Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 56
Offentligt
2854271_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J. nr. 2023 - 8053
Den 19. april 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 til B 56, forslag til folketingsbeslutning om at forbyde
produktion, salg og import af turbokyllinger (Ross 308), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 3. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 11 til B 56 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Mener
ministeren, at den aktuelle produktion af hurtigvoksende kyllinger i Danmark er i
overensstemmelse med EU-direktivbestemmelsen om, at der ikke må holdes fjerkræ til
landbrugsformål, hvis det ikke ud fra fjerkræets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes,
at det kan ske uden at skade fjerkræets sundhed eller velfærd?”
Svar
Den nævnte EU-direktivbestemmelse blev ordret implementeret i dansk ret i bekendtgørelse nr. 707 af
2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 18. Fra 1. januar 2021 fremgår den pågældende
bestemmelse af flere forskellige dyreartsspecifikke bekendtgørelser, herunder i bekendtgørelse nr. 1747
af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger. Heraf følger en
række bestemmelser, der sikrer hensynet til både sundhed og velfærd i dansk slagtekyllingeproduktion.
I den politiske forståelse om handlemuligheder for hurtigt-voksende kyllinger af juni 2023 og
dyrevelfærdsaftalen
”Sammen om Dyrene” af februar 2024
indgår flere initiativer rettet mod at forbedre
dyrevelfærden for danske slagtekyllinger. På den baggrund arbejder regeringen for en udfasning af
hurtigt-voksende kyllinger på EU-niveau. Det vil skabe højere dyrevelfærd på tværs af EU samt sikre
lige konkurrencevilkår blandt medlemsstaterne.
Det fremmer ikke dyrevelfærden bredt set, hvis produktionen flytter til andre lande, hvor der ikke er det
samme fokus på dyrevelfærd som i Danmark. Derfor mener jeg også, at vi kan komme langt med
markedsdrevet dyrevelfærd. Det er vigtigt, at vi hjælper forbrugerne til at foretage oplyste valg, når de
handler ind. Blandt
andet
derfor
er der med
dyrevelfærdsaftalen afsat
midler til
en
markedsføringsindsats for langsommere voksende kyllinger i regi af Det Statslige Dyrevelfærdsmærke,
der med sine tre hjerter indikerer niveauet for dyrevelfærd.
Indtil et evt. forbud gennemføres, arbejdes der for at sikre en højere grad af dyrevelfærd i den aktuelle
produktion. Det gælder også i forhold til at forebygge sultproblemer for forældredyr til slagtekyllinger
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
B 56 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om der ikke påhviler Danmark et tungere etisk ansvar for at forcere arbejdet med at forbyde de hurtigvoksende kyllinger i EU
på grund af restriktiv fodring. Den problemstilling har Danmark blandt andet påpeget sammen med de
andre medlemsstater i den såkaldte Vught-gruppe i "Position paper on a new EU legislative frame for
animal welfare", som er sendt til Europa-Kommissionen. Dertil nedsættes som følge af
dyrevelfærdsaftalen
en
arbejdsgruppe
for
dyrevelfærdsmæssige
forhold
i
den
danske
slagtekyllingeproduktion, herunder forhold for forældredyr.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2