Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 68:

Forslag til folketingsbeslutning om særlige straffe for hadforbrydelser begået mod jøder.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Jeg giver nu først ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, for en begrundelse for forslaget.

Tak for det. Ved det tidligere forslag diskuterede vi jo meget, hvordan vi kan kortlægge problemet, og hvad vi kan gøre for at komme det til livs. I det her forslag kommer Dansk Folkeparti med nogle fuldstændig konkrete forslag til, hvad vi kan gøre for at sætte hårdt ind, for at tage hånd om den her situation og for at bremse det, der er i gang ude på den anden side af vinduet, som jo udsætter vores jødiske medborgere for et helt, helt urimeligt pres. Jeg glæder mig meget til at høre ministerens besvarelse, partiernes bud på egne løsninger og reaktionen på Dansk Folkepartis beslutningsforslag, og jeg ser frem til en god debat. Tak, formand.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet, formand, og også tak til forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jo er, som vi også drøftede under det foregående punkt på dagsordenen, om et meget, meget vigtigt emne.

Med beslutningsforslaget som fremsat foreslås tre ting: at indføre 2 års fængsel for enhver hadforbrydelse bevidst rettet mod jøder, at sikre, at ikkedanske statsborgere automatisk mister deres opholdstilladelse, hvis de dømmes for hadforbrydelser rettet mod jøder, og at statsborgere og bipersoner, der har erhvervet dansk statsborgerskab, skal have det frataget og udsendes af Danmark, hvis de dømmes for hadforbrydelser.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen er enig med forslagsstillerne i, at det er fuldstændig uacceptabelt, at konflikten mellem Israel og Hamas bliver brugt af herboende personer til at skabe utryghed blandt særlig jøder i Danmark. Vi oplever en helt uacceptabel opblusning i antisemitismen, og det er forstemmende, og det er dybt bekymrende. Når det er sagt, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Forslagsstillerne foreslår, at enhver hadforbrydelse bevidst rettet mod jøder skal give 2 års fængsel. Straffelovens § 266 b indeholder i dag en strafferamme på bøde og indtil 2 års fængsel. Bestemmelsen omfatter bl.a. ytringer, hvorved en gruppe trues eller forhånes på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro. Derudover følger det af § 81, nr. 6, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed i en straffesag, hvis en gerning helt eller delvis har baggrund i bl.a. andres etniske oprindelse, tro eller lignende. Der er derfor i den nugældende lovgivning mulighed for at idømme op til 2 års fængsel efter en konkret vurdering og at lade det indgå i en straffesag som en skærpende omstændighed, hvis strafbare handlinger har baggrund i andres etniske oprindelse eller tro.

At indføre 2 års fængsel for enhver hadforbrydelse vil medføre, at der indføres minimumsstraf, og jeg mener, at vi som udgangspunkt bør være meget tilbageholdende med at fastsætte minimumsstraffe. Det er min holdning, at det er os som lovgivere, der skal sørge for, at domstolene får nogle klare rammer at fastsætte straffene ud fra. Men selve det konkrete skøn og fastsættelsen af straffen bør vi overlade til domstolene. Det er ekstremt vigtigt for regeringen at beskytte jøder mod at blive udsat for hadforbrydelser, men minimumsstraffe er ikke vejen frem. Det er samtidig naturligt at holde fast i, at lovgivningen, som den gør i dag, skal beskytte alle minoritetsgrupper på lige fod, så ens specifikke etniske oprindelse, tro eller lignende ikke er afgørende for, om der straffes med f.eks. 2 års fængsel.

Rigspolitiet har i den nuværende situation bedt politikredsene om at have skærpet fokus på antisemitiske forbrydelser og andre hadforbrydelser i lyset af konflikten. Politikredsene er i den forbindelse blevet bedt om at have skærpet opmærksomhed i forhold til sikkerheden omkring israelske, jødiske og palæstinensiske interesser og aktiviteter i Danmark. Det er både rigtigt og naturligt, at politiet har et skærpet fokus på antisemitiske forbrydelser og andre hadforbrydelser. Samtidig sætter regeringen bredt ind mod antisemitisme gennem implementering af initiativerne i handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022 og initiativer mod hadforbrydelser i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden. Som følge af konflikten mellem Israel og Hamas overvejer regeringen løbende, om der er behov for yderligere tiltag.

For så vidt angår næste del af beslutningsforslaget, altså det, at udenlandske statsborgere automatisk skal miste deres opholdstilladelse, hvis de dømmes for hadforbrydelser, vil jeg gerne understrege, at regeringens holdning er helt klar: Udlændinge, der dømmes for alvorlig kriminalitet, er ikke velkomne i Danmark. Anklagemyndigheden foretager i alle straffesager, hvor en udlænding er tiltalt, en vurdering af, om det kriminelle forhold kan begrunde udvisning. Er der hjemmel til at udvise i den konkrete sag, vil anklagemyndigheden alene undlade at nedlægge påstand om udvisning i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden vurderer, at en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Rigsadvokaten har derudover i marts 2022 med en række initiativer styrket anklagemyndighedens behandling af udvisningssager, med henblik på at domstolene får mulighed for at prøve spørgsmålet om udvisning fuldt ud i alle sager, hvor der er grundlag for det. Det forholder sig også sådan i dag, at hvis en udlænding dømmes og udvises for en hadforbrydelse, bortfalder udlændingens opholdstilladelse. Når det er sagt, kan denne del af forslaget heller ikke støttes. Der kan ikke indføres regler om, at en udlænding automatisk mister sin opholdstilladelse eller udvises, uden at der i hver enkelt sag er foretaget en konkret vurdering, for det vil ikke være inden for rammerne af konventionerne.

Endelig har forslagsstillerne foreslået, at statsborgere og bipersoner, der har erhvervet dansk statsborgerskab, skal have det frataget og udsendes af Danmark, hvis de dømmes for hadforbrydelser. Her vil jeg gerne fremhæve, at reglerne vedrørende frakendelse og fratagelse af dansk statsborgerskab er blevet skærpet flere gange de senere år. Senest er reglerne skærpet i maj 2022, hvor det blev indført, at den, der dømmes for en strafbar handling og derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, ved dom skal frakendes sit danske statsborgerskab, medmindre det vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Det er på den baggrund vurderingen, at det ikke er muligt at skærpe reglerne for frakendelse yderligere. For så vidt angår fratagelse af statsborgerskab, kan udlændinge- og integrationsministeren træffe afgørelse om det, hvis en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Til slut vil jeg gerne gentage, at regeringen finder det fuldstændig uacceptabelt, at danske jøder ikke føler sig trygge i Danmark. Det er forstemmende, stærkt bekymrende og selvsagt en situation, som regeringen tager meget alvorligt, og lad mig samtidig understrege, at regeringen ikke vil acceptere, at udlændinge begår alvorlig kriminalitet i Danmark. Udlændinge, der dømmes for alvorlig kriminalitet, er ikke velkomne i Danmark, og de skal udvises, når det er muligt. Regeringen er med andre ord enig i, at personer, der begår hadforbrydelser mod jøder, selvsagt bør straffes, men vi mener ikke, at forslaget her anviser den rigtige vej at gå. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til justitsministeren og starter nu på ordførerrækken. Den første, der får ordet, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget lægger op til, at der indføres flere forskellige markante stramninger, som skal sætte ind over for hadforbrydelser rettet mod jøder. Det skal ifølge forslagsstillerne ske ved, at der indføres 2 års fængsel for hadforbrydelser rettet mod jøder; at ikkedanske statsborgere automatisk mister deres opholdstilladelse, hvis de dømmes for en hadforbrydelse mod jøder; og endelig at statsborgere og bipersoner med dansk statsborgerskab skal have det frataget og udsendes af Danmark, hvis de dømmes for hadforbrydelser.

Som det første er det vigtigt for mig at sige, at vi i Socialdemokratiet selvfølgelig er enige i, at det er en komplet uacceptabel retning, Danmark bevæger sig i, når vi ser stigende antisemitisme efter konflikten mellem Israel og Hamas. Vi vil ikke acceptere, at nogle mennesker bruger konflikten som en undskyldning for at skabe utryghed blandt de danske jøder. Men vi kan ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, og det skyldes flere ting.

For det første har vi i Danmark allerede en strafferamme, som kan give op til 2 års fængsel for personer, der bl.a. ytrer sig forhånende eller truende over for en gruppe på baggrund af race, hudfarve, national oprindelse eller tro, og vi ønsker ikke at indføre en minimumsstraf for en bestemt hadforbrydelse. Vi skal som lovgivere fastsætte rammerne og så overlade straffastsættelsen til domstolene. For det andet kan der, så vidt jeg har forstået, ikke inden for rammerne af konventionerne indføres regler om, at en udlænding automatisk mister sin opholdstilladelse eller udvises, uden at der i hver enkelt sag er foretaget en konkret vurdering.

Lad mig gentage, at vi i Socialdemokratiet forstår baggrunden for det her beslutningsforslag. Vi har alle lyst til at sætte ind og handle, så vi kan sikre tryghed og sikkerhed for det jødiske samfund i Danmark. Det må der ikke være nogen tvivl om. Men vi synes ikke, at de initiativer, som det her beslutningsforslag lægger op til, er de rette. Så vi kan ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Der kan ikke være to meninger om, at antisemitisme skal bekæmpes, og at hadforbrydelser er noget, der ligeledes skal bekæmpes hårdt. Men Venstre kan ikke støtte den form for positiv særbehandling af lige præcis jøder, som der lægges op til i beslutningsforslaget.

Forfølgelse af etniske og religiøse minoriteter osv. skal bekæmpes, men det er ikke sådan, at én religiøs minoritet skal have hverken bedre eller ringere beskyttelse end andre. Jeg er hundrede procent overbevist om, at man i det jødiske samfund også helst vil være fri for den særbehandling, som der lægges op til med beslutningsforslaget. Derfor må jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Den meget korte udgave af vores holdning til det her forslag er, at det støtter vi ikke. Vi synes ikke, der skal gøres forskel på hadforbrydelser, om end vi anerkender den meget sårbare situation, som danske jøder er i på nuværende tidspunkt. Vi vil meget gerne være med til at se på, hvilke initiativer som kan hjælpe dem og beskytte dem bedre, men at gøre forskel på befolkningsgrupper, som er udsat for hadforbrydelser, synes vi er en dårlig idé. Der synes vi, at der må være lighed for loven, og derfor er den nugældende lovgivning sådan set udmærket i forhold til det.

Jeg tror, at vi har et større problem med opdagelsesrisikoen og med at sikre det præventive i, at folk, der begår hadforbrydelser, rent faktisk også bliver straffet for dem, og der tror jeg der er noget at hente. Det vil vi sådan set hellere koncentrere os om; så vi siger nej til det her forslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Jeppe Søe, Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. Lad mig starte med at slå fast, ligesom øvrige ordførere sandsynligvis vil gøre fra den her talerstol – ellers er der noget helt galt – at jeg er enig i forslagsstillernes budskab. Vi skal og kan ikke acceptere den stigende antisemitisme og hadforbrydelser mod jøder – ikke i Danmark, punktum. Det bekymrer mig dybt, at jøder i Danmark i stigende grad føler sig utrygge på grund af konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza, og derfor skal vi som samfund tage stor afstand fra de individer, der opfører sig på en yderst respektløs og uacceptabel måde. De skal ikke have lov til at skabe utryghed.

Jeg tror, at vi alle sammen er enige om, at jødernes tryghed er et fælles ansvar. I Moderaterne er vi bare ikke enige i, at løsningen er særlig skærpet straf for hadforbrydelser mod en specifik gruppe. Det skyldes først og fremmest, at vi ikke kan forskelsbehandle, i forhold til hvem hadforbrydelsen er rettet mod.

I Moderaterne tror vi til gengæld på, at der er brug for en bred indsats hele vejen rundt, hvor første skridt er at sætte fokus på den stigende antisemitisme og som samfund tage afstand fra det, men også sikre, at dem, der begår hadforbrydelserne, reelt stilles for retten. For vi deler til fulde forslagsstillernes ønske om at bremse det stigende antal hadforbrydelser mod jøder hurtigst muligt. Vi er helt overbeviste om, at politiet og anklagemyndigheden faktisk også tager det alvorligt.

Som den nye redegørelse fra Rigspolitiet viser, efterforsker politiet i øjeblikket sager om billigelse af terror, som er relateret til konflikten mellem Israel og Hamas. Der er ingen tvivl om, at det er helt essentielt at sikre, at politiet og anklagemyndigheden bruger det strafferetlige værn mod tilskyndelse til og billigelse af terror på bedst mulig vis. På samme måde er det vigtigt, at alle, der bliver udsat for hadforbrydelser, melder det til politiet. Det er jo et fælles ansvar for alle, der oplever det, også de mindste ting, så straffelovens paragraf om hadforbrydelser kan komme i brug og gerningspersoner kan blive sigtet. For det er uacceptabelt – lad mig sige det igen – at danske jøder skal opleve hadforbrydelser i Danmark. Det tager vi alle sammen stor afstand fra, det gør vi også i Moderaterne. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne. Jeg giver nu ordet til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Som jeg nævnte i min tale til B 67, som vi lige har behandlet, er der jo ingen tvivl om, at Hamas' forfærdelige terrorangreb mod Israel desværre også har medvirket til, at vi her i Danmark ser foruroligende adfærd, hvor der bliver råbt til jihad i gaderne. Jøder bosat i Danmark skal naturligvis ikke være bange for at gå på gaden eller frygte vold og chikane, fordi de går til den jødiske kirke eller skole. Heldigvis har vi ikke set fysiske angreb mod herboende jøder i Danmark, men sandsynligheden for det er desværre reel, og vi så desværre også, at overrabbiner Jair Melchior blev både skubbet og spyttet på, da han den 9. december forlod et tog iført sin jødiske kippa. Det kan vi naturligvis ikke acceptere.

Derfor er det vigtigt for Danmarksdemokraterne, at vi har de rette redskaber til at håndtere forbrydelser rettet mod jøder. Ifølge den danske straffelov er hadforbrydelser en skærpende omstændighed i strafudmålingen i henhold til straffelovens § 81, stk. 6. Derudover er det også ulovligt at komme med hadefuld tale og æreskrænkelser mod bestemte grupper ifølge straffelovens § 266 b og § 267.

Selv om vi i dag har regler om hadforbrydelser, mener vi, at strafferammen for hadforbrydelser mod jøder på ingen måde er retvisende set i lyset af den frygt for vold og chikane, som jøder er udsat for i dag. Derfor skal vi naturligvis afsøge mulighederne for, hvordan vi kan hæve straffen for hadforbrydelser begået mod jøder samt andre relaterede forbrydelser som billigelse af eller opfordring til terror, som vi også er vidne til i disse dage. Det er vigtigt for Danmarksdemokraterne, at vi i Danmark står vagt om de danske jøder.

Så vil jeg gerne runde af med at sige, at Danmarksdemokraterne støtter intentionen i forslaget. Jøder skal kunne leve ugeneret og i fred i Danmark. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Jeg giver nu ordet til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne takke Dansk Folkeparti for at gå så helhjertet ind i kampen for at beskytte de danske jøder, men vi kan dog ikke lave loven forskellig for den ene eller den anden gruppe på den måde, som Dansk Folkeparti ønsker. Vi er dog i Liberal Alliance enige i problemet, og vi ønsker også ligesom forslagsstillerne at hjælpe de danske jøder, men vi kan altså ikke støtte dette beslutningsforslag.

Det er allerede en skærpende omstændighed, hvis man udfører hadforbrydelser, og det er også allerede en skærpende omstændighed, hvis man chikanerer eller overfalder borgere på grund af deres religiøse eller etniske baggrund, herunder også, hvis det er jøder, det drejer sig om. Så er spørgsmålet selvfølgelig, om man skal kigge på strafferammer, og om man skal kigge på alle mulige andre ting, og her søger vi i Liberal Alliance gerne at gå i dialog med både regeringen og Folketingets øvrige partier om at finde gode løsninger på de her problemer, også hvis man skal kigge på det her. For den stigende antisemitisme er et problem, og det vil vi jo som sagt gerne være med til at løse. Men det foreliggende forslag fra Dansk Folkeparti er ikke det, vi ser som en løsning.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Lad mig indledningsvis starte med at understrege, at den måde, herboende danske jøder er blevet behandlet på efter angrebet på Israel, er fuldstændig uacceptabel. Det har været beskæmmende at læse beretningerne om, at danske jøder både oplever at blive chikaneret, blive opsøgt på deres bopæl, få skrevet ting på deres døre og blive chikaneret på sociale medier. Det er simpelt hen beskæmmende, og det er uendelig trist, at en international konflikt trækker spor helt hjem til Danmark. Det har konsekvenser, endda også alvorlige konsekvenser, herhjemme.

I Konservative har vi taget initiativ til, at der bliver lavet undervisningsmateriale om angrebet på Israel og om Israel-Palæstina-konflikten generelt. Vi har også meget klart tilkendegivet, at billigelse af Hamas skal medføre sigtelse for billigelse af terror, fordi Hamas er på EU's liste over terrororganisationer, ligesom vi med det beslutningsforslag, vi drøftede lige før, også ønsker en kortlægning af chikanen. Jøder i Danmark skal kunne føle sig trygge. Det gør de ikke, og det skal vi sikre at de gør. Det er vores forpligtelse og ansvar.

Men vi mener i Det Konservative Folkeparti ikke, at man skal straffe hadforbrydelser mod jøder hårdere end andre hadforbrydelser, for indirekte vil det jo betyde en rangordning af forskellige former for hadforbrydelser, hvor man altså straffer nogle hårdere og dermed siger, at de er mere alvorlige end andre. Dermed sender man også indirekte, men vel egentlig også direkte, det signal, at hadforbrydelser mod jøder er værre end alle andre hadforbrydelser, men alle hadforbrydelser er slemme og af det onde. Så kan man vælge at se på, om strafniveauet for hadforbrydelser generelt er passende, eller om der skal strammes op, men så skal det samtidig gælde generelt.

Derfor kommer Konservative ikke til at bakke op om beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

I Enhedslisten mener vi, at enhver skal beskyttes mod hadforbrydelser. Vi har rigtig mange gange foreslået rigtig mange initiativer til at bekæmpe hadforbrydelser. Vi har faktisk også fået gennemført nogle af dem, så vi kan sikre, at færrest mulige borgere udsættes for hadforbrydelser. Vi har den holdning i Enhedslisten, at hadforbrydelser som eksempelvis trusler, overfald og hadtale er slemme, uanset om de begås mod en jøde, en transperson, et menneske med handicap eller en person med en anden seksuel overbevisning end den heteroseksuelle. Som jeg husker det, har viljen til at gøre op med hadforbrydelser ikke lige været en mærkesag for Dansk Folkeparti tidligere, men fortiden er heldigvis fortid. Derfor skal vi også kunne se fremad, og derfor vil jeg gerne sige, at jeg synes, at det er meget positivt, hver gang nogle tager hadforbrydelser alvorligt, også i det her tilfælde. Jeg synes, det er rigtig dejligt, at Dansk Folkeparti har kastet sig ind i kampen for at stoppe hadforbrydelser, for det er fuldstændig uacceptabelt, at jøder udsættes for antisemitiske hadforbrydelser.

Vi vil, som jeg også nævnte ved behandlingen af Liberal Alliances forslag tidligere i dag, altid gerne være med til at bekæmpe hadforbrydelser. Jeg tror desværre bare ikke, at det, som Dansk Folkeparti foreslår med det her forslag, er den rigtige vej at gå. Det virker i hvert fald ikke på andre typer af forbrydelser, og det, vi jo alle sammen ønsker herinde, er at sikre, at danske jøder kan leve i fred, så derfor skal vi også tage initiativer i brug, som rent faktisk kan sikre det. Derfor støttede vi også det tidligere forslag om en kortlægning af problemets omfang, ligesom vi også bakker meget varmt op om og har støttet handleplanen mod antisemitisme, og ligesom vi også har foreslået alle mulige andre forslag for at stoppe hadforbrydelser i Danmark. Det er f.eks. bedre uddannelse af politiet, som vi kom igennem med i forhandlingerne om aftalen om politiets økonomi. Det, der ligger i den aftale, er et frivilligt kursus, som man kan melde sig til. Det så vi gerne blev obligatorisk for alle politibetjente i det her land, sådan at vi for alvor kan stoppe hadforbrydelser, og det håber jeg da meget at resten af Folketingets partier vil bakke op om.

Det handler også om registrering af hadforbrydelser. Den registrering, der sker af hadforbrydelser i dag, er for dårlig. Der er et enormt stort mørketal. Det kan man også se, hvis man kigger på de tal, som det jødiske samfund har for hadforbrydelser, og sammenligner med de tal, som politiet har. Det viser, at der er et stort mørketal. Jeg tror, vi skal have data på plads. Derfor skal hadforbrydelser registreres bedre, og derfor bør det også være sådan, at når man anmelder en forbrydelse, kan man anmelde den som en hadforbrydelse. Det ville vi synes var fornuftigt i Enhedslisten.

Vi kan ikke støtte det her forslag fra Dansk Folkeparti, fordi vi mener, at det er de forkerte redskaber, Dansk Folkeparti har fundet frem nede fra værktøjskassen. Vi er for en sjælden gangs skyld, har jeg nærmest lyst til at sige, enig med justitsministeren i, at minimumsstraffe ikke hjælper på noget. Derudover mener vi heller ikke, at man i spørgsmålet om hadforbrydelser kan sige, at her fremhæver vi én særlig gruppe, der udsættes for hadforbrydelser, og siger, at for den her gruppe er straffen hårdere end for f.eks. andre grupper, som også udsættes for hadforbrydelser, altså andre minoriteter. Det er både religiøse minoriteter, men det er også, som jeg startede med at sige, seksuelle minoriteter og mennesker med handicap, som også er omfattet af paragraffen om hadforbrydelser. Derfor synes vi ikke, at det her forslag fra Dansk Folkeparti rigtig giver nogen mening, selv om vi er meget enige i intentionen og meget gerne ser et fortsat samarbejde med Dansk Folkeparti om, hvordan vi kan stoppe hadforbrydelser i Danmark. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg skal også med det samme sige, at vi ikke kan bakke op om forslaget. Der er jo et paradoks i at ville bekæmpe én type diskrimination – her kan man måske sige den allerværste form for diskrimination, nemlig når den kommer til udtryk i hadtale og måske ligefrem vold – men at ville bekæmpe den med en anden form for diskrimination. Det vil det her jo være, fordi det de facto så vil betyde, at der kommer en forskelsbehandling afhængigt af religion, og det er vi ikke tilhængere af.

Hadforbrydelser er en form for forbrydelse, som der heldigvis er kommet mere og mere opmærksomhed på de seneste år, både de hadforbrydelser, som er etnisk betingede, men jo også hadforbrydelser mod f.eks. homoseksuelle. I den forbindelse kan jeg anbefale Thomas Korsgaards bog »Mente I det«, som er hans reaktion på at have været udsat for en hadforbrydelse, men jo også hans reaktion på at få at vide af advokater, at det altså ikke kan betale sig at gå i retten med den type forbrydelser, for det kommer man ikke særlig langt med. Det er jo også en form for falliterklæring.

Han har i stedet for skrevet en bog, og jeg kan varmt anbefale den. Den er læst meget hurtigt, og den giver et uhyggeligt, præcist billede af, hvordan det må være at være en udsat gruppe, om det så er på grund af ens seksualitet, kønsidentitet, etniske oprindelse eller religion. Det at kunne blive peget ud, ikke på grund af den person, man er, men på grund af netop sådan nogle ydre omstændigheder og forhold, om det så netop er religion eller seksualitet, og på den måde kunne være et mål, når man går på gaden, må være ekstremt voldsomt.

Der er jo mange af os, der er i den heldige situation, at vi ikke tilhører sådan en minoritet og derfor ikke har prøvet det. Men vi kan jo så til gengæld høre fra de minoriteter, der bliver udsat for den her type forbrydelser, hvor fuldstændig traumatiserende det er, og hvor store konsekvenser det har, og derfor også give opbakning til generelt at beskæftige sig med hadkriminalitet. Det er ikke nogen undskyldning at sige, at det bare var noget, man ikke skulle tage personligt, og at det jo ikke var dig, der var noget galt med – det var din seksualitet eller din etniske oprindelse. Det gør det næsten værre, for det betyder, at der er nogle mennesker i det her samfund, som altid vil gå og være bange for at blive udsat for vilkårlig vold eller overfald, og sådan et samfund skal vi ikke leve i.

Derfor vil vi bestemt gerne være med til at sætte ind over for hadforbrydelser, men vi vil ikke være med til på den her måde at trække nogle hadforbrydelser frem foran andre og sige, at de er mere alvorlige, eller omvendt. For man kunne sådan set godt overbevise mig om at indføre strengere straffe for hadforbrydelser, men så synes jeg jo ikke, at der er nogle, der skal have rabat, altså sådan noget: Nå, du begik det imod en muslim; det er ikke så slemt, og så skal du ikke have så høj en straf. Eller det kunne være: Nå, du begik det imod en homoseksuel kvinde, og ej, det er heller ikke så alvorligt.

Sådan kan vi jo ikke operere. Det er det med at blive udsat for vold på grund af ydre forhold, altså netop tilhørsforhold til en etnicitet, religion, seksualitet osv. Det kan aldrig nogen sinde være et legitimt grundlag for at angribe andre, og der skal man vide, at man har staten på sin side, uanset hvilken religion, seksualitet eller etnisk oprindelse man så har. Så der er fuld opbakning til mere fokus på hadforbrydelser, måske endda en imødekommenhed over for at straffe hårdere, men bestemt ikke en imødekommelse af at forskelsbehandle på baggrund af religion, eftersom det jo i princippet er det, vi er imod.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Det afsluttede ordførerrækken, og jeg giver derfor ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Efter det bestialske og på alle måder uhyrlige terrorangreb rettet mod Israel og civile israelere den 7. oktober sidste år er chikanen, truslerne og antisemitismen blusset op. Herboende jøder, der har boet her i mange, mange år, i mange generationer, og har rødder i vores fædreland, bliver nu chikaneret og forfulgt. Medborgere i vores samfund bliver sat i en helt urimelig situation. Meget af det her had er importeret had fra ekstremister fra Mellemøsten, der har medbragt deres antisemitiske holdninger og dybe had til jøder og også til staten Israel, og det vil vi ikke acceptere.

Vi vil ikke acceptere, at nytilkomne, der har fået ophold, sikkerhed og tryghed i Danmark, vores hjem, chikanerer landets egne borgere. Det er uacceptabelt. Forslaget her er vores forsøg på at slå hårdt ned på det og skal ses i lyset af den konkrete trussel, der er mod jøderne i Danmark. Vi foreslår 2 års fængsel for enhver hadforbrydelse rettet mod jøder. Vi foreslår, at udlændinge mister opholdsgrundlaget automatisk, hvis de begår hadforbrydelser mod jøder, og vi foreslår, at vi fratager statsborgerskaber fra folk, der har erhvervet statsborgerskab, hvis de begår en af de her hadforbrydelser.

Ja, det er hård kost, men det er også en hård situation, vi befinder os i. I den her sag må vi ikke ryste på hånden. Vi må ikke vakle. Vi skal handle, og vi skal handle resolut, og jeg håber, at Folketinget trods afvisningen fra vel snart sagt alle partier vil se velvilligt på forslaget i løbet af udvalgsbehandlingen eller lade sig inspirere af det i anden lovgivning på et senere tidspunkt. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Nå, der var lige en enkelt, der nåede at taste sig ind på falderebet. Jeg siger undskyld herfra. Fru Zenia Stampe, værsgo.

[Lydudfald] ... et importeret problem. Jeg skal bare spørge ordføreren: Hvem var det, der begik det store holocaust, det største massedrab mod jøder nogen sinde i verdenshistorien? Hvem stod bag det?

Hr. Peter Kofod.

Det gjorde Nazityskland.

Fru Zenia Stampe.

Det var altså ikke et importeret problem. Så har jeg et spørgsmål om Nazityskland. Hvad var det for en politisk bevægelse i Tyskland, der stod bag det her massedrab? Anerkender hr. Peter Kofod, at det var en dybt nationalistisk og racistisk bevægelse, der stod bag det største folkedrab, massedrab, på jøder i verdenshistorien? Det var ikke muslimer.

Hr. Peter Kofod.

Fru Zenia Stampe, hvem var det, der sad i regering under besættelsen? Hvilket parti var det, der samarbejdede med disse mennesker? Hvilket parti er det, der møder op her i Folketingssalen og sidder og fyrer sådan en gang pladder af og prøver at bebrejde partier som vores, der ikke engang var stiftet dengang? Det er fru Zenia Stampe for Radikale Venstre, der har en så lang og, vil jeg sige, dyster og grim historie. Jeg kan ikke forstå, at spørgeren kan få sig selv til det. Jeg synes simpelt hen, det er afskyeligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Kofod.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)