Jeg fik lige at vide, at man ikke må bruge rekvisitter heroppe, og min kreative hjerne gik jo allerede i gang med at tænke på alle de ting, man kunne bruge for ligesom at illustrere social dumping, hvis man måtte, men det vil jeg selvfølgelig afholde mig fra. Hvis man skal vise noget, som er unfair, og noget, der er skævt, så er social dumping-området om noget i hvert fald et sted, hvor man kan gøre det.
Det rammer selvfølgelig helt konkret den enkelte. Heldigvis er der mange lige nu, der kan få en elev- eller læreplads, men der er også nogle steder, hvor det er svært. Men det handler jo især om dem, som jo bliver påvirket af løn- og ansættelsesvilkårene. Vi kan se det bredt.
Lige nu bliver der forhandlet overenskomster på det offentlige område. Et tidspunkt, hvor overenskomsterne i det offentlige faktisk blev påvirket negativt af reguleringsordningen, var tilbage i 2008, hvor man jo bl.a. også udvidede kredsen af, hvilke EU-lande der var medlem af EU, hvad der også var med til at sætte sig i løn- og ansættelsesvilkårene, fordi vi desværre er vidner til, at der er nogle arbejdsgivere, som simpelt hen i et ræs mod bunden for at skabe så billig arbejdskraft som muligt, udnytter den situation, som nogle står i.
Det har jo også en konsekvens for vores velfærdssamfund, for den grønne omstilling, fordi vi har brug for, at flere får en uddannelse, at flere bliver faglærte. Så det rammer på mange måder, og det skal vi have lavet om, og det er derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag.
Ved at ændre EU's udbudsdirektiv forpligter vi alle til at sikre, at der skal være arbejdsklausuler i kontrakterne, så man matcher løn- og ansættelsesvilkårene i overenskomsterne, og sikre, at der er elever og lærlinge, hvis de altså får eller er afhængige af et offentligt tilskud. Det vil simpelt hen betyde, at de ansatte bliver sikret løn, arbejdstid og arbejdsvilkår, som passer til de kollektive overenskomster, til de voldgifter, der er, og til den lovgivning, der ellers er.
Derfor er jeg også uenig, når der er nogen, der prøver at sætte den danske model ind foran sig og fuldstændig viger bort fra, at vi har en ligelønslov og alle mulige forskellige love på området, som jo er med til at sørge for at være det andet ben af den danske model, og det her forslag handler jo netop om, at løn- og ansættelsesvilkårene skal matche de kollektive overenskomster. Så her er der altså intet om, at det er politikere, der skal bestemme, hvad lønnen skal være, men hvis man vil gøre brug af de offentlige midler, skal man sørge for at overholde de overenskomster, som der er på området.
Så det er tværtimod en styrkelse af den danske model og vil være et vigtigt skridt i den rigtige retning for at få bekæmpet social dumping, både på europæisk niveau til gavn for millioner af arbejdere, men også her helt lokalt, hvor vi lige har set en rapport om migrantarbejderes vilkår i Danmark inden for anlægs- og byggebranchen, som jo viser, at der er flere arbejdsgivere, som bevidst udnytter, at der er manglende viden og manglende mulighed for at sige fra. Det være sig særligt i forhold til arbejdsulykker, men også i forhold til løn- og ansættelsesvilkår. Det må vi ikke acceptere, og her er der jo et konkret værktøj, som man kan tage op af værktøjskassen og bruge.
Jeg kunne forstå, at Liberal Alliance syntes, at jeg lidt sagde, at man enten skulle købe den her model, eller også gik man ikke ind for at bekæmpe social dumping. Jeg er jo meget åben over for at høre, hvad det er for nogen andre forslag, andre partier kommer med, og jeg mener faktisk, det kalder på handling.
Det er 2 billioner euro i offentlige midler, som hvert år bliver brugt på tværs af EU af forskellige myndigheder på varer og på servicer, som så bliver udbudt af private virksomheder. Det er en jo en kæmpe kraft – 2 billioner euro. Man kunne jo sige, at her skal vilkårene faktisk være i orden; de penge skal ikke blive brugt til at underbyde arbejdsvilkår og til, at der ikke er lærlinge. Det er jo nok også derfor, at der er millioner af arbejdere og flere fagforeninger, som også ønsker det her, så vi får sat et stop for det ræs mod bunden, der er i forhold til arbejderes løn- og ansættelsesvilkår.
Den rapport, jeg nævnte tidligere, viste det også, og i Danmark ser vi det også. Man er fra starten, når man starter et projekt inden for anlægs- og byggebranchen, bagud med 2 måneder, står der i rapporten. Hvor presser det? Ja, det er klart, at det trykker selvfølgelig på tempoet og på de vilkår, man skal arbejde under. I Enhedslisten står vi på deres side og arbejder for, at vi skal sikre, at det bliver nogle gode kontrakter, som der bliver lavet. Det er faktisk også noget, vi har forpligtelse til, jævnfør ILO-konventionen nr. 94 fra 1955.
Jeg vil slutte af med at sige tak til de partier, som der har bakket op, og til dem, som jeg synes hænger lidt i bremsen, vil jeg bare sige, at arbejdet for at skabe gode løn- og arbejdsvilkår kommer til at fortsætte, og så håber jeg da, at de her pæne ord, der bliver sagt her, bliver til handling. Om vi så skal vente på, at anbefalingerne kommer, så håber jeg da, at vi så der kommer til at se handling med det samme, så vi ikke skal se yderligere flere år gå, mens det rammer de mennesker, som det påvirker i dag.
Så tak for debatten, og tak til de partier, som bakkede op om forslaget.