Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 64:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre indeklima i skolerne.

Af Sigurd Agersnap (SF), Victoria Velasquez (EL) og Alex Ahrendtsen (DF).

(Fremsættelse 15.11.2023).

Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, for en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak, formand. Jeg har fået æren af at motivere beslutningsforslaget, og jeg vil gerne takke mine kolleger fru Victoria Velasquez og hr. Sigurd Agersnap for sammen med Dansk Folkeparti at have fremsat dette beslutningsforslag. Vi har jo tidligere i Dansk Folkeparti for nogle år siden fremsat det, og jeg vil gerne takke mine kolleger for at have taget fat i Dansk Folkeparti og spurgt, om det ikke var en god idé, at vi igen diskuterede det i salen, og det synes vi jo i Dansk Folkeparti at det er.

Indeklimaet er jo ret afgørende for, at man har et ordentligt indlæringsmiljø i folkeskolerne, og det er sin sag, at Folketinget diskuterer den slags, for kommunerne er jo ansvarlige for driften af folkeskolen og hermed også bygningsmassen og dermed miljøet og indeklimaet i skolerne. Der er en række kommuner, som tager den opgave på sig. Der er også skoler, der løfter den opgave, men der er så sandelig også mange, der ikke gør det.

Meningen og hensigten med beslutningsforslaget er, at vi i Folketinget giver nogle gode råd til kommunerne, og at vi, altså regeringen, KL og Folketinget, sætter os sammen og sørger for, at kommunerne tager det her alvorligt, så de, når de skal i gang med at renovere en skole, også tænker også indeklima ind. Det er afgørende for vores elever, at luften er ordentlig, og ved at man tænker sig godt om, behøver det faktisk ikke at være så meget dyrere.

Vi ser frem til en god debat om emnet, som jeg synes er vigtigt, og som rapporter viser er vigtigt. Jeg håber selvfølgelig på velvilje fra regeringen, som jo har flertal, så vi kan komme i gang. Jeg glæder mig til debatten og ser frem til de mange gode ordførertaler og forhåbentlig også tilslutning fra regeringen. Tak for ordet.

Tak for det. Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren.

Tak til formanden for ordet, og tak til forslagsstillerne for at have fremsat det her beslutningsforslag, B 64. Det er et forslag, som vil pålægge regeringen inden udgangen af folketingsåret at følge op på en beretning om bedre indeklima i skoler afgivet af Folketinget i sommeren 2020.

Jeg forstår forslaget sådan, at det drejer sig om indeklimaet i folkeskoler, da der i forslaget henvises til folkeskolens parter, kommunerne og skolernes handlingsplaner i beslutningsforslaget. Et godt indeklima på landets skoler er vigtigt, for børn og unge skal selvfølgelig opholde sig i et ordentligt indeklima og ikke i et dårligt indeklima. Der er også allerede af mine forgængere fulgt op på de to initiativer, som den daværende regering i 2020 blev pålagt med beslutningsforslaget. Det første, regeringen blev pålagt, var at mødes med Dansk Center for Undervisningsmiljø. Det skete i efteråret 2021, og her diskuterede man at styrke tilsynsmulighederne i forhold til indeklima, og der var fokus på formidlingen af gode eksempler inden for de nuværende økonomiske rammer. Det andet var at mødes med folkeskolens parter i sommeren 2022 vedrørende kommunale handleplaner om indeklima.

Der er heldigvis allerede i dag klare lovgivningsmæssige rammer for håndteringen af indeklima i folkeskolerne. Det er kommunernes og dermed skoleledelsernes ansvar at sikre, at undervisnings- og arbejdsmiljøet på den enkelte folkeskole er tilfredsstillende. Lovgivningen fastsætter også, at undervisningen skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der viser sig at være problemer med undervisningsmiljøet – det kunne f.eks. handle om dårlig luft – er det lovpligtigt, at skolens leder udarbejder en handleplan, der tager hånd om problemerne. Derudover fører Arbejdstilsynet tilsyn med indeklimaet på landets folkeskoler, hvad angår arbejdsmiljøet, mens Dansk Center for Undervisningsmiljø fører tilsyn med undervisningsmiljøet.

Vi har altså allerede i Folketinget lovgivning, og jeg synes også, at det er god lovgivning, der tydeligt fastsætter, at elever har ret til et godt undervisningsmiljø, og lovgivning, der placerer ansvaret for det hos kommuner og skoler. Jeg har tillid til, at de er i stand til at tage det ansvar på sig og sikre et godt indeklima på skolerne, selvfølgelig i dialog med medarbejdere og med elever. Lige på det område tror jeg faktisk at corona har haft en gavnlig effekt i forhold til at styrke fokus på alle de små greb, man kan lave i hverdagen i forhold til udluftning, håndhygiejne osv.

Det er et lidt langt og måske også lidt sejt træk at sikre et bedre indeklima, for bygningsmassen står der jo, og for nogles vedkommende har den stået der i mange årtier, men det går heldigvis i den rigtige retning. Ifølge tallene fra Astras Masseeksperiment havde 30 pct. af de deltagende skoler i 2009 et ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning, og det er steget, endda ret markant, til 38 pct. i 2021. Der er samtidig en lille stigning fra 18 til 21 pct. på skoler, der har ventilationsanlæg med udsugning.

Kollegerne i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser også, at der med finansloven for 2021 blev afsat lige knap 300 mio. kr. til en tilskudsordning, hvormed kommuner og regioner kunne søge om tilskud til energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger, herunder skoler. Energirenovering af bygninger kan ofte sikre en forbedring af indeklimaet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser også, at der fra oktober 2025, altså næste år, vil være krav om, at 3 pct. af offentlige bygninger over 250 m², altså også kommunale skoler, årligt renoveres op til et godt energimærke, og det vil også betyde et forbedret indeklima. Investeringerne i et bedre indeklima er altså i gang og har været det et lille stykke tid, men det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for bygninger, herunder investering i ventilationsanlæg. Det er med de ord, at vi fra regeringens side afviser at støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for modtagelsen af forslaget og for at dele ambitionen. Vi havde egentlig også regnet med, at vi bredt her i Folketinget deler ambitionen om at styrke indeklimaet. Nu siger ministeren jo godt nok, at der er fulgt op på nogle af initiativerne i den beretning, som er genoptrykt her i forslaget, men kan ministeren så ikke dele med os, hvad resultaterne er? For det har jo netop været svært at finde ud af resultaterne.

I punkt 2 står der »undersøge mulighederne, effekten og omkostningerne ved at etablere et lovpligtigt tilsyn.« Jeg kan forstå, at der har været en dialog, men hvad er mulighederne, omkostningerne og effekten ved at nedsætte sådan et tilsyn? Det var det, der blev skrevet i beretningen, og det er det, vi gerne vil vide. Det er i hvert fald derfor, at vi har det her forslag på igen. På samme måde vil jeg gerne høre, hvad mulighederne er for at få DCUM, altså Dansk Center for Undervisningsmiljø, til at lave tilsyn på skolerne, og hvordan det står til med at indkalde Folketingets partier til videre drøftelser, hvilket også var en del af beretningen.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har selvfølgelig også læst beretningen fra sommeren 2020 og kan også se, at der sondres mellem, hvad børne- og undervisningsministeren opfordres til, og hvad børne- og undervisningsministeren pålægges. Det er kun de elementer fra beretningen, hvor ministeren pålægges noget, at der er fulgt op på det. Det er ikke de steder, hvor ministeren kun opfordres til det. Det handler bl.a. om at undersøge mulighederne, effekten og omkostningerne ved at etablere et lovpligtigt tilsyn af skolernes ventilationskanaler. Så det sidste kan jeg ikke fortælle om.

Hr. Sigurd Agersnap.

Okay. Det er jo så det centrale i det, vi skal diskutere her. Vil ministeren så ikke forklare, hvorfor regeringen ikke vil støtte, at vi netop kommer det videre i den her debat, så vi får belyst, hvad omkostningerne og effekten ved at få forbedret indeklimaet ude på skolerne er? Det er jo ellers det helt centrale spørgsmål, som vi danser rundt om i debatten.

Ministeren.

Som jeg sagde i min tale, er det også et udtryk for, at der er forskel på, hvad der er et statsligt ansvar, og hvad der er et kommunalt ansvar. Vi vil gerne holde fast i, at ansvaret for at overholde både arbejdsmiljøloven, hvor arbejdsgiveren har ansvaret – i det her tilfælde kommunen – og undervisningsmiljøloven, hvor det også er et kommunalt ansvar, ligger hos kommunerne. Det, som kommunerne selvfølgelig ikke har det endelige ansvar for, er tilsynet, uanset om det så er Arbejdstilsynet eller det er tilsynet med undervisningsmiljøet. Dét kan vi selvfølgelig godt tage ansvaret for.

Fru Anne Hegelund, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg bliver bare nysgerrig på, om det, at man ikke vil støtte forslaget, er et udtryk for, at ministeren ikke ønsker eller har ambitioner om eller intentioner om at følge de ting, der var opfordringer til at gøre, men udelukkende de ting, det var pålagt at gøre.

Ministeren.

Det er et udtryk for, at økonomien mellem staten og kommunerne er sådan, at der overføres en hulens masse milliarder kroner til kommunerne hvert år, og så har de jo ansvaret for bl.a. at drive folkeskolen og leve op til de forskellige lovgivninger, der er, herunder arbejdsmiljøloven, undervisningsmiljøloven og den lovgivning, der er om bygninger. Den økonomi, der samlet set overføres til det kommunale Danmark, forpligter kommunerne til at leve op til alt det, og det vil vi meget gerne understøtte dem i, men vi kommer ikke til at overtage ansvaret for det.

Fru Anne Hegelund for den anden korte bemærkning.

Jeg tænker også, der er forskel på at tage ansvaret for det og så føre tilsyn med det. Tænker ministeren ikke, at det er vigtigt at sikre, at man, uanset hvor man bor i landet, kan være sikker på, at der er et ordentligt indeklima på den lokale folkeskole?

Ministeren.

Jo, det synes jeg er vigtigt. Undervisningsmiljøloven og arbejdsmiljøloven for de ansatte på skolerne skal jo også gerne være garantien for, at der er et undervisningsmiljø og et arbejdsmiljø, herunder et indeklima, som man kan modtage undervisning i og arbejde i. Det har kommunerne ansvaret for, og det får kommunerne økonomi til at sikre. Jeg anerkender, at der kan være behov for at hjælpe det lidt på vej, og det er bl.a. derfor, min forgænger har fulgt op på nogle dele af den her beretning. Men det er afgørende for os, at vi ikke begynder at forskubbe ansvaret hen mod staten her.

Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til børne- og undervisningsministeren. Vi starter på ordførerrækken, og den første ordfører, som får ordet, er hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Nej, det er hr. Kris Jensen Skriver. Det må ordføreren undskylde.

Tak for det. Det er en anden Skriver, der tager beslutningsforslaget her i dag. Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Jeg deler sådan set intentionen, der ligger i det her forslag, om, at vi skal have et godt indeklima i vores skoler. Det synes jeg er rigtig vigtigt. Jeg forstår det, som om beslutningsforslaget her pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at følge op på beretningen afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 3. juni 2020. Der er allerede fulgt op på to af de fire initiativer, som regeringen pålægges at tage i beslutningsforslaget. Regeringen har allerede haft møde med parterne vedrørende udarbejdelse af og opfølgning på de kommunale handleplaner på området. Regeringen har også haft et møde med Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, om at styrke tilsynsmulighederne, hvor der var fokus på formidling af de gode eksempler.

Derudover pålægges regeringen at undersøge mulighederne ved, effekten af og omkostningerne ved at etablere et lovpligtigt tilsyn med skolens ventilationskanaler samt at indkalde Folketingets partier til drøftelser om udmøntningen af kommunernes og skolernes handlingsplaner, muligheden for etablering af lovpligtige tilsyn med skolernes ventilationsanlæg og DCUM's rolle og funktioner.

Det er i dag kommunens og skolelederens ansvar at sikre sig, at undervisnings- og arbejdsmiljøet på en skole er i orden. Lovgivningen fastsætter også, at undervisningen skal foregå sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Vi har derfor allerede i dag lovgivning og regler på området, som sikrer, at forholdene er ordentlige for eleverne og underviserne. Og hvis det viser sig, at der er et problem, er det skolens leder, der udarbejder en handlingsplan for at tage hånd om problemerne.

Vi har allerede her i Folketinget vedtaget en lovgivning, der meget tydeligt fastsætter, at eleverne har ret til et godt undervisningsmiljø, og placerer ansvaret hos kommunerne og skolerne, og derfor synes jeg, at vi bør overveje meget grundigt, hvad der fra statslig side er behov for. Jeg har grundlæggende tillid til, at kommunerne og skolelederne tager ansvar for skolernes indeklima i dialog med skolens medarbejdere og med eleverne. Jeg hæfter mig også ved Astras Masseeksperiment fra 2021 om indeklima, der viser, at det hjælper, hvis der luftes ud og man opholder sig udendørs. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at ledelsen, lærerne og eleverne i fællesskab etablerer gode rutiner med udluftning, for det virker. For 15 måneder siden stod jeg selv som lærer ude i folkeskolen, og jeg kan kun bekræfte, at efter nogle timer i et lokale, er det rigtig godt at få luftet ud.

DCUM har også lavet en række gode råd til, hvordan man lokalt kan arbejde både teknisk og pædagogisk med indeklima. Vi kommer dog ikke uden om, at det er et langt og sejt træk at investere i et bedre indeklima. Ifølge tal – igen fra Masseeksperimentet – er andelen af skoler med ventilationsanlæg steget fra 30 pct. i 2009 til 38 pct. i 2021. Samtidig er der en lille stigning på fra 18 til 21 pct. på skoler, der har ventilationsanlæg med udsugning. Det ser dermed ud til, at der er en mindre fremgang i antallet af ventilationsanlæg på skolerne.

På finansloven for 2021 blev der afsat 295 mio. kr. til en tilskudsordning, hvor kommuner har haft mulighed for at søge om tilskud til energirenoveringer i kommunale bygninger, herunder skolerne, i 2021 og 2022. Energirenovering af bygninger vurderes bl.a. at medføre forbedret indeklima.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der fra oktober 2025 vil være krav om, at 3 pct. af offentlige bygninger på over 250 m², herunder også kommunale skoler, årligt renoveres op til et godt energimærke, hvilket oftest betyder forbedret indeklima. Kravet følger af det nyligt vedtagne energieffektiviseringsdirektiv af 13. december 2023. Investeringerne i et bedre indeklima er altså i gang.

Jeg vil slutte af med at sige, at det er kommunerne, som har det overordnede ansvar for bygningerne, herunder investeringer i f.eks. ventilationsanlæg, og det er kommunens og skolelederens ansvar at sikre, at undervisnings- og arbejdsmiljøet på den enkelte folkeskole er tilfredsstillende. På den baggrund kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, men jeg skal først sige til den socialdemokratiske ordfører, hr. Kris Jensen Skriver, at jeg beklager, at der i papirerne her er opført hr. Thomas Skriver Jensen. Der er tale om hr. Kris Jensen Skriver. Det var den socialdemokratiske ordfører.

Der er en enkelt kort bemærkning, og jeg giver nu ordet til hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Nu fik ordføreren sagt, at regeringen allerede har fulgt op på de ting i beretningen, som den var forpligtet på. Til det må man jo bare sige, at den har fulgt op på to af tingene på 3 år, og de andre ting, der har været en opfordring til, har man så ikke valgt at følge. Jeg synes i hvert fald, det er interessant, at når man bare opfordrer til noget her i salen, er det okay for Socialdemokratiet, at man ikke følger op på det i ministerierne. Skal det virkelig pålægges fra Folketinget, før man gør noget?

Men det, jeg vil spørge til, er egentlig mere rent ud Socialdemokratiets holdning til lovpligtige tilsyn med indeklimaet. Altså, det lå jo som en del af den her beretning og er også noget af det, vi diskuterer i dag. Er Socialdemokratiet modstander af, at der er et statsligt eller et lovpligtigt tilsyn med indeklimaet?

Ordføreren.

Jeg mener, at vi i den lovgivning, der er i dag, netop er sikret, at der skal være et godt indeklima. Arbejdsmiljølovgivningen og undervisningsmiljølovgivningen sikrer det her, og derfor synes jeg, at det ligger rigtig godt den vej rundt, og jeg har stor tillid til, at kommunerne kan løfte den her opgave.

Spørgeren.

Det må man forstå, som at der ikke behøves at laves et lovpligtigt tilsyn med området. Man må også bare sige, at vi har en gammel bygningsmasse på skoleområdet. Vi har mange andre opgaver, der ligger inde under anlægsloftet ude i kommunerne, og som presser den kommunale økonomi. Så når ordføreren mener, at der ikke er behov for et tilsyn, og at der er gode nok rammer omkring lovgivningen, mener ordføreren så også, at der er god nok økonomi til faktisk at gøre noget ved indeklimaet i folkeskolen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi kan jo se i nogle af de tal, jeg også oplistede i min tale, at det faktisk går den rigtige vej. Om tempoet så er hurtigt nok, tænker jeg også godt vi kan diskutere. Jeg mener faktisk, at dels er der afsat midler, dels ser vi også en forbedring derude. Men vi har en udfordring, og den har jeg tillid til at kommunerne kan løse.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kris Jensen Skriver. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det. Med beslutningsforslaget, som vi behandler nu, pålægges regeringen at følge op på de initiativer, der var i beretningen over B 22 om et bedre indeklima i folkeskolen, som blev fremsat tilbage i 2020. Som bekendt var vi i Venstre faktisk medforfattere på den beretning, der blev lavet dengang, og det var vi, fordi vi mente, at det var vigtigt, at vores børn og unge havde nogle sunde og gode rammer for at modtage undervisning, og det mener vi stadig væk er vigtigt.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at man jo faktisk efterfølgende har fulgt op på to af initiativerne i beretningen. Bl.a. gjorde man det, at man afholdt møde med DCUM om indeklimaet i skolerne. Det er DCUM, der har ansvaret for at føre tilsyn med indeklimaet i forhold til undervisningsmiljøet, samtidig med at Arbejdstilsynet fører tilsyn med indeklimaet, hvad angår arbejdsmiljøet. Så der er på den måde jo en ansvarsfordeling, der sikrer, at der bliver ført tilsyn med indeklimaet på skolerne.

Derudover har der også været holdt møder med folkeskolens parter om indeklimaet, herunder om handleplanerne. Det er kommunens og skolelederens ansvar at sikre, at der er et godt indeklima, og så er det jo sådan, at det er skolelederen, som ved lov er forpligtet til også at udarbejde en handleplan. Ud over det har jeg brug for at fremhæve, at der jo er blevet afsat 295 mio. kr. på finansloven til energirenoveringer i de offentlige bygninger, og som også tidligere ordførere og ministeren har nævnt, er det sådan, at der fra næste år faktisk er et krav om, at minimum 3 pct. af større offentlige bygninger årligt skal opgraderes til et bedre energimærke.

Så alt i alt kan man sige, at vi er på rette vej. Selvfølgelig kan man nogle gange ønske sig, at tingene går hurtigere. Vi har det dog også sådan i Venstre – og det vil jeg også gerne understrege – at vi synes, at ansvaret er placeret det rigtige sted, og vi synes faktisk ikke, at der er nogen grund til, at staten tager mere over her. Selvfølgelig skal vi holde øje med udviklingen, og som også hr. Alex Ahrendtsen sagde, skal vi også give gode råd. Det gør jeg gerne fra talerstolen i dag, altså giver gode råd til kommunerne: Vær nu opmærksom på, at I, når I laver ombygninger osv., også får sikret det gode indeklima. Tak for ordet.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak for det. Nu sagde fru Anni Matthiesen meget rigtigt, at Venstre havde været med til at udforme den her beretning, som vi har genoptrykt, og man stemte jo også for den i udvalget. Derfor vil jeg bare høre fru Anni Matthiesen, om Venstre er tilfreds med, at regeringen kun har fulgt op på den del, den blev pålagt at følge op på, og ikke på den del, som bare bestod af opfordringer, og som vi jo med det her forslag faktisk vil pålægge regeringen at følge op på. Er det tilfredsstillende, at der ikke er blevet fulgt op på den del af den beretning, man var med til at lave?

Ordføreren.

Ja, det er det.

Så er der en kort bemærkning til fru Anne Hegelund, Enhedslisten.

Jeg undrer mig også. Når nu man var medforfatter og kom med den her opfordring, ønsker man så ikke fra Venstres side, at regeringen følger den opfordring?

Ordføreren.

Altså, der er jo netop en forskel på, om man pålægger nogen noget, eller om man opfordrer til noget, og jeg vil sige, at jeg faktisk synes, at vi er nået rigtig, rigtig langt på det her område. Det er klart, at vi selvfølgelig holder øje med, om udviklingen pludselig går i stå, men jeg anerkender også, at det er kommunernes ansvar at sætte fokus på de her ting, og jeg synes stadig væk, at vi skal adskille tingene og ikke begynde at gribe mere ind fra statens side. Jeg synes faktisk, at det er her, vi fuldt og helt skal overlade ansvaret til kommunerne. Som jeg også sagde før, opfordrer jeg gerne til, at man er bevidst om det rundtomkring i byrådene, men jeg må sige, at jeg er tilfreds med, at vi er der, hvor vi er i dag.

Spørgeren.

Selv om det er kommunernes ansvar, behøver det vel ikke at betyde, at man ikke fra statens side skal føre tilsyn. Det vil jeg bare gerne høre ordførerens holdning til. De to ting er vel ikke nødvendigvis modstridende. Det kan vel godt være kommunens ansvar at gøre det, og hvis de så ikke lever op til deres ansvar, er det Folketinget og regeringens ansvar at sørge for, at det bliver opdaget, sådan at der kan blive gjort noget ved det.

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i. Modsat og måske især i de her år og med den regering, som vi har nu, så har vi rigtig meget fokus på, hvordan vi undgår kontrol, kontrol og atter kontrol og bureaukrati, bureaukrati og atter bureaukrati, og at vi også har tillid til, at de mennesker, som har fået ansvaret, bl.a. for de her ting, også tager det ansvar på sig.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Anni Matthiesen, Venstre. Den næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet. Og tak til de tre partier bag det her beslutningsforslag. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at vi får lejlighed til at debattere vigtigheden af de fysiske forhold relateret til vores børns skolegang. Der er det helt afgørende, at indeklimaet er godt, for det øger elevernes trivsel, indlæring og sundhed. En undersøgelse fra 2022 foretaget af DTU har vist, at elever på skoler med et godt indeklima får bedre resultater i de nationale test, og i Moderaterne er vi sådan set meget åbne for at drøfte, hvordan vi kan styrke indeklimaet.

Jeg mener ikke, vi bør stoppe ved indeklimaet. Lad mig lige benytte lejligheden til at nævne, at vi også skal sætte ind over for støj og mangelfulde faciliteter, ikke mindst hvad angår skoletoiletter, og vi skal også sætte ind over for de forhold, der påvirker elevernes læringsparathed ret direkte. Det er bl.a. sådan noget som manglende søvn, uhensigtsmæssig kost og manglende bevægelse. Vi ved, at 77 pct. af eleverne i udskolingen møder trætte op i skole, og det påvirker jo deres læringsparathed ret markant, og hvis der så også er et dårligt indeklima, gør det det jo endnu værre.

Det er forhold, der for mig at se er helt afgørende i forhold til læring og trivsel. Vi kan ikke antage, at vi bare kan sætte en flok elever ind i et lokale, hvor der er en lærer, og så er den hellige grav vel forvaret, og så lærer de det, de skal. Det er afgørende, at betingelserne for læring er på plads, og der er det her helt vildt afgørende. Investeringen i de her forhold vil jo ikke kun være godt for deres nuværende velbefindende, det vil også være godt for deres fremtidige velbefindende. Det vil også være helt afgørende for fremtidssikringen af vores velstand og velfærd, så det her er et område, vi skal prioritere højt.

Vi er i det hele taget meget optaget af det i vores parti. I forhold til det her konkrete beslutningsforslag er der jo, som undervisningsministeren redegjorde for, blevet fulgt op på to af de initiativer, som den daværende regering med beslutningsforslaget blev henholdsvis pålagt og opfordret til at tage. Det er vigtigt at understrege, som ministeren også var inde på, at det er kommunernes og skoleledernes ansvar at sikre, at undervisningsmiljøet på den enkelte folkeskole er tilfredsstillende, for undervisningen skal foregå sundhedsmæssigt forsvarligt, og det er der jo love der skal sikre, for hvis indeklimaet er dårligt, er det lovpligtigt, at skolens ledere udarbejder en handlingsplan, der tager hånd om problemerne. Som ministeren redegjorde for, sker der også allerede fremskridt på området. Der er blevet investeret flere midler i renovering og fastsat øgede krav til folkeskolers bygninger, og flere skoler får også ventilationsanlæg.

Af den grund støtter vi ikke beslutningsforslaget, som det er fremlagt her, men vi er åbne for at se, om vi på anden vis kan styrke indeklimaet, ligesom jeg også meget gerne vil drøfte, hvordan vi kan forbedre andre forhold relateret til de fysiske betingelser, som jeg opremsede, i forhold til skoleelevers indlæring og trivsel. Der kunne vi jo starte med at fortsætte med at give gode råd. Som hr. Alex Ahrendtsen var inde på, er det jo det, det i virkeligheden handler om; det er det, vi kan gøre fra statens side, når det jo er en kommunal opgave. Vi kunne f.eks. sende hyrdebreve ud, som ministeren gjorde i forbindelse med mobilpolitikken. Det er jo også et aspekt af de fysiske forhold, og her mener jeg også, at mange flere skoler skal komme ind i kampen, hvad angår frikvartererne. Der kan vi jo se, at der er rigtig mange, der har snuden nede i skærmene i stedet for at være ude og trække frisk luft og bevæge sig. Det er jo helt afgørende.

Det er der, vi placerer os i Moderaterne. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak for ordet, og tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen for talen. Jeg var enig i hvert et ord undtagen konklusionen, og det er jo egentlig det, der overrasker mig. Jeg synes nærmest, vi her er ude i sådan et parlamentarisk eksperiment, med hensyn til hvor blødt et beslutningsforslag man kan fremsætte, og hvor meget regeringspartierne kan være enige i det, og at de så alligevel kan vælge at stemme imod det. Og jeg forstår simpelt hen ikke, at man kan komme frem til den konklusion, at man er nødt til at stemme imod de opfordringer, der lå i den oprindelige beretning, for dem synes man åbenbart ikke at ministeren skal følge op på.

Mit spørgsmål drejer sig egentlig om, at ordføreren så siger: Lad os sende nogle opfordringer ud til kommunerne, bl.a. med hyrdebreve. Hvorfor tror ordføreren, at kommunerne skulle tage anderledes imod de opfordringer, end ministeren åbenbart tager imod opfordringer fra Folketinget?

Ordføreren.

Det er jo kommunernes opgave til hver en tid at prioritere de midler, som de forhandler med regeringen i økonomiaftaler. Der får de jo pengene, og de skal prioritere dem til indeklimaet. Der kan vi jo godt indskærpe, at vi mener, at de skal gøre mere for at prioritere det område, ligesom vi også kan vælge at sige – hvad jeg også ved at hr. Sigurd Agersnaps parti har kæmpet for – at man f.eks. afsætter penge til en pulje, hvor man kan søge om penge til at forbedre indeklimaet, hvis det er det, der skal til.

Så der kan vi jo godt vælge ekstraordinært at sige, at det vil vi afsætte nogle ekstra midler til. Der har jeg forståelse for, at SF har kæmpet for at afsætte 200 mio. kr., og den vej kunne man også overveje at gå. Men jeg mener, at de har økonomien til at prioritere det, og at de skal prioritere det, og at de skal vide, hvor vigtigt det er at prioritere det.

Spørgeren.

Det, der så ligger konkret i sagen her, og som lå i den oprindelige beretning, var jo, at man kiggede på tilsynet, og at man også inviterede Folketingets partier til forhandlinger om eksempelvis at lave sådan en pulje.

Vil hr. Rasmus Lund-Nielsen ikke igen svare på, hvorfor man ikke skal forpligte ministeren på at følge op på de to sådan ret små elementer, altså at finde ud af, hvad for en effekt og hvad for omkostninger et tilsyn ville have, og at indkalde til nogle forhandlinger om at gøre noget på området?

Ordføreren.

Jeg kunne – uden at jeg ved det; det var jo ikke mig, der var minister på det tidspunkt –forestille mig, at en grund til, at man måske ikke har følt sig kaldet til at handle på lige præcis den del af beretningsteksten, som jo også var opfordringer, bl.a. var, at Arbejdstilsynet i dag giver påbud for et dårligt indeklima på folkeskolerne. Derudover er der det her DCUM, som skal sikre, at der er et ordentligt indeklima, ligesom skoleledelsen, som jeg også var inde på i min tale, også skal sikre det.

Så er der jo allerede nogle instanser på området, og vi kunne også opfordre og henstille til skolerne og forældrebestyrelsen, at de i højere grad skal gøre noget for at løfte det her område.

Den næste korte bemærkning er til fru Anne Hegelund, Enhedslisten.

Jeg er glad for at høre, at ordføreren tænker, at indeklimaet er en vigtig prioritet. Det er jeg også sikker på at man rigtig mange steder ude i kommunerne og på de enkelte skoler har den samme indstilling til. Men det er nok mere et spørgsmål om, om man synes, at man har tilstrækkelige midler til at sikre et godt indeklima, samtidig med alle de andre opgaver, man skal løse både på skoleområdet og alle mulige andre områder ude i kommunerne. Og der er jeg nok ikke helt lige så positiv i forhold til, om kommunerne har de penge, der skal til, for at løse alle de opgaver, de står med.

Hvis man fra Moderaternes side tænker, at der er penge nok, hvorfor vil man så ikke være med til at sikre og sørge for, at kommunerne lever op til ansvaret?

Det får vi et svar på lige nu. Ordføreren.

Om der er penge nok, er jo et prioriteringsspørgsmål. Altså, der er jo aldrig penge nok, og vi kan jo altid bruge flere penge. Jeg ønsker også, at vi bruger et par hundrede millioner kroner på en bogpulje, så vi kan få flere fysiske bøger til eleverne, og jeg ønsker også, at vi indfører skolemad, og det koster 2,2 mia. kr. Der er mange ting, vi gerne vil, og skolerne koster jo, så vidt jeg ved, i dag staten omkring 50 mia. kr. om året.

Så selvfølgelig kan vi bruge flere penge, men det er jo et prioriteringsspørgsmål, og der er, som der også er blevet redegjort for, en fremgang i forhold til indeklimaet, og vi ved, at noget så simpelt som det at lufte ud kan have en stor effekt. Så det er ikke sikkert, at vi skal bruge flere hundrede millioner kroner på det her.

Spørgeren.

Men tænker ordføreren ikke, at det kunne være en god idé at følge de opfordringer til at gå mere i dialog om, hvordan vi hurtigere når i mål med at sikre et godt indeklima derude, når nu du også tænker, at der er pengene til det, og at det mere kunne handle om de gode råd eller de gode idéer?

Ordføreren.

Tusind tak for det spørgsmål. Der vil jeg gerne gentage det, jeg nævnte i min tale, som jo også var med henvisning til hr. Alex Ahrendtsens motivering af det her, og som handler om, at vi skal gå i dialog og blive ved med at give dem råd ved f.eks. at sende hyrdebreve og presse på, for at de prioriterer indeklimaet, fordi det er så enormt vigtigt, som det er.

Så er der spørgsmålet om penge, og det er jo så der, hvor vi kan bruge uendelig mange penge, og det er en prioriteringssag, og der skal de også sørge for at prioritere indeklimaet.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne. Den næste ordfører er fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Jeg har fået æren af at være vikar i den her debat om indeklimaet på skolerne, så det glæder jeg mig rigtig meget til.

Jeg tror måske, at vi er flere, som har sådan nogle nostalgiske tanker omkring dufte, og dengang jeg gik i folkeskolen, var der jo altså tit den der lugt af leverpostej og af sure sokker, og man har også den her børnelugt. Man synes jo, at ens egne børn dufter rigtig, rigtig godt, men når mange er samlet i ét rum, så ved man godt, hvad det kan indebære. Og mange af os med børn i skolealderen har jo nok også mærket lidt af det samme, når vi har skullet aflevere vores egne børn i skolen, altså at der søreme var den samme duft eller lugt flere år efter. Så man kan jo også sige, at det, selv om der er den her nostalgi, på en eller anden måde er lidt alvorligt. For der er jo stadig nogle problemer med bygningsmassen, og der er problemer med sygdomme. Det så vi også under corona, altså at der kan være nogle alvorlige udfordringer i skolerne i forhold til smitte, og mange af os har jo også lige her inden for de seneste par måneder set, hvordan det kan gå gruelig galt.

Så det er jo et vigtigt område, der bliver behandlet i dag, og vi følger jo op på en beretning vedrørende et tidligere beslutningsforslag, der havde til formål at sikre et bedre indeklima i landets folkeskoler. Her blev et flertal i udvalget enige om en beretning, der skal pålægge børne- og undervisningsministeren at indgå i en dialog med forskellige interessenter og relevante aktører med henblik på at afsøge mulighederne for at sikre, at der bliver lavet en handlingsplan. Der blev også opfordret til at undersøge mulighederne for og effekten af omkostningerne ved at etablere et lovpligtigt tilsyn af skolens ventilationskanaler og vurdere behovet for at foretage en justering af undervisningsmiljøloven. Derudover blev der opfordret til at indkalde Folketingets partier til videre drøftelser om udmøntningen af kommunernes og skolernes handlingsplaner, muligheden for etableringen af lovpligtige tilsyn med skolernes ventilationsanlæg og Dansk Center for Undervisningsmiljøs rolle og funktioner med henblik på at sikre fremdriften i arbejdet med at skabe et bedre undervisningsmiljø i de danske skoler. Og det er jo så den her beretning, som forslagsstillerne ønsker at SVM-regeringen handler på.

Vi ved godt, hvor vigtigt et godt indeklima er for koncentrationsevnen og præstationsniveauet og arbejdsglæden, og det gælder både de ansatte og skoleeleverne og i øvrigt også forældrene, når de lige får lejligheden til at være der en gang imellem. Og vi ved jo også, at der er en sammenhæng mellem et forkert lys og en dårlig luftkvalitet og psykiske reaktioner som hovedpine og sløvhed, træthed og koncentrationsbesvær. Så Danmarksdemokraterne støtter derfor selvfølgelig også, at regeringen følger op på beretningen med henblik på at sikre et bedre indeklima på landets folkeskoler af hensyn til børnene og lærerne og de forældre, der opholder sig på skolen, da vi altså netop ved, at det er afgørende for sundheden og indlæringen og trivslen. Så det er selvfølgelig vigtigt, at der er styr på det her på landets skoler. Så vil Danmarksdemokraterne desuden også opfordre regeringen til at tage emnet op i forligskredsen i forbindelse med de verserende forhandlinger om folkeskolen. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for ordførertalen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ind til noget. Den erfaring, vi bl.a. fik under corona, var jo, at skolerne faktisk væsentlig oftere end tidligere formåede at åbne vinduerne og på den måde at få frisk luft indenfor. Tænker ordføreren ikke, at det jo faktisk er noget, man bare kunne fortsætte med, også selv om vi heldigvis er ovre den del med corona? Der er vel ikke noget, der forhindrer, at man faktisk kan åbne vinduerne.

Ordføreren.

Nej, og det siger jeg også til mine børn derhjemme, nemlig at der ikke er noget, der forhindrer, at man en gang imellem kan åbne vinduerne inde på deres værelser. Jeg tror, vi har lært rigtig mange gode ting under corona. Men jeg tror også, at der stadig er et behov for at følge op på skolerne rundtomkring. Jeg sad lige og læste en artikel omkring det der masseeksperiment, der var på skolerne, som viser, at der jo stadig er nogle store udfordringer rundtomkring på landets skoler. Når det her har en så alvorlig effekt, som det har på børnene, synes vi også, at der er grundlag for, at man tager det op igen herinde på Christiansborg.

Spørgeren.

Men er Danmarksdemokraterne ikke enige med Venstre i, at det jo er et ansvar, som er placeret rundtomkring hos kommunerne? Og dermed kan man sige, at debatten, vi har her i salen i dag, jo så kan være med til, at vi kan krydse fingre for, at der er nogle, der lytter med. For reelt er der jo ikke noget til hinder for, at man i skolebestyrelserne og for den sags skyld i de enkelte kommuner får sat fokus på det her og siger: Vi skal huske, at vi, næste gang vi renoverer, selvfølgelig får skabt et bedre indeklima. Eller for den sags skyld kunne man sige til lærerne: Husk nu at opfordre eleverne til at åbne vinduerne.

Ordføreren.

Jo, og selvfølgelig har kommunerne jo også et relevant ansvar her. Nu er jeg jo vikar på det her forslag, og så vidt jeg kunne se, var det også med udgangspunkt i en beretning, hvor Venstre selv var med før valget. Så Venstre har jo også selv været enige i det her på et tidspunkt. Det kan jeg så forstå Venstre ikke er mere.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at rejse debatten om skolernes indeklima. Vi synes i Liberal Alliance, at det er en meget vigtig debat, for hvis indeklimaet ikke er godt, går det både ud over alle eleverne og lærerne. Dog er vi ikke helt enige i den model, der er blevet lagt frem. Hvis man har fulgt lidt med i debatten omkring B 22, vil man vide, at der mente vi altså det samme. Desuden mener vi også, at området er forligsbelagt, men det er helt sikkert noget, vi vil tage med os ind til forhandlingerne om folkeskolen, men vi kan altså ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for det her beslutningsforslag, som er en delvis genfremsættelse af et forslag om bedre indeklima i skolerne fra folketingsåret 2019-20. Jeg tænker, at vi alle sammen godt ved, hvad et indeklima gør for vores arbejdsmiljø. Et godt indeklima fremmer nemlig trivslen generelt. Så i Det Konservative Folkeparti bakker vi fortsat op om forslaget, beretningen og opfordringerne, da vi ved, at indeklimaet kan have en afgørende betydning for både vores koncentration og sygedage og ja, for den generelle trivsel for både lærerne, eleverne og det pædagogiske personale ude i folkeskolerne. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Anne Hegelund, Enhedslisten.

Tak for ordet. Bedre indeklima er et vigtigt fokus for os i Enhedslisten, og det har det været længe, fordi det ikke dur, hvis indeklimaet ude på skolerne er dårligt. Folketinget er simpelt hen nødt til at handle på det og sørge for, at indeklimaet hurtigst muligt bliver bedre, for et godt undervisningsmiljø er altså ret afgørende for, at alle elever kan få en god skoledag. Indeklimaet og luftkvaliteten har nemlig stor betydning for elevernes indlæring og koncentrationsevne. Landets lærere skal selvfølgelig også sikres et ordentligt arbejdsmiljø. Øjenirritation, hovedpine og træthed er bare nogle af de konkrete konsekvenser, som et dårligt indeklima kan have. Det vil koste os dyrt som samfund, hvis regeringen ikke er med på at gøre noget ved dårligt indeklima ude på skolerne.

Når indeklimaet er i top, lærer eleverne nemlig samtidig bedre, og den renere luft betyder også mindre sygdom, så både lærere og elever får mindre sygefravær. Det smitter også positivt af på forældrene, som ikke behøver at blive hjemme for at passe syge børn. Derfor er det en rigtig god investering at sikre det gode indeklima ude på landets skoler – og det giver næsten det dobbelte igen.

Så jeg håber meget på, at regeringen vil genoverveje at følge de her opfordringer om at prioritere et bedre indeklima og tage de skridt, som vi har lagt op til fra Enhedslisten, SF og Dansk Folkepartis side. Vejen går jo via dialog med forældre og lærere og alle de forskellige aktører ude på skolerne. Og jeg tænker, det også er rigtig vigtigt at gå i dialog om, om der kunne være brug for et tilsyn, sådan at man faktisk opdager, hvis der ikke er den økonomi, der skal til, ude i landets kommuner til at løfte den opgave med at sørge for et bedre indeklima. Skolerne har hårdt brug for et frisk pust.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Anne Hegelund, Enhedslisten. Næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. I morges afleverede jeg min søn i skole med sådan en virkelig boblende glad fornemmelse i maven. Der var guldglimmer, balloner og kulørte lamper, fordi de har 100-dagesfest. De har gået de første 100 dage i børnehaveklassen, og jeg blev bare ramt af taknemlighed over at have sådan en virkelig god børnehaveklasseleder, gode pædagoger og en god klasse med nogle dejlige unger og nogle søde forældre. Men virkeligheden er jo også, at der lige nu er 15.000 forældre, som ikke er på arbejde, fordi de er nødt til at være hjemme, fordi deres børn ikke kan være i skolen. Der er flere og flere børn, der får diagnoser, og der er flere og flere børn, som føler, at de ikke kan være en del af fællesskabet og føler sig forkerte. Der er forældre, som slås mod systemet.

Helt grundlæggende mener jeg jo, at vores fornemste opgave er at sikre, at skolen er god for alle børn, og lige nu svigter vi, ved at der er flere og flere børn, som føler sig forkerte, og som får brug for specialundervisning og støtte, og så tager vi bare pengene ved at skære ned på folkeskolen. Så bliver der igen flere og flere børn, som ikke kan være i den almindelige undervisning.

Hvorfor siger jeg det, når det her forslag handler om indeklima? Det er jo, fordi det, hvis man bare gør, som forslaget her siger og laver et tilsyn, uden at skolerne får flere penge til rent faktisk at gøre noget ved det, så betyder jo, at skolerne skal spare de penge et andet sted, og det vil sige, at så kommer det her forslag jo bare til at være endnu et forslag, som gør, at det, der er det allervigtigste, nemlig at der er lærere og pædagoger, som har tid, altså at der er timer, hvor der er en ekstra lærer og pædagog, bliver der mindre af, fordi det bliver der, man sparer, hver gang vi herinde laver en eller anden regel, som vi ikke sætter pengene af til.

I må ikke tage fejl: Radikale Venstre synes virkelig, at indeklima er vigtigt. Fru Marianne Jelved var meget aktiv på den her dagsorden, dengang hun var ordfører, og der er jo ikke nogen af os, som ikke godt kender den der fornemmelse af, hvor virkelig hurtigt man bliver døsig, når der er dårlig luft, og hvor utrolig lidt, man så får ud af at være der, når der er et dårligt indeklima. Men jeg bliver også bare nødt til at sige, at i forhold til den situation, vi er i i dag, hvor vi nu igennem flere år har skåret ned på vores folkeskole, og hvor næsten alle kommuner har været nødt til at åbne budgetterne og skære endnu mere ned på folkeskolen, så er pædagogik det vigtigste for mig. Vi må ikke herindefra lave nogle regler, der gør, at vi får færre lærere, og at lærerne får mindre tid til at forberede sig og får færre materialer til lave god undervisning, eller i det hele taget bare fratage muligheden for, at der er en ekstra lærer og pædagog, for det allervigtigste for vores børn er jo, at de voksne har tid til at se dem.

Derfor synes jeg egentlig også, vi skylder os selv at spørge om, hvad barrieren egentlig er for at få et bedre indeklima. Da jeg først læste det her forslag og så overskriften, tænkte jeg, at det er fedt, at der er nogen partier, der vil gøre noget ved indeklimaet, men da jeg så læste ned i det og så, at det handlede om tilsyn, tænkte jeg, at vi lige bliver nødt til at spørge, hvad problemet egentlig er. For hvis problemet er, at skolerne ikke ved noget om det, må svaret jo være, at skolerne skal have noget mere oplysning. Hvis problemet er, at skolerne godt ved det, men bare ikke vil gøre noget ved det, kan det her forslag jo godt være den rigtige løsning. Men hvis problemet er det, som jeg tror det er, nemlig at skolerne faktisk godt ved det og også gerne vil gøre noget ved det, men ikke har råd til det, fordi de prioriterer, at lærerne har tid til at forberede sig og prioriterer materialer i stedet for det her, så er løsningen jo ikke det her forslag.

Derfor har jeg bare en appel. Det her forslag kommer jo et godt sted fra. Det er drevet af et ønske om at ville gøre det bedre for eleverne, og derfor vil jeg sige, at hvis de partier, som har fremsat det her forslag, virkelig gerne vil gøre noget for indeklimaet, starter det jo med, at vi prioriterer de penge, der skal til for at drive en god skole, sådan at skolerne både har råd til at gøre noget ved indeklimaet, men også har råd til at have materialer, til at have en ekstra lærer og pædagog og til at have tid til at forberede den gode undervisning.

Så Radikale Venstre kan ikke støtte det her forslag. Vi mener, at den rigtige måde at få bedre indeklima på er ved i vores økonomiske politik at prioritere de penge til skolen, som det koster at lave god skole.

Der er en kort bemærkning til hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak til fru Lotte Rod for talen. Jeg er meget enig i, at det selvfølgelig handler om økonomi, og når der ikke er gjort meget ved indeklimaet i mange kommuner, handler det ikke om, at man ikke godt ved, at det er vigtigt med indeklimaet. Det handler om, at det er meget, meget svært at prioritere inden for en anlægsramme, der i forvejen er presset af udvidelser i ældreplejen og af plejehjem og af, at der skal bygges flere daginstitutioner osv.

Derfor er det fjerde punkt i det her beslutningsforslag jo også at indkalde til forhandlinger på Christiansborg i erkendelse af, at det er en god samfundsøkonomisk investering at investere i vores indeklima, og at ansvaret lige nu forsvinder, når man bare siger, at det må kommunerne prioritere inden for rammen. Derfor er jeg uenig i den præmis, der bliver lagt ind i ordførertalen fra fru Lotte rod om, at det her skulle være i modstrid eller beslaglægge nogle midler fra kommunerne, som de ellers kunne bruge på skolerne, for det her ville faktisk flytte en lille smule af ansvaret for, at der skete noget, ind på Christiansborg, og det synes jeg er lige så vigtigt som tilsynet.

Ordføreren.

Det giver jo stadig ikke nogen mening, at bl.a. SF fremsætter det her forslag uden at komme med flere penge. Det er jo ikke nok at bede undervisningsministeren om at indkalde til forhandlinger, hvis der ikke er nogen penge i det, og derfor mener jeg, at det jo starter med, at alle os, der går op i indeklima, sørger for at føre en økonomisk politik, hvor vi prioriterer nogle flere penge til, at skolerne faktisk har råd til at gøre noget ved det.

Spørgeren.

SF's økonomiske politik er jo bl.a., at de penge, der er blevet brugt på skattelettelser, kunne bruges på velfærd i stedet. Det her er jo det første skridt i forhold til at sige: Lad os få taget diskussionen ind på Christiansborg igen. Jeg ved godt, at vi har forskellige økonomiske politikker her i lokalet. Vi får ikke bred opbakning i salen til et beslutningsforslag, der handler om at afsætte 150, 200 eller 500 mio. kr. til bedre indeklima. Men som minimum kunne man måske bare få opbakning til at få en drøftelse af, at der også er et ansvar på Christiansborg. Det er jo det, der er intentionen bag forslaget.

Ordføreren.

Jeg bliver bare nødt at sige igen, at konsekvensen af det her forslag, som SF fremsætter, vil være, at der igen bliver skåret på tolærerordningerne. For hvis man bare pålægger skolerne et tilsyn og de skal finde pengene inden for den økonomi, der er i dag, så kommer de jo til at skære ned på det, der er det allervigtigste i skolen.

Næste korte bemærkning er til fru Anne Hegelund, Enhedslisten.

Tænker ordføreren ikke, at det her også kunne være en anledning til at få åbnet øjnene hos nogle af de andre partier herinde for, at der er brug for flere penge ude på folkeskolerne, hvis man faktisk skal nå i mål med det her? Vi kan jo høre på debatten, at der er lidt forskellige syn på, om der er penge nok ude på skolerne og ude i kommunerne til faktisk at sikre bedre indeklima, og også på, hvor store problemerne er. Så er første skridt ikke at sørge for at indgå i en dialog?

Ordføreren.

Man kan jo ikke som Enhedslisten bare se bort fra, hvad det er, det her forslag handler om. Hvis vi bare gennemfører det forslag, der ligger her, så kommer der et tilsyn, og så skal skolerne prioritere pengene til indeklima. Det vil have den konsekvens, at man kommer til at tage pengene fra at lave god undervisning, fra lærere, fra indkøb af materialer og fra forberedelsestid. Derfor bliver man jo nødt til at finansiere det, når man fremsætter et forslag.

Spørgeren.

Der står jo i forslaget, at man skal undersøge mulighederne, i forhold til hvor dyrt det ville være med et tilsyn, og se på den rolle, der allerede er i Dansk Center for Undervisningsmiljø i forhold til det her med at føre tilsyn. Så det er jo ikke helt sikkert, at det vil komme til at koste penge. Det vil komme an på den dialog, og hvis man fandt ud af, at der var brug for et tilsyn, hvor mange penge det ville koste, og hvordan det skulle skrues sammen, så var det også noget nemmere at stille konkrete forslag om, hvor man så skulle finde pengene, og hvor mange penge det skulle være. Så jeg ville bare høre, om vi ikke skulle starte med at finde ud af det.

Ordføreren.

For mig er det meget større end det med, hvad tilsynet koster. Det er klart, at der også er en diskussion, der handler om, om vi herindefra vil prioritere pengene til at lave tilsyn i stedet for at sende dem ud til skolerne. Men noget andet er jo også, hvem der egentlig er den bedste til at beslutte, hvad skolerne skal bruge deres penge på. Skal det være de ordførere, der har fremsat det her forslag, og som vil låse skolerne til at bruge pengene på indeklima, eller synes vi i virkeligheden, at det ville være bedre, at det er skolelederen, der kigger på, hvor vigtigt det er at have flere lærere og pædagoger, materialer og forberedelsestid, set i forhold til om man vil bruge pengene på at renovere nogle klasselokaler? Det er jo den beslutning, som forslagsstillerne her prøver at trække ind i salen, og som jeg synes skal ligge ude på skolerne.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap, SF, som ordfører for forslagsstillerne.

Tak for ordet, formand, og tak for debatten og modtagelsen af beslutningsforslaget. Jeg vil først prøve på at svare på et par af de ting, der var oppe i debatten.

Jeg er ikke enig i, at det her forslag vil tage penge fra skolerne i forhold til antallet af lærere, deres undervisningsmidler, og hvad man ellers prioriterer ude lokalt på den enkelte skole. Det her forslag handler simpelt hen om at sige, at vi skal undersøge, hvordan et tilsyn kan gennemføres, hvad det vil koste, og hvad effekten af et tilsyn vil være, og at der skal indkaldes til forhandlinger på Christiansborg.

Det er rigtigt, at hvis man gik så langt som til at sige, at vi skal lave et tilsyn i morgen, og der er ikke fulgte nogen penge med, så kunne det betyde, at der skulle bruges penge på at vedligeholde skolernes indeklima, men det vil vel at mærke i de færreste kommuner være penge, der vil gå fra undervisning, for det ligger inde under servicerammen. Det ville i stedet være penge, der gik fra andre anlægsopgaver, som ligger under anlægsrammen.

Så det her forslag er jo selvfølgelig et første skridt på vejen til, at man kunne indføre tilsyn, og at man kunne følge op på de handleplaner, der er ude lokalt. Men det er jo ikke et forslag, hvor det er sådan, at man, hvis man vil stemme for det eller lander en beretning i udvalget, dermed tager penge fra de andre opgaver, der er i folkeskolen. Det har været helt centralt for os og de andre forslagsstillere, at det ikke sker.

Jeg vil gerne takke hr. Rasmus Lund-Nielsen for talen heroppefra. Jeg er enig i rigtig meget af det. Man siger tit, at det ikke er det ydre, men det indre, der tæller i livets forhold, og det er også rigtigt for vores folkeskoler. Jeg tror, vi skal være glade for, at man har sagt det så meget, for sætter man sine ben ude på en folkeskole, er det sådan, at det ydre godt kan virke en lille smule overvældende, fordi det rigtig mange steder i landet simpelt hen ikke er fulgt med tiden.

Heldigvis fungerer det indre rigtig godt. Vi har dygtige lærere, og vi har fantastiske pædagoger, som skaber en hverdag, hvor man lykkes på trods af de rammer. De binder hverdagen sammen for tusindvis af børn og det på en måde, hvor børn bliver udfordret og bygget op. Men de fysiske rammer, det ydre, på vores folkeskoler er noget, der halter efter, og det har også konsekvenser for undervisningen og for trivslen.

Det er skoler med hul i tagene. Hvis man kommer ude fra Lyngby-Taarbæk Kommune, som jeg gør, har man over vinteren kunnet læse om skoler, hvor klasseværelser har måttet forlades, fordi det regnede ind. Det handler om skolegårde, som er nedslidte, og det handler ikke mindst også om et indeklima, som er skadeligt, og som hæmmer trivslen. Vi har en folkeskole, hvor vi sætter børn og elever i nogle storrumskontorer, som vi ikke vil acceptere andre steder i vores samfund. 28 elever bliver presset sammen i klasselokaler, som er bygget til meget færre elever og til en helt anden undervisningsform. Vi har dårlige ventilationssystemer. I Kalundborg, hvor man har undersøgt det, er det 50 pct. af klasselokalerne, der er oppe i rød zone i forhold til indeklimaet. DTU har lavet et Masseeksperimentet og kommer også frem til, at 50 pct. af de undersøgte klasselokaler overskred anbefalingen i forhold til CO2 i luften. Dermed har vi nogle ydre rammer i folkeskolen, som hæmmer det indre liv.

Det kan vi ikke ændre fra den ene dag til den anden. Vi har mange folkeskoler i landet, som er bygget op igennem 70’erne og 80’erne, og som ikke kun kræver små opdateringer for at leve op til et moderne indeklima, men som kræver store investeringer. Noget af det første, vi kan gøre, er at sikre, at der bliver fulgt ordentligt op på de handleplaner, som kommunerne er forpligtet til at lave, og at vi også på Christiansborg siger, at det her er en økonomisk udfordring ud over det sædvanlige for kommunerne, og at der derfor er behov for, at der bliver indkaldt til forhandlinger.

Samtidig ved vi, at det er en god økonomisk investering. Rigtig mange analyser peger på, at der er store positive afledte effekter, både i forhold til børnenes læring og deres trivsel, men det gælder faktisk også i forhold til arbejdsudbud, fordi små klasselokaler skaber smittespredning, hvilket dermed hæmmer arbejdsudbuddet. Det er jo den nye valuta i dansk politik, så jeg havde en forhåbning om, at man på den baggrund også kunne gøre noget ved det hurtigt.

Vi har som forslagsstillere forsøgt indledningsvis at fremsætte et meget blødt forslag, som er en opfølgning på en beretning, hvor der ikke var fulgt op på alle punkterne, men kun dem, der var blevet pålagt. Det kan jeg så forstå stadig ikke nyder bred opbakning i salen. Måske nyder det faktisk lidt mindre opbakning nu, end det gjorde tilbage i 2020, og det er jo en lille smule bekymrende. Men jeg tror stadig væk, vi vil arbejde for at lande en beretning i udvalget, så der faktisk sker noget på området.

Det er heller ikke vores intention, at et tilsyn skal betales med de penge, der bruges på folkeskolens områder, og derfor er det for mig at se ikke noget, der er i modstrid med de andre ambitioner, som vi alle sammen har på vores folkeskoles vegne. Vi mener som sagt ikke, at det at sende opfordringer til kommunerne løser opgaven. Det er rammerne og den struktur, vi har lagt ned over finansieringen af et bedre indeklima, som der skal gøres noget ved. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Tak for en rigtig fin tale og for at sætte fokus på det her meget vigtige emne. Men kan ordføreren uddybe, hvad det er for en form for tilsyn, man tænker sig der vil skulle indføres?

Grunden til, at jeg spørger, er, at der jo allerede i undervisningsmiljølovgivningen står, at eleverne har ret til et godt undervisningsmiljø, og at der skal foretages en undervisningsmiljøvurdering minimum hvert tredje år, og at eleverne har ret til at vælge elevrepræsentanter, der skal inddrages ved spørgsmål, der har betydning for undervisningsmiljøet, og som vi også var inde på, fører Arbejdstilsynet også tilsyn. Altså, indeklimaet indgår som en del af det, vi fører tilsyn med. Hvor meget mere ønsker man at gøre i forhold til det her? Det vil jeg være meget åben over for at drøfte.

Ordføreren.

Det, der lå i den oprindelige beretning, og som jeg stadig væk synes er et godt forslag, selv om jeg er lydhør over for andre forslag, er, at DCUM kunne påtage sig en del af tilsynsforpligtelsen. Det er mit klare indtryk, at selv om det er en del af de tilsyn, der i dag er hos Arbejdstilsynet, er det ikke det primære tilsyn, og man vil mange steder i landet kunne finde skoleklasser, hvor det ikke vil leve op til, at der faktisk er en forbedring af indeklimaet.

Jeg har ikke en fast model for, hvad tilsynet kunne være. Jeg synes, det er interessant at drøfte det med DCUM, og det, som jo ellers ligger i beslutningsforslaget her, er, at man faktisk bare får kigget på, hvad effekten vil være af sådan et tilsyn, hvad det vil koste at indføre, og det kunne findes på mange måder.

Spørgeren.

Grunden til, at det også er relevant at drøfte, er jo bl.a. på grund af arbejdsudbuddet, som ordføreren selv er inde på. Det vil jo kræve nogle mennesker, der skal foretage det her, og det vil være administrativt arbejde. Jeg frygter, at det vil kunne skabe et bureaukratisk monster. På ældreområdet vil vi jo gerne reducere mængden af tilsyn.

Så kunne man ikke også lade det komme mere nedefra? Jeg nævnte i min tale skole og forældre. Forældrebestyrelserne har jo en interesse i, at der er et ordentligt indeklima. Kunne man ikke forestille sig, at det kommer mere nedefra, så vi ikke så centralt skal styre det og netop derved skaber mere administrativt arbejde?

Ordføreren.

Jo, det kunne man godt. Jeg tror, det, der er vigtigt, er at give det en formel status og sørge for, at det også rapporteres direkte ind til kommunalbestyrelsen. Det, man står og kæmper med i mange kommuner, er jo en prioritering af forskellige anlægsopgaver, og der er det klart, at hvis et tilsyn kommer med et påbud eller pålægger en kommunalbestyrelse at rykke på en bestemt anlægsopgave frem for andre, så bliver den prioriteret op i rækkefølgen. Derfor tror jeg ikke, at det er nok med en anbefaling fra en skolebestyrelse; det skal have en formel status.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Sigurd Agersnap, SF.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.