Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 56:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde produktion, salg og import af turbokyllinger (Ross 308).

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Vi starter debatten med, at hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, som er ordfører for forslagsstillerne, giver en begrundelse for forslaget.

Tak. Det er nemlig et beslutningsforslag om at forbyde produktion, salg og import og af turbokyllinger af typen Ross 308. I forslaget står der:

»Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at indføre et forbud mod produktion, import og salg af turbokyllinger (Ross 308) i EU. Indtil et sådant indføres i EU, pålægges regeringen at indføre et nationalt forbud i Danmark imod produktion, import og salg af turbokyllinger, som senest træder i kraft ved udgangen af 2025.«

I forhold til motivationen for forslaget vil jeg yderligere sige, at Folketinget har vedtaget en dyrevelfærdslov, men vi mangler tilstrækkelig opfølgning på den. I lovens § 1 står der:

»Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.«

Der står videre i § 2:

»Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.«

Når vi vedtager en lov i Folketinget, er det også vores ansvar på alle måder. Det næste naturlige skridt vil være at sørge for, at loven bliver implementeret i både ånd og bogstav. For præcis 1 uge siden var vi samlet her i salen for at tale om ekstrem avl af hunde, som Dansk Folkeparti stillede et rigtig godt forslag om at forbyde.

I dag skal vi så tale om ekstrem avl af slagtekyllinger, hvor fjerkræsindustrien har fremavlet en race, der vokser dobbelt så hurtigt, som kyllinger gjorde for 60 år siden, og følgerne er, at de vokser så hurtigt, at de ikke kan stå på deres ben i produktionshallerne, og at den kødproduktion, der er på kroppen af de her kyllinger, er så massiv, at de indre organer ikke kan følge med. Det er uansvarligt, og vi foreslår et forbud.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag og dermed også sætte fokus på en vigtig dagsorden, nemlig dyrevelfærd for danske slagtekyllinger, nærmere bestemt de hurtigtvoksende kyllinger.

Dyrevelfærd er – det tror jeg er de fleste bekendt – en af mine vigtigste prioriteter som minister. Det har jeg gjort helt klart, siden jeg blev udnævnt for godt et års tid siden. Derfor er jeg selvfølgelig også rigtig glad for, at vi nu ikke bare har taget hul på, men også er godt i gang med forhandlinger om en ny aftale. Det er faktisk den første af sin slags. Den skal styrke dyrevelfærden bredt her i landet.

Der vil jeg også gerne benytte lejligheden til at sige tak for de mange gode snakke, som jeg allerede har haft med Folketingets partier og også en løsgænger, så vidt jeg husker, bl.a. i forbindelse med netop de forhandlinger. Det er et emne, som vi alle sammen tydeligvis er optaget af. Jeg mener helt grundlæggende, at vi har et ansvar for alle dyr, når de er i menneskers varetægt. Og det er, uanset om de er familiedyr eller dem, vi producerer til fødevarer eller holder bag hegn i naturprojekter, eller hvad det kunne være. Det ansvar kan vi løfte bedre. Det gælder også i forhold til forholdene for dansk fjerkræproduktion i al almindelighed.

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen, som det også blev sagt af ordføreren for et øjeblik siden, at arbejde for at indføre et forbud mod produktion, salg og import af racen Ross 308 i EU. Indtil sådan et forbud indføres i EU, pålægges regeringen med forslaget at indføre et nationalt forbud mod produktion, import og salg i Danmark, der skal træde i kraft senest med udgangen af 2025.

Lad mig derfor starte med først og fremmest at slå fast, at jeg forstår intentionen bag forslaget. Derfor er jeg også glad for, at regeringen og flere partier i juni måned sidste år indgik et politisk forståelsespapir om, at vi er enige om at arbejde for et forbud mod de hurtigtvoksende kyllinger på EU-niveau. Det er noget, som i øvrigt indgår i det udspil, som regeringen også fremlagde som en del af den samlede dyrevelfærdspakke for ikke så længe siden. Vi er derfor allerede, kan man sige, et flertal i Folketinget – et meget bredt et af slagsen – der er enige om første del af beslutningsforslaget. Så langt, så godt.

Når jeg så alligevel må afvise beslutningsforslaget, skyldes det den anden del af forslaget, der omhandler et nationalt forbud. For det første er det helt centralt, at Danmark efter EU-reglerne om varernes fri bevægelighed ikke umiddelbart kan forbyde import af kød fra hurtigtvoksende kyllinger, som er lovligt produceret i EU. Det er altså ikke muligt at forhindre salg af kød fra hurtigtvoksende kyllinger på det danske marked. For det andet vil et nationalt forbud mod produktion af hurtigtvoksende kyllinger potentielt kunne rykke produktionen til udlandet. Vi sikrer derfor ikke nødvendigvis færre kyllinger med gangproblemer på verdensplan, og vi risikerer tilsvarende at rykke arbejdspladserne ud af landet. Her er det så også værd at bemærke, at produktionen af hurtigtvoksende slagtekyllinger i form af Ross 308 er global; det er ikke noget, der kun foregår i Danmark. Derfor vil der også fortsat være et stort udenlandsk marked på trods af et eventuelt dansk forbud.

Vi skal finde de rigtige løsninger på udfordringerne, og vi skal arbejde for en samlet, gradvis udfasning på EU-plan, som sikrer, at producenterne får mulighed for at omstille produktionen til mere langsomt voksende kyllinger. Kød fra hurtigtvoksende kyllinger er billigere end de langsomt voksende, og derfor er der fortsat en efterspørgsel fra de danske forbrugere på den produktionsform. Vi har bl.a. set det, i forbindelse med at Danpo måtte opgive at udfase de hurtigtvoksende kyllinger, simpelt hen fordi forbrugerne ikke var med. Derfor skal vi sikre, at forbrugerne også er oplyste, så vi i højere grad har dyrevelfærd for øje, når vi står med indkøbskurven over armen i supermarkedet. Og det kan bl.a. ske i forbindelse med og som en del af det statslige dyrevelfærdsmærke. Mærket tydeliggør niveauet for dyrevelfærd på en nem og overskuelig måde, og på den måde bliver det også markedsdrevet, når vi som forbrugere bliver bevidstgjort om, at vi også selv kan bidrage til bedre dyrevelfærd ved at vælge de varer, hvor der er taget hensyn til dyrets ve og vel.

Afrundingsvis vil jeg sige, at vi lægger op til fra regeringens side at arbejde for en udfasning i EU-regi – det er også det, vi har aftalt – og dermed også styrke en markedsdrevet dyrevelfærd i Danmark. Af de årsager vil regeringen afvise forslaget. Tak for ordet.

Den første korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Da vi sidste år lavede den aftale om turbokyllinger, var der jo en forventning om, at Europa-Kommissionen i efteråret sidste år ville fremsætte et forslag om nogle ændrede dyrevelfærdsregler. Det har de så opgivet, og det er jo derfor, at vi tager det her skridt. For i forhold til den aftale fra sidste år, hvor man ligesom overlod det til, at nu skal vi arbejde for noget i EU, kommer der ikke til at ske noget. Og man må bare konstatere ud fra ministerens tale, at markedskræfterne ikke sikrer god dyrevelfærd. Det gør EU heller ikke, og det gør regeringen heller ikke. Det er jo korrekt, at der er lavet en lille aftale, sådan at turbokyllinger bliver udfaset i feltrationerne og i fængslerne og i statslige kantiner. Det er jo ikke noget, der rykker på den store bane, og det er derfor, vi kommer med det her forslag om et forbud.

Vi er dér i Enhedslisten, at vi vil lave noget, der virker, og vi er parat til at udfordre EU. Hvorfor kan et land ikke gå foran med dyrevelfærd, når Europa-Kommissionen nu ikke leverer?

Ministeren.

Jamen vi kan gå foran på de områder, hvor det giver mening at gå foran, og hvor det i øvrigt også er juridisk muligt at gøre det. For som jeg sagde før, vil det umiddelbart ikke være muligt at lave et importforbud. Og så kan man sige: Vi kan jo forbyde at have produktionen i Danmark. Men løser det så dyrevelfærdsproblemet, når vi samtidig kan se, at forbrugerne efterspørger kyllinger produceret på den måde, hvilket gør, at prisen også er lav eller i hvert fald lavere end det, som den ville være, hvis det var lidt langsommere voksende kyllinger? Det har vi jo kunnet se at de ikke var parat til. Og så er det, synes jeg, lidt et slag i luften at sige: Nu forbyder vi det, men forbrugerne køber det fortsat; de kommer så bare syd for grænsen. Og jeg vil da langt hellere gå den vej, som vi fortsat skal gøre, nemlig at presse på i EU. Jeg er med på, at det ikke står i det dyrevelfærdsudspil, der kom fra Kommissionen. Det var jeg da også selv ærgerlig over. Men det ændrer ikke på, at vi har en stemme i EU, og den stemme skal vi da bruge, også i forhold til dyrevelfærden.

Spørgeren.

Jeg har siddet så længe i Folketinget, at jeg godt kan huske den sag omkring bisfenol A og den store forargelse over, om det kunne være rimeligt, at der var noget giftigt i sutteflasker. Et flertal i Folketinget kunne godt se, at her var der noget, hvor vi burde sige stop og udfordre EU. Og hvad sker der så efterfølgende? Ja, så retter EU ind og forbyder sådan set det, som vi forbød i Danmark. Det er et eksempel på, at det for et medlemsland nogle gange nytter at tage et initiativ, som man synes er rigtigt. Og hvis man aldrig laver den udfordring af EU, bliver der jo ikke ændret noget. Kan ministeren ikke se, at vi er nødt til indimellem at tage nogle skridt, som er på kant med EU? Det er nødvendigt.

Ministeren.

Altså, jeg tror, at hvis man spørger ovre i mit ministerium, om jeg er parat til at udfordre EU i forskellige vurderinger, så er svaret ja. Men jeg kommer ikke til at lave regler i Danmark, som er på kant med EU-reglerne; det gør jeg ikke. Jeg kommer til at udfordre det, og det er også derfor, jeg siger, at det vil jeg fortsat arbejde for. Det er det, vi har aftalt, vel at mærke under den forudsætning at vi i øvrigt indgår en dyrevelfærdsaftale, som jeg klart forventer at vi kommer til at gøre inden for de kommende uger, hvis det står til mig. Så det vil jeg gøre. Det vil jeg selvfølgelig leve op til. Men jeg vil også gøre det på en måde, så vi rent faktisk får bedre dyrevelfærd, og det mener jeg man gør ved at sikre, at det her er bredere end et forbud i Danmark, hvor forbrugerne i øvrigt ikke er parat til at give det mere, det koster at producere mere langsomt voksende kyllinger. Det skal vi også gøre forbrugerne opmærksom på at man kan, og det er jo en del af de aftaler, som vi allerede har indgået, at vi skal lave en kampagne for det.

Næste korte bemærkning er til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for talen, og i det hele taget tak for ministerens fremdrift i forhold til dyrevelfærdsspørgsmål, ikke mindst i forbindelse med de forhandlinger, der i øjeblikket. Ministeren siger, at vi ikke kan forbyde import af turbokyllinger fra resten af EU, men at vi godt kan forbyde produktion af dem i Danmark, så vidt jeg forstår. Hvis vi nu gør det, altså hvis vi nu siger, at det gør vi simpelt hen, hvad kan vi så vente os? Hvor slemt kan det være? Hvad kan der komme til at ske? Er det eventuelt noget, hvor vi kan sige: Godt, så tager vi en retssag om det, og så har vi fået en kæmpestor dyreetisk gevinst, og så har vi skullet betale lidt for det? Hvad sker der egentlig, hvis det er sådan, at vi faktisk gør det?

Ministeren.

Jeg synes, at det er en noget hypotetisk tilgang at bede mig om at gå i retning af at overtræde gældende lov, og det er det, der er tale om her. Hvis gældende lov er – og det er jo det, EU's retningslinjer og regler siger – at vi ikke kan lave det her importforbud, så skulle jeg ligesom gå ud at sige, at det blæser jeg på, og at jeg laver det alligevel. Okay, der ville være et flertal i Folketinget, der stod bag det, men jeg har ansvaret for den lovgivning, som jeg står bag, og jeg kommer ikke til at lave regler, som strider imod EU's regler. Det gør jeg ikke.

Spørgeren.

Nej, men det var faktisk heller ikke det, jeg sagde. Når det nu er ministerens hovedargument, at ministeren ikke vil gøre det, fordi det er ulovligt at forbyde import, så spørger jeg bare, om ministeren ved, hvad der så sker. Det var det, jeg spurgte om.

Det andet, jeg gerne vil spørge om, er det med den her lækageeffekt, som ministerens andet argument drejer sig om. Hvis man f.eks. ikke producerer en okse i Danmark, bliver der i forhold til den her lækageeffekt faktisk kun produceret en fjerdedel af den et andet sted. Det siger de økonomiske vismænd. Hvad er lækageeffekten i forhold til en kylling? Hvis man ikke producerer en turbokylling her i landet, hvor meget ville der så egentlig blive produceret?

Men mit første spørgsmål vil jeg også godt have svar på, med hensyn til hvad der så sker i forhold til EU?

Ministeren.

Jeg kender ikke sanktionsbeføjelserne for EU, i forhold til hvad der ville komme til at ske, hvis man med åbne øjne overtræder EU's lovgivning. Men det er overhovedet ikke en diskussion, jeg gider at tage, for det kommer ikke til at ske, så længe jeg har noget med det her at gøre. Jeg kommer ikke til at stå bag lovgivning, som strider imod EU, hvis jeg vel at mærke ved det på forhånd. Jeg vil gerne, som jeg også svarede til hr. Søren Egge Rasmussen før, udfordre det, og det er også derfor, at jeg kommer til at tage det her op i EU-systemet. Det har vi aftalt, og det står på mål for, selvfølgelig. Men jeg kommer ikke til at gøre noget, som jeg på forhånd ved ikke er i overensstemmelse med det, vi har aftalt i EU-systemet. Og så kan jeg ikke nå at svare på resten af spørgsmålet.

Næste korte bemærkning er til hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det til ministeren. I Radikale Venstre er vi jo flinke mennesker og kan se en sag fra flere sider, så jeg kan erklære mig enig med både ministeren og hr. Søren Egge Rasmussen. Og jeg håber, at vi kan finde en vej frem, som måske var lidt mere progressiv end det, vi også har drøftet i forhandlingerne. Konkret har jeg været meget inspireret af ministerens forslag og det her, som jeg kalder en betal eller beløn-model, som f.eks. kan udmøntes på smågrise og halekupering, så dem, der har grise med en hale, får en bonus, og dem, der ikke har grise med en hale, får en bøde. Det forslag kunne jeg godt tænke mig udbredt.

De her kyllinger får jo det problem, at nogle af dem ikke kan gå, og nogle af dem får hjertestop, fordi de indre organer ikke kan følge med. Kunne man lave en betal eller beløn-model her? Hvis der er kyllinger, der ikke kan gå, når de skal ind på slagteriet, er det betal, og det er beløn for dem, der har kyllinger uden problemer. Kunne man tænke noget tilsvarende her?

Ministeren.

Jeg synes i al beskedenhed, at det er et godt forslag, vi har vedrørende halekuperinger. Det er måske ikke så overraskende, for det er en del af regeringens udspil. Men jeg hører også, at der er en god velvillighed til at diskutere det. Så synes jeg, det ville være klogt at indhente erfaringer for, hvordan en sådan model så fungerer. Dermed har jeg også sagt, at jeg ikke vil udelukke, at vi så kan bruge det i andre sammenhænge, men det kræver selvfølgelig også, at man også i så fald kan gøre det på en måde, så det rent faktisk også har en effekt, og så man også kan se, hvad det er, man i givet fald skal betale en såkaldt afgift for. Hvad er det så til gengæld, man får en belønning for? Pengene skal ifølge den model, vi har aftalt, eller som i hvert fald er i udspillet, til at arbejde i forbindelse med halekuperinger. Det kommer jo til at blive et provenu, der bliver i erhvervet til at belønne dem, som så arbejder for ikke at halekupere. Her skal man så gøre noget andet, og hvordan skal det så i givet fald måles? Det er en åben invitation til, at vi tager de erfaringer med fra halekuperingsforslaget til også at drøfte på andre områder.

Spørgeren.

Tak. Jeg tænker, at jo flere områder, vi ruller det ud på, jo hurtigere og bedre erfaringer får vi. Så det er bare med at komme i gang og gøre det efter den her betal eller beløn-model eller en bøde eller bonus-model, eller hvad vi kalder den. Få den rullet ud, så vi kan belønne dem, der laver velfærdskyllinger, hvor det tager lidt længere tid. Og ja, det koster dem lidt mere, og derfor har de ikke råd til det. Så hvis vi fik modellen implementeret, kunne vi gøre det.

Men jeg vil høre om noget andet også. Nu prøvede jeg at være konstruktiv med de her hunde med flade næser og små kranier, og det der med import er også noget, der rammer os lidt i forbindelse med det her forslag. Kunne man tænke import som import fra tredjelande her og så måske finde et kompromis?

Ministeren.

Jeg oplever et eller andet deja-vu her, og det synes jeg egentlig er godt. Jeg går også ind for genbrug i alle mulige afskygninger, og det er jo et forslag, som hr. Christian Friis Bach meget elegant og også kreativt lancerede i netop den diskussion, vi havde i sidste uge. Så mit svar vil sådan set være det samme, nemlig at det synes jeg vi skal prøve at overveje og undersøge, hvad der kan lade sig gøre. For mig handler det her om, at vi netop får noget effekt ud af det, vi foretager os, ikke at vi, om man så må sige, slår slag i luften, og så kommer det alligevel ikke til at ske og slet ikke, hvis det åbenlyst er i strid med de regler, vi er underlagt i forhold til det, som vi har aftalt i EU. Men det er en invitation til også her at kigge på, hvad vi kan finde ud af.

Næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak, og tak til ministeren for begrundelsen. Der er ingen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti går meget op i dyrevelfærd. Hvad angår de her turbokyllinger, synes jeg, at det er himmelråbende åbenlyst, at det er nogle dyr, som har det virkelig, virkelig dårligt.

Vi skal jo snart til europaparlamentsvalg, og derfor studsede jeg lidt over, at der er så mange partier herinde i Folketinget, som er så ekstremt bange for at gå imod det, som man siger nede i EU. Det er vi ikke i Dansk Folkeparti. Når man så taler om noget så konkret som turbokyllinger, synes jeg, at det kunne være interessant at høre om det. For lad os være helt ærlige: Hvis man kunne forbyde turbokyllinger i Danmark og også forbyde import af dem, og hvis man kunne sikre, at dyretransporter ikke fik lov til at køre ud af landet, og at der blev slagtet herhjemme, ville man også sikre en masse danske arbejdspladser osv. Der er en masse slagterier, der er blevet nedlagt. Jeg tror sådan set, at danskerne har en generel forståelse for, at kvalitet måske også lige koster lidt ekstra. Hvad er ministerens svar til det?

Ministeren.

De foreløbige erfaringer, i forhold til om danskerne er parate til at give lidt ekstra for kvalitet, er i den her sammenhæng relativt dårlige. Det er jo ikke, fordi man ikke har lov til at købe de produkter, man nu engang ønsker at betale for eller ikke betale for. Man kan jo se på dyrevelfærdsmærket, og man kan se på andre vurderinger og afgøre med sig selv, hvad man vil købe, altså om det skal være økologisk, eller hvad det nu kan være. Men lige præcis med det her har man jo prøvet det. Danpo, som er en af de store aktører, har jo prøvet at udfase de hurtigtvoksende kyllinger, men med dårligt held, fordi der ikke var et marked for det. Det må man jo så acceptere og sige, at sådan er det.

Til gengæld kan man så arbejde for at forbedre rammerne for dyrevelfærden, både hvad de hurtigtvoksende kyllinger angår og i andre sammenhænge. Hvordan sikrer vi det, uden at vi lukker øjnene for, at Danmark ikke er en isoleret ø? Vi er en del af et fællesmarked, hvor der også er muligheder for at gøre ting i andre lande, som er lovlige dér,og det kan vi så ikke forbyde i Danmark. Det er selvfølgelig en del af det fælles samarbejde, vi har med de andre EU-lande. Til gengæld har vi jo i EU-regi så netop også den mulighed for at presse på for, at det her kommer til at ske, ikke kun i Danmark, men rent faktisk på regionalt niveau. Det synes jeg ville være den rigtige vej at gå, hvad det her angår.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Alle os, der kender til EU-systemet, ved, at det jo er rent sisyfosarbejde: Man skubber stenen op ad bjerget, så ruller ned igen, og så kan man starte forfra. Der er jo ikke nogen ting, der kommer til at blive ændret. EU får bare mere og mere magt.

Det er jo derfor, at vi i Dansk Folkeparti som det eneste parti herinde i Folketinget er så kritiske. Jeg køber det bare ikke rigtig, for en ting er, at én virksomhed siger, at det er svært at få danskerne til at betale mere for det her, men hvis der var et generelt forbud mod de her kyllinger, ville det være noget helt andet. Så var det jo alle, der skulle rette sig ind efter det. Hvis man samtidig havde f.eks. et forbud mod de her dyretransporter, altså at man sikrede, at der blev slagtet hjemme i Danmark på danske arbejdspladser osv., så ville det jo være noget, der bredte sig til alle. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jeg har svært ved at købe præmissen om, at vi lige kan håndtere det her inden for Danmarks grænser, når vi er en del af en åben økonomi og i øvrigt lever godt af – og altid har gjort det – handel med omverdenen. Samhandel er forudsætningen for, at Danmark er Danmark med de muligheder og den rigdom, som vi har.

Hvis vi begynder på alle mulige områder, uanset om det så er lovligt ifølge EU eller ej, at lukke os om os selv og sige, at det vil vi ikke have, for det kan vi ikke lide i Danmark,fordi de andre godt vil være med, så er det, at vi har en udfordring på en stribe andre områder. Isoleret set her forholder jeg mig selvfølgelig til forslaget, og derfor kan jeg bare sige, at vi er enige i intentionen om, at det her skal vi arbejde for, men vi kommer til at gøre det på EU-plan, som vi har aftalt.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Ministeren fremstiller det, som om EU-lovgivningen simpelt hen er bøjet i neon og hugget i sten. Men som hr. Søren Egge Rasmussen gjorde opmærksom på, har vi jo den der sag med bisfenol A. Det var ikke tilladt at lave et forbud. Vi lavede et forbud i Danmark, og så fulgte Europa-Kommissionen med med en ny lovgivning i EU. Så blev det danske perspektiv så at sige lovligt med tilbagevirkende kraft. Selv Domstolens praksis er under udvikling. Så det første, der vil ske, er, at vi vil få en åbningsskrivelse, og så vil der gå noget tid med det, hvor man kan argumentere frem og tilbage. I sidste ende kan der komme en dom, men indtil da er der jo en diskussion, og den diskussion kan være med til at påvirke de forhandlinger, der er i gang. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Altså, vi kan jo påvirke alt det, vi vil, af den grund, at vi er med ved bordet i EU. Det er derfor, vi kan påvirke det. Det synes jeg at vi skal benytte os af alt det, vi kan. Jeg kommer til at stå på mål for det, vi har aftalt med bl.a. Enhedslisten før sommer sidste år, hvor vi netop går ind og siger, at det her vil vi gerne arbejde for. Vi vil også gerne lave en kampagne, der oplyser forbrugerne om det. Vi vil også gerne udfase det fra de statslige køkkener. Og så vil vi gerne arbejde for et forbud på EU-plan. Det er den linje, jeg kommer til at arbejde efter, for det er det, vi har aftalt.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Hvad er den erfaring, ministeren drager ud af bisfenol A-sagen? Altså, der må vel være en eller anden erfaring, man har draget ud af, at Danmark gør noget, som ikke er tilladt i henhold til EU-lovgivning, og så ændrer Kommissionen lovgivningen, og så bliver det i overensstemmelse med den, og så lever alle i dag i skøn samdrægtighed uden at være tvunget til at putte gift ned i munden på små babyer? Det var jo det, vi fik ud af det. Var det ikke meget godt?

Ministeren.

Altså, uanset hvor meget man beder mig om at gå imod det, som vi ved ikke er lovligt ifølge EU-reglerne, kommer det ikke til at ske med min velvillighed. Det er fair nok, at der er alle mulige erfaringer, og at man er kritisk over for EU, og det skal man hjertens gerne have lov til. Men jeg synes, at vi har kæmpe fordel af at være med i EU, fordi vi netop kan påvirke og dermed også skabe en reel forskel på EU-plan i regionen i stedet for at isolere os på vores egen ø i Danmark. Det er den vej, jeg agter at gå, og det gør jeg også, fordi det er det, vi har aftalt.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er spændt på om, men jeg håber virkelig, at vi kan påvirke det. Jeg må nok sige, at jeg er noget skeptisk, men det får vi en nærmere redegørelse for, når vi kommer i gang og hører om de initiativer, som ligger i EU. Jeg må nok sige, at jeg tror, at der går lang tid, men lad os nu se. Det er en anden diskussion.

Når jeg hører ministeren, kan jeg ikke lade være med at bemærke det der med mærkningsordninger. Det er jo rigtig, rigtig godt, og det bliver der flere og flere forbrugere der tager hensyn til. Så vil jeg bare bringe en anden ting ind, som er en af Dansk Folkepartis mærkesager, nemlig en halalcertificering. Hvordan ser ministeren på det? Det gælder også i forhold til kyllinger. Langt de fleste er jo halalslagtede. Det er vanskeligt at få en kylling, uden at der er bedt en bøn osv., om end det kan lade sig gøre. Men hvordan ser ministeren på det?

Ministeren.

Jamen jeg forholder mig til det forslag, der ligger her, så det har jeg ikke nogen holdning til for nuværende. Altså, det har jeg ikke i den forstand, at jeg i dag forholder mig til det forslag, som Enhedslisten har rejst. Jeg er interesseret i, at vi kommer ned ad den vej, hvor vi netop også i offentligheden viser de muligheder, der er i forhold til dyrevelfærd. Men lad os også tage en diskussion om halalslagtning og hvordan vi håndterer det, for jeg er enig med fru Pia Kjærsgaard i, at det er der selvfølgelig også holdninger til, og at vi selvfølgelig også skal forholde os til det.

Jeg synes bare, at det her forslag handler om, om vi skal lave et forbud mod import. – det mener jeg ikke vi kan gøre, og det er det, jeg har prøvet at redegøre for et tidligere – og hvorvidt vi så også skal gøre det på EU-plan. Det er det, jeg gerne vil gøre, for det er det, vi har aftalt i sommeren sidste år. Men halalslagtning bliver vi nødt til lige at vende, i forhold til hvordan vi stiller os, for det tror jeg vi skal vurdere i bredere forstand end det, der kun angår kyllinger. Der er jo mange andre dyr, der også bliver slagtet, hvad det angår, og det må vi selvfølgelig forholde os til i bred forstand.

Tak til ministeren. Det er rigtigt, at det her beslutningsforslag handler om at forbyde produktion, salg og import af turbokyllinger. Så er det fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved da godt, at jeg lige stak en bemærkning ud, som skatteministeren ikke var forberedt på. Men jeg må bare sige, at politikere og i særdeleshed ministre, der dagligt har med dyrevelfærd at gøre, har holdninger til alting. Altså, jeg siger bare til ministeren, at politikere da har holdninger til alting.

Ministeren.

Ja, det har politikere og ministre i særdeleshed – eller ikke i særdeleshed, men det har vi også. Derfor vil jeg også gerne danne mig et overblik over, og hvad omfanget er, hvad der i øvrigt er op og ned i forhold til det dyrevelfærdsmæssige aspekt, både i forhold til kyllingeslagterier og i forhold til alle mulige andre slagterier. For jeg tror, at hvis man skal tage den diskussion, så skal man ikke isolere det til en dyreart, men så skal man se på det i mere bred forstand.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til ordførerrækken. Det er fru Gunvor Wibroe fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at rejse en vigtig debat ved at stille skarpt på de her hurtigtvoksende kyllinger og hermed dyrevelfærd.

I Socialdemokratiet vægter vi dyrevelfærd højt, og derfor anerkender vi også de gode og positive intentioner, der i det her forslag. Beslutningsforslaget har helt konkret til formål at forbyde produktion, salg og import af turbokyllinger, som jo vi ved og alle partier er enige om har store dyrevelfærdsmæssige udfordringer og komplikationer.

Når det så er sagt, kan salg af kød fra hurtigtvoksende kyllinger på det danske marked ikke forhindres som følge af EU-regler om varernes fri bevægelighed. Et nationalt forbud mod produktion af hurtigtvoksende kyllinger vil ikke forbedre dyrevelfærden i Europa generelt set, måske endda tværtimod. I stedet for vil produktionen flytte til udlandet, hvilket kan medføre tab af arbejdspladser i Danmark. Så for Socialdemokratiet er det her ikke ønskværdigt, på trods af at vi forstår ønsket om at udfase produktionen.

Vi ser hellere, at vi tager ansvar for at ændre de dyrevelfærdsmæssige forhold i den danske slagtekyllingeproduktion frem for at skubbe problemerne til udlandet, for man kan spørge sig selv, hvor det er nemmest at forbedre dyrevelfærden i de her produktioner. Er det hos en producent i Danmark, eller er det hos en producent i f.eks. Bulgarien?

For at opsummere det støtter Socialdemokratiet som sagt de her rigtig positive intentioner i forslaget. Det vidner det her forståelsespapir om, som alle partier jo stort set har været med til at lave her sidste år og tilsluttet sig, og vi ser også frem til det samarbejde om de dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved det her i forhold til produktion af hurtigtvoksende slagtekyllinger.

Der er fire initiativer i det her fælles forståelsespapir. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe for dyrevelfærdsmæssige forhold i den danske slagtekyllingeproduktion. Vi skal arbejde for en udfasning på EU-niveau. Vi skal lave kampagner, der kan oplyse forbrugerne om langsommere voksende kyllinger og om, hvad fordelen er ved det, og så skal vi udfase statsligt indkøb af hurtigtvoksende kyllinger. De her initiativer skal indgå i den kommende dyrevelfærdsaftale, og vi ser meget frem til at se Enhedslisten ved de her forhandlinger.

Så med de her ord kan vi fra Socialdemokratiets side ikke bakke op om beslutningsforslaget i sin helhed. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Vi har jo andre dyrevelfærdsproblemer, hvor man kan ændre på staldindretningen og opnå nogle fordele, bedre management og uddannelse af personalet osv., men vi har altså her med noget at gøre, hvor der har været ekstrem avl, så man har avlet sig frem til en turbokylling, som ikke er egnet til fødevareproduktion, hvis man vil prioritere dyrevelfærden, og hvad gør man så? Altså, det er jo ikke et spørgsmål om, at den her kylling skal have dobbelt så meget plads inde i stalden. Det eneste, der kan hjælpe her, er, at man kommer frem til at bruge de samme stalde til at have kyllinger af nogle andre racer, som ikke vokser så hurtigt, og som ikke vokser sig til en dårlig dyrevelfærd. Og det er jo derfor, vi kommer med et vidtgående forslag, og det kan jo ikke nytte noget, at vi bare kigger på, hvad der blev aftalt sidste år.

Ja, der var der jo lagt op til, at EU skulle komme med en del af løsningen. Nu står vi i en ny situation, hvor Europa-Kommissionen ikke er kommet med et udspil, og det er derfor, vi griber det her sådan an. Kan ordføreren ikke se, at vi er i en ny situation, i forhold til hvad der blev aftalt for et halvt år siden?

Ordføreren.

Jeg synes altså, at vi, når vi fra Socialdemokratiets side og når vi blandt partierne i Folketinget bruger tid på at opnå enighed om, at vi skal skubbe på i forhold til at forbedre dyrevelfærden, så skal prøve at holde snuden i sporet. Så kan man jo også sige, at det i virkeligheden er et rigtig godt tidspunkt, Enhedslisten stiller skarpt på det her. For vi er jo på vej ind i en EU-valgkamp og et valg her i juni måned, og jeg ved jo f.eks., at Enhedslistens kandidat Nikolaj Villumsen netop sætter rigtig meget fokus på at skubbe på i EU, og vi har fra Socialdemokratiets side også vores egen kandidat, Niels Fuglsang, som også skubber rigtig meget på. Så det kunne jo være, at de to skulle samarbejde rigtig meget omkring det her i EU og få flere med.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Fra Enhedslistens side har vi spidskandidat Per Clausen til at arbejde med det fremadrettet. Jeg vil sige, at jeg har været dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten i godt 8 år, og at jeg har været med til at vedtage den her dyrevelfærdslov, og at jeg sammen med det parlamentariske grundlag og den tidligere regering har været med til at presse på og få ændret formålsparagraffen, og så må man bare konstatere, at der, efter at den formålsparagraf er blevet ændret, ikke er sket noget. Altså, det er så meget op ad bakke, at vi nogle gange er nødt til at komme med nogle radikale forslag for ligesom at sige, at der sker for lidt, og at der skal mere handling til.

Ordføreren.

Jeg vil jo sige, at det er helt rigtigt, at man går sammen, og at man får et bredt samarbejde i Folketinget omkring det her, for det er en vigtig dagsorden. Så må vi jo også sige, at vi skal have fat i forbrugerne, for det er også vigtigt, og forbrugerne stemmer jo her med fødderne.

Det, der er den store udfordring, er jo det, som ministeren bl.a. rejste, altså at Danpo, som er den største producent i Danmark, rent faktisk forsøgte at udfase deres produktion af turbokyllinger, men at forbrugerne ikke fulgte med.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Mange tak for det. Dyrevelfærd er vigtigt, og jeg tror, det ligger stort set os alle sammen på sinde, og jeg tror også, at alle vægter det meget højt. Det gør vi også i Venstre, og derfor er det også meget sympatisk og fint, at debatten endnu en gang bliver rejst. Jeg synes også, at det er meget fint, som ministeren og den foregående ordfører også har redegjort for, og som det også fint har været debatteret, at man tager det med sig, og at man arbejder med de her problemstillinger, så vi får gjort noget ved det inden for de muligheder, der viser sig.

Så på den baggrund er vi i Venstre tilfredse med, at ministeren har taget det godt med på sin dagsorden, at man arbejder grundigt med det, at man tager det med sig i EU-regi, og at man arbejder ad de spor, der nu er redegjort for, og på den baggrund afviser vi i Venstre, selv om det er et sympatisk forslag, det foreliggende beslutningsforslag. Så skulle jeg hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, så ordføreren skal lige blive stående.

Ja, det er godt, at ordføreren blev stående.

Det vil sige, at Venstres ordfører er tilfreds med, at der ikke sker noget – tilfreds med, at man har en landbrugsminister, som ligesom kan sikre, at man ikke laver noget som helst, som kunne genere landbruget, og at man har en aftale fra sidste år, hvor man så reducerer det statslige indkøb af turbokyllinger, så det ikke kommer på menuen i statslige kantiner. Det er jo en ret lille del af den samlede turbokyllingeproduktion i Danmark, som havner på menuen i fængsler, feltrationer og statslige embedsmænds frokostkantiner.

Kan ordføreren ikke se, at der skal lidt mere til? Hvorfor har man f.eks. ikke udvidet det til, at det også skal gælde de kommunale indkøbsaftaler? Hvorfor har man ikke udvidet det her forbud mod at spise turbokyllinger i den danske bespisning på offentlige arbejdspladser og institutioner?

Ordføreren.

Den udlægning, som Enhedslistens ordfører her giver udtryk for, var ikke det, jeg hørte ministeren redegøre for. Jeg synes, at ministeren redegjorde fint for det – at han har taget det på sin dagsorden og også vægter dyrevelfærden meget højt. Og man kan jo også bare konstatere, at det også er et meget centralt emne i ministerens mødelokaler i øjeblikket. Så jeg synes, at ministeren har redegjort fint for, at vi vægter dyrevelfærden meget højt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg har i over otte år som dyrevelfærdsordfører hørt rigtig mange pæne ord om dyrevelfærd, og der står også nogle pæne ord i den lovgivning, vi vedtog. Man må bare konstatere, at den jo ikke er blevet fulgt op af nogle bekendtgørelser, som opstrammer, som gavner dyrevelfærden i Danmark. Der er jo ikke sket en ... ja, det er vist uden for kategorien af sprogbrugen her. Der er jo sket så lidt, at det er hovedrystende, og det er jo derfor, at vi bliver nødt til at fremsætte nogle forslag om forbud. Vi er nødt til at udfordre EU-systemet, når de ikke sikrer ordentlig dyrevelfærd.

Ordføreren.

Jamen det er da også fint, og det har jeg da også kvitteret for i min ordførertale, altså at det er fint, at Enhedslisten rejser emnerne, problemstillingen, her igen. Jeg synes også, som jeg har redegjort for, at det er meget fint, at ministeren har det meget højt på sin dagsorden og rent faktisk også holder møder om det i øjeblikket osv. Det tror jeg også er meget bekendt for Enhedslistens ordfører. Så jeg synes da, at tingene bliver debatteret og behandlet, som de skal, i øjeblikket på ministerens mødeplads.

Så er der en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kan sådan set kun erklære mig meget enig i det, der lige er sagt fra Enhedslistens side. Jeg er altså også tilbøjelig til at tro, at der går lang tid. Vi går mod den mødefri periode til sommer, og vi går mod et europaparlamentsvalg, hvor det her klart er på dagsordenen. Og så skulle man måske sige – jeg lagde mærke til, at man gjorde det i formiddags – at vi altså også har kandidater, og jeg også lyst til at nævne navne, nemlig hr. Anders Vistisen og fru Majbritt Birkholm, der interesserer sig for det her. Det er måske lidt forkert, men der er andre, der har gjort det. Vi gør lidt reklame for de lokale kandidater.

Men når det er sagt, synes jeg jo også, at man indimellem skal sige, at nu tager vi altså en national beslutning, og så ser vi, hvad der i øvrigt sker med systemet. For systemet er utrolig lidt kreativt. Det må vi jo bare konstatere år efter år. Om lidt skal vi diskutere et andet forslag om dyretransporter, og det tager vi til den tid, men prøv at gå tilbage og se, hvor mange år vi har diskuteret det.

Ordføreren.

Jamen hvis tiden er til at lave reklameindslag for ens egne lokale kandidater, skal jeg da selvfølgelig heller ikke undlade det. Venstre har en meget stærk liste, og vi ser frem til den kommende valgkamp, også på det område. Det er de fuldstændig klar til, og jeg er helt sikker på, at der vil de også tage dyrevelfærd med i deres programlægning.

Så kan jeg i øvrigt henvise til de svar, jeg allerede har givet. Jeg er meget tilfreds med, at det ikke er ret længe siden, vi sad sammen i ministerens mødelokale og dér lige præcis drøftede nogle af de her spørgsmål. Så det kan man jo ikke sige forbigår vores opmærksomhed i øjeblikket.

Tak. Så er det fru Gunvor Wibroe fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare sige i forhold til det med at reklamere for kandidater, at jeg bare bliver så glad for at høre, at der er så mange partier her, der virkelig vil skubbe på i EU-sammenhæng, for det er jo i virkeligheden den måde, vi kan rykke på. Og hvis vi er Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og mange flere også, tror jeg virkelig, vi kan skubbe på nogle ting. Så det er jo dejligt, at vi har dygtige kandidater, vi sender til EU, og som kan gøre en forskel i forhold til dyrevelfærd. Tak for ordet.

Har ordføreren en kommentar til det?

Jeg kan kun sige tak for et godt samarbejde på området.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og så er det hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag. Det er jo et forslag, som handler om noget, som vi i SF også har arbejdet for i flere år. I SF er vi enige i, at vi ikke bør vente på det her område, indtil Europa-Kommissionen får fremsat et forslag til at ændre reglerne for dyrevelfærd. Det er der flere grunde til. Selv om fremtiden er, at vi spiser mere plantebaseret kost på grund af klimaet, er der også en risiko for, at vi i den nære fremtid kommer til at spise endnu mere kylling. Det er mindre skadeligt end oksekød, og i og med at man i Danmark og i en række andre europæiske lande vil lægge en afgift på oksekød – nu må vi se, hvornår den kommer i Danmark, men man vil lægge en afgift på de klimaskadelige varer, herunder oksekød – vil man se, at flere vil rykke forbruget over mod kyllinger.

Det kommer med den pris, at der vil være flere, der spiser kylling. Men det kommer også med den pris, at kyllinger er relativt små dyr, og at der skal væsentlig flere dyr til at opretholde en produktion af den samme mængde kød. Derfor bliver problemet med turbokyllinger formentlig også større i fremtiden, end det har været hidtil. Ud fra et dyreetisk perspektiv er det jo helt afgørende, at vi har et særligt fokus på kyllingernes ve og vel. Der er simpelt hen for mange kyllinger i dag, der lider, og der vil være endnu flere i fremtiden. Når det så kommer til produktionen af turbokyllingen Ross 308, som det jo handler om her, så bliver det ikke meget værre ud fra et dyreetisk perspektiv, og jeg vil lige citere fra dyrevelfærdsloven:

»Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.«

Med det i baghovedet må man overveje, hvordan det er at være en turbokylling. Det er en kylling, der oplever organsvigt, fordi dens indre organer ikke kan følge med den hurtige vækst. Benene kan heller ikke følge med, og derfor tilbringer den livet siddende, hvilke de fleste turbokyllinger gør, fra de er 2-3 uger gamle. I mine ører er det jo noget, som klart er på kant med loven, og slet ikke noget, som vi kan forsvare rent dyreetisk. Desværre udgør kyllingeracen Ross 308 størstedelen af kyllingerne i de danske kølediske.

I SF er vi glade for og stolte af, at vi lykkedes med at lande en aftale om, at kyllingerne kommer ud af statens køkkener, ligesom vi glæder os over, at det er lykkedes at samle et bredt flertal i Folketinget om at kræve et EU-forbud mod turbokyllinger. Tak til regeringen og alle de partier, der var med i aftalen omkring det.

Når det er sagt, er vi også indstillet på at gå videre, også langt videre end det, regeringen har været villig til hidtil. Stod det til os, lavede man et nationalt forbud som det, der ligger i forslaget, som vi behandler her. Det er regeringen desværre ikke umiddelbart klar til. Men selv hvis man ikke er det, synes vi, det er oplagt, at man tager andre initiativer i brug, der kan reducere produktionen. Det har været rejst i debatten, at man også kunne få det ud af de kommunale køkkener, hvor der jo trods alt er et noget større forbrug. Man kunne også lave den betal og beløn-ordning, som hr. Christian Friis Bach også tidligere var inde på i sit spørgsmål til ministeren, og som vi kender fra ordningen med halekupering, altså at man kanaliserer penge fra dem, som ikke behandler deres dyr ordentligt, over til dem, som gør det. Det er noget, der kan rykke i den her branche. Mulighederne er mange, og i SF er vi klar til at drøfte alle de konkrete forslag, vi kan komme op med.

Sluttelig skal jeg bare sige, at når man følger debatten herinde, kan man godt være i tvivl om, om vi i Folketinget er klar til at rykke, men følger man den offentlige debat, kan man ikke være i tvivl om, at danskerne er klar til at rykke. De store hovedaktører i detailbranchen – Salling Group, Coop, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, REMA 1000, Dakofa, Min Købmand, Lidl og Nemlig.com, for bare at nævne nogle – er i gang med en udfasning af turbokyllinger. Spørger man danskerne, mener to ud af tre, at supermarkederne bør stoppe salget af turbokyllinger, og i restaurationsbranchen er der en stor velvilje til at udfase turbokyllinger. Derfor er opgaven, at vi skal få gjort noget ved det, og vi er glade for, at det her forslag starter den debat igen.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo

Tak til ordføreren for også at gøre opmærksom på, at problemet måske er endnu større i fremtiden, når man forskellige steder i verden begynder at spise mere kyllingekød og mindre oksekød. Det gør bare opgaven for os endnu større.

Og tak for at bringe det element ind, at der er supermarkedskæder og restaurationer, som fravælger turbokyllinger og dér træffer et konkret valg. Det må også konstateres, at der er noget, der trækker i den modsatte retning, og det er jo bl.a., at Danpo har droppet deres planer om at udfase turbokylling, fordi danskerne prioriterer at købe billigt kød. Det kan jeg godt forstå at danskerne gør, når der er inflation og man ikke kan få pengene til at række. Det er jo derfor, at vi fremsætter et forslag om forbud, så vi ikke bare overlader det her til forbrugerne.

Det har taget 30 år at øge markedsandelen for økologiske æg til 33 pct. Det har taget 30 år! Det er flot, det er gået stille og roligt, men den tålmodighed kan vi ikke have, når det drejer sig om dyrevelfærd. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Ja, det er jeg helt enig i, og der er jo etiske beslutninger, der ikke bare skal tages ved køledisken, og som er noget, der er pålagt os politisk. Det er jo også sådan i dyrevelfærdsloven i dag, at det ikke er alle måder, man må behandle dyr på, selv om det gjorde, at man kunne sælge dem billigere. Det er heller ikke alle valg i forhold til kemikalier i produkter, som forbrugerne selv kan tage. Mange af dem pålægges også politisk. Så selvfølgelig er der et stort politisk ansvar, og vi mener ligesom hr. Søren Egge Rasmussen, at et forbud er en af vejene frem.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er nogen virkemidler, vi har overset. Skulle man starte en retssag mod f.eks. fødevareministeren? Er det det, der skal til? Er der et eller andet i EU-systemet, som kunne virke? Nogle gange tager det adskillige år, så der er jeg ikke så optimistisk, men jeg vil høre, om ordføreren kan se nogen andre greb end at overtale hele Folketinget eller et flertal i Folketinget til at handle ud fra dyrevelfærdsloven?

Ordføreren.

Tak for tilliden. Nu er jeg jo ikke ordfører på området, men standin for Carl Valentin, så det er nok ikke mig, der skal udvikle de helt nye løsninger.

Jeg synes ikke, at vi normalt arbejder i det juridiske system parallelt og især ikke her i Folketingssalen. Der må det handle om at overbevise hinanden med argumenter, og jeg synes, at argumenterne at træde kraftigt ind i forhold til turbokyllinger er overvældende. Jeg synes, der har været nævnt flere gode forslag i debatten, både omkring kommunerne og en beløn og betal-ordning, som kunne bringe os lidt videre.

Tak. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg kom lige til at trykke på knappen, og fuldstændig som hr. Søren Egge Rasmussen vil jeg lige gøre opmærksom på, at der i opremsningen af alle de gode initiativer, der er derude, sådan set også er noget, der trækker i den anden retning. Ordføreren glemte så faktisk at nævne producenterne i den forbindelse i den perlerække af supermarkeder og andre institutioner, der tager initiativ til ikke at anvende hurtigtvoksende kyllinger. I virkeligheden er producenterne her gået forrest, men forbrugerne er bare ikke interesseret i et produkt, som vokser langsommere. Kan ordføreren måske kommentere yderligere på, at det så i virkeligheden egentlig er ordførerens egne vælgere, der ikke vil ned ad den vej, der hedder mere dyrevelfærd?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg ikke er rigtigt. Jeg tror, at langt de fleste, som stemmer på SF, gør det ud fra en overbevisning om, at vi også kæmper for dyrevelfærden, og at vi gør det politisk. Jeg tror, at det, der er den centrale skillelinje, er, om de valg sker i køledisken, eller om de sker, når vi tænker os om kollektivt og har den offentlige debat eller sætter krydset til et folketingsvalg. Og der synes jeg ikke man kan fortænke nogen i, at der er rigtig mange mennesker, der går ned i supermarkedet, og så tager de den billigste kylling. Jeg mener, at vi kan opfordre til noget andet, men jeg mener, at i sidste ende er det et politisk ansvar at indrette rammerne, sådan at det enten ikke kan betale sig, eller at det ikke er lovligt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak. Det er også meget fint, at SF vil tænke kollektivt for alle forbrugerne. Det er måske ikke nødvendigvis dér, vi i Liberal Alliance er allermest enig med SF. Når vi i sidste ende skal tale om dyrevelfærd og det, der bliver spist og serveret inden for Danmarks grænser, må vi også bare konstatere, at et nationalt forbud bare vil øge importen udefra, og det er ikke sikkert, at det så er decideret hurtigtvoksende kyllinger, men så hvor dyrevelfærden måske ikke helt er på niveau med, hvad den er i Danmark. Vil ordføreren ikke kommentere på det?

Ordføreren.

Jo, hr. Torsten Gejl var jo også inde på det tidligere, altså spørgsmålet om, hvad lækageeffekten er på det her område, altså hvor meget man vil importere fra andre lande. Det synes jeg er helt centralt at få belyst, og det må jo være noget, som ministeren også har en interesse i at få belyst, for det forbedrer debatten. Så vil jeg bare til det her med at tænke kollektivt for forbrugerne sige, at det mig bekendt er sådan, at alle partier på Christiansborg mener, at der skal være nogle nedre rammer, både i forhold til dyrevelfærd og i forhold til, hvad der kan være af kemikalier i vores produkter. Så selvfølgelig er der grænser for, hvad for et valg der bare skal træffes af den enkelte.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak for en god tale. Alternativet er meget enige med SF i den her sag, men der er selvfølgelig en ting, vi tænker over, og det var ærgerligt, at vi ikke kunne det få det lidt mere belyst af ministeren. Men hvis vi indførte et importforbud i Danmark, er vi jo på kant med EU-lovgivningen. Hvad tænker SF om det? Altså, det er jo et stort skridt at tage, og det er ikke, fordi det ikke skal tages. Men man skal jo også gå ind i det med åbne øjne. Hvad tænker SF om det?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke man kan. Altså, man kan ikke komme på kant med EU-lovgivningen, hvis det er den klare vurdering fra embedsapparatet, og det vil være klart ulovligt. Så man er nødt til at forfølge det ad nogle andre spor, og jeg hørte tidligere i debatten, at der kunne være noget i forhold til tredjelandene, altså landene uden for EU, hvor man kan pålægge en form for importforbud, og ellers må man presse på i forhold til et importforbud. Men at Danmark skulle bryde en klar afgørelse fra EU-retten i forhold til et importforbud på det her område, kan jeg ikke se for mig at SF kan støtte op om.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak. Men skulle jeg forstå det sådan, at SF støtter det her forslag? Men i forslaget står der jo også helt eksplicit, at det er et dansk importforbud af turbokyllinger fra andre lande. Det er simpelt hen med i forslaget. Så vi står også i et dilemma. Så jeg tænker bare på, hvordan SF håndterer det.

Ordføreren.

Kommer beslutningsforslaget, som der ligger nu, til afstemning, så må vi gøre vores stilling op, og så tror jeg ikke, vi kan stemme for det på grund af netop importforbuddet. Vi støtter alle de andre elementer i forslaget, og vi synes jo også, at det her kunne være noget, hvor man godt kunne lande en beretning, der kunne bringe os videre på området, i stedet for direkte at bringe det til afstemning. Og det er i den optik, man skal se mine ord.

Så er det fru Gunvor Wibroe fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak for talen. Jeg vil bare lige spørge til noget. Jeg synes, der har været flere, der sådan har spurgt til, hvad der ville ske, hvis man overtræder EU-lovgivningen på det her område, og det undrer mig lidt, at der er så få, der taler om det, vi rent faktisk er i gang med. Altså, næsten samtlige partier, om ikke samtlige, har jo indgået aftalen om forståelsespapiret.

Der kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren omkring, hvordan man tænker man vil arbejde med det her forståelsespapir. For det er jo sindssygt godt, at man har den her fælles forståelse, og at det virkelig er noget, partierne kerer sig om. Så hvordan vil man arbejde med det her forståelsespapir?

Ordføreren.

Det er jo et godt spørgsmål, og jeg ved ikke, om jeg er den rette til at svare på det. Men det er klart, at forståelsespapiret pålægger regeringen at gå ned og fremføre det ved rådsmøderne og have den officielle holdning, at Danmark presser på for et fælleseuropæisk forbud.

Jeg læser ikke forståelsespapiret sådan, at det forpligter de enkelte partiers kandidater til Europa-Parlamentet, men jeg vil tilslutte mig det, der har været oppe i debatten, og det er selvfølgelig også noget, som SF kæmper for, når man går til europaparlamentsvalg. Og der er de to kanaler, vi direkte har i forhold til at påvirke noget i EU, jo Rådet gennem den danske regering og så også Parlamentet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne.

Nej, jeg hørte lige i min øresnegl, at der blev byttet. Så er det hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre.

Tak for det, og mange tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne for at tillade, at jeg kunne komme på. Jeg får faktisk besøg af Lone Andersen fra Familielandbruget her kl. 15.30, og det er jo også en god anledning til at få drøftet det her spørgsmål. Så jeg vil prøve at gøre det kort, og jeg håber ikke, at der er alt for mange spørgsmål.

Tak til Enhedslisten for det her beslutningsforslag. Lad mig sige, at vi jo er rigtig positive over for hele tanken i det. Turbokyllinger skal vi af med. Det er ekstrem avl af landbrugsdyr. De bliver alt for store. Det gør, at deres organer ikke kan følge med. De får alle mulige problemer, herunder problemer med hjerteslag, og mange af dem kan heller ikke gå. Så vi er jo positive, og vi er glade for, at ministeren har taget det op, og at vi tager det op i EU for at kæmpe for, at det bliver forbudt i fremtiden.

Vi vil også rigtig gerne arbejde for den her beløn-betal-model. Det er jo ministerens gode forslag, men jeg vil gerne tage copyright på selve navnet. Jeg overvejer dog, om jeg skal kalde den bonus-bøde-modellen, så før jeg lige kontakter Patent- og Varemærkestyrelsen, skal jeg lige have tænkt det igennem. Men lad os kalde den beløn-betal-modellen lige nu. Den håber jeg virkelig at vi kan udvikle her, altså en model, hvor man simpelt hen går ind og siger, at hvis der kommer et parti kyllinger og halvdelen af dem ikke kan gå, så må du betale; så får du en bøde, og hvis du leverer et sæt sunde kyllinger ind til slagteriet, får du en bonus; så får du en betaling. Det synes jeg vi skal arbejde på, og jeg kunne virkelig godt tænke mig, at vi prøvede at rulle det ud til flere områderend kun området for grisehaler lige i første omgang, så vi får lidt flere erfaringer med det, og jeg håber meget, at vi kan få det gjort inden for statsstøttereglerne fra EU.

Jeg kunne også godt tænke mig at se på det der med, om vi kan gøre noget i forhold til tredjelande. Er det muligt inden for lovgivningen? Jeg bakker jo fuldt op om alle de initiativer, som der ligger i vores planer og er en fælles forståelse om i forligskredsen. Det gælder alt fra offentlige køkkener og oplysning. For jeg vil igen fremhæve, at det jo ikke er landmændene, der er glade for det her. De vil faktisk gerne producere ordentlige kyllinger.

Min fætter Lars Kringelholt fra Kvissel i Nordjylland satte en meget, meget stor produktion i gangaf velfærdskyllinger. Der var endda foran på kyllingeemballagen et billede af Lars og Beathe, hans kone. Kyllingerne røg ud i supermarkederne, forbrugerne valgte den billige kylling, og han måtte lukke produktionen ned igen. Så han satsede virkelig meget på det her. Han kunne da ikke lide at kigge på de her kyllinger, der havde brækkede ben og blev syge. Han ville utrolig gerne producere nogle kyllinger, der havde det bedre, men han kunne ikke få det til at køre rundt. Det var en meget, meget stor produktion. De kunne ikke få det til at køre rundt, og de måtte lukke det ned. De eksempler hører vi jo stadig væk om.

Så vi er positive, men vi kan alligevel ikke stemme for. Når det gjaldt de der ekstremt avlede hunde, var jeg lidt mere villig til at løbe en procesrisiko, når det gælder at bryde EU-reglerne i hvert fald en lille smule, så der hældte jeg til at stemme for det forslag. Der skulle vi netop også forbyde import fra tredjelande, og der var jeg lidt mere positiv, men jeg – her kommer der en dårlig vittighed – kyllinger lidt ud af det her, for når det er et erhverv med så store økonomiske interesser, kan vi ikke gå på kant med EU-lovgivningen, og derfor er jeg ikke her villig til at løbe en procesrisiko. Så ja, vi kyllinger lidt ud, og vi kommer til at stemme gult. Men tak for et godt forslag.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Så når det er dyr med pels på, er ordføreren blød i knæene og parat til at gå langt i forhold til EU, og når det så drejer sig om 120 millioner turbokyllinger, er ordføreren alligevel lidt en kylling. Det er jo klar besked, vi får her fra ordføreren.

I forhold til den der tankegang om at gå ind og skulle kontrollere de 120 millioner kyllinger, der er sendt til slagteriet, vil jeg sige, at det jo er temmelig omfattende, hvis de skal lave sådan en gåøvelse i løbet af processen om at komme til slagteriet, hvor man så konstaterer, at der er nogle af dem, der ikke har bentøjet i orden. Jeg er med på afprøve, om det kunne være en vej at gå, at man indfører en form for bøde, hvis det er sådan, at der er synlige tegn på, at turbokyllingen har brækkede ben. Kan ordføreren folde det lidt ud? Er det noget, som ordføreren kan se er en realistisk mulighed i forhold til at stramme op?

Ordføreren.

Tak. Jeg erkendte jo selv, at jeg er en kylling. Så jeg tager det ikke ilde op, når ordføreren italesætter det. Det skyldes jo lidt, at de der hunde bliver ekstremt avlet, for at de kan komme på en udstilling. Det er til pynt. Det er for sjov. Der er jeg altså villig til at tage en større risiko. Men det er noget andet, når det netop drejer sig om et erhverv, der er bygget op inden for de gældende regler. Det er et lovligt erhverv i dag. Det er jo ikke forbudt at gøre det her, og landmændene vil, som jeg beskrev, meget gerne gøre noget andet. Inden for den ramme er jeg ikke villig til at gå på kant med EU-reglerne. Så det er jo en hårfin balance, i forhold til hvor vi lægger os, og om det med hundene sagde jeg også, at jeg så det som det her spørgsmål om import fra tredjelande.

Beløn-betal-modellen synes jeg faktisk godt kan finde anvendelse her. Der er jo altid dyrlægekontrol, når dyrene kommer til slagteriet. Du kan jo få en faglig dyrlægevurdering af, i hvor høj grad der er sygdomsproblemer blandt de her dyr, der kommer ind, og så bruge modellen på det grundlag.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Vores forslag er ret moderat, for det er jo inden udgangen af 2025, at regeringen skal komme med en løsning, der træder i kraft. Når sådan nogle turbokyllinger vokser op på godt 60 dage, er det jo mange produktioner, der kan være i de produktionshaller, inden et eventuelt forbud træder i kraft.

Så kan ordføreren ikke se, at det er meget lang line, vi sådan set giver,hvis det er sådan, at man går ind i processen her i forhold til at gå efter et forbud?

Ordføreren.

Jo, jeg så gerne, at vi kunne gøre noget hurtigere, men ordføreren ved jo også godt, at der ligger staldanlæg derude. Der kan være tale om, at der så bliver ekspropriationslignende forhold, og så kommer der kæmpe erstatninger. Så der er en masse komplikationer i det her, og jeg synes, at vi har et løfte fra ministeren om, at han vil presse på, alt hvad han kan i EU. Vi har en handlingsplan herhjemme, som vi nu forhåbentlig får implementeret i et forlig, og så skal vi blive ved med at huske det her og tage debatten. Derfor takker jeg også Enhedslisten for at bringe det ned i Folketingssalen. For vi skal derhen, hvor det her ikke er tilladt.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Puha, tør sveden af panden, hr. Christian Friis Bach. Den var godt nok hård. Det kunne man jo se på ordføreren. Jeg skal bare lige være sikker på, at ordføreren stadig væk står ved sit løfte om at stemme for det forslag fra forleden. Nu bragte ordføreren selv på banen, at det her fra ordførerens side er noget sværere. Jeg skal bare lige være sikker, for jeg blev faktisk så glad for, at hr. Christian Friis Bach forleden ville stemme for Dansk Folkepartis forslag om import af ekstremt avlede hunde.

Ordføreren.

Det vil jeg gerne love fru Pia Kjærsgaard. Der lukker vi lidt øjnene for de der EU-regler og stemmer for det med hundene, for det er for sjov, det er til pynt. Det er ikke et stort erhverv, der er bygget op omkring det. Jeg mener, at der må man altså godt kunne tillade sig at gå lidt længere.

Så jeg ved godt, at jeg ikke står her og er fuldstændig stringent og konsekvent, men jeg vil gerne love fru Pia Kjærsgaard, at vi stemmer for det. Men vi tolkede jo også det her med import som import fra tredjelande. Det er en lille finurlighed, som gør, at vi kan sige, at det til dels også er EU-medholdeligt. Men der ligger lidt en grænse her, når du har et erhverv som det her, der har sat en produktion op, som er lovlig, og som folk i den grad ernærer sig fra rundtomkring. Der har vi en lidt anden linje; der bliver vi nødt til at sikre, at det er EU-medholdeligt.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jo, jo, men sådan er det. Men man kunne jo også diskutere – og det er jo også blevet diskuteret her indtil nu – import fra tredjeverdenslande. Så det er vel også med i det her, også fra ordførerens side, går jeg ud fra.

Ordføreren.

Ja, og det har jeg jo netop opfordret ministeren til at se på, og ministeren har givet os et løfte om, at ministeren vil se på, om der kan være noget der, som vi kan gøre for at sikre, at den her produktion i det omfang, vi strammer reglerne, i hvert fald ikke bare flytter ud af EU, og om vi kan gøre noget i forhold til tredjelande. Det har ministeren lovet os, og det vil vi gerne følge op på.

Så er det fru Gunvor Wibroe, Socialdemokratiet.

Tak. Og tak for en rigtig god tale. Jeg vil bare lige sige til det der med ordførerens nye model – var det betalingsmodellen, den skulle hedde? – at et godt råd fra en socialdemokrat er, at det der med ordet betaling eller betalingsring skal man være lidt varsom med.

Jeg bed mærke i det her, som ordføreren sagde omkring producenterne, og der er vi jo sådan set meget enige med den radikale ordfører. Altså, det er det der med, at vi jo netop har set, at producenterne gerne vil. Et rigtig godt eksempel er Danmarks største producent, Danpo, som forsøgte at skubbe på. Der var bare ikke afsætning på det; forbrugerne var ikke med.

Derfor vil jeg sige, at det, der jo også kommer til at pågå i forhold til den forståelsesaftale, som jeg vender tilbage til, fordi det jo er det meget konkrete i det, er kampagnedelen og kommunikationsdelen. For det er vigtigt, at der er oplysning i forhold til producenterne, i forhold til detailhandlen og i forhold til forbrugerne. Så der skal vi skubbe på, og det er jo noget af det, vi bl.a. også kan gøre her fra dansk side, fra national side. Tak for ordet.

Ordføreren.

Tak for det. Det er jeg helt enig i at vi skal gøre, og jeg ser frem til, at vi får lavet en slagkraftig oplysningskampagne. Omkring betal-beløn-modellen – som jeg kalder den, fordi det trods alt er lidt blødere, end hvis man kalder den bøde-bonus-modellen, så det kommer an på, hvor hårdt man vil skære den – vil jeg bare sige, at det jo er ministerens forslag. Så jeg skal ikke tage æren for det.

Jeg synes, det er et godt forslag, og jeg fornemmer, at Landbrug & Fødevarer måske endda har været positive over for det og endda har bragt det frem i forhandlingerne, og det ser jeg som et godt tegn, altså at man også fra landbrugets side erkender, at de økonomiske incitamenter, vi kan skabe for bedre dyrevelfærd, vil landmændene rigtig gerne agere på og så gerne indrette deres produktion efter.

For det er dyrere at producere de der velfærdskyllinger, eller hvad vi kommer til at kalde dem, og der skal vi se på, om vi ikke kan belønne de landmænd, der gerne går den vej.

Så er det hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Det var heldigt, at ordføreren nåede hele vejen rundt og fik lov til at komme lidt tidligere på talerstolen. Jeg vil egentlig høre ordføreren til, hvordan han forholder sig til en af de nyere rapporter fra Aarhus Universitet, der viser, at dødeligheden og kasseringen af hurtigtvoksende kyllinger hedder 4,1 pct. og dødelighed og kassering af langsomtvoksende kyllinger hedde 3,9 pct.

Der er altså kun 0,2 pct. imellem. Det er stadig væk mere for de hurtigtvoksende end for de langsomtvoksende, men er ordføreren enig i, at forskellen i hvert fald på dét punkt ikke længere er så stor, som den måske var engang?

Ordføreren.

Tak for det. Og tak for at bringe den faglighed ind i debatten, og det anerkender jeg da. Men det er jo ikke kun, hvorvidt de så får hjerteproblemer, som er det, de typisk dør af, der er problemet. Der kan man så glæde sig over det, hvis man har formået at avle de udfordringer lidt ud af det, men det er jo også en række andre problemer, som kyllingerne kommer ud for, herunder benproblemer.

Mange af dem kommer til at gå dårligt, og en del af dem ender med slet ikke at kunne gå. Så det er jo ikke kun, om de overlever. Det er også, hvordan de har det, mens de er der.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jamen den tager vi så her i anden del, altså lige nøjagtig det omkring gait scoren eller benscoren, eller hvad man vil kalde det. For som jeg læser i hvert fald den nye rapport, anerkender jeg fuldt ud, at der stadig væk er nogle problemer, men også her er forskellen imellem hurtigtvoksende og langsomtvoksende kyllinger jo faktisk blevet markant mindre, end den har været.

Som sagt anerkender jeg, at der stadig væk er nogle udfordringer, men der er bare ikke de samme problemer i dag, som der var med det for måske 20 år siden. Er ordføreren ud fra den nye rapport enig i det?

Ordføreren.

Ja, det anerkender jeg. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er blevet godt at være turbokylling; det kan være, det er blevet dårligere at være almindelig kylling. Vi har jo en forligskreds her, hvor vi langsomt og progressivt prøver at styrke dyrevelfærden, og nu kigger vi på det her, og det kan sagtens være, at vi kan tage yderligere initiativer til at forbedre dyrevelfærden i den almindelige kyllingeproduktion også.

Det kan jo være næste skridt for os, og jeg vil gerne gøre det på en måde, hvor vi er med til at udvikle dansk landbrug, sikre den høje dyrevelfærd og sikre, at vi bliver konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Det er jo derfor, jeg taler noget for de her økonomiske incitamenter, og der kunne man jo kigge på hele kyllingeproduktionen og ikke kun på turbokyllinger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Først vil jeg sige tak til hr. Søren Egge Rasmussen for dette forslag, og så vil jeg lige klappe ordføreren for forslagsstillerne lidt på skulderen og sige: Det kan godt være, at det er mange år, ordføreren har været dyrevelfærdsordfører, men selv om jeg er ny herinde, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at ordføreren har været med til at præge det i den retning, at vi sidder og taler om de ting, vi gør nu, i forbindelse med dyrevelfærdsudspillet. Så jeg er helt sikker på, at en del af det er ordførerens fortjeneste.

I Moderaterne sigter vi også imod at forbedre forholdene for dyrene i vores landbrugsproduktion og mener helt generelt, at dyr skal behandles med værdighed og respekt. Vi er simpelt hen nødt til at fremme en højere standard for dyrevelfærden, og det gælder naturligvis også for slagtekyllinger. Derfor er jeg også utrolig glad for, at forhandlingerne om en ny dyrevelfærdsaftale er startet. Jeg vil gerne erklære mig enig i, at der er store udfordringer forbundet med produktionen af hurtigtvoksende kyllinger, også i Danmark. Vi skal simpelt hen have udfaset kyllingeracer, som er hurtigtvoksende, og fremme langsomtvoksende kyllingeracer i stedet. Det gjorde vi også klart sidste år, da heldigvis rigtig mange af Folketingets partier – jeg tror faktisk, at det var alle partier undtagen et – gik sammen om et forståelsespapir om at arbejde på at få udfaset de her hurtigtvoksende kyllingeracer i Danmark.

I Moderaterne er vi tilhængere af at søge løsninger på EU-niveau, og der er vi så ikke helt enige med forslagsstillerne. Jeg mener, det er afgørende at arbejde på EU-niveau for at sikre lige konkurrencevilkår og forbedre dyrevelfærden på tværs af EU. Den mest effektive måde at tackle denne udfordring på er at løse de fælles udfordringer i fællesskab. Naturligvis skal vi presse på fra Danmarks side. Derudover skal vi også tage højde for realiteterne i forhold til EU-retten og varernes fri bevægelighed. Det er simpelt hen ikke muligt, at vi her i Danmark kan forhindre salg af kød fra hurtigtvoksende kyllinger fra andre EU-lande. Herudover ønsker vi selvfølgelig heller ikke at flytte vores produktion og dermed arbejdspladser ud af Danmark.

Produktionen af hurtigtvoksende kyllinger udgør et kæmpekæmpestort marked globalt. Det vil et forbud hos os desværre ikke ændre på. For at begrænse salget af disse kyllinger og sikre bedre dyrevelfærd skal vi sørge for, at producenterne får gode muligheder for at omstille deres produktion, så de kun har langsomtvoksende kyllinger. Hermed ligger der et kæmpestort benarbejde for at informere forbrugerne. Jeg synes egentlig, der er rigtig mange, der har gjort et kæmpe stykke arbejde for at informere forbrugerne, men vi har ikke gjort det godt nok. Det kan vi jo se i den købsadfærd, der er.

Kød fra hurtigtvoksende kyllinger er jo billigere, og det betyder, at det er svært at få forbrugeren med. Når man laver de her interview med folk om, hvad de ønsker at købe, og hvilken kylling de vil have, så siger alle, at de vil have kyllingen med det gode liv. Men når vi så går ud og måler i tal på, hvad der er af salg, så stemmer folks udsagn ikke overens med det. Det er det billede, vi skal have ændret. Vi har et kæmpeansvar. Nu har Danpo været nævnt et par gange. Hvor er det dog trist, at en virksomhed, der går forrest, ikke har held med det her. Jeg håber, de er klar til at give den en omgang mere. Så lad os få oplyst en hel masse, både i form af et dyrevelfærdsmærke og ved ligesom at tale de mennesker op, der gør noget for det her, og anerkende det, så det bliver nemmere for folk at prioritere og vælge de her kyllinger, når de står nede ved køledisken.

Jeg glæder mig til, at vi fortsat skal arbejde i vores store brede forligskreds med at forbedre dyrevelfærden for turbokyllinger og for en hel masse andre dyr. Tak for jeres opmærksomhed.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg vil lave en omvendt ordførertale, tror jeg, jeg vil kalde det, i hvert fald en omvendt ordførertale i forhold til de ordførere, der har været på talerstolen indtil nu, og som har brugt det meste og i hvert fald den første del af deres taler på at rose forslaget og rose forslagsstillerne for så i en eller anden udstrækning at meddele, at man ikke vil stemme for. Jeg vil gøre det modsatte og starte med som det første at meddele, at Liberal Alliance ikke kommer til at støtte beslutningsforslaget. Derved vil jeg også gerne understrege, at vi i Liberal Alliance er uenige med Enhedslisten i, at et decideret forbud mod produktion af hurtigtvoksende slagtekyllinger i Danmark er vejen til bedre dyrevelfærd for de slagtekyllinger, der bliver serveret og spist i Danmark.

Der er desuden også allerede indgået en politisk aftale om et forståelsespapir, som ministeren så også var inde på, mellem regeringen og en række andre partier, herunder også Liberal Alliance, om nogle forskellige handlemuligheder i forhold til forbedring af dyrevelfærden for slagtekyllingerne i Danmark. Som en del af forståelsespapiret indgår det, at der fra dansk side skal arbejdes for en udfasning af produktionen af hurtigtvoksende slagtekyllinger på EU-niveau.

Derudover vil jeg sige, at jeg også lidt betragter beslutningsforslaget fra Enhedslisten som et udtryk for en manglende respekt for det eksisterende arbejde med at forbedre dyrevelfærden i de danske slagtekyllingstalde. Som vi også har været inde på allerede i debatten i dag, måtte landets største producent af slagtekyllinger så sent som i efteråret sidste år konstatere, at deres produktion jo faktisk var langt, langt foran forbrugernes efterspørgsel i forhold til en forbedret dyrevelfærd, for danskerne køber simpelt hen ikke de så lidt mere langsomtvoksende slagtekyllinger.

Liberal Alliance kommer således ikke til at stemme for at lukke en relativt ansvarlig dansk produktion af slagtekyllinger med stor efterspørgsel for så potentielt jo at erstatte det med udenlandsk producerede kyllinger, hvor der, vil jeg sige, er endnu mere usikkerhed om dyrevelfærden i produktion. Derfor afviser Liberal Alliance, som jeg lagde ud med at sige, også beslutningsforslaget fra Enhedslisten. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg havde lige håbet, at ordføreren kom frem til den modsatte konklusion end de andre ordførere.

Hvornår tror ordføreren at vi er færdige med at lave den her udfasning, som nu er aftalt med det der forståelsespapir fra sidste sommer, af de 120 millioner danske turbokyllinger, som årligt produceres? Det er der, jeg godt kan blive lidt betænkelig: Er det sådan 1 pct. om året, vi får nedbragt det med? Og skal vi så bare tillade alt, som forbrugerne vil have? Hvorfor er man i proces med at forbyde, at man kan købe fyrværkeri året rundt? Der griber man jo ind. Der er man jo restriktiv. Der vil man jo ikke acceptere, at folk køber det fyrværkeri og fyrer det af, som de har lyst til, året rundt.

Når det så drejer sig om turbokyllinger, står vi en situation, hvor forbrugerne, hvis man ikke gør noget politisk, køber de kyllinger, de har lyst til.

Ordføreren.

Tak for bemærkningerne fra hr. Søren Egge Rasmussen. Jeg tror nu faktisk, at det er forbudt at sælge og købe fyrværkeri som privatperson det meste af året. Det er vist kun 3 dage om året, man må købe fyrværkeri, tror jeg, som privatperson – eller i hvert fald fyre det af. Man må vist faktisk købe det i en lidt længere periode.

Det er da rigtigt, at der er visse ting, som man er nødt til at sætte en politisk stopklods for. Men i Liberal Alliance mener vi ikke, det er tilfældet her, særlig fordi det handler om en landbrugsproduktion, som eksisterer i stor stil på EU-niveau. Og vi i Liberal Alliance går ind for slagtekyllingernes frie bevægelighed i EU. Derfor er det jo, kan man sige, i en bredere forstand slagtekyllinger i EU og de slagtekyllinger, der ender på danskernes tallerkner, som vi sådan set egentlig gerne vil tage vare om. Og derfor vil vi gerne have, at reguleringen foregår på EU-niveau.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg er godt klar over, at det er lovlig landbrugsproduktion under rigtig dårlige dyrevelfærdsforhold. Hvis man ikke gør noget, er der ikke udsigt til, at EU kommer og redder turbokyllingerne, og markedskræfterne kan ikke, for forbrugeren vil gerne have noget billigt kød; de vil gerne slå hjernen fra, når de står ved køledisken, og glemme at se kyllingen i øjnene. Og politikerne vil heller ikke gøre noget, selv om man har vedtaget noget pæn lovgivning. Det ser ud til, det er meget op ad bakke. Kan ordføreren se en løsning på det her?

Ordføreren.

Spørgeren spurgte til, hvornår jeg som ordfører tror vi så helt vil have udfaset de hurtigtvoksende slagtekyllinger, og det kan jeg jo ikke svare på. Og at »slå hjernen fra« tror jeg ordføreren for forslagsstillerne kaldte det, som forbrugerne og vælgerne jo så gør i den her situation. I Liberal Alliance tager vi forbrugerne lidt mere alvorligt, tror jeg, end det at kalde det at slå hjernen fra.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi videre til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Vi kunne jo gøre det meget hurtigt og kort og bare komme med en melding og sige, at vi stemmer imod, men jeg vil faktisk gerne lige argumentere lidt for, hvorfor vi ender med at stemme imod det her forslag. Det gør vi ikke, fordi vi er tilhængere af, at kyllinger skal gå og have det dårligt, absolut ikke, men fordi vi kigger på det her i det lidt større billede.

Vi kigger jo på nogle af de rapporter, der kommer, og spørger, hvad der er udviklingen i det, og i den sammenhæng kigger vi så på, hvad vi kan gøre for yderligere at øge dyrevelfærden for kyllingerne, og det kunne, som der også er nogle, der har nævnt her, godt være en kontant incitamentsmodel, og det er vi ikke afvisende over for, hvis det er. Men vi har også et synspunkt om, at der, hvis man ender med at gå den her vej og bare sige, at man laver et forbud, så bare er nogle andre udfordringer, der kan dukke op.

Altså, der er EU-retten, og om vi må gøre det, hvis det kun er internt i EU, og hvis vi så siger, at vi laver et forbud af import udefra, og vi har indført det her i hele EU, men efterspørgslen efter kylling er den samme, hvordan løser vi det så? Det er ikke, fordi jeg siger, at kyllingeproducenterne ikke kan omstille til langsommere voksende kyllinger, for selvfølgelig kan de det, og det tror jeg umiddelbart også de kan klare forholdsvis nemt og forholdsvis billigt, men man må bare sige, at det kræver en vis forøgelse af kyllingeproduktionen, hvis man skal kunne følge med i forhold til den efterspørgsel, der er i dag, og vi forudsætter, at efterspørgslen efter kylling er den samme, netop fordi kylling er en mere klimavenlig kødspise end f.eks. oksekød. Det vil have nogle ret voldsomme konsekvenser, som jeg så også bare ønsker at man er meget åben og ærlig om, og at man siger, at man er villig til at gå den vej for at forbyde det her, frem for rent faktisk at hjælpe med at arbejde på, at man kan have en hurtigtvoksende kyllingerace, men som har en god dyrevelfærd, og som ikke har problemer med sygdomme og alt muligt andet.

Det vil vi gerne arbejde for. Men umiddelbare tal og beregninger viser, at der, hvis vi vælger at gå den her vej, og vi forudsætter, at efterspørgslen på kyllingekød er den samme, og at vi skal kunne klare det i EU for rent faktisk også at bevare forsyningssikkerheden i forhold til fødevarerne, så kommer en stigning i CO2-emissionen på ca. 28,1 pct. Det er over 12 mio. t CO2, og vi skal bruge 15,7 pct. mere foder til kyllingerne og 15,7 pct. mere vand, plus at der så er staldbygningerne. For der skal bygges lige lidt over 10.500 nye kyllingefarme rundtom i EU for at følge med i det her, og det har jo nogle andre påvirkninger. Det, vi rent faktisk bare ønsker, er, at man, hvis man vælger at gå den her meget stringente vej og sige, at det er forbudsvejen, man vil gå, i stedet for at understøtte dyrevelfærdsmærket – som vi absolut også støtter, og vi har intet imod det, hvis det er det, forbrugerne vil have, og de vil betale for det, og det er den vej, det går, det er fint – så også er meget åben om, at det kan have nogle andre konsekvenser, eftervirkninger, som man så skal tage med i spillet her.

Så vi støtter meget op om intentionerne om, at kyllinger selvfølgelig også skal have en ordentlig dyrevelfærd, også hvis de er hurtigtvoksende, og at vi der skal kigge på, hvad man kan gøre, men forbudsvejen tror vi ikke på er den rigtige løsning. Så som sagt i starten ender vi med at stemme imod.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak, og tak for at bruge noget fakta i debatten. Hvis jeg ser på det her, er der faktisk en bekendtgørelse om dyrevelfærd for slagtekyllinger. I § 21 i bekendtgørelse for slagtekyllinger står der:

Der må ikke holdes fjerkræ til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra fjerkræets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade fjerkræets sundhed eller velfærd.

Er ordføreren enig i, at opdræt af turbokyllinger er i modstrid med bekendtgørelsen, når nu man ved, at ca. 75 pct. af turbokyllingerne ikke kan gå, når man kommer frem til det tidspunkt, hvor de skal slagtes?

Er der noget, vi kan bruge inden for de regler, der er? Altså, når jeg kigger på det her, tænker jeg, at reglerne da ikke bliver overholdt, og så har vi en dyrevelfærdslov, som har nogle pæne hensigter, og som jeg heller ikke kan se bliver overholdt. Kan ordføreren se, at vi kan komme videre inden for de regler, der er?

Ordføreren.

Jeg er overbevist om, at der kan gøres noget. Jeg ved også, at branchen selv har kigget på, hvad man kan gøre. Det er jeg sikker på hr. Søren Egge Rasmussen også ved. Man har selv arbejdet med, hvordan man kan forbedre vilkårene for kyllingerne.

Når jeg kigger på den nye rapport omkring gait score, som jeg nævner, kan jeg ikke genkende, at det er 75 pct. af dem, der ikke kan gå. Det er nogle helt andre tal. Jeg har ikke skemaet med her, men jeg sætter mig meget gerne sammen med hr. Søren Egge Rasmussen, så vi kan gennemgå det sammen og se, om vi læser det samme i den. For er det mig, der tager fejl i sådan en rapport, vil jeg selvfølgelig gerne blive klogere på det også. Så det tager jeg gerne imod, hvis hr. Søren Egge Rasmussen eventuelt ville være med til det, for jeg genkender ikke det tal med, at 75 pct. af dem ikke kan gå.

Spørgeren.

Der er nogle bekendtgørelser, der siger, at der skal være en vis sundhed og velfærd for de dyr, man holder, og så er der er nogle, der kigger på det. Altså, de her turbokyllinger, der bliver opdrættet, vokser jo bedst, når der er lyst, og så har man en produktion, hvor der kun er mørkt 4 plus 2 timer i døgnet. Er det en rimelig måde at have dyr på? Det synes jeg ikke.

Ordføreren.

Som jeg nævnte før, vil jeg gerne være med til, at vi sammen med branchen kigger på, hvordan vi kan gøre vilkårene endnu bedre for hurtigtvoksende kyllinger, ingen tvivl om det. Det vil jeg gerne være med til at vi kigger på.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Og så må det blive fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Turbokyllinger, altså kyllinger, som fuldstændig unaturligt vokser ekstremt hurtigt, hvilket resulterer i alverdens skader på dyret, er absolut ikke noget, vi bryder sig om i Dansk Folkeparti. Lad os endelig forbyde det, hvis vi kan. Forleden behandlede vi i Dansk Folkepartis forslag om at stoppe med at avle og importere fladsnudede hunde. Ministerens svar var, at avlen kan vi forbyde, men at vi ikke kan forbyde importen på grund af EU-regler om varernes fri bevægelighed. Og præcis det samme løber det her forslag jo ind i, nemlig at vi kan forbyde vores egen produktion af turbokyllinger, men at vi ikke kan forbyde importen. Det er ikke godt. Det synes jeg ikke at det er. Jeg synes, at vi langtfra er i mål, når det drejer sig om dyrevelfærd – langtfra.

Heldigvis er vi begyndt at drøfte det her i Folketinget, og jo mere debat, jo bedre. Det er en svær balancegang, for vi kan godt stoppe produktionen af turbokyllinger, og det mener jeg principielt at vi skal, og det synes jeg at ministeren skal tage meget alvorligt og se på hvordan vi kan gøre. Vi ved, at man forsøgte at gøre noget i forhold til at stoppe produktionen af turbokyllinger fra et slagteri. Det gik desværre ikke, fordi det blev for dyrt, og det synes jeg er meget ærgerligt.

Men der er jo altså krise i de små samfund. Nu kan jeg til min store glæde se, at der her i de sidste dage har været artikler i aviserne om, at fødevarepriserne bliver sat ned, og det er rigtig, rigtig godt for mange danske familier, som skal kigge meget på pengepungen i de her krisetider, så det hilser jeg meget velkommen. Lad os håbe, at det drejer sig om alle hele vejen rundt, sådan at vi igen kan købe kyllinger, som har haft en almindelig opvækst.

Særlig nu, hvor rigtig mange danskere er presset af stigende priser, er der mange, der kigger på prisen og derfor vælger det billigste. Det er ikke godt, og det skal vi væk fra. Jeg vil meget gerne have, at ministeren tager det alvorligt, og at vi i første omgang ser på importen fra tredjelande. Vi er meget interesseret i at støtte det her forslag – det må jeg nok sige – for jeg synes, at dyrevelfærd står meget, meget højt.

Så vil jeg sige rigtig god tur til ministeren, når han skal arbejde med at forandre EU indefra – og jeg gentager: at forandre EU indefra. Det er det, som det her forslag langt hen ad vejen står og falder med, og det er noget af en opgave. Så det ønsker jeg ministeren rigtig meget held med. Jeg håber, at det kommer til at fungere. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Tak til Enhedslisten for at fremsætte et meget, meget relevant beslutningsforslag. Det bakker vi op om i Alternativet. Det er sådan, at vi jo alle sammen godt ved, at der er millioner af dyr, der lider hver dag i det danske landbrug. Der er et grundlæggende behov for at få udfaset den del af det konventionelle animalske landbrug, hvor dyrene til daglig lider. Og derfor er det jo egentlig utroligt, at et enigt Folketing for 4 år siden i en ny dyrevelfærdslov slog fast, at dyr er levende, sansende væsener, der skal behandles forsvarligt og beskyttes mod smerte, lidelse og angst. Hvor godt synes vi selv det går?

Ifølge Anima er f.eks. turbokyllinger udsat for et ret hårdt liv. Det er dem, vi behandler et forslag om i dag, så jeg tænker også på, hvorfor det er, at vi gør det. Jamen det er jo, fordi de har nogle kummerlige kår. Ifølge Anima har tre ud af fire kyllinger problemer med at gå normalt. Det er lige blevet bekræftet i et notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i dag. Det viser sig faktisk, at de økologiske kyllinger har det stort set lige så dårligt. Den hurtige vækst medfører foruden gangproblemer en lang række sygdomme, og kyllingerne er i øget risiko for lidelser såsom organsvigt, hjertestop, vejrtrækningsproblemer, lammelser og knoglesygdomme. Der går op til 20 kyllinger pr. m2 – det er mindre plads, end burhøner har. Og de ser aldrig andet end kunstigt lys. Kyllingerne er forhindret i at udleve deres naturlige adfærd på grund af den ekstreme vækst.

Derfor er vi selvfølgelig utrolig glade for, at Enhedslisten prøver at begrænse de lidelser, og også glade for, at der foregår konstruktive forhandlinger i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri omkring dyrevelfærd i øjeblikket. En af de ting, som ministeren brugte som argument for ikke at støtte det her, er, at det går imod EU-lovgivning. Altså, man må ikke stoppe import af turbokyllinger. Og jeg spurgte ministeren, hvad det så egentlig er, der sker, og det fik jeg ikke rigtig noget svar på. Det er tit, vi holder den her EU-lovgivning op foran os, men hvad er det egentlig, der sker? Altså, hvor slemt kan det gå? Skal vi i højere grad til at udfordre den? Og hvis vi skal det, er det så ikke netop på dyrevelfærdsområdet, når vi ved, hvor meget de dyr lider hver eneste dag i det danske landbrug? Så det vil Alternativet gerne være med til.

Noget andet, jeg spurgte ministeren om, som jeg heller ikke fik svar på, er det her med lækage. For hvis de ikke bliver produceret i Danmark, siger man, så bliver de bare produceret i udlandet. Det sagde man også om køer. Og så kom de økonomiske miljøvismænd og sagde: Jamen for hver ko, der ikke bliver produceret i Danmark, er det kun en fjerdedel ko, der bliver produceret et andet sted. Så den passer ikke en til en. Så om begge argumenterne fra ministeren tænker jeg, at for det første kender ministeren ikke rigtig konsekvenserne af, hvad der sker, hvis vi udfordrer det, og for det andet kender vi heller ikke lækageeffekten: Hvor meget er det egentlig, der bliver produceret i et andet land? Det synes jeg kunne være rigtig spændende at finde ud af.

Hvis det er sådan, at Enhedslisten vil tage det her med ind i de yderligere forhandlinger, der er om dyrevelfærd i øjeblikket – gode forhandlinger, som er i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – så vil Alternativet gerne støtte det for at give det her et ekstra nøk, for at komme et stykke længere og se, om vi kan komme et stykke længere lige præcis med turbokyllinger. Så mit sidste ord er, at Alternativet støtter det her beslutningsforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre hr. Torsten Gejls mening om den nye rapport, der viser om dødeligheden og kasseringen imellem kyllingerne, at det er 4,1 ved hurtigtvoksende og 3,9 ved de langsomtvoksende. Som jeg har nævnt før: Der er en forskel, selvfølgelig er der det, men så overvældende er den vel heller ikke, som den har været førhen. Eller hvad mener ordføreren?

Ordføreren, værsgo.

Tak. Nu nævnte jeg jo ikke dødelighed. Det, det handler om her, er, hvor slemt det er for de kyllinger at være i live. Der nævnte jeg til gengæld, at tre ud af fire kyllinger har problemer med at gå normalt. De har en lang række sygdomme som organsvigt, hjertestop, vejrtrækningsproblemer, lammelser og knoglesygdomme. Der går 20 kyllinger pr. m2, og de er forhindret i at udleve deres naturlige adfærd. Det er nok for mig.

Spørgeren.

Hvad så med det, der står i rapporten, omkring gait score, hvor den viser, at langt de fleste hurtigtvoksende kyllinger ligesom langsomtvoksende kyllinger ligger i de tre gode kategorier, hvor de ikke har problemer – sådan som jeg læser rapporten, i hvert fald?

Ordføreren.

Altså, at der er småbitte forbedringer på nogle af de her områder, er kun positivt, men ikke nok for mig til ikke at stemme for det her forslag. Vi har jo netop et notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i dag, der bekræfter, at der er regulære gangproblemer for kyllinger, der er opdrættet som turbokyllinger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for debatten. Enhedslisten fremsatte for en tre års tid siden et forslag om turbokyllinger. Har vi så fået løst problemerne siden? Nej, det har vi ikke. Jeg vil gerne sige tak til SF for at støtte forslaget, og tak til De Radikale for at tænke i, at der måske kunne være andre løsninger. Også tak til Dansk Folkeparti for at være helt med på tankerne bag det her forslag samt til Alternativet for at støtte det. Det er også fint, at Danmarksdemokraterne spørger, om der ikke kan kigges nøjere på nogle tal.

Jeg tror sådan set stadig væk, at et forbud er det rigtige, hvis man vil den gode dyrevelfærd. Det, vi har at gøre med her, er turbokyllinger, der vokser ekstremt hurtigt, og løbet af cirka 5 uger er de klar til slagteriet. Hvis vi ser på den økologiske produktion, er der sådan set krav om, at kyllingerne minimum skal være 63 dage, når de sendes til slagteri, og at de har en naturlig adfærd, mens de er levende.

Vi har 120 millioner turbokyllinger i Danmark. Hvor mange mennesker i Danmark har set en levende turbokylling? Det er der nok ikke nogen, der har. Det er alt sammen noget, der foregår inde i nogle lukkede stalde, og der er der jo så 40.000 kyllinger i en flok. I den flok er der 20 dyr pr. kvadratmeter. Det er måske okay lige i starten, men når de kommer frem til slagtetidspunktet, er der tre fjerdedele af dem, som ikke kan gå. Der er sikkert nogle af dem, der går i deres eget lort og som får svidninger på deres fødder. Der er ikke noget strøelse, og der er ikke nogen krav om siddepinde. Der er ikke krav om noget som helst, ud over at de skal vokse hurtigt. De har helt sikkert adgang til mad og til drikke. For at de skal vokse hurtigt tænder man lyset mest muligt. De har mørke i 2 plus 4 timer om dagen. Så er der en chance for, at de vokser hurtigere. Det er ikke naturligt dagslys, men kunstigt lys. Det medfører så, at når de bliver ryger på slagteri, kan man producere noget billigt kød.

Har vi fundet løsningen i dag? EU er ikke løsningen, og markedskræfterne kan ikke klare det her. Forbrugerne er ikke drivende for, at det bliver anderledes. Det er rigtig fint, at der er nogle i detailbranchen, som fravælger turbokyllinger, og som prøver den vej af, så der er fuld opbakning fra mig til, at der bliver taget de valg. Det er lidt deprimerende at høre, at Danpo har givet op i forhold til at udfase turbokyllinger. Det ville ellers være noget, der var væsentligt.

Kan vi vente på, at forbrugerne sådan bare stille og roligt ændrer adfærd? Det har lidt at sige. Man må jo sige, at økologien I Danmark jo er kommet op på at have en høj udbredelse. Der bliver solgt 33 pct. økologiske æg, og for mælk er tallet på det samme niveau. Men det er jo ikke, fordi det bare udelukkende går opad. Det, at vi har inflation i Danmark, betyder jo, at der er nogle mennesker, der har svært ved at få budgettet til at hænge sammen. Det gør jo, at der på det seneste er blevet solgt lidt færre økologiske æg og mindre økologisk mælk. Det er den virkelighed, der er. De der markedskræfter kan ikke klare det hele, når vi snakker dyrevelfærd.

Jeg synes, det var opløftende at se, da vi tilbage i tiden havde processen om at få vedtaget en dyrevelfærdslov. Da var vi flere, der stillede spørgsmål og lagde pres på den daværende socialdemokratiske minister. De var måske ikke helt vilde med at gå ind og ændre lovens foreslåede formål, men det fik vi jo ændret. Og så havde vi egentlig en forventning om, at vi ville blive indkaldt til nogle forhandlinger, hvor nogle bekendtgørelser for forskellige husdyrtyper skulle gennemgås, og at man kunne komme frem til, at der så selvfølgelig var nogle bekendtgørelser, der skulle ændres, når nu loven var blevet ændret.

Det er så ikke sket, så det er ikke via dansk lovgivning, at vi er kommet videre med at sikre god dyrevelfærd. Det er økonomi, der styrer det, og det er EU, der forhindrer, at vi gør noget vidtgående. Er det vidtgående ligesom at komme med et forslag, hvor man vil forbyde både produktion, import og eksport af et bestemt produkt? Ja, det er det jo, men det er nødvendigt, når dyrevelfærden ikke er i orden. Kan vi som politikere tillade os at have en moral og handle ud fra det? Ja, det kan vi vel. Vi er ikke bare nogle teknokrater, der sidder herinde og skal følge alt, hvad EU dikterer os.

Hvis vi kigger ind i udvalgsbehandling, hvad kan der så komme ud af det her? Vi kan blive klogere. Vi har haft en debat. Der er en minister, der vil tage ned i EU og slå i bordet. Der er en Kommission i EU, som ikke har gjort noget, selv om de havde lovet, at de ville gøre noget. Det er jo ikke det bedste udgangspunkt, at Europa-Kommissionen har droppet det. Det kunne egentlig være interessant at få svar på, hvorfor Europa-Kommissionen ikke kom med sit oplæg, når man nu havde sagt, man ville arbejde for det. Er der nogle alliancepartnere på det her, eller vil europæerne bare have mest muligt billigt kyllingekød? Det er den virkelighed, vi kigger ind i, og det er de her turbokyllinger, det går ud over.

Jeg blev spurgt, om jeg havde haft indflydelse på noget i de her 8 år, hvor jeg har siddet og været dyrevelfærdsordfører. Jeg har været med til at rejse nogle debatter, må jeg ærligt indrømme. Hvis jeg skal måle det i forhold til bedre dyrevelfærd, tror jeg, at det indtil nu er lidt svært at måle resultatet. Men de her debatter er nødvendige. Vi har jo alle de her usynlige dyr i Danmark.

Hvor mange danskere ser de grise, som bliver opdrættet i Danmark for at blive til fødevarer? Hvor mange ser de køer, som producerer alt det mælk, der bliver drukket? Hvor mange ser de kyllinger, som lever i staldende i kæmpe flokke, og som ender som turbokyllinger? Hvem ser de høner, som lægger æggene? Det er jo noget, der foregår helt afsondret fra befolkningen, og derfor er det vel også let at forstå, at det er svært sådan bare at få noget til at slå igennem og ændre dyrevelfærden, når der er den usynlighed omkring vores produktionsdyr i Danmark. Tak for debatten indtil nu.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Jeg vil starte med noget af det sidste, ordføreren sagde, nemlig »helt afsondret fra befolkningen«. Det synes jeg godt nok er lige til den grove side. Skal jeg tolke det sådan, at befolkningen kun bor inde i de store byer? Vi er mange, der bor ude på landet og ser de her dyr jævnligt, mange også dagligt.

Jeg nævnte nogle tal og mulige konsekvenser ved det her, hvis man gik den totale forbudsvej, og så blev jeg egentlig bare lidt nysgerrig på, hvad Enhedslistens holdning er til, at det kan være de afledte konsekvenser, hvis man går forbudsvejen. Er Enhedslisten så indstillet på, at vi øger antallet af stalde i Europa for at få flere kyllinger for at følge med den efterspørgsel, der er på kyllingekød i dag? Eller mener Enhedslisten, at det skal være mere andekød? Eller mener Enhedslisten, at vi alle sammen skal påduttes at være halvt veganere for ikke at skulle spise det kød?

Ordføreren.

Vi har nogle kostanbefalinger i Danmark om, at vi skal spise mindre kød. Hvis man fulgte de kostanbefalinger, skulle vi jo producere mindre kød, og det støtter vi sådan set som udgangspunkt. Jeg vil til det der med, at man ikke ser dyr i Danmark, sige: Ja, hovedparten af befolkningen ser ikke de dyr. Os, der bor ude på landet, ser indimellem nogle dyr.

Der, hvor jeg bor, har vi en hønseflok, som man kan flytte rundt via et mobilt hønsehus, og der er mange, der følger med i, hvad der sker omkring det hønsehus; også mange af de børn, der bor, hvor jeg bor, også nogle, der ikke bor lige ved os, men tæt på. De der somre, hvor vi har fire grise, er jo en af de største turistattraktioner, fordi de her grise er udendørs og går ud i en pileskov. Vores geder, vores klappegeder er så populære, at man bliver helt bekymret for, om de skulle miste pelsen. Der er sådan set en søgning hen imod dyr, der er udendørs; men hovedparten af befolkningen ser ikke de dyr, man kommer til at spise.

Spørgeren.

Så håber jeg da, at vi kan blive enige om at opfordre folk til at flytte ud af storbyerne og ud på landet, for vi har i hvert fald også mange løse dyr gående, i nærheden af hvor jeg bor. Men jeg fornemmede ikke helt, hvor svaret kom henad? Mener Enhedslisten, at vi ad forbudsvejen skal ind og egentlig påtvinge befolkningen at være veganere for ikke at skulle producere alt det her kød? Er det sådan, jeg skal tolke det, altså at det er det, man vil? Man vil egentlig tvinge folk til at blive veganere og vegetarer.

Ordføreren.

Nej, vi vil ikke tvinge folk til noget, men vi synes, det er rigtig godt, at der er nogle anbefalinger om, hvordan man skal spise i Danmark. Hvis danskerne fulgte dem – det er alligevel et ministerium, der har udarbejdet det – så ville det sundhedsmæssigt virkelig være et kæmpe plus. Så går vi i Enhedslisten ind for, at vi omlægger al vores landbrug til økologi, og at vi gør plads til mere natur og skov osv. Vi har en landbrugspolitik, men vi har ikke en firkantet kostpolitik.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det er jo klart, at der bliver gjort rigtig mange ting for at forhindre, at danskerne køber det her kød, og der er mange, som måske ikke er opmærksomme på, hvad det egentlig er, de køber. Altså, før jeg kom i Folketinget, vidste jeg det slet ikke, men så er det sådan, at herinde får vi måske lidt mere detailviden om mange ting. Hvad tænker hr. Søren Egge Rasmussen om den idé, at man måske kunne sætte billeder af de kyllinger på pakkerne, ligesom man f.eks. gør med cigaretter, men måske i en lidt mildere udgave, men sådan at forbrugerne kan se et billede af den kylling, de køber, og se, hvordan den ser ud, og dermed måske få et bedre indtryk af, hvordan den har det?

Ordføreren.

Indimellem er der billeder af dyr under nogle produktionsvilkår, der ikke afspejler, hvordan de har det. Der foregår meget greenwashing, og man kunne lave noget, der sådan oplyste reelt, hvordan en turbokyllings ben har det 3 dage før slagtning. Men altså, jeg er ikke helt sikker på, at vi får fødevaresektoren med på den model, og jeg tror ikke, at vi skal have oplysning på fødevarerne. Men en kampagne om, hvordan produktionsdyrene har det i Danmark, ville jeg sådan set synes var fint. Der er jo nogle organisationer Danmark, der arbejder for det, f.eks. Dyrenes Beskyttelse, Anima og Økologisk Landsforening. Der er en vis oplysning om forholdene. Og så kan man også notere sig, at der er nogle landbrugsorganisationer, der indimellem synes, at det også er vigtigt at vise dyr i det fri i deres kampagner.

Tak. Så er det fru Gunvor Wibroe.

Tak for ordet. Jeg vil bare takke for en meget passioneret afslutningstale. Jeg studsede lidt over det her med, at det nærmest kom til at lyde, som om man beklikkede de partier i Folketinget, som stemte imod, på deres moral. Det ærgrer mig jo lidt, og i virkeligheden undrer det mig, for det eneste, jeg har hørt i den her debat – og vi har siddet her længe – er, at alle jo i virkeligheden anerkender, at det her er en udfordring og et stort problem, og alle, som jeg har hørt tale her, er med på, at det er noget, vi skal arbejde for at gøre noget ved. Så alle er med, og derfor vil jeg bare opfordre til, at man samler partierne bredt i forhold til at arbejde for det her. For det er sådan set alle, der sidder her, som gerne vil gøre noget ved dyrevelfærden, ligesom langt, langt de fleste danskere jo også kerer sig om dyrevelfærd. Så skal vi ikke prøve at samle os i stedet for at lave sådan en dem og os-retorik på det her område? Tak for ordet.

Ordføreren.

Jamen altså, der er jo nogle, som konkret har sagt, at de ikke støtter vores forslag. Det må jeg jo tage ned sådan ret konkret. Det redskab, vi har anvist her, med et forbud mod produktion og import af turbokyllinger, er der en række partier der bare siger nej til. De anerkender, at der et problem med de her turbokyllinger – ja, og hvad gør vi så ved det? Skal vi sende skiftende landbrugsministre ned til EU og ligesom tale for den gode sag? Ja, det kan man da gøre, men åh, det har jeg bare hørt om i 8 år nu som dyrevelfærdsordfører, og der kommer ikke så meget ud af det. Og når vi så oplevede, at der var en Europa-Kommission, som skulle komme med et udspil, tænkte vi: Fint, lad os da lige vente på det og se, om der kommer noget ud af det. Det gjorde der så ikke. Der er jo kæmpe økonomiske interesser i det her, og derfor er det ikke bare sådan lige at finde en løsning. For det vil ændre landbrugsproduktionen, hvis man gør noget kødproduktion dyrere. Det vil det medføre, og det er vi da nødt til at sige, altså sige tingene, som de er, og det er den ærlighed, som jeg nogle gange savner.

Fru Gunvor Wibroe for sin anden korte bemærkning.

Tak for svaret, og jeg opfattede det faktisk som meget mere favnende end svaret før. For det her er en kæmpe udfordring. Det er noget, som partierne vil arbejde for, og det er noget, som danskerne kerer sig om, så vi må fortsætte med at skubbe på. 8 år er lang tid, det kan jeg godt forstå, men det her punkt må vi ikke give op på. Sagen er den, at nogle af de udfordringer, der er blevet nævnt her, jo er, at der er nogle strukturer i forhold til EU. Men det betyder jo ikke, at der ikke bliver presset på fra regeringens side og fra andres side. Tak for ordet.

Ordføreren.

Ja, indimellem sker der noget. Altså, det her med at udfase buræggene er jo vedtaget, og så tænker man: Yes! Men så får man at vide, at det lige vil tage 10-12 år, for ellers er der noget med ekspropriation, som det kolliderer med. Så var der også lige en kort periode, hvor jeg egentlig var glad for, at vi havde udfaset minkproduktionen i Danmark. Men der tog man jo så ikke handsken op og sagde, at så skal vi da også have noget positivt ud af, at man bruger 20 mia. kr. på minkerstatninger. Så hvis jeg sådan skal gøre op, hvad vi virkelig er kommet i mål med på de 8 år, så er det en kort liste.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.