Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 61:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre arbejds- og lærlingeklausuler i alle offentlige kontrakter.

Af Victoria Velasquez (EL) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ordfører for forslagsstillerne fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten, for en begrundelse af forslaget.

Tak for det. Jeg glæder mig til debatten i dag. Jeg synes faktisk, at vi står med en helt unik mulighed, fordi vi lige om lidt skal til europaparlamentsvalg. Jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis Folketingets partier kunne stå sammen om at sige, at vi vil sikre bedre løn- og ansættelsesvilkår, både her i Danmark, men faktisk også på europæisk niveau, og at vi også vil sikre bedre mulighed for kunne tage en uddannelse.

Vi skal have stoppet den unfair konkurrence, som der jo faktisk er i dag fra de virksomheder, som ikke tager et samfunds-og uddannelsesansvar og sørger for, at der er elever og lærlinge på deres arbejdsplads. De får jo faktisk en konkurrencefordel. Og selv om det kan betale sig for dem på den korte bane, er det så dumt, fordi det er et kæmpe tab for vores velfærdssamfund, for den grønne omstilling og også for den enkelte. Af de tal, som vi for nylig så i rapporten om migrantarbejderes vilkår inden for anlægs- og byggebranchen, fremgik det, at det kan betale sig ikke at anmelde arbejdsskader, og at man udnytter, at der er ansatte, som ikke kender til deres rettigheder eller har svært ved at sige fra.

Jeg glæder mig rigtig meget til debatten. Jeg glæder mig til at høre, hvad de forskellige partier har at sige, og jeg håber, at vi i dag kan lave en fælles front fra Folketingets side, som handler om at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår, der er retfærdige og ordentlige, og som også skaber bedre muligheder for elev-og lærepladser, for det kan vi nemlig gennem klausuler. Tak for ordet.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Hermed er forhandlingen åbnet. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Først og fremmest synes jeg faktisk, det er på sin plads at rose Enhedslisten for at indtage et EU-positivt standpunkt her fra Folketingets talerstol, nemlig det, at man jo også her godt kan bevæge Europa i den rigtige retning. Det vil jeg sige Enhedslisten fortjener endog meget stor ros for, og det er helt alvorligt ment og skal på ingen måde tages som andet.

Det ligger regeringen og mig personligt meget på sinde, at vi i Danmark har ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Derfor vil jeg også her på den her front gerne kvittere for ambitionen i Enhedslistens forslag. Regeringen har f.eks. med arbejdsmiljøaftalen fra 2023 afsat 673 mio. kr. i årene fra 2023 til 2026 til netop bekæmpelse af social dumping og i øvrigt igangsat en række øvrige arbejdsspor, om man vil, på området.

Så vi er helt enige i den overordnede ambition, men af en række gode grunde kan regeringen alligevel ikke støtte forslaget.

For det første er regeringen allerede i gang med at se på flere initiativer, der skal se på, hvordan vi bekæmper social dumping, og hvordan vi styrker brugen og kontrollen af arbejdsklausuler. Som led i revisionen af udbudsloven i 2022, som også forslagsstillerne stemte for, blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Den her arbejdsgruppe skal finde måder til at fremme anvendelsen af arbejdsklausuler på og se på, hvordan vi understøtter ordentlige arbejds- og lønvilkår. Derfor vil vi i regeringen i respekt for den aftale, vi har lavet, og det arbejde, de allerede er i gang med, selvfølgelig afvente de her anbefalinger og initiativforslagene fra parterne, som jo er med i arbejdsgruppen.

For det andet er anvendelsen af arbejdsklausuler allerede meget udbredt i Danmark i dag. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kortlagt anvendelsen af arbejdsklausuler. De indledende resultater viser f.eks., at arbejdsklausuler anvendes i 90 pct. af danske udbud vedrørende bygge- og anlægsopgaver. Det betyder bestemt ikke, at vi allerede er i mål, men det er dog alligevel meget godt at have i baghovedet, når vi diskuterer ny lovgivning og forslag til nye initiativer.

For det tredje vil forslaget sætte ind gennem EU's udbudsdirektiv, men udbudsdirektivet handler primært om at sikre velfungerende konkurrence og også at modvirke korruption. Reguleringen af danske arbejdsmarkedsforhold passer altså ikke særlig naturligt ind her. Samtidig giver udbudsdirektivet allerede i dag muligheder for at sikre, at leverandører overholder deres forpligtelser inden for f.eks. miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivningen både i forhold til EU-retten, den lovgivning, vi vedtager her, altså den nationale lovgivning og så den, man aftaler på arbejdsmarkedet i form af kollektive aftaler.

Sluttelig vil jeg gerne påpege, at den tidligere socialdemokratisk ledede regering allerede i 2022 indførte et lovkrav om oplæringsklausuler for offentlige ordregivere. Kravet blev indført for at sikre, at private leverandører tager en del af ansvaret for uddannelsen af fremtidens arbejdskraft. Oplæringskravet blev i øvrigt lavet i stedet for egentlige lærlingeklausuler for ikke at være i strid med EU-retslige principper om ligebehandling.

Så lad mig igen kvittere for forslaget, og lad mig slutte med det, altså kvittere for forslaget. Regeringen er fuldstændig enig i, at danske lønmodtagere selvfølgelig skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og vi er også enige i, at offentlige udbud er et redskab til at sikre uddannelsen af fremtidens arbejdskraft, men regeringen mener ikke, at de greb, der foreslås her, er de mest hensigtsmæssige til at nå målet. Regeringen vil jo så som sagt i stedet for afvente anbefalinger og initiativforslag fra arbejdsgruppen, som vi i fællesskab har nedsat og bedt om at se på det, og så i øvrigt fortsætte dialogen med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi kan modarbejde social dumping.

På den måde mener vi, at der er anvist en god og sikker vej til at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår på den mest effektive måde til gavn for alle på det danske arbejdsmarked, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for de rosende ord. Nu startede ministeren jo med at drille lidt, og hvis jeg skulle drille tilbage i forhold til at komme med positive forslag, er Enhedslisten jo faktisk det eneste parti, som nu stadig går ind for at have en social protokol, hvis man skal forstå den aftale, Socialdemokratiet har lavet om ikke at ville lave traktatændringer, korrekt.

Men hvis vi lægger det drilleri til side, vil jeg bare gerne bede ministeren bekræfte, at vi skal overholde konventionerne, herunder ILO 94 om aktivt at bekæmpe social dumping og bl.a. gøre det juridisk bindende for virksomheder at indføre arbejds- og lærlingeklausuler i kontrakter på regionalt og kommunalt niveau. Og der tænker jeg bare, at så kan vi jo lige så godt stemme for beslutningsforslaget. Det burde ministeren jo ikke modsætte sig. Eller vil ministeren sige, hvilke konkrete dele det er, han ikke finder hensigtsmæssige?

Ministeren.

Ja, det vil jeg gerne. Det var sådan set det, min tale handlede om, nemlig hvad det er, vi ikke finder hensigtsmæssigt. Vi synes, at vi skal afvente det arbejde, vi i fællesskab allerede har igangsat. Vi laver en stor aftale, hvor vi har bedt arbejdsmarkedets parter se på, om der er behov for nye initiativer, og eventuelt hvilke initiativer der skal til for at sikre, at vi kan få udbredt ordentlige arbejds- og lønvilkår på vores danske arbejdsmarked.

Arbejdsklausuler er som sagt – og det synes jeg man skal have i baghovedet, når man diskuterer det her – meget udbredte i Danmark. Det er godt. Vi er ikke i mål, men forhåbentlig kommer der nye initiativer fra arbejdsgruppen, som vi i fællesskab har nedsat, som kan kigge på det her. Og så synes vi ikke, at EU-direktivet er det rette sted til det her. Det er noget, som bedst er tjent med, at det tager afsæt i eksempelvis de aftaler, som kan komme ud af det arbejde, vi har sat arbejdsmarkedets parter til at kigge på.

Fru Victoria Velasquez.

Men forhåbentlig kommer de anbefalinger til at gå langt videre. Så derfor forstår jeg bare ikke, hvorfor vi ikke allerede nu skal sørge for lige at løfte bunden lidt, altså så vi som minimum sikrer det, som vi faktisk er forpligtet til. Så hvorfor ikke starte med, at der er styr på det med klausulerne? Og så er vi selvfølgelig klar til at gå videre, for det er der virkelig brug for.

Ministeren.

Det er jo derfor, vi har lavet en endog meget stor aftale i fællesskab, hvor vi altså har sat 673 mio. kr. af til bl.a. at styrke det her område fra 2023 til 2026. Det er mange penge, og dem har vi sat af i fællesskab. Vi har så bedt nogle eksperter, nemlig arbejdsmarkedets parter, om at kigge på, hvordan man kan komme videre oven på det i øvrigt fine arbejde, der på tværs af skel her i Folketinget er lavet igennem mange år.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til erhvervsministeren. Herefter starter vi på ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og også tak til fru Victoria Velasquez og Enhedslisten for at bringe et vigtigt emne op. Ordentlige løn- og arbejdsvilkår er naturligvis noget, som vi i Socialdemokratiet og som jeg som tidligere tillidsrepræsentant personligt også selv går en hel del op i. Derfor er det også godt, at arbejdet med social dumping løbende bliver styrket, også under den nuværende regering.

Først og fremmest kan jeg konkludere, at arbejdet med arbejdsklausuler går den rigtige vej. Arbejdsklausuler bliver i stigende grad brugt i Danmark. Derudover har den tidligere S-regering i 2022 allerede gennemført lovkrav om oplæringsklausuler hos offentlige ordregivere. Det synes jeg er en positiv udvikling, og det er vigtigt at have med i debatten, som vi har i dag.

Når det er sagt, er vi selvfølgelig ikke i mål. Det anerkender jeg. Men som led i revisionen af udbudsloven i 2022 blev der, som ministeren også var inde på, nedsat en arbejdsgruppe, hvor arbejdsmarkedets parter selvfølgelig er repræsenteret. Formålet med den arbejdsgruppe er at finde måder, hvorpå vi kan sikre, at arbejdsklausuler bliver endnu mere udbredte, og at ordentlige løn- og arbejdsvilkår understøttes bedst muligt. I Socialdemokratiet glæder vi os til at se resultatet af det arbejde og ønsker at afvente arbejdsgruppens anbefalinger, før vi pålægger regeringen yderligere.

Sluttelig ønsker forslagsstillerne, at vi skal pålægge regeringen at arbejde for en ændring af EU's udbudsdirektiv. Vi mener ikke, at det er det rigtige sted at regulere danske arbejdsmarkedsforhold. I Danmark har vi en unik model, hvor arbejdsmarkedets parter i samspil aftaler ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det står udbudsdirektivet ikke i vejen for. Direktivet giver allerede i dag mulighed for at sikre, at leverandører lever op til deres forpligtigelser.

Med de ord vil jeg endnu en gang gerne sige, at Socialdemokratiet sådan set er enige med Enhedslisten om målet. Vi ønsker at bekæmpe social dumping, og vi synes, det er vigtigt. Men vi er ikke enige i det konkrete forslag, og derfor kan vi ikke støtte det.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare forstå, om Socialdemokratiets politik så nu ikke længere er at gå ind for en social protokol. Det er 2 billioner euro. Altså, det er jo helt vildt mange penge, der på EU-niveau bliver brugt til arbejde, som bliver udført for skattekroner og offentlige midler.

Det her er jo et ret konkret værktøj til at sikre, at det ikke er prisen – at det altså ikke er et ræs mod bunden, som koster i forhold til arbejdsmiljøet, og som koster i forhold til løn- og arbejdsvilkår – og at det ikke er arbejdernes ve og vel, som bliver bragt ind i konkurrencen, for at nogle virksomheder kan vinde udbuddet, og for at nogle arbejdsgivere kan skumme noget mere profit.

Derfor undrer det mig bare, at Socialdemokratiet simpelt hen hænger i bremsen i det her spørgsmål. Så det vil jeg gerne have uddybet: Hvorfor er det, at Socialdemokratiet ikke vil forbedre udbudsdirektivet, så man ikke kun kigger på pris, men faktisk også kigger på løn- og ansættelsesvilkår?

Ordføreren.

Socialdemokratiets holdning er jo først og fremmest, at vi skal stå lidt vagt omkring den meget, meget stærke arbejdsmarkedsmodel, vi har i Danmark, og jeg tror, at det, hver eneste gang vi diskuterer politik, som omhandler den eller bevæger sig i sfæren rundt om den, er meget sundt at have parterne med rigtig, rigtig tæt omkring os.

Det er også derfor, jeg siger, at det er helt utrolig vigtigt at få de anbefalinger med, som kommer fra den arbejdsgruppe, som vi selv har nedsat til at kigge på det her. Det synes jeg må være ganske almindelig sund fornuft, når nu vi skal gøre mere for at bekæmpe social dumping.

Fru Victoria Velasquez.

Men hvis vi rent faktisk får ændret udbudsdirektivet, som vi foreslår det her, vil det jo kun være lettere for arbejdsmarkedets parter at være med til at påvirke det, altså når det ikke kun kommer til at være pris, der er fokus på, men det netop er, at det skal matche de overenskomstmæssige vilkår, og at man ikke skal undergrave dem.

En af de største trusler mod organisering, det faglige fællesskab og overenskomsterne er da netop den måde, som man har lavet social dumping på, så jeg er fuldstændig uenig med Socialdemokratiet her. Jeg mener faktisk, at det er hinandens forudsætninger, at vi sørger for at styrke det. Så hvorfor ikke sørge for, at vi lige lægger bunden og så selvfølgelig arbejder videre med de anbefalinger, som kommer?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er hinandens forudsætninger, at vi går forud for anbefalinger fra en arbejdsgruppe, hvor vi inviterer arbejdsmarkedets parter med ind at sidde omkring bordet og til at diskutere det her område.

Jeg synes måske et eller andet sted, at det er ret vigtigt, at vi venter på anbefalingerne fra arbejdsmarkedets parter, som jo er dem, der skal leve med det ude i virkeligheden, inden vi begynder at lovgive efter det. Det er derfor.

Hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at prøve at spørge ind til, om man sådan helt overordnet hos Socialdemokraterne støtter at lave lærlingeklausuler, når man f.eks. laver byggeri inden for det offentlige. For det er jo noget, som cirka en tredjedel af kommunerne i forvejen bruger, inklusive hovedstadskommunen, hvor det jo har været sosserne, der har styret den i efterhånden mange år. Så helt overordnet vil jeg spørge: Støtter man så op omkring det?

Ordføreren.

Altså i forhold til oplæringsklausuler støtter vi selvfølgelig op. Det er derfor, vi allerede har lavet en aftale, som omfatter lige præcis det punkt. Så selvfølgelig gør vi det. Vi synes jo, det er temmelig vigtigt, at der, hvis vi bruger skattekroner, altså borgernes penge, på at hyre nogle mennesker, der eksempelvis skal komme og bygge et sygehus i Odense eller alt mulig andet, også bliver løftet et lærlingeansvar. Så ja, selvfølgelig gør vi det.

Hr. Nick Zimmermann.

Okay, så på et tidspunkt kommer der et lovforslag fra regeringen om, at der for fremtidigt offentligt stort byggeri vil være et lovkrav om, at der skal skrives lærlingeklausuler ind.

Ordføreren.

Men der er jo allerede et lovkrav om oplæringsklausuler. Den fase, vi så er i nu, er der, hvor vi venter på, hvad arbejdsmarkedets parter – den arbejdsgruppe, som de er involveret i – kommer med af anbefalinger.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Thomas Skriver Jensen. Og for god ordens skyld skal jeg sige til spørgeren, at det hedder Socialdemokratiet.

Med de ord byder jeg velkommen til Venstres ordfører, fru Louise Elholm. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil måske lige starte med at sige, at det her beslutningsforslag ligger i Beskæftigelsesudvalget, selv om det er erhvervsministeren, som har det, og jeg er ikke beskæftigelsesordfører, men erhvervsordfører. Men vores beskæftigelsesordfører, hr. Kim Valentin, er bortrejst, og jeg har derfor lovet ham at holde talen for ham.

Tak for ordet. Jeg står her i dag for at tale om beslutningsforslaget vedrørende at indføre arbejds- og lærlingeklausuler i alle offentlige kontrakter. I Venstre anerkender vi betydningen af at bekæmpe social dumping. Det er uacceptabelt, at skattekroner bruges til at finansiere arbejde, der udføres under dårlige arbejdsvilkår. Vi mener dog, at indførelsen af arbejds- og lærlingeklausuler i alle offentlige kontrakter vil give anledning til store administrative udfordringer i forhold til at kontrollere, hvorvidt klausulerne er overholdt. Vi vil også risikere en bureaukratisk byrde for mindre virksomheder, som kan blive udelukket fra at byde ind på opgaver, da de vil have vanskeligt ved at leve op til klausulens elevkrav.

Indførelsen af lærlingeklausuler kan også forringe uddannelseskvaliteten, da det kan føre til, at virksomheder venter med at tage elever, til de vinder offentlige udbud. Dette vil resultere i en mindre optimal uddannelse, fordi elever går glip af vigtig erfaring og oplæring.

Endelig er der et igangværende udvalgsarbejde i Erhvervsministeriet om arbejdsklausuler, som blev igangsat i 2022. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, og vi bør derfor afvente dette arbejde, før vi træffer beslutning om, hvorvidt der skal indføres arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter.

På baggrund af disse overvejelser kan Venstre ikke tilslutte sig beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Man kan sige, at det jo også overlapper både erhvervsområdet og beskæftigelsesområdet. Men os erhvervsordførere imellem vil jeg holde mig til udbudsdirektivet, som er under erhvervsområdet.

EU's indre marked og retten til fri bevægelighed og den måde, som kapital, varer og arbejde bliver flyttet rundt på, er med til at skabe social dumping, fordi der hele tiden sker en beskyttelse af det med fokus på pris i stedet for på arbejdernes rettigheder og lønvilkår.

Derfor er jeg nysgerrig efter at høre, hvor Venstre står her. Ser Venstre nogen muligheder for at optimere udbudsdirektivet? Hvilke åbninger ser Venstre der skal være for netop at beskytte arbejderne mod den her unfair og hårde konkurrence og social dumping med klausuler?

Ordføreren.

Jeg mener først og fremmest, at vi skal prøve på at gøre det meste lovgivning, hvor det er muligt, til national lovgivning. Vi skal selvfølgelig sikre det indre marked, fri handel. Det har skabt gode vilkår i Europa for en høj velstand og dermed også mulighed for en høj velfærd, så selvfølgelig skal vi give gode muligheder for, at vi har det frie marked i Europa.

Men vi skal passe på, at vi ikke begynder at lovgive om ting, vi normalt ikke ville lovgive om i Danmark, eller at ændre de regler, så vi bliver bundet nationalt. Men jeg synes bestemt, at vi skal sikre os bedst mulige vilkår, og derfor vil jeg da opfordre til, at man sørger for de bedst mulige vilkår for alle dem, der ansættes.

Fru Victoria Velasquez.

Men der er ikke så meget velstand og velfærd over for dem, som oplever nultimerskontrakter; som oplever, at de ikke får den løn, som de burde have ret til; som oplever farligt arbejdsmiljø, fordi der simpelt hen bliver udnyttet på forskellige måder, hvor man kan, for at tjene så mange penge som overhovedet muligt.

Det her er jo EU-lovgivning, og derfor synes jeg, det er interessant at høre, hvad Venstre så agter at gøre – både i forhold til at få bundet regeringen til, hvad vi får ændret i EU-regi, men også i forhold til hvad vi kan gøre i forhold til den nationale lovgivning. Det her beslutningsforslag lægger jo op til at gøre begge dele.

Ordføreren.

Ja, altså, det er et beslutningsforslag, der har to ben at gå på; det har jeg godt læst, og det forstår jeg også godt. Men der er jo forskellige tilgange til det. I Danmark har vi den danske model, og derfor håber jeg på, at de fleste virksomheder har overenskomster og sørger for overenskomstmæssige forhold. Det er derfor, at vi har et så velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked i Danmark, som vi har, og det bakker jeg fuldt ud op om. Og jeg mener, at vi skal passe på med at regulere det fra EU's side; det kan ødelægge vores danske model.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Louise Elholm fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det her er en sag, der længe har ligget SF meget på sinde, måske i særlig høj grad min kollega vores beskæftigelsesordfører Karsten Hønge, som jo egentlig også burde være den, der tog sagen i dag, men han er bortrejst, så jeg tager den for ham. Vi synes i SF, at det er helt oplagt, at det kun er virksomheder, der tager ansvar for at få uddannet faglært arbejdskraft, og som sikrer, at de behandler deres medarbejdere ordentligt, der skal have lov til at tage del i offentlige kontrakter. Det er fuldstændig afgørende, særlig på lærlingedelen, at både private og offentlige virksomheder tager ansvar, hvis vi også i fremtiden skal sikre, at vi har dygtig faglært arbejdskraft.

Uden at sige så meget mere vil jeg bare sige, at SF bakker op om det her forslag og er glade for, at Enhedslisten har fremsat det. Så tak for det.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg tænker også, det er en meget relevant debat som arbejdsmiljøordfører at være med i. Jeg kom til at tænke på noget i forhold til de tidligere ordføreres og ministerens udtalelser. Det var noget, hr. Karsten Hønge sagde til samrådet om selv samme emne i 2020. Han sagde nemlig, at den danske model bygger på at gå på to ben. Den ene del handler om overenskomsterne i forhold til arbejdsmarkedets parter, og den anden del handler om den lovgivning, vi laver herinde fra Christiansborg, og det, vi gør for simpelt hen at støtte op om den danske model. Det indebærer bl.a. arbejdsklausuler, lærlingeklausuler og de her dele.

Så jeg vil spørge, om SF mener, at de tidligere ordførere lidt prøver at lægge ansvaret fra sig i forhold til det ansvar, lovgiverne har, når det kommer til løn- og ansættelsesvilkår, når det kommer til, at der kommer elever og lærlinge, og når det kommer til at bekæmpe social dumping.

Ordføreren.

Jamen absolut. I SF synes vi jo absolut også, det er vigtigt at bakke op om den danske model. Det er en meget, meget vigtig samfundskonstellation, vi har i Danmark, og som vi er meget glade for, men jeg er meget enig med ordføreren i, at vi altså nogle gange ender med at stå i en situation, hvor man, hvis man som parti ikke lige bryder sig om at skulle tage stilling til noget på arbejdsmarkedet, dækker sig ind under, at det bør være arbejdsmarkedets parter, der tager sig af den del, og det er det ikke altid. Vi har også et ansvar som lovgivere, særlig når det handler om ting, vi skal have produceret. Altså, når det er offentlige kontrakter, kan vi sagtens stille krav, og det har vi i SF også ment i mange år. Så selv om vi i SF absolut bakker op om den danske model, synes vi ikke, det bør være noget, man sådan skulle gå og gemme sig bag ved.

Fru Victoria Velasquez.

Præcis, for det er jo hinandens forudsætninger og ikke hinandens modsætninger. Her har vi jo netop at gøre med en lov, som dikterer, at vi ikke kan sige, at der eksempelvis skal være en overenskomst. Tværtimod siger loven, at vi skal fokusere ensidigt på pris, og det kræver jo så, at man fra lovgivers side går ind og ændrer det.

Den anden ting synes jeg egentlig også handler om, at vi jo ser, at flere fagforeninger, millioner af lønmodtagere, beder om det her, så hvad tænker arbejdsmiljøordføreren om det? Burde man være bedre til rent faktisk at lytte til arbejdsmarkedets parter?

Ordføreren.

Ja, det burde man så absolut. Vi har også et ansvar som arbejdsmiljøordførere, som ordføreren og jeg begge to er, og også som Folketing for at passe på de mennesker, der arbejder i Danmark. Vi har bare en udfordring med, at den fri bevægelighed blandt de europæiske arbejdere har været meget til virksomhedernes fordel. Der har været opmærksomhed på billig arbejdskraft, men desværre ikke så meget fokus på at behandle folk ordentligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for ordet. Jeg kan jo istemme med at sige, at jeg mener, at Enhedslisten har et meget ærværdigt formål med forslaget. Vi skal gerne undgå social dumping, og vi skal gerne sikre gode arbejdsvilkår. Så langt er vi helt enige. Dog er vi ikke helt enige om vejen til at undgå social dumping, og jeg kan allerede nu fortælle, at Moderaterne ikke støtter op om forslaget. Det gør vi ikke af følgende grunde:

For det første er social dumping allerede en prioritet for regeringen, og i den forbindelse afventer vi konklusionerne af det arbejde, der allerede er i gang. Arbejdsgruppen skal finde måder at fremme anvendelsen af arbejdsklausuler på, og den skal se på, hvordan vi bedst understøtter ordentlige arbejds- og lønvilkår.

For det andet er vi i Moderaterne generelt store tilhængere af regelforenkling. Som bekendt kan et udvidet regelsæt og standardkrav i nogle tilfælde være medvirkende til, at små spillere, altså her nærmere bestemt mindre virksomheder, undlader at melde sig ind i kampen, da de frygter at blive druknet i krav, der måske ikke helt giver mening lige for deres virksomhed. Igen synes vi, at det her er klogt at vente på, hvad arbejdsgruppen kommer frem til, for at finde den bedste løsning.

For det tredje handler EU's udbudsdirektiv hovedsagelig om at sikre velfungerende konkurrence og modvirke korruption, så offentlige midler selvfølgelig ikke går til virksomheder, der ikke agerer økonomisk ansvarligt. Efter min opfattelse passer det ikke særlig godt at skulle regulere de danske arbejdsmarkedsforhold i dette direktiv. Generelt er vi større fortalere for, at de danske arbejdsmarkedsparter finder gode løsninger på de udfordringer, vi står over for her i landet, frem for at vi skal underlægges yderligere EU-regulering netop på dette område.

Så på trods af det ærværdige formål støtter vi altså ikke op om forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren sagde, at vi ikke skulle regulere dansk arbejdsmarkedslovgivning i EU. Det er heller ikke det, det handler om. Det her handler om Ansu, som i Finland bliver udnyttet, og som ikke får den løn, som han har ret til. Det handler om Doreen, som er i Tyskland, og som også oplever at blive udnyttet i forhold til sine vilkår, og som oplever ikke at få den løn,hun skulle have.Hun har konkret ikke fået feriepenge. Den løn, hun skulle have under sygdom, har hun ikke fået. Pension har hun heller ikke fået.Sådan kunne jeg fortsætte listen med europæiske lande. Det her er jo et problem blandt alle europæiske lande. Social dumping er et problem.

Så hvad er Moderaternes svar i forhold til det? Er det, at man ikke vil lave regler på området. Hvad skal de mennesker bruge det til?

Ordføreren.

Moderaternes politik er ikke, at der slet ikke skal laves regler på området. Moderaternes politik er, at vi griber det an der, hvor det bedst kan gribes an. Hvis der i de enkelte lande er problemer med det her, tager de enkelte lande det jo også dybt alvorligt.I Moderaterne er vi meget, meget glade for den danske model og synes netop ikke, at det er relevant på det her område, at vi skal have EU ind over lovgivningen.

Fru Victoria Velasquez.

Lige nu er det jo lovgivning i EU, som er med til at gøre, at vi skal kigge på prisen, og som gør, at vi ikke har mulighed for at stille de krav, som vil være med til at gøre, at vi kunne sikre langt bedre løn- og ansættelsesvilkår. Så der er jo brug for, at vi faktisk går på to ben, altså at vi får strammet op på både den nationale lovgivning, men også på EU's direktiv.

Derfor mangler jeg bare stadig væk at høre, hvad det så er, at Moderaterne foreslår. Foreslår Moderaterne, at man ikke laver nogen regelændringer og bare accepterer,hvordan det er nu, eller hvad foreslår Moderaterne?

Ordføreren.

Moderaternes forslag er at vente på EU-lovgivningen. Vi skal først og fremmest ikke gå enegang i Danmark. Det synes vi generelt ikke at vi skal. Vi skal ikke køre parløb, og vi skal jo heller ikke køre dobbeltløb, i og med at vi allerede nu har gang i noget seriøst dansk arbejde for at finde ud af, hvor problemerne er henne. Det skal vi ikke lave snigløb på ved at sige: Nu sætter vi også gang i noget andet uden at vente på udkommet af det her arbejde.

Det kan jo netop være, at det arbejde, der bliver lavet i arbejdsgruppen, er noget, der kan bruges til at inspirere på EU-niveau, så de andre EU-lande kan lære af det og sige: Hvordan kunne vi gribe de her problemer an?

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at bringe os sammen til en god debat om EU og beskæftigelses- og erhvervspolitik. I Liberal Alliance mener vi, at EU skal have lagt mindre skulle have sagt, når det kommer til løn og arbejdsvilkår i medlemslandene. Derfor står Liberal Alliance et meget anderledes sted på det her område end Enhedslisten. Men det vil ikke sige, at Liberal Alliance ikke også mener, at vi skal sætte ind imod social dumping. Derfor er vi bl.a. andet med i arbejdsmiljøaftalen fra sidste år, hvor vi har allokeret 673 mio. kr. til netop det område, og vi venter også på, hvad arbejdsgruppen siger, hvad mange ordførere før mig har nævnt. Men når det kommer til EU, ser vi sådan på det, at EU har til opgave at sikre fri bevægelighed og en velfungerende konkurrence. EU har ikke til opgave at føre konkret løn- og arbejdsvilkårspolitik. Derfor støtter Liberal Alliance ikke forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for det. Ordføreren sagde vi stod et andet sted, og der må jeg jo bare lige minde om, EU blander sig massivt i danske løn- og ansættelsesvilkår. Hele arbejdskraftens fri bevægelighed og varernes fri bevægelighed hele det her udbudsdirektiv, som vi bl.a. diskuterer lige nu, er jo forankringer af noget, som sker på EU-niveau. Det gælder også alt det med, hvordan strejkeretten er blevet udfordret og også i forhold til krav om overenskomst, og man kunne fortsætte. Vil Liberal Alliance ikke sikre nogle værn, som så er med til at beskytte arbejderne i forhold til den massive lovgivning og det massive pres, der er fra EU, og som jo presser deres løn- og ansættelsesvilkår, og også lægger et pres i forhold til, at vi ikke hjælper de virksomheder, der faktisk har et ansvar med at sikre uddannelse til elever og lærlinge? Så hvad tænker Liberal Alliance i forhold til faktisk at lave et bolværk mod alt det, der kommer fra EU på det her område?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt at EU blander sig massivt i løn og arbejdsvilkår, og hvis man følger med, ved man også, at Liberal Alliance kritiserer EU for at blande sig massivt i løn og arbejdsvilkår.

Fru Victoria Velasquez.

Ordføreren svarer jo ikke på mit spørgsmål. Hvad vil Liberal Alliance så gøre? For lige nu er det her noget, der presser arbejderne massivt, og som rammer deres arbejdsmiljø. Det rammer også deres løn, og det går også ud over hele den del, der handler om, at virksomheder skal tage elever og lærlinge. Er det så Liberal Alliances forslag, at der er noget lovgivning, der skal stoppes, så man ikke har arbejdskraftens fri bevægelighed og ikke har varernes frie bevægelighed og ikke har et udbudsdirektiv? Eller hvad er det, Liberal Alliance foreslår? For ellers må konsekvensen jo være, at man bare acceptere, at de her mennesker bliver udnyttet.

Ordføreren

Jeg er i tvivl om, hvorvidt ordføreren hørte min tale, hvor jeg sagde, at selvfølgelig skal vi sætte ind. Men Enhedslisten er kommet med et forslag, hvor man siger, at der skal sættes en klausul ind i samtlige kontrakter, og at det så kommer til at løse problemet. Der siger Liberal Alliance, at det mener vi ikke umiddelbart ser ud til at være løsningen. Så det handler om, at vi sætter i gang. Vi har afsat 673 mio. kr. Vi afventer en arbejdsgruppe, den garanteret kommer med nogle andre anbefalinger, som vi også gerne vil kigge på. Men at sige, at man ikke vil gøre noget, bare fordi man ikke har samme løsningsforslag som Enhedslisten, er altså bare lidt plat, synes jeg.

Tak for det. Da der ikke er flere korte bemærkninger, siger vi tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Morten Vehl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand, og først og fremmest tak til Enhedslisten for at fremsætte et forslag, der går mod social dumping. Vi kan vist ikke være uenige om, at det er godt at bekæmpe social dumping. Det samme gælder i forhold til at sætte fokus på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår; det er en rigtig god ide.

Som andre har sagt, tror vi også i Danmarksdemokraterne, at midlet i forhold til målet er forkert, så vi kommer også til at sige nej. Det gør vi med følgende begrundelse: Vi tror ikke på, at det er EU, der skal være med til at diktere, hvordan den danske arbejdsmodel virker, og det er der også flere, der har været inde på. Så vi vil faktisk helst ikke have, at EU blander sig i vores interne anliggender. Vi mener, at arbejdsmarkedets parter er de bedste til at indgå de aftaler, og det har egentlig fungeret ganske godt.

Allerede nu er der jo faktisk nogle krav til de danske virksomheder i forhold til lærlingekontrakter, og det er det her med, at man skal ansætte et vist antal, når man skal være med i forskellige udbud. Det arbejdes der allerede på, og vi tror jo sådan set ikke på, at det er den rigtige vej at gå at stramme det yderligere, for så skal vi til at give dobbeltbøder til danske virksomheder. Det er for os at se ikke vejen at gå.

Lige nu står en række danske virksomheder med det problem, at de har enormt svært ved at skaffe lærlinge. De kæmper for at få dem, fordi der er ret stor konkurrence på netop arbejdskraften, og hvis man så skal ud i nogle situationer, hvor man rent faktisk får sværere ved at indgå i nogle udbud og vinde dem, fordi man ikke kan skaffe arbejdskraft, ville vi være ked af det, altså hvis det blev resultatet. Så vi er bange for, at det her faktisk bare kan være med til at favorisere, at udenlandske virksomheder får større sandsynlighed for at vinde udbud i Danmark, ved at de kan trække lærlingekontrakter med ind, hvis det kommer til at køre via EU, og på den måde være en stor konkurrence til de danske virksomheder Derfor siger vi nej.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Morten Vehl fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

I Konservative hylder vi den danske model. Den bliver udfordret i ny og næ, senest med afskaffelsen af store bededag. Vi er af den opfattelse, at det giver bedst mening at holde EU ude af vores hjemlige arbejdsmarkedsforhold, når det giver mening, og det synes vi det gør her. Det er helt grundlæggende for os, og ikke overraskende kommer vi til at stemme imod forslaget.

Den danske model bygger på krav om overenskomst, på aftalefrivillighed og på forhandlingsstyrke, og her er det arbejdsmarkedets parter, som forhandler arbejdsvilkår og løn på arbejdsmarkedet. Det ønsker vi at bibeholde og ikke udfordre unødigt. Man kan egentlig spørge sig selv, om det her forslag er i strid med den danske model, hvis politikere via lovgivning indfører krav om overenskomster. For en arbejdsklausul er et politisk fast krav om, at en arbejdsgiver skal betale en bestemt løn for at få udført et stykke arbejde, og her blander vi os som politikere i, hvilken løn man skal betale for et givent stykke arbejde. Det arbejde ser vi hellere udført mellem arbejdsmarkedsparterne og helst ikke i EU-regi.

Yderligere kunne en uheldig bivirkning af forslaget være, at virksomheder venter med at tage elever, til virksomheden vinder et offentlig udbud, og det ville være et hak i tuden på særlig de små virksomheder, som kan blive udelukket fra at byde ind på opgaven, da de ville have vanskeligt ved at leve op til klausulens elevkrav. Det ville jo være betænkeligt, når vi har så mange små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Endelig er der jo det med, at Erhvervsministeriet p.t. ser på en ordning inden for sammen dagsorden, og skulle vi gå i gang med at indføre en anden lovgivning nu, mens vi afventer det arbejde for senere hen at sætte noget administrativ bøvl op for virksomhederne? Det mener vi ikke. Vi synes, vi skal prøve at løse det inden for vores egen danske model. Konservative kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra De Radikale Venstre.

Tak for det, og tusind tak til stillerne bag beslutningsforslaget, som jo egentlig indeholder flere dele, som også her godt kan blive blandet lidt sammen i diskussionerne her.

For det første vil jeg sige, at i Radikale Venstre er vi ikke helt lige så bange for at gå ind i diskussionen i forhold til udbudsloven, og vi vil egentlig gerne se videre på det. Det er vi egentlig positive over for. Vi synes selvfølgelig, der er nogle ting, der skal afdækkes i forhold til respekten for den danske model og særlig også hensynet til mindre virksomheder, som vi jo ikke ønsker at udelukke fra udbud. Det ønsker vi hverken for EU-virksomheder eller danske virksomheder.

Men vi synes jo, som jeg hører alle andre sige, at det er vanvittig vigtigt, at vi sørger for ordentlige arbejdsvilkår, og at vi rent faktisk støtter op om, at de virksomheder, vi har, også er med til at tage et ansvar for, at vi får udlært nye medarbejdere. Det hører jeg et meget enigt Folketing stå og sige her, men i Radikale Venstre er vi ikke helt lige så bange for at kigge på det her.

Når jeg trækker lidt på det, er det på grund af den her arbejdsgruppe, som er blevet nedsat, og som vi rigtig gerne vil høre inputsne fra og tage dem med i det videre arbejde. Det synes vi faktisk er vigtigt, og derfor ligger Radikale også på nuværende tidspunkt sådan, at vi formentlig vil stemme gult til beslutningsforslaget. Men vi ser meget, meget frem til at diskutere det her videre, også når de anbefalinger kommer. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det vil jeg bare gerne kvittere for. Og så vil jeg dele en virkelig positiv overraskelse, som jeg fik som nyvalgt folketingsmedlem, hvor vi var af sted med Europaudvalget til Bruxelles og havde møder med bl.a. Margrethe Vestager. Det var faktisk bare vildt fedt. Det overraskede mig, men hun udfordrede os tilbage, i forhold til at vi skulle turde noget mere. Der nævnte hun faktisk bl.a. det her område. Så det kan være, at vi har meget mere tilfælles her, end fordomme måske kunne tilsige. Så bare tak for det.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at det er en god lektie. Man skal passe på med at have for mange fordomme om hinanden generelt i dansk politik. Derfor også bare en tak for, at vi er enige. Det kan godt være, at vi ikke er enige om vejene derhen i forhold til at sikre ordentlige arbejds- og lønvilkår og nok lærepladser, men lad os fortsætte diskussionen, også når arbejdsgruppen kommer. Det hører jeg i hvert fald at der er rigtig mange der har lyst til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg giver nu ordet til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her beslutningsforslag. De seneste år har vi jo set en stigning i antallet af elever på erhvervsskolerne, der i løbet af uddannelsesforløbet indgår en lærepladsaftale. De danske virksomheder har formået at overholde den trepartsaftale, der blev indgået på lærepladsområdet. Det har betydet, at 99 pct. af alle erhvervsuddannelserne nu har haft en læreplads i forløbet. Det skal de danske virksomheder med rette selvfølgelig have en rigtig stor ros for og tak for, for det er jo helt essentielt, at vi skaber de rette rammer for vores erhvervsuddannelser.

Det har selvfølgelig indflydelse på, om man som elev vælger at gå den vej, at man kan se, at langt de fleste på uddannelsen rent faktisk får en læreplads. Men vi i Dansk Folkeparti mener dog stadig væk ikke, at vi er i mål. Inde på Lærepladsen.dk kan man se, at der er mere end 21.000 synlige elevprofiler, og det betyder altså, at der er et stort potentiale.

Desværre er der et område, hvor lærlingeklausuler halter efter, og det er ved offentlige udbud. Kun cirka en tredjedel af kommunerne anvender lærlingeklausuler, når man bruger eksterne leverandører. Af de kommuner er det kun få, der kontrollerer, om de eksterne leverandører rent faktisk overholder klausulerne. Det er selvfølgelig overhovedet ikke godt nok, og kommunerne og regionerne skal komme på banen. Kommunerne og regionerne har også et ansvar for, at de leverandører, de vælger til opgaverne, også tager et fælles ansvar for, at det fremtidige arbejdsmarked kommer til at fortsætte på den her måde.

Beslutningsforslaget mener vi i Dansk Folkeparti er et godt skridt i den rigtige retning, og derfor vil vi gerne støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig tre, der har korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er fru Louise Elholm fra Venstre. Værsgo.

Tak for indlægget, og man holdt da spændingen lige til sidste. For jeg blev da helt overrasket, da jeg hørte, at Dansk Folkeparti støtter EU-regulering, der kommer i konflikt med det danske arbejdsmarked. Det var alligevel overraskende. Altså, Dansk Folkeparti er imod, at vi afskaffer retsforbeholdet, og er imod hele EU-samarbejdet og er imod, at vi kan samarbejde med de andre europæiske lande på forsvarsområdet under det europæiske flag. Men Dansk Folkeparti vil gerne have, at der kommer europæisk lovgivning, der laver nogle arbejdsretlige regler, som normalt bliver varetaget via overenskomster i Danmark. Kan ordføreren forklare mig, hvordan det kan være, at Dansk Folkeparti synes, at EU er et godt redskab til at lave konflikt med den danske model?

Ordføreren.

Hvis jeg nu skulle være lidt fræk, og det er jeg af og til, så kunne jeg jo sige, at det er den selv samme minister, der som ordfører gennemtrumfede afskaffelsen af store bededag. Men når det så er sagt, gør det ikke nogen forskel for Dansk Folkeparti, at Enhedslisten ser sådan på det og ønsker at udbrede lovgivningen til resten af EU – overhovedet ikke. Jeg forholder mig kun til, at der skal være bedre muligheder for lærlinge her i Danmark.

Fru Louise Elholm.

Beslutningsforslaget har to ben, som fru Victoria Velasquez ganske rigtigt redegjorde for, nemlig både et ben, der handler om det danske område, og også et ben, der handler om EU, altså med hensyn til at regeringen skal presse på i EU for, at man sikrer, at man får gennemført nogle hårdere regler fra EU's side i forhold til det danske arbejdsmarked. Hvordan stemmer det overens med de holdninger, som Dansk Folkeparti normalt har til EU?

Ordføreren.

Skal det forstås sådan, at Venstre er imod den fri bevægelighed i forhold til at give og tage arbejde? Altså, det, jeg forholder mig til her, er det med de danske lærlinge, hvor jeg egentlig synes, at der skal være bedre muligheder netop i henhold til det, som jeg sagde i min tale om, at der stadig væk kun er en tredjedel af de arbejdspladser, hvor man får arbejdsopgaver fra det offentlige, og deres underleverandører, der rent faktisk tilbyder en læreplads. Det mener vi i Dansk Folkeparti er problematisk.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Undskyld, at jeg står med min telefon, men jeg er simpelt hen nødt til at læse noget op. Jeg citerer: Vi er modstandere af et europæisk elitestyre, som vil hive lovgivning ned over hovedet på os danskere i Danmark. Citat slut.

Det er fra Dansk Folkepartis hjemmeside, og så undrer det mig lidt, når Dansk Folkepartis politik vedrørende EU sådan helt generelt er, at det skal vi ud af – det har jeg hørt hr. Nick Zimmermann sige ved flere lejligheder – at han så samtidig vil stemme for et forslag, som pålægger regeringen at gå ned til det der elitestyre i EU og bede dem om at lave noget mere lovgivning, som bliver trukket ned over hovedet på danskerne. Altså, kan hr. Nick Zimmermann ikke forklare mig og de forhåbentlig rigtig mange danskere, der sidder og lytter til Dansk Folkepartis stillingtagen til lige præcis det her forslag, hvordan de to ting kan hænge sammen. For det er jo modsætninger; man kan jo ikke mene begge dele. Man kan jo ikke både mene, at vi skal arbejde mere for den slags nede i EU, og samtidig mene, at vi skal ud af EU.

Ordføreren.

Altså, der er jo noget helt grundlæggende underligt i at høre en socialdemokrat – nu fik jeg det sagt rigtigt – der stod for gennemtrumfelsen af afskaffelsen af store bededag og nu taler om at indrette det danske arbejdsmarked. Hvis der er nogen, der hele tiden forsvarer det danske arbejdsmarked, er det da så sandelig Dansk Folkeparti. Så er det rigtigt, at Enhedslisten ser det her som et EU-perspektiv, men på Dansk Folkepartis vegne forholder jeg mig til det her med danske lærlinge. Vi mener, det er et problem, at når virksomheder kommer ind på offentlige kontrakter, er det kun cirka en tredjedel, der overholder lærlingeklausulerne, når de her eksterne leverandører. Altså, hvis man arbejder med offentligt byggeri, mener vi sådan set også, man skal tage det ansvar, det er netop at tage en lærling. Og det overrasker mig faktisk rigtig meget, at regeringen ikke er enig i det, at Socialdemokraterne ikke er enige i det.

Hr. Thomas Skriver Jensen.

Når nu Enhedslisten og Dansk Folkeparti lykkes med at få skabt parlamentarisk enighed omkring det her forslag og ministeren og regeringen så går til EU og får det her trumfet igennem og det virkelig virker på det danske arbejdsmarked og Dansk Folkeparti så får 90 mandater efter næste folketingsvalg eller får skabt et stort nok flertal eller en folkestemning for, at Danmark skal ud af EU, hvad sker der så med de mennesker, der går rundt ude på danske virksomheder i danske arbejdspladser, og som har nydt godt af det arbejde, Dansk Folkeparti har lavet?

Altså, jeg prøver bare at sige, at det er en modsætning. Og så kan ordføreren blive ved med at snakke om store bededag og alt muligt andet, men det er jo ikke det, det handler om. Det handler om, at Dansk Folkepartis stillingtagen er lidt hyklerisk i forhold til EU. Vil ordføreren ikke bare anerkende det? Han kan jo bare sige: EU-delen bryder vi os overhovedet ikke om.

Ordføreren.

Altså, hvis man repræsenterer Socialdemokraterne i Folketinget og man så kalder Dansk Folkeparti for hykleriske, så vil jeg sige, at man lige skulle finde et lokale, der har et spejl, og så skulle man prøve at stille sig foran det. For jeg tror ikke – det vil jeg vove at påstå – at der er noget parti i danmarkshistorien, der er større hyklere end Socialdemokraterne. Og det gælder så sandelig også på det her punkt.

Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg ville egentlig bare kvittere for Dansk Folkepartis opbakning til det her forslag. Og så tror jeg bare, at jeg lige får brug for at sige noget, for det kommer jo helt til at lyde, som om EU, som det er i dag, ikke blander sig på det område. EU blander sig gevaldigt i vores løn- og ansættelsesvilkår. Se bare på hele diskussionen om EU-bestemt mindsteløn.

Så det rent faktisk at skabe muligheden for at sige, at løn- og ansættelsesvilkår skal være de gældende ligesom de sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og overenskomster, og at det er med muligheden for lærlinge osv., er jo egentlig bare at forsøge at lave et værn på vegne af arbejdere og på vegne af lærlinge og elever mod netop nogle af de krav, som der kommer fra EU. Det fik jeg bare lyst til også at knytte til det her som en kommentar.

Ordføreren.

Ja. Det har ordføreren jo fuldstændig ret i, og det er også derfor, det nogle gange er sådan nogle mærkværdige forsvar, man skal høre på, når det er, at regeringspartierne skal op at afvise et eller andet beslutningsforslag.

For ordføreren har jo fuldstændig ret i, at EU i forvejen blander sig i en masse ting i forhold til løn- og arbejdsforhold. Og jeg vil da sige, at personligt, og jeg tror også, at Enhedslisten har det på samme måde, er jeg da rigtig ked af det, hvis ikke regeringen kommer til at tage meget, meget kraftig afstand fra EU's tanker omkring mindsteløn. For det vil virkelig have nogle rigtig negative eftervirkninger i forhold til det danske arbejdsmarked.

Fru Karin Liltorp, Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne takke ordføreren for at komme med sådan en lidt opfriskende tale. Her sad man og troede, at debatten var givet, og at man kendte de enkelte partiers standpunkter, så det vil jeg sige er yderst forfriskende, og det overraskede da også mig med den meget positive EU-vinkel fra DF's side.

Så jeg vil bare høre, om Dansk Folkeparti også har ændret mening på andre områder inden for EU eller det mest er, når det kommer til arbejdsmarkedet, at de synes, at EU godt må blande sig lidt mere.

Ordføreren.

Der må ikke grines fra ministertilhørerrækkerne. Dansk Folkeparti har ikke skiftet holdning. Dansk Folkeparti mener det samme, som Dansk Folkeparti har ment i i hvert fald i den tid, jeg har repræsenteret partiet her på Christiansborg: at det, når offentligt byggeri bliver sat i gang, er for dårligt, at de virksomheder og de underleverandører til virksomheder, der tager aktivt del i det byggeri, ikke er gode nok i forhold til at tage lærlinge.

Det er et problem, når der – og nu skal jeg lige se det korrekte tal, så jeg ikke står her og siger noget, der er forkert – er 21.000 synlige profiler på den side, der handler om elevprofiler. Det betyder jo, at der lige nu er 21.000 mennesker, der rigtig gerne vil ud at have en læreplads. Så synes vi sådan set at det er fair nok, at hvis en virksomhed arbejder for offentlige penge, skal den være med til at give de mennesker en læreplads. Det mener vi sådan set giver rigtig god mening.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor giver jeg nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Jeg fik lige at vide, at man ikke må bruge rekvisitter heroppe, og min kreative hjerne gik jo allerede i gang med at tænke på alle de ting, man kunne bruge for ligesom at illustrere social dumping, hvis man måtte, men det vil jeg selvfølgelig afholde mig fra. Hvis man skal vise noget, som er unfair, og noget, der er skævt, så er social dumping-området om noget i hvert fald et sted, hvor man kan gøre det.

Det rammer selvfølgelig helt konkret den enkelte. Heldigvis er der mange lige nu, der kan få en elev- eller læreplads, men der er også nogle steder, hvor det er svært. Men det handler jo især om dem, som jo bliver påvirket af løn- og ansættelsesvilkårene. Vi kan se det bredt.

Lige nu bliver der forhandlet overenskomster på det offentlige område. Et tidspunkt, hvor overenskomsterne i det offentlige faktisk blev påvirket negativt af reguleringsordningen, var tilbage i 2008, hvor man jo bl.a. også udvidede kredsen af, hvilke EU-lande der var medlem af EU, hvad der også var med til at sætte sig i løn- og ansættelsesvilkårene, fordi vi desværre er vidner til, at der er nogle arbejdsgivere, som simpelt hen i et ræs mod bunden for at skabe så billig arbejdskraft som muligt, udnytter den situation, som nogle står i.

Det har jo også en konsekvens for vores velfærdssamfund, for den grønne omstilling, fordi vi har brug for, at flere får en uddannelse, at flere bliver faglærte. Så det rammer på mange måder, og det skal vi have lavet om, og det er derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag.

Ved at ændre EU's udbudsdirektiv forpligter vi alle til at sikre, at der skal være arbejdsklausuler i kontrakterne, så man matcher løn- og ansættelsesvilkårene i overenskomsterne, og sikre, at der er elever og lærlinge, hvis de altså får eller er afhængige af et offentligt tilskud. Det vil simpelt hen betyde, at de ansatte bliver sikret løn, arbejdstid og arbejdsvilkår, som passer til de kollektive overenskomster, til de voldgifter, der er, og til den lovgivning, der ellers er.

Derfor er jeg også uenig, når der er nogen, der prøver at sætte den danske model ind foran sig og fuldstændig viger bort fra, at vi har en ligelønslov og alle mulige forskellige love på området, som jo er med til at sørge for at være det andet ben af den danske model, og det her forslag handler jo netop om, at løn- og ansættelsesvilkårene skal matche de kollektive overenskomster. Så her er der altså intet om, at det er politikere, der skal bestemme, hvad lønnen skal være, men hvis man vil gøre brug af de offentlige midler, skal man sørge for at overholde de overenskomster, som der er på området.

Så det er tværtimod en styrkelse af den danske model og vil være et vigtigt skridt i den rigtige retning for at få bekæmpet social dumping, både på europæisk niveau til gavn for millioner af arbejdere, men også her helt lokalt, hvor vi lige har set en rapport om migrantarbejderes vilkår i Danmark inden for anlægs- og byggebranchen, som jo viser, at der er flere arbejdsgivere, som bevidst udnytter, at der er manglende viden og manglende mulighed for at sige fra. Det være sig særligt i forhold til arbejdsulykker, men også i forhold til løn- og ansættelsesvilkår. Det må vi ikke acceptere, og her er der jo et konkret værktøj, som man kan tage op af værktøjskassen og bruge.

Jeg kunne forstå, at Liberal Alliance syntes, at jeg lidt sagde, at man enten skulle købe den her model, eller også gik man ikke ind for at bekæmpe social dumping. Jeg er jo meget åben over for at høre, hvad det er for nogen andre forslag, andre partier kommer med, og jeg mener faktisk, det kalder på handling.

Det er 2 billioner euro i offentlige midler, som hvert år bliver brugt på tværs af EU af forskellige myndigheder på varer og på servicer, som så bliver udbudt af private virksomheder. Det er en jo en kæmpe kraft – 2 billioner euro. Man kunne jo sige, at her skal vilkårene faktisk være i orden; de penge skal ikke blive brugt til at underbyde arbejdsvilkår og til, at der ikke er lærlinge. Det er jo nok også derfor, at der er millioner af arbejdere og flere fagforeninger, som også ønsker det her, så vi får sat et stop for det ræs mod bunden, der er i forhold til arbejderes løn- og ansættelsesvilkår.

Den rapport, jeg nævnte tidligere, viste det også, og i Danmark ser vi det også. Man er fra starten, når man starter et projekt inden for anlægs- og byggebranchen, bagud med 2 måneder, står der i rapporten. Hvor presser det? Ja, det er klart, at det trykker selvfølgelig på tempoet og på de vilkår, man skal arbejde under. I Enhedslisten står vi på deres side og arbejder for, at vi skal sikre, at det bliver nogle gode kontrakter, som der bliver lavet. Det er faktisk også noget, vi har forpligtelse til, jævnfør ILO-konventionen nr. 94 fra 1955.

Jeg vil slutte af med at sige tak til de partier, som der har bakket op, og til dem, som jeg synes hænger lidt i bremsen, vil jeg bare sige, at arbejdet for at skabe gode løn- og arbejdsvilkår kommer til at fortsætte, og så håber jeg da, at de her pæne ord, der bliver sagt her, bliver til handling. Om vi så skal vente på, at anbefalingerne kommer, så håber jeg da, at vi så der kommer til at se handling med det samme, så vi ikke skal se yderligere flere år gå, mens det rammer de mennesker, som det påvirker i dag.

Så tak for debatten, og tak til de partier, som bakkede op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.