Ærede formand, tak for ordet, og jeg skal beklage, hvis noget af det, jeg siger, lidt kommer til at være en gentagelse af ministerens ord. Men Enhedslisten har fremsat to meget spændende forslag, og i Socialdemokratiet er vi grundlæggende helt enige i ambitionerne bag forslagene. Forslagene sambehandler vi nu, altså dels forslaget om nattog i Europa, dels forslaget om en ny togfond i Europa. Formålet er at understøtte, at man mere klimavenligt og belejligt kan transportere sig med tog end f.eks. med bil og fly, og det mål deler vi i Socialdemokratiet grundlæggende til fulde.
Jeg vil dog lige starte et lidt andet sted. For da jeg mandag aften kl. 20.18, det er dagens sidste direkte afgang mellem Sønderjylland og København, satte mig på toget på Rødekro Station, som er Aabenraa Kommunes hovedstation, for at komme herover, stod jeg sammen med et par håndfulde gode medborgere og ventede på toget. En ung mand kom slæbende med sin store taske – han havde tydeligvis været hjemme på weekend og var blevet vartet op, og det er jo altid dejligt, det husker man jo også selv – mens hans tysktalende mor kæmpende kom slæbende med hans cykel op ad trappen til perronen.
Hvorfor nævner jeg det? Det gør jeg, fordi vi bare en gang imellem også lige skal huske at perspektivere vores tænkning. Der er nemlig ingen elevator på flere stationer i Danmark, hvor tilgængeligheden faktisk er helt i bund. I min hjemkommune er der to stationer, bl.a. hovedstationen, som servicerer det absolut største opland, og den anden station er den station, som nok vil være på en af hovedfærdselsårerne ved et nattog til Tyskland, nemlig Padborg Station. Begge stationer er for nuværende udpeget til tilgængelighedsundersøgelser, men problematikken har eksisteret i mange år, og det er stadig ikke løst. Personligt er jeg superglad for at køre i tog, for at arbejde undervejs eller bare stirre ud af vinduet og se det danske landskab passere forbi, mens tankerne farer fra øst til vest. Men så længe vores ældre og svagelige eller børnefamilierne med barnevogne stadig skal kæmpe for at kunne tage blot det normale IC-tog i Danmark, lyder det dog for mig en smule hult, at vi nu skal stå her og snakke om nattog og en togfond, der skal sikre en bedre, billigere og hurtigere forbindelse mellem Europas hovedstæder.
Men lad mig komme tilbage til Enhedslistens konkrete forslag, som jeg egentlig rigtig godt kan lide. Hvem synes ikke, det kunne være skønt at træde ind i et tog i Danmark og lægge sig til at sove og dagen efter stå op i en af Europas sydlige, varme hovedstæder eller pulserende storbyer? Det tror jeg egentlig vi alle gerne vil. I dag er der etableret nattogsafgange, der kører gennem Danmark, med togoperatører fra Snälltåget – hvis jeg siger det rigtigt – og SJ, så det er muligt at påstige disse tog i bestemte byer i Danmark. Og ja, der er desværre også forsvundet nattogsafgange hen over årene. Men ser vi på eventuelle nye og yderligere tiltag for nattogstrafik, der kører fra Danmark til tyske destinationer, eksempelvis Hamborg, som vi jo alle gerne vil have, så løber vi ind i den udfordring, at den tyske lovgivning tilsiger, at den togtrafik, der krydser grænserne mellem tyske delstater – og dem er der immer væk en del af i Tyskland – ikke må være offentlig servicetrafik. Der er derfor ikke en central forbundsmyndighed i Tyskland, der kan købe nattogtrafik, der går fra Padborg og grænsen mellem Danmark og Tyskland til eksempelvis Hamborg.
Den nattogtrafik, der krydser grænsen mellem to delstater, kan derfor alene køre som fri trafik, altså uden at modtage statsstøtte. Det er altså kun togoperatører, der ønsker at køre nattog som fri trafik, som kan bidrage til den overordnede udvikling af den europæiske nattogsdrift gennem Tyskland, og det er svært at se, at de ikke skal køre der. Så arbejdet med nattogtrafikken gennem Tyskland vil gå gennem de frie markedskræfter, sådan som de har opbygget deres system syd for grænsen. Det fungerer for dem, og det kan man jo egentlig ikke lægge dem til last. Det er træls, og det er noget, hvor man i EU må arbejde på at få Tyskland til eventuelt at bløde lidt op. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at udarbejde en rapport, der indeholder en oversigt over de årlige driftsomkostninger, der er forbundet med at koble danske destinationer til de øvrige europæiske destinationer med nattog, for det kan, som det er lige nu, juridisk ikke lade sig gøre. Men jeg vil da opfordre forslagsstillerne til at tage det med ind i Transportudvalget, så vi kan se på, hvad vi kan gøre for at påvirke vores tyske naboer, så vi ikke begrænses af, at vi i Danmark benytter statsstøttet togdrift.
Det andet forslag handler om Enhedslistens ønske om at etablere en europæisk togfond. Det er en supergod idé. Den er faktisk så god, at jeg vil påstå, at den allerede er etableret. Der findes nemlig, som forslagsstillerne ganske rigtigt også siger, en europæisk togfond i form af EU's fondsinstrument CEF, Connecting Europe Facility, som yder finansiering til europæiske mobilitetsprojekter. Her kan nævnes, at langt hovedparten af investeringerne gennem CEF Transport går til netop jernbaneinfrastruktur. CEF Transport har i EU investeret i alt 271 mia. kr. i 1.459 projekter i alt. Så der er derfor ingen grund til at arbejde for en europæisk togfond nummer to.
Det danske projekt, som efter Europa-Kommissionens vurdering klart er det vigtigste for udviklingen af jernbanen i et europæisk perspektiv, er, som ministeren også sagde det, den faste forbindelse under Femern Bælt. Dette projekt har derfor også modtaget en betydelig støtte på lidt mere præcist 8,7 mia. kr. fra CEF, og det kan derfor, ligesom ministeren også sagde det, undre Socialdemokratiet, at forslagsstillerne fra Enhedslisten ikke har støttet den.
Så på trods af de gode og sympatiske forslag fra Enhedslisten kan Socialdemokraterne ikke støtte dels det at etablere yderligere en togfond i Europa, dels at der bruges penge på at undersøge noget, som for nuværende ikke kan lade sig gøre grundet en anden europæisk stats indretning af togtrafikken over deres delstatsgrænser. Tak for forslagene, og tak for ordet.