uden at politikerne blandede sig i det. Det tror jeg ville være en bedre løsning. Derfor kan jeg ikke støtte det her forslag.

Der er indtil videre en enkelt med en kort bemærkning, og det er hr. Frederik Vad.

Jeg er jo slet ikke ordfører på det her område. Men det var, fordi ordføreren sagde, at han er imod, at politikerne overhovedet har indflydelse på, hvad der forskes i, og så kan jeg ikke dy mig for lige at stille et frækt spørgsmål: Er hr. Lars Boje Mathiesen ikke bange for, hvis det bare er alle de kloge hoveder, der bestemmer, hvad skattekronerne skal bruges til, at vi så får endnu mere kønsforskning og woke forskning og alt det her, som hr. Lars Boje Mathiesen ikke bryder sig om? Det syntes jeg bare var et lidt sjovt spørgsmål at stille.

Ordføreren.

Det, som vi behandler her, handler jo om myndighedsbetjeningsforskningsmidler, og de er jo specificeret, fordi politikerne har et bestemt ønske om, hvad man skal gøre. Det er noget andet end den store pulje, som man har. Så det er to forskellige puljer, vi står og diskuterer her.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Sascha Faxe, Alternativet. Velkommen.

Tak, formand, og tak for debatten. Først og fremmest vil jeg kvittere for, at ministeren mener – og det mener man også bredt set i salen, næsten – at forskning er meget vigtigt for vores samfund. Jeg vil slå fast, fordi det åbenbart ikke var helt tydeligt for alle, at det her forslag altså handler om den myndighedsbetjenende del af forskningen, altså myndighedsbetjenende grøn forskning. Det er den forskning, som vi som politikere ikke bare kan række ud til og håbe på at få et svar fra, men som vi faktisk kan forvente et svar fra, og det er også den forskning, som vi har som et fælles vidensgrundlag her i Folketingssalen. Det er en forskning, som bør være kontinuerlig, især fordi man som forsker og som forskningsinstitution så kan langtidsplanlægge og rekruttere. Det tager faktisk rigtig lang tid at opbygge og vedligeholde et stærkt økosystem inden for forskning. Det er ikke noget, der gøres på et par år; det tager årtier. Og det kan man ikke gøre, hvis man ikke ved, hvor mange penge man har, og hvis man skal hoppe fra tue til tue med puljer og korte bevillinger. Så det er ikke bare budgetteknik, hvor man flytter noget fra det ene til det andet. Det er virkelig vigtigt at vide, hvordan pengene er bevilget, og hvordan man må bruge dem.

Der er selvfølgelig noget rart for os politikere i at kunne detailstyre budgetter fra år til år, men det ramler sammen med, hvordan forskningsmiljøet egentlig virker, så derfor er der en udfordring i det her. Samtidig er der også det med, at når vi laver de puljestyrede og korte bevillinger, så bliver de styret af skiftende regeringer, og det sikrer os ikke et solidt vidensfundament over tid. Som jeg nævnte for Danmarksdemokraternes ordfører, er det med til at gøre, at den ene regering kan styre det i den ene retning, og at den anden regering kan styre det i den anden retning, og så har vi ikke et fælles grundlag. Så hvis vi f.eks. tager landbrugsproduktionen, som vi jo i hvert fald er to partier herinde, nemlig Danmarksdemokraterne og Alternativet, der er meget interesseret i, så står vi der, hvor vi vil have et fælles vidensgrundlag, vi kan diskutere ud fra, når vi skal blive enige om noget, frem for at vi hver især hiver noget op af hatten.

Det glæder mig meget, at der er gang i noget arbejde, som ministeren også siger, med at se på den myndighedsbetjenende forskning, og i forbindelse med det arbejde vil jeg simpelt hen gerne sende et par opfordringer til ministeren, nemlig om selvfølgelig at stoppe nedskæringerne, som det også er blevet nævnt her, men også om at sikre, at den myndighedsbetjenende forskning ikke bliver puljestyret, så vi sikrer kontinuiteten.

Fra Alternativets side vil vi til sidst gerne takke SF, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten for opbakningen til forslaget.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Det er til hr. Stinus Lindgreen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Blot for at udstille min egen manglende forståelse her vil jeg godt have ordføreren til at forklare mig, hvad det helt præcis er, forslaget handler om; så kan det være, andre også forstår det. For jeg kan høre, at der er lidt forskellige tolkninger. Jeg kan høre på Danmarksdemokraterne, at de mener, det er udgiftsneutralt. Det kan jeg ikke forstå, sådan som jeg læser det her. Jeg læser forslaget sådan, at det bliver finansieret af råderummet, og så må det jo betyde, at det koster et eller andet.

Så kan ordføreren ikke bare forklare helt kort: Handler det om at tilføre nye, altså flere, penge til forskningsområdet, som jeg jo principielt er enig i, men bare ikke synes, vi kan forhandle i salen nu – det må vi tage under finanslovsforhandlingerne – eller handler det om at omprioritere inden for forskningsmidlerne eller noget helt tredje? Det er bare, så jeg er helt skarp på, hvad det egentlig er, ordføreren foreslår.

Ordføreren.

Det handler om at stoppe nedskæringerne. Det er altså simpelt hen at stoppe de 2-procentsnedskæringer, og så er der p.t. også en ekstra procent lagt oveni for i år. Så det er det første og vigtige skridt. Vi vil selvfølgelig også gerne tilføre flere ting. Man har jo beregnet de her nedskæringer, og derfor vil vi gerne dække de omkostninger, der så er ved det her, ved at tage af råderummet. Jeg skal jo så hen at regne på det, ordføreren for Danmarksdemokraterne har sagt, i forhold til at det er udgiftsneutralt, men som jeg har forstået det, skal der tilføres nye penge derudover – ja.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er jo enig i, som det også er beskrevet, at der er blevet taget omkring 3 pct. samlet set fra den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som jo så, fordi vi giver 1 pct., er blevet lagt et andet sted i den samlede pulje. Så man har taget noget et sted fra og lagt det et andet sted. Jeg er enig i, at man burde tilføje flere penge, og jeg er fuldstændig enig i, at man ikke burde skære ned, men det er jo bare ret afgørende, om man vil lægge noget oven i den samlede pulje af penge, eller om man bare vil flytte rundt inden for den pulje af penge, vi allerede har bevilget én gang. Så det er blot for at være helt sikker på, at jeg forstår, om vi siger ja til at give flere penge, eller om det er udgiftsneutralt. Det kan vi også tage i udvalget efterfølgende.

Ordføreren.

Lad os tage det der. Der er så kort tid til at svare på det, så hvis det er okay med ordføreren, vil jeg foreslå, at vi tager detaljerne i udvalget efterfølgende. Der er noget teknisk, der gør, at det ikke er helt udgiftsneutralt.

Der er ikke flere spørgsmål, og vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse til dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.