Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 70 Bilag 8
Offentligt
2870504_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 70
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 15. maj 2024
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde bomtrawl
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Ændringsforslag
Liberal Alliances og Enhedslistens medlemmer af udval-
get har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, DD, KF og DF) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behand-
ling. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL, RV og ALT) indstiller be-
slutningsforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændrings-
forslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (SF) indstiller beslutnings-
forslaget til
vedtagelse.
Mindretallet vil stemme imod det
stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (LA) indstiller beslutnings-
forslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling. Mindre-
tallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at efter
førstebehandlingen i Folketingssalen stod det klart, at der
blandt flere af Folketingets partier var bred opbakning til
forslaget om at forbyde bomtrawl, bortset fra den del af
forslaget, der handlede om de danske Natura 2000-områder,
fordi dette ville påvirke det danske hesterejefiskeri, som
foregår med bomtrawl i områder i Vadehavet, som er omfat-
tet af Natura 2000-beskyttelse.
Enhedslisten valgte derfor sammen med Liberal Alliance
at stille et ændringsforslag, hvorefter forbuddet mod bom-
trawl ikke skal gælde hesterejefiskeriet.
Enhedslisten finder det glædeligt, at ministeren vil tage
initiativ til en teknisk gennemgang for udvalget af rapporter-
ne udarbejdet af Aalborg Universitet fra forskningsprojektet
i Jammerbugt om, hvordan fiskeri med bomtrawl påvirker
havmiljøet.
Enhedslisten finder det også glædeligt, at ministeren på
baggrund af forskernes resultater vil udarbejde en konkret
handlingsplan for, hvordan vi kommer videre med at få for-
budt bomtrawl i EU, og EL ser frem til at blive inddraget i
forbindelse med handlingsplanen.
Enhedslisten noterer sig imidlertid med ærgrelse, at mi-
nisteren allerede forud for arbejdet med handlingsplanen
afviser, at regeringen vil bruge det danske formandskab i EU
i andet halvår af 2025 til at arbejde for et forbud mod bom-
trawl i EU. Ministeren skriver som begrundelse i svar på
spørgsmål nr. 5, »at det forventes, at formandskabet fremstår
neutralt og tilsidesætter egne interesser«.
Enhedslisten er uenig i ministerens vurdering af, at et
forbud mod bomtrawl er en dansk »egen interesse«, idet
et forbud mod bomtrawl vil være til gavn for naturen og
biodiversiteten i havet i hele EU, som EU-medlemslandene i
fællesskab har forpligtet sig til at beskytte og genoprette.
Enhedslisten opfordrer derfor ministeren til at bruge alle
muligheder for at arbejde for et EU-forbud mod bomtrawl,
ligesom ministeren opfordres til løbende at holde Folketin-
get opdateret på fremdrift i EU-sporet.
Ministeren skriver i sit svar på spørgsmål nr. 55, at der
»er behov for at præcisere, at Danmark ikke alene kan
indføre nationale regler om et forbud mod fiskeri med bom-
trawl, der gælder for andre landes fiskerfartøjer i danske
farvande. Her skal de vedtages inden for rammerne af EU’s
fælles fiskeripolitik.«
AX030004
B 70 - 2023-24 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 15. maj 2024
2870504_0002.png
2
På den baggrund noterer Enhedslisten sig med glæde, at
regeringen vil gennemføre et forbud mod tunge bomtrawl
gældende danske fartøjers fiskeri i dansk farvand.
Det ærgrer imidlertid Enhedslisten, at regeringen ikke
er villig til at afprøve muligheden for at indføre hasteforan-
staltninger, når det gælder noget så vigtigt som vores hårdt
pressede havnatur og -miljø. De marine Natura 2000-områ-
der er alle i ugunstig tilstand, og med alt, hvad vi ved om
krisen for dansk havmiljø, kan der set med Enhedslistens
øjne ikke være tvivl om, at der er tale om en alvorlig trussel.
Enhedslisten håber derfor, at regeringen i forbindelse
med gennemgangen af forskningsprojektet i Jammerbugt vil
genoverveje sin vurdering af muligheden for at indføre ha-
steforanstaltninger.
Enhedslisten håber endvidere, at ministeren vil tage ini-
tiativ til at undersøge og kortlægge de ødelæggelser, der
er sket i Natura 2000-områderne i Nordsøen og Skagerrak
som følge af fiskeri med bomtrawl, og at ministeriet tager
initiativ til en redegørelse til Folketinget, hvor ministeriet
estimerer den forringelse af områderne, der er sket, siden
ministeriet i 2017 påbegyndte arbejdet for at få beskyttet
områder mod bomtrawl.
Enhedslisten mener helt generelt, at den danske regerings
tilgang til beskyttelsen af vores havnatur og -miljø er alt
for fodslæbende og uambitiøs. Enhedslisten har derfor både
i denne og tidligere folketingsperioder stillet flere forslag
til at henholdsvis nedbringe udledningerne af kvælstof og
beskytte beskyttede havområder mod bundslæbende fiske-
ri. EL noterer sig, at andre EU-lande er længere fremme end
Danmark, når det glæder beskyttelsen af havnaturen. Senest
har Grækenland således vedtaget et forbud mod bundslæ-
bende fiskeri i beskyttede havområder. Det er Enhedslistens
håb, at også den danske regering snart vil være med til
endelig at sætte naturen først ved at vedtage trawlforbud i
beskyttede havområder, og at det senest sker i forbindelse
med forhandlingerne om fremtidens fiskeri på baggrund af
Fiskerikommissionens anbefalinger.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(LA og EL), tiltrådt af et
mindretal
(RV og
ALT):
Til teksten
1)
Efter 1. afsnit indsættes som nyt afsnit:
»Forbuddet mod bomtrawl skal ikke gælde hesterejefi-
skeri.«
[Fortsat mulighed for hesterejefiskeri]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget præciseres, at forbuddet mod fis-
keri med bomtrawl ikke skal omfatte fiskeri efter hesterejer.
5. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2023
og var til 1. behandling den 18. januar 2024. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø-
og Fødevareudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 7 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 56 spørgsmål
til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anne Paulin (S) Kim Aas (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Tanja Larsson (S) Ida Auken (S) Kasper Roug (S)
Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V)
nfmd.
Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M) Hans Kristian Skibby (DD)
fmd.
Kristian Bøgsted (DD) Alexander Ryle (LA) Carsten Bach (LA) Mette Abildgaard (KF) Per Larsen (KF)
Kim Edberg Andersen (DD) Peter Kofod (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) Søren Egge Rasmussen (EL)
Trine Pertou Mach (EL) Katrine Robsøe (RV) Sascha Faxe (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
B 70 - 2023-24 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 15. maj 2024
2870504_0003.png
3
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
23
15
15
15
14
10
9
Radikale Venstre (RV)
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
7
5
1
1
1
1
5