Jeg må sige, at man i Folketinget ser overraskende friske ud, og det er godt at vide, at stemningen ikke er slut endnu. Der er sket noget ret vigtigt, siden vi havde førstebehandlingen af det her beslutningsforslag. EU's linje er blevet afklaret, og den er klar, og den bakker op. Der er arbejdsgivere i det her land, der udnytter andre mennesker, og trods en god aftale i sidste uge om social dumping lader vi de facto de arbejdsgivere slippe af sted med det, og mens der fra Folketingets side bliver nølet, er der arbejdsgivere, som faktisk har fair vilkår, og som har overenskomster, der risikerer at knække, fordi vi giver frit spil til nogle af dem, der ikke spiller efter reglerne, og det handler faktisk om at give de mennesker, der arbejder for dem, nogle rettigheder at stå på, give dem rettigheden til at kunne blive anerkendt som lønarbejdere, så arbejdsgiverne ikke kan snyde sig uden om feriepenge, barsel, pension, et ansvar ved ulykker, og jeg kunne fortsætte.
Arbejdsgiverne skal ikke kunne fralægge sig ansvaret ved at sige, at deres ansatte er selvstændige eller partnere, og det, at så mange Voltarbejdere er taget herind fra deres arbejde, gør et dybt indtryk på mig, og det er ikke mindst, fordi jeg ved, hvor meget der er på spil for flere af dem. For de er ikke mere partnere og ansatte, end at der var en, der blev fyret, fordi han faktisk begyndte at organisere sine kollegaer, og flere af den troede faktisk på Volts fortælling om at blive partnere, men når de ser på brugen af algoritmen, når de ser på, hvilke løn- og ansættelsesforhold der tilbydes, så står det fuldstændig klart, at det er et scam, som bl.a. Volt har gang i, og de beder os om at rette op på loven.
Så selv om der sikkert er flere partier, som om lidt stemmer imod, så vil jeg gerne tage de ansattes budskab med herind i Folketingssalen og sende et klart signal, altså at lad os nu komme i arbejdstøjet; lad os stille os på de ansattes side og ikke på de grådige arbejdsgiveres side, og det haster. Tak for ordet.