Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 63:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre krav om kædeansvar i Danmark.

Af Victoria Velasquez (EL) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Victoria Velasquez, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak for det. Over 250 underentreprenører – 250 entreprenører – var der på et stort byggeri, som blev lavet for offentlige skattekroner i Danmark. Konsekvenserne af det blev meget tydelige: Der har været forfærdelige sager fremme omkring, hvordan arbejdsmiljøet, lønnen, rettighederne og vilkårene har været dér. Og der var virkelig alvorlige arbejdsulykker; endda var der mennesker, der mistede livet. I andre lande omkring os, som vi sammenligner os med, har man stillet krav om, at der skal være en regel om, hvor mange underentreprenører man faktisk kan have, for det er helt åbenlyst, at når der eksempelvis er 250, så er det jo det samme som en opskrift på en uendelig perlerække af muligheder for at kunne lægge ansvaret fra sig.

Det, der faktisk er problemet, er, at der er mange steder, hvor vi ikke ser at der er et kædeansvar, heller ikke selv om det er vores skattekroner, der bliver brugt til at få lavet arbejdet. Det vil sige, at der ikke er mulighed for at kunne holde hovedentreprenøren ansvarlig. Samtidig – og det synes jeg er så vigtigt at sige – ser vi eksempler på, at der er steder, hvor vi har et kædeansvar, og hvor hovedentreprenøren kan blive holdt ansvarlig. Og det er forskellen dér. Se, hvilken indsats der bliver gjort for, at arbejdsmiljørepræsentanter bliver samlet, og for, at der bliver holdt møder, i forhold til hvordan arbejdet og sikkerheden skal planlægges.

Der er en virkelig stor forskel på de tiltag, der bliver lavet, og det bliver langt lettere og langt bedre, og vi vil have mulighed for at gøre det her, hvis vi faktisk får indført et kædeansvar. Jeg vil rigtig gerne være med til at forhandle her i salen om, hvad vi kan gøre for, at man ikke skal kunne tjene penge på dårligt arbejdsmiljø og på at svække løn- og ansættelsesvilkår. Tak.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten, for at give en begrundelse for forslaget.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Det er et dejligt tema i Folketingssalen i dag, nemlig at vi skal have ordnede vilkår på vores arbejdsmarked, og at de mennesker, der går på arbejde, ikke skal blive syge af det, og hvis de bliver syge, skal det anerkendes, og i øvrigt skal de også have en løn, de kan leve af, og vi skal overholde de rettigheder, der i øvrigt er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter.

Tak for Enhedslistens initiativer i forhold til de her beslutningsforslag, så vi også lige får vendt, hvordan vi bedst når derhen. Jeg mener, det indtil videre har været to gode debatter, og det tror jeg også den her bliver. Jeg vil i hvert fald godt starte med at sige, at jeg til fulde anerkender intentionen i det beslutningsforslag, der ligger. Det er jo ikke nogen ny diskussion. Jeg tror, at hvis man kigger tilbage i annalerne, har Enhedslisten fremsat det flere gange siden 2008, senest er det drøftet i 2016. Hvis jeg ikke tager meget fejl, har mit parti, Socialdemokratiet, hver eneste gang sagt, at vi er enige i intentionen, men vi er tilbageholdende med at bakke op om, at vi lovgiver om det i Folketingssalen, især så længe arbejdsmarkedets parter i fællesskab siger, at de ikke ønsker det.

Vi har til gengæld heldigvis jo i fællesskab med forslagsstillerens parti og forslagsstilleren selv virkelig spændt musklerne i forhold til rigtig meget, når det kommer til social dumping. Det er noget, der optager mig som beskæftigelsesminister helt uhyre meget, fordi det jo dybest set handler om, at det at gå på arbejde i Danmark skal ske under ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, og at der ikke skal være konkurrenceforvridning, ved at der er nogle virksomheder, der underbetaler og i øvrigt ikke betaler det til det offentlige, som man skylder, f.eks. moms og skat.

Vi har i fællesskab aftalt en arbejdsmiljøaftale med en historisk høj bevilling, næsten 700 mio. kr., til den her indsats, herunder også etableret et nyt indsatsteam, fået myndighederne til at arbejde tættere sammen, især der, hvor der er komplicerede og grove sager, hvor virksomheder bryder loven igen og igen. Vi arbejder videre ned ad det her spor i forhold til en analyse af social dumping, af arbejdslivskriminalitet, og at der senere både kommer en strategi og en handlingsplan i forhold til den her indsats, og et håndslag på, at det her problem kommer vi til at følge hele vejen. Det er noget, vi tager meget alvorligt. Det er til gengæld jo også en diskussion om, hvordan vejen dertil så nås bedst. Kravet om et kædeansvar ved lov i Folketinget er udfordret, synes jeg, af, hvordan vores arbejdsmarkeds parter også opfatter den danske model, og hvad det er, der skal lovgives om, og hvad det er, der ikke skal lovgives om. Her ønsker de ikke lovgivning. Det har de også meldt ud i fællesskab undervejs, mens Folketinget har haft de her diskussioner.

Noget af det, Enhedslisten stiller som begrundelse for, at vi går ned ad den her vej, er en begrundet udtalelse, som Europa-Kommissionen har sendt til Danmark om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Det er jo en fond, som er blevet etableret tilbage i 2016 på baggrund af et fælles oplæg mellem det, der dengang hed DA og LO, som et dansk alternativ til kædeansvar for løn for udstationerede lønmodtagere. Det er en ordning, der sikrer udstationerede lønmodtageres lønkrav ved arbejde i Danmark, hvis det er fastslået fagretligt. Det er jo også noget af det, beslutningsforslaget er inde at understrege. Fonden skal samtidig forebygge, at udenlandske virksomheder overtræder danske overenskomster. Det er jo én vej til, at den enkelte udstationerede lønmodtager ikke selv skal tage kampen op mod sin arbejdsgiver og stå i en meget svær kamp, hvor man ofte bliver den lille.

Sidste år styrkede vi yderligere fonden med ny lovgivning, sådan at de i endnu højere grad kan understøtte håndhævelsen af de kollektive overenskomster for udenlandske virksomheder. Så Danmark har altså allerede en ordning, som sikrer overenskomstaftalte lønvilkår for udstationerede lønmodtagere, og som samtidig understøtter den danske arbejdsmarkedsmodel. Regeringen er ikke enig i Europa-Kommissionens vurdering af, at fonden ikke overholder EU-retten. Det har vi også svaret, og nu afventer vi så deres tilbagemelding. Regeringen er heller ikke enig med Enhedslisten i, at Danmark i medfør af EU-retten er forpligtet til at indføre kædeansvar for løn. Faktisk er vi meget optaget af, at det at regulere løn forbliver et nationalt anliggende. Det er jo også derfor, vi har lagt mange kræfter ind i annullationssøgsmålet ved EU-Domstolen.

Jeg har som minister til gengæld meget stor sympati for de problemer, som Enhedslisten påpeger med det her forslag, og ønsket om at værne om den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor både moms, skat osv. bliver betalt, love bliver overholdt, overenskomster bliver overholdt, og hvor man som lønmodtager oplever, at der er ordnede vilkår, hvor man får sin løn, hvor arbejdsmiljøet er sikkert og sundt, og hvor skatter og afgifter bliver betalt. Det er jo ikke det samme som, at et lovfastsat kædeansvar er den rigtige vej at gå, men intentionen synes jeg vi skal fortsætte med at kæmpe for i fællesskab. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg var rigtig glad for afslutningen i forhold til at have en fælles intention om, hvad vi gør her. Det er jo også en af årsagerne til, at vi har kigget på, hvordan vi lovgivningsmæssigt kunne styrke fonden. For det er jo ret tydeligt, hvis man bare kigger på gennemgangen for 2022, at der er blevet udbetalt 2,7 mio. kr., og når vi ved, hvor meget nogle af de mennesker, bl.a. de udstationerede, bliver udnyttet og snydt, så kan vi tydeligt se her, at der ikke er en sammenlignelighed.

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvad vi kan gøre mere. For i forhold til argumentet omkring lovgivningen og den del er der jo kommet nogle modsvar på det, bl.a. i forhold til en dom, der har været. Men jeg har egentlig ikke behov for at gå mere ind i den diskussion. Det kan også bare være, at man stiller sig forskelligt dér. Men jeg er nysgerrig på, hvad vi kan gøre for at beskytte nogle af de her mennesker, som bliver udnyttet. Så hvad mere kan vi gøre? Hvis ikke det skal være det med kædeansvar, hvad tænker ministeren så?

Ministeren.

Jeg synes jo faktisk, at vi har nogle spor, der er åbne, og vi har også virkelig fået strammet barduner de sidste 10 år. Men jeg vil også sige, at det godt nok også er nødvendigt, når vi i den samme årrække har fordoblet antallet af udenlandske statsborgere på vores arbejdsmarked. Så der er også nogle udfordringer her, som kun vokser, ved at der er så meget gang i vores arbejdsmarked, og ved at vi både har så mange udenlandske virksomheder, men også udenlandske medarbejdere, som måske kun kommer hertil for en periode. For nogles vedkommende er de gode til at lure, hvordan man snyder. For andres vedkommende kender de bare ikke deres rettigheder. Og begge dele skal vi gå ind at værne om.

Så synes jeg i øvrigt, som ordføreren for forslagsstillerne også kredsede om i sine indledende bemærkninger, at når det drejer sig om vores offentlige udbud, så skal vi ind at se på, hvordan vi kan stille særlige krav, og også på, hvordan vi kan hjælpe f.eks. kommunerne med, at de bliver overholdt.

Fru Victoria Velasquez.

Ja, for vi har et problem her, og vi har taget nogle tiltag, men det er helt åbenlyst, at vi slet ikke er i mål. Noget af det, der også er et kæmpeproblem, og som er det, der gør, at jeg synes, at kædeansvar giver rigtig god mening, er, at nogle af de her virksomheder åbner og lukker, nærmest før man overhovedet når at lave tilsyn. Og selv hvis tilsynet når at komme ud, er de virksomheder allerede videre, før der bliver fulgt op. Nogle af dem gør det jo til en forretning. Altså, den danske arbejdsgiver, som var chef for nogle af de ukrainske folk, der var der, og som ministeren mødte, har 46 konkurser bag sig. Altså, vi er oppe imod nogle, der virkelig ved, hvordan man skal greje den.

Så kunne det være, at man skulle formindske antallet af kæder, der kan være? Eller hvad kunne man mere konkret gribe fat i?

Ministeren.

Det er i hvert fald noget af det, der er til diskussion, bl.a. hos nogle af vores kommunale kræfter, der ønsker, at når man bygger en lokal skole for lokalbefolkningens fælles skattekroner, så skal det foregå ordentligt, og så skal de medarbejdere, der er der, have ordentlige vilkår, og så skal de ting, der skal betales til det offentlige, i øvrigt betales. Det synes jeg er en helt vildt vigtig indsats, også bare for retsfølelsen for alle andre, men også i forhold til hvad det i øvrigt kan sætte sig i på vores arbejdsmarked. Så vi deler, tror jeg, det samme perspektiv på, hvor undergravende det kan være for menneskers arbejdsliv, men også for vores samfundsmodel. Derfor er der brug for, at vi fortsætter den her indsats i fællesskab, og det vil jeg se frem til.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til beskæftigelsesministeren. Vi starter på ordførerrækken, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tak til Enhedslisten for at fremsætte beslutningsforslaget og rejse også den her diskussion. Vi kommer bredt rundt om, hvordan man sikrer, at vi har et arbejdsmarked i Danmark, hvor de rettigheder, man har, bliver håndhævet, og hvor man ikke bliver udnyttet urimeligt. Og det sidste forslag, vi diskuterer, handler jo i meget høj grad om, hvilke værktøjer vi har i værktøjskassen i forhold til at undgå det, som bredt set bliver kaldt social dumping, og som er alt fra snyd med skattebetalinger til underbetaling, til manglende sikkerhed og alle mulige andre ting, altså nogle, der spekulerer i simpelt hen ikke at overholde de spilleregler, vi har på arbejdsmarkedet.

I de 12-13 år, jeg har siddet i Folketinget, har det fyldt rigtig meget herinde, og det er med god grund, for som ministeren lige sagde, har vi rekordmange udenlandske arbejdstagere på vores arbejdsmarked. Vi har oplevet igennem de sidste 10 år, at metoderne er blevet ved med at flytte sig, og hver gang vi har lukket et hul, hver gang vi har opdaget, at der var noget galt, er der jo tit sket det, at der er opstået nye måder at gøre det på. Derfor er kampen mod social dumping heller ikke en kamp, vi gør os nogen illusioner om er slut eller vi er i mål med. Tværtimod kan man sige, at vi har skruet op. Vi har lige gjort det med arbejdsmiljøaftalen og sikret den fælles myndighedsindsats, som var et af vores svar, så de også får skruet op, og så man også nu kigger på det, som man kalder arbejdslivskriminalitet og nogle af de mere organiserede, grove tilfælde, man ser derude. Så der er ikke nogen tvivl om, at det er ekstremt vigtigt for os, at vi bliver ved med at følge med, at vi leverer både de midler, men også de redskaber, der skal til, for at vores myndigheder, vores fagforeninger, alle de folk, der håndhæver de her ting, faktisk også kan gøre det i realiteten.

Så stor enighed med Enhedslisten i både problemet og i problemets omfang og i, at det bevæger sig, så man hele tiden skal være på tæerne. Vi støtter ikke beslutningsforslagets krav om et lovgivningsindført kædeansvar, og det er i meget høj grad, som ministeren også sagde, på baggrund af, at arbejdsmarkedets parter har sagt, at det ønsker man faktisk ikke lovgivning om generelt. Så af respekt for den arbejdsmarkedsmodel og de parter, som jo er de vigtigste på området, vil vi ikke gå ind, kan man sige, og køre dem over og indføre det. Men det er rigtigt nok, at man jo eksempelvis i kommuner og blandt nogle af de offentlige opdragsgivere, altså bygherrer og andre, arbejder med det i nogle sammenhænge, og det kan være et godt redskab at bruge fra opdragsgivers eller bygherres side, hvis man står for et projekt. Så det ikke som sådan, fordi redskabet ikke kan anvendes, men vi vil ikke, som Enhedslisten foreslår her, gøre det lovgivningsmæssigt generelt herindefra, og det skyldes i meget høj grad respekt for den fælles erklæring, der er kommet fra FH, det daværende LO, og arbejdsgiverne. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Ja, den erklæring er jo snart 10 år gammel, og vi kan jo se med udviklingen i forhold til fonden, at den hensigtserklæring, der er i hvert fald har været med den aftale der, er det jo ikke lykkedes at komme i mål med. Så det viser i hvert fald ret tydeligt, at der er brug for, at vi gør mere. Jeg er helt åben over for, hvad det så er, vi skal gøre. Vi er kommet med forslag om, at vi skal have kædeansvar, fordi det er et rigtig godt redskab. Jeg er også åben over for, at vi kan kigge på andre dele.

Der vil jeg rigtig gerne høre hvad Socialdemokratiet foreslår, for når vi kommer bredt rundt, er det jo også, fordi tingene her hænger sammen. Og det her jo noget, hvor man skal gå ind og kigge på den strukturelle del, der er. Hvad er det for en ramme, vi skaber, som jo er med til at få stoppet, at der er nogle, de kan skubbe ansvaret fra sig og sige:

Nej, er det rigtigt? Var der underbetaling, dårlige lønvilkår dér? Var der ikke lige styr på arbejdsmiljøet? Det vidste jeg ikke. Det er ikke mig, der er boss. Det er en anden, som har det ansvar.

Det er også en måde at stoppe misbrug af falske selvstændige på, apropos det tidligere beslutningsforslag, for det ser vi også her. Så hvad gør vi for at følge op på, at det, LO og DA, hed det jo dengang, vedtog for knap 10 år siden, ikke har slået igennem? Hvad gør vi?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at tingene bevæger sig. Der er jo ikke en ny holdning blandt arbejdsmarkedets parter om, at man nu ønsker lovgivningsfastsat kædeansvar vedtaget herinde. Så på den måde er det jo ikke nyt. Men det er jo rigtigt, at eksempelvis fonden, som jo ikke er noget, regeringen eller et politisk flertal lige har fundet på, men som også baserer sig på et grundlag hos parterne, blev etableret for snart 10 år siden. Det er rigtigt. Men vi har jo så sent som i 2023, altså lige før nytår, igen diskuteret opstramninger af reglerne for fonden. Så det er rigtigt, at vi også løbende skal blive ved med at sikre, at de intentioner, man havde, også kan realiseres i praksis. Så ja, det diskuterer vi gerne også løbende, altså hvordan vi kan stramme op på ellers gamle aftaler. Det er jo ikke for at sige, at bare fordi de er gamle, kan de ikke være gældende mere, men de kan godt have brug for opdateringer.

Fru Victoria Velasquez.

Det var også mere, i forhold til at man kan se, at hensigten der jo ikke har slået igennem i hvert fald, nu hvor den alligevel har en del år på bagen. Det kan man jo se: Hvis en aftale har en del år på bagen og det ikke rigtig er lykkedes at komme tættere på intentionen med aftalen, er der er jo klart noget at skulle se på der. Der vil jeg gerne spørge om noget. Vi har jo nedsat en arbejdsgruppe vedrørende arbejdsmiljøkriminalitet. Vil Socialdemokratiet bakke op om det krav, der kan være i det rum, om et kædeansvar, så det ikke er et værktøj, man afskriver, men måske kunne bakke op om? Eller hvor står Socialdemokratiet der?

Ordføreren.

Altså, når vi har nedsat og aftalt at nedsætte den arbejdsgruppe, som skal grave sig mere ned i nogle af de mere sådan grovere ting eller de mere strukturelle udfordringer, vi måske kan have nogle særlige steder, hvor der er store problemer, så er det jo, fordi vi faktisk mener, at der er et problem, vi skal have bedre hånd om. Derfor er det også klart, at set med socialdemokratiske briller skal vi jo tage det alvorligt, hvad den arbejdsgruppe eller de folk, der så har siddet med, kommer tilbage med. Det vil vi ret fordomsfrit diskutere, altså hvad det er for nogle ting, de foreslår – også med Folketingets partier.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Med beslutningsforslaget, som vi behandler nu, ønsker Enhedslisten at indføre det, der hedder kædeansvar, i Danmark. Venstre går ikke ind for kædeansvar, og derfor kommer vi ikke til at støtte beslutningsforslaget. Venstre ønsker ordnede forhold på arbejdsmarkedet, men et generelt kædeansvar for underleverandører vil være en uproportionel økonomisk og administrativ belastning.

Indførelsen af kædeansvar vil også bryde med den etablerede praksis på det danske arbejdsmarked, hvor en arbejdsgiver hæfter i forhold til sine egne ansatte, men altså ikke i forhold til andre virksomheders ansatte. Det er en praksis, vi ikke ønsker at bryde med. Det er heller ikke noget, som arbejdsmarkedets parter har udtrykt et ønske om. Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har i en fælleserklæring fra 2015 afvist at lovgive om kædeansvar.

Med det sagt er det naturligvis vigtigt at tage social dumping alvorligt. Det mener jeg også at vi gør, bl.a. med den brede politiske aftale om arbejdsmiljøindsatsen og indsatsen mod social dumping, som blev indgået sidste år. Vi mener ikke, at kædeansvar er den rette løsning, og på den baggrund må jeg meddele, at vi ikke kan tilslutte os beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Social dumping rammer jo selvfølgelig først og fremmest konkret de mennesker, som det går ud over. Det er dem, som oplever, at deres arbejdsmiljø bliver dårligere. Det er dem, som er underbetalt og ikke har en kontrakt eller andre ansættelsesretlige dele.Det er jo klart, at det først og fremmest rammer dem.

Men det går jo faktisk også ud over arbejdsgiverne, fordi det jo egentlig er konkurrenceforvridende, at der er arbejdsgivere, som egentlig gerne vil tage et ansvar, som sørger for lærlinge, og som sørger for at have en overenskomst, betale til pensionskasser osv. osv., mens der er nogle andre, som gør det rigtig billigt ved at presse løn, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø helt i bund.

Hvad tænker Venstre der? Kunne man gøre mere for at skabe en mere fair konkurrence imellem de gode arbejdsgivere og de andre?

Ordføreren.

Der blev rodet nogle ting sammen i forhold til nogle af de ting, som ordføreren nævnte er ulovlige. Eksempelvis er det ulovligt ikke at give medarbejderne en ansættelseskontrakt. Loven skal holdes. Der vil et kædeansvar jo ikke gøre hverken fra eller til. En virksomhed skal give sine medarbejdere en ansættelseskontrakt – punktum.

Med hensyn til spørgsmålet om overenskomst vil jeg sige, at der er rigtig mange, som har en overenskomst, og det er rigtig godt og fint. Der er også virksomheder, der ikke har en overenskomst. Jeg vil bare advare imod, at man sætter lighedstegn ved ikke at have en overenskomst og så ikke have ordnede løn- og arbejdsvilkår. Der er masser af arbejdspladser, der har fremragende løn- og arbejdsvilkår uden at have en overenskomst. Jeg har selv arbejdet på flere af dem. Jeg har aldrig i mit liv har arbejdet under en overenskomst, og jeg haft endog særdeles gode arbejdsforhold.

Fru Victoria Velasquez.

At jeg remsede noget op, der var ulovligt, var ikke en fejl. Noget af det, vi ser er konsekvensen i forhold til de 250 underentrepenører, er bl.a., at der ikke kommer til at blive fulgt ordentligt op de steder, hvor der direkte sker lovbrud. Det, som jeg er bekymret for, er den strukturelle del, hvor det faktisk er lidt som det vilde vesten. Der vil vi gerne prøve at sætte nogle rammer op, så det ikke kommer til at være sådan, og så vi får nogle ordnede forhold. Kædeansvar er ét værktøj. Man kunne også bruge nogle andre værktøjer. Hvad tænker Venstre man kan gøre der?

Ordføreren.

Vi tænker, at det er et rigtig godt system, at hvis man eksempelvis byder ind på en aftale og der fremgår nogle vilkår, så skal man selvfølgelig overholde de vilkår. Hvis man så til noget af arbejdet benytter sig af underleverandører, skal de pågældende underleverandører selvfølgelig også leve op til de samme betingelser.

Alle, uanset hvad der måtte stå i en aftale, skal selvfølgelig overholde landets lov og ret. Men det, at man som arbejdsgiver skal kunne garantere, hvad andre arbejdsgivere foretager sig, er godt nok at strække den meget, meget vidt. Det er derfor, at vi ikke kan støtte kædeansvar. Det er ikke, fordi vi ikke støtter bekæmpelse af social dumping, for det gør vi, men vi synes, at man har et ansvar over for sine egne ansatte og ikke over for alle mulige andre menneskers ansatte.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Grådige udenlandske arbejdsgivere og kyniske danske mellemhandlere tjener på underbetaling, dårlige arbejdsforhold og lave lønninger, når de hyrer udenlandske lønarbejdere. Vi skal være over social dumping med hakkejernet, ligesom vi er det over ukrudt i en forårsvarm have. Alt for ofte ser vi uansvarlige arbejdsgivere løbe fra regningen og til gengæld gå grinende hen til banken. Kædeansvar sikrer, at regningen samles op af arbejdsgivere højere oppe i kæden. Det giver disciplin over for, hvem man hyrer ind som underentreprenører, og når det så går galt, betaler arbejdsgiveren højere oppe i kæden regningen. Derfor er kædeansvar et godt værktøj, og det ville være helt på sin plads, at Folketinget kunne vedtage et kædeansvar, når det kommer til eksempelvis manglende betaling af skat og moms, altså gæld til det offentlige.

Jeg synes, det forholder sig noget anderledes med forslaget fra Enhedslisten, som griber direkte ind i de vilkår, som aftales på arbejdsmarkedet. Så sent som i dag har jeg set en advarsel i medierne fra formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, der ikke refererer til det her forslag, men generelt advarer politikerne om at gribe ind i den danske model. Fagbevægelsen, bortset fra nogle ganske få, ønsker ikke, at det her forslag vedtages. Ønsket om kædeansvar har jo været rejst som overenskomstkrav. Jeg husker især en overenskomstforhandling for nogle år siden, hvor aktive i fagbevægelsen krydrede det her krav til overenskomsten med, at de dansede kædedans rundt om arbejdsgiverhuset. Det var et fint indslag, der illustrerede, hvad det var, man var ude efter. Men det kan ikke rigtig nytte noget, at det kan gå hen at blive praksis, at partier her i Folketinget samler overenskomstkrav op, som det ikke lykkedes fagforbund at komme igennem med, og så få det igennem politisk. Det vil være et fundamentalt brud på den arbejdsdeling, der ligger mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter.

Konklusion fra SF er, at vi altså hverken stemmer for eller imod det her forslag. Vi synes faktisk, det ville være okay med et kædeansvar, når det kommer til gæld til det offentlige, og vi vil i øvrigt også gerne vise vores støtte til kædeansvaret generelt, men vi mener altså, det er en opgave, der skal løses i en forhandling mellem fagforbund og arbejdsgivere.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak. Og tak til Enhedslisten for endnu et beslutningsforslag, hvor vi kan drøfte, hvordan vi sikrer både løn- og arbejdsvilkår og generelt det danske erhvervsliv og den beskæftigelse, vi har. Det synes jeg altid er interessant, uanset at jeg sjældent er så mega enig med forslagsstillerens parti. Når det kommer til kædeansvar, har vi samme holdning, som der allerede her fra talerstolen er nævnt flere gange, nemlig at vi ikke mener, at det er en forsvarlig måde at gå, og derfor støtter Liberal Alliance ikke forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at kredse lidt om noget, vi har talt om tidligere, og som er den her fond. Hvis man skal sætte det lidt på spidsen, og nu har vi kun sekunder at stille hinanden spørgsmål i, så det vil jeg gøre, er det sådan, at de gode arbejdsgivere overfører penge til den her fond, som så skal efterbetale de ansvarsløse arbejdsgivere for ikke at sikre ordentlige arbejdsvilkår. På en eller anden måde er det jo lidt skævt, at der er nogle, der skal betale for, at der er nogle andre, der simpelt hen svigter deres ansvar. Det burde jo være sådan, at der ikke var nogen, der svigtede deres ansvar, og at der var styr på sagerne.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om Liberal Alliance synes, der kunne gøres noget for at sikre nogle bedre værn mod, at de arbejdsgivere, som er ansvarsløse, egentlig kommer til at få ansvar for de her opgaver for vores skattekroner. Er der noget, vi kan gøre dér, for at det ikke bliver det vilde vesten?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et interessant spørgsmål, især fordi der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om det er fair, at der er nogle, der skal betale for, at andre ikke opfører sig ansvarligt. Det er netop det, som beslutningsforslaget reelt ville betyde, hvis man gennemførte det. Det er, at en virksomhed ville skulle betale for det eller være ansvarlige for det, hvis en underleverandør ikke opfylder sine forpligtelser, og nej, det synes jeg generelt ikke skal være tilfældet. Det er også derfor, vi er imod kædeansvar.

I forhold til den fond er det noget, som arbejdsmarkedets parter også selv har sagt kan rummes inden for den danske model og inden for den måde, de kan tilrettelægge både samarbejdet og de øvrige vilkår, de anlægger. Jeg er lidt i tvivl om, hvad det er for et specifikt problem, ordføreren vil have Liberal Alliances holdning til, så jeg håber, det kan uddybes lidt mere.

Fru Victoria Velasquez.

Det er jo det principielle i, at vi ser ind i, at der er nogle, som får en sjat penge til at løse en opgave, og som, garanteret for at kunne tage noget profit tilbage eller tjene nogle flere penge, så gør det på bekostning af dem, som er ansat i virksomheden, ved ikke at betale dem den løn, de skal. Vi har også set eksempler på, at de slet ikke betaler nogen løn til deres ansatte, lader virksomheden gå konkurs osv. Hvad mener Liberal Alliance vi kan gøre over for de arbejdsgivere, der gør det? Altså, er der nogle idéer til, hvad man kan gøre for at imødegå, at der er nogle arbejdsgivere, som er så ansvarsløse?

Ordføreren.

Det har vi netop mange regler for. Det, som jeg synes det her kædeansvar, som der bliver lagt op til, bare vil føre til, er, at hovedentreprenøren eller hovedleverandøren vil stå alene med ansvaret. Som det er nu, siger vi, at der er nogen lovgivningsmæssige rammer, og at der er nogen løn- og arbejdsvilkår, som er fastsat via overenskomster eller på anden vis. Der er jo selvfølgelig altid måder, vi kan styrke det på. Det har vi bl.a. gjort sidste år med en større aftale inden for eksempelvis social dumping, som nævnes, og det synes jeg vi kan fortsætte med.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for ordet. Det er meget svært at være uenig med Enhedslisten i, at social dumping skal bekæmpes. Social dumping, der kan true arbejdsstandarder, retfærdig konkurrence og sociale rettigheder, er ikke o.k. Men når Enhedslisten ønsker et kædeansvar som løsning på dette vigtige problem, ønsker man fra regeringens side at gå en anden vej. Og den vej er man allerede godt på vej ned ad. Som ministeren nævnte, har man afsat 673 mio. kr. til formålet. Det er penge, som bl.a. skal skabe en stærk myndighedsindsats og et indsatsteam på tværs er Arbejdstilsynet, skattemyndighederne og politiet. Og så understøtter vi overenskomstsystemet med både Registeret for Udenlandske Tjenesteydere og Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Men den mest centrale grund til, at vi ikke støtter forslaget, er, at arbejdsmarkedets parter ikke synes, at det er en god idé. Og vi synes faktisk, at det er rigtig, rigtig klogt at lytte til dem, der i så fald bliver påført opgaverne, og som ikke ser, at det er den rigtige løsning. Det synes vi også er den rigtige vej at gå, altså at lytte til dem, det går ud over, og anerkende, at der ikke kun er én måde at løse problemerne på. Tak for det.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Måned for måned slår Danmark rekord i forhold til udenlandske kollegaer, som kommer og arbejder, men også virksomheder, som bliver oprettet, og som kommer og arbejder særlig som underentreprenører. Vi har set nogle eksempler – ikke kun i Danmark, men også i Sverige og andre lande – hvor rækken af underentreprenører er enormt lang. Som hovedentreprenør får du nogle penge for at løse en opgave, og det er jo vigtigt, at vi ikke stimulerer noget, så man får lyst til at fralægge sig et ansvar for at kunne tjene flere penge ved at sige, at det får man nogle underentreprenører osv. osv. til at gøre for sig. Det er faktisk vigtigt, at vi sørger for, at der er et ansvar, for det andet koster menneskeliv. Vi så det med Metroselskabet, og vi har set andre steder, at det har kæmpe konsekvenser, når vi ikke passer på med folks arbejdsmiljø osv.

Det her er ét konkret værktøj, hvor man laver en kæde, hvor man simpelt hen sørger for, at der er et ansvar. Hvilke andre metoder kunne man bruge, hvis det ikke er det her, man ønsker i Moderaterne?

Ordføreren.

Nu er der jo netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvad de bedste værktøjer er. Jeg synes, at det ville være rimelig useriøst af mig som politiker at gå ned og definere, nøjagtig hvad den rigtige løsning er. Jeg synes faktisk, at vores job er at lytte til dem, der faktisk får udfordringer derude, og dem, der sidder med problemerne. Og de har sagt, at de ikke synes, at det her er den rigtige vej at gå. Det anerkender vi fuldt ud, og derfor synes vi heller ikke, at det er den rigtige vej at gå.

Fru Victoria Velasquez.

For næsten 10 år siden lavede de en aftale, hvor de jo prøvede at lave fonden og de andre dele. Det er jo desværre tydeligt, at det har været mangelfuldt, og at det ikke er det, der har sikret det. Flere af dem kommer med mange forskellige forslag til, hvad man kan gøre. Det er helt okay, hvis Moderaterne ikke synes, at det skal være et kædeansvar, men hvilke andre tiltag kan vi så lave for at beskytte de her mennesker? Vi har lige haft migrantrapporten med migrantarbejderes vilkår inden for anlægs- og byggebranchen. Så der er jo mennesker lige nu, der mærker konsekvenserne af, at vi ikke har den nødvendige lovgivning.

Ordføreren.

Nu synes jeg, at noget af det allerdummeste, man kan gøre som politiker, er at påstå: Jeg ved lige nøjagtig, hvad løsningen er på det her problem. Det er jo derfor, at jeg henfører til, at der er en arbejdsgruppe. Der er et stort arbejde i gang for at se på, hvordan vi kan løse de problemer, der er derude. At Enhedslisten så mener, at det her er den rigtige løsning, på trods af at arbejdsmarkedets parter ikke synes, at det er den rigtige løsning, er jo Enhedslistens holdning til det. Jeg tror på, at der er andre løsninger. Og det er dem, vi kigger på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Tak. I Danmarksdemokraterne er vi principielt modstandere af at indføre kædeansvar på det danske arbejdsmarked. Et kædeansvar vil være ekstremt indgribende, fordi det i realiteten gør virksomhed A ansvarlig for, hvad virksomhed B gør. Men naturligvis skal der være kontrol, og det er vi heldigvis allerede enige om i Beskæftigelsesudvalget og bl.a. med arbejdsmiljøaftalen.

Selv om det kan lyde som en sympatisk tanke, har virksomhederne ofte ikke mulighed for at dække sig ind. Det vil betyde, at hvis der f.eks. ikke udbetales løn til en underentreprenørs medarbejder, kan hovedentreprenøren ende med at skulle betale medarbejderens løn i stedet.

Dybest set er der tale om en form for kollektiv afstraffelse, hvor en virksomhed bliver straffet for en anden virksomheds handling. Det ønsker vi ikke at støtte. Derudover læner vi os altså også op ad det, at arbejdsmarkedets parter ikke har ytret dette som et ønske. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Jo, der kom der lige en på falderebet. Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for den korte tale. Jeg vil gerne sætte fokus på, at vi bl.a. har fået kritik fra EU og Europa-Kommissionen, som har begrundet deres kritik med, at vi faktisk ikke har indført en effektiv sanktion over for svindel, og at vi mangler at indføre kædeansvar i dansk lovgivning. Og der er faktisk også er kommet en advarsel fra EU-kommissær Nicolas Schmit til regeringen om, at Danmark kan blive slæbt for EU-Domstolen for brud på håndhævelsesdirektivet. Det er den ene ting. Jeg vil gerne høre, hvor Danmarksdemokraterne stiller sig i forhold til den kritik.

Den anden ting er, at der bliver sagt »en kollektiv afstraffelse af arbejdsgiverne«. Men det er jo arbejdsgiverne, der tjener penge på den her opgave. Så det er jo at sige:

Du har fået den her opgave; du har vundet udbuddet. Du har selvfølgelig et ansvar for, hvad der sker på din arbejdsplads. Du har et ansvar for, om der er nogle, der kommer til skade, om der er nogle, der ikke får udbetalt deres løn.

Ellers ville det jo være kollektiv afstraffelse af alle de lønmodtagere, som der er. Så kan man som arbejdsgiver godt vælge at ansætte en underentreprenør, hvad man har altså ansvaret. Man kan ikke bare fralægge sig det, fordi man vælger at ansætte en underentreprenør på sin arbejdsplads.

Ordføreren.

Jeg anerkender, at Enhedslisten har en sag her, som man brænder rigtig meget for. Jeg synes, der har været så mange gode argumenter fra mine kollegaer, der har været heroppe tidligere, og jeg vil gentage, hvad jeg sagde tidligere: Det her er jeg ikke et ønske fra arbejdsmarkedets parter. Der er nedsat en arbejdsgruppe, og i øvrigt har vi nærmest næsten lige landet en arbejdsmiljøaftale. Jeg synes faktisk, vi har et stort fokus på området. Var det svar nok?

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Hvis man gerne vil nedlægge danske arbejdspladser, ødelægge små og mellemstore virksomheder og gå imod den danske model, skal man stemme for det her forslag. Så det gør Konservative ikke.

Et kædeansvar betyder, at én virksomhed bliver gjort ansvarlig for en anden virksomheds manglende overholdelse af reglerne, og det kan have ret vidtgående konsekvenser. F.eks. vil små og mellemstore virksomheder kunne komme i klemme. Små og mellemstore virksomheder er typisk underleverandører til de større ved levering af meget store projekter. Og større virksomheder vil kunne udføre mange opgaver inden for virksomheden og dermed fravælge de små og mellemstore underleverandører.

Noget andet er, at nogle købere måske vil kigge lidt uden for landets grænser, hvor reglen ikke eksisterer, og hvor markedet er mere fleksibelt. Så virker det jo besynderligt, at en virksomhed i øvrigt skal have ansvaret for, at skat, moms, pension, løn, feriepenge osv. er korrekt hos en underleverandør eller en anden virksomhed. For os giver det ikke mening.

Men det allerallermest vigtige her er jo, at hvis ansvaret skal kunne håndhæves over for udenlandske virksomheder, kræver det, at man lovgiver om løn- og ansættelsesvilkår, og det er i strid med den danske model. Folketinget skal ikke blande sig i lønforhold. Det skal arbejdsmarkedets parter, som flere andre også har sagt. Vi vil gerne værne om den danske model og støtter ikke forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det handler om det med, at det skulle være noget dårligt for små og mellemstore virksomheder at få selvstændigt ansvar. Jeg vil faktisk gerne vende den rundt. Det kan selvfølgelig også godt være, at der er en klar forskel i forhold til de erhvervsdrivende, som jeg taler med – det anerkender jeg fuldstændig. Men noget af det, som rigtig mange af dem siger, er, at det her jo faktisk lige så meget kan være en fordel, fordi det viser, at man kan regne med dem, som faktisk har styr på det, og som kan vise, at de ikke er blandt de arbejdsgivere, som har en række konkurser bag sig, eller som på anden vis simpelt hen har udnyttet deres ansatte, men som faktisk gør det til en dyd, at det er en god arbejdsplads at være på, sådan at hovedentreprenøren ved, at dem her kan man faktisk regne med, og at de er ordentlige virksomheder. Så de oplever jo faktisk, at det ikke bliver konkurrenceforvridende, i forhold til at der er nogle andre, som udadtil kan få det til at ligne, at de kan gøre det rigtig billigt, men hvor grunden til, at de kan det, faktisk er, at de ikke har en ordentlig arbejdsplads.

Ordføreren.

Men der tror jeg på, at en virksomhed jo altid vil have sin selvstændighed, og at man til enhver opgave vil gå ud at søge, i forhold til hvilke samarbejdspartnere man skal have. Derfor sætter man jo også den pågældende virksomhed i en økonomisk risiko. Det vil sige, at det vil være forbundet med større forsikringer, og at det vil være forbundet med eventuel optagelse af lån og med at stille garantier osv. Og så ville jeg som en større virksomhed sige: Jamen så tror jeg, at vi klarer det indadtil, og så løser vi de opgaver selv. Og så ville de små og mellemstore virksomheder aldrig komme i betragtning.

Fru Victoria Velasquez.

Men lige nu er situationen den, f.eks. med metrobyggeriet, at der var 250 underentreprenører. Så i det billede er der i hvert fald ikke noget, der tyder på, at det her ville gøre, at der kun var én entreprenør på området. Så det er mere bare for at sige: Kunne der ikke var en mulighed for, at det faktisk kunne hjælpe til, at der kom bedre styr på det, og at det ikke kommer til at blive sådan, at vi kun har store virksomheder. Der har vi jo generelt flere kommuner, der har kædeansvar, og hvor der stadig er mange små og mellemstore virksomheder, som kommer med på opgaverne.

Ordføreren.

Vi vil altid kunne finde eksempler i hver sin ende. Men jeg tror, at det helt centrale her er, at det er en utopi at tro, at vi kan indføre det uden arbejdsmarkedets parter. Og det ønsker vi ikke at gøre; vi ønsker at gøre det gennem den danske model.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Det sluttede ordførerrækken, og derfor giver jeg nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Forslaget, vi har haft til forhandling her i Folketingssalen i dag, handler om, at regeringen skal pålægges at indføre en generel lov om kædeansvar, så hovedentreprenører og hovedleverandører af tjenesteydelser gøres økonomisk ansvarlige for henholdsvis underentreprenøren og underleverandørens forsømmelser, hvad angår forpligtelserne i forhold til at betale skat, moms og bøder, i forhold til arbejdsmiljølovgivningen og også manglende tilmelding til RUT-registeret, Registret for udenlandske tjenesteydere. Det er også i forhold til de forpligtelser, man har over for arbejdstagerne, som løn, pension, feriepenge, forsikringer og andet, som måtte fremgå af kollektive og individuelle aftaler mellem underleverandørerne og ansatte vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, og så er det også forpligtelserne for afgørelser i det fagretslige og civilretslige system.

Det her kommer jo ikke bare ud af den blå luft. Det kommer jo som konsekvens af, at vi alt, alt for mange gange har set, at der er arbejdsgivere, der simpelt hen ikke er deres ansvar værdigt, og som groft udnytter og snyder i stribevis af de arbejdere, der har været på deres arbejdsplads. Det er desværre lige så aktuelt lige nu. Selv et år efter at vi har lavet arbejdsmiljøaftalen, finder det sted. I sidste uge havde jeg besøg af flere ukrainske flygtninge, som står i en sårbar position og direkte bliver udnyttet, hvor arbejdsgiveren simpelt hen ikke betaler den løn, som de skulle have, og melder sig selv konkurs. Det er så groft, at de her ting kan blive ved med at foregå.

Det her er det, vi kalder social dumping, altså at man simpelt hen dumper de sociale vilkår, der er på de forskellige områder. Det er et stort problem, at der er mennesker, der bliver udnyttet, og som får dårlige løn- og arbejdsvilkår, og det er en udfordring, også for vores samfund som helhed. Det er jo i en tid, hvor vi ser, at ekstremerne galoperer af sted, at der er nogle, der bliver rigere og rigere, og at der samtidig er nogle, der ikke engang får opfyldt helt basale rettigheder.

Gennem de sidste 8 år har skatteforvaltningen indkrævet 6,3 mia. kr. for brud på kædeansvar i byggeribranchen og transportbranchen. Den skærpede kontrol, som blev indført på baggrund af finanslovsaftaler mellem mit eget parti og den tidligere regering og det resterende parlamentariske grundlag, har også vist, at det har givet konkrete, gode resultater, eksempelvis den milliardforsømmelse, som der før har været, og som der nu er blevet rettet op på.

Men det viser stadig væk også helt tydeligt, at der er store problemer. Der er stadig væk store problemer, og det er ikke er anekdotisk. Aalborg Universitet har lige med deres rapport om migrantarbejdere inden for anlægs-og byggebranchen vist, at der er fuldstændig rystende forhold for migrantarbejdere på danske arbejdspladser, og det strækker sig vidt. Ud over det her med løndumping og dårlig sikkerhed og fyringer er det også trusler om vold og en bevidst udnyttelse af, at folk ikke kender deres rettigheder, eller at de ikke står i en position, hvor de har mulighed for at kunne sige fra og er dårligt organiseret.

I den her rapport er der nogle anbefalinger, og der står kædeansvar som en af de ting, der kan være med til at være en løsning i forhold til de massive problemer, som der er med brud på den danske arbejdsmarkedsmodel. I den nuværende løsning med Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, det, der bliver kaldt AFU, er mindre virksomheder jo pludselig med til at betale for, at store virksomheder sløser med sikring af overenskomstmæssige forhold.

Jeg synes ikke, det er den rigtige måde at placere ansvaret for det på, hvis vi skal det til livs. Der mener jeg helt ærligt, at det er med et kædeansvar, for for at vi kan forhindre social dumping, snyd og svindel, er det nødvendigt med et system, hvor man faktisk står og har en mulighed for at kunne forsvare sig. Kædeansvaret er også med til at sikre, at de ting, man faktisk aftaler, er noget, man overholder, og at de aftaler, der bliver indgået mellem arbejdere og arbejdsgivere, bliver overholdt, og at der ikke sker en underbydning.

Derfor er det i hvert fald noget af det arbejde, jeg tænker vi skal fortsætte, og jeg glæder mig også til at se, hvor meget der så vil blive fulgt op på, både af de anbefalinger, der er kommet fra migrantrapporten, men også i forhold til arbejdskriminalitet. Der er i hvert fald kommet nogle hensigtserklæringer, som jeg håber man kan følge op på med handling, for vi ved allerede, hvad problemet er nu, og henvisningen til den her arbejdsgruppe må altså ikke være en syltekrukke. Det er vigtigt, at det bliver konkret handling. Så det vil vi følge op på.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Karin Liltorp, Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Vi er jo alle sammen med på, at det er en ærværdig intention, der er med forslaget. Men der er en ting, jeg ikke forstår, og det er, at Enhedslisten ikke lytter til arbejdsmarkedets parter, der siger, at det her ikke er den rigtige vej at gå, og at det er en dårlig løsning. Hvad er det, Enhedslisten forstår så meget bedre end arbejdsmarkedets parter, som faktisk sidder med problemerne? Er det, fordi Enhedslistens ordfører mener, at de ikke har indsigt i problemerne, eller at de ikke har reelle hensigter?

Ordføreren.

Jeg lytter meget til dem og mødes jo også med dem løbende. Med al respekt tror jeg faktisk, jeg nok er den her i Folketingssalen, der rejser allerflest sager på vegne af de arbejdstagere, som er i klemme, og som oplever den udnyttelse, der finder sted. Netop fordi jeg har været til møde med flere af dem, der er i branchen, bl.a. har vi haft et samråd, men vi har også haft debataften og andre ting, og så sent som i går har jeg mødtes med dem, er det, at vi tager de anbefalinger, der også kommer fra branchen, alvorligt. Det gælder bl.a. den anbefaling, der kommer fra migrantrapporten. Så det er jo både i forhold til dem, der har kortlagt området, og i forhold til flere af dem, som er i felten.

Jeg er helt åben for, at vi også kan komme til at gøre andre dele; det er jeg overhovedet ikke afvisende over for. Det er også derfor, jeg i mine spørgsmål har prøvet at afsøge, om der er nogen mulighed for at lave nogle forandringer af nogle af de ting, som der kommer hensigtserklæringer fra nogle af de andre partier om. Det her er ét værktøj, vi kan bruge, men der er mange flere, som der er mulighed for også at bruge.

Fru Karin Liltorp.

Jeg har bare heller ikke hørt nogen herinde i salen give udtryk for, at social dumping ikke er et problem, og at vi ikke skal gøre noget ved det. Jeg har også indtrykket af, at arbejdsmarkedets parter tager det rigtig alvorligt. Det er jo derfor, de siger, at de gerne vil finde en løsning på det her. Kan ordføreren se, at det måske et eller andet sted kunne forekomme lidt arrogant at sige, at vi i Enhedslisten ved, hvad det rigtige er, og at det har de bare slet ikke forstået derude?

Ordføreren.

Den eneste, der har taget de ord i sin mund, er jo ordføreren selv og ikke undertegnede. Så tror jeg også bare, man lige skal overveje med sig selv, hvad parterne er udtryk for. Parterne er jo udtryk for den helt åbenlyse interessekonflikt, der er i vores samfund. I forhold til ikke at se, at der er nogle ting, der klart ville være fordelagtige for den, der er i den udsatte position – det er nogle af de udsatte og udnyttede lønarbejdere, vi ser i rapporten og andre steder – er det jo et spørgsmål om, hvis side man stiller sig på. Det er der jo ikke nødvendigvis enighed om. Hvis side stiller Moderaterne sig på?

Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.